Vreden, nødvendigheden og forpligtelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vreden, nødvendigheden og forpligtelsen"

Transkript

1 Vreden, nødvendigheden og forpligtelsen Tale holdt af Lene Kattrup den 4. Maj i Mindelunden Jeg var 10 måneder, da jeg første gang var her i denne dejlige park eller mindelund. Siden er jeg kommet her hvert år den 4. maj, bortset fra nogle få år, hvor jeg var bosiddende i Jylland. Min far, (som i øvrigt var medlem af Dansk Samling), læge Johannes Stefan Jørgensen fra Gentofte, var aktiv først i BOPA siden i Holger Danske. Men i forbindelse med en aktion blev han skudt (2/3 1945), pågrebet af tyskerne og fik det ene ben sat af i tysk fangenskab. Hele livet igennem havde han betydelige fantomsmerter. Han døde, da jeg gik i 3. g. og var atten år. Min fars far, min farfar, kommunelæge Stefan Jørgensen, blev dræbt af tyskerne ved et hævnmord, et clearingmord (24/4 1944), hvilket ikke fik min far til at neddrosle sin aktivitet som modstandsmand. Min far var altid glad den dag, vi var i mindelunden. Vi plukkede de blomster, der var kommet frem i haven, købte flere hos blomsterhandleren, iførte os det fineste tøj, vi havde, og tog i mindelunden. Hele familien samt min farmor, onkler og tanter. Den 4. maj, besøget her i Mindelunden, hvor alle mine fars kammerater fra modstandsbevægelsen kom, samt den storslåede fest bagefter, hører til nogle af de lyseste minder, jeg har fra min barndom. Der var en særlig glæde blandet med sorg og tab. Også blandet med taknemmelighed, lettelse, ydmyghed samt en vis skrøbelighed. Tove Ditlevsen rammer noget, der ligner, set med pigeøjne i sit digt Erindring om en familietur til Søndermarken: Min far har glemt sin sorg. Min mor er glad. Kun i mindet finder hjertet fred. Min mor var ung. Det så jeg aldrig før. Min far var glad. Og lykken bor et sted bag Søndermarkens grønne tremmedør. Det, hun beskriver her og stemningen, passer meget godt med, hvad jeg kan huske. Det er klart, at det gjorde et meget stort indtryk på et barnesind at komme her fra lille af og se henrettelsespælene, alle gravene og få at vide, at ens far havde været i krig, det var derfor han manglede et ben, som han havde ondt i, og at krigen også var grunden til, at man aldrig ville møde sin farfar, samt at en del af fars kammerater lå i jorden her i denne pæne park. Jeg begyndte at forstå, selvom jeg undrede mig over det, og jeg kan huske at jeg tænkte meget over, at det havde noget at gøre med vrede. Jeg var den yngste af fire børn, og var måske nok den, der var mest videbegærlig med hensyn til denne krig. Jeg ønskede at forstå så meget som muligt vedrørende dette med, at min far og hans venner, som jeg fra lille af så op til, havde været i krig. Derfor stillede jeg både min far og hans kammerater uhyre mange spørgsmål. De var meget åbne, og igennem årene fortalte de mig en del om aktionerne, også om stikkerlikvideringerne, og om den motivation, der drev dem. Om angsten presset, tankerne og deres følelser. Jeg må sige, at den beskrivelse og beretning som bl.a. Peter Øvig Knudsen er fremkommet med i nyere tid af frihedskæmperne, som værende modige og med en særlig trang til spænding, ikke er noget, jeg kan genkende ud fra deres svar og beretninger. De var uhyre forskellige, men jeg fik et klart indtryk af, at deres motivation for at gå ind i modstandsbevægelsen var ret ens. Hvis der var noget fælles over dem, så var det det. De var først og fremmest alle drevet af en vrede og en følelse af forpligtigelse og nødvendighed, som fik dem til at træffe et aktivt valg. De kunne også have valgt at overlade det hele til andre, til skæbnen eller til politikerne. Hvilket jo også ville have været at træffe et valg. -1-

2 Det lyder måske mærkeligt, men faktisk husker jeg den første gang, jeg stillede min far det første store spørgsmål om krigen. Jeg husker det, fordi han blev så hamrende vred, så det stadig står klart i min hukommelse. Det var inden, jeg startede i skolen. Jeg talte først, da jeg var noget over fem år, så jeg har nok været ca. seks år. Det ærgrede mig, at jeg aldrig ville møde min farfar. Ja det var jeg faktisk vred over. Jeg vidste, han havde været læge her i Gentofte, sådan som min far også var det, og jeg vidste, at tyskerne havde skudt ham midt i konsultationen. Jeg tænkte også på, at der kunne komme krig igen. I så fald var jeg ikke i tvivl om, at min far og hans kammerater igen ville være aktive, men jeg tænkte, at som etbenet ville min far nok ikke klare den næste gang. Jeg fortalte ham, at jeg havde tænkt meget over, hvad vi burde eller kunne gøre, hvis der kom krig igen. Når fjenden, tyskerne igen eller hvem det nu måtte være næste gang, kom hertil og i en stor samlet trop marcherede imod os sådan forstillede jeg mig, det ville være så skulle man lade mig gå forrest alene hen imod hele regimentet med min nye gule kjole med brune broderinger på. Jeg troede ikke, de ville skyde en pige, forklarede jeg min far. Og så ville jeg spørge dem, om ikke vi skulle være venner og sige»hvad er det, I vil have?«, og det skulle vi så give dem. Så ville der ikke blive krig. Nu ville jeg høre, om han ikke syntes, at det var en god ide. Min far brev meget vred og talte meget højt og længe. Jeg forstod, at man nogle gange må vælge mellem krig og fred. Og jeg kom til at tænke over, at en fred uden frihed ikke er så meget værd. At man måske må vælge krig og ufred netop for senere at kunne få (eller bevare) fred og frihed. En af min fars venner fra Holger Danske var Hans Edvard Teglers. Han har i sine bøger meget godt beskrevet den voldsomme vrede, han som ung mand følte allerede den 9. april, da tyskerne fløj ind over Danmark den 9. april. Min gudfar Eigil Hatting, som også blev gruppefører i Holger Danske, har beskrevet det samme. De kunne begge ikke fatte, at andre omkring dem ikke reagerede. De kunne slet ikke forstå, at folk bare gik videre på gaden, at landet ikke forsvarede sig. De følte en stærk vrede (og en skuffelse over deres landsmænd og politikere) med det samme. For andre af dem, der deltog i modstandskampen, f.eks. min far, kom vreden først senere. De følte i starten mere en form for uvirkelighed, en vantro, en slags overrumpling, samt frygt, ufrihed og ubehag, som først senere blev til en vrede og følelsen af forpligtelse og nødvendighed af at måtte handle. Men for dem alle blev vreden en vigtig del af drivkraften eller motivationen. Illiaden starter med replikken»vreden, Gudinde! besyng«. Vreden er en god ting, hvis den bruges efter, man har tænkt sig godt om, hvis den er berettiget, og man handler (intelligent, samvittighedsfyldt) og velovervejet. Teglers tænkte sin vrede igennem, og først derefter handlede han. Vreden kom senere til min far, men det er det samme billede. De modstandsfolk, der kom i mit barndomshjem var farverige, festlige og spændende mennesker, men uhyre forskellige. Jeg tror, som sagt, at det fællestræk, der gjorde, at de gik ind i modstandsbevægelsen, hvor alle kom til at betale en pris, var, først og fremmest at de følte en vrede og en pligt og en nødvendighed. Der var noget, der var dyrebart og vigtigt for dem, som var truet, som måtte forsvares. Derfor handlede de som de gjorde. Jeg kan give et eksempel. Min fars allerbedste og nærmeste ven dengang og siden var Sigvald, som senere blev chef i Kildeskattedirektoratet. Han var overbevist pacifist, men overværede en del af et møde i Holger Danske, fordi min far og han skulle noget senere. De vidste alle, at Sigvald kunne man stole 100% på. Mødet trak ud, og pludselig udbrød Sigvald:»Hvis ikke vi gør det, er der sgu ikke nogen, der gør det.«han gik ind i modstandsbevægelsen og ydede en værdifuld indsats. I ordene kan vi genkende følelsen af forpligtelse og nødvendighed? Overfor de kommende generationer, overfor landet. Den 14. juni 1941 holdt min far som nybagt student afskedstalen på Øregård Gymnasium, der ligger ca. 1 km. fra, hvor vi står her i dag. De var jo ikke ret gamle, en del af de mænd og kvinder, der handlede og gjorde noget. Han sluttede med: -2-

3 »Mange har råbt et»leve Danmark«, men kun få har det forpligtet. Oehlenschläger har sagt:»vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå.«vor opgave er at gøre denne profeti til skamme. Lad dem fælde alle bøgetræerne. Danmark lever ikke af alle sine rummeter, men af vores trofasthed og vor følelse af personlig forpligtelse.«jeg behøver ikke at nævne det, her er igen følelsen af en nødvendighed, en pligt og noget så umoderne og banalt som fædrelandskærlighed. En vrede er også tydelig. I dag har vi så utroligt meget at være taknemmelige for. Denne taknemmelighed burde vise sig ved, at vi værner om vores lands kristne kulturarv og tradition, vores suverænitet, landet og vores unikke demokrati samt vores frihedsrettigheder også med henblik på de kommende generationer. Vi er blevet for ubekymrede og sorgløse. Jeg ser desværre tydeligt konturerne af nogle sorte skyer forude. I øvrigt mener jeg, at Danmark bør melde sig ud af EU Af Morten Uhrskov Jensen Først en tilståelse: det er ikke længere siden end sommeren 2008, at jeg slet ikke havde gjort mig klart, hvad EU havde udviklet sig til. Ikke at jeg var ganske døv og blind. Jeg kendte til indholdet af Rom-traktaten af 1957, der talte om en stadig snævrere union, og jeg havde bemærket, at der var indført en fælles valuta i en del af medlemslandene. Jeg var udpræget EU-skeptisk, men i min naivitet troede jeg, at det fortsat var muligt for medlemslandene at bestemme f.eks. deres egen udlændingepolitik. Metock-dommen EU-domstolens (dengang hed domstolen for øvrigt stadig EF-domstolen) såkaldte Metock-dom i sommeren 2008 rev mig ud af min vildfarelse. Jeg havde netop færdiggjort min bog Et delt folk om den danske udlændingepolitik i perioden I det afsluttende kapitel havde jeg af ægte overbevisning skrevet, at valget til Folketinget i 2001 havde været skelsættende, fordi det havde vist, at et befolkningsflertal kunne gennemtvinge vigtige ændringer på det udlændingepolitiske område. Og få måneder efter udgivelsen gik det op for mig, hvor stor magt EU havde tiltaget sig, og at dansk selvstændighed på dette afgørende område var en saga blot. EU forhindrer Danmark i at føre selvstændig udlændingepolitik Jeg skrev en kronik til Jyllands-Posten i august 2008, hvor jeg fremkom med spådomme, jeg også i dag står ved. EU s bemægtigelse af dansk suverænitet på det udlændingepolitiske område vil blandt mange ulykker føre med sig, at den såkaldte racismeparagraf vil blive skærpet i de kommende år. Måske ikke paragraf 266b s ordlyd, men fortolkningen af den. EU vil, hvis ikke der sættes en stopper for unionen, i fremtiden effektivt forhindre, at kritik af udlændingepolitikken kommer til udtryk. Danske domstole vil føle sig»tvunget«til at dømme oftere og hårdere, og tænker man efter, vil man se, at det dårligt kan være anderledes i de samfundstyper, der er under dannelse i store dele af Europa og også i Danmark; de multietniske og multikulturelle samfund. Sådanne samfund er latent ustabile, idet konflikter mellem de forskellige etniske, kulturelle og religiøse grupper hele tiden vil ligge og boble under overfladen og med mellemrum bryde ud i lys lue. Magthaverne vil fuldstændig korrekt foretage den vurdering, at kun hårdhændede juridiske sanktioner over for kritik af de forskellige gruppers handlinger kan forhindre trykkogeren i at eksplodere. Et sådant samfund venter os i fremtiden, når vi i Danmark ikke selv kan sætte hælene i og forhindre den uendelige strøm af mennesker fra den tredje verden i at komme til os. -3-

4 De folkevalgtes flugt fra ansvaret Det er for nemt at sige, at det hele er EU s skyld. Vore folkevalgte, dvs. vor politiske elite, kunne jo have truffet nogle andre beslutninger, og vi ville i dag ikke stå med de meget alvorlige problemer, som truer med at forvandle Danmark til et blot beboet område. Men det gælder generelt for politikere i dagens Europa og således også i Danmark, at det interne sanktionssystem eliterne imellem virker meget stærkt. Thilo Sarrazins skæbne i Tyskland turde være rigelig bevis for min påstand. Fra at være en respekteret socialdemokratisk politiker og tillige højt placeret direktør i Bundesbank blev han på kort tid ekspederet over i de kasteløses rækker. Hans brøde bestod i at påpege, at den store muslimske indvandring til Tyskland var og er en katastrofe. Og groft sagt sådan fungerer systemet også på topplan i EU. Et nyligt eksempel herhjemmefra fra de lidt lavere rækker finder vi i Jens Rohde, der i 2009 førte valgkamp til EU-parlamentet på en mere EU-kritisk holdning. For kort tid siden meddelte Jens Rohde så, at han havde taget fejl. Bl.a. er Jens Rohde blevet en varm fortaler for EU-domstolens aktivistiske linje. Sker der derfor ikke noget uventet, må det formodes, at den begrædelige udvikling vil fortsætte. Ingen politiker, der har sin karriere kær, vil vove at sætte sig op imod selv åbenlyst vanvittige beslutninger som f.eks. optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet om medlemskab af EU. Euroens kollaps er vor redningsplanke Hvad vi må sætte vores lid til, ville have glædet Karl Marx. Økonomi handler det om, og mere konkret drejer det sig om den fælles mønt euroen. Lige præcis her kan EU-ideologien gå hen og knække halsen. Stort set alt, hvad EF/EU har foretaget sig, har været drevet af et ideologisk ønske om at omforme Europa, men i begyndelsen var man snusfornuftige og prøvede efter bedste evne at forbedre velstanden i medlemslandene ved at lette handelssamarbejdet mellem først de seks oprindelige medlemslande, siden de ni og i dag 27 medlemmer. Men med den fælles mønt gik man langt ud over det pragmatiske. Med euroen afskaffede man to af de tre mest potente værktøjer i den økonomiske værktøjskasse, valutapolitikken og pengepolitikken. Eurozonelandene er økonomisk højst uensartede, og produktiviteten som er den afgørende målestok for konkurrenceevnen på langt sigt udvikler sig alt andet end ens, se blot på forskellen mellem Tyskland og Grækenland. Før euroen var dette ikke noget stort problem. Den græske valuta, drakmen, kunne devalueres ved at trykke flere af dem, hvorpå græske varer og den græske turistindustri igen trivedes så nogenlunde, idet priserne på de græske varer og tjenesteydelser var konkurrencedygtige. Devaluering som middel til at genvinde konkurrenceevne kan i sagens natur ikke bruges, når der er en fælles mønt, og heri ligger en afgørende nøgle til at forstå Grækenlands store problemer med at overvinde krisen, der skyldes et overforbrug muliggjort af euroen. Problemer, der i øvrigt er af en art, så landet kan være gået i betalingsstandsning, inden disse linjer trykkes. Pengepolitikken Den anden hybris, man begik ved at indføre den fælles mønt, angår pengepolitikken. Pengepolitikken fastsætter som bekendt renten, og enhver førsteårs økonomistuderende vil lære, at det i nedgangstider er klogt at sætte renten ned for at gøre det billigere at investere og forbruge, mens det under en højkonjunktur er nødvendigt at hæve renten for at tage den værste overophedning ud af økonomien. Man behøver såmænd ikke engang nationale centralbanker til det formål. Markedet alene vil kunne sørge for, at det sker efter princippet om udbud og efterspørgsel, i dette tilfælde prisen på penge. Med en fælles mønt er det imidlertid ikke muligt at have forskellige renteniveauer i f.eks. Tyskland og Spanien. Spanien, der er i dyb økonomisk krise, sukker efter en lavere rente, mens Tyskland, der har en flot økonomisk vækst i omegnen af tre procent årligt, kunne bruge en stigende rente for at undgå inflation i et overophedet marked, hvor den stigende efterspørgsel presser priserne opefter. Det er som sagt logik på et ret simpelt niveau, vi her taler om. Alligevel blev møntunionen presset -4-

5 igennem. Det var den franske pris for at acceptere den tyske genforening, og så passede det naturligvis med ideologien om at lægge de europæiske nationalstater i graven. Euroens død er EU s død Euroens (døds)kamp forsøges imødegået ved også at fjerne landenes suverænitet i finanspolitikken, altså staternes årlige budgetter, hvor man som bekendt kan køre med under- eller overskud, alt efter om der er økonomisk krise eller ej. Men selv hvis det skulle lykkes at ensrette medlemsstaterne på dette punkt, vil det ikke ophæve logikken med hensyn til valuta- og pengepolitikken. Jeg er drevet af et stærkt ønske om at se EU gå i graven, og da jeg har et lyst sind, tror jeg derfor, at det just er, hvad der er ved at ske, fordi EU s ideologer har forregnet sig med indførelsen af den fælles valuta. Euroens kollaps inden for nogle år vil nemlig være indledningen til en større tilbagerulning af den europæiske union. Det er formentlig korrekt blevet sagt om EU, at unionen hele tiden må finde nye veje at udhule nationalstaternes suverænitet på. Bremses disse bestræbelser, vil det ikke bare betyde stilstand, men afvikling. Danmark bør melde sig ud af EU, men det vil de danske politikere ikke. Men EU kan brase sammen helt af sig selv, og så ophører det danske medlemskab ligefuldt. Jeg ser frem til den dag.»det må ikke gentage sig«af Kai Sørlander Det overordnede menneskeretssystem, som vi har opbygget, er dybt problematisk. Det ignorerer komplet hensynet til den meningsfulde uenighed. Ved at tage hele dette problemkompleks ud af den demokratiske beslutningsproces og i stedet lægge det ind under en juridisk menneskerettighedsdomstol har man reduceret demokratiet til noget sekundært. Frygten for gentagelsen Efter Anden Verdenskrig var politikerne opsatte på at undgå en gentagelse. For det første ville de undgå, at en tilsvarende krig kunne bryde ud specielt i Europa. For det andet ville de undgå, at nogen stat igen kunne behandle en del af sin egen befolkning, som Nazityskland havde behandlet jøderne. Derunder ville de også undgå, at noget land igen skulle kunne optræde som de lande, der lukkede deres grænser for mange af de jøder, som forsøgte at flygte fra Tyskland. I den hensigt tog politikerne en række internationale initiativer. Overordnet skabte de FN med dens menneskerettighedserklæring og asylkonventioner. Og i Europa tog en række politikere initiativ til det, som efterhånden udviklede sig til Den Europæiske Union. Parallelt hermed opbyggede man Europarådet med dets menneskerettighedskonvention og domstol. Nationale hensyn underordnes konventionerne Igennem dette system af internationale organisationer og konventioner er et europæisk land som Danmark bundet til at give sine borgere demokratiske rettigheder. Derunder hører også religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Desuden er et sådant land bundet til at modtage alle folk, som kommer til dets grænse og beder om asyl. Det skal undersøge hver enkelt sag individuelt og afgøre, om der reelt er tale om en person, som er politisk forfulgt. I givet fald skal det give asyl uanset etnicitet eller religion. Og i sidste instans er det ikke op til landets egne demokratiske institutioner at afgøre, om asylbehandlingen er korrekt, og om der skal gives asyl. Det er derimod op til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Hermed har de europæiske lande skabt et helt utraditionelt og revolutionerende system. De har underkastet sig et system af regler, som i realiteten tager asylpolitikken ud af de enkelte landes egen demokratiske beslutningsproces og gør den til et overordnet domstolsanliggende. Et land har ikke ret til selv at sætte grænser for, hvor mange det vil give asyl; og det har heller ikke ret til at gøre tilkendelsen af asyl afhængig af en pragmatisk vurdering af, om asylansøgerne passer ind i den -5-

6 givne befolkning med hensyn til religion og etnicitet. Disse beslutninger er frataget det enkelte land og lagt over i en overordnet domstol, som ikke ser på det enkelte lands kapacitet, men kun på asylansøgerens rettigheder. Fra at være et politisk spørgsmål er hele asyltilkendelsen blevet gjort til et juridisk anliggende. Systemets blinde pletter Med hele dette system af organisationer og regler ville man undgå en gentagelse af det, som man havde oplevet omkring og under Anden Verdenskrig. Ingen folk skulle igen komme i den situation, som jøderne var under nazisternes hærgen og de omgivende landes passivitet. Så hensigten med systemet er upåklagelig. Men er systemet som helhed formålstjenligt? Er det foreneligt med en holdbar sekulær demokratisk samfundsorden? Eller har det selv sine blinde pletter? For at kunne afgøre det må vi gøre os klart, hvad systemet forudsætter, i og med at det tager hele asylproceduren ud af den politiske beslutningsproces og lægger den over i juridisk regi, og når det ikke tillader, at asylansøgere diskrimineres med hensyn til religion og etnicitet. På et helt elementært plan forudsættes, at hverken etniske eller religiøse faktorer har nogen som helst indflydelse på et samfunds potentiale for at kunne opbygge og opretholde en sekulær demokratisk orden. Konventionerne går imod erfaringen Systemet bygger på en antagelse om, at et samfunds evne til at kunne opbygge og vedligeholde en velfungerende sekulær demokratisk orden er fuldstændig neutral i forhold til befolkningens etniske sammensætning og religiøse tro. Men det er kun erfaringen, som kan afgøre, om den forudsætning er rigtig. Det kan ikke afgøres ved ren spekulation. For at tage stilling må man undersøge, hvorledes reelt eksisterende mennesker faktisk forholder sig til etniske forskelle, og hvorledes religionerne faktisk forholder sig til principperne for en sekulær demokratisk orden både i selve den dogmatiske lære og i den historiske virkelighed. Det er ikke nok at påkalde sig sit håb om, hvorledes man ville ønske, at det var. Hvad siger erfaringen? Derfor bør vi ikke afgøre spørgsmålet, uden at vi ser nærmere på, under hvilke betingelser den sekulære demokratiske samfundsform faktisk er vokset frem og har fungeret i virkeligheden. Og foretager vi en sådan undersøgelse, så kan vi konstatere, at den sekulære demokratiske samfundsorden i moderne tid er vokset frem i den europæiske kultur med dens aflæggere. Grunden er lagt i samfund, som religiøst var kristne, og som etnisk set var forholdsvis homogene. Spørgsmålet er så, om disse to træk overhovedet kan tænkes at have haft en positiv indflydelse på, at de pågældende lande med tiden udviklede sig til nogenlunde velfungerende sekulære demokratiske samfund. Kristendom og etnisk homogenitet Hvad angår kristendommen, så er vi nødt til at se nærmere på dens indhold. Og ser vi på Jesu liv og forkyndelse, så kan derfra udledes et krav om adskillelse af politik og religion en sekularisering af det politiske og desuden en elementær fordring om alles ligeværdighed. Det er netop de ideer, som er grundlaget for den sekulære demokratiske orden. På den baggrund kan man nære berettiget mistanke om, at kristendommen har medvirket til at få disse ideer ind i den almindelige befolknings hoveder. Hvad angår den etniske homogenitet, så er der nu mange erfaringer, som viser, at befolkninger med stor etnisk homogenitet har større indbyrdes tillid end befolkninger, som etnisk set er heterogene. Derfor er der også grund til at tro, at landenes etniske homogenitet har haft en positiv indflydelse på, at de har kunnet udvikle den grad af tillid, som er nødvendig for, at demokratiet er blevet -6-

7 udbredt til hele den voksne befolkning; og som er nødvendig for, at man accepterer den omfordelingspolitik, som sikrer de svageste en værdig tilværelse. Den meningsfulde uenighed Så langt har jeg kun hævdet, at der er grund til at tro, at kristendommen og den etniske homogenitet har haft en positiv indflydelse på, at lande som Danmark har kunnet opbygge en nogenlunde velfungerende sekulær demokratisk samfundsorden. Hvor meget disse faktorer præcist har betydet, er umuligt at afgøre. Der er plads til meningsfuld uenighed. Ligesom vi må acceptere, at vi kan være uenige om, hvor meget vi kan tillade os at ændre på de pågældende forhold uden at undergrave betingelserne for, at den sekulære demokratiske samfundsorden fortsat kan opretholdes. Men netop derfor er det overordnede system, som vi nu har opbygget, dybt problematisk. Det ignorerer komplet hensynet til den meningsfulde uenighed. Ved at tage hele dette problemkompleks ud af den demokratiske beslutningsproces og i stedet lægge det ind under en juridisk menneskerettighedsdomstol har man reduceret demokratiet til noget sekundært og medvirket til at undergrave den demokratiske ansvarlighed. Og når domstolen så yderligere kræver, at der skal føres politik, som om det er fuldstændigt ligegyldigt, om vi undergraver de historiske vilkår for, at vi kunne udvikle vor sekulære demokratiske samfundsorden, så medvirker den nok engang til den indre opløsning af de eksisterende demokratier. Så i realiteten synes domstolen at være på kollisionskurs med de værdier, som den selv skulle beskytte. I bagklogskabens lys må konklusionen være, at de politikere, der har skabt det nuværende overnationale menneskeretssystem, har været så fokuserede på at hindre krigen og dens følger, at de helt har glemt det allermest fundamentale: At sikre demokratiet selv og dets indre fred på gader og stræder. Kai Sørlander er filosof og forfatter Indlægget har tidligere været bragt i Jyllands-Posten 5. april 2011 Sæt X i kalenderen Valdemarsdag? Istedløven kommer hjem Endnu ser det ud til, at Istedløven vender hjem lørdag den 10. September, men det er ikke sikkert. Ønsker man at deltage, bedes man ringe til formanden på tlf. nr el. mobil? Jo nærmere vi når dagen, des mere ved vi. Dansk Samlings Årsmøde og Jubilæum Møde foregår i år på Tommerup Efterskole. -7-

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den næste finanskrise starter her

Den næste finanskrise starter her 10. marts 2015 Den næste finanskrise starter her Denne kommentar er også bragt som et indlæg i Jyllands-Posten den 10. marts 2015. Centralbankerne i 17 lande har i år lempet deres pengepolitik, og godt

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bør menneskerettighederne styrkes i Grundloven?

Bør menneskerettighederne styrkes i Grundloven? Bør menneskerettighederne styrkes i Grundloven? - af Kai Sørlander I gennem snart flere år har der været talt om, at tiden nu igen er kommet til en revision af Grundloven. En væsentlig begrundelse er,

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til.

Det er dog meget svært at tro på, at Perisic ikke vidste, hvad planen gik ud på i Bosnien og hvad hans støtte faktisk blev brugt til. Kære venner, Nu har nogle af Jer måske læst de to artikler, som jeg sendte rundt, og jeg tænker, at det måske er rigtigst, at jeg lige tilføjer nogle personlige betgragtninger til det, som I har læst.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus

Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Hjørring Gymnasium og HF-Kursus Indhold Indledning... 2 Handleplan ved dødsfald blandt eleverne... 3 1. Når meddelelsen kommer... 3 2. Mindehøjtidelighed i festsalen... 3 3. De første timer efter mindehøjtideligheden...

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana.

15. PLENARY PRÆSENTATION. SIDE OM SIDE: DEN GODE KLUBHUS DYNAMIK. Andy Wilson, Carriage house, Indiana. Godmorgen! Jeg hedder Andy Wilson fra Carriage House i Fort Wayne, Indiana. Jeg er blevet spurgt, om jeg vil dele mit møde med konceptet at arbejde sammen side om side i Klubhuset. Jeg mener ikke, jeg

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen.

Forplantningsteknologi og selvbestemmelse. Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Forplantningsteknologi og selvbestemmelse Foredrag holdt ved kvindekonference i Oslo, 1996, hovedområde kvinderet af Bente Holm Nielsen. Sundhed er fastslået som en menneskerettighed, som samfundet - uden

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb

Nordisk Processpil om Menneskerettigheder. København 2015. Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark. Hændelsesforløb Nordisk Processpil om Menneskerettigheder København 2015 Nahnah Hassan mod Kongeriget Danmark Hændelsesforløb Begyndelsen 1. Nahnah Hassan blev født i Danmark i 1989. Hendes forældre, der er muslimer med

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere