Sådan kommunikerer vi! Sprog-, - og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan kommunikerer vi! Sprog-, e-mail- og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution"

Transkript

1 Sprog-, - og telefonpolitik for Danmarks Akkrediteringsinstitution

2 Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse Om kommunikationspolitikken 5 Hvem skriver du til? 6 Tekstens struktur 7 Korrektur 8 Faldgruber i retskrivningen 9 Overblikket 10 Skriv korrekt nudansk 11 Aktivt, varieret og konkret sprog 13 Forkortelselser 14 Sætningslængde 15 Tegnsætning 16 Danmarks Akkrediteringsinstitution 2014 Citat med kildeangivelse er tilladt Billede s. 9 med tilladelse fra Dansk Sprognævn (http://sproget.dk/nyheder/ny-retskrivningsordbog-i-2012) Version: 2 Sprog: Dansk Layout: Mette Berth Tryk: Rosendahls Oplag: politik 18 Telefonpolitik 23 Litteraturliste 25 Beregning af LIX 25

3 Om kommunikationspolitikken Side 4 Side 5 Hvem skriver du til? Du sidder nu med Danmarks Akkrediteringsinstitutions kommunikationspolitik i hånden. Men hvorfor egentlig en kommunikationspolitik? Vores ambition er, at vi skal være meget forståelige i vores eksterne kommunikation med en klar afsender. Vi skal samtidig bevare vores seriøsitet og faglighed. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi i Danmarks Akkrediteringsinstitution arbejder på at have et entydigt og balanceret sprog, der stemmer overens med, hvordan vi gerne vil opfattes som organisation. Selv om vi har visse hensyn at tage, skal vi være bevidste om vores sproglige valg. Denne kommunikationspolitik har til formål at gøre nuværende og kommende medarbejdere mere sprogbevidste. Vi har derfor lagt vægt på korte, konkrete fif, praktiske råd og sproglige retningslinjer, der er tænkt ind i vores dagligdag. På den måde kan kommunikationspolitikken blive operationel og give dig et konkret begrebsapparat at arbejde med, så dit sprog bliver korrekt nudansk. Kommunikation er en levende størrelse, som vi til stadighed kan og skal arbejde med. Danmarks Akkrediteringsinstitutions kommunikationspolitik er et vigtigt led i den proces. Tænk altid på din modtager, når du skriver. Hvad enten du skriver breve, mails, notater, vejledninger eller andre former for information, er det helt centralt, at modtageren forstår budskabet. Danmarks Akkrediteringsinstitution har en række interessenter: Ledelse og medarbejdere Akkrediteringsrådet Panelmedlemmer Uddannelsesinstitutioner Fag- og interesseorganisationer Medier og presse Studerende Det politiske system Kend din modtager Når du har identificeret din(e) modtager(e), bør du stille dig selv følgende spørgsmål, inden du går i gang med at skrive: Hvad er hans forståelsesniveau? Har han forhåndsviden om mit budskab? Kan jeg bruge fagudtryk og forkortelser uden at forklare dem? Har han tid til at fordybe sig, eller vil han foretrække hurtige, komprimerede informationer? Har han særlige interesser i forhold til vores arbejde? Skal jeg vinkle min tekst ud fra dem?»» Hvilken situation skal han læse teksten i? Er han en studieleder, der hurtigt skal orientere sig i en akkrediteringsrapport, en journalist der har deadline inden kl. 17? Eller er der tale om en studerende, der surfer rundt på vores hjemmeside?

4 Tekstens struktur Side 6 Side 7 Korrektur Når du skal have struktur i en tekst, er det vigtigt, at du tænker på følgende: Overskriften rammer teksten ind Indled med en overskrift, der fortæller, hvad teksten handler om. Undgå at skrive Vedr.: eller Vedrørende. Det er overflødigt og virker bureaukratisk og støvet. Tænk også på genren: Er din tekst journalistisk, bør din overskrift være kreativ og fængende. I en myndighedstekst bør overskriften være mere deskriptiv og forholde sig neutralt til sagsfremstillingen, fx Danmarks Akkrediteringsinstitutions bidrag til finanslovsforslaget for 2015 eller Sammenligning af kriterievurderinger Indled uden omsvøb Undgå lange indledninger, som fx Danmarks Akkrediteringsinstitution skal herved bekræfte modtagelsen af Deres skriftlige henvendelse af 15. januar Det er tilstrækkeligt at skrive Tak for (dit) brev af 15. januar 2014 eller helt neutralt: Vi har modtaget (dit) brev af 15. januar 2014 og derefter fortsætte med de oplysninger, der er de væsentligste for modtageren. Brug indledningen til din konklusion Indledningen er læserens førstegangsindtryk af teksten. Her skal du informere om det væsentligste, nemlig konklusionen. Forsøg at lade første afsnit være kort, maks. fire til seks linjer. Har du fx skrevet en indstilling til ledelsen, skal indstillingen stå i indledningen. Husk, at du i resten af teksten kan forklare og argumentere. Til et notat laver du en manchet, dvs. en kort opsummering af teksten, ligesom du finder det i en avisartikel. Mangler din tekst en god og overskuelig struktur, kan selv det bedste sprog og indhold virke forvirrende og uden mål eller retning. Tag altid udgangspunkt i modtagerens situation. Hvad er vigtigst for ham at få at vide og hvilke spørgsmål vil han stille til sagen? Brødtekst Prøv at forudsige modtagerens spørgsmål til tekstens indhold og svar på dem i den rigtige rækkefølge. Behandl ét emne ad gangen frem for at forsøge at svare på alting på én gang. Sørg også for at gøre afsnittene korte og overskuelige. Husk derfor altid afsnitsoverskrifter, som giver din læser en vigtig navigationsmulighed i din tekst. Tommelfingerregel: minimum to afsnitsoverskrifter pr. side. Afslutning Sørg for at opsummere dine hovedpointer og lav en kobling til konklusionen. Vis hensyn. De små skønhedsfejl har også betydning for dine kollegers arbejdstid. De skaber støj og går ud over troværdigheden. I Danmarks Akkrediteringsinstitution sender vi mange breve og rapporter ud af huset. Inden da sender vi ofte dokumenterne til intern gennemlæsning. Det er vigtigt, at du bruger tid på at læse korrektur, inden du sender dit dokument videre. Huskeregler Læs altid korrektur, når du er færdig med skriveprocessen. En tekst med stave- og kommafejl virker uprofessionel, selv om det faglige indhold har et højt niveau. Er titler og navne stavet korrekt? Er datoen rigtig? Mangler der linjeskift? Stavefejl? Kommafejl? Har brevet den rette afsender? Er der overskrifter på afsnit? Derudover skal du huske følgende: Læs korrektur på en printversion af teksten, hvis det er en vigtig tekst. Du finder flere fejl på den måde. Men naturligvis printer vi ikke alle tekster. Læs eventuelt din tekst bagfra. På den måde finder du også flere fejl, da du mister sammenhængen i sætningerne/ handlingen. Meningskorrektur: Hvis du er i tvivl, om din tekst giver mening, kan du få en anden til at tjekke forståelsesniveauet. Prøv at læse teksten højt: Er sætningerne korte nok, og er der en god rytme i sproget? Dér hvor du ikke ubesværet kan læse højt, bør du overveje at redigere til enklere sprog/kortere sætning. Hvis tidsmæssigt muligt, så gå væk fra din tekst, sov på den. Når du læser den igen, kan du helt sikkert finde nye fejl og forbedre flere steder. Og så videre

5 Faldgruber i retskrivningen Side 8 Side 9 Overblikket Sprogets retskrivning ændrer sig med jævne mellemrum. Desuden er der en række alment accepterede fejl, der lever i bedste velgående i hverdagssproget. Her er en række ord, du skal være opmærksom på, hvis du ikke vil begå de mest oplagte fejl: Der er ikke noget, der hedder antageligvis. Det hedder antagelig. Det hedder alle sammen, og ikke allesammen. Det hedder i alt og ikke ialt. Det hedder i hvert fald og ikke ihvertfald. Det hedder i dag og ikke idag. Checke er for længst ændret til tjekke. Det hedder eksklusive og inklusive. Eksklusive forkorter du til ekskl., ikke excl. Maksimalt forkorter du til maks. Gymnasium, ministerium og kriterium kan også staves gymnasie, ministerie og kriterie. Dansk Sprognævn har givet valgfrihed efter 9. november 2012, men vi har valgt førstnævnte. Det hedder dog fx kriterievurdering. Hovedsagelig er den rette stavemåde. Informationsteknologi forkorter du med småt, nemlig it. Jævnfør forkorter du med jf. Det hedder en korrespondent og en korrespondance. Linje er den korrekte stavemåde, ikke linie. Det hedder tredje, ikke tredie. Det hedder I og jeres. Pas på nutids-r. Er det svært at høre forskel på fx lære/lærer, så erstat ordet med cykle/cykler. Så ved du, om du skal sætte r til slut. Det er nu tilladt at skrive forholdsord og biord, der har en styrelse, i både ét og to ord: fx kan man skrive både inden for videregående uddannelse og indenfor videregående uddannelse. Husk i øvrigt at holde dig opdateret på staveformerne. Vi ændrer kun staveformer, når der kommer en ny retskrivningsordbog fra Dansk Sprognævn. Selvom du har overblik over tekstens indhold, er det ikke sikkert, at din læser har det. Teksten skal helst give læseren et visuelt overblik over tekstens indhold med det samme. Gør det til en vane at se på tekstens layout. Tekstens layout skal dog ikke her forveksles med design, som er brug af grafikprogrammer, farveskemaer og fotos/illustrationer. Du kan bruge følgende enkle virkemidler til at skabe visuelt overblik: Er teksten inddelt i afsnit? Er der brug for afsnitsoverskrifter? Kan det lette teksten at anvende punkteller talopstilling? Er du konsekvent med brug af fed, understregning og kursiv? Og citationstegn? Har du luft omkring citater og punkt- eller talopstillinger? Kan brug af tabeller eller diagrammer lette formidlingen af tekstens indhold? Særligt om punktopstillinger Du kan bruge punktopstillinger til at fremhæve og tydeliggøre hovedpunkterne i en tekst. Punktopstillinger markerer du ved hjælp af tegn som bullets eller pinde. Vær generelt forsigtig med at bruge tal og bogstaver, hvis punkterne ikke skal se ud, som om de er ordnet efter vigtighed eller kronologisk rækkefølge. Formulér hellere de enkelte punkter som helsætninger (hovedsætninger) end som ledsætninger (bisætninger). Skriv som hovedregel med stort begyndelsesbogstav i punktopstillinger. Medmindre det er inde i en sætning, fx hvor der er brugt kolon. Sæt ikke komma mellem de enkelte punkter i en punktopstilling. Skriv ikke og/eller mellem næstsidste og sidste punkt. Sæt punktum mellem punkterne i en punktopstilling, hvis: Ét eller flere af punkterne i forvejen indeholder et punktum. Punkterne består af fuldstændige helsætninger. Sæt normalt slutpunktum efter sidste punkt i en punktopstilling. Sørg for, at punkterne i en punktopstilling er sprogligt parallelle, dvs. formuleret med samme type sætninger eller samme type indledningsord. Eksempler på sætningstyper Helsætning (hovedsætning): Vi vedhæfter jeres høringssvar. Sætningen har mindst ét grundled og udsagnsled og kan stå selvstændigt, uden at det virker meningsforstyrrende. Den korteste form af en helsætning er et udsagnsord i bydeform, fx Send! eller Svar! Ledsætning (bisætning): Vi vedhæfter jeres høringssvar, som er modtaget 29. maj. Sætningen har mindst ét grundled og udsagnsled, men kan ikke stå selvstændigt. Den er derimod underordnet helsætningen.

6 Skriv korrekt nudansk Side 10 Side 11 Eksempler på omskrivning: Der er mange ord og vendinger, du med fordel kan undgå i din tekst, hvis du gerne vil gøre sproget mere nutidigt. Brug som udgangspunkt ord og vendinger, du også bruger, når du taler. Papirord er ord, som gør sproget upersonligt og gammeldags. På side 12 kan du se et lille udvalg af papirord sammen med forslag til mere nutidige ord, som du kan erstatte dem med. Sammensatte ord I Danmarks Akkrediteringsinstitution bruger vi mange fagudtryk. Det gælder også sammensatte og konstruerede ord, der ofte kan optræde i fagsprog som vores. Begge typer er svære at overskue for læseren. Sammensatte ord er fx ord, hvor vi sætter ordet akkreditering foran. Du kan gøre din tekst mere læsevenlig ved kun at skrive ord som akkrediteringsproces og akkrediteringspanel i den første præsentation. Herefter kan du sagtens forkorte til proces og panel, uden at der er fare for at være upræcis. LIX LIX er et mål for, hvor let eller svær en tekst er at læse. Du kan hurtigt forbedre en tung tekst ved at gøre sætningerne kortere eller omskrive lange ord. Et godt tip er at holde udsagnsled og grundled så tæt sammen som muligt først i sætningen. Så forstår din modtager straks, hvad det handler om. Med andre ord: Skriv det vigtigste først i din tekst som helhed men også i den enkelte sætning! Se, hvordan du beregner LIX-tallet i bilag. Konstruerede ord Det kan være fristende at konstruere nye sammensatte ord, og ofte er de også en del af et fagsprog. Denne type ord er ikke forkerte, men du bør være opmærksom på den sammenhæng, du anvender dem i. På side 12 kan du se eksempler på, hvordan du kan omskrive lange ord. Vær opmærksom på, at læseren ikke altid kender til specielle vendinger eller fagudtryk. Det er let at omskrive ordene til forståeligt dansk, hvis teksten skal indgå i en mere generel sammenhæng. Undgå verbalsubstantiver Et aktivt sprog signalerer åbenhed, fordi læseren føler sig direkte tiltalt. Du kan skrive mere aktivt ved fx at undgå verbalsubstantiver. Verbalsubstantiver kaldes også sætningsord og er ord, som fx ender på ing /-ning /-else /-ende. Men det kan også være andre ord, fx Vi foretager en gennemgang af..., som du kan omformulere til Vi gennemgår... Det fremmer forståelsen, at aktøren træder frem, og det gør sproget mindre tungt. Mange verbalsubstantiver i en tekst virker bureaukratisk og gammeldags. Men husk altid at variere dit sprog. På side 12 kan du se andre eksempler på sætninger med verbalsubstantiver, du med fordel kan omskrive. Papirord Afholde møde Fremsende Hvorledes Begæring Forespørgsel Indeværende år Såfremt Undertegnede D.d. Konstruerede ord Frafaldstruede studerende Dimittenddialog Studieordningsrevision Sætninger med verbalsubstantiver Vi foretager en vurdering VI bringer en udgivelse Fristen for indsendelse af dokumentation Ministeriet træffer godkendelse Skriv om Holde et møde Sende Hvordan Anmodning Spørgsmål/henvendelse I år Hvis Mig I dag/dato Skriv om Studerende som er truet af frafald Dialog med dimittender Revision af studieordningen Skriv om Vi vurderer, at... Vi udgiver Fristen for at indsende dokumentation Ministeriet godkender

7 Aktivt, varieret og konkret sprog Side 12 Side 13 Forkortelser Vi danner passiv på to måder: ved at sætte s på udsagnsord og ved at danne blive-former. Det er generelt meget udbredt at bruge den passive form af udsagnsordene. Det giver dog et både upersonligt og halvkedeligt sprog, for du skjuler aktøren i teksten, og din modtager kan med rette spørge: Hvem? Der er afsendt et indstillingsbrev. Rapporten sendes i høring 15. december Du kan ikke se, hvem der handler i disse eksempler. Der er ikke i sig selv noget forbudt i at bruge den passive form. Du kan bruge den som variation; for mange aktive former kan virke omklamrende. Men du skal være varsom med at bruge passivt sprog, hvis det ikke er indlysende, hvem der handler i sætningen. Husk i det hele taget altid at variere dit sprog. Hvem handler? For at undgå misforståelser, kan du indsætte det handlende grundled i sætningen og oplyse, at: Danmarks Akkrediteringsinstitution har sendt et indstillingsbrev. Vi sender rapporten i høring 15. december Jeg/mig er også bedre at bruge end eksempelvis undertegnede. Dog bør du kun bruge jeg/mig, når du udelukkende skriver på egne vegne. I de fleste tilfælde vil du kunne bruge vi til at beskrive, at afsenderen er Danmarks Akkrediteringsinstitution som organisation. forstå. Hvem anbefaler? Hvem undersøger? Her ser du et eksempel på passivt sprog, der også er kompliceret på grund af den overdrevne brug af handlinger forklædt som navneord eller tillægsord: Hermed fremsendes vedhæftede høringsbrev vedrørende panelsammensætningen i forbindelse med akkrediteringen af følgende uddannelser... Her vil det være langt bedre at bruge denne formulering, der oven i købet er mere præcis: Vi sender med dette brev høring over sammensætningen af akkrediteringspanelet for disse uddannelser:...vi vedhæfter høringsbrevet... Skriv varieret Husk at variere dit ordvalg. Skriv fx ikke anvende tre til fem gange på samme side. Brug i stedet synonymer som bruge/benytte. Det keder din modtager, hvis du gentager dig selv. Og det spilder hans tid. Arbejd især med dine udsagnsord. Det giver et levende og interessant sprog, hvis du ind imellem kan skabe billeder hos din modtager. Skriv fx Vi ser en tendens til, eller Vi oplever en tendens til i stedet for Der er en tendens til. Et begrænset brug af metaforer opleves som et forfriskende krydderi i din tekst. Det er svært at opstille en generel regel for brug af forkortelser. Nogle er glade for dem, fordi de er pladsbesparende, mens andre synes de er grimme og skaber støj i teksten. Vælger du at bruge forkortelser, er her nogle nyttige råd: Brug almindelige forkortelser Brug som udgangspunkt kun almindelig anvendte forkortelser: fx, bl.a., osv., m.v. Undgå: m.a.o. (med andre ord), f.s.v.a. (for så vidt angår), lign. (lignende). Brug kun forkortelser, du som afsender forventer, at din modtager kender. Er du i tvivl om forkortelsen af ordet er almindelig så undlad at forkorte. Tjek, at din forkortelse er korrekt (p.t. er forkortelsen for pro tempore, som betyder for tiden. Pt. betyder patient). Brug forkortelser konsekvent»» Vælger du at forkorte et bestemt ord, bør du være konsekvent med at forkorte ordet gennem hele teksten. Brug den samme forkortelsesmåde gennem hele teksten. Er I flere forfattere til en tekst, så aftal helst fra begyndelsen, hvordan I forkorter de mest almindelige ord. Pas på navne og fagområder Står forkortelsen for et firma, en organisation, uddannelse e.l., bør du undersøge, hvordan de selv forkorter. Eksempelvis adskiller uddannelserne hf og HA sig i skrivemåde. Skriver du inden for et fagområde, bør du undersøge kutymen for, hvad der er den normale forkortelse. Forkortelse af hyppigt anvendte lange ord kan være pladsbesvarende og øge læsbarheden. Det skal tidligt være klart for læseren, at der er anvendt en forkortelse, eksempelvis med følgende formulering første gang ordet bliver forkortet; Master of Public Management (herefter MPM). Bemærk, at der er regler for, hvordan du kan skrive visse titler og forkortelser. Hvis du er i tvivl, bør du tjekke praksis, før du skriver. Du skal heller ikke opfinde egne forkortelser, men respektere ophavsstedets egen praksis. En god passiv Den gode passiv kan give et bedre forløb i teksten: Rådet anbefaler, at ministeren undersøger mulighederne. Det skyldes I modsætning til: Rådet anbefaler, at ministeren undersøger mulighederne. Rådet anbefaler det, fordi En dårlig passiv Den dårlige passiv gør det svært for læseren at afgøre, hvem der gør hvad i sætningen. Med mindre sammenhængen er helt klar, er meningen svær at Variér mellem aktivt og passivt sprog. Med overvægt på aktivt sprog. Men skriver du overdrevent aktivt sprog, kan du risikere at virke omklamrende. Variér din sætningslængde. Som nævnt aldrig over ord i en sætning. Men det kan også give en god sproglig rytme i din tekst, hvis du i ny og næ vælger at pakke ultrakorte udsagn ind i punktummer. Der behøver med andre ord ikke at være både udsagnsled og grundled, før du kan sætte punktum. Meget effektivt. Og dramatisk. Husk ikke at overdrive.

8 Sætningslængde Side 14 Side 15 Tegnsætning Lange sætninger med mange led og indskud er et levn fra kancellistilen. En moderne organisation behøver ikke at gøre brug af denne stil for at fremstå seriøs og professionel. Det er desuden oftest lettest at skrive i korte, overskuelige sætninger. Det gør det også lettere for din modtager at læse teksten. Nederst er et eksempel på et omskrevet uddrag af én af vores egne rapporter. Uddraget er omskrevet som eksempel på, hvordan du ved at gøre sætningerne kortere kan forenkle afsnittet og tydeliggøre den røde tråd. Sæt punktum Når sætninger ender med at blive lange og uoverskuelige, skyldes det ofte et stort forbrug af såkaldte sætningsforlængere som fx idet, hvilket, hvorfor, hvoraf og ligesom. I de fleste tilfælde vil det være meget enkelt blot at sætte et punktum i stedet for. Varier sætningslængden, men overskrid aldrig ord i en sætning. Undgå for mange indskud For de fleste læsere virker det forstyrrende at blive mødt med længere indskud og indskudte sætninger. Hvis det er væsentligt at nævne, hvad der kunne have stået parentetisk, kan du normalt skrive det i en særskilt sætning. Det samme gælder henvisninger til love, regler mv. Skab sammenhæng For at skabe en god og naturlig sammenhæng mellem sætninger især hvis de er korte er det vigtigt at bruge nogle tilsyneladende overflødige småord og vendinger som derfor, imidlertid, naturligvis, også m.fl. De er gode, fordi de binder sætningerne sammen. Her ser du et eksempel på et afsnit, der indeholder en række sætningsforlængere: Det er på baggrund af ovenstående akkrediteringspanelets vurdering, at institutionen indgår i dialog med aftagere udover aftagerpaneler om end denne dialog kun i nogen grad kan betegnes som systematisk og løbende og ikke har fundet en tilfredsstillende form. Videre vurderer akkrediteringspanelet, at det på baggrund af dokumentationsrapporten er uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har fået fra ovennævnte aftagere, ligesom det også vurderes uklart, hvorledes sådanne tilbagemeldinger er blevet anvendt til sikring og udvikling af statistikuddannelsens relevans og kvalitet. Dette afsnit kan du med fordel omskrive til: På baggrund af dette vurderer akkrediteringspanelet, at: Du finder reglerne for komma i Retskrivningsordbogens Det ny komma (Enhedskommaet) blev afskaffet i januar Dansk Sprognævn gik tilbage til det grammatiske komma (det traditionelle komma), som de fleste har lært i skolen kryds og bolle-systemet. Hvorfor? Det ny komma slog ikke an formentlig fordi det krævede større grammatisk kendskab end det grammatiske komma. Dansk Sprognævn indførte en valgfrihed, som de kalder startkommaet altså: Det er valgfrit, om du vil sætte komma foran en ledsætning. At undlade at sætte startkomma giver naturligvis færre kommaer i en tekst. Men det giver til gengæld mere arbejde, rent grammatisk. I Danmarks Akkrediteringsinstitution sætter vi derfor grammatisk komma, da de færreste sprogbrugere er blevet fortrolige med det tidligere nye komma eller undladelsen af startkomma. Det betyder, at vi sætter komma, hver gang der er to sæt kryds og bolle i en sætning. Generelt om kommaer Hvis du kan bruge kryds og bolle-metoden, når du meget langt. Hvis du leder efter udsagnsord, der står i nutid (spiser) eller datid (spiste) eller bydeform (spis, men det forekommer sjældnere), og det tilhørende grundled (jeg/han/hun osv.), vil du derfor ramme rigtigt i de allerfleste tilfælde. Vær opmærksom på, at i bydeformen spis er der et underforstået grundled. Der står faktisk: Du skal spise. På den måde får du et kryds og bolle-sæt, som består af et udsagnsord og et underforstået grundled. Du kan også bruge ordene at, som, der, da, efter at, end, for at, før, idet, inden, indtil, mens, når, om, selvom, siden, skøn, uanset, uden og uden at som tegn på, at du skal sætte komma. Men du kan ikke bruge disse markører automatisk, når der ikke er to sæt kryds og bolle til stede i tekststykket. Eksempler på disse falske markører kan være følgende sætninger, hvor du altså ikke skal sætte kommaer: Det er vigtigt at have styr på sine noter. Mobiltelefonen bruges som en ekstra mulighed for telefonisk kontakt. Der er tvivl om, hvilke af de mange tilsyneladende ens underskrifter på dokumenterne der er ægte. Han tjener mindre end hende. Du skal aldrig gå ud i vintervejret uden hue på. I eksempel nr. 3 ser du, at kommaet er placeret foran hv-ordet og ikke foran der. Det er en regel, du skal huske. Du har to sæt kryds og bolle, men er der et hv-ord i sætningen, skal kommaet altid placeres foran hv-ordet. Institutionen indgår i dialog med aftagere ud over aftagerpaneler. Dialogen er dog kun i nogen grad systematisk og løbende, og den har ikke fundet en tilfredsstillende form. På baggrund af dokumentationsrapporten er det uklart, hvilke tilbagemeldinger institutionen har fået fra ovennævnte aftagere. Det er også uklart, hvordan disse tilbagemeldinger er blevet anvendt til at sikre og udvikle statistikuddannelsens relevans og kvalitet.

9 Side 16 Side 17 De vigtigste kommaregler (grammatisk/tradi- Ved tilføjelser (valgfrit): Skatten stiger, især i Farum. tionelt komma) Altid komma mellem helsætninger: Sommeren er her, og vi får ekstra travlt. Enten er han meget dygtig, eller også er han en god skuespiller. Altid komma (eller et andet tegn som fx semikolon) foran men: Hun er langsom, men dygtig. Trætte, men tilfredse vendte de hjem. Altid komma når bydeform står som helsætning: Husk, du skal køre ad motorvejen. Læs rapporten, og fortæl mig din mening bagefter. Har du to bydeformer, adskiller du dem med et komma. Altid komma foran ledsætninger (sætninger med at, som, der og hv-ord): Vi mener, at Danmark er et godt land. (Her har du to sæt kryds og bolle som i det første eksempel.) Altid komma ved opremsninger: Vi kom, så og sejrede. Mødet var dels for langt, dels for kedeligt. Altid komma efter ledsætninger: Når sprutten går ind, går forstanden ud. (Her har du to sæt kryds og bolle som i det første eksempel.) Aldrig komma efter Kære Hans Hansen/Hej Hans. Ved navnetillæg (appositioner): Hansens hund, Fido, er verdens dejligste hund. Direktøren for firmaet, Ole Olsen, deltog i mødet. politik

10 Side 18 Side 19 politik Dette er vores første politik. Politikken er her efterfulgt af en række gode råd til, hvordan du skriver s. Forventninger til svar Der er ingen forventning fra ledelsen om, at du skal svare på s efter endt arbejdstid, uanset hvem de er fra. Det kan være bekvemt for afsender at sende e- mailen efter fyraften, men det betyder ikke, at du som modtager skal svare med det samme. Hvis du skriver en efter arbejdstid, så sørg for at skrive tydeligt i din , hvornår du forventer svar. Du kan også ved hjælp af indstillingerne i Outlook nemt udskyde leveringen til næste morgen. Så har du fået skrevet din . Husk at sætte autosvar til, hvis du har fravær, også på enkelte dage. Så forventer dine kolleger ikke svar med det samme. Har du brug for et hurtigt svar, så skriv det tydeligt i din . Skriv evt. Haster i emnefeltet og markér en som høj prioritet. Når vi får en ekstern henvendelse, kvitterer vi for mailen inden for to arbejdsdage, så modtageren ved, at deres henvendelse bliver behandlet. lys. Derfor er det en god idé at gemme den private kommunikation til andre kanaler. Kommunikerer du alligevel privat via din , skal du huske at skrive Privat i emnefeltet. Så er en ikke underlagt krav om offentlighed. Brug kun din private til at abonnere på fx private nyhedsbreve, Facebook notifikationer o.l. Sikkerhed Pas på phishing s, der prøver at lokke følsomme data ud af dig. Klik aldrig på links i en , hvis du ikke kender afsender personligt eller fra en faglig sammenhæng. Hvis en vedrører finansielle informationer, vil afsendere som fx Nordea eller Eurocard aldrig bede dig om personlige oplysninger eller om at klikke på links direkte i en . Er du i tvivl, så log altid direkte ind på afsenders officielle hjemmeside og aldrig gennem en. Slet altid mistænkelige s uden at åbne dem. De kan indeholde farlige virus, der inficerer pc en og dermed hele netværket. Smileys Vi bruger ikke smileys, når vi skriver ud af huset. Smileys hører til på de sociale medier. Gode råd Struktur Når du skriver en , er det vigtigt at strukturere den ordentligt. s er ofte informationsrige tekster, og så er det ekstra vigtigt at tænke på den rækkefølge, du serverer informationen i. Derfor: Skriv din væsentligste information til din modtager tidligt i din mail. Skriv så korte mails som muligt. Lav evt. en oversigt i starten over, hvad du vil komme ind på, hvis der er tale om en lang . Brug punktopstillinger, når du skal lave oversigter. Vær konsistent i din måde at opstille punkterne på. Brug afsnitsoverskrifter i din mail, så snart den bliver lang. Gem aldrig handlingsanvisninger eller relevant info til slutningen af mailen. Form Du kan hjælpe din modtager ved at formatere en på en hensigtsmæssig måde. Her er en række gode tips: Lav mellemrum mellem afsnittene. Farver er ok, hvis du kommenterer direkte på en andens . Indhold Præsenterer du indholdet ordentligt? Prøv at sætte dig i modtagerens sted: hvad er vigtigst at vide først? Rækkefølgen i informationen skal give mening. Skriv ind til benet og skriv kun det, der er nødvendigt. Lad være med at gentage dig selv, hvis der ikke er grund til det. Har du valgt en tydelig tekst i emnefeltet? Der skal altid være tekst i emnefeltet, og en sigende tekst gør det meget nemmere at finde en mail igen. Er en mail sendt frem og tilbage mange gange, bør du rette i emnefeltet, så teksten altid svarer til emnet, som kan have ændret sig. Undgå mange Vs. Re. Teksten i emnefeltet skal være lig en overskrift. Start ikke en sætning i emnefeltet, som du så fortsætter i brødteksten. Undgå nye budskaber emnefeltet skal være identisk med indholdet. Privat brug Som udgangspunkt skal du ikke bruge din til private formål. Det er også af hensyn til dig selv, da Statens IT jo kan læse med. Alle dine s skal kunne tåle offentlighedens Smileys kan ofte ikke læses hos mange modtagere pga. mailindstillinger, så brugen er overflødig. Du kan sagtens skrive positivt uden at bruge smileys. Hav en rigtig god dag! Undgå kursiv, som er vanskeligt at læse på en skærm. Brug kun fed, når du skal fremhæve. Undgå understregning, da det ligner links. Brug den samme skrifttype- og farve som i din signatur, det virker mere harmonisk. Sørg for at have en pæn signatur: tekst skal være venstrejusteret, brug en neutral font som fx Arial, placér vores logo nederst. Brug aldrig forskellige farver eller skrifttyper i samme . Er din mail let at svare på? Er der en tydelig handlingsanvisning? Én af de klassiske fejl er at glemme at skrive præcist, hvad din modtager skal gøre. Og hvornår. Sørg for at være tydelig om, hvad du ønsker. Gør handlingsanvisningerne til det centrale i din . Du skal formulere anvisningerne, så de ikke er til at misforstå. Synes du også selv, at det er irriterende at modtage 14 vedhæftninger? Ja! Minimér derfor altid antallet af vedhæftninger. Omvendt er det værd at overveje, om modtageren også ville finde 14 separate mails med én vedhæftning i hver mail irriterende.

11 Side 20 Du kan evt. samle dine vedhæftninger i en zipfil, hvis det er praktisk for modtageren. Skrivestil Hvordan starter din tiltaleform? Start altid førstegangshenvendelser med kære og modtagerens fulde navn. Modtager du et svar retur med hej, er det naturligt at fortsætte mail korrespondancen med hej. Modtager du en førstegangshenvendelse med hej, er det naturligt at svare med hej. Skriver du, som om du er 80 år? Gammeldags og støvet sprog er generelt en dårlig idé, men i en støjer det endnu mere. Er du høflig? Selvom du skal komme til sagen, og selvom -genren er hurtig, så må du ikke glemme at være høflig. Manglende høflighed kan skabe misforståelser og skabe unødige spændinger. Begynd og slut altid høfligt, så er der større chance for, at også det, der står imellem, bliver opfattet som høfligt. En meget kortfattet kan blive opfattet som uvenlig eller ligefrem uforskammet. Er du til stede i teksten? Det er dig, der fortæller noget til modtager, som du vil have modtager til at gøre. Brevet, stolen eller kontrakten gør det ikke af sig selv. Side 21 Brug personlige stedord. Vi skriver jeg, vi og du. Undgå passivt sprog. Det er dig, der handler. Skriv derfor Jeg sender i stedet for Hermed sendes. Afsender/modtager relation Der skal være en tydelig afsender i en. Du skal gøre det klart for modtageren, hvornår du repræsenterer andres udsagn, og når du taler på egne vegne. Du må gerne stå frem i din , dvs. skrive jeg, min, mit osv. Det giver en personlighed. En må gerne være personlig (du skal altid have øje for situationen), men ikke privat. Det er altid dejligt, når man som modtager har en fornemmelse af, at der sidder en person i den anden ende. I meget informationsrige s kan en imødekommende indledning have stor indflydelse på, hvordan modtager tager imod informationen. Det kan fx være en god idé at ønske god rejse eller god fornøjelse, når du giver informationer vedrørende en rejse eller et møde/konference i en . Det giver modtager en følelse af, at de er inkluderet i operationen, og at de er betydningsfulde. Det er okay at bruge forskellige virkemidler til forskellige personer. Vær opmærksom på din sprogbrug og hvilke ord, du vælger. Telefonpolitik

12 Side 22 Side 23 Telefonpolitik Gode råd Litteraturliste Beregning af LIX Dette er vores første telefonpolitik. Politikken er her efterfulgt af en række gode råd til, hvordan vi håndterer telefonopkald. Brug telefonsvareren Sørg for at viderestille din arbejdstelefon til telefonsvarer ved fravær, så du ikke forstyrrer dine kolleger unødigt. Det giver støj på gangene og er irriterende at lytte til. Dette gælder både for kortere og længerevarende fravær, fx når vi alle er til fredagsmøde. Ingen må ringe forgæves Vi skal som offentlig myndighed besvare alle opkald. Hvis telefonsvareren ikke er sat til, træder følgende i kraft: Sidder I flere på kontoret, skal I tage hinandens telefoner, når de ringer. Lav evt. konkrete aftaler med hinanden, så I sikrer, at alle opkald bliver besvaret. Går du tilfældigt forbi et tomt kontor, hvor telefonen ringer, skal du besvare opkaldet og tage imod besked. Sidder du på enekontor, skal du have en aftale med dine naboer om at sætte din telefonsvarer til, når du er syg eller har andet uventet fravær. Dæmp støjen Dæmp ringetonen på din stationære telefon, så vidt det er muligt. Brug din private mobiltelefon med omtanke. Dæmp eller fjern ringetonen og forlad så vidt muligt kontoret, hvis du har behov for at snakke privat. Når journalister ringer Henvis altid til vores egen journalist. Er vores journalist ikke til stede, skal du henvise til dennes stedfortræder. Husk, at du ikke kan udtale dig på institutionens vegne uden først at vende det med ledelsen. Når du får opkald Angiv dit fulde navn. Lyt opmærksomt til den, der henvender sig. Vær venlig og afbryd dem ikke. Kan du ikke selv svare på henvendelsen, kan du være behjælpelig med at finde en anden, der kan. Sørg for at give kontaktoplysninger på den kollega, der kan svare på opkaldet. Tilbyd, at han/hun kan ringe dig op igen, hvis din kollega ikke er til stede, når vedkommende prøver at ringe. Nogle gange er det svært at vide, hvem der kan svare på henvendelsen. I sådan et tilfælde kan du tage imod udførlig besked og love, at vedkommende vil blive kontaktet hurtigst muligt. Sørg herefter for at give besked videre til din chef eller kollega. Afslut samtalen med en høflig frase. Send evt. en som opfølgning på samtalen, så vedkommende er sikker på, at deres henvendelse bliver behandlet. Når du selv ringer Præsentér dig med dit fulde navn, stilling og institution. Husk, at du er repræsentant for vores institution, når du ringer. Vær professionel og høflig, også når du møder modstand. Afslut samtalen med en høflig frase. Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen Skriv og bliv læst (under genoptryk) Frydenlund, 2. udgave, 1. oplag, 2004 Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jacobsen Politikens håndbog i nudansk Gyldendals bogklubber, 4. udgave, 2. oplag, 2004 Henrik Galberg Jacobsen og Peder Skyum- Nielsen Dansk sprog en grundbog De Schønbergske forlag, 1. udgave. 2. oplag, Peder Syum-Nielsen Godt dansk Syddansk Universietsforlag, 2008 Politikens håndbog i nudansk Sproget.dk: Ordbogen.com: Retskrivningsordbogen 45-51: sregler_mv/retskrivningsregler/a /a komma Domstolsstyrelsens sprogpolitik: Bro Kommunikation: Du beregner tallet ud fra antallet af ord pr. sætning og antallet af lange ord (definitionen på et langt ord ifølge LIX er 7 bogstaver!) Du kan fx bruge LIX som vejledende, når du gennemgår din tekst for sproglige fejl. Er LIX tallet over 45, er det et tegn på, at teksten er svær at læse. Parametre: O = antal ord i teksten P = antal punktummer i teksten L = antal lange ord (over 7 bogstaver lange) Formlen kan altså forstås som antal ord pr. punktumlængde lagt sammen med procentdelen af de lange ord i teksten. Man har så følgende skala til at vurdere tallet, der kommer ud: >55: Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster :Svær, fx saglige bøger, populærvidenskabelige værker, ademiske udgivelser : Middel, fx dagblade og tidsskrifter : Let for øvede læsere, fx ugebladslitteratur og skønlitteratur for voksne. <24: Let tekst for alle læsere, fx børnelitteratur. Link til gratis online LIX beregner:

13 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 DK-1260 København K Telefon:

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem)

21 sproglige dødssynder. (og hvordan du undgår dem) 21 sproglige dødssynder (og hvordan du undgår dem) Kære læser Vi håber, at du vil få gavn af vores lille e-bog om klassiske sproglige fejl. Send endelig bogen videre til kollegaer, venner, familie eller

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Program. Sådan læser vi på nettet. Formål og modtager. Skriv til nettet - guidelines. Skriv bedre - 10 gode skriveråd. Webtekster der dur

Program. Sådan læser vi på nettet. Formål og modtager. Skriv til nettet - guidelines. Skriv bedre - 10 gode skriveråd. Webtekster der dur Program Sådan læser vi på nettet Formål og modtager Skriv til nettet - guidelines Skriv bedre - 10 gode skriveråd 1 Brugeren har et ærinde Brugerne skanner teksten for nytteværdi Skimmer de første ord

Læs mere

1. Komma det nye og det traditionelle,

1. Komma det nye og det traditionelle, 5 Sådan sætter du tegn 1. Komma det nye og det traditionelle, Kommaet er det tegn, vi bruger allermest. Men det er også det tegn, der volder flest problemer på dansk. Derfor har vi valgt at bruge en del

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning

Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sætningsskema, helsætningsanalyse og skrivning Sproglig (skrive)stil er ikke noget luftigt og uhåndgribeligt, men et resultat af mere eller mindre bevidste valg af sproglige hjælpemidler. Ordvalget er

Læs mere

Sprogpolitik og skriveguide

Sprogpolitik og skriveguide Sprogpolitik og skriveguide derfor! Vi taber ikke nogen ved at skrive enkelt og letforståeligt. Men vi taber nogen ved ikke at gøre det. Borgerne skal kunne forstå, hvad Københavns Kommune kommunikerer,

Læs mere

Lutter lykke eller surt stress? en håndbog om effektive e-mails

Lutter lykke eller surt stress? en håndbog om effektive e-mails Lutter lykke eller surt stress? en håndbog om effektive e-mails Ellen Bak Åndahl & Susanne Nonboe Jacobsen Lutter lykke eller surt stress? en håndbog om effektive e-mails Frydenlund Lutter lykke eller

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik

SKRIV TIL NETTET. - et hurtigt overblik SKRIV TIL NETTET - et hurtigt overblik Af Nis Hollesen Webmaster Norddjurs Kommune nih@norddjurs.dk Senest opdateret 05.02.2011 Skriv til nettet: Et hurtigt overblik I denne manual kan du få et hurtigt

Læs mere

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution

Dansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Mandag den 10. december 2012 kl. 9.00-10.00. AVU121-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord.

Først skal du oprette dig i systemet, d. v. s. du skal have en såkaldt Googlekonto bestående af en mailadresse og et kodeord. Gmail Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Opret dig i systemet...2 At skrive mails...5 Sende en mail til flere personer...8 Vedhæfte en fil...9 Kladde...10 Signatur...11 Modtagne mails...12 Stjernemarkering...14

Læs mere

God kommunikation i Region Syddanmark. Skriv godt. Skriv klart, ligefremt og bliv forstået

God kommunikation i Region Syddanmark. Skriv godt. Skriv klart, ligefremt og bliv forstået God kommunikation i Region Syddanmark Skriv godt Skriv klart, ligefremt og bliv forstået Introduktion Region Syddanmark er en åben og dialogsøgende organisation. Det skal afspejle sig i vores skriftlige

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens

Type af fejl Eksempler på fejl Rettet til korrekt dansk sammensatte ord. lærene er flinke alarmen giver trykhed priviligeret resource indiferens I 2014 er der kommet en ny elektronisk udgave af Retskrivningsordbogen. Den hedder RO+ og koster i udgangspunktet 80 kr. pr. år. Husk på, at ingen kan huske, hvordan alle ord staves. Det er ikke det, det

Læs mere

KOMMUNIKATION. Tekster på vejle.dk. Ord skal være til at forstå. Undgå Else og Ing. Undgå forkortelser KLAR BESKED

KOMMUNIKATION. Tekster på vejle.dk. Ord skal være til at forstå. Undgå Else og Ing. Undgå forkortelser KLAR BESKED KOMMUNIKATION Ord skal være til at forstå Tekster på vejle.dk Undgå Else og Ing Undgå forkortelser 2014 1 2 KOMMUNIKATION Dagligsprog og fagsprog... 6 Lixtal...7 Begynd med konklusionen... 8 Sæt punktummer...

Læs mere

Tjekliste. Skriv klart, direkte og letforståeligt. Skriv det vigtigste først. Del lange sætninger op.

Tjekliste. Skriv klart, direkte og letforståeligt. Skriv det vigtigste først. Del lange sætninger op. Skriveguide 2007 Tjekliste Skriv klart, direkte og letforståeligt. Skriv det vigtigste først. Del lange sætninger op. Sproget skal være aktivt, konkret og afvekslende. Ordvalg og vendinger skal være nutidige.

Læs mere

1. Opret din nye Google konto

1. Opret din nye Google konto Indhold 1. Opret din nye Google konto... 2 2. Test din nye konto... 5 3. Kom i gang med Gmail indstil sprog til dansk... 6 4. Gmail indhold på skærmen... 8 5. Skriv og send en mail... 9 Til:... 9 Cc:...

Læs mere

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Indhold 1. Hjemmesidens indhold og opbygning 2. Lokal informationsarkitektur 3. Funktionalitet 4. Teknik 5. Tilgængelighed 6. Design 7. Billeder 8. De lokale forsider

Læs mere

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV

Det vigtigste først. Vores guide til et godt CV Det vigtigste først Vores guide til et godt CV Hos Kelly Services vil vi gerne hjælpe dig til at lykkedes på arbejdsmarkedet. Derfor har vi dedikeret noget tid, til at udarbejde en guide, som skal hjælpe

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

[jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk]

[jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk] [jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk] Søg jobbet via Jobnet Du kan se ledige job på Jobnet.dk, og når du har fundet en stilling, kan du søge den. Er der i søgeresultatlisten ved annoncens

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik)

Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Sprogtest til optagelsesprøven (bachelor i journalistik) Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder

Læs mere

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com

Nyhedsbrevsindhold NYHEDSBREVSINDHOLD GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE. Udarbejdet af webdanmark.com Nyhedsbrevsindhold GUIDE TIL AT SKRIVE INDHOLD TIL NYHEDSBREVE Udarbejdet af webdanmark.com SØNDERHØJ 7 DK- 8260 VIBY J F: +45 7020 1629 INFO@WEBDANMARK.COM INTERNET BUSINESS EXPERTS Indhold 1. VÆRD AT

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual

Frydenlunds redaktions- og forfattermanual Frydenlunds redaktions- og forfattermanual 2 Denne manual gælder for Frydenlunds ansatte samt tilknyttede forfattere, korrekturlæsere m.m. Den følger som hovedregel Retskrivningsordbogen (RO) (Se også

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift

Dansk D. Almen voksenuddannelse. Sproglig prøve. (1 time) Prøveafholdende institution. Tilsynsførendes underskrift Dansk D Almen voksenuddannelse Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

Lundtofte Skole 2007/2008 Tekstbehandling WORD. Det vigtigste. Log på computeren med din klassekode. Start tekstbehandlingsprogrammet Word.

Lundtofte Skole 2007/2008 Tekstbehandling WORD. Det vigtigste. Log på computeren med din klassekode. Start tekstbehandlingsprogrammet Word. Tekstbehandling WORD Det vigtigste Log på computeren med din klassekode. Start tekstbehandlingsprogrammet Word. Åbn et nyt dokument. Klik Gem som og giv dit dokument et navn f.eks. Inger om Vietnam Brug

Læs mere

Vejledning i brug af GMAIL (Google)

Vejledning i brug af GMAIL (Google) Vejledning i brug af GMAIL (Google) Send meddelelser Har du ikke prøvet Gmail før? Her har du en trinvis vejledning i, hvordan du skriver og sender meddelelser: Klik på knappen Skriv i venstre side i Gmail.

Læs mere

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation

Den forberedende fase STAR har et bredt kendskab til relevante kandidater, der kan fungere som studenterrepræsentation Notat STAR De Studerendes Akkrediteringsråd Opsamling på de studerendes rolle i institutionsakkreditering Forud for mødet den 28. maj 2014, bad Akkrediteringsinstitutionen (AI) studenterrepræsentanterne

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Lync møde videokonference

Lync møde videokonference 2014 Lync introduktion Lync møde videokonference 1 Kontrollerer at dit udstyr er klargjort og parat 1 Hvordan det virker 1 Udstyr 1 Lyd 1 Video 3 Eksterne partnere og Lync 3 Ad hoc møde med interne og

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7

Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Kvikke sider om rapportskrivning: Word-7 Målet med denne vejledning er, at du ved hvordan du opstiller en rapport, og hvad den skal indeholde. Det er vigtigt, at en rapport er let læselig, overskuelig

Læs mere

D E S I G N M A N U A L

D E S I G N M A N U A L D E S I G N M A N U A L 2 0 1 2 SKRIFTTYPER Velkommen Formålet med denne designmanual er at give et simpelt og overskueligt overblik over de mange grafiske muligheder, som DGI-universet råder over. Helt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte.

Amino Annonceguide. Annonceguiden er et uddrag af Martin Thorborgs bog E-pusher og med hans 14 års e-handels erfaring, så er det en god ide at lytte. Amino Annonceguide Kære Amino Annoncør Vi er rigtigt glade for at du vil annoncere på Amino og vi vil gøre vores yderste for at du får en god oplevelse og får de kunder du forventer at få og lidt til.

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

E-mail - Elektronisk post

E-mail - Elektronisk post E-mail - Elektronisk post Internettets elektroniske postsystem, e-mail, ligner i sin funktion og opbygning, det almindelige postvæsen meget. Den væsentligste forskel er hastigheden. Der går sjældent mere

Læs mere

Viderestilling af Lync klient (skærmtelefon)

Viderestilling af Lync klient (skærmtelefon) Indhold Viderestilling af Lync klient (skærmtelefon) Indledning: Undgå at miste opkald på en Lync klient... 2 Ring samtidig på mobilen, når Lync ringer.... 2 Viderestil alle opkald fra Lync til mobiltelefon.

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

E-mail politik Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013

E-mail politik Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 E-mail politik Kriminalforsorgen i Grønland marts 2013 Indhold 1. Indledning... 3 2. Introduktion... 3 3. Brugen af e-mailsystemet... 3 4. God e-mailkultur... 4 5. Vigtige sikkerhedsmæssige forhold...

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

ipad for begyndere, modul 3

ipad for begyndere, modul 3 10052014AS ipad for begyndere modul 3 E-mail elektronisk post Generelt om mails E-mails er i princippet det samme som breve. Ligesom et brev kan indeholde både tekst og fotos, kan en e-mail det samme.

Læs mere

Skærmlayout på websiden

Skærmlayout på websiden Skærmlayout på websiden Af Kaj Søndergaard En bog i et flot layout er dejlig at få i hånden. Man får lyst til at bladre i bogen for at finde ud af om indholdet ser ud til at være værd at ofre tid på. Hvis

Læs mere

Skifte til Outlook 2010

Skifte til Outlook 2010 I denne vejledning Microsoft Microsoft Outlook 2010 ser meget anderledes ud end Outlook 2003, og vi har derfor oprettet denne vejledning, så du hurtigere kan komme i gang med at bruge programmet. Læs videre

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0

3OMSTILLING. Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 3OMSTILLING Manual til 3Omstilling Webklient for brugere V2.0 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION... 3 2. MINIMUMSKRAV FOR WEBKLIENT... 3 3. LOG IND... 3 4. HURTIGT OVERBLIK... 3 5. ÆNDRING AF STATUS...

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted). Brugervilkår og andre gode ting, som du bør vide for at være sikker online. Sikkerhed er alles ansvar En del af IKEA ånden er "jeg gør min del, du gør din del, og sammen gør vi en masse." Dette gælder

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS

Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS Stylesheet for artikler til tidsskriftet NyS eller hvordan man får redaktionen til at klappe i hænderne og indlægger sig uvisnelig hæder Overordnet: Formaterne i dette stylesheet skal generelt overholdes.

Læs mere

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE)

E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) E-MAIL G-MAIL (GOOGLE) Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: G-mail Side 1 G-mail E-mail: Det engelske ord mail betyder post. E står for elektronisk. E-mail betyder altså elektronisk post. Elektronisk post

Læs mere

Webredaktørens værktøjskasse

Webredaktørens værktøjskasse Webredaktørens værktøjskasse Indledning Hjemmesider er i dag en nødvendig kommunikationskanal for alle virksomheder, organisationer og myndigheder. Netkommunikation kræver tid og viden. En vellykket hjemmeside

Læs mere

F-modul 3: Sprog og argumentation

F-modul 3: Sprog og argumentation F-modul 3: Sprog og argumentation Den måde vi kommunikerer på, ændrer sig hele tiden, afhængigt af situationen. Vores sprog afhænger af hvem vi taler med. Vi taler anderledes til børn end til voksne, ligesom

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU E-MAIL

SÅDAN BRUGER DU E-MAIL VEJLEDNING l E-MAIL SÅDAN BRUGER DU E-MAIL I vejledningen bruger vi det gratis e-mailprogram gmail som eksempel til at vise, hvordan man bruger e-mail. DU SKAL I FORVEJEN KUNNE: Bruge en browser og gå

Læs mere

E-mails fra det offentlige til borgerne

E-mails fra det offentlige til borgerne E-mails fra det offentlige til borgerne Hvordan skriver det offentlige egentlig til borgerne? Det er der næsten lige så mange svar på, som der er ansatte... Men der findes sprogpolitikker, der findes retningslinjer

Læs mere

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM

Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM Bogfunktionen eller Slægtsbogen i FTM En blandt mange af Family Tree Maker s styrker er evnen til at præsentere data på mange forskellige måder, og i dette skrift vil bogfunktionen blive gennemgået. Funktionen

Læs mere

Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål on-line på www.jmaforum.dk. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse.

Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål on-line på www.jmaforum.dk. Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse. JMA on-line support Vi arbejder hele tiden på at forbedre dine muligheder for at få den bedste supporthjælp og gøre den så tilgængelig for dig som muligt. Det er nu muligt at oprette dit supportspørgsmål

Læs mere

Giv tid Alle former for volontør arbejde penge indsamling, rejser mm. Søg Søg felt.

Giv tid Alle former for volontør arbejde penge indsamling, rejser mm. Søg Søg felt. Above the fold analyser For at evaluere placering af de vigtigste links og elementer på forsiden, har jeg analyseret 18 tilfældige hjælpeorganisationers hjemmesider inklusiv Red Barnet Danmark. Jeg analyserede

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære:

I dette forløb arbejder eleverne med helsætninger og ledsætninger. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære: Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Oprettelse af nyhed / Upload af fil på Iserasuaat

Oprettelse af nyhed / Upload af fil på Iserasuaat Oprettelse af nyhed / Upload af fil på Iserasuaat Dette er en vejledning i oprettelse af fagnyheder og upload af filer til placering på allerede definerede listevisninger i Iserasuaat. 1 Login 1: Gå til

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE

DEN GODE PRESSEMEDDELELSE DEN GODE PRESSEMEDDELELSE Typer af pressemeddelelser Den eventbaserede Man får omtale ved at udsende en klassisk pressemeddelelse, der knytter sig til en begivenhed. Den analysebaserede Man får omtale

Læs mere

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem

Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Vejledning til udskrivning af etiketter/labels og konvolutter i Blåt Medlem Blåt Medlem giver mulighed for at udskrive etiketter/labels og kuverter til medlemmerne af den enhed man er medlemsansvarlig

Læs mere

PDC Helpdesk Brugervejledning

PDC Helpdesk Brugervejledning PDC Helpdesk Brugervejledning PDC Helpdesk November 2013 Indhold 1 Introduktion... 3 2 Brug af browser eller e-mails... 3 3 Log på PDC Helpdesk... 4 4 Oversigts side for sager... 5 4.1 Oversigt over eksisterende

Læs mere

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app.

Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. Vejledning i upload af serier til Danske tegneseriskaberes app. En kort intro Version 1.2 22/11/2012 Danske Tegneserieskabere har lavet appen for at give medlemmer og andre en nem adgang til at publicere

Læs mere

Tips og tricks til jobsøgning

Tips og tricks til jobsøgning Tips og tricks til jobsøgning Hvordan søger du målrettet et job? Opstil dine jobmål Tænk på indhold, branche, arbejdstid og geografi. Lav grundig research Søg viden om jobbet og virksomheden. Brug internettet

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Kernekunderne: Iværksættere og lokale mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring med salg og marketing Har arbejdet

Læs mere

A Publication of Company XYZ

A Publication of Company XYZ A Publication of Company XYZ En guide for studerende om LinkedIn I guiden her får du tips til, hvordan du laver en grundlæggende LinkedIn-profil, og hvordan du kan bruge den til at synliggøre dig selv

Læs mere