Notat Mette Leth-Espensen Advokat

Transkript

1 Notat Mette Leth-Espensen Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon: Telefax: J.nr mle@energiogmiljo.dk CVR: januar 2012 Vedr. Separatkloakering 1. Indledning Haderslev Spildevand A/S har den 8. november 2011 rettet henvendelse til Advokatfirmaet Energi & Miljø og anmodet om en vurdering af mulighederne for overtagelse af privat kloak. Haderslev Spildevand oplyser, at der i Haderslev Kommune er flere mindre områder, der har privat fælleskloak, som dog er tilsluttet forsyningsselskabets kloak eller renseanlæg. Når Haderslev Spildevand sanerer kloakledninger, omlægger selskabet normalt kloaken til separatkloakering. Derefter følger kommunen op med et påbud om separatkloakering til de enkelte grundejere, som skal separatkloakere på egen grund. Det koster i gennemsnit Haderslev Spildevand kr. pr. ejendom at omlægge selskabets kloakledninger til dobbeltstrenget separatkloak. I områderne med private kloakledninger skal grundejerne selv afholde omkostningerne til separatkloakeringen af det fælles private kloakanlæg, hvilket nogle grundejere protesterer voldsomt imod. Haderslev Spildevand ønsker belyst mulighederne for at skabe større grad af økonomisk ligestilling mellem de grundejere med offentlig kloak til skelgrænsen og de grundejere, som har en indskudt privat kloak, dvs. er indirekte tilsluttede. Side 1/10

2 Haderslev Spildevand har i den forbindelse overvejet fire løsningsmuligheder, og har i forbindelse hermed en række spørgsmål. De fire muligheder, som vil blive gennemgået nedenfor er: grundejerne forestår selv etableringen af et tostrenget system til erstatning for det hidtidige system spildevandsselskabet overtager det private spildevandsanlæg og udfører herefter myndighedskravet om separering spildevandsselskabet udfører separeringen på vegne af grundejerne spildevandsselskabet etablerer en ny ledning til husspildevand som supplement til den eksisterende ledning 2. Grundejerne forestår etableringen af et tostrenget system til erstatning for det hidtidige system. Det er fastsat i betalingslovens 5, stk. 1, at ved andre spildevandsanlæg, dvs. private kloakanlæg, påhviler udgifterne til udførelse, drift og vedligeholdelse de ejendomme, der er tilsluttet det pågældende anlæg. Det kan sluttes af denne bestemmelse, at såfremt der meddeles påbud om separering af et fælles privat kloakanlæg i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30, stk. 4, skal ejerne af de tilsluttede ejendomme selv afholde udgifterne hertil. Dette gælder uanset, om det fælles private kloakanlæg måtte være tilsluttet forsyningens kloak, og grundejerne betaler vandafledningsbidrag. Vi kan i den forbindelse henvise til afgørelsen MAD : En grundejerforening i Albertslund gjorde gældende, at dens spildevandsanlæg måtte anses for offentligt. Kommunen mente derimod, at kloakledningerne i området var private, fordi der i området var tinglyst en deklaration, hvorefter grundejerforeningen skulle vedligeholde områdets forsyningsledninger. Grundejerforeningen anførte, at dette var uretfærdigt, fordi det betød, at de ikke alene skulle betale det samme vandafledningsbidrag som alle andre, men at de også skulle betale for vedligeholdelse af kloaknettet inden for grundejerforeningens område. Både Miljøstyrelsen og det daværende Tilsynsråd mente på baggrund af deklarationen, at der forelå et privat spildevandsanlæg. Afgørelsen viser, at det ikke er en fordel for grundejerne at være tilsluttet et privat spildevandsanlæg, fordi grundejerne selv skal betale for vedligeholdelsen af den fælles private kloakledning samtidig med, at der betales fuldt vandafledningsbidrag. Sammenfattende kan om denne løsning siges, at den er fuldt ud lovmedholdelig i henhold til spildevandsbetalingsloven, men hvis Haderslev Spildevand tilstræber en højere grad af økonomisk ligestilling mellem direkte tilsluttede medlemmer og indirekte tilsluttede medlemmer er den ikke så hensigtsmæssig. Side 2/10

3 3. Haderslev Spildevands overtagelse af eksisterende kloaksystem 3.1 Aftale om overtagelse Som middel til at ligestille direkte tilsluttede og indirekte tilsluttede grundejere kan Haderslev Spildevand i stedet indgå aftale med grundejerne om overtagelse af det fælles private kloaknet. Betalingslovens 6 indeholder bestemmelser om det økonomiske opgør i forbindelse med overtagelse af private kloakanlæg. Bestemmelsen har denne ordlyd: 6. Hvis et spildevandsanlæg omfattet af 5, stk. 1, overtages af et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, opkræves tilslutningsbidrag, jf. 2, og der ydes ejerne godtgørelse for anlæggets værdi. Stk.2. I mangel af enighed afgøres spørgsmålet om godtgørelse efter stk. 1 af de taksationsmyndigheder, der er nævnt i 57 og 58 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne og om godtgørelsens udbetaling finder bestemmelserne i og 58 a-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Stk.3. Efter overtagelsen af et spildevandsanlæg omfattet af 5, stk. 1, har spildevandsforsyningsselskabet ansvaret for spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse, mod at de tilsluttede brugere betaler vandafledningsbidrag efter 2 a. Ifølge bestemmelsen i 6 skal Haderslev Spildevand på den ene side opkræve et tilslutningsbidrag i forbindelse med overtagelse af det private kloakanlæg og på den anden side godtgøre grundejerne værdien af det overtagne anlæg. Det skal understreges, at der kun skal opkræves et tilslutningsbidrag, hvis det private kloakanlæg ikke tidligere har været tilsluttet Haderslev Spildevands kloaknet. Som sagen er forelagt, er de private kloakledninger allerede tilsluttet selskabets kloaknet, og ejendommene kan derfor ikke opkræves tilslutningsbidrag. Godtgørelsen for det private kloakanlæg er sædvanligvis blevet beregnet efter en procentvis afskrivning af det pågældende kloakanlæg. Afskrivningsperioden er sædvanligvis blevet fastsat til 20 år, således at der ikke er restværdi, såfremt det pågældende anlæg er mere end 20 år gammelt. Hvis grundejerne og Haderslev Spildevand ikke kan blive enige om det økonomiske opgør, kan taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje fastsætte størrelsen af erstatningen. Det skal understreges, at det er de enkelte grundejere, der har ret til at indbringe størrelsen af erstatningen for taksationsmyndighederne. Hvis Haderslev Spildevand laver aftaler om overtagelse af private kloakanlæg, skal selskabet således sikre sig, at aftalen tiltrædes af samtlige grundejere, hvis kloakanlæg overtages. Hvis Haderslev Spildevand indgår aftalen med Grundejerforeningen, skal Haderslev Spildevand således sikre sig, at samtlige grundejere tilslutter sig aftalen. Hvis der er flere ejere af en ejendom, skal samtlige ejere af ejendommen tilslutte sig overtagelsesaftalen. Efter overtagelsen skal grundejerne betale vandafledningsbidrag på linje med de øvrige grundejere i forsyningsområdet, og Haderslev Spildevand skal overtage ansvaret for driften og vedligeholdelse af kloakanlægget. Side 3/10

4 3.2 Godtgørelse af myndighedskrav Haderslev Spildevand ønsker desuden oplyst, om der er hjemmel til at tilbyde at købe anlægget til en negativ værdi, dvs. at det private spildevandslaug skal betale for at forsyningsselskabet overtage det gamle anlæg. Såfremt Haderslev Spildevand overtager et privat anlæg, hvorpå der hviler uopfyldte myndighedskrav, f.eks. om separering, overtager selskabet som udgangspunkt også pligten til at efterkomme myndighedskravene. Imidlertid kan en aftale om spildevandsselskabets overtagelse af et privat kloakanlæg tillige indeholde bestemmelse om, at grundejerne forpligtes til at kompensere spildevandsselskabets udgifter til udførelse af de omkostningskrævende myndighedskrav. Haderslev Spildevand vil således kunne indgå en aftale om overtagelse af et gammelt kloakanlæg til 0 kr. kombineret med en aftale om, at grundejerne godtgør vandselskabet for opfyldelse af myndighedskrav om separering af spildevand. 3.3 Krav om kommunal godkendelse? Endvidere spørges til hvorvidt en sådan overtagelse forudsætter en egentlig kommunal godkendelse. Overtagelse af private kloakanlæg og private fælles kloakanlæg skal have hjemmel i spildevandsplanen, jf. spildevandsbekendtgørelsens 5, stk. 1, nr. 2, hvorefter spildevandsplanen indeholder oplysning om: De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. Det skal således fremgå af spildevandsplanen, om et kloakanlæg er ejet af Haderslev Spildevand eller er privat ejet. Hvis Haderslev Spildevand bliver enige med grundejerne om overtagelse af et privat kloakanlæg, og dette anlæg ifølge spildevandsplanen er angivet som privat, skal der enten inden eller i umiddelbar forlængelse af overtagelsen udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, som herefter angiver, at kloakanlægget er ejet af et selskab omfattet af vandsektorloven. I tilfælde, hvor Haderslev Spildevand overtager et privat anlæg, bør Haderslev Spildevand således underrette kommunen herom, således at kommunen kan opdatere spildevandsplanen. I medfør af miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 2, kan kommunen herefter anmode Haderslev Spildevand om vederlagsfrit at give kommunen alle oplysninger, der er relevante til spildevandsplanens opdatering. Side 4/10

5 3.4 Mulighed for kommunalt pålæg om overtagelse af spildevandsanlæg? Haderslev Spildevand spørger desuden om, Haderslev Kommune kan pålægge selskabet at overtage en privat kloak. Hvis Haderslev Spildevand eksempelvis ikke kan blive enig med grundejerne om en overtagelse af privat kloakanlæg, kan spildevandsplanen ikke i sig selv ændre ejerskabet til kloakanlægget. Haderslev Kommune kan således ikke ved at udarbejde en spildevandsplan og angive, at et privat kloakanlæg nu er et kloakanlæg ejet af et selskab omfattet af vandsektorloven tvinge Haderslev Spildevand til at overtage et privat kloakanlæg. Det er således alene Haderslev Spildevand, som afgør, om selskabet ønsker at overtage et givent kloakanlæg. 3.5 Forhold til prisloftet I forhold til prisloftet for Haderslev Spildevand behandles udgifter til overtagelse af private kloakanlæg som investeringsudgifter. Efter den gældende praksis fra Forsyningssekretariatet kan udgifter til overtagelse af privat kloak danne baggrund for et investeringstillæg efter prisloftbekendtgørelsens 3, stk. 6. Se på Forsyningssekretariatets hjemmeside blandt andet Forsyningssekretariatets afgørelse af 15. oktober 2010 for Egedal Spildevand. 3.6 Generelt om overtagelsesaftaler Hvis Haderslev Spildevand indgår aftale om overtagelse af private kloakanlæg, vil vi klart anbefale, at der udfærdiges en skriftlig aftale. Aftalen skal udformes inden for de rammer, som fremgår af betalingsvedtægten for Haderslev Spildevand. I betalingsvedtægten under pkt. 5 sondres mellem overtagelse af private kloakanlæg efter byggemodning, private kloakanlæg tilsluttet Haderslev Spildevand og private kloakanlæg, som ikke er tilsluttet Haderslev Spildevand. I betalingsvedtægten er der hovedsageligt henvist til bestemmelserne i betalingsloven som omtalt ovenfor. En aftale om overtagelse bør i øvrigt indeholde en stillingtagen til følgende emner: Parter Aftalen skal være med hver enkelt grundejer og ikke alene grundejerforeningen, idet det er den enkelte grundejer, som har mulighed for at kræve kompensation, jf. ovenfor under betalingsloven. Konkret kan det for eksempel gennemføres ved, at Haderslev Spildevand indgår overtagelsesaftalen med spildevandslauget/grundejerforeningen, men at aftalen fra Haderslev Spildevands side er betinget af, at lauget/foreningen indhenter en tiltrædelseserklæring fra samtlige grundejere, herunder også de grundejere, som ikke er medlemmer. Hvad overtages? Aftalen skal afgrænse hvilke kloakanlæg, der overtages. Skal for eksempel vejbrønde og riste overtages? Vejbrønde og riste er som udgangspunkt vejenes udstyr og skal derfor ikke Side 5/10

6 overtages af Haderslev Spildevandsforsyning. Ligeledes er stikledninger på grundejerens ejendom en del grundejerens eget kloakanlæg, som ikke skal overtages. Vær opmærksom på, at der kan være behov for at præcisere i aftalen, hvor der etableres stik. Matrikelforholdene og skelgrænsen kan i private udstykninger med for eksempel tæt-lav bebyggelse ofte være således, at skelgrænsen også er bygningsgrænsen, og alle arealer herudover er fællesarealer. Hvilken stand skal kloakanlægget have ved overtagelsen? Aftalen skal indeholde en stillingtagen til, hvilken stand, kloakanlægget skal have, når det overtages. Skal grundejeren f.eks. istandsætte eller separere anlægget inden overtagelsen, eller overtages kloaknettet, som det er. I sammenhæng hermed skal der i aftalen tages stilling til, hvem der eventuelt har ansvaret for at sikre opfyldelse af myndighedskrav. Overtagelsesdagen? Aftalen skal indeholde bestemmelse om overtagelsesdagen. Erstatning/kompensation Aftalen skal indeholde en bestemmelse om enten Haderslev Spildevands kompensation for værdien af det anlæg, som overtages, hvis anlægget overtages nyistandsat, eller hvis anlægget ikke er fuldt afskrevet. Hvis der derimod overtages et afskrevet anlæg, som har modtaget påbud om separering, skal grundejerne eventuelt betale kompensation til Haderslev Spildevand for, at selskabet overtager anlægget og pligten til at gennemføre separeringen. Aftalen skal endvidere indeholde stillingtagen til, om der skal betales tilslutningsbidrag ved overtagelse. Servitutter Det kan være relevant at indsætte en bestemmelse i overtagelsesaftalen om, at Haderslev Spildevand efter overtagelse er berettiget til vederlagsfrit at tinglyse en servitut med sædvanlige rettigheder for ledningsejere på de berørte arealer med vilkår om, at ledningen skal henligge uforstyrret. 4. Haderslev Spildevand forestår omlægningen og overdrager efterfølgende den nye kloak til lauget Denne fremgangsmåde er umiddelbart lovlig. Imidlertid skal Haderslev Spildevand være opmærksom på, at såfremt selskabet udfører anlægsarbejder for private, har dette karakter af tilknyttet aktivitet, jf. 1 i bekendtgørelse 1195/2010 om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed. Dette betyder for det første, at Haderslev Spildevand kun må udføre opgaven, såfremt selskabet herved udnytter uundgåelig overkapacitet i selskabet, jf. 2, stk. 1, nr. 3, og for det andet må tilknyttet aktivitet kun udføres inden for de omsætningsgrænser, som er fastsat i bekendtgørelsens 5. Side 6/10

7 Endelig skal Haderslev Spildevand være opmærksom på, at det er fastsat i bekendtgørelsens 4, at tilknyttet aktivitet dels skal udføres på markedsvilkår, dels ikke må påføre andre virksomheder urimelig konkurrence. Vi kan derfor ikke anbefale Haderslev Spildevand denne løsning. 5. Haderslev Spildevand etablerer ny kloakledning til husspildevand som supplement til eksisterende kloakledning Vi kan ikke anbefale denne model. For det første vil ejerforholdene til de to kloakledninger blive uklare, og der vil på et senere tidspunkt kunne opstå tvivl eller strid om det retmæssige ejerskab til ledningerne. For det andet er det tvivlsomt, om miljøbeskyttelsesloven giver mulighed for, at der i spildevandsplanen kan angives, at visse ejendomme er tilknyttet kloaknettet både ved ledninger ejet af kloakselskabet og ved en privat ledning. 6. Tilbagebetaling af for meget indbetalt stikbidrag Haderslev Spildevand ønsker desuden belyst, hvilke forhold selskabet skal være opmærksom på i forbindelse med uretmæssigt opkrævet stikbidrag gennem 8 år. Vi vurderer, at Haderslev Spildevand bør være opmærksom på, hvorvidt tilbagebetalingskravene er forældede, og om der er sket mellemkommende ejerskifte. Grundejernes krav på tilbagebetaling forældes efter reglerne i lov nr. 522 af 6. juni 2007 (forældelsesloven). Hvis et krav er forældet er det bortfaldet og kan ikke kræves betalt. Efter forældelseslovens 2, stk. 1, regnes forældelsesfristerne for tilbagebetalingskrav ifølge retspraksis fra det tidspunkt, hvor den fejlagtige betaling fandt sted. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, jf. lovens 3, stk. 1. Dette medfører, for meget indbetalte stikbidrag, som er indbetalt for mere end 3 år siden, som udgangspunkt er forældede, dvs. bortfaldet, og derfor ikke skal betales tilbage. Efter forældelseslovens 3, stk. 2, kan forældelsesfristen imidlertid suspenderes, hvis grundejeren var ubekendt med tilbagebetalingskravet, idet forældelsesfristen da først regnes fra den dag, da grundejeren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Grundejeren uvidenhed skal ifølge retspraksis vedrøre de faktiske forhold, som kravet kan støttes på. Uvidenhed om det retlige grundlag for kravet kan som altovervejende hovedregel ifølge retspraksis derimod ikke begrunde, at forældelsesfristen suspenderes. Uvidenhed om det retlige grundlag eller retsvildfarelse kan skyldes ukendskab til den relevante retsregel, ukendskab til den generelle fortolkning af reglen eller misforståelse med hensyn til reglens anvendelighed i det konkrete tilfælde. Side 7/10

8 Sagt med andre ord forældelsesfristen suspenderes ikke på grund af grundejernes eventuelle ukendskab til betalingsvedtægten, men kunne eventuelt suspenderes som følge af grundejernes eventuelle ukendskab til antallet af stik fra ejendommen. Det er imidlertid vores vurdering, at grundejerne bør have kendskab til, hvorledes deres ejendom er tilsluttet kloaken, og at de ikke med rette kan påberåbe sig ukendskab hertil med den virkning, at forældelsesfristen suspenderes. Med andre ord: Alle tilbagebetalingskrav, der skyldes indbetalinger foretaget for mere end tre år siden, er formentlig forældede og dermed bortfaldet. Hvis en ejendom er blevet handlet, således at det ikke er den nuværende ejer, som har betalt hele det med urette opkrævede stikbidrag, er udgangspunktet i retspraksis, at tilbagebetaling skal ske til den grundejer, som har betalt for meget, dvs. ikke til den nuværende ejer. Haderslev Spildevand må derfor i sådanne tilfælde foretage en opdeling af beløbet og søge at tilbagebetale til indbetaleren. 7. Privat eller offentlig kloak? Det er ofte af stor betydning for både grundejere og spildevandsselskab, om en given kloakledning er privat, dvs. ejet af en eller flere lodsejere, eller offentlig, dvs. ejet af et kloakselskab i hht. vandsektorlovens 2, stk. 1, nr. 2. Ejerskabet kan have betydning for, dels om der skal betales tilslutningsbidrag, dels om grundejeren eller kloakselskabet skal forestå reparationer og vedligeholdelse, dels for hvem pligten til at efterkomme myndighedskrav vedrørende ledningen påhviler. Det er ikke muligt at fastlægge eksakte kriterier for, hvornår en ledning er hhv. offentlig eller privat, idet der altid er tale om en konkret vurdering. Det er dog muligt at opstille, hvilke parametre denne vurdering skal foretages efter. Af spildevandsplanen skal fremgå afgrænsningen mellem de forskellige kloakselskabers kloakoplande, samt om et kloakanlæg er privat eller offentligt, miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsen 5. Udgangspunktet er, at kloakledninger inden for planens opland er offentlige, dvs. ejet af kloakselskabet, og at kloakledninger uden for oplandet er private, dvs. ejet af andre, eks. et spildevandslaug. I det fleste tilfælde er man således ikke i tvivl om ejerforholdene, dels fordi spildevandsplanens kortbilag angiver kloakanlæggenes status, og fordi man normalt kan regne med, at købstæder, stationsbyer og større landsbyer oprindeligt er kloakeret ved sognerådets eller kommunens foranstaltning. I nogle tilfælde er der inden for kloakopland indskudt en privat ledning mellem skelgrænsen og kloakselskabets ledninger. Sådanne ledninger vil ofte være sikret ved en deklaration, hvoraf det fremgår, at den (eller de) servitutberettigede ejendom(me) har ret til at have en Side 8/10

9 ledning liggende på den servitutforpligtede ejendom, og at alle omkostninger til fremtidig vedligeholdelse påhviler de servitutberettigede. Ejerforholdene til en kloakledning kan også fremgå af en tinglyst landvæsenskommissionskendelse, hvori fordelingen af anlægsudgifter og fremtidige vedligeholdelsesomkostninger vedr. kloakledningen er fastsat. Hvis ledningen er bekostet af kommunen og denne også er forpligtet til at varetage den fremtidige vedligeholdelse, må ledningen anses som offentlig. Omvendt hvis ledningen er bekostet af private. Betaling af tilslutningsafgift for en ejendom taler for, at en ledning er offentlig. Imidlertid kan det være vanskeligt at afgøre, hvorvidt der er betalt tilslutningsbidrag i medfør af spildevandsbetalingslovens 2 eller i medfør af 5, stk. 3 om betaling af tilslutningsafgift for tilslutning af privat ledning til kloakselskabets system. Udgangspunktet ved fastlæggelse af ejerskabet og dermed også pligten til vedligeholdelse og efterkommelse af myndighedskrav er således forholdene på etableringstidspunktet. Ejerskabet kan dog ændre sig, f.eks. hvis kommunen/kloakselskabet senere har indgået aftale med grundejerne om at overtage det private kloaksystem. Der foreligger en righoldig retspraksis vedrørende ejerforhold til kloakledninger. Af denne retspraksis fremgår, at hvis kommunen, evt. stiltiende, har påtaget sig vedligeholdelse af et privat kloakanlæg, kan dette føre til, at anlægget nu må betragtes som offentligt. Som eksempel herpå kan nævnes den såkaldte Ramsø-sag. I U H. (Ramsø-sagen). I 1939 blev der indgået en aftale med deltagelse af 12 grundejere i en landsby om etablering af et spildevandsanlæg. Også sognerådet var involveret med et tilskud på 20 %. Planerne for projektet var udarbejdet af amtsvejinspektøren. Aftalen tog ikke stilling til, hvem der havde ansvaret for anlæggets drift og vedligeholdelse. I 1980 erne foretog Ramsø Kommune i et par tilfælde vedligeholdelse og forbedringer af anlægget, bl.a. som følge af et påbud fra hovedstadsrådet. Byretten og landsretten anså anlægget for privat. Landsretten mente, at aftalen i 1939 skabte et privat anlæg, og at der ikke forelå nogen udtrykkelig beslutning om overtagelse af anlægget. Anlægget måtte derfor betragtes som privat. Højesteret havde imidlertid en anden vurdering: Ramsø Kommune har i hvert fald siden begyndelsen af 1970 erne truffet beslutningerne om spildevandsanlæggets drift og vedligeholdelse og afholdt udgifterne hertil. Kommunen har endvidere i bl.a. i spildevandsplaner angivet anlægget som offentligt og har i det hele taget handlet som den, der har haft ansvaret for anlægget. Uanset om spildevandsanlægget i 1939 måtte være etableret som et privat anlæg, findes kommunen ikke nu at kunne påberåbe sig, at procedureforskrifter for anlæggets overgang til offentligt anlæg ikke er overholdt. På den baggrund og i øvrigt i overensstemmelse med miljøbeskyttelseslovens 30 finder Højesteret, at anlægget er et offentligt spildevandsanlæg.. Det er således ikke muligt entydigt at opstille, hvornår kloakledninger er offentlige eller private, men praksis kan sammenfattes således. Side 9/10

10 I større bysamfund er udgangspunktet, at ledninger beliggende inden for kloakopland er offentlige. Ejerforholdene til mindre eller indskudte private ledninger vil ofte fremgå af deklarationer eller landvæsenskendelser. Sognerådets eller kommunens vedligeholdelse af et privat anlæg kan føre til, at anlægget må betragtes som offentligt. 8. Sammenfatning Sammenfattende kan konkluderes, at grundejerne selv har pligten til at efterkomme de økonomisk set byrdefulde påbud om separatkloakering, såfremt der er tale om en privat spildevandsledning, at hvis Haderslev Forsyning ønsker en større ligestilling mellem de direkte tilsluttede grundejere og de indirekte tilsluttede grundejere, er den bedst egnede måde, at selskabet indgår aftale med grundejerne om overtagelse af den private kloak. I aftalen kan indgå, at grundejerne tillige kompenserer selskabet for efterkommelse af myndighedskravet om separering. Ved overtagelse af en privat kloak bør selskabet være opmærksom på, at alle grundejere tilslutter sig aftalen. Hvis selskabet overtager en privat kloakledning, skal spildevandsplanen ajourføres. at i forbindelse med tilbagebetaling af for meget indbetalt stikbidrag, bør Haderslev forsyning være opmærksom på forældelse og mellemkommende ejerskifter. at det ikke er muligt entydigt at opstille, hvornår spildevandsledninger er offentlige eller private, fordi der altid er tale om en konkret afvejning. Praksis kan dog sammenfattes ganske kort således: I større bysamfund er udgangspunktet, at ledninger beliggende inden for kloakopland er offentlige. Ejerforholdene til mindre eller indskudte private ledninger vil ofte fremgå af deklarationer eller landvæsenskendelser. Sognerådets eller kommunens vedligeholdelse af et privat anlæg kan føre til, at anlægget må betragtes som offentligt. Såfremt Haderslev Spildevand måtte have spørgsmål til ovenstående eller ønsker vores bistand til udfærdigelse af eksempelvis en overtagelsesaftale, står vi gerne til rådighed herfor. Med venlig hilsen Mette Leth-Espensen Pernille Aagaard Truelsen Side 10/10