Implementeringsvejledning: Digitalisering af breve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementeringsvejledning: Digitalisering af breve"

Transkript

1 Implementeringsvejledning: Digitalisering af breve Version: 1 Udarbejdet i juni

2 Indholdsfortegnelse Om vejledningen... 3 Revisionshistorik... 3 Digitalisering af breve fokusområder... 4 Hvad er digital post?... 4 Hvad er en fjernprintløsning?... 4 Projektbeskrivelse... 5 Organiseringsplan... 7 Business Case... 9 Ledelsesforankring Brevanalyse Etablering af den tekniske infrastruktur Udrulning af projektet: Gode råd God forandringsledelse Hvordan gør man? Håndtering af barrierer Løbende opfølgning & gevinstrealisering Projektafslutning

3 Om vejledningen Folketinget har netop med et stort flertal vedtaget Lov om Offentlig Digital Post. Loven er en vigtig milepæl i gennemførelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og er dermed et stort skridt på vejen til at indfri regeringens målsætning om, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af Læs mere herom på Loven betyder, at alle myndigheder i løbet af de kommende år skal i gang med at automatisere arbejdsgange og digitalisere breve. Digitalisering af breve i en myndighed er et digitaliserings- og forandringsprojekt og kræver en systematisk, vedholdende og ledelsesforankret indsats. Formålet med denne vejledning er således at give beslutningstagere, projektledere og andre projektdeltagere et værktøj til at skabe overblik over indholdet af et projekt omkring digitalisering af breve i en myndighed. Vejledningen introducerer og behandler en række temaer overordnet og henviser til mere detaljerede vejledninger og projekterfaringer, hvor det er relevant. Vejledningen er opbygget, så den både kan læses i sin fulde længde, men også kan anvendes som et opslagsværk, idet de enkelte afsnit kan læses uafhængigt af hinanden. Vejledningen bygger på opsamlede erfaringer fra myndigheder og fra det fælles offentlige arbejde omkring digitalisering af breve. Ingen projekter er endnu helt i mål, men erfaringerne er heldigvis mange. Der er stor forskel på myndighedernes opgaver og på, hvordan man kan gribe digitalisering af breve an. Dét, der er en god model i den ene myndighed, er det måske ikke i den anden. Dette er første version af implementeringsvejledningen, og det er hensigten at opdatere vejledningen med nye erfaringer. Forslag modtages meget gerne på mailadressen Revisionshistorik Dato Revision 12. juni udgave 3

4 Digitalisering af breve fokusområder Der er mange måder, hvorpå den offentlige sektor kommunikerer internt og med borgere og virksomheder. Kommunikationen understøttes desuden af forskellige typer af løsninger. Brevtype Interne breve Breve til borgere Breve til virksomheder Breve til andre myndigheder Løsningsmuligheder Almindelig Digital post og fjernprint (samt almindelig , HVIS brevet ikke indeholder personfølsomme oplysninger) Digital post, fjernprint og evt. sikker mail (samt almindelig e- mail, HVIS brevet ikke indeholder personfølsomme oplysninger) Sikker mail, digital post og fjernprint Denne vejledning handler om digitalisering af breve, hvor brevene sendes via en fjernprintløsning. Fokus er således på udgående kommunikation med borgere, virksomheder og andre myndigheder. Hvad er digital post? Den digitale postkasse er en service på de fællesoffentlige portaler borger.dk og virk.dk. Den giver mulighed for sikker digital kommunikation mellem myndigheder og borgere/virksomheder. Læs mere på Hvad er en fjernprintløsning? En fjernprintløsning (somme tider betegnet output manager ) er en løsning, der digitaliserer forsendelse af breve, der normalt printes på myndighedens almindelige printere. Løsningen er illustreret i nedenstående figur. Fjernprintløsningen her betegnet Send brev vælger på basis af borgerens tilmelding, om et brev skal sendes som digital post eller til udskrift, kuvertering og postforsendelse i et fjernprintsbureau (fjernprint). Fjernprint er en helt essentiel komponent i understøttelsen af digital forsendelse af breve, fordi der altid vil være borgere, som vil skulle have breve sendt på papir. Fjernprint automatiserer arbejdsgangene omkring 4

5 forsendelse af breve, således at sagsbehandlerne (manuelle forsendelser) eller fagsystemerne (automatiske forsendelser) kan sende alle typer af breve digitalt, uanset om brevet går til print eller sendes som digital post. Den fællesoffentlige fjernprintløsning Connect leveres efter kontrakt med Strålfors. Derudover er der to andre kendte fjernprintløsninger på markedet: Doc2mail fra Bording Data samt KMD og EPi: fra Canon (udviklet specielt til sygehuse). Projektbeskrivelse Når du skal igangsætte projektet for at digitalisere breve, er det en god idé at udarbejde en skriftlig beskrivelse af det. Således kan projektet bredes ud til hele organisationen, og der kan høstes gevinster. Inddrag gerne projektgruppen i udarbejdelsen af beskrivelsen, hvor det vil være relevant at stille sig selv spørgsmål som: Er der sammenhæng mellem projektets henholdsvis forretningsmæssige og tekniske spor? Hvilke leverancer indeholder projektet? Hvornår starter og slutter det? En projektbeskrivelse er således et levende dokument, der skal vedligeholdes og som samtidig kan hjælpe med at håndtere den kompleksitet, der kendetegner et digitaliseringsprojekt. Derudover er det oftest et direkte krav at have et skriftligt materiale at forelægge direktionen, når du skal iværksætte projektet og skal søge om ressourcer til det også selvom projektet er blevet besluttet og tildelt fra direktionen selv. Der er ikke noget facit for, hvad der skal med i en projektbeskrivelse, for det afhænger blandt andet af projektets størrelse og de eventuelle krav til en projektbeskrivelse i netop din myndighed. Du kan hente inspiration på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside via Der er dog en lang række standardelementer, som du med fordel kan tage med i beskrivelsen: Baggrund Under baggrund skal det beskrives, hvorfor projektet skal gennemføres. Eksempler kan være: Som led i den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi skal kommunikationen mellem borgere og virksomheder og myndigheden kunne foregå digitalt. Digital post skal understøtte myndighedens politiske målsætning om at effektivisere gennem digitalisering. Dette vil ligeledes medføre en hurtigere og mere effektiv kommunikation for borgere og virksomheder samt smidigere arbejdsgange for medarbejderne. 5

6 Formål og mål Formålet skal helt overordnet beskrive, hvad du vil med projektet, og hvordan du vil nå det. Formålet kan følges op af relaterede delmål. Eksempler: Overordnet formål: Projektet vil bidrage til Digitaliseringsstrategiens mål om, at minimum 80 % af myndighedens breve skal kunne sendes digitalt ved udgangen af Delmål: Ved udgangen af 2013 skal min. 60 % af myndighedens breve kunne sendes digitalt. Projektorganisering I beskrivelsen bør indgå en præsentation af de personer, der er en del af projektet samt deres roller og ansvarsområder. Hvis muligt kan du også angive deres forventede tids-/ressourceforbrug på projektet for eksempel i form af årsværk. Få inspiration i afsnittet om Organiseringsplan. Leveranceplan Ved at udarbejde en leveranceplan får du et overblik over de forskellige leverancer og aktiviteter, der skal gennemføres for at nå projektets mål. Det kan være en god idé at sætte milepæle i planen, således at du på bestemte tidspunkter eller begivenheder kan stoppe op og evaluere, hvor langt du nu er nået. Eksempler på leverancer: Foranalyse Direktionsgodkendt projektbeskrivelse med businesscase og fastlæggelse af projektets ambitionsniveau: projektmål (inkl. succeskriterier), projektressourcer og tidsplan Valg og anskaffelse af fjernprintløsning Kortlægning og optimering af arbejdsgange Tilretning af brevskabeloner Iværksættelse af testforløb Udpegning af superbrugere Iværksættelse af superbrugeruddannelse Go live Gevinstrealisering og opfølgning herpå Slutevaluering af projektet Risikoanalyse Der vil stort set altid opstå uforudsete hændelser i et projekt, og derfor må du ikke undervurdere betydningen af at få udarbejdet en omfattende risikoanalyse gerne i samarbejde med hele projektgruppen. Således kan I få minimeret konsekvenserne af eventuelle udfordringer undervejs. I et projekt om digitalisering af breve viser erfaringer, at typiske ricisi eksempelvis kan være: Fagsystemleverandører tilretter ikke skabeloner Ledelsens fokus er størst i starten, og det kan være svært at fastholde fokus, til alle breve er digitaliseret Projektet kan være afhængigt af nationale fælles initiativer 6

7 På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside kan du downloade en skabelon, som du kan bruge som inspiration til at udfylde din egen risikolog. Find skabelonen på Interessenter og kommunikationsplan Det er vigtigt at skabe et overblik over, hvem din målgruppe og interessenter er. Med en interessent- og kommunikationsanalyse kan du ved at identificere dine interessenter få skabt et overblik over, hvordan du vil håndtere og kommunikere til projektets forskellige interessenter. I et projekt om digitalisering af breve kan interessenterne bl.a. være: Direktionen, der skal sikre commitment og fokus på gevinstrealisering Medarbejderne generelt, der skal tage løsningen i brug og ændre daglige arbejdsgange Mellemledere i de berørte enheder/forvaltninger, der skal ændre arbejdsgange, sikre udrulning og realisering af gevinster Borgerne, der vil modtage breve digitalt, Leverandører, der skal tilpasse fagsystemer Myndighedens IT-afdeling, der skal indgå i den tekniske implementering og drift af løsningen Som inspiration kan du downloade Digitaliseringsstyrelsens skabeloner vedr. interessentanalyse og kommunikationsplan på Økonomi Med et budget skabes et overblik over alle projektets udgifter og indtægter. Læs afsnittet om Business Case. Succeskriterier For at sikre at du når dit mål med projektet, er det vigtigt at angive præcise og målbare succeskriterier, som kan knyttes direkte til projektets mål. Du skal således bruge kriterierne til at få afsluttet projektet, så det kan overgå til drift. Husk at angive hvornår der skal følges op på kriterierne, og hvem der er ansvarlig for at gøre det. Eksempler på succeskriterier kan være: Min. 80 % af myndighedens breve skal sendes digitalt ved udgangen af 2015 Ved udgangen af 2015 har myndigheden høstet gevinster for XX kr. som følge af projektet. Derudover viser erfaringer, at projekter vedrørende digitalisering af breve udover besparelser på bundlinjen også bidrager til en generelt øget medarbejdertilfredshed som følge af forenklede arbejdsgange og nemmere sagsbehandling. Organiseringsplan Digitalisering af breve er i meget høj grad et organisatorisk projekt, der medfører ændringer bredt i organisationen. Alt efter myndighedens kompleksitet kræver dette en større eller mindre projekt- 7

8 organisation, og det er derfor individuelt, hvordan den enkelte myndighed bedst organiserer og bemander sit projekt, herunder om projektet skal planlægges og gennemføres som ét projekt eller flere parallelle. I organisationer, hvor mange enheder sender breve som for eksempel kommuner, sygehuse m.v., viser erfaringer dog, at der kan være tale om et stort og komplekst projekt, som vil gå på tværs af organisationen og involvere mange medarbejdere. Uanset model er det derfor vigtigt med en klar definition af roller og ansvar i selve projektorganisationen. Styregruppe (og anden ledelsesmæssig fokus) Helt overordnet bør der nedsættes en styregruppe, som skal have beføjelser til at træffe beslutninger og tildele ressourcer inden for projektets mandat. Det kan anbefales, at styregruppen ledes af en direktør eller anden person med direkte adgang til direktionen, da det er afgørende med et ledelsesmæssigt fokus, når projektet skal implementeres. På samme måde bør systemejerskabet klarlægges tidligt i forløbet. Derudover skal der udpeges en ledelsesansvarlig for at følge op på projektets gevinstrealisering. Projektleder Projektet bør så vidt muligt ledes af en erfaren projektleder. Det vil være nyttigt, hvis denne har kendskab til implementering af større digitaliseringsprojekter, men det vigtigste er solid erfaring med organisatorisk projektledelse. Projektlederrollen kræver fuld opmærksomhed, og styregruppen bør derfor allokere projektlederens fulde tid eller min % af dennes arbejdstid til projektet. Projektlederen kan med fordel suppleres af en teknisk projektleder, som kan fokusere på de mere teknisk faglige dele af projektet (se afsnit om Etablering af den tekniske infrastruktur ). Projektgruppe Projektgruppen bør inddrage alle de berørte enheder. Hvordan dette gøres i praksis, afhænger af organisationens kompleksitet, men erfaringer fra en række kommuner viser, at det er vigtigt, at projektet forankres lokalt i de enkelte enheder. For kommuner og regioner kan det derfor anbefales, at der udpeges delprojektledere for alle enheder. Projektgruppen kan grundlæggende arbejde på to måder: 1. Man kan lade delprojektledere indtræde i en task force, som for en periode arbejder som en enhed. 2. Man kan lade hver delprojektleder tage sig af hver deres områder. Uanset model vil delprojektlederens rolle primært være rettet mod deres egen organisationsenhed. Den førstnævnte model har dog den fordel, at der opnås et stærkere fagligt miljø, og de enkelte delprojektledere kan hjælpe og supplere hinanden. Denne organisationsform gør det også lettere at undgå gnidninger i forhold til, hvem der skal gøre hvad. Der er en række roller og kompetencer, der som minimum bør inddrages tæt i projektet: Ansvarlige fra driftsenhederne, som kan deltage som delprojektledere Medarbejdere med it-kundskaber Kommunikationsmedarbejdere 8

9 It- og kommunikationsmedarbejderne behøver selvsagt ikke være med under hele forløbet, men kan indtræde, når det er nødvendigt. Det er dog vigtigt, at disse er udpeget og har afsat tid til deres respektive opgaver. På samme måde bør det overvejes, hvorvidt superbrugere og digitale ambassadører, som de kaldes i nogle kommuner, bør være en del af projektgruppen. Business Case En business case er et nødvendigt redskab til at godkende og følge op på digitaliseringsprojekter. Business casen sikrer, at projektets økonomi er analyseret og gennemskueligt, og i samspil med projektplanen er business casen et redskab til løbende at følge op på, om projektet er på rette vej. Business casen er således med til at tydeliggøre, hvilke gevinster du kan hente på digital post og fjernprint og angiver, på hvilke områder gevinsterne er størst. Business casen lægger derfor et udgangspunkt for den fremtidige gevinstrealisering. Der bør altid udarbejdes en business case, da den er et nødvendigt grundlag for at få truffet en ledelsesbeslutning om implementeringen af digital post og fjernprint igennem. Desuden sikrer en business case hvis man vel at mærke følger op på den et overblik over, om gevinsterne rent faktisk realiseres. Læs mere om Gevinstrealisering og løbende opfølgning. For digital post og fjernprint vil gevinsterne bestå af følgende: Besparelse på porto Besparelse på materialer (papir, kuverter, printer toner mv.) Besparelse på arbejdstid som følge af mere effektive arbejdsgange Afledte besparelser For at udregne en business case på digital post og fjernprint er det nødvendigt at have et overblik over følgende forudsætninger: Prisen for at sende et manuelt, fysisk brev (porto og materialer) Prisen for at sende et automatisk digitalt brev (digital afsendelse) Prisen for at sende et automatisk fysisk brev (porto og materialer ved print via fjernprint) Tiden det tager at sende et manuelt brev Tiden det tager at sende et automatisk brev Pris på arbejdstid (årsværkspris) Antallet af breve, myndigheden sender Antallet af breve, myndigheden sender digitalt og fysisk de kommende år Antallet af borgere og virksomheder der kan modtage breve digitalt Løbende driftsomkostninger Initialomkostninger (systemtilretning) 9

10 Du kan beregne din egen business case med Digitaliseringsstyrelsens og KL s business case værktøj på På siden kan du blandt andet også læse mere om, hvordan du kan beregne de nævnte forudsætninger, og hvordan du kan inddrage folk til at få den rette viden osv. Du kan også få inspiration via den statslige business case model på Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har igangsat et arbejde med at opdatere den fællesoffentlige business case for digital post og fjernprint. Resultatet vil fremgå af Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside Ledelsesforankring En forudsætning for at sikre gevinstrealisering i projektet er, at projektledelsen tager hånd om lokale bekymringer og indvendinger. Erfaringer fra allerede igangværende projekter viser, at dette kan være et reelt problem. Digitalisering af breve i en myndighed kræver nemlig væsentlige ændringer af arbejdsgange, der er opbygget over mange år. Det må forudses, at disse ændringer kan medføre skepsis, usikkerhed og modstand mod forandring. For at projektet kan gennemføres med held, skal det derfor være forankret i direktionen og have et utvetydigt mandat. Direktionen skal ville projektet og turde prøve isen af juridisk, teknologisk og organisatorisk. Mandatet skal omsættes til et klart og ambitiøst kommissorium for projektet. Projektledelsen skal leve op til veldefinerede effektmål og til gengæld have mandat til om nødvendigt at gennemtvinge digitaliseringen via beslutninger i styregruppen. Selvsagt er langt fra alle indvendinger urimelige der kan være gode grunde til, at nogle breve ikke digitaliseres. Men præcist derfor er det også nødvendigt, at der fra starten af projektet er fastlagt klare og detaljerede spilleregler for, hvornår man kan afvige fra normen. Et eksempel på sådanne spilleregler kunne være: Alle interne breve digitaliseres. Findes et dokument ikke på digital form, scannes det. Kun hvis det er absolut nødvendigt, sendes breve på papir. Alle breve til andre myndigheder digitaliseres. Findes et dokument ikke på digital form, scannes det. Kun hvis det er absolut nødvendigt, sendes breve på papir. Alle breve under 50 gram sendes til borgerne via fjernprint. I de tilfælde, hvor fjernprint ikke kan anvendes her og nu, findes der om muligt alternativer ved ændrede arbejdsgange. Kun hvis det er absolut nødvendigt, printes et brev lokalt og sendes på papir. 10

11 Det er nødvendigt med mulighed for stadig at kunne sende manuelle fysiske breve. Det er dog væsentligt, at ledelsen beslutter, at breve som udgangspunkt skal digitaliseres. Brevanalyse Langt de fleste breve kan digitaliseres, men det vil typisk forudsætte en række aktiviteter, før de er klar. Det er derfor relevant, at du i din planlægning gennemfører en screening af de udgående breve, så du med fordel ved, hvor du kan starte. En mulig tilgang til screeningen er at afdække brevenes modenhed i forhold til digitalisering ud fra nedenstående forudsætninger, som knytter sig til selve brevet. Derudover er det fornuftigt at afdække antallet af breve, der sendes inden for området og afdække, om området er forandringsmodent. Læs gerne afsnittet om Forandringsledelse. Der er som udgangspunkt fem forudsætninger for, at et brev kan digitaliseres: 1. Metadata for eksempel oplysninger om modtageren Metadata er vigtige for at kunne sende og modtage et dokument. Det er især vigtigt, at CPR/CVRnummeret på den modtagende borger/virksomhed overføres til fjernprintløsningen, da de er en forudsætning for, at brevet kan sendes til digital post, der er den billigste kanal. Afklar derfor, om data allerede findes, eller om de er i det system, der danner brevet. Hvis oplysningerne findes i brevet allerede i dag, skal det sikres, at fjernprintløsningen kan finde dem automatisk. Det gøres ved at opmærke oplysningerne i brevskabelonen. Hvis metadata ikke er i brevene, men findes i systemet, der danner brevet, skal dannelsen af brevet ændres og skabelonen tilpasses. I enkelte tilfælde kan der også være brug for, at medarbejderen manuelt finder det relevante CPR/CVRnummer ved opslag. Det er naturligvis afgørende, at CPR/CVR-nummer skal være for den faktiske modtager. Bemærk, at opmærkning af skabeloner er en effektiv og pragmatisk metode til at overføre metadata til fjernprintløsningen. På sigt er det dog mere attraktiv, at der laves en integration mellem for eksempel ESDH- og fjernprintløsning, hvorved data overføres via en sådan integration. 2. Tilpasning af skabeloner Digitalisering af breve kan give anledning til en generel revurdering af myndighedens skabeloner. Her skal du især være opmærksom på følgende forhold: Vurdér skabelonens længde og forkort om muligt skabelonen. Hos fjernprintsleverandørerne betales der per side i deres printcentre, hvorfor der er god ræson i at begrænse brevenes længde. 11

12 Vurdér endvidere, om skabelonerne skal være i farve eller i sort/hvid. Det koster lidt ekstra at få printet i farve hos fjernprintsleverandørerne, og da det ofte kun er et logo, der er i farve, vil det være relevant at vurdere nødvendigheden heraf. Anvend standard PDF-fonte, da det giver den laveste dokumentstørrelse i antal kilobyte. Dette vil sikre din myndighed den maksimale besparelse på breve, der sendes til digital post, da der her afregnes i kilobyte. Kontrollér skabelonens indpas i adresseruden for et fjernprintet brev. Adresseruden på fjernprintede breve er større end almindelige brevruder. Det skyldes, at der både skal kunne stå modtagerens adresse samt afsenderens adresse og eventuelle logo mv. Derfor skal brevskabeloner tilpasses, så oplysningerne står korrekt i adresseruden. Hvis oplysningerne indgår i selve brevet (for eksempel CPR-nummer), kan de med fordel opmærkes i brevskabelonen. Nogle skabeloner kan kun ændres af en leverandør, mens andre kan ændres af superbrugere. Ved ændringen skal skabelonen tilpasses, så adressen står, hvor brevruden er, og andre vigtige informationer skal fjernes fra brevruden. Det er vigtigt, at ændringer af skabeloner slår igennem overfor brugerne. Alle relevante brugere skal derfor bruge samme skabelon frem for én, der er i skuffen. 3. Systemet skal kunne udskrive til en almindelig Windows printer Systemet skal kunne producere et dokument, der normalt kan udskrives på en alm. printer under Windows. Fjernprintløsningerne fungerer blandt andet ved, at de optræder som en hvilken som helst anden printer under Windows, hvilket vil sige, at printeren kan vælges under udskriv fra alle programmer. 4. Bilag, der indgår i brevet, skal kunne digitaliseres Der sendes store mængder bilag (standarddokumenter, foldere, blanketter mv.) fra myndighederne, og det kan ud fra et økonomisk synspunkt være relevant at begrænset omfanget af disse. Som et led i brevanalysen bør bilagenes relevans vurderes, da de nogle gange sendes af gammel vane. Hvis bilaget fortsat er relevant, kan du afsøge muligheden for at henvise til jeres hjemmeside eller relevante selvbetjeningsløsning i brevet, hvorved I kan spare forsendelsen og bringe modtagere over på en effektiv, digital kanal. Såfremt bilag skal sendes ud sammen med fjernprintsbrevet, bør du være opmærksom på at gøre det nemt for medarbejderen at håndtere bilagene. Bilagene skal derfor digitaliseres og organiseres, så de nemt kan findes af medarbejderen eller automatisk kan tilføjes en brevtype. Standarddokumenter og foldere kan omformateres til A4-format, og de skal være anvendelige til skærmvisning eller print hos fjernprintleverandøren. Undgå derfor eksempelvis store farveoverflader og store billeder. Ved blanketter/svarark skal det overvejes, hvordan modtageren bedst muligt kan svare tilbage digitalt. Det kan eksempelvis ske gennem selvbetjening, eller ved at myndigheden opsætter mulighederne for struktureret tilbagesvar i den digitale postløsning. Alternativt vil brugeren skulle udskrive og udfylde materialet selv. Fysiske genstande f.eks. reagensglas eller lignende - kan efter aftale med fjernprintsleverandøren udsendes automatisk med brevene. 12

13 5. Forsendelsen skal kunne ske med digital post eller med print hos fjernprintleverandøren Der kan være forskellige grunde til, at en forsendelse ikke umiddelbart kan sendes digitalt. Det kan derfor kræve en nærmere analyse at finde frem til en konkret løsning. Vær særligt opmærksom på følgende situationer: Brevet er omfattet af særlige sikkerhedsmæssige krav (for eksempel klassificerede oplysninger) Forsendelsen er meget stor (typisk en størrelse på over 50 sider) eller er ikke læseegnet digitalt Forsendelsen indeholder individualiserede fysiske genstande (prøver, kodekort, nøgler og lign.) Der er særlige lovmæssige krav til den fysiske forsendelse Modtageren skal udfylde og returnere blanketter, der ikke findes digitalt Forsendelsen kræver underskrift (særlig lovgivning) Etablering af den tekniske infrastruktur Den tekniske infrastruktur skal på plads, før udrulningen til organisationen kan påbegyndes. De komponenter, der indgår i denne infrastruktur, er: Den fællesoffentlige digitale postløsning. Her skal der oprettes permanente administratorer, postfordelere (når myndigheden begynder at modtage breve på virk.dk) og postadministratorer. Fjernprintløsningen (eller løsningerne). Sikker funktionalitet der sikrer, at s kan sendes til borgere og virksomheder tilsluttet den fællesoffentlige digitale postløsning. Andre systemer der måtte have egen funktionalitet til digital postforsendelse. For samtlige af disse systemer er det vigtigt, at systemejerskab og derved vedligeholdskompetencen placeres så tidligt som muligt, og senest når projektet overgår til normal drift. Se afsnittet om Projektafslutning. Digital post Den digitale postløsning er en central del af infrastrukturen, da det er her, de digitale breve afleveres. Digital post administreres af en række roller, som har hver deres rettigheder. De vigtigste for at komme i gang er LRA og Superadministrator. Læs mere om disse roller i Digitaliseringsstyrelsens Vejledning vedr. brugerstyring i Digital Post på Fjernprint Fjernprintløsningen skal etableres for at muliggøre digital postforsendelse. Fjernprintløsningen viser på baggrund af CPR- eller CVR-nummeret, om et brev skal sendes som digital post eller printes i et printcenter. Typisk vil en sådan løsning kræve oprettelse af én eller flere administratorer, som varetager vedligeholdelse og vil have adgang til loggen. 13

14 Ud over etableringen af selve fjernprintløsningen kan det være nyttigt at undersøge, om der kan etableres integration til de ESDH- og fagsystemer, der generer breve i myndigheden. En sådan integration kan minimere eller helt fjerne behovet for at skulle indtaste oplysninger som for eksempel CPR-nummer i fjernprintløsningens brugergrænseflade, fordi denne oplysning høstes fra det system, der genererer brevet. Næstved Kommune har udarbejdet en vejledning, som du kan læse som inspiration. Se vejledningen på Sikker funktionalitet Sikker funktionalitet er add-on software til de eksisterende løsninger hos myndighederne. Denne funktionalitet skal sikre to ting: 1. At myndighedens ansatte kan sende sikre s til andre myndigheder 2. At myndighedens ansatte kan returnere svar via til forespørgsler sendt fra borgere eller virksomheder fra den fællesoffentlige digitale postløsning. Dermed supplerer sikker fjenrprintsløsningen. Fjernprintløsningen er særlig nyttig, når myndigheden initierer kontakten til borgerne eller virksomhederne, mens svar kan være særlig nyttige i tilfælde, hvor kontakten er initieret af borgerne eller virksomhederne selv. Andre systemer Myndigheden kan have en række systemer, der generer breve. For nogle af disse kan den generelle fjernprintløsning anvendes. For andre vil det muligvis være nødvendigt at aktivere løsningens egen fjernprintløsning, fordi denne er indbygget i systemet, og breve fra systemet ikke kan sendes digitalt uden en sådan aktivering. Da digitaliseringen af breve i myndighederne endnu er i startfasen, er der endnu få eksempler på sådanne integrerede fjernprintløsninger, men et par stykker kan nævnes: En blanketløsning har integreret fjernprint, fordi forsendelsen af blanketter digitalt kræver vedlæggelse af en følgeseddel, hvor modtageradressen står korrekt. En ny selvbetjeningsløsning til adresseforespørgsel har også indbygget fjernprint, fordi hele forløbet er automatiseret. Udrulning af projektet: Gode råd Der findes ingen entydig drejebog for udrulning af digitale breve, da det blandt andet afhænger af antallet af brevtyper, it-systemer, arbejdsgange og organisationens størrelse. Følgende tekst bør derfor læses som nogle gode råd til projektgennemførslen. Listen er blandt andet udarbejdet på baggrund af evalueringer hos myndigheder, der er kommet langt med digitalisering af breve. Inden brugerne inddrages, skal der udføres et forberedende arbejde, så brugernes start med digitale breve bliver bedst mulig. Følgende aktiviteter er især vigtige: 14

15 Lav uddannelsesmaterialer og vejledninger. Her vil det eventuelt være en god idé at lave en overordnet introduktion til digital post, fjernprint, NemID og centrale digitaliseringsinitiativer. Der skal også være gode og korte brugervejledninger til systemerne, så der hurtigt kan hentes hjælp. Lav analyse af arbejdsgange omkring forsendelse af breve for eksempel ved hjælp af use cases eller procesanalyse. Det er vigtigt at kortlægge arbejdsgangene før og efter ibrugtagningen af fjernprint. Inddrag superbrugere eller digitale ambassadører tidligt og uddan dem i løsningerne. Det er blandt andet vigtigt, så de kan vurdere de nye systemers eventuelle konsekvenser for arbejdsgangene. De kan dermed medvirke til at lave nye effektive arbejdsgange og håndtere andre atypiske situationer. Få om muligt sådanne udeståender løst, inden de almindelige brugere skal i gang. Omvendt skal du heller ikke lade dig bremse af mindre udeståender, da de kan løses hen ad vejen. Planlæg uddannelsesforløb for brugerne. Det er typisk nok med en times uddannelse suppleret med vejledninger. Hvis der er særlige forhold, som forårsager forandringsmodstand, kan det eventuelt suppleres med en spørgetime eller lignende. Opbyg et supportapparat, så alle ved, hvor der kan hentes hjælp. Brugerne kan for eksempel kontakte superbrugere eller de digitale ambassadører, som kan kontakte projektgruppen. Praktiske råd til udrulningen Herefter er du klar til udrulningen til brugerne. Når denne er i gang er følgende vigtigt: Fang problemerne og løs dem straks Få dokumenteret hvilke breve, der ikke kan sendes digitalt og baggrunden herfor. Afklar om problemet er reelt, om der kan laves en anden løsning, eller om der skal rettes henvendelse til leverandøren eller andre. Koordiner tæt. Lav løbende og gerne ugentlige - statusmøder med superbrugere eller digitale ambassadører. Hvis det er et projekt, der involverer flere afdelinger, så samarbejd på tværs, da erfaringen viser, at succesfuld udrulning kræver mulighed for, at I kan lære af hinanden. Sørg for at den ledelsesmæssige forankring, der blev etableret ved ledelsesbeslutningen, fortsat står ved magt. Læs om i afsnittet om Ledelsesforankring. Sorø Kommune har udarbejdet en evalueringsrapport om deres projekt. Læs den på for inspiration. God forandringsledelse Hvordan gør man? Erfaringer viser, at digitalisering af breve i store træk skal tænkes som et organisatorisk forandringsprojekt, der kort sagt handler om, at medarbejdere skal ændre adfærd og stoppe med at printe deres breve på papir. Indføringen kræver, at en række centrale forudsætninger håndteres omkring organisering, omlægning af arbejdsgange, ændringer af vaner og rutiner samt mere tekniske tilpasninger. Se for eksempel KL s Procesanalyserapport vedr. omlægning af arbejdsgange på Erfaringerne viser, at de fleste medarbejdere, der introduceres til digital post og fjernprint, oplever, at det er en lettelse i hverdagen, og at deres arbejde er blevet nemmere og mere effektivt. Det er derfor vigtigt, at 15

16 forandringsprojektet indtænker medarbejderne fra starten med fokus på inddragelse, dialog og kompetenceudvikling. Projektlederen skal derfor ikke kun have sit fokus på styring af projektet omkring teknisk implementering, men samtidig have fokus på at medarbejdernes adfærd ændres. Indføringen af digital post og fjernprint har netop vist, at meningsskabelse er centralt for succesfuld forandring og forankring. Erfaringer viser nemlig, at de organisationer, der når længst med digitalisering af breve, gennemgår strukturerede og meningsdannende forløb, hvor medarbejderne inddrages i omlægningen af nye arbejdsgange, ny organisering samt nye roller og ansvar. God forandringsledelse handler derfor om, hvordan mennesker skaber mening med digitalisering af breve. Det er gennem meningsdannelse, at medarbejdernes adfærd ændres. I det følgende får du anvist en række vigtige opmærksomhedspunkter for, hvordan du bedst rammesætter strukturerede og meningsdannende forløb. 1. Indhold i forandringen Hvad er indholdet af det, der skal forandres ved digitalisering af breve? Skal der indføres en ny fjernprintløsning, og skal der ske ændringer i brevskabeloner, bilag med videre, og hvad betyder det for vores serviceydelser overfor borgerne? En god metode til at synliggøre indholdet i forandringen er at se på de nuværende og fremtidige arbejdsgange gennem workshops. Der skal primært ses på, hvilke arbejdsgange der skal omlægges, og hvordan der skal kommunikeres fremadrettet via hvilke kommunikationskanaler. Samtidig skal det overvejes, hvilke forudsætninger der skal til for, at digitalisering af breve bliver forankret som almindelig daglig praksis. Læs gerne afsnittet om Brevanalyse for at se, hvilke breve, der kan sendes digitalt. 2. Medarbejdere og forandringen I processen med at digitalisere breve er det vigtigt at huske, at håndteringen af organisatoriske forandringer handler om mennesker. Det kræver, at der på workshops og i undervisningen afsættes tid til kritiske spørgsmål, modstand, barrierer samt følelsesmæssige reaktioner og tanker vedrørende digitalisering af breve. Ligeledes skal superbrugere, digitale ambassadører og projektdeltagere være parate til at håndtere sådanne spørgsmål. Det er særligt vigtigt at tænke på koblingen mellem de udførende medarbejdere, og hvordan digital post og fjernprint konkret skal anvendes i praksis. Digital post og fjernprint skal kobles til den organisatoriske praksis gennem involvering, meningsdannelse og kommunikation, således at alternativet med at printe breve fysisk ikke længere forekommer attraktivt og meningsfuldt. Sæt derfor særligt fokus på den interne kommunikation ved at fortælle den gode historie. 3. Processen i forandringen Tænk over hvordan du bedst planlægger, designer og forankrer den adfærdsændring, som digitalisering af breve medfører. Erfaringen viser, at arbejdsgangene ofte bliver påvirket, hvorfor det er relevant at kortlægge og optimere arbejdsgangene og derved koble dem til digital post og fjernprint. Ved at se på arbejdsgangene skabes der en konkret forståelse hos de involverede medarbejdere i forhold til, hvilken forandring og adfærdsændring der skal til for at få digitaliseret breve i din myndighed. Ikke mindst bliver det synliggjort, hvilke konkrete forudsætninger og barrierer der skal løses for at få digital post og fjernprint 16

17 til at fungere hos jer. Se eventuelt KL s barrierekatalog på Erfaringer vedrørende digital post og fjernprint har endvidere påvist, at projektlederen med fordel kan alliere sig med en proceskonsulent, der kan føre medarbejderne gennem de organisatoriske forandringer, som et digitaliseringsprojekt kræver. Hvordan gør du så? Når der udføres forandringsledelse og ikke alene projektledelse skal du tage højde for både den menneskelige adfærdsændring og den organisatoriske forandring som konsekvens af digitalisering af breve. Du skal bevidst arbejde med at indgå i en tæt dialog med brugerne og inddrage dem i implementeringen af digital post og fjernprint. Involvér gerne de mest indflydelsesrige `ildsjæle i din myndighed og byg bro mellem den organisatoriske opgavevaretagelse og selve projektet vedrørende digitalisering af breve. Endvidere bør du sikre dig, at forandringsrationalet identificeres, og dets vigtighed gøres forståeligt på en måde, der skaber engagement og motiverer ledere, mellemledere og medarbejderne. Tag afsæt i konkrete arbejdsgange gennem workshops med udførende medarbejdere. Og sørg for at lederen fortsat efterspørger resultater og/eller ledelsesinformation vedrørende forandringen hos medarbejderne. Læs evt. mere i afsnittet om Ledelsesforankring. Endeligt bør det nævnes, at projektet vedrørende digitalisering af breve bedst betragtes som en varig forandringsproces, der vedvarende understøttes ved, at ikke kun eksisterende medarbejdere under udrulningen skal undervises, men at også alle nye medarbejdere, der starter i organisationen, introduceres til digital postforsendelse. Håndtering af barrierer Der er ofte barrierer i et digitaliseringsprojekt, og digitalisering af breve via digital post og fjernprint er ingen undtagelse. Vi har allerede kendskab til en række barrierer, der er blevet afdækket af de myndigheder, der er kommet langt i implementeringen. Ud fra deres erfaringer kan vi opdele barriererne i tre grupper: 1. Tekniske barrierer 2. Juridiske barrierer 3. Kommunikative barrierer Skemaet på næste side illustrerer nogle af de mest centrale barrierer, og beskriver hvordan de er løst eller hvilke initiativer, der er sat i gang for at løse dem. 17

18 Barriere Tekniske barrierer Manglende integration fra fagsystemer til fjernprint og digital post Brevskabeloner passer ikke til kuvertformat i fjernprintløsning Stamdata overføres ikke fra Word til fjernprint Besværlig bilagshåndtering Juridiske barrierer Nogle lovområder kræver fortsat fremsendelse af traditionelle breve Kommunikative barrierer Brevskabeloner er ikke optimeret til digital post Der er mange komplekse begreber, som medarbejdere, borgere og virksomheder skal kende. Hvad er fx fjernprint, printkoder, flettefelter og forskellen på digital post og e- Boks? Løsning eller initiativ Flere leverandører er i gang, og Digitaliseringsstyrelsen og KL er i dialog med leverandørerne. Konsultér fjernprintleverandørernes vejledninger og test jeres skabeloner i projektet. Se vejledning på gevaulthandler.aspx for brug af printkoder Reducér gerne antallet af udsendte bilag ved fx at henvise til dem på jeres hjemmeside. Leverandørerne er desuden i gang med bedre løsninger. Der er initiativer i gang for at etableret et overblik med henblik på at få justeret lovene. Se afsnit 2 i vejledningen på gevaulthandler.aspx Informér og uddan medarbejdere og gennemfør informationskampagner over for borgere og virksomheder. Du kan læse hele KL s Barrierekatalog over en række juridiske og tekniske barrierer og deres eventuelle løsninger på KL har desuden lavet en såkaldt Problemknusersamling, hvor du kan læse 10 eksempler på, hvordan kommunerne har håndteret en barriere eller et særligt indsatsområde. Hent samlingen på Hvis du støder på en barriere, så tag straks hånd om den. Vurdér dens omfang og konsekvens for dit projekt. Ret henvendelse til din leverandør, benyt dig af dit netværk for at høre andres erfaringer og kontakt din interesseorganisation eller Digitaliseringsstyrelsen, hvis du har brug for yderligere hjælp. Der findes flere netværk for offentlige myndigheder. Herunder finder du links, hvor du kan læse mere herom. Digitaliseringsstyrelsens netværk for myndigheder: KL s Dialogportal: KL s projektsite om digital post og fjernprint: Regionernes Sundheds IT: Løbende opfølgning & gevinstrealisering Det er meget vigtigt, at antallet af udgående digitale breve løbende følges ved hjælp af statistikker, der blandt andet illustrerer antallet af udsendte digitale breve fordelt på myndighed og medarbejder. Opfølgningen er et nødvendigt redskab til at påvise gevinstrealisering, anvendelsesgrad, 18

19 medarbejdertilfredshed og barrierer. Det er ikke kun et redskab til ledelsesinformation, men noget som projektlederen kan anvende aktivt i projektet. Det er et meget centralt aspekt i opfølgningen at følge op på gevinstrealiseringen for at sikre jer, at I nu også høster de gevinster, der er lagt op til i business casen. Derfor er det essentielt for projektet at have udpeget en person, der er ansvarlig for at følge op på netop gevinstrealiseringen (se afsnit vedrørende Organiseringsplan ). Informationen om den løbende gevinstrealisering vil henvende sig til ledelsen og de økonomiansvarlige, da det er deres ansvar, at den forventede gevinst nu også realiseres. Husk at inddrage gevinstrealiseringen og dennes udmøntning som en del af din business case. Opfølgningen er dog også et vigtigt redskab til andre ting. Statistikkerne kan vise, om den forandring, som udsendelse af digitale breve udgør, nu også gennemføres og fastholdes. Hvis andelen af digitale breve falder efter en tid, skal der sættes ind over for medarbejdere og ledelse. Opfølgningen skal derfor ikke kun bevæge sig på overordnede organisationsenheder, men skal langt ned i organisationen og helst helt ned til den enkelte medarbejder. I forbindelse med selve gennemførslen af projektet er opfølgningen et godt redskab til at sikre sig, at løsningerne bliver anvendt fra starten. Hvis dette ikke er tilfældet, skal der udføres en ekstra indsats over for den afdeling eller den medarbejder, som ikke er kommet godt i gang. For eksempel kan der laves yderligere uddannelse, eller der kan være særlige barrierer, der skal afdækkes og løses. Hvis der er afdelinger, der klarer sig bedre end forventet, vil de også være interessante, da de måske har gjort det på en særlig god måde, som andre kan få glæde af. Et godt tip er også at anvende statistikken til at skabe synlighed over for forandringsprocessen og engagere ledere og medarbejdere. Flere myndigheder har med succes skabt interne konkurrencer om, hvilke afdelinger og medarbejdere der kan sende mest gennem fjernprint. Sådanne tiltag skaber engagement og gør forandring til noget sjovt. Hvordan kan jeg gribe det an i praksis? For det første skal du sikre dig, at du har den fornødne statistik. Fjernprintløsningerne kan levere statistik over antallet af forsendelser og visse organisatoriske oplysninger, men du kan også indhente statistik om de andre udsendelseskanaler såsom almindelige breve og mails sendt til digital post. Det kan også være, at statistikken fra fjernprintsystemet skal beriges med oplysninger fra din organisation. Flere myndigheder har lavet en simpel løsning i excel, hvor statistik fra fjernprintløsningen sammenkøres med oplysninger fra myndighedens Active Directory (AD). Herved etableres et fuldt overblik over, hvem der sender hvor meget. Favrskov Kommune er et godt eksempel herpå. Læs mere om Favrskov Kommunes løsning på Du kan også læse den statistik, som Digitaliseringsstyrelsen har udarbejdet i samarbejde med e-boks og Danmarks Statistik. Med denne er det muligt at se, hvor mange af borgerne i en kommune eller region, der er tilmeldt digital post. Desuden viser statistikken fordelingen af de tilmeldte borgere på udvalgte 19

20 parametre. Se statistikken og læse mere på NemSMS-og-Fjernprint/Til-myndigheder/Statistik-over-tilmeldte-borgere, hvor statistikken offentliggøres hver uge. Projektafslutning Digitaliseringen af breve vil ofte være et omfattende projekt i en myndighed. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår projektet skal afsluttes og overgå til normal drift. Derfor er det nyttigt at have klare og målbare kriterier for, hvornår projektets målsætninger er opfyldt. Se eksempler på succeskriterier i afsnittet om Projektbeskrivelse. Når projektet afsluttes, er det vigtigt, at det forankres i organisationen. Der er tre hovedspor i en sådan forankring: 1. Teknisk forankring 2. Forretningsmæssig forankring 3. Organisatorisk forankring 1. Teknisk forankring Den tekniske forankring skal sikre systemejerskab og vedligeholdelseskompetence til den tekniske infrastruktur, som er en forudsætning for digitale breve (se afsnit om Etablering af den tekniske infrastruktur ). De komponenter, der indgår i denne infrastruktur, er: Den fællesoffentlige digitale postløsning. Her skal der oprettes permanente administratorer, postfordelere (når myndigheden begynder at modtage post på virk.dk) og postadministratorer. Fjernprintløsningen (eller løsningerne). Sikker funktionalitet der sikrer, at s kan sendes til borgere og virksomheder tilsluttet den fællesoffentlige postløsning. Andre systemer der måtte have egen funktionalitet til digital postforsendelse. Som hovedregel vil det være ansatte med stor it-teknisk kunnen, der har hovedrollen i den tekniske forankring, men det er vigtigt, at disse har en løbende kontakt til de ansatte, der varetager den forretningsmæssige udvikling. Erfaringer viser, at især udviklingen af myndighedens kontakthierarki kræver tæt koordinering. 2. Forretningsmæssig forankring Den forretningsmæssige forankring skal sikre, at der tages hånd om: Den løbende udvikling af myndighedens kontaktmuligheder på borger.dk, virk.dk og evt. egen hjemmeside i forhold til myndighedens kanalstrategi. Indtænkning af de muligheder, der ligger i digitale postforsendelser i myndighedens forretningsudvikling. Udvikling og afvikling af uddannelsesaktiviteter til udvikling og vedligehold af de ansattes kompetencer i håndtering af digital postforsendelse. 20

Problemknusersamling. Digital post og fjernprint

Problemknusersamling. Digital post og fjernprint Problemknusersamling Digital post og fjernprint 1 Indhold Forord 3 Hedensted: Den papirløse afdeling sæt ambitiøse mål 4 Syddjurs: Ændr skabeloner for at sende digitale breve 5 Næstved: Effektiviser de

Læs mere

Den gode kanalstrategi

Den gode kanalstrategi Den gode kanalstrategi altid på vej. v/birgitte Hjelm Paulsen e2015-projektleder Odense Kommune 1 Tidligere var alle kanaler åbne det er (muligvis) god service men er det effektivt? Digital informationssøgning

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU

Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

DIGITAL POST TIL BORGERNE

DIGITAL POST TIL BORGERNE FAKTAARK DIGITAL POST TIL BORGERNE Indholdsfortegnelse OM DIGITAL POST... 2 Obligatorisk Digital Post i 2013 og 2014... 2 Hvad kalder vi Digital Post-løsningen?... 2 Fysisk brev med information om obligatorisk

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK

FAKTAARK DIGITAL POST BORGERNE VERSION 1-2014. fra det offentlige til FAKTAARK FAKTAARK DIGITAL POST fra det offentlige til BORGERNE VERSION 1-2014 Indholdsfortegnelse FAKTAARK... 1 DIGITAL POST... 1 fra det offentlige... 1 til... 1 BORGERNE... 1 VERSION 1-2014... 1 DIGITAL POST

Læs mere

Brugerstyring i Digital Post

Brugerstyring i Digital Post Brugerstyring i Digital Post Denne vejledning beskriver roller og rettigheder i Digital Post Administrationsportalen. Den berører også kort sammenhængen med de roller og rettigheder, der er knyttet til

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Myndighedernes rolle som forandringsagenter

Myndighedernes rolle som forandringsagenter Myndighedernes rolle som forandringsagenter Overgang til Digital Post for borgerne v. Louise Palludan Kampmann 1 KAMPAGNE FOR DIGITAL POST TIL BORGERNE 18. AUGUST 31. JANUAR 2015 Lov om Offentlig Digital

Læs mere

Forsendelse af breve med Doc2Mail

Forsendelse af breve med Doc2Mail Forsendelse af breve med Doc2Mail Introduktion Med Doc2Mail kan du aflevere dokumenter fra dine alm. programmer direkte til modtageres digitale postkasse eller til KMD s printerservice. Printerservice

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Navision Stat 5.4.02. NS/Digital Post tilslutning: Trin for trin. Overblik. Side 1 af 22. ØSY/CPS Dato 27.10.14

Navision Stat 5.4.02. NS/Digital Post tilslutning: Trin for trin. Overblik. Side 1 af 22. ØSY/CPS Dato 27.10.14 Side 1 af 22 Navision Stat 5.4.02 ØSY/CPS Dato 27.10.14 NS/Digital Post tilslutning: Trin for trin. Overblik Introduktion For at man som afsendende myndighed kan benytte sig af integrationen, skal der

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi...

Pixibog business casen kort fortalt... 2. 1: Projektbasis... 3. 2: Leverancen... 4. 3: Milepæle og tidsplan... 6. 4: Ressourcer... 7. 5: Økonomi... Pixibog business casen kort fortalt... 2 1: Projektbasis... 3 1.1: Projektidentifikation...3 1.2: Projektansvarlige...3 2: Leverancen... 4 2.1: Mål og rammer...4 2.2: Fremgangsmåde...5 2.3: Risikoanalyse

Læs mere

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Denne vejledning beskriver proceduren for sagsbehandling i borgerservice af anmodninger om læseadgang til tredjemand

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE

Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Tirsdag: PROJEKTLEDELSE OG -ARBEJDE Hvad Er det en god har idé? vi lært? (CBA/BC) Hvad har vi lavet? (projektevaluering) Hvornår har vi et projekt? (projektgeografi) Hvad skal vi levere? (produktmål) Interessentanalyse

Læs mere

Digitalisering på affaldsområdet KL leverandørdage - Vejle 17. juni 2014. Ellen Andersen, Vejle Kommune

Digitalisering på affaldsområdet KL leverandørdage - Vejle 17. juni 2014. Ellen Andersen, Vejle Kommune Digitalisering på affaldsområdet KL leverandørdage - Vejle 17. juni 2014 Ellen Andersen, Vejle Kommune Program Hvem er vi? Hvordan arbejder vi med digitalisering? Hvilke mål har vi og hvordan måler vi?

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER

GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER GODT FRA START MED KLARE FORUDSÆTNINGER Kommunen har modtaget: Notat om organisatoriske konsekvenser af Løsningen Notat om potentiel effektivisering Business case redskab Vejledning og instruks til business

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Digital Post Vejledning til virksomheder, foreninger mv.

Digital Post Vejledning til virksomheder, foreninger mv. Digital Post Vejledning til virksomheder, foreninger mv. Denne vejledning giver en introduktion til Digital Post, samt hvordan virksomheder, foreninger mv. med et CVR-nummer bliver klar til at sende og

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune

Udkast til printstrategi for Faxe Kommune Udkast til printstrategi for Faxe Kommune 1 Formål Faxe Kommune er klimakommune og sætter derfor fokus på kommunens energiforbrug og arbejder til stadighed på at udnytte energien bedre og reducere CO2

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar

Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering

Læs mere

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010

Informationsmøde om NemRefusion. Torsdag den 15. april 2010 Informationsmøde om NemRefusion Torsdag den 15. april 2010 Velkomst Dagsorden Baggrunden for NemRefusion Præsentation af NemRefusion Informationskampagnen Spørgsmål Baggrunden for NemRefusion Mie Skovbæk

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015

Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune. - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Borgerkommunikation i Silkeborg Kommune - Service- og kanalstrategi 2010-2015 Indholdsfortegnelse Indledning Indledning... 3 Definition og afgrænsning... 4 Vision, pejlemærker og mål... 6 Hvad er strategien,

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)

Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen ESDH i praksis Krav til medarbejdere og ledelse for at ESDH bliver en succes v/ Bjerne Hansen www.esdh-specialisten.dk Program Implementeringens 4 faser Resultat af spørgeskemaundersøgelse i 4 myndigheder

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet

IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT. Implementering af monopolbruddet IMPLEMENTERINGSMODELLEN KORT OG GODT Implementering af monopolbruddet Version 0.8, marts 2015 Indledning KOMBIT har udviklet en implementeringsmodel for at understøtte kommunernes succesfulde implementering

Læs mere

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT?

Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Mandag: HVAD ER ET PROJEKT? Hvorforhar vi projekter? Resultater! Fokus på en opgave der ikke er mulig i linjeorganisationen Arbejde på tværs af en organisation Afgrænsning af styringsområde Bedre styring

Læs mere

Sådan skriver myndigheder til Digital Post

Sådan skriver myndigheder til Digital Post Sådan skriver myndigheder til Digital Post Denne vejledning beskriver de forskellige problemstillinger, en myndighed skal overveje ved etablering af kommunikation til Digital Post. Den søger også at identificere

Læs mere

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune

Digital Økonomi. Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune Digital Økonomi Effektivisering af løn- og økonomiopgaver i Fredericia Kommune 24-10-2011 FREDERICIA KOMMUNE 23. september 2011 Strategi for Digital Økonomi Baggrund Det strategiske udviklingsprojekt Fredericia

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2014-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Aarhus Kommune, Styregruppen for borgerservice Juni 2014 Indhold Formål...3 Visionen...3 Mål og indsatser i Aarhus Kommunes kanalstrategi...3 1. Send al post

Læs mere

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper.

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper. Notat 30. maj 2013 TWM Bilag 1: Kommunikationsstrategi for Digital Post 2013-2015 1. Formål For at sikre implementeringen og anvendelsen af Digital Post er det en forudsætning, at myndighederne i samarbejde

Læs mere

Revideret hjælpeplan 2015

Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan 2015 Revideret hjælpeplan for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Med målsætningen om 80/100 pct. digital kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige, har

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer

Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Bilag 1: Effektiviserings/omstillingsforslag og forslag til strukturelle effektiviseringer Økonomiudvalgets effektiviserings/omstillingsforslag Effektiviseringsforslag (1000. kr. ) Nr. 2014 Effektiviserin

Læs mere

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder

Kontakthierarkier i. Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder Kontakthierarkier i digital post Denne vejledning beskriver forskellige måder, man kan præsentere sin myndighed over for borgere og virksomheder i digital post. Version: 3.0 Udarbejdet: november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015

Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 Kanal Strategien Herning Kommune 2013-2015 INDHOLD FORORD 3 BAGGRUND 4 OVERORDNEDE MÅL 5 TVÆRGÅENDE INDSATSER OG DELMÅL 6 SERVICEUNDERSTØTTELSE 8 KANALER 9 PRINCIPPER 10 IMPLEMENTERING 11 FORORD Herning

Læs mere

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet

Projektinitieringsdokument version 0.3. Organisering af AU Kommunikation. Aarhus Universitet Møde i universitetsledelsen den 27. juni 2011 - Punkt 1, bilag 1h: DFU PiD vedrørende AU Kommunikation AARHUS UNIVERSITET Projektinitieringsdokument version 0.3 Organisering af AU Kommunikation Aarhus

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015

Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015 Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter

Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter Roller og ansvar i digitaliseringsprojekter Denne vejledning er en af flere på KL s website om Gevinstrealisering. Klik ind på www.kl.dk/gevinstrealisering og find flere. Metodeudvikling er udviklet i

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

e-boks præsentation - januar 2014 16 JANUARY 2014 2014 COPYRIGHT E-BOKS

e-boks præsentation - januar 2014 16 JANUARY 2014 2014 COPYRIGHT E-BOKS 1 e-boks præsentation - januar 2014 2 Agenda e-boks kort fortalt Værdi for afsendere og slutbrugere Løsninger fra e-boks 3 e-boks kort fortalt 4 Ideen bag e-boks Fra omkostningstunge fysiske breve til

Læs mere

Strategi for borgerkommunikation

Strategi for borgerkommunikation Strategi for Borgerkommunikation, Vallensbæk Kommune Strategi for borgerkommunikation - med fokus på digitale løsninger 2013-2015 Indledning Strategi for borgerkommunikation med fokus på digitale løsninger

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Reviderede kanalpriser. November 2012

Reviderede kanalpriser. November 2012 Reviderede kanalpriser November 2012 Kanalpriser Der er udarbejdet nye kanalpriser med forskellige kanalpriser for hhv. informations- og transaktionshenvendelser samt baseret på opgavegrupperinger Kanalpriserne

Læs mere