Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2011 Institution Campus Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX DIO (engelsk, dansk, samtidshistorie, international økonomi) Morten Bjerre Bach, Britta N. Villumsen, Louise Sloth Andersen, Ole Blak Hjortshøj/OH hh11okoc10 DIO 3C ØKO Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 ENGELSK i DIO-forløbet MBJ DANSK i DIO-forløbet BNV Samtidshistorie i DIO-forløbet - LSA INTERNATIONAL ØKONOMI - OH Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Side 1 af 17

2 Titel 1 ENGELSK Fra samlet kompendium om årets emne MIGRATION er læst og arbejdet med følgende: 1. Ranbir Sahota: Chameleon 2. Invasion by Poles hits lazy Britain, The Economist, March 23, Immigrant Britain, The Sunday Times, February 19, American Land, Bruce Springsteen, Suki Kim: Fresh off the Boat in Queens, American Issues The Americano Dream, The Economist, July 14, Chimamanda Ngozi Adichie: The Thing Around your Neck, American Issues My Son the Fanatic : Hanif Kureshi, Once again, Ireland s young prepare to leave, The Guardian, 28 February, Young, self-reliant, educated: portrait of UK s eastern European migrants, The Observer, January 17, Migrants from new EU states increases London homeless tally, The Guardian, July 5, Kvantitativ og Kvalitativ Metode ved Jens Thisted, Non-fiction: How to read a text, Contexts page Fiction: How to read a novel and a short story, Contexts pages Blooms Taxonomi HHX-håndbogen - til studieområdet Jeanette Hassing m. fl. Systime 2010 Humaniora side Engelsk Det internationale område side Film: Crossing Over 20 lektioner af 45 minutter Eleverne arbejder med analyse af engelske litterære og sagprosatekster med fokus på migration og kulturelle forskelle. Indføring i centrale aspekter af det globale som optakt til Det Internationale Område (DIO) og som selvstændigt tema, Migration, i faget engelsk, herunder national identitet i den globale verden, kulturmøder og kultursammenstød, immigrationserfaringer og stereotyper. Der drages paralleller til første års kulturstof, med brug af f.eks. Geert Hofstedes kulturelle dimensioner. Klasseundervisning, præsentationer, rollelæsning, pararbejde, gruppearbejde, internetsøgninger på diverse websites, terminologitræning samt forskellige skriftlige øvelser. Side 2 af 17

3 Titel 2 DANSK I Dansk har eleverne med udgangspunkt i: Studiehåndbogen på HHX, haft en gennemgang af afsnittet om Dansk, herunder præsentationen af de tre hovedområder: Litterær analyse, sproglig analyse og medieanalyse. Eleverne startede med en kort repetition af: Det kulturelle møde, med en præsentation af de forskellige kulturteoretikere: Hofstede, Gesteland, Hall og Gullestrup. Herefter eksemplificeredes hvordan danskheden opstår i 1800-tallet som konstruktion: fælles sprog, natur, historie, fjender. Eksemplificeret ved H.C. Andersens: Danmark, mit Fædreland!, 1850 digtet blev præsenteret i forhold til de ovenstående: natur, sprog, historie (guldaldermotivet) og den fælles ydre fjende. Herefter DFs valgvideo fra 2007, samme spørgsmål om hvad der definerede danskheden heri svaret: stort set ens i forhold til romantikken, men hvor man i 1800 tallet ikke var globaliserede er det tilfældet i 2007, DFs fjendebillede fremstilles meget tydeligt som nu Islam/den arabiske verden. Herefter Natasjas: Giv mig Danmark tilbage, også fra Danskheden præsenteres her som: mangfoldighed men teksten og videoen spiller også på en karikeret pastiche over de traditionelle/romantiske Danmarksbilleder, folkedragter, Dybbøl Mølle etc. Diskussion af Geert Hofsteedes løgdiagram i forhold til hvilket niveau de forskellige Danmarksbilleder inddrager: Symboler, helte, ritualer, værdier. Her kunne man inddrage Gullestrups akser i samme. Herefter Natasjas: I Danmark er jeg født, der ligeledes kan ses som en pastiche på H.C. Andersens: Danmark, mit Fædreland! men hvor baggrunden for ønsket om det globaliserede og mangfoldige samfund også forklares i den dobbelte identitet og fremstilling af det moderne globaliserede individ, der henter inspiration fra mangfoldige kulturer og hvor den etnocentriske holdning afløses af et komplekst kulturbegreb i mødet med det fremmede der fremmede noget der beriger frem for noget jeg møder med angst. Efterfølgende arbejdede eleverne videre til hvordan man møder fremmede kulturer klassediskussion af hvad det vil sige at være integreret. Efterfølgende uddrag af: Peter Elsass: Håndbog i kulturpsykologi et fag på tværs: Indvandring og globalisering, definitionerne af: Integration, assimilation, segregation, marginalisering. Herefter eksemplificeres disse med danske immigranter i Argentina et eksempel på integration. Et eksempel på marginalisering med Jonestown. Følgende blev der arbejde med emner til den skriftlige opgave, litteratursøgning, besøg på biblioteket. Som afslutning på den første uges undervisning blev der fredag i sidste modul vist programmet: Sandheden om danskerne 1, TV2, 30 minutter, udenlandske journalister der portrætterer danskerne, her med journalister fra Australien, Jordan og Kina. Fokus på kongehuset. Er valgt frem for: Jo Brand. Danskerne set med andre øjne. Heri Berusede Danmark. Druk og madglæde. TV2, 2008, som også var i kompendiet. Side 3 af 17

4 I uge 2, startede vi med en kort repetition af uge 1 herunder redegørelse for den valgte progression i ugens løb og i den kommende uges forløb. Herefter videre med oplæsning af: Per Højholts: Susannes monolog om tåregas, 1982 genrebestemme, det hermeneutiske i fortolkningen. Anvendelsen af litterære/sproglige begreber i gennemgangen af teksten. Hvad er tekstens budskab? Nødvendigheden af forforståelse i den hermeneutiske tolkning, arbejde med en forforståelse for at få en forståelse for den svære tekste, eksemplificeret ved: Meir Aaron Goldsmiths uddrag af: En jøde. 1845, herunder en historisk forståelse for jødernes situation som forfulgt folkefærd gennem de sidste 200 år fra starten af 1800-tallet og frem til 2.vk. Følgende arbejdede vi videre med temaet: Sort/hvid - Den sortes fremstilling i litteratur, kunst og medier/reklamer Formål: fra racistisk fremstilling af de sorte som en darwinistisk evolutionsmæssigt underudviklede race til det hvide hus på 100 år Hvorfor hedder det nu flødeboller? Johs. V.Jensen. Negren (1907) læses kort diskussion omkring genre. Dernæst se og høre Jeg har set en rigtig Negermand 4-årige Bo synger i Dernæst kort præsentation af negren hvordan er fortællerens syn på den sorte i Johs. V. Jensens novelle. Herefter historien om Det sorte apotek i Vejle herunder Stom P.s tegning fra Vejle 1917 Wally fra St.Thomas, der fulgte med fra De vestindiske øer. Reklamen: Når jeg bliver hvid andre eksempler på reklamer eks. kaffe. Det delte USA syd/nord den gang og nu. Afslutte med kritikken: Jens Galschiøts figur: Survivial of the Fattest. & P. H. s: Ulandsvisen, 1967 læse og høre den Det sidste tema i uge to var: Appelsiner i kunstens verde. Uddrag af Heksefeber, snak om syndebukteori projektion, kronologi I forhold til syndebukke dvs. hvornår har hvem været syndebukke historisk set? Fra hekse til tørklæder? Eleverne læste følgende tekster: Tove Ditlevsen: Novellen: Appelsiner, 1948 Edvard Petersen. Udvandrere på Larsens plads Alexandra Croitura installation, armbånd hvor der står: Immigrant Leif Panduro. Novellen: Uro i forstæderne. Omar Dharir. Biografi: Det tabte paradis, lektioner af 45 min. Eleverne har primært arbejdet med analyse og fortolkning af forskellige danske tekster i henhold til det udvidede tekstbegreb. Fokus har været på det overordnee emne migration og kulturforskelle, men også den historiske vinkel på emnet har været inddraget. Herudover har undervisningen været centreret om at gøre eleverne i stand til at udarbejde en selvstændig problemformulering, hvor to eller flere fag indgår og hvor de taksonomiske niveauer imødeses. Klasseundervisning, gruppearbejde og gruppefremlæggelser samt pararbejde om diverse tekster. Side 4 af 17

5 Titel 3 Samtidshistorie Fra samlet kompendium om årets emne MIGRATION OG VELFÆRD er læst og arbejdet med følgende: Peter Bejder & Kim Boye Holt: Fra Huguenotter til afghanere Indvandringens historie i Danmark, Systime 2003, side 44 46, , Henrik Bonne Larsen & Thorkil Smitt: Verden i nyeste tid Fra kold krig til krigen mod terror, Systime 2008, side Kristian Hvidt: Danske veje vestpå en bog om udvandringen til Amerika, Politikens forlag, 1976, side , Bent Jensen: De fremmede i dansk avisdebat. Fra 1870 erne til 1990 erne, Spektrum, Rockwool fondens forskningsenhed, 2000, side , Bent Jensen: Indvandringen til Europa. Velfærdsstat og integration, Gyldendal 2005, side 38-64, Derudover er arbejdet med bogen Jeanette Hassing mfl.: hhx-håndbogen til studieområdet, Systime Kapitel 4 Fagenes metoder Samtidshistorie s Dansk indfødsretsprøve december moduler af 45 minutter Eleverne arbejder med historiske fremstillinger med et fokus på migration og velfærd samt kulturelle forskelle. Desuden arbejdes med metode og tværfaglige problemstillinger. Klasseundervisning, pararbejde,(matrix)gruppearbejde. Eleverne har primært i grupper arbejdet ved hjælp af de historiske fremstillinger, hvor opgaverne særligt bestod i at overskue stort materiale, finde relevante oplysninger om udvalgte, overveje metodiske problemstillinger og sætte de udvalgte emner i relation til andre fag og deres metode. Side 5 af 17

6 Titel 4 International Økonomi Fra samlet kompendium om årets emne MIGRATION er læst og arbejdet med: IØ fagets metodik / IØ-fagets metode Metodebegrebet i IØ - spørgeformer Fremtidens velfærd og globalisering. Kapitel 5: Det ydre pres på velfærdssamfundet. Velfærdskommissionen, marts Desuden er der hentet tabeller og grafer om migration i Danmark fra: Dansk Økonomi efterår Kapitel III + IV. Det økonomiske råd. Danmarks Statistik - Indvandrere i Danmark HHX håndbogen - til studieområdet Jeanette Hassing m.fl. Systime 2010 Det internationale område s lektioner af 45 minutter Eleverne har arbejdet med IØ-fagets spørgeformer / metodik anvendt på emnet migration. Især har fokus været omkring En god redegørelse og En god analyse samfundsøkonomisk Undervisningen har været en blanding mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde Side 6 af 17

7 Titel 5 Side 7 af 17