Sådan kommunikerer vi! Sprog-, - og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan kommunikerer vi! Sprog-, e-mail- og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution"

Transkript

1 Sprog-, - og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution

2 Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse Om kommunikationspolitikken 5 Hvem skriver du til? 6 Tekstens struktur 7 Korrektur 8 Faldgruber i retskrivningen 9 Overblikket 10 Skriv korrekt nudansk 11 Aktivt, varieret og konkret sprog 13 Forkortelselser 14 Sætningslængde 15 Tegnsætning 16 Danmarks Akkrediteringsinstitution 2014 Citat med kildeangivelse er tilladt Billede s. 9 med tilladelse fra Dansk Sprognævn ( Version: 2 Sprog: Dansk Layout: Mette Berth Tryk: Rosendahls Oplag: politik 18 Telefonpolitik 23 Litteraturliste 25 Beregning af LIX 25

3 Om kommunikationspolitikken Side 4 Side 5 Hvem skriver du til? Du sidder nu med Danmarks Akkrediteringsinstitutions kommunikationspolitik i hånden. Men hvorfor egentlig en kommunikationspolitik? Vores ambition er, at vi skal være meget forståelige i vores eksterne kommunikation med en klar afsender. Vi skal samtidig bevare vores seriøsitet og faglighed. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution arbejder på at have et entydigt og balanceret sprog, der stemmer overens med, hvordan vi gerne vil opfattes som organisation. Selv om vi har visse hensyn at tage, skal vi være bevidste om vores sproglige valg. Denne kommunikationspolitik har til formål at gøre nuværende og kommende medarbejdere mere sprogbevidste. Vi har derfor lagt vægt på korte, konkrete fif, praktiske råd og sproglige retningslinjer, der er tænkt ind i vores dagligdag. På den måde kan kommunikationspolitikken blive operationel og give dig et konkret begrebsapparat at arbejde med, så dit sprog bliver korrekt nudansk. Kommunikation er en levende størrelse, som vi til stadighed kan og skal arbejde med. Danmarks Akkrediteringsinstitutions kommunikationspolitik er et vigtigt led i den proces. Tænk altid på din modtager, når du skriver. Hvad enten du skriver breve, mails, notater, vejledninger eller andre former for information, er det helt centralt, at modtageren forstår budskabet. Danmarks Akkrediteringsinstitution har en række interessenter: Ledelse og medarbejdere Akkrediteringsrådet Panelmedlemmer Uddannelsesinstitutioner Fag- og interesseorganisationer Medier og presse Studerende Det politiske system Kend din modtager Når du har identificeret din(e) modtager(e), bør du stille dig selv følgende spørgsmål, inden du går i gang med at skrive: Hvad er hans forståelsesniveau? Har han forhåndsviden om mit budskab? Kan jeg bruge fagudtryk og forkortelser uden at forklare dem? Har han tid til at fordybe sig, eller vil han foretrække hurtige, komprimerede informationer? Har han særlige interesser i forhold til vores arbejde? Skal jeg vinkle min tekst ud fra dem?»» Hvilken situation skal han læse teksten i? Er han en studieleder, der hurtigt skal orientere sig i en akkrediteringsrapport, en journalist der har deadline inden kl. 17? Eller er der tale om en studerende, der surfer rundt på vores hjemmeside?

4 Tekstens struktur Side 6 Side 7 Korrektur Når du skal have struktur i en tekst, er det vigtigt, at du tænker på følgende: Overskriften rammer teksten ind Indled med en overskrift, der fortæller, hvad teksten handler om. Undgå at skrive Vedr.: eller Vedrørende. Det er overflødigt og virker bureaukratisk og støvet. Tænk også på genren: Er din tekst journalistisk, bør din overskrift være kreativ og fængende. I en myndighedstekst bør overskriften være mere deskriptiv og forholde sig neutralt til sagsfremstillingen, fx Danmarks Akkrediteringsinstitutions bidrag til finanslovsforslaget for 2015 eller Sammenligning af kriterievurderinger Indled uden omsvøb Undgå lange indledninger, som fx Danmarks Akkrediteringsinstitution skal herved bekræfte modtagelsen af Deres skriftlige henvendelse af 15. januar Det er tilstrækkeligt at skrive Tak for (dit) brev af 15. januar 2014 eller helt neutralt: Vi har modtaget (dit) brev af 15. januar 2014 og derefter fortsætte med de oplysninger, der er de væsentligste for modtageren. Brug indledningen til din konklusion Indledningen er læserens førstegangsindtryk af teksten. Her skal du informere om det væsentligste, nemlig konklusionen. Forsøg at lade første afsnit være kort, maks. fire til seks linjer. Har du fx skrevet en indstilling til ledelsen, skal indstillingen stå i indledningen. Husk, at du i resten af teksten kan forklare og argumentere. Til et notat laver du en manchet, dvs. en kort opsummering af teksten, ligesom du finder det i en avisartikel. Mangler din tekst en god og overskuelig struktur, kan selv det bedste sprog og indhold virke forvirrende og uden mål eller retning. Tag altid udgangspunkt i modtagerens situation. Hvad er vigtigst for ham at få at vide og hvilke spørgsmål vil han stille til sagen? Brødtekst Prøv at forudsige modtagerens spørgsmål til tekstens indhold og svar på dem i den rigtige rækkefølge. Behandl ét emne ad gangen frem for at forsøge at svare på alting på én gang. Sørg også for at gøre afsnittene korte og overskuelige. Husk derfor altid afsnitsoverskrifter, som giver din læser en vigtig navigationsmulighed i din tekst. Tommelfingerregel: minimum to afsnitsoverskrifter pr. side. Afslutning Sørg for at opsummere dine hovedpointer og lav en kobling til konklusionen. Vis hensyn. De små skønhedsfejl har også betydning for dine kollegers arbejdstid. De skaber støj og går ud over troværdigheden. I Danmarks Akkrediteringsinstitution sender vi mange breve og rapporter ud af huset. Inden da sender vi ofte dokumenterne til intern gennemlæsning. Det er vigtigt, at du bruger tid på at læse korrektur, inden du sender dit dokument videre. Huskeregler Læs altid korrektur, når du er færdig med skriveprocessen. En tekst med stave- og kommafejl virker uprofessionel, selv om det faglige indhold har et højt niveau. Er titler og navne stavet korrekt? Er datoen rigtig? Mangler der linjeskift? Stavefejl? Kommafejl? Har brevet den rette afsender? Er der overskrifter på afsnit? Derudover skal du huske følgende: Læs korrektur på en printversion af teksten, hvis det er en vigtig tekst. Du finder flere fejl på den måde. Men naturligvis printer vi ikke alle tekster. Læs eventuelt din tekst bagfra. På den måde finder du også flere fejl, da du mister sammenhængen i sætningerne/ handlingen. Meningskorrektur: Hvis du er i tvivl, om din tekst giver mening, kan du få en anden til at tjekke forståelsesniveauet. Prøv at læse teksten højt: Er sætningerne korte nok, og er der en god rytme i sproget? Dér hvor du ikke ubesværet kan læse højt, bør du overveje at redigere til enklere sprog/kortere sætning. Hvis tidsmæssigt muligt, så gå væk fra din tekst, sov på den. Når du læser den igen, kan du helt sikkert finde nye fejl og forbedre flere steder. Og så videre

5 Faldgruber i retskrivningen Side 8 Side 9 Overblikket Sprogets retskrivning ændrer sig med jævne mellemrum. Desuden er der en række alment accepterede fejl, der lever i bedste velgående i hverdagssproget. Her er en række ord, du skal være opmærksom på, hvis du ikke vil begå de mest oplagte fejl: Der er ikke noget, der hedder antageligvis. Det hedder antagelig. Det hedder alle sammen, og ikke allesammen. Det hedder i alt og ikke ialt. Det hedder i hvert fald og ikke ihvertfald. Det hedder i dag og ikke idag. Checke er for længst ændret til tjekke. Det hedder eksklusive og inklusive. Eksklusive forkorter du til ekskl., ikke excl. Maksimalt forkorter du til maks. Gymnasium, ministerium og kriterium kan også staves gymnasie, ministerie og kriterie. Dansk Sprognævn har givet valgfrihed efter 9. november 2012, men vi har valgt førstnævnte. Det hedder dog fx kriterievurdering. Hovedsagelig er den rette stavemåde. Informationsteknologi forkorter du med småt, nemlig it. Jævnfør forkorter du med jf. Det hedder en korrespondent og en korrespondance. Linje er den korrekte stavemåde, ikke linie. Det hedder tredje, ikke tredie. Det hedder I og jeres. Pas på nutids-r. Er det svært at høre forskel på fx lære/lærer, så erstat ordet med cykle/cykler. Så ved du, om du skal sætte r til slut. Det er nu tilladt at skrive forholdsord og biord, der har en styrelse, i både ét og to ord: fx kan man skrive både inden for videregående uddannelse og indenfor videregående uddannelse. Husk i øvrigt at holde dig opdateret på staveformerne. Vi ændrer kun staveformer, når der kommer en ny retskrivningsordbog fra Dansk Sprognævn. Selvom du har overblik over tekstens indhold, er det ikke sikkert, at din læser har det. Teksten skal helst give læseren et visuelt overblik over tekstens indhold med det samme. Gør det til en vane at se på tekstens layout. Tekstens layout skal dog ikke her forveksles med design, som er brug af grafikprogrammer, farveskemaer og fotos/illustrationer. Du kan bruge følgende enkle virkemidler til at skabe visuelt overblik: Er teksten inddelt i afsnit? Er der brug for afsnitsoverskrifter? Kan det lette teksten at anvende punkteller talopstilling? Er du konsekvent med brug af fed, understregning og kursiv? Og citationstegn? Har du luft omkring citater og punkt- eller talopstillinger? Kan brug af tabeller eller diagrammer lette formidlingen af tekstens indhold? Særligt om punktopstillinger Du kan bruge punktopstillinger til at fremhæve og tydeliggøre hovedpunkterne i en tekst. Punktopstillinger markerer du ved hjælp af tegn som bullets eller pinde. Vær generelt forsigtig med at bruge tal og bogstaver, hvis punkterne ikke skal se ud, som om de er ordnet efter vigtighed eller kronologisk rækkefølge. Formulér hellere de enkelte punkter som helsætninger (hovedsætninger) end som ledsætninger (bisætninger). Skriv som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i punktopstillinger. Medmindre det er inde i en sætning, fx hvor der er brugt kolon. Sæt ikke komma mellem de enkelte punkter i en punktopstilling. Skriv ikke og/eller mellem næstsidste og sidste punkt. Sæt punktum mellem punkterne i en punktopstilling, hvis: Ét eller flere af punkterne i forvejen indeholder et punktum. Punkterne består af fuldstændige helsætninger. Sæt normalt slutpunktum efter sidste punkt i en punktopstilling. Sørg for, at punkterne i en punktopstilling er sprogligt parallelle, dvs. formuleret med samme type sætninger eller samme type indledningsord. Eksempler på sætningstyper Helsætning (hovedsætning): Vi vedhæfter jeres høringssvar. Sætningen har mindst ét grundled og udsagnsled og kan stå selvstændigt, uden at det virker meningsforstyrrende. Den korteste form af en helsætning er et udsagnsord i bydeform, fx Send! eller Svar! Ledsætning (bisætning): Vi vedhæfter jeres høringssvar, som er modtaget 29. maj. Sætningen har mindst ét grundled og udsagnsled, men kan ikke stå selvstændigt. Den er derimod underordnet helsætningen.

6 Skriv korrekt nudansk Side 10 Side 11 Eksempler på omskrivning: Der er mange ord og vendinger, du med fordel kan undgå i din tekst, hvis du gerne vil gøre sproget mere nutidigt. Brug som udgangspunkt ord og vendinger, du også bruger, når du taler. Papirord er ord, som gør sproget upersonligt og gammeldags. På side 12 kan du se et lille udvalg af papirord sammen med forslag til mere nutidige ord, som du kan erstatte dem med. Sammensatte ord I Danmarks Akkrediteringsinstitution bruger vi mange fagudtryk. Det gælder også sammensatte og konstruerede ord, der ofte kan optræde i fagsprog som vores. Begge typer er svære at overskue for læseren. Sammensatte ord er fx ord, hvor vi sætter ordet akkreditering foran. Du kan gøre din tekst mere læsevenlig ved kun at skrive ord som akkrediteringsproces og akkrediteringspanel i den første præsentation. Herefter kan du sagtens forkorte til proces og panel, uden at der er fare for at være upræcis. LIX LIX er et mål for, hvor let eller svær en tekst er at læse. Du kan hurtigt forbedre en tung tekst ved at gøre sætningerne kortere eller omskrive lange ord. Et godt tip er at holde udsagnsled og grundled så tæt sammen som muligt først i sætningen. Så forstår din modtager straks, hvad det handler om. Med andre ord: Skriv det vigtigste først i din tekst som helhed men også i den enkelte sætning! Se, hvordan du beregner LIX-tallet i bilag. Konstruerede ord Det kan være fristende at konstruere nye sammensatte ord, og ofte er de også en del af et fagsprog. Denne type ord er ikke forkerte, men du bør være opmærksom på den sammenhæng, du anvender dem i. På side 12 kan du se eksempler på, hvordan du kan omskrive lange ord. Vær opmærksom på, at læseren ikke altid kender til specielle vendinger eller fagudtryk. Det er let at omskrive ordene til forståeligt dansk, hvis teksten skal indgå i en mere generel sammenhæng. Undgå verbalsubstantiver Et aktivt sprog signalerer åbenhed, fordi læseren føler sig direkte tiltalt. Du kan skrive mere aktivt ved fx at undgå verbalsubstantiver. Verbalsubstantiver kaldes også sætningsord og er ord, som fx ender på ing /-ning /-else /-ende. Men det kan også være andre ord, fx Vi foretager en gennemgang af..., som du kan omformulere til Vi gennemgår... Det fremmer forståelsen, at aktøren træder frem, og det gør sproget mindre tungt. Mange verbalsubstantiver i en tekst virker bureaukratisk og gammeldags. Men husk altid at variere dit sprog. På side 12 kan du se andre eksempler på sætninger med verbalsubstantiver, du med fordel kan omskrive. Papirord Afholde møde Fremsende Hvorledes Begæring Forespørgsel Indeværende år Såfremt Undertegnede D.d. Konstruerede ord Frafaldstruede studerende Dimittenddialog Studieordningsrevision Sætninger med verbalsubstantiver Vi foretager en vurdering VI bringer en udgivelse Fristen for indsendelse af dokumentation Ministeriet træffer godkendelse Skriv om Holde et møde Sende Hvordan Anmodning Spørgsmål/henvendelse I år Hvis Mig I dag/dato Skriv om Studerende som er truet af frafald Dialog med dimittender Revision af studieordningen Skriv om Vi vurderer, at... Vi udgiver Fristen for at indsende dokumentation Ministeriet godkender

7 Aktivt, varieret og konkret sprog Side 12 Side 13 Forkortelser Vi danner passiv på to måder: ved at sætte s på udsagnsord og ved at danne blive-former. Det er generelt meget udbredt at bruge den passive form af udsagnsordene. Det giver dog et både upersonligt og halvkedeligt sprog, for du skjuler aktøren i teksten, og din modtager kan med rette spørge: Hvem? Der er afsendt et indstillingsbrev. Rapporten sendes i høring 15. december Du kan ikke se, hvem der handler i disse eksempler. Der er ikke i sig selv noget forbudt i at bruge den passive form. Du kan bruge den som variation; for mange aktive former kan virke omklamrende. Men du skal være varsom med at bruge passivt sprog, hvis det ikke er indlysende, hvem der handler i sætningen. Husk i det hele taget altid at variere dit sprog. Hvem handler? For at undgå misforståelser, kan du indsætte det handlende grundled i sætningen og oplyse, at: Danmarks Akkrediteringsinstitution har sendt et indstillingsbrev. Vi sender rapporten i høring 15. december Jeg/mig er også bedre at bruge end eksempelvis undertegnede. Dog bør du kun bruge jeg/mig, når du udelukkende skriver på egne vegne. I de fleste tilfælde vil du kunne bruge vi til at beskrive, at afsenderen er Danmarks Akkrediteringsinstitution som organisation. forstå. Hvem anbefaler? Hvem undersøger? Her ser du et eksempel på passivt sprog, der også er kompliceret på grund af den overdrevne brug af handlinger forklædt som navneord eller tillægsord: Hermed fremsendes vedhæftede høringsbrev vedrørende panelsammensætningen i forbindelse med akkrediteringen af følgende uddannelser... Her vil det være langt bedre at bruge denne formulering, der oven i købet er mere præcis: Vi sender med dette brev høring over sammensætningen af akkrediteringspanelet for disse uddannelser:...vi vedhæfter høringsbrevet... Skriv varieret Husk at variere dit ordvalg. Skriv fx ikke anvende tre til fem gange på samme side. Brug i stedet synonymer som bruge/benytte. Det keder din modtager, hvis du gentager dig selv. Og det spilder hans tid. Arbejd især med dine udsagnsord. Det giver et levende og interessant sprog, hvis du ind imellem kan skabe billeder hos din modtager. Skriv fx Vi ser en tendens til, eller Vi oplever en tendens til i stedet for Der er en tendens til. Et begrænset brug af metaforer opleves som et forfriskende krydderi i din tekst. Det er svært at opstille en generel regel for brug af forkortelser. Nogle er glade for dem, fordi de er pladsbesparende, mens andre synes de er grimme og skaber støj i teksten. Vælger du at bruge forkortelser, er her nogle nyttige råd: Brug almindelige forkortelser Brug som udgangspunkt kun almindelig anvendte forkortelser: fx, bl.a., osv., m.v. Undgå: m.a.o. (med andre ord), f.s.v.a. (for så vidt angår), lign. (lignende). Brug kun forkortelser, du som afsender forventer, at din modtager kender. Er du i tvivl om forkortelsen af ordet er almindelig så undlad at forkorte. Tjek, at din forkortelse er korrekt (p.t. er forkortelsen for pro tempore, som betyder for tiden. Pt. betyder patient). Brug forkortelser konsekvent»» Vælger du at forkorte et bestemt ord, bør du være konsekvent med at forkorte ordet gennem hele teksten. Brug den samme forkortelsesmåde gennem hele teksten. Er I flere forfattere til en tekst, så aftal helst fra begyndelsen, hvordan I forkorter de mest almindelige ord. Pas på navne og fagområder Står forkortelsen for et firma, en organisation, uddannelse e.l., bør du undersøge, hvordan de selv forkorter. Eksempelvis adskiller uddannelserne hf og HA sig i skrivemåde. Skriver du inden for et fagområde, bør du undersøge kutymen for, hvad der er den normale forkortelse. Forkortelse af hyppigt anvendte lange ord kan være pladsbesvarende og øge læsbarheden. Det skal tidligt være klart for læseren, at der er anvendt en forkortelse, eksempelvis med følgende formulering første gang ordet bliver forkortet; Master of Public Management (herefter MPM). Bemærk, at der er regler for, hvordan du kan skrive visse titler og forkortelser. Hvis du er i tvivl, bør du tjekke praksis, før du skriver. Du skal heller ikke opfinde egne forkortelser, men respektere ophavsstedets egen praksis. En god passiv Den gode passiv kan give et bedre forløb i teksten: Rådet anbefaler, at ministeren undersøger mulighederne. Det skyldes I modsætning til: Rådet anbefaler, at ministeren undersøger mulighederne. Rådet anbefaler det, fordi En dårlig passiv Den dårlige passiv gør det svært for læseren at afgøre, hvem der gør hvad i sætningen. Med mindre sammenhængen er helt klar, er meningen svær at Variér mellem aktivt og passivt sprog. Med overvægt på aktivt sprog. Men skriver du overdrevent aktivt sprog, kan du risikere at virke omklamrende. Variér din sætningslængde. Som nævnt aldrig over ord i en sætning. Men det kan også give en god sproglig rytme i din tekst, hvis du i ny og næ vælger at pakke ultrakorte udsagn ind i punktummer. Der behøver med andre ord ikke at være både udsagnsled og grundled, før du kan sætte punktum. Meget effektivt. Og dramatisk. Husk ikke at overdrive.

8 Sætningslængde Side 14 Side 15 Tegnsætning Lange sætninger med mange led og indskud er et levn fra kancellistilen. En moderne organisation behøver ikke at gøre brug af denne stil for at fremstå seriøs og professionel. Det er desuden oftest lettest at skrive i korte, overskuelige sætninger. Det gør det også lettere for din modtager at læse teksten. Nederst er et eksempel på et omskrevet uddrag af én af vores egne rapporter. Uddraget er omskrevet som eksempel på, hvordan du ved at gøre sætningerne kortere kan forenkle afsnittet og tydeliggøre den røde tråd. Sæt punktum Når sætninger ender med at blive lange og uoverskuelige, skyldes det ofte et stort forbrug af såkaldte sætningsforlængere som fx idet, hvilket, hvorfor, hvoraf og ligesom. I de fleste tilfælde vil det være meget enkelt blot at sætte et punktum i stedet for. Varier sætningslængden, men overskrid aldrig ord i en sætning. Undgå for mange indskud For de fleste læsere virker det forstyrrende at blive mødt med længere indskud og indskudte sætninger. Hvis det er væsentligt at nævne, hvad der kunne have stået parentetisk, kan du normalt skrive det i en særskilt sætning. Det samme gælder henvisninger til love, regler mv. Skab sammenhæng For at skabe en god og naturlig sammenhæng mellem sætninger især hvis de er korte er det vigtigt at bruge nogle tilsyneladende overflødige småord og vendinger som derfor, imidlertid, naturligvis, også m.fl. De er gode, fordi de binder sætningerne sammen. Her ser du et eksempel på et afsnit, der indeholder en række sætningsforlængere: Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i dialog med aftagere udover aftagerpaneler om end denne dialog kun i nogen grad kan betegnes som systematisk og løbende og ikke har fundet en tilfredsstillende form. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det på baggrund af dokumentationsrapporten er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har fået fra ovennævnte aftagere, ligesom det også vurderes uklart, hvorledes sådanne tilbagemeldinger er blevet anvendt til sikring og udvikling af statistikuddannelsens relevans og kvalitet. Dette afsnit kan du med fordel omskrive til: På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet, at: Du finder reglerne for komma i Retskrivningsordbogens Det ny komma (Enhedskommaet) blev afskaffet i januar Dansk Sprognævn gik tilbage til det grammatiske komma (det traditionelle komma), som de fleste har lært i skolen kryds og bolle-systemet. Hvorfor? Det ny komma slog ikke an formentlig fordi det krævede større grammatisk kendskab end det grammatiske komma. Dansk Sprognævn indførte en valgfrihed, som de kalder startkommaet altså: Det er valgfrit, om du vil sætte komma foran en ledsætning. At undlade at sætte startkomma giver naturligvis færre kommaer i en tekst. Men det giver til gengæld mere arbejde, rent grammatisk. I Danmarks Akkrediteringsinstitution sætter vi derfor grammatisk komma, da de færreste sprogbrugere er blevet fortrolige med det tidligere nye komma eller undladelsen af startkomma. Det betyder, at vi sætter komma, hver gang der er to sæt kryds og bolle i en sætning. Generelt om kommaer Hvis du kan bruge kryds og bolle-metoden, når du meget langt. Hvis du leder efter udsagnsord, der står i nutid (spiser) eller datid (spiste) eller bydeform (spis, men det forekommer sjældnere), og det tilhørende grundled (jeg/han/hun osv.), vil du derfor ramme rigtigt i de allerfleste tilfælde. Vær opmærksom på, at i bydeformen spis er der et underforstået grundled. Der står faktisk: Du skal spise. På den måde får du et kryds og bolle-sæt, som består af et udsagnsord og et underforstået grundled. Du kan også bruge ordene at, som, der, da, efter at, end, for at, før, idet, inden, indtil, mens, når, om, selvom, siden, skøn, uanset, uden og uden at som tegn på, at du skal sætte komma. Men du kan ikke bruge disse markører automatisk, når der ikke er to sæt kryds og bolle til stede i tekststykket. Eksempler på disse falske markører kan være følgende sætninger, hvor du altså ikke skal sætte kommaer: Det er vigtigt at have styr på sine noter. Mobiltelefonen bruges som en ekstra mulighed for telefonisk kontakt. Der er tvivl om, hvilke af de mange tilsyneladende ens underskrifter på dokumenterne der er ægte. Han tjener mindre end hende. Du skal aldrig gå ud i vintervejret uden hue på. I eksempel nr. 3 ser du, at kommaet er placeret foran hv-ordet og ikke foran der. Det er en regel, du skal huske. Du har to sæt kryds og bolle, men er der et hv-ord i sætningen, skal kommaet altid placeres foran hv-ordet. Institutionen indgår i dialog med aftagere ud over aftagerpaneler. Dialogen er dog kun i nogen grad systematisk og løbende, og den har ikke fundet en tilfredsstillende form. På baggrund af dokumentationsrapporten er det uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har fået fra ovennævnte aftagere. Det er også uklart, hvordan disse tilbagemeldinger er blevet anvendt til at sikre og udvikle statistikuddannelsens relevans og kvalitet.

9 Side 16 Side 17 De vigtigste kommaregler (grammatisk/tradi- Ved tilføjelser (valgfrit): Skatten stiger, især i Farum. tionelt komma) Altid komma mellem helsætninger: Sommeren er her, og vi får ekstra travlt. Enten er han meget dygtig, eller også er han en god skuespiller. Altid komma (eller et andet tegn som fx semikolon) foran men: Hun er langsom, men dygtig. Trætte, men tilfredse vendte de hjem. Altid komma når bydeform står som helsætning: Husk, du skal køre ad motorvejen. Læs rapporten, og fortæl mig din mening bagefter. Har du to bydeformer, adskiller du dem med et komma. Altid komma foran ledsætninger (sætninger med at, som, der og hv-ord): Vi mener, at Danmark er et godt land. (Her har du to sæt kryds og bolle som i det første eksempel.) Altid komma ved opremsninger: Vi kom, så og sejrede. Mødet var dels for langt, dels for kedeligt. Altid komma efter ledsætninger: Når sprutten går ind, går forstanden ud. (Her har du to sæt kryds og bolle som i det første eksempel.) Aldrig komma efter Kære Hans Hansen/Hej Hans. Ved navnetillæg (appositioner): Hansens hund, Fido, er verdens dejligste hund. Direktøren for firmaet, Ole Olsen, deltog i mødet. politik

10 Side 18 Side 19 politik Dette er vores første politik. Politikken er her efterfulgt af en række gode råd til, hvordan du skriver s. Forventninger til svar Der er ingen forventning fra ledelsen om, at du skal svare på s efter endt arbejdstid, uanset hvem de er fra. Det kan være bekvemt for afsender at sende e- mailen efter fyraften, men det betyder ikke, at du som modtager skal svare med det samme. Hvis du skriver en efter arbejdstid, så sørg for at skrive tydeligt i din , hvornår du forventer svar. Du kan også ved hjælp af indstillingerne i Outlook nemt udskyde leveringen til næste morgen. Så har du fået skrevet din . Husk at sætte autosvar til, hvis du har fravær, også på enkelte dage. Så forventer dine kolleger ikke svar med det samme. Har du brug for et hurtigt svar, så skriv det tydeligt i din . Skriv evt. Haster i emnefeltet og markér en som høj prioritet. Når vi får en ekstern henvendelse, kvitterer vi for mailen inden for to arbejdsdage, så modtageren ved, at deres henvendelse bliver behandlet. lys. Derfor er det en god idé at gemme den private kommunikation til andre kanaler. Kommunikerer du alligevel privat via din , skal du huske at skrive Privat i emnefeltet. Så er en ikke underlagt krav om offentlighed. Brug kun din private til at abonnere på fx private nyhedsbreve, Facebook notifikationer o.l. Sikkerhed Pas på phishing s, der prøver at lokke følsomme data ud af dig. Klik aldrig på links i en , hvis du ikke kender afsender personligt eller fra en faglig sammenhæng. Hvis en vedrører finansielle informationer, vil afsendere som fx Nordea eller Eurocard aldrig bede dig om personlige oplysninger eller om at klikke på links direkte i en . Er du i tvivl, så log altid direkte ind på afsenders officielle hjemmeside og aldrig gennem en. Slet altid mistænkelige s uden at åbne dem. De kan indeholde farlige virus, der inficerer pc en og dermed hele netværket. Smileys Vi bruger ikke smileys, når vi skriver ud af huset. Smileys hører til på de sociale medier. Gode råd Struktur Når du skriver en , er det vigtigt at strukturere den ordentligt. s er ofte informationsrige tekster, og så er det ekstra vigtigt at tænke på den rækkefølge, du serverer informationen i. Derfor: Skriv din væsentligste information til din modtager tidligt i din mail. Skriv så korte mails som muligt. Lav evt. en oversigt i starten over, hvad du vil komme ind på, hvis der er tale om en lang . Brug punktopstillinger, når du skal lave oversigter. Vær konsistent i din måde at opstille punkterne på. Brug afsnitsoverskrifter i din mail, så snart den bliver lang. Gem aldrig handlingsanvisninger eller relevant info til slutningen af mailen. Form Du kan hjælpe din modtager ved at formatere en på en hensigtsmæssig måde. Her er en række gode tips: Lav mellemrum mellem afsnittene. Farver er ok, hvis du kommenterer direkte på en andens . Indhold Præsenterer du indholdet ordentligt? Prøv at sætte dig i modtagerens sted: hvad er vigtigst at vide først? Rækkefølgen i informationen skal give mening. Skriv ind til benet og skriv kun det, der er nødvendigt. Lad være med at gentage dig selv, hvis der ikke er grund til det. Har du valgt en tydelig tekst i emnefeltet? Der skal altid være tekst i emnefeltet, og en sigende tekst gør det meget nemmere at finde en mail igen. Er en mail sendt frem og tilbage mange gange, bør du rette i emnefeltet, så teksten altid svarer til emnet, som kan have ændret sig. Undgå mange Vs. Re. Teksten i emnefeltet skal være lig en overskrift. Start ikke en sætning i emnefeltet, som du så fortsætter i brødteksten. Undgå nye budskaber emnefeltet skal være identisk med indholdet. Privat brug Som udgangspunkt skal du ikke bruge din til private formål. Det er også af hensyn til dig selv, da Statens IT jo kan læse med. Alle dine s skal kunne tåle offentlighedens Smileys kan ofte ikke læses hos mange modtagere pga. mailindstillinger, så brugen er overflødig. Du kan sagtens skrive positivt uden at bruge smileys. Hav en rigtig god dag! Undgå kursiv, som er vanskeligt at læse på en skærm. Brug kun fed, når du skal fremhæve. Undgå understregning, da det ligner links. Brug den samme skrifttype- og farve som i din signatur, det virker mere harmonisk. Sørg for at have en pæn signatur: tekst skal være venstrejusteret, brug en neutral font som fx Arial, placér vores logo nederst. Brug aldrig forskellige farver eller skrifttyper i samme . Er din mail let at svare på? Er der en tydelig handlingsanvisning? Én af de klassiske fejl er at glemme at skrive præcist, hvad din modtager skal gøre. Og hvornår. Sørg for at være tydelig om, hvad du ønsker. Gør handlingsanvisningerne til det centrale i din . Du skal formulere anvisningerne, så de ikke er til at misforstå. Synes du også selv, at det er irriterende at modtage 14 vedhæftninger? Ja! Minimér derfor altid antallet af vedhæftninger. Omvendt er det værd at overveje, om modtageren også ville finde 14 separate mails med én vedhæftning i hver mail irriterende.

11 Side 20 Du kan evt. samle dine vedhæftninger i en zipfil, hvis det er praktisk for modtageren. Skrivestil Hvordan starter din tiltaleform? Start altid førstegangshenvendelser med kære og modtagerens fulde navn. Modtager du et svar retur med hej, er det naturligt at fortsætte mail korrespondancen med hej. Modtager du en førstegangshenvendelse med hej, er det naturligt at svare med hej. Skriver du, som om du er 80 år? Gammeldags og støvet sprog er generelt en dårlig idé, men i en støjer det endnu mere. Er du høflig? Selvom du skal komme til sagen, og selvom -genren er hurtig, så må du ikke glemme at være høflig. Manglende høflighed kan skabe misforståelser og skabe unødige spændinger. Begynd og slut altid høfligt, så er der større chance for, at også det, der står imellem, bliver opfattet som høfligt. En meget kortfattet kan blive opfattet som uvenlig eller ligefrem uforskammet. Er du til stede i teksten? Det er dig, der fortæller noget til modtager, som du vil have modtager til at gøre. Brevet, stolen eller kontrakten gør det ikke af sig selv. Side 21 Brug personlige stedord. Vi skriver jeg, vi og du. Undgå passivt sprog. Det er dig, der handler. Skriv derfor Jeg sender i stedet for Hermed sendes. Afsender/modtager relation Der skal være en tydelig afsender i en. Du skal gøre det klart for modtageren, hvornår du repræsenterer andres udsagn, og når du taler på egne vegne. Du må gerne stå frem i din , dvs. skrive jeg, min, mit osv. Det giver en personlighed. En må gerne være personlig (du skal altid have øje for situationen), men ikke privat. Det er altid dejligt, når man som modtager har en fornemmelse af, at der sidder en person i den anden ende. I meget informationsrige s kan en imødekommende indledning have stor indflydelse på, hvordan modtager tager imod informationen. Det kan fx være en god idé at ønske god rejse eller god fornøjelse, når du giver informationer vedrørende en rejse eller et møde/konference i en . Det giver modtager en følelse af, at de er inkluderet i operationen, og at de er betydningsfulde. Det er okay at bruge forskellige virkemidler til forskellige personer. Vær opmærksom på din sprogbrug og hvilke ord, du vælger. Telefonpolitik

12 Side 22 Side 23 Telefonpolitik Gode råd Litteraturliste Beregning af LIX Dette er vores første telefonpolitik. Politikken er her efterfulgt af en række gode råd til, hvordan vi håndterer telefonopkald. Brug telefonsvareren Sørg for at viderestille din arbejdstelefon til telefonsvarer ved fravær, så du ikke forstyrrer dine kolleger unødigt. Det giver støj på gangene og er irriterende at lytte til. Dette gælder både for kortere og længerevarende fravær, fx når vi alle er til fredagsmøde. Ingen må ringe forgæves Vi skal som offentlig myndighed besvare alle opkald. Hvis telefonsvareren ikke er sat til, træder følgende i kraft: Sidder I flere på kontoret, skal I tage hinandens telefoner, når de ringer. Lav evt. konkrete aftaler med hinanden, så I sikrer, at alle opkald bliver besvaret. Går du tilfældigt forbi et tomt kontor, hvor telefonen ringer, skal du besvare opkaldet og tage imod besked. Sidder du på enekontor, skal du have en aftale med dine naboer om at sætte din telefonsvarer til, når du er syg eller har andet uventet fravær. Dæmp støjen Dæmp ringetonen på din stationære telefon, så vidt det er muligt. Brug din private mobiltelefon med omtanke. Dæmp eller fjern ringetonen og forlad så vidt muligt kontoret, hvis du har behov for at snakke privat. Når journalister ringer Henvis altid til vores egen journalist. Er vores journalist ikke til stede, skal du henvise til dennes stedfortræder. Husk, at du ikke kan udtale dig på institutionens vegne uden først at vende det med ledelsen. Når du får opkald Angiv dit fulde navn. Lyt opmærksomt til den, der henvender sig. Vær venlig og afbryd dem ikke. Kan du ikke selv svare på henvendelsen, kan du være behjælpelig med at finde en anden, der kan. Sørg for at give kontaktoplysninger på den kollega, der kan svare på opkaldet. Tilbyd, at han/hun kan ringe dig op igen, hvis din kollega ikke er til stede, når vedkommende prøver at ringe. Nogle gange er det svært at vide, hvem der kan svare på henvendelsen. I sådan et tilfælde kan du tage imod udførlig besked og love, at vedkommende vil blive kontaktet hurtigst muligt. Sørg herefter for at give besked videre til din chef eller kollega. Afslut samtalen med en høflig frase. Send evt. en som opfølgning på samtalen, så vedkommende er sikker på, at deres henvendelse bliver behandlet. Når du selv ringer Præsentér dig med dit fulde navn, stilling og institution. Husk, at du er repræsentant for vores institution, når du ringer. Vær professionel og høflig, også når du møder modstand. Afslut samtalen med en høflig frase. Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen Skriv og bliv læst (under genoptryk) Frydenlund, 2. udgave, 1. oplag, 2004 Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jacobsen Politikens håndbog i nudansk Gyldendals bogklubber, 4. udgave, 2. oplag, 2004 Henrik Galberg Jacobsen og Peder Skyum- Nielsen Dansk sprog en grundbog De Schønbergske forlag, 1. udgave. 2. oplag, Peder Syum-Nielsen Godt dansk Syddansk Universietsforlag, 2008 Politikens håndbog i nudansk Sproget.dk: Ordbogen.com: Retskrivningsordbogen 45-51: sregler_mv/retskrivningsregler/a /a komma Domstolsstyrelsens sprogpolitik: Bro Kommunikation: Du beregner tallet ud fra antallet af ord pr. sætning og antallet af lange ord (definitionen på et langt ord ifølge LIX er 7 bogstaver!) Du kan fx bruge LIX som vejledende, når du gennemgår din tekst for sproglige fejl. Er LIX tallet over 45, er det et tegn på, at teksten er svær at læse. Parametre: O = antal ord i teksten P = antal punktummer i teksten L = antal lange ord (over 7 bogstaver lange) Formlen kan altså forstås som antal ord pr. punktumlængde lagt sammen med procentdelen af de lange ord i teksten. Man har så følgende skala til at vurdere tallet, der kommer ud: >55: Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster :Svær, fx saglige bøger, populærvidenskabelige værker, ademiske udgivelser : Middel, fx dagblade og tidsskrifter : Let for øvede læsere, fx ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne. <24: Let tekst for alle læsere, fx børnelitteratur. Link til gratis online LIX beregner:

13 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 DK-1260 København K Telefon: akkr@akkr.dk

Skriv let. - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk

Skriv let. - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Skriv let - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. Indledning og tjekliste... 3 2. Tænk på, hvem der skal læse din tekst...

Læs mere

De 10 bud. God skriftlig kommunikation til vore kunder

De 10 bud. God skriftlig kommunikation til vore kunder De 10 bud God skriftlig kommunikation til vore kunder Kundeområdet Marked Marketing 2 1. Skab relationer mellem dig og kunden En af vores værdier i PenSam er nærhed til kunden. Det betyder, at vi skal

Læs mere

Gode råd om at skrive

Gode råd om at skrive Gode råd om at skrive Kapitel 3 (s. 13-16) fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA): Skrivehåndbogen, ca. 2007 (udgivelsesår er ikke angivet i bogen). Håndbogen er oprindelig henvendt til instituttets medarbejdere

Læs mere

Sprogpolitik. Skriv godt. Aa p G

Sprogpolitik. Skriv godt. Aa p G Sprogpolitik Skriv godt Aa p G 2 SPROGPOLITIK Skriv godt Denne del af skrivevejledningen handler om at skrive godt. Hvordan får du bedst muligt dit budskab frem til modtageren, så det både er forståeligt

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

GUIDE TIL GODE TEKSTER

GUIDE TIL GODE TEKSTER GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage borgerne og har blandt andre

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk godt sprog - Sådan skriver vi i Gladsaxe Kommune i d e Gladsaxe Kommune 2006 Grafik & Idé: Katja Moikjær, Lisbeth Wamsler Jensen og Rasmus Hald Oplag 1.500 Tekst: Katja Moikjær Tryk: Grafia

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet.

Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet. Skriv godt til nettet Institutionshjemmesider 2013 Tips og tricks, når du skriver til borgere, pårørende, samarbejdspartnere og andre på nettet. Når du selv er på nettet Hvad kan irritere dig, når du besøger

Læs mere

Spr g p litik. Ballerup Kommune

Spr g p litik. Ballerup Kommune Spr g p litik Ballerup Kommune Sprogpolitik Ballerup Kommune Indhold Husk det gode sprog... 2 Hvem er modtageren?... 3 Start med det vigtigste... 3 Overskrift giver overblik... 3 Brug punktopstillinger...

Læs mere

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt

Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Skriv rigtigt - vejledning i at skrive korrekt Denne skrivevejledning handler om at skrive rigtigt og sikre, at vores skriftlige kommunikation overholder Dansk Sprognævns regler for skriftsproget. Vejledningen

Læs mere

Sprogpolitik i Landsplanafdelingen

Sprogpolitik i Landsplanafdelingen Sprogpolitik i Landsplanafdelingen 1 Titel Sprogpolitik i Landsplanafdelingen. Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet Landsplanafdelingen i samarbejde med Yngve Søndergaard. Illustrationer Vivi Barsted.

Læs mere

SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster

SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster SKRIV FORSTÅELIGT - værktøjer til at skrive gode tekster FORORD Denne folder indeholder vejledninger og værktøjer til at skrive tekster, der er vedkommende og relevante personlige og konkrete læsevenlige

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

"Kommakursus", forår 2012. Facitliste

Kommakursus, forår 2012. Facitliste Niels Erik Wille Lektor (emeritus), cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde Universitet "Kommakursus", forår 2012. Facitliste Tegnforklaring (grundled/subjekt);

Læs mere

Program. Sådan læser vi på nettet. Formål og modtager. Skriv til nettet - guidelines. Skriv bedre - 10 gode skriveråd. Webtekster der dur

Program. Sådan læser vi på nettet. Formål og modtager. Skriv til nettet - guidelines. Skriv bedre - 10 gode skriveråd. Webtekster der dur Program Sådan læser vi på nettet Formål og modtager Skriv til nettet - guidelines Skriv bedre - 10 gode skriveråd 1 Brugeren har et ærinde Brugerne skanner teksten for nytteværdi Skimmer de første ord

Læs mere

Tips til at lave en ansøgning

Tips til at lave en ansøgning Tips til at lave en ansøgning Det er ikke nemt at skrive en god ansøgning. Det kræver forberedelse og tålmodighed, hvis du skal opnå et godt resultat. Virksomheden kender dig som udgangspunkt ikke og du

Læs mere

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia

LaserTryk.dk præsenterer. Typiske sprogbøffer. Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia LaserTryk.dk præsenterer Typiske sprogbøffer Udgivet med tilladelse af den oprindelige forfatter, Telia 1 Typiske sprogbøffer 1/6 Du vil her med stor sandsynlighed finde mindst én bøf eller fejl, som du

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Byrådsindstillinger i Aarhus Kommune - Nulpunktsmåling 2012

Byrådsindstillinger i Aarhus Kommune - Nulpunktsmåling 2012 Byrådsindstillinger i - Nulpunktsmåling 1 Formål med nulpunktsmålingen er at vurdere, hvor læsevenlige indstillinger til byrådsmøderne i er. Målingen er gennemført af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Læs mere

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk

Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Ret & Rigtigt 2 Tegnsætning 1: Kommaer på dansk Eksempler med øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin.

Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Hvorfor er det så svært at sæte komma? Korrekturlæser Lars Christensen forklarer hvorfor kommatering er blevet en ekspertdisciplin. Foredrag, Skriveværkstedet, BogForum 2015. Komma? Er du en af dem der

Læs mere

Sprogguide. Sådan skriver vi i Holbæk Kommune. Tips og gode råd

Sprogguide. Sådan skriver vi i Holbæk Kommune. Tips og gode råd Sprogguide Sådan skriver vi i Holbæk Kommune Tips og gode råd Februar 2009 Indhold Formål... 3 Retningslinjer for den gode tekst... 4 Skriv klart og præcist...5 Skriv konkret...6 Skriv kort...7 Skriv i

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.

»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. »Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten!

Indholdsfortegnelse. De eller dem? 4. Ændrede staveformer og ordformer 6. Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8. Tak for bjørnetjenesten! SPROGTIP 2004 Indholdsfortegnelse De eller dem? 4 Ændrede staveformer og ordformer 6 Fodboldskamp eller fodboldkamp? 8 Tak for bjørnetjenesten! 10 Binde-streg? 12 Diskution eller diskussion? 14 Højest

Læs mere

Indhold. Indledning 10

Indhold. Indledning 10 Indhold Indledning 10 KAPITEL 1 Kend dit medie 18 Forskellige typer hjemmesider 19 Hvad er nettet for noget? 19 Velkommen til vores hjemmeside 21 Hvad gjorde du, sidst du var på nettet? 22 Din bruger læser

Læs mere

Regler for kommatering fra 2004

Regler for kommatering fra 2004 fra 2004 Hvor der er parentes om kommaet, betyder det(,) at kommaet afhænger af(,) om man vælger den ene eller anden variant(,) der er beskrevet i regel 2a. 1. Helsætningskomma Der skal altid sættes komma

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Replikgengivelse en gennemgang af 59

Replikgengivelse en gennemgang af 59 Replikgengivelse en gennemgang af 59 Lars Christensen, Dansk Sprogrevision, 28.3.2014. Indhold Problemet 1 Hvad skal du gøre? 1 Anførselstegnets udseende 2 Indryk 2 Anførende udtryk ( 59.2) 2 Replikstreger

Læs mere

Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet

Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet Hej 2014 Guide til god netkommunikation Introduktion og vejledning til at producere til intranettet o 10 gode råd o Hvad brugerne vil ha og ikke ha o Bliv klar på dit formål o Vælg dit kommunikationsmedium

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com Nyhedsbrevsindhold GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE Udarbejdet af webdanmark.com SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@WEBDANMARK.COM INTERNET BUSINESS EXPERTS Indhold 1. VÆRD AT

Læs mere

Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk

Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Sidst opdateret: 14. feb. 2011 Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Indhold Introduktion... 1 Midtersektion... 2 Overskriften/titlen:... 2 Hovedbillede/Topbillede:... 2 Resume:...

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

[jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk]

[jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk] [jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk] Søg jobbet via Jobnet Du kan se ledige job på Jobnet.dk, og når du har fundet en stilling, kan du søge den. Er der i søgeresultatlisten ved annoncens

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie?

Indholdsfortegnelse. Punktum punktum komma? streg 4. Sproglinks på nettet 6. At eller ikke at? 8. Sin eller hans? 10. Akvarium eller akvarie? SPROGTIP 2005 Indholdsfortegnelse Punktum punktum komma? streg 4 Sproglinks på nettet 6 At eller ikke at? 8 Sin eller hans? 10 Akvarium eller akvarie? 12 Kompetence eller kompetance? 14 Orddeling ved linjeskift

Læs mere

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet

Sprogpolitik i. Advokatsamfundet E S Advokatsamfundet S E R V I C E S E L S K A B Sprogpolitik i Advokatsamfundet Indholdsfortegnelse Vi skriver ikke til kuverter 3 Modtager og medie 4 Hvem skal læse din tekst? 4 Vælg det rigtige medie

Læs mere

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.

DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis. DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 COPENHAGEN K DENMARK TEL +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk SKRIV FORSTÅELIGE NYHEDER TOMMELFINGERREGLER TIL ET BEDRE SPROG Intern

Læs mere

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE)

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: G-mail Side 1 G-mail E-mail: Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post

Læs mere

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Skriv bedre tekster. Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Skriv bedre tekster Dette kursus hjælper dig til at skrive knivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår

Læs mere

Vejledning i god sagsfremstilling i dagsordenstekster

Vejledning i god sagsfremstilling i dagsordenstekster Vejledning i god sagsfremstilling i dagsordenstekster Indledning Fremlæggelse af sager til behandling i de politiske udvalg er en af de helt centrale arbejdsopgaver for administrationen i en kommune. Denne

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

GUIDE TIL GODE TEKSTER

GUIDE TIL GODE TEKSTER GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage

Læs mere

Viderestilling af Lync klient (skærmtelefon)

Viderestilling af Lync klient (skærmtelefon) Indhold Viderestilling af Lync klient (skærmtelefon) Indledning: Undgå at miste opkald på en Lync klient... 2 Ring samtidig på mobilen, når Lync ringer.... 2 Viderestil alle opkald fra Lync til mobiltelefon.

Læs mere

Posterpræsentation et middel til formidling. Landskursus for dermatologiske sygeplejersker i Fredericia 10. Marts 2006

Posterpræsentation et middel til formidling. Landskursus for dermatologiske sygeplejersker i Fredericia 10. Marts 2006 Posterpræsentation et middel til formidling Landskursus for dermatologiske sygeplejersker i Fredericia 10. Marts 2006 Hvorfor en posterpræsentation? Vigtigt at formidle sit arbejde/projekt Formidle viden

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Introduktion: En nation af skribenter... 13

Introduktion: En nation af skribenter... 13 Indhold Introduktion: En nation af skribenter... 13 Del 1: Bolte og møtrikker Redskab 1: Begynd med grundled og udsagnsled... 21 Skab betydning i starten af sætningen, og lad de svagere sætningselementer

Læs mere

Principper for god borgerkontakt i Mariagerfjord Kommune

Principper for god borgerkontakt i Mariagerfjord Kommune Notat Center for Byråd, Personale og Strategi Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 85.02.10-A26-1-17 Ref.: Mie Skotte Sølvkjær Direkte

Læs mere

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Om Læs for Livet og den vundne erfaring. Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse

Om Læs for Livet og den vundne erfaring. Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse Programmet: Om Læs for Livet og den vundne erfaring - Pause - Samtaleteknik til at få bogønsker fra den enkelte - Øvelse Valg af bøger til det enkelte barn eller unge - Øvelse Formidling af bøger til det

Læs mere

Hvad bør du vide om layout og typografi

Hvad bør du vide om layout og typografi Hvad bør du vide om layout og typografi Når man vil lave en tekst, som andre skal læse, er det vigtigt at vælge en skrifttype, der er motiverende og inspirerende at læse for målgruppen. Derfor bør man

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber.

Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Dette kursus er for dig, der en gang for alle vil mestre grammatikken og have styr på de sproglige faldgruber. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i andre virksomheder

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Kildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger

Kildehenvisninger. - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Kildehenvisninger - Information og guide til korrekte kildehenvisninger Af: Emil Madsen Slotshaven Gymnasium d.12/12 2016 Indhold Hvorfor overhovedet kildehenvise?:... 1 Hvad er en kildehenvisning så?:...

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU E-MAIL

SÅDAN BRUGER DU E-MAIL VEJLEDNING l E-MAIL SÅDAN BRUGER DU E-MAIL I vejledningen bruger vi det gratis e-mailprogram gmail som eksempel til at vise, hvordan man bruger e-mail. DU SKAL I FORVEJEN KUNNE: Bruge en browser og gå

Læs mere

Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige.

Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Dette kursus hjælper dig til at skrive kvivskarpe tekster, der på en levende måde formidler præcis det, du gerne vil sige. Det er helt utroligt, hvordan alle AROS undervisere formår at sætte sig ind i

Læs mere

Brugervejledning. Funktionsvejledning. Notater. Software version eller nyere. Rev B DK

Brugervejledning. Funktionsvejledning. Notater. Software version eller nyere. Rev B DK Brugervejledning Funktionsvejledning Notater Software version 5.3.1 eller nyere Rev B DK Indhold 1. Indledning... 3 2. Anvend Notater... 3 2.1 Tastaturet... 3 2.2 Skriv nyt notat... 5 2.3 Læs et notat...

Læs mere

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL

E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL E-MAIL WINDOWS LIVE MAIL Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: Live Mail Side 1 Windows Live Mail Hvordan skriver og sender jeg en e-mail? Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

Sådan skriver vi i Lejerbo

Sådan skriver vi i Lejerbo Revideret den 2. december 2005 skriver vi Sådan skriver vi i Lejerbo Et dokument fra Lejerbo skal være indbydende sat op, let at læse, nemt at forstå og frem for alt fri for stavefejl. Dette budskab gælder

Læs mere

Pressefif og mediekontakt

Pressefif og mediekontakt Pressefif og mediekontakt Disposition for dette dokument Side 1: Mediekontakt (inkl. den gode historie) Side 3: Interviewteknik Side 5: Artikelskrivning (inkl. målgruppe, sprog, opbygning) Side 7: Pressemeddelelse

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 3OMSTILLING Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 2. MINIMUMSKRAV FOR WEBKLIENT... 3 3. LOG IND... 3 4. HURTIGT OVERBLIK... 3 5. ÆNDRING AF STATUS...

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Effektive råd til dit CV

Effektive råd til dit CV Effektive råd til dit CV Et CV, der giver gevinst Jobsøgning kan være en kompliceret proces, og selv om netværk og jobinterview er afgørende elementer i jobsøgningen, er dit CV ofte det første, din eventuelle

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt. Formalia ved opgaveskrivning SYGEPLEJERSKEUDDAELSE University College Lillebælt Formalia ved opgaveskrivning Indhold 1 Formalia ved opgaveskrivning... 3 2 Layout... 3 3 Opbygning... 3 4 Aflevering... 5 5 Sanktioner... 5 6 Litteraturliste...

Læs mere

Skriv så det fænger. - til nettet

Skriv så det fænger. - til nettet Skriv så det fænger - til nettet Dagens program Lyt, spørg, lær Kaffe og hygge Fri leg Tak for i dag Hvorfor skal vi skrive bedre på vores hjemmesider? Du sikrer, at modtageren får den rigtige information

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Dagsorden: Lynkursus i brevskrivning. Om Socialfagligt fokus Hvem er vi i grunden? Hvad er det nu vi laver?

Dagsorden: Lynkursus i brevskrivning. Om Socialfagligt fokus Hvem er vi i grunden? Hvad er det nu vi laver? Dagsorden: Om Socialfagligt fokus Hvem er vi i grunden? Hvad er det nu vi laver? Brevprojektet Baggrund Formål Mål Resultater Lynkursus i brevskrivning 1 Baggrunden for brevprojektet Ekstrem høj kadence

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere