Effektivisering af godstransport i byer. Analyse af koncept for et citylogistikselskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektivisering af godstransport i byer. Analyse af koncept for et citylogistikselskab"

Transkript

1 Effektivisering af godstransport i byer Analyse af koncept for et citylogistikselskab Rapport nr

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postbox København K Telefon: Telefax : E-post: vd@vd.dk Hjemmeside: Redaktion: Vejdirektoratet og Aalborg Kommune i samarbejde med Cowi og NTU Layout: Dtp-service Oplag: 400 stk. Dato: April 2000 Tryk: SimOffset Udgiver: Vejdirektoratet ISSN: ISBN: Rapport nr. 209

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Udenlandske erfaringer Koncepter Vurderinger og anbefalinger Indledning Baggrund Formål Metode Erfaringer fra udlandet Metoden De 12 udvalgte projekter Konklusioner Koncepter for et citylogistikselskab Selskabsformer Ydelser og drift Administrative systemer og IT Køretøjsteknologi Internethandel Regulering Miljøeffekter Vurderinger og anbefalinger Koncepter Vurderinger Anbefalinger vedr. det videre arbejde Litteraturliste

4 1. Sammenfatning 1.1 Indledning Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten i danske byer kan gøres mere effektiv gennem en større koncentration og konsolidering af gods til byen. I dag betjenes bymidten af mange transportører, der hver især optimerer deres transporter, men i det samlede billede er der tale om en suboptimering. Der er derfor et stort teoretisk potentiale for at reducere kørselsarbejdet i byen, såfremt transporterne omlægges til effektive transporter, dvs. transporter, der er geografisk koncentrerede har store forsendelsesstørrelser har høj kapacitetsudnyttelse Transportløsninger, der opfylder disse kriterier, kaldes i denne sammenhæng citylogistikløsninger. En af mulighederne for at fremme anvendelsen af citylogistik er at etablere citylogistikselskaber, dvs. selskaber, der kan tilbyde citylogistikløsninger for virksomheder, som ikke i eget regi kan udføre effektive transporter, eller som kan have andre fordele i at lægge transporterne ud til tredjepart. På denne baggrund har Vejdirektoratet og Aalborg Kommune med støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje iværksat en analyse, der nærmere skal belyse mulighederne omkring etablering af et citylogistikselskab. Analysen er gennemført af COWI i samarbejde med NTU og nærværende rapport udgør analysens hovedrapport. Formålet med analysen er at indsamle erfaringer danske og udenlandske og skitsere nogle mulige koncepter for et citylogistikselskab, herunder dets etablering, drift, ydelser, køretøjer og IT-løsninger. Der er tale om en form for foranalyse, som skal være med til at belyse, hvorvidt der er grundlag for, at der arbejdes videre med at udvikle og konkretisere citylogistikselskabsideen i samarbejde med relevante aktører. 1.2 Udenlandske erfaringer Indledningsvist er der foretaget en omfattende videnindsamling, hvor der er indhentet oplysninger om ca. 130 udenlandske projekter. Der er udvalgt 12 projekter til nærmere beskrivelse. De stammer fra Holland, Tyskland, Schweiz og England, og i forbindelse med videnindsamlingen er der aflagt besøg i både Holland og Schweiz. De udvalgte projekter afspejler forskellige aspekter af et citylogistikselskab, og de rummer mange erfaringer både positive og negative der kan være nyttige i udformningen af et dansk citylogistikselskab. De udenlandske forsøg viser konkrete eksempler på, at det kan lade sig gøre at drive et citylogistikselskab på kommercielle markedsvilkår. Der er ligeledes eksempler, der underbygger, at citylogistikløsninger kan bidrage til miljøforbedringer i byen. 1.3 Koncepter Beskrivelsen af koncepter tager udgangspunkt i fem hovedoverskrifter: selskabsformer ydelser og drift køretøjsteknologi administrative systemer og IT anvendelse af Internet 4

5 Selskabsformer Erfaringerne fra udlandet tyder på, at en bred, åben, neutral selskabsdannelse er at foretrække, da det giver det største godsunderlag og imødegår eventuelle problemer med indbyrdes konkurrence mellem de deltagende parter. Under danske forhold vil et aktieselskab formentlig være den bedste organisationsform, bl.a. fordi det er en velkendt størrelse, og fordi det signalerer en målsætning om at give økonomisk overskud. Kommunens rolle er at udbyde infrastruktur i byen, og hertil kræves et nært samarbejde mellem kommunen og selskabet, og som i øvrigt bør omfatte et større sammenhængende byområde og ikke kun de centrale områder. Citylogistikselskabets rolle kan deles i tre funktioner: administration og salg terminaldrift transport Selskabet kan selv varetage alle tre funktioner, eller det kan være et rent administrationsselskab, der benytter eksisterende terminaler og transportører. Ydelser og drift Citylogistikselskabets kerneydelse er at koncentrere og distribuere gods i byen, men derudover er det nødvendigt at kunne tilbyde en bred vifte af tillægsydelser for at tiltrække en tilstrækkelig stor godsmængde. Et vigtigt markedssegment er de godstyper, der kræver en form for transportfærdiggørelse hos varemodtageren. Det kan f.eks. være vareopfyldning i en butik eller udpakning og installation af maskiner og apparater. Sådanne transporter opfattes ofte som besværlige af de eksisterende transportører og vil kunne overtages af et citylogistikselskab. Derudover er det også væsentligt, at selskabet kan præstere gængse transport- og terminalydelser, såsom lagerhotel, plukning og pakning, køl og frost, medtagning af returgods osv. Administrative systemer og IT Anvendelse af IT har vist sig at være et nøglepunkt i flere af de udenlandske forsøg. Transportopgaverne og terminalstyringen, ordrestyringen, omladninger mv. er så komplekse opgaver, at en manuel planlægning ikke er tilstrækkelig. Fra udlandet er der flere eksempler på ganske avancerede og innovative IT-løsninger, f.eks. i München. Der findes allerede adskillige computersystemer og software til disse ting på markedet, men der kan ligge et betydeligt arbejde i at få dem implementeret og få dem til at fungere i sammenhæng. Alle store transportører anvender i dag track-and-trace med stregkoderegistrering af godset, så man til hver en tid kan lokalisere en given forsendelse i transportkæden. Det er et klart krav fra interessenterne, at et citylogistikselskab også skal kunne tilbyde denne facilitet. Da etableringen af et citylogistikselskab bl.a. er miljømæssigt begrundet, vil det være naturligt, at selskabet anvender miljøstyring og udarbejder grønne regnskaber. Køretøjsteknologi Der forskes for tiden meget i alternative brændstoffer og nye bilmotorer. Det anbefales imidlertid, at sådanne forsøg ikke inddrages i et citylogistikprojekt, da driftsforstyrrelser på køretøjerne vil have en afsmittende negativ effekt på selskabet. I stedet anbefales det, at citylogistikselskabet benytter sig af de nyeste dieselmotorer med partikelfiltre, der i kombination med rene dieseltyper minimerer udslippet af partikler. De bedste resultater opnås med en varieret vognpark, der kan tilpasses forskellige 5

6 transportopgaver. Der skal lægges vægt på de ergonomiske forhold i forbindelse med kørsel, ind- og udstigning samt af- og pålæsning. Internethandel Detailhandel via Internettet spås en stor udbredelse i de kommende år. Der er her et vigtigt markedssegment, som med fordel kan varetages af et citylogistikselskab. Internethandel omfatter flere varetyper, både varige forbrugsgoder (f.eks. møbler og hvidevarer), udvalgsvarer (f.eks. bøger og cd er) og dagligvarer. For de største varers vedkommende kan en butik i centrum bruges som demonstrationslokale, mens de varer, der købes bringes ud til kunden fra et lager uden for bymidten. Der er ved at blive etableret forsøg med udbringning af dagligvarer til arbejdspladser, så de ansatte ikke behøver at købe ind på vej hjem. Sådanne transporter vil også kunne varetages af et citylogistikselskab. 1.4 Vurderinger og anbefalinger På baggrund af den indsamlede viden og de gennemførte analyser er der opstillet tre konkrete forslag til et citylogistikselskab: Det har ikke været muligt inden for dette projekt at foretage deciderede driftsøkonomiske beregninger eller overslag. Det skønnes imidlertid bl.a. på baggrund af erfaringer fra udlandet at de nævnte koncepter vil være i stand til at fungere på kommercielle vilkår i fri konkurrence. Tilsvarende har det heller ikke været muligt at foretage miljøberegninger, men på baggrund af tidligere erfaringer også det tidligere Transportrådsprojekt i Aalborg vurderes det, at etablering af et citylogistikselskab vil medføre væsentlige miljøforbedringer. Sammenfattende vurderes det, at analysen giver grundlag for at indgå i en nærmere dialog med transportører, terminaloperatører, varemodtagere og -afsendere, offentlige myndigheder, organisationer og andre parter, der er interesserede i at arbejde videre med udvikling og afprøvning af citylogistikselskabskonceptet. I de videre faser er det afgørende, at de kommercielle interessenter drages aktivt ind i projektet. Det anbefales, at der søges etableret et formelt samarbejdsforum mellem interessenter med det formål at gennemføre konkrete udviklingstiltag og/eller demonstrationsprojekter. Transportkoordinering. To transportører går sammen om fælles administration, terminal og transport i forbindelse med distribution i byen. Åbent selskab for citydistribution. En bred ejerkreds etablerer et selskab, der står for administration, terminaldrift og transport. Transportbureau. Et selskab etableres som et rent administrationsselskab, der varetager salg og kundekontakt, men som køber terminal- og transportydelser hos de eksisterende aktører på markedet. 6

7 2. Indledning 2.1 Baggrund Godstransporten i danske byer udføres af et stort antal virksomheder, der hver især søger at optimere deres transporter. For at leve op til kundernes krav om leveringshastighed og frekvens betjener virksomhederne ofte et stort opland på en enkelt rute med mange stop undervejs. Dette transportmønster medfører et stort antal kørte km pr. omsat godsenhed og medfører således et stort transportarbejde i byen. I gennemførte COWI og NTU for Transportrådet en analyse af godstransporten i Aalborg. Analysen påviste et stort teoretisk potentiale for at reducere kørselsarbejdet i byen, såfremt transporterne omlægges til effektive transporter, dvs. transporter, der er geografisk koncentrerede har store forsendelsesstørrelser har høj kapacitetsudnyttelse Transportløsninger, der opfylder disse kriterier, kaldes i denne sammenhæng citylogistikløsninger. Nogle virksomheder udfører allerede i dag sådanne effektive transporter. Det gælder f.eks. store supermarkedskæder, der leverer varer til deres forretninger i hellæs. Andre virksomheder vil uden videre kunne omlægge deres transporter til citylogistik, men man støder ofte på barrierer både reelle og mere»psykologiske«. En af mulighederne for at fremme anvendelsen af citylogistik er at etablere citylogistikselskaber, dvs. selskaber, der kan tilbyde citylogistikløsninger for virksomheder, som ikke i eget regi kan udføre effektive transporter, eller som kan have andre fordele i at lægge transporterne ud til tredjepart. På baggrund af dette har Vejdirektoratet og Aalborg Kommune, med støtte fra Trafikministeriets Trafikpulje, iværksat en form for foranalyse, der nærmere skal belyse mulighederne omkring etablering af et citylogistikselskab. Analysen er gennemført af COWI i samarbejde med NTU og nærværende rapport udgør analysens hovedrapport. Ud over det tidligere gennemførte projekt er denne analyse især baseret på indsamling af erfaringer fra udenlandske forsøg samt på dialog med det lokale erhvervs-liv i Aalborg. Godstransporten i byerne er i fokus i disse år, hvor der i forvejen er stor opmærksomhed om trafik og miljø. På det seneste er især de små sodpartikler blevet fremhævet som meget sundhedsskadelige. De stammer primært fra dieselmotorer, og det er en af grundene til den kraftige fokus på godstrafikken. Københavns Kommune har siden efteråret 1998 kørt en frivillig certificeringsordning i Middelalderbyen. Transportører kan blive certificeret, hvis de har tilstrækkelig høj kapacitetsudnyttelse og tilstrækkelig ny motor. Ordningen evalueres primo Miljøstyrelsen er ved at analysere anvendeligheden af miljøzoner, dvs. zoner, hvor der kan indføres særlige restriktioner eller krav til trafikken med henblik på at forbedre miljøet. Det er ikke kun rettet mod lastbiltrafik, men kan også indeholde krav til personbiler. Der er i Folketinget fremsat lovforslag om et tillæg til Færdselsloven ( 92 D). Det forventes at forslaget vedtages, hvilket vil give kommunerne bemyndigelse til at etablere lokale forsøgs- og nyordninger vedrørende regulering af trafikken. 7

8 I Holland foregår mange projekter om distribution i byer (se kapitel 3). Disse følges af et organ, som hedder PSD (Platform Stedelijke Distributie). Det er nedsat af Trafikministeriet og har medlemmer fra kommuner, transportbranchen, organisationer mv. Det kan overvejes, om der er behov for et lignende organ i Danmark. 2.2 Formål Formålet med analysen er at indsamle erfaringer danske og udenlandske og skitsere nogle mulige koncepter for et citylogistikselskab, herunder dets etablering, drift, ydelser, køretøjer og IT-løsninger. Der er tale om en indledende analyse, som skal være med til at belyse, hvorvidt der er grundlag for, at der arbejdes videre med at udvikle og konkretisere citylogistikselskabsideen i samarbejde med relevante aktører. 2.3 Metode Analysen er gennemført i følgende trin: Indsamling af data fra udlandet Først er der foretaget en omfattende indsamling af erfaringer fra ca. 130 projekter i udlandet, primært Tyskland, Holland og Schweiz. Der er foretaget studiebesøg til Holland og Schweiz, og derudover er der indsamlet informationer via telefon, fax og Internettet samt direkte brevveksling med over 70 europæiske eksperter. Opstilling af elementer i et citylogistikselskab På baggrund af de indsamlede internationale erfaringer og resultaterne fra tidligere danske projekter blev der defineret, hvilke elementer, der skal indgå i et citylogistikselskab, der kan operere under danske forhold. Der blev således defineret en række emner, der skal tages stilling til, f.eks. ejerkredsens størrelse, bilstørrelser og brug af IT. Interessentanalyse De opstillede elementer blev forelagt for og diskuteret med forskellige interessenter, herunder kommunen, transportører og varemodtagere. Den væsentligste del af interessentanalysen var en debat i Aalborg med deltagelse af 5 aktører fra erhvervslivet og kommunen. Denne debat blev fulgt op med personlige interview med andre aktører. Koncepter Interessentanalysen gav en afklaring på nogle af de problemer og spørgsmål, der blev identificeret i det foregående trin. På baggrund heraf var det muligt at opstille nogle mere konkrete koncepter for et citylogistikselskab. Rapportering Sidste led i analysen var en afrapportering af hovedresultaterne. Nærværende rapport udgør projektets hovedrapport, som primært er en sammenfattende rapport. Ud over hovedrapporten er der udarbejdet en række interne arbejdspapirer: Besøgsrapporter fra Schweiz og Holland Oversigtsrapport over erfaringer fra udlandet Referater fra møder og samtaler med interessenter Endvidere foreligger en omfattende mængde indsamlet faglitteratur, projektbeskrivelser mv. 8

9 3. Erfaringer fra udlandet I de seneste år er der på internationalt plan igangsat mange projekter om citylogistik, især i Tyskland, Holland og Schweiz. Det er lande, som vi ofte sammenligner os med, og navnlig Holland bliver ofte betragtet som et foregangsland på trafikområdet. Der blev derfor lagt stor vægt på, at en væsentlig del af nærværende citylogistikprojekt var at indsamle viden og erfaringer fra disse lande. I videnindsamlingen blev der således indsamlet ny og supplerende viden om citylogistikselskaber fra både igangværende og afsluttede projekter i Europa. Herunder blev skitser og fragmenter til et koncept for et kommercielt og miljømæssigt bæredygtigt citylogistikselskab opstillet. Konceptelementerne bestod i citylogistik erfaringer vedrørende: egnede selskabsformer selskabets ydelser og drift køretøjsteknologi administrative systemer og rutiner anvendelse af IT. 3.1 Metoden For at opnå et bredt og præcist billede af erfaringerne på området blev der foretaget en systematisering og konkretisering af den efterspurgte viden. På baggrund heraf er videnindsamlingen opdelt i fem trin: Trin 1 Opstilling af kriterier til karakterisering af indsamlede projektinformationer Trin 2 Udarbejdelse af format til standardisering af projektinformationer Trin 3 Projekter indsamles og analyseres Trin 4 Opstilling af emne/projekt-tabel Trin 5 Konklusioner Ud af en fremfunden bruttoprojektmasse på ca. 130 projekter, der vedrører godstransport i byer, blev 12 valgt ud og beskrevet i en særskilt oversigtsrapport. Flere konkrete citylogistikselskaber i Holland og Schweiz blev besøgt og analyseret. På baggrund af disse detailbesøg blev de opsamlede erfaringer samlet i besøgsrapporter fra de to lande. Rapporterne beskriver i detaljer de omfattende erfaringer og konceptelementer indsamlet i de to lande. 3.2 De 12 udvalgte projekter Nedenfor gives en summarisk oversigt over de 12 projekter, der blev udvalgt til en nærmere undersøgelse, fordi de rummer aktuel og relevant information om elementer til bæredygtige citylogistikaktiviteter, der kan være nyttige i forbindelse med danske projekter, bl.a. i Aalborg. City Logistik München, feasibility studium og demonstration Projektet er gennemført i München, som er en af Tysklands største byer med over 1,2 millioner indbyggere. Det kørte som forsøgsprojekt fra 1994 til 1999, men siden juli 1999 er det drevet på kommercielle vilkår. Projektets deltagere er grossister, producenter, detailhandlere og transportører samt 9

10 Industri- og Handelskammeret og delstaten Bayerns ministerium for økonomi, trafik og teknologi. Det særlige ved projektet i München er, at det opererer med et virtuelt transportcenter. Det vil sige, at der ikke er oprettet en fysisk omladecentral, men godset konsolideres i de eksisterende systemer ved hjælp af en integreret IT- og Internetløsning. Der har været stor interesse fra grossister og transportører, hvorimod detailhandelen har været mere afventende. Der har desuden været visse samarbejdsproblemer og juridiske vanskeligheder i etableringen af projektet. Det har ikke været muligt at få oplysninger om driftsøkonomien i det kommercielt drevne selskab på grund af den korte tid, det har kørt. City Logistik Zürich Projektet er startet i 1998 og løber fortsat i Zürich ( indbyggere) i Schweiz. Der er stor offentlig deltagelse i projektet, idet både kommunen, kantonen og staten medvirker. Projektet er en overbygning på flere pilotprojekter, hvor der er indsamlet erfaringer. En af pointerne fra disse er, at citylogistik skal skabes i en neutral organisation med åben adgang for alle. Gods til Zürich by konsolideres på et UDC (Urban Distribution Centre) og transporteres derfra til bymidten. I forsøget indgår endvidere forsøg med køretøjsteknologi i samarbejde med Mercedes-Benz. En af hovedkonklusionerne er, at det er nødvendigt at skabe politisk vilje til at lave særlige vilkår for citylogistikaktiviteter. Integration of LEAN logistics in urban multimodal transport management Projektet fandt sted i et samarbejde mellem Wien og Linz i Østrig, Regensburg og Halle/Leipzig/Dessau i Tyskland, Cordoba og Sevilla i Spanien og Bristol og Norwich i England. Projektet løb fra december 1997 til marts Der var deltagere fra både industrivirksomheder og universiteter i de nævnte byer. Formålet var at udvikle og demonstrere nye koncepter med hensyn til: logistikkoncepter til forbedring af produktiviteten i transportorganisationer cityterminaler til at forbedre speditionsprocesser i relation til den samlede transportkæde, selv med ekstra omkostninger til omladning telematikløsninger til forbedring af kontrollen med distributionsprocessen administrationsværktøjer til styring af citytransport alternative transportmåder, især støtte til skift til jernbane Som led i projektet er der udviklet flere avancerede IT-værktøjer til kontrol, regulering, organisering mv. Der foreligger endnu ikke endelig afrapportering af projektet, men der er dog foretaget følgende konklusioner (direkte oversat fra et projektdokument): Moderne citylogistik defineres som forbedring af den samlede godstransport med fokus på byens trafiksituation. Citylogistiksystemer skal tage højde for europæiske multimodale netværk. Målet med udviklingen af et citylogistikselskab bør være at etablere store, komplekse systemer, hvad angår antallet af involverede partnere og typer af partnere, håndtering af forskellige typer gods, et stort regionalt område, et stort udbud af logistikservices samt integreret planlægning, styring og kontrol af logistikkæder. Det er nødvendigt at basere disse komplekse systemer på fastlagte juridiske og organisatoriske strukturer for driften. Planlægningen og driften af citylogi- 10

11 stikorganisationer baseres på økonomiske analyser og markedsanalyser. For at opnå en effektiv ressourceallokering i komplekse citylogistiksystemer er det nødvendigt, at administrative og styrende processer er computerstyret. Derfor skal der installeres passende netwareapplikationer til datakommunikation og der skal anvendes software-applikationer især til støtte for planlægning, ordrestyring og omkostningsfordeling. Komplekse citylogistikkoncepter skal integrere anvendelsen af moderne teknologier for automatisering af oplagring og omladning, telematiske teknologier og anvendelsesmuligheder samt alternativ transport. Især med hensyn til miljømæssige mål med citylogistikkoncepter er det nødvendigt, at de offentlige myndigheder har en aktiv rolle inden for citylogistiksystemet. Derfor skal de offentlige myndigheder være en integreret partner i det kooperative system. Både støttende og begræn-sende tiltag skal tages i brug for at få en offentlig indflydelse på godstransport i byer. Logistikcentre (som transportcentre, flodog kanalhavne etc.) skal være en integreret del af citylogistikløsninger. Disse centre kan danne baggrund for citylogistikkens organisatoriske struktur. Udbydere af citylogistik skal tilbyde deres logistikydelser til virksomheder i byer som en integreret del af virksomhedernes aktivitet. City Logistik Kassel Projektet finder sted i Kassel ( indbyggere) i Tyskland. Det startede i 1994, og sluttidspunktet er endnu ikke fastlagt. Der deltager ti speditører, en neutral vognmand, kommunen, industri- og handelskammeret, detailhandelsforeningen og Kassel Universitet. Projektet går ud på, at de ti speditører der tidligere var konkurrenter har oprettet et interessentskab vedrørende bydistribution i Kassel. Alt gods fra de ti speditører samles på et konsolideringscenter og distribueres af vognmanden på særligt miljøvenlige lastbiler (7,5 tons). Der er ikke foretaget en detaljeret evaluering af forsøget, og der foreligger således heller ikke nogen skriftlig dokumentation. Foreløbige resultater tyder imidlertid på, at de ti speditører har reduceret det samlede antal ture i byen med 80%, og antallet af kørte km i byen er faldet med 60%. Køretøjernes kapacitetsudnyttelse er steget fra 40% til 80-90%. Trods disse store reduktioner er der ikke opnået markante økonomiske fordele. Én af de væsentligste grunde til det er formentlig, at der ikke anvendes IT til køretøjsplanlægning og rutelægning, men at det sker manuelt. Dermed bruges der mange arbejdstimer i planlægningen og koordineringen og denne ekstra indsats modsvarer de besparelser, der er i selve transporten. City Distribution i Amsterdam Projektet finder sted i Amsterdam, der har ca. 1,1 millioner indbyggere. Det startede i oktober 1996 og er endnu ikke afsluttet. Hovedkraften i projektet er Amsterdam Kommune, men der er aktiv deltagelse af transportører, transportorganisationer og handelskammeret. Kernen i projektet er, at kommunen af miljøhensyn har nedlagt forbud mod store lastbiler (over 7,5 tons) i bymidten. Der kan dog opnås dispensation, hvis man kører med besværligt gods (f.eks. ferske madvarer), eller hvis man har tilstrækkelig høj kapacitetsudnyttelse (80%) og ny motor (Euro 2, LPG eller andre rene teknologier). I efteråret 1999 indledtes en evaluering af forsøgets første tre år, men den er endnu ikke afrapporteret. 11

12 The Romanse Project, Southampton Projektet finder sted i Southampton ( indbyggere) i England. Det startede i 1992 og er stadig i gang. Der er bred deltagelse af myndigheder, organisationer, transportører m.fl. Det væsentligste indhold i projektet er et fuldt integreret trafikstyrings- og trafikinformationssystem, der bl.a. skal kunne bidrage til en reduktion af godstrafikken. Endvidere er der som led i projektet udarbejdet to transportpolitiske handlings-planer. I løbet af projektperioden har der været et beskedent fald (2%) i lastbiltrafikken. Der er oprettet et trafik- og rejseinformationscenter, der modtager realtidsinformationer om trafikken og dermed kan sende information til trafikanter via informationsskilte, in-vehicle informationssystemer mv. Endvidere er der udviklet et IT-system til optimering af køre- og ruteplanlægning. ISOLDE, City Logistik Nürnberg Projektet finder sted i Nürnberg, der har knap en halv million indbyggere, og ligger i Bayern i Tyskland. Det startede i 1994 og kører stadig. Der er 23 aktive deltagere, herunder transportører, detailhandlere, kommunen, handelskammeret, organisationer og konsulenter. Der er oprettet en række citylogistikprodukter, herunder konsolidering af gods, lagerhotel, Internethandel,»home delivery«(udbringning af varer til kunder) og integration af pakkeudbringning med affaldsindsamling. I december 1998 ophørte den offentlige støtte til projektet, og det er siden fortsat på almindelige kommercielle vilkår, hvor det har vist sig at være lønsomt. ISOLDE er således et succesfuldt eksempel på integration mellem Internethandel og citylogistik. UDC Leiden (Urban Distribution Centre Leiden) Projektet finder sted i Leiden ( indbyggere) i Holland. Det startede i 1996 og kører for tiden videre på kommercielle vilkår. Deltagerne i projektet er transportører, kommunen, det hollandske trafikministerium og et konsulentfirma. I forbindelse med projektet er der oprettet en omladeterminal (Urban Distribution Centre), hvor gods til centrum omlades, hvorefter det distribueres på eldrevne varevogne. Godsomsætningen på terminalen har været mindre end forventet, dels fordi flere virksomheder er imod omladning og imod kommunal indblanding i et distributionsselskab, dels fordi der er oprettet to konkurrerende citylogistikselskaber i byen. Det betyder, at projektet kører med underskud, og at der ikke er opnået nogen reduktion i godstrafikken. Endvidere er der dårlige erfaringer med de anvendte elbiler. Dels er vognparken for ensartet, hvilket gør det svært at tilpasse en konkret transport til en bestemt bil, dels er elbilerne upopulære i trafikken i Leiden, fordi de kun må køre 25 km/t og dermed forårsager køkørsel. City Logistik Duisburg Projektet finder sted i Duisburg ( indbyggere) i Tyskland. Det startede i sommeren 1997 og forventedes afsluttet med udgangen af Deltagerne i projektet er transportvirksomheder og offentlige myndigheder. Projektets formål var at udvikle et decentraliseret transportcenter i regionen Duisburg/Niederrhein, der er så stor, at det er urealistisk at koncentrere transportcenteret på ét sted. Der er udviklet nye IT-systemer, såsom City Logistik Manager, til planlægning af bydistributionen. Projektet gør i øvrigt brug af det regionale jernbanenet til distributionen. 12

13 City Logistik Heidelberg Projektet fandt sted i Heidelberg ( indbyggere) i Tyskland fra juli 1998 til februar Projektet var et delvist teoretisk projekt, der var finansieret af det tyske transportministerium. Der er gennemført analyse af leveringer fra 10 speditører til centrum, der er gennemført interview med de involverede parter og eksterne eksperter, og der er gennemført en litteraturanalyse. Resultaterne viser, at mange transporter er egnede til at indgå i City Logistik. Der er imidlertid også mange transporter, der ikke kan indgå på grund af varernes karakteristika eller godsafsenderens særlige ønsker til transporten. Affaldsbortskaffelse er ikke vurderet velegnet til at indgå. Det vides ikke, hvorvidt der er planlagt et videre forløb i Heidelberg. City Logistik Bremen Projektet finder sted i Bremen ( indbyggere) i Tyskland. Det startede i 1996 og kører stadig. Det er drevet af delstatens ministerium for økonomi og teknologi. Der er udviklet to koncepter for citylogistik: Et byterminalkoncept, som indeholder enten én terminal i bymidten eller tre terminaler nær bymidten. Et transportlogistik-koncept med læsseramper til de transporter, der er uegnede til at gå via terminal. Der er foretaget simuleringer af den fremtidige udvikling med disse koncepter, og det har vist sig muligt at reducere luftforureningen, trafikarbejdet mv. IDIOMA IDIOMA er et EU-finansieret udviklingsog demonstrationsprojekt med case-byerne Paris, Malmö-Helsingborg, Nürnberg og Randstad (det sammenhængende byområde langs Hollands kyst mellem Amsterdam og Haag). Det startede sidst i 1998 og forventes afsluttet i Projektet finansieres af EU-kommissionens Direktorat for Transport og Energi, og der er deltagelse af universiteter, konsulentfirmaer, myndigheder og transportvirksomheder. Projektet er i høj grad IT-orienteret. Nogle af formålene er at integrere telematik i distributionsprocessen og at sikre en mere effektiv drift af transportcentre for at fremme brug af multimodale kæder. Der forventes ikke resultater før udgangen af år Konklusioner De indsamlede og analyserede hovedresultater er sammenfattet i tabel 3.1, hvor et blåt felt angiver, at det pågældende emne er indeholdt i projektet. I projektet i München kan der således hentes erfaringer om selskabsform, administrative systemer og Internet, men ikke om ydelser eller køretøjsteknologi. Som det ses af ovennævnte tabel (og via de indsamlede ca. 130 projekter), eksisterer der relevante projekter og erfaringer på europæisk plan til inspiration og støtte for udvikling/afprøvning af et citylogistikselskab i Danmark. Det kan i øvrigt konstateres, at der er en stigende interesse fra både forskningsside og myndighedsside for citylogistik og godstransport i byer. Bl.a. har det hollandske transportministerium etableret en platform for udvikling af godstransport i byer (PSD - Platform Stedelijke Di-stributie) og vil primo 2000 udarbejde en politik for godstransport i hollandske byer. De centrale erfaringer fra videnindsamlingen i øvrigt er: Selskabsformer Det er tilsyneladende vigtigt, at selskabet er åbent og (konkurrence-)neutralt med en 13

14 Projekt navn Selskabsform Ydelser Administrative Køretøjsog drift systemer, teknologi IT og Internet 1) München, Tyskland 2) Zürich, Schweiz 3) LEAN-projektet 4) Kassel, Tyskland 5) Amsterdam, Holland 6) Southampton, England, Romanse projektet 7) Nürnberg, Tyskland (ISOLDE) 8) Leiden, Holland 9) Duisburg, Tyskland 10) Heidelberg, Tyskland 11) Bremen, Tyskland 12) IDIOMA-projektet Tabel 3.1 Relevante elementer i de vigtigste udenlandske projekter (blå felter). direkte involvering af alle aktører på markedet for derved at undgå konkurrerende citylogistikselskaber, som det f.eks. ses i Leiden, Holland. Direkte involvering i egentlige driftsselskaber fra offentlig side kan skabe problemer, idet det kan opfattes som konkurrenceforvridende. Flere af de undersøgte udenlandske selskaber drives på kommerciel basis uden offentlig støtte (f.eks. i Schweiz). Dog kan det være nødvendigt, at offentlige myndigheder deltager i og støtter de indledende faser af projektet for at opnå en tilstrækkelig leve/bæredygtighed. Ydelser og drift For at opnå en tilstrækkelig stor markedsandel skal et citylogistikselskab kunne tilbyde et bredt spektrum af ydelser og services. En intensiv dialog med varemodtagerne, myndigheder og andre interessenter er nødvending for at identificere og opfylde eksisterende og fremtidige transportbehov (f.eks. værdiskabende aktiviteter: pakning, plukning, ekspreslevering, returgods m.m.) Citylogistikselskabet kan med fordel operere i hele byområdet og ikke kun i centrum. Administrative systemer, IT og Internet Det er vigtigt, at de administrative systemer og rutiner gøres kompatible for at muliggøre en integreret informationsoverførsel og planlægning. I visse af de undersøgte byer i Tyskland er selskabet forsøgt etableret uden sådanne elementer, hvilket har betydet adskillige uplanlagte ad-hoc-løsninger på området. Der findes en række interessante IT- og Internetindspil til et koncept for et citylogistikselskab, jf. f.eks. den høje grad af ITanvendelse i München-projektet med etablering af et virtuelt transportcenter. Udvikling af de menneskelige ressourcer via uddannelse, træning og kurser er nødvendig for at udnytte de integrerede IT- og Internetløsninger og for at udnytte de 14

15 mere integrerede planlægningsfunktioner, der eksisterer i et citylogistikselskab. Køretøjsteknologi Den anvendte køretøjsteknologi kan være udslagsgivende for selskabets succes eller mangel på samme, som f.eks. i Leiden, Holland. Her blev der anvendt ensartede elektriske City-trucks med maksimal hastighed på 25 km/t, som ikke gav tilstrækkelig fleksibilitet, og som forårsagede en markant uvilje og modstand mod hele projektet/selskabet fra brugere og andre interessenter p.g.a. kødannelser efter City-trucken på til- og frakørselsvejene. De ensartede køretøjer gjorde det desuden svært at tilpasse køretøjerne til de varierede transportbehov. Ud over de her anførte forhold, skal det nævnes, at placeringen af selskabet er vigtig, da gode tilkørselsforhold og nem adgang til hovedvejsnettet har vist sig nødvendigt i både Holland, Tyskland og Schweiz. 15

16 4. Koncepter for et citylogistikselskab Ordet»citylogistikselskab«betyder i denne sammenhæng et selskab, der er specialiseret i godsdistribution i byområder. Det er altså et selskab, der kan leve op til de særlige betingelser, der gælder for bydistribution, ikke mindst miljøhensyn i centrale, følsomme byområder. Herved adskiller det sig fra en godsterminal, hvor formålet blot er at omlæsse gods fra én bil til en anden. I dette afsnit beskrives de elementer, der indgår i et citylogistikselskab, med udgangspunkt i fem hovedoverskrifter: selskabsformer, fordele og ulemper ved forskellige selskabsformer vurderes. ydelser og drift, det skitseres, hvad et citylogistikselskab skal kunne tilbyde for at tiltrække mest muligt gods køretøjsteknologi, herunder særligt byegnede køretøjer og motorteknologier administrative systemer og IT, herunder integration af selskabets systemer med afsendere og modtagere anvendelse af Internet til kommunikation mellem parterne i forsyningskæden samt til Internethandel I det følgende vurderes disse fem hovedoverskrifter hver for sig. 4.1 Selskabsformer Med selskabsform tænkes på selskabets organisatoriske og administrative form. Der kan opstilles flere forskellige modeller for denne, og nogle af de vigtigste spørgsmål i den forbindelse er ejerkredsens størrelse og sammensætning samt en stillingtagen til eventuel medvirken fra kommunens side. Den følgende beskrivelse er især baseret på de udenlandske erfaringer, hvor flere forskellige selskabsformer er blevet afprøvet. Derudover har arbejdsgruppen holdt møde med en juridisk ekspert på området, og endelig er emnet blevet drøftet i interessentanalysen. Ejerkredsens størrelse Ejerkredsens størrelse afhænger af organisationsformen (og omvendt), men i princippet kan ejerkredsen spænde fra en enkelt person til en meget bredt sammensat ejerkreds. Erfaringerne fra de udenlandske forsøg tyder på, at selskabet skal være så åbent og neutralt som muligt med en direkte involvering af aktørerne. Dette synspunkt blev også bekræftet i interessentanalysen. Det taler for, at selskabet skal have en bred ejerkreds med mange aktører involveret, hvilket også gør det lettere at etablere en stor markedsandel på grund af den store kontaktflade. Ulempen ved en bred ejerkreds er, at beslutningsgangen kan være tung, når der er mange parter involveret. Der er en vis risiko for, at ejerne kan have modsat rettede synspunkter, navnlig hvis ejerkredsen består af forskellige aktørgrupper (f.eks. transportører og varemodtagere). De udenlandske erfaringer viser desuden, at et citylogistikselskab ikke skal have monopol på distribution. Det skal heller ikke operere under monopollignende tilstande. Etablering af et citylogistikselskab skal således ikke forværre forholdene for de transportører, der allerede i dag foretager effektiv distribution i City. Sådanne transportører skal fortsat kunne operere under deres egne betingelser, såfremt de 16

17 overholder kravene om effektiv transport. Kommunal deltagelse Kommunen kan principielt være med i ejerkredsen, men både de udenlandske erfaringer og interessentanalysen viser, at det ikke kan anbefales, idet citylogistikselskabet skal fremstå som et privat selskab, der opererer på frie markedsvilkår uden nogen form for offentlig støtte. Hvis kommunen medvirker, risikerer man, at selskabet berettiget eller uberettiget får et image som en halvoffentlig virksomhed, hvilket ikke er ønskeligt. Det udelukker imidlertid ikke, at selskabet skal have et tæt samarbejde med kommunen, der som udbyder af infrastruktur og som regulerende myndighed har en væsentlig rolle i forbindelse med distribution i centrum. Kommunen kan endvidere indgå i arbejdet med f.eks. i vedtægterne at fastlægge selskabets rettigheder og forpligtelser. Folketinget behandler for tiden et forslag til en ny paragraf i Færdselsloven ( 92 D), der i givet fald vil give en kommune bemyndigelse til at gennemføre lokale, tidsbegrænsede forsøg vedrørende trafik i byer. Endelig er det væsentligt at bemærke, at bl.a. de schweiziske erfaringer viser, at deltagelse og støtte fra offentlig side kan være nødvendig i de indledende faser. Når selskabet er etableret og i drift, bør det dog kunne køre uden offentlig deltagelse. Organisationsform Organisationsformen skal også afklares, dvs. hvorvidt selskabet skal være et aktieselskab, anpartsselskab eller et interessentskab, som er velkendte størrelser, hvor der allerede ligger et lovgrundlag. Principielt kunne deltagerne også danne en forening, men det er noget mere idealistisk og mindre markedsorienteret og vil derfor ikke være egnet. Selskabsformen er vurderet ved interessentanalysen og ved konsultation af en juridisk ekspert, og i begge tilfælde vurderes aktieselskabsformen at være den mest velegnede, bl.a. fordi den er velkendt, så deltagerne ved, hvad de går ind til. Endvidere signalerer aktieselskabsformen, at der ligger driftsøkonomiske betragtninger til grund for selskabsdannelsen, og at selskabet altså er et profitforetagende. Det er vigtigt, at selskabet har en sund økonomi, og at eventuelle gevinster og be-sparelser kan fordeles på parterne i transportkæden. Ved etableringen af et aktieselskab udarbejdes et sæt vedtægter, der definerer rettigheder og forpligtelser for de indgående parter. Heri kan f.eks. medtages en forpligtelse til at imødekomme eventuelle kommunale krav eller til at sikre et åbent og neutralt selskab. Det blev i interessentanalysen diskuteret, om selskabet selv skal varetage alle tre hovedfunktioner: Administration og salg. Administrationsdelen, der modtager ordrer og planlægger godshåndtering og transport. Terminaloperatør. Drift af en godsterminal med de ydelser, der måtte høre til (lagerhotel, stregkoderegistrering, plukning osv.) Transportør, dvs. distribution af gods. I princippet kan et citylogistikselskab være et rent administrationsselskab, der køber ydelser hos eksisterende terminaloperatører og transportvirksomheder, men citylogistikselskabet kan også have sin egen terminal og egne lastbiler. Endelig kan der være mange kombinationsmuligheder. Selskabet kan f.eks. eje nogle biler selv og derudover benytte vognmænd ved spidsbelastninger. I interessentanalysen blev det fremhævet, at etablering af et nyt citylogistikselskab fra bunden er en omfattende opgave, der omfatter etablering af terminal, administra- 17

18 tionssystem, køretøjer osv. Et citylogistikselskab kan derfor tage udgangspunkt i et eller flere eksisterende selskaber, f.eks. en eksisterende terminal, hvor der kan udskilles særlige områder eller faciliteter til selskabet. 4.2 Ydelser og drift Citylogistikselskabets kerneydelse er konsolidering og distribution af gods i cityområdet, men det skal kunne tilbyde noget mere for at tiltrække markedsandele. I videnindsamlingen er der lagt vægt på at indhente viden om ydelserne i de udenlandske forsøg, og spørgsmålet om ydelser er også blevet forelagt interessenterne i Aalborg. Et nøgleord i begge tilfælde har været, at selskabets ydelser skal skabe værditilvækst i transportkæden. Nedenfor er nævnt interessenternes forslag til, hvordan dette kan gøres. Ydelser Grundlæggende skal selskabet kunne tilbyde supplerende ydelser, ikke mindst i forbindelse med»færdiggørelsen«af transporten. Det kan være vareopfyldning hos modtageren, montering og installation af maskiner og lignende. Transporter som indeholder den slags tillægsydelser blev i interessentanalysen fremhævet som»besværlige«af de eksisterende transportører. Citylogistikselskabet kan også tilbyde lagerhotel, således at selskabets kunder kan spare lagerplads på egen virksomhed. Det kan bl.a. være relevant for butikker i centrum, der kan udnytte pladsen i butikken til udstilling, mens lageret ligger hos citylogistikselskabet. På terminalen skal citylogistikselskabet i øvrigt kunne tilbyde gængse terminalydelser, såsom plukning og pakning af gods. På transportsiden skal selskabet kunne tilbyde at transportere et bredt spektrum af godstyper, herunder frostvarer, kølevarer og farligt gods. Bilerne skal endvidere kunne opsamle og medtage gods ud af byen, evt. ved hjælp af IT-løsninger. Endelig skal de kunne medtage returemballage og -affald fra varemodtagerne. Det er vigtigt, at selskabet kan tilbyde en høj og kontrollerbar transportkvalitet, således at risikoen for skader på godset minimeres. Det er ikke tilstrækkeligt, at godset er økonomisk forsikret, idet en transportskade ikke kun er af økonomisk karakter, men også kan betyde et tab af goodwill for både vareafsender og transportør. Erfaringerne fra udlandet viser, at selskabets ydelser og drift skal udvikles og optimeres i en aktiv dialog med varemodtagerne, så det sikres, at både eksisterende og fremtidige transportbehov er dækket. Driftsøkonomi En afgørende forudsætning for citylogistikselskabets succes er, at det på længere sigt kan operere på kommercielle markedsvilkår. Det skal med andre ord være økonomisk rentabelt at drive selskabet uden offentlig støtte, samtidig med, at man opererer med priser, der kan konkurrere med øvrige transportører på markedet. For at kunne gøre dette, er det meget vigtigt, at citylogistikselskabet kan præstere en præcis styring og planlægning af omladninger og transporter. Erfaringerne fra de udenlandske projekter tyder på, at man skal anvende IT-løsninger til planlægningen. Fra Tyskland er der uheldige eksempler på den modsatte situation, nemlig at manglende IT-løsninger medfører dårlig driftsøkonomi. En anden vigtig forudsætning er, at selskabet får en tilstrækkelig stor markedsandel, hvilket bl.a. betyder, at en bred, åben, neutral selskabsdannelse er at foretrække. En lukket selskabsdannelse betyder, at selskabet opfattes som en konkurrent til de eksisterende transportører, der derfor ikke 18

19 vil samarbejde. Sådanne eksempler findes bl.a. i Holland. En stor markedsandel kan søges opnået inden for det gængse distributionsgods (stykgods), men citylogistikselskabet kan også søge at specialisere sig inden for en form for marginalgods dvs. gods, som de øvrige transportører opfatter som besværligt og dermed skabe en niche. Der er udenlandske eksempler på, at det kan lade sig gøre at drive et citylogistikselskab på kommercielle vilkår. I flere tyske byer bl.a. München og Nürnberg har citylogistikselskaber kunnet klare sig i kon-kurrencen, bl.a. fordi man har været opmærksom på de ovennævnte forhold, har sammensat en bred organisation og i øvrigt opererer med et bredt spektrum af ydelser, især værdiskabende tillægsaktiviteter, samt f.eks. home deliveries og affaldsindsamling. At starte et citylogistikselskab helt fra bunden er meget omkostningskrævende og næppe realistisk i praksis. Selskabet kan i stedet basere sig på eksisterende faciliteter, f.eks. en eksisterende godsterminal, ligesom det kan benytte køretøjer fra de virksomheder, der indgår i samarbejdet. Betjeningsområde Det kan overvejes, hvorvidt et citylogistikselskab kun skal betjene centrum, eller om det skal betjene et større område, evt. hele byen. Hvis selskabet kun betjener centrum, kan det være højt specialiseret i citydistribution, men på den anden side kan det have svært ved at tiltrække kunder, og det kan være svært at etablere det fornødne godsunderlag til en rentabel drift. Citylogistikselskabet bør derfor også kunne håndtere gods til de øvrige områder, evt. ved at købe transportydelsen fra en vognmand. Hvis betjeningsområdet omfatter hele byen, vil selskabet kunne tiltrække flere kunder, men det stiller samtidig større krav til selskabet, der i så fald skal kunne tilbyde et endnu bredere spekter af ydelser, idet betjeningsområdet bliver langt mere varieret end et koncentreret cityområde. 4.3 Administrative systemer og IT For at kunne etablere og fastholde en stor markedsandel er det nødvendigt, at man som transportør kan levere godset på det aftalte sted til den aftalte tid, hvilket nødvendiggør et effektivt administrationssystem. I den følgende beskrivelse er der især trukket på videnindsamlingen fra udlandet, hvor der foreligger praktiske erfaringer med administrative systemer. Erfaringerne fra udlandet viser, at administrative og styrende processer skal være computerstyrede, og at der derfor skal installeres passende software til støtte for planlægning, ordrestyring og omkostningsfordeling. Citylogistikselskabet skal endvidere integrere anvendelsen af moderne teknologier for automatisering af oplagring og omladning, telematiske teknologier og anvendelsesmuligheder samt alternativ transport. I Tyskland er der uheldige eksempler på, at dette er blevet forsømt, hvilket har medført adskillige uplanlagte ad hoc-løsninger. Alle de store transportører anvender i dag track-and-trace med stregkoderegistrering. Hver forsendelse forsynes med en stregkode, der aflæses flere gange i transportkæden. Derved er det altid muligt at lokalisere, hvor i transportkæden en given forsendelse befinder sig. Det er et klart krav fra interessenterne, at et citylogistikselskab skal kunne tilbyde en sådan facilitet. Track-and-trace kan kombineres med on-line adgang via Internettet, således at kunden selv kan gå ind på Internettet og lokalisere sin forsendelse. Hertil kræves naturligvis et effektivt responssystem, og det er desuden påkrævet, at kunderne får brugerkoder og passwords, så de kun kan se deres egne forsendelser. Der findes allerede adskillige computersystemer og software til ovenstående, men 19

20 der kan ligge et betydeligt arbejde i at få dem implementeret og få dem til at fungere i sammenhæng. Fra udlandet er der også eksempler på avancerede og innovative IT-løsninger, bl.a. i München, hvor der opereres med et virtuelt transportcenter. Da etableringen af et citylogistikselskab bl.a. er miljømæssigt begrundet, vil det være naturligt, at selskabet anvender miljøstyring og udarbejder grønne regnskaber. 4.4 Køretøjsteknologi Da et citylogistikselskab er specialiseret i bydistribution, kan det anvende køretøjer, der er særligt egnet til denne form for distribution. Anvendelse af den rigtige køretøjsteknologi er endvidere en vigtig del af citylogistikselskabet, da køretøjerne er selskabets»ansigt«i offentligheden. Fra Holland (Leiden) er der uheldige eksempler på, at en forkert valgt køretøjsteknologi har medført generel uvilje og modstand mod projektet i offentligheden. Den følgende beskrivelse er især baseret på de udenlandske erfaringer, materiale fra lastbilproducenter (Volvo, Iveco og Mercedes-Benz) samt diverse artikler fra aviser og tidsskrifter. Emnet er naturligvis også blevet drøftet i interessentanalysen. Køretøjsteknologien kan deles i tre områder, nemlig motorteknik, bilstørrelse og chaufførens arbejdsforhold. Motorteknik Med hensyn til motorteknik er valget af brændstoftype grundlæggende. Lastbiler kører traditionelt på diesel, men i de sene- Drivmiddel Fordele Ulemper Naturgas Reduceret NOx og Øget CO 2 udslip partikeludslip Lavt energiindhold Biogas Reduceret CO2, NO x og Lavt energiindhold partikeludslip DME Reduceret NOx, partikel Øget CO 2 udslip (dimetyleter) og HC udslip Lavt energiindhold På forsøgsstadiet RME (raps- Reduceret CO 2, CO, Øget NO x udslip metylester) partikel og HC udslip Dyrt Dårlige kuldeegenskaber Hyppige skift af smøreolie Etanol Reduceret CO 2, NO x og Lavt energiindhold partikeludslip Dyrt Ressourcekrævende produktion Metanol Reduceret NO x, partikel Øget CO 2 udslip og HC udslip Emissioner af formaldehyd Lavt energiindhold LPG Reduceret NO x, partikel, Øget CO 2 udslip (flaskegas) CO og HC udslip Lavt energiindhold Brint Udstødning er rent vand Kostbar Ikke produktionsklar teknik Eksplosionsfarlig Brændsels- Forurener ikke lokalt Kostbar celler Støjsvag Ikke produktionsklar teknik Dyr Elektricitet Forurener ikke lokalt Batterier er dyre og tunge Støjsvag Lille aktionsradius Tabel 4.1 Forskellige drivmidlers fordele og ulemper i forhold til diesel. 20

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder

Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Citylogistikselskab - erfaringer og muligheder Erling Hvid, COWI Kent Bentzen, NTU Tonny Lacomble Nielsen, Vejdirektoratet 1. Baggrund og formål Tidligere undersøgelser har peget på, at godstransporten

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Erling Hvid & Henrik Køster, COWIconsult Baggrund Godstransporten udgør en væsentlig kilde til byernes trafik- og miljøproblemer. Tidligere undersøgelser - bl.a.

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren Trafikudvalget 2010-11 L 173 Bilag 11 Offentligt Samrådstale til et kommende lukket samråd om forslag til lov om ændring af lov om taxikørsel m.v. (Tilladelser til offentlig servicetrafik og krav til beklædning

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Vejledning til ledelsestilsyn

Vejledning til ledelsestilsyn Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.

Læs mere

Effektivisering af godstransport i byer

Effektivisering af godstransport i byer Effektivisering af godstransport i byer Ved Henrik Køster & Erling Hvid, COWI Baggrund Der har i de seneste år været stigende opmærksomhed om godstransport i centrale byområder og den deraf følgende miljøbelastning.

Læs mere

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012 Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats

Kommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi

Læs mere

Varedistribuering i Århus City

Varedistribuering i Århus City Varedistribuering i Århus City Civilingeniør, Mikkel H. Frandsen, Vejkontoret, Århus Kommune Civilingeniør, Henrik Køster, COWI Baggrund De trafikskabte problemer i danske byområder bliver stadig større

Læs mere

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010 Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed. Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige

Læs mere

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V)

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen (V) Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 133 Offentligt J.nr. 001-08288 Den 10. januar 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra Jan E. Jørgensen

Læs mere

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15

Rigsrevisionen hvad er det? Rigsrevisionen. Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K. Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 Rigsrevisionen Landgreven 4 Postboks 9009 1022 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 www.rigsrevisionen.dk rr@rigsrevisionen.dk Rigsrevisionen hvad er det? rigsrevisionen Rigsrevisionen hvad er

Læs mere

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice

Læs mere

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND

PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Provas 2020 PROVAS STÅR FOR PROFESSIONEL HÅNDTERING AF VAND, AFFALD OG SPILDEVAND Vi er Provas Mission Vision Værdier Kunder Medarbejdere Ejer Samfund Strategiske pejlemærker 05 06 07 08 10 13 14 17 18

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger

Læs mere

Erhvervspolitisk evaluering 2015

Erhvervspolitisk evaluering 2015 Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010

Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Efterlevelse af Komitéens anbefalinger for god selskabsledelse 2010 Komitéen har i samarbejde med NASDAQ OMX Copenhagen A/S i foråret 2011 gennemført en undersøgelse af oplysninger om corporate governance

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

God adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007

God adfærd i det offentlige - kort og godt. December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt December 2007 God adfærd i det offentlige - kort og godt Udgivet december 2007 Udgivet af Personalestyrelsen

Læs mere

Aktindsigt Relevante lovregler

Aktindsigt Relevante lovregler Aktindsigt Aktindsigt er i Patientskadeankenævnet relevant i to situationer. Problemstillingen er først og fremmest relevant, når der fremsættes anmodning om aktindsigt i sager, der verserer eller har

Læs mere

MCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X.

MCH TimeWorld. En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning. Debat: X. november - X. MCH TimeWorld En oplevelsesattraktion med fokus på tid beliggende ved MCH Messecenter Herning Debatoplæg Debat: X. november - X. november 2013 Tillæg nr. 12 til Kommuneplan 2013-2024 Indkaldelse af idéer

Læs mere

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A.

I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej 36A. Dato 17. juni 2014 Dokument 13/23814 Side Etablering af en ny udvidet overkørsel I e-mail af 12. december 2013 har I klaget over Kommunens overkørselstilladelse af 18. november 2013 til ejendommen O vej

Læs mere

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.

Læs mere

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter

Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler. Punkter. - Baggrund. - Organisering. - Aktiviteter Region Hovedstadens arbejde med fremme af elbiler Sekretariatschef Kåre Albrechtsen, Region Hovedstaden, Copenhagen Electric Punkter - Baggrund - Organisering - Aktiviteter Baggrund Klimastrategi Udover

Læs mere

starten på rådgivningen

starten på rådgivningen p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en

Læs mere

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10

UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER. udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 UDBUDS- GUIDEN VEJLEDNING TIL OFFENTLIGE INDKØBERE VED INDKØB AF KOMMUNIKATIONSYDELSER udbud2.indd 1 16-12-2008 15:16:10 INDLEDNING OG BAGGRUND FOR VEJLEDNINGEN Som offentlig indkøber er det en svær og

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16

En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø. Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 En vurdering af undervisning og undervisningsmiljø Aalborg Studenterkursus skoleåret 2015/16 udarbejdet af Søren Kveiborg 25. januar 2016 Indledning Nærværende rapport samler resultaterne fra undersøgelser

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 11. februar 2013 12/14089 KLAGE OVER BETALING FOR BELYSNING PÅ PRIVATE FÆLLESVEJE Vejdirektoratet har behandlet din klage af 30. november 2012 over Kommunens afgørelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S

Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Kommissorium for Revisionsudvalget i Spar Nord Bank A/S Dato: Februar 2016 1 1. Indledning Det følger af bekendtgørelsen om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider

Læs mere

Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen

Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen Vejledning om ikke erhvervsmæssig jernbanedrift Veteranbanebekendtgørelsen 9. maj 2011 3 Vejledning om ikke Forord Forord Generelt Bekendtgørelsen kan ses under Lovstof på Trafikstyrelsens hjemmeside.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern

Læs mere

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt

Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Socialudvalget L 107 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 28. februar 2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk KWA/

Læs mere

MMV erne skal øge innovationen

MMV erne skal øge innovationen Organisation for erhvervslivet Januar 2010 MMV erne skal øge innovationen AF CHEFKONSULENT RASMUS ANDERSKOUV, RAA@DI.DK På trods af, at de mindre og mellemstore virksomheder fastholder innovationsniveauet

Læs mere

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation

Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt

Læs mere

2014-34. Overholdelse af forvaltningsretlige krav ved indførelse af nye offentlige IT-systemer

2014-34. Overholdelse af forvaltningsretlige krav ved indførelse af nye offentlige IT-systemer 2014-34 Overholdelse af forvaltningsretlige krav ved indførelse af nye offentlige IT-systemer Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Finansministeriet om sikringen af, at nye offentlige

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt 2015-71725 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 18-12- 2015 Att.: XXXX Tilsynet Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt Du har i e-mail af 2. november 2015 meddelt Aalborg Kommune, at du

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

regnskab for Aalborg Kommune 2010

regnskab for Aalborg Kommune 2010 Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed

Læs mere

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.

Minilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes

Læs mere

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige

AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få

Læs mere

Individuel lønforhandling

Individuel lønforhandling KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og

Læs mere

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger

Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,

Læs mere

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter

Stil krav til din udvikling. - og få mere ud af samtalen med din leder. Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Stil krav til din udvikling - og få mere ud af samtalen med din leder Anbefalinger og inspiration til faglige repræsentanter Sæt udviklingssamtalen og udviklingsplanen på dagsordenen Når medarbejderen

Læs mere

Brugerguide til Wuxus - For dig som er Vognmand.

Brugerguide til Wuxus - For dig som er Vognmand. Brugerguide til Wuxus - For dig som er Vognmand. Opret vogn og chauffør Trin 1 - Opret en vogn Trin 2 - Opret en chauffør Trin 3 - Tildel en chauffør til en vogn Søg og book en vogn Trin 1 - Detaljer Trin

Læs mere

Forberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning. 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til

Forberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning. 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til Forberedelser forud for EU s databeskyttelsesforordning 12 spørgsmål som dataansvarlige allerede nu med fordel kan forholde sig til 1 Indledning 1 Dette dokument indeholder 12 spørgsmål, som I, der er

Læs mere

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011

ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TILLÆG NR. 44 TIL KOMMUNEPLAN 2011 ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx xx 2015. Offentliggjort den yy yy 2015. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.4 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.7 Sikkerheds- og sundhedsarbejde på midlertidige

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 9 Vejledning til det elektroniske ansøgningsskema Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på knappen "Næste" for at fortsætte. Hvis et eller flere felter ikke

Læs mere

INDHOLD. Forord. Formål

INDHOLD. Forord. Formål Indkøbspolitik INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper E-handel Udbud 3 4 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver en effektiv

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 21. februar 2012 FM 2012/X Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra udvalget

Læs mere

principper for TILLID i Socialforvaltningen

principper for TILLID i Socialforvaltningen 5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive

Læs mere

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. 16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 25. november 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Helene Hvid

Læs mere

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015

Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag

Læs mere

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen

Steno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes

Læs mere

Øget leveringssikkerhed i AMU

Øget leveringssikkerhed i AMU Øget leveringssikkerhed i AMU 28. januar 2013 MOM/NES Formål med dette notat IF ønskes at sætte gang i initiativer, som reducerer antallet af aflyste kurser, øger aktiviteten og dermed styrker leveringssikkerheden

Læs mere

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33

Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening

Læs mere

25. februar 2014 14/00115-14 x x x

25. februar 2014 14/00115-14 x x x DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 25. februar 2014 14/00115-14 x x x AFVISNING AF KLAGE OVER RÅDEN OVER VEJAREAL Vejdirektoratet har behandlet din klage af den 31. december 2013 over Kommunens e-mail

Læs mere

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at:

Forbuddet mod ansættelse omfatter dog ikke alle stillinger. Revisor er alene begrænset fra at: Krav om cooling off-periode for alle (også SMV) revisorer inden ansættelse i tidligere reviderede virksomheder Det nye ændringsdirektiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Læs mere

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2013: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2014 Årsrapport 2013: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI

SKI s rammeaftaler. Anja Piening Juridisk chef, SKI SKI s rammeaftaler Anja Piening Juridisk chef, SKI Dagsorden Kort om rammeaftaler. SKI s rammeaftaler. Hvordan bliver man leverandør hos SKI? Opmærksomhedspunkter som leverandør. Gode råd til jer som leverandører.

Læs mere

Brugerguide til Wuxus - For dig som er transportkøber.

Brugerguide til Wuxus - For dig som er transportkøber. Brugerguide til Wuxus - For dig som er transportkøber. Søg og book en vogn Trin 1 - Detaljer Trin 2 - Vælg Vogn Trin 3 - Parter Book din vognmand Trin 1 - Indtast selv booking Batchupload Send din opgaveliste

Læs mere

Salg af færgen Jens Kofoed

Salg af færgen Jens Kofoed Talepapir til besvarelse af Trafikudvalgets samrådsspørgsmål A Spørgsmål A Hvad kan ministeren oplyse om planerne for et eventuelt salg af færgen Jens Kofoed og om sikring af tilstrækkelig kapacitet på

Læs mere

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr. 2010-0023239

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr. 2010-0023239 KENDELSE afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr. 2010-0023239 Poul Erik Bech A/S (advokat Steen Lundeby) mod Konkurrencerådet (Specialkonsulent Gry Høirup) Resume af afgørelsen Poul

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE

UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN. Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE UDVIKLINGSPLAN FOR GOLFBANEN Hovedsponsor: - ET REDSKAB FOR GOLFKLUBBENS BESTYRELSE Denne folder er en introduktion til hvorledes klubben lægger en plan for banens udvikling. Sammen med folderen er der

Læs mere

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret? 20 Vi bygger hus Trin 3: Find grunden Trin 3: Find grunden I dette kapitel ser vi nærmere på overvejelserne omkring køb af selve grunden til byggeriet. Her skal du blandt andet sikre dig, at drømmehuset

Læs mere

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN

BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN BILAG 1 KRAVSPECIFIKATION ØKONOMI OG LØN VEJLEDNING Kravspecifikationen af de udbudte løn- og økonomisystemer udgøres af: Bilag 1 kravspecifikation A (fælles) Bilag 1 kravspecifikation B (løn) Bilag 1

Læs mere

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl. 14.00 Kommunaludvalget 2011-12 L 160, endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Side 1 af 5 Samrådssvar 15. maj 2012 Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl.

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent 7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent Udvalget for fremtidens sygehuse 2068433 Brevid: Resume På mødet den 5. marts 2013 drøftede Udvalget for fremtidens sygehuse belægning

Læs mere

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2. 2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning

Læs mere

Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området

Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området Dato 15.4.2013 Sagsbehandler Pind/Frans Strategi for Jobcenter Esbjerg 2013-indsats på energi og offshore området Indledning Energi og offshore branchen er vigtigt vækstområde i Esbjerg Kommune, Region

Læs mere

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET

HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET HANDOUT ORIENTERING OM SAGER OG TEMAER TIL BORGERRÅDGIVERUDVALGET Fejlagtig praksis for registrering af tidspunkt for indgivelse af ansøgninger om førtidspension er bragt til ophør Når selv simple ting

Læs mere