Kandidatafhandling. Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud-studiet Juridisk Institut Afleveret den 31. januar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling. Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud-studiet Juridisk Institut Afleveret den 31. januar 2012"

Transkript

1 Kandidatafhandling - Kapitalselskabers udlån til kapitalejere Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud-studiet Juridisk Institut Afleveret den 31. januar 2012 Vejleder: Henrik Ejsbøl Censor : Forfatter Jakob Overby Traberg Cpr-nr. Antal anslag:

2 Executive Summary Title: Loan to shareholders, Author Jakob Overby Traberg Copenhagen Business School 2012 March 2009, the Minister for Economic and Business Affairs submitted a draft for a new Companies Act (L ). The draft which was based on the Committee for Modernizing Company Law s recommendations allowed loan to shareholders under certain conditions. However when the Companies Act was adopted, the ban against loans to shareholders was retained. On this background the thesis address the following main question: What is the reasons for the ban in the Companies Act 210 against loans to shareholders, and is it relevant to retain the ban? The purpose of this thesis is to investigate the law of the Companies Act regarding loans to shareholders in order to answer the thesis main question. First the main purpose for the Companies Act is investigated, after this the thesis goes one level deeper into the legal framework, to find the reasons for the ban against loans to shareholders. The Danish Act is compared with Companies Acts in other European countries to see if these countries also ban loans to shareholders. The thesis will then discuss whether the ban is relevant compared to the primary stated purpose for creditor protection. The thesis argues that the Danish ban against loans to shareholders, meets the purpose for creditor protection for companies whit negative profit and loss accounts, and if loans exceeds the profit and loss accounts. If loans do not exceed profit and loss accounts the ban does not protect the creditors, because the shareholders will have other ways to transfer funds to the shareholder such as dividend and purchase for own shares. Therefore there are reasons to consider whether the Danish ban should be changed so that loans could be allowed under certain conditions such as suggested by the Committee for Modernizing company law.

3 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsninger Anvendte forkortelse og definitioner Model og metodevalg Fastlæggelse af problemformulering Informationssøgning Overblik og bearbejdning Analyse og vurdering Konklusion Kildekritik Historisk udvikling af selskabsloven Formål Tiden for egentlig lovgivning Første lov Skelsættende love Delkonklusion Bestemmelser om udlån til kapitalejere Formål Historisk gennemgang Den nye selskabslov Motivation for reglerne Udvalget til Modernisering af Selskabsretten Høringssvar Skatteministeriet Folketinget... 26

4 Pressen Delkonklusion Regler om aktionærlån i andre lande Formål EU-selskabslov SE-selskabet England Tyskland Norge Sverige Delkonklusion Relevans af de danske forbudsregler Formål Beskyttelse af kreditorer Minimumskapital Delvis indbetaling af selskabskapital Selvfinansiering Køb af egne kapitalandele Udlodning til kapitalejeren i form af udbytte EU-rettens muligheder for at undgå det danske forbud om udlån Case-gennemgang: tre aktuelle sager. Hvilken betydning har 210 i forhold til kreditorbeskyttelsen, hvilken effekt vil ændring af 210 til ubetinget tilladelse have, og hvilken betydning vil ændring af 210 til bestemmelser som foreslået i det oprindelige lovforslag til en ny selskabslov have for kreditorbeskyttelsen? Scenarie 1. Forbuddet i Selskabsloven 210 som det er i dag Scenarie 2. Delvis tilladelse af udlån til kapitalejere som foreslået oprindeligt i L Scenarie 3. Ophævelse af selskabsloven 210, altså fuld tilladelse af udlån til kapitalejere Håndhævelse af SEL

5 8.6 Delkonklusion Konklusion Perspektivering Revisionspligt og elektroniske regnskaber Litteraturfortegnelse Bilag

6 1. Indledning I oktober 2006 nedsatte Økonomi- og Erhvervsministeren Udvalget til Modernisering af Selskabsretten. Udvalget, som blev sammensat af en bred gruppe repræsentanter fra relevante erhvervsorganisationer, fik til opgave at gennemgå den nuværende selskabslovgivning med henblik på en modernisering. Moderniseringen skulle omfatte en fuldstændig gennemskrivning af de eksisterende selskabslove. Blandt de emner, som skulle drøftes, var også de eksisterende regler i hhv. aktie- og anpartsselskabsloven, som forbød selskaber at yde lån til ledelsen eller til kapitalejeren. Moderniseringsudvalgets arbejde udmundede sig i et udkast til et lovforslag til en ny selskabslov. I udvalgets udkast til en ny selskabslov var det tidligere forbud mod udlån til kapitalejer samt ledelse modificeret, så det nu ville være muligt for et selskab under visse betingelser at foretage udlån til selskabets kapitalejere og ledelse. 25. marts 2009 fremsatte Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen lovforslag 170 (L170), forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). L170 fulgte Moderniseringsudvalgtes forslag vedrørende udlån til kapitalejere og ledelse og indeholdt en lempelse i forhold til det tidligere forbud mod udlån til kapitalejere og ledelse. I henhold til lovforslag L170 ville udlån til ledelse og kapitalejere være tilladt under visse forudsætninger. Da selskabsloven blev vedtaget 9. maj 2009, var L170 s forslag om en mere lempelig udlånsregel droppet, og det tidligere forbud mod udlån videreført. I forbindelse med mit virke som revisor har jeg gentagende gange konstateret overtrædelser af Selskabslovens bestemmelser vedrørende udlån til kapitalejere og ledelsen. Disse overtrædelser er efterfølgende påtalt over for det respektive selskab, ofte gentagende gange, uden at forholdet ændrer sig. Dette skyldes formentligt, at selskaberne ikke har oplevet konsekvens ved overtrædelsen af bestemmelserne tidligere. Udlåns forbuddet haft opmærksomhed i revisors hverdag. Dels som følge af revisors forpligtelser ved konstatering af overtrædelse af Selskabsloven, dels da det ikke er usædvanligt med ulovlige udlån til kapitalejere. Derfor blev Moderniseringsudvalgets arbejde samt den efterfølgende lovbehandling vedrørende bestemmelserne om udlån til kapitalejere og ledelse også fulgt fra sidelinjen. 1

7 Efter lovbehandlingen, som resulterede i en videreførelse af det hidtidige forbud, skete der pludselig, en for mig, uventet reaktion fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Jeg oplevede, at flere af vores klienter havde fået en skrivelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med påtale om indfrielse af de ulovlige udlån, som der var konstateret i de pågældende selskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens henvendelser samt debatten i forbindelse med lovforslaget, som skulle tillade lån til kapitalejer, begyndte at sætte tanker i gang i mit hoved om disse bestemmelser om udlån til kapitalejer og ledelse. Disse tanker har resulteret i nærværende afhandling, hvor jeg ønsker at undersøge bestemmelserne nærmere. 2

8 2. Problemfelt Udvalget til Modernisering af Selskabsrettens forslag om ophævelse af Selskabslovens daværende forbud mod udlån til kapitalejere og ledelse, et forslag, som Økonomi- og Erhvervsministeren senere videreførte i regeringens lovforslag 170, skabte debat i både folketinget, pressen og i erhvervskredse. Forslaget kom efter en periode, hvor revisorer gentagende gange havde klaget over, at revisors påtale i selskabers revisionspåtegning i selskaber, som ydede ulovlige udlån, ikke blev fulgt op af myndighederne. Den manglende reaktion fra myndighedernes side kunne opfattes, som om myndighederne ikke anså disse ulovlige udlån som alvorlige, ej heller som en trussel mod selskaberne. På denne baggrund ville en ophævelse af forbuddet mod udlån til kapitalejere også give mening. De politiske forhandlinger endte med, at forslaget om at tillade udlån til kapitalejere m.fl. blev droppet, og det eksisterende forbud blev videreført. Efterfølgende har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretaget en målrettet kontrolindsats rettet mod selskaber, som ikke overholder udlånsforbuddet. Ovenstående begivenheder har givet anledning til overvejelser om, hvorfor der i den danske selskabslov skal være et forbud mod økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v. Dette spørgsmål vil nærværende afhandling omhandle. 2.1 Problemformulering Opgavens hovedspørgsmål kan med udgangspunkt i ovenstående problemfelt formuleres som følgende: Hvad er årsagen til forbudsbestemmelserne i selskabslovens 210 vedrørende forbud mod kapitalselskabers udlån til kapitalejere og ledelsen, og er det relevant at opretholde forbuddet? Jeg vil analysere problemstillingen gennem behandling og besvarelse af følgende arbejdsspørgsmål: - Hvad er hensigten og baggrunden for selskabsloven herunder særligt bestemmelserne i 210? Jeg vil indlede opgaven med at undersøge baggrunden for indførelsen af selskabsloven. Undersøgelserne vil tage udgangspunkt i den historiske retsudvikling inden for selskabsretten frem til seneste selskabslov. Jeg vil forholde mig til de historiske drøftelser vedrørende udlån til kapitalejere. 3

9 - Hvad var argumentationen imod afskaffelse af de hidtidige forbudsbestemmelser ved behandlingen af den nye selskabslov? Jeg vil analyse, hvilke argumenter der er blevet fremført for opretholdelse af udlånsforbuddet. Analysen tager afsæt i høringssvar, debat i Folketinget, Udvalget til Modernisering af Selskabsrettens arbejde samt andre skrevne kommentarer i fx tidsskrifter. - Hvordan er tilsvarende regler i EU-retten samt i Sverige, Norge, England eller Tyskland? I forhold til at kunne forholde sig til relevansen af de danske regler vil specialet også omhandle en analyse af, hvordan lovgivningen i lande omkring os behandler udlån til kapitalejere og ledelse. Analysen tager udgangspunkt i EU-rettens regler samt nærmere analyse af regler for udlån til kapitalejere i Sverige, Norge, England og Tyskland. - Hvordan håndhæves forbuddet mod udlån til kapitalejere og ledelsen? Specialet vil vurdere, hvorledes myndighederne håndterer håndhævelsen af forbuddet. Vurderingen vil tage udgangspunkt i de muligheder, som lovgivningen giver til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forlængelse af deres regnskabskontrol. 2.2 Afgrænsninger Specialets vurderinger og konklusioner tager primært afsæt i selskabslovens bestemmelser. Der er ved behandling af specialets emner ikke skelet til særlovgivninger for fx børsnoterede selskaber og finansielle selskaber samt etiske regler om god selskabsledelse. Selskabslovens regler om økonomisk bistand omhandler både kapitalejere og ledelse i selskabet samt disse evt. nærtstående personer. Specialets besvarelse af hovedproblemstillingen bliver besvaret i forhold til kapitalejere. Ved kapitalejere er forudsat, at denne er en fysisk person og ikke en juridisk person. Der er endvidere ikke taget stilling til minoritetsejeres problemstillinger i forbindelse med tilladelse af udlån til kapitalejere, da tilgangen til specialet har været i forlængelse af en opstået problemstilling i forhold til mit arbejde som revisor. Vores typiske klienter omfatter selskaber med få kapitalejere, og minoritetsejeres problematikker er meget sjældne i vores segment. 4

10 Materialet, som specialet bygger på, baserer sig, for så vidt angår den del omhandlende fremførte argumenter for opretholdelse af forbuddet, udtalelser som argumenterer for, hvorfor det ikke skal tillades for selskaber at foretage udlån til kapitalejere og ledelse i et selskab. Derfor kan specialets argumentation til tider opfattes som værende ensidig i forhold til primært at forholde sig til, hvorvidt fremførte argumenter for afskaffelse er relevante, frem for at diskutere, om det er relevant at tillade udlån. Skæringsdato for informationsindsamlingen er sat til den 31. december Begivenheder og informationer efter denne dato er ikke medtaget i specialet. 2.3 Anvendte forkortelse og definitioner Definitioner: I specialet henvises ofte til selskabsloven eller, hvor jeg har vurderet det som værende hjælpende for forståelsen, den nye selskabslov. Ved selskabsloven/den nye selskabslov henvises til LBK nr. 322 af 11/04/2011. Forkortelser: Der er i specialet benyttet følgende forkortelser: LBK: Lovbekendtgørelse BEK: Bekendtgørelse SEL: Selskabsloven ÅRL: Årsregnskabsloven L170: Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber L170 (samling ) som fremsat den 25. marts

11 3. Model og metodevalg Nærværende afhandling er udarbejdet ud fra en overordnet strukturmodel over specialet. Formålet med modellen er at klarlægge de sammenhænge, der er mellem de enkelte elementer, der indgår i specialet. Herudover kan modellen anvendes til at illustrere, hvordan problemformuleringens arbejdsspørgsmål besvares. Nedenstående diagram viser den proces, der er fastlagt for at nå frem til vurderingerne i specialets konklusion. Problemfelt Analyse og vurdering Metodevalg Det lovmæssige grundlag Løbende evaluering Dataindsamling Hensigten med bestemmelserne Bestemmelserne i andre lande Konklusion Vurdering af relevans af bestemmelserne Figur 3.1 Strukturoversigt for specialet Diagrammet skal forstås således, at analysen udarbejdes på baggrund af en løbende vurdering af de enkelte elementer. Ud fra problemfeltets udformning anvendes dels den beskrivende undersøgelse og dels den problemidentificerende og forklarende undersøgelse. Formålet med opgaven er at udforske forhold, som er mindre kendte. Jeg ønsker at undersøge selskabslovgivningen og redegøre for lovens bestemmelser om udlån til kapitalejere. På baggrund af redegørelsen ønsker jeg at komme med en vurdering af, hvorvidt de danske bestemmelser er relevante set i forhold til de argumenter, som har været fremført ved vedtagelse af reglerne, samt i forhold til de øvrige muligheder, selskabsloven giver for overførelse af midler til kapitalejeren. Med i vurderingen inddrages også, hvordan tilsvarende regler er i lande som England, Tyskland, Norge og Sverige. Til sidst inddrages myndighedernes kontrol af selskabslovens udlånsforbud, da mine erfaringer er, at reglerne ikke respekteres af kapitalejerne, hvis håndhævelsen er for tilfældig. Analysen vil blive foretaget som en kvalitativ analyse, hvor jeg gennem indtryk og erfaringer samt indsamling og sammenfatninger vil vurdere de identificerede problemer og besvare de fastlagte spørgsmål. Mine data vil således bestå af 6

12 kvalitative data i form af lovbekendtgørelser, høringssvar, betænkninger, artikler, offentliggjorte domme samt faglitteratur. I det følgende vil jeg redegøre for den metodemæssige tilgang til opgaveløsningen, herunder i relation til strukturoversigten i figur 3.1. Herudover har jeg valgt at arbejde ud fra en fastlagt arbejdsproces, der skal sikre, at den røde tråd i opgaven bliver synlig for læseren. Problemformulering Informations -søgning Overblik og bearbejdning Analyse Vurdering Konklusion Figur 3.2 Arbejdsproces 3.1 Fastlæggelse af problemformulering De danske selskabsreglers bestemmelser for udlån til selskabets ejere og ledelse har gennem den danske retshistorie været præget af skiftende holdninger til, hvorvidt sådanne udlån skulle være tilladt eller forbudt. Senest rejste debatten sig på ny, da Udvalget til Modernisering af Selskabsretten i deres udkast til en ny selskabslov i 2008 foreslog, at det daværende forbud mod udlån til selskabets ejere skulle lempes. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten foreslog, at det skulle være tilladt at foretage udlån til selskabets ejere, såfremt lånet opfyldte visse betingelser. Udvalgets anbefalinger var medtaget ved førstebehandlingen af den nye selskabslov, men ved lovforslagets anden behandling var regeringens forslag om at tillade udlån til kapitalejere og ledelsen udgået og det tidligere forbud videreført. Specialet ønsker at gennemgå og diskutere indholdet af selskabslovens bestemmelser om udlån til kapitalejere, og på baggrund af de fremførte argumenter for og i mod bestemmelserne vurdere, hvorvidt bestemmelserne stadig er relevante i forhold til selskabslovens øvrige muligheder for overførsel af midler fra selskabet til kapitalejerne. 3.2 Informationssøgning Materialeindsamlingen under denne afhandling er primært sket med udgangspunkt i lovtekster. Jeg har ligeledes anvendt forarbejder til den nye selskabslov og tidligere love, erhvervsretlig litteratur samt artikler fundet på internettet. 7

13 Informationssøgningen har også omfattet undersøgelse af selskabslovgivningen i England, Tyskland, Norge, Sverige samt generelt i EU. 3.3 Overblik og bearbejdning Metodemæssigt er de indsamlede data sammenholdt med problemformuleringen for at se, om arbejdsspørgsmålene realistisk set kunne besvares på baggrund heraf. Det er ligeledes i denne fase, at strukturen i analysedelen endeligt er blevet fastlagt. 3.4 Analyse og vurdering Analysen består af en indledende gennemgang af den nye selskabslov samt en historisk gennemgang af selskabslovgivningen i Danmark. Gennem de sidste år har der fra lovgivers side været stort fokus på administrative lettelser. Med udgangspunkt i den debat, som den nye selskabslov har medført, vil jeg vurdere, hvad grunden til udlånsforbuddet er, og teste, om de argumenter, som historisk og aktuelt er blevet fremført, stadig i dag er relevante. 3.5 Konklusion På baggrund af opgavens delkonklusioner vil jeg komme med en endelig konklusion samt en perspektivering, der skal sikre, at arbejdsspørgsmålene i problemformuleringen bliver besvaret. 8

14 4. Kildekritik Opgaven er i nogen grad baseret på sekundærdata, herunder nærmere bestemt procesdata. Procesdata består af faglige artikler, rapporter samt data fra diverse medier, herunder internettet. Som det fremgår af ovenstående, er en stor andel af de anvendte kilder skriftlige sekundære kilder. Årsagen til dette skal ses i lyset af projektets problemstilling, og det har på den baggrund været nødvendigt først og fremmest at anvende originalkilder i form af lovbekendtgørelser. I de tilfælde, hvor jeg har benyttet mig af artikler, er det relevant at tage skribenten eller mediets baggrund i betragtning. Dette skal forstås således, at artikler, høringssvar m.m. er skrevet ud fra den pågældende interessents synspunkt, og kan meget vel fokusere overvejende på interessentens medlemmers interesser frem for selve formålet med selskabsloven. Hvor artikler er anvendt, er der risiko for, at artiklerne er fejlbehæftede i forhold til deres indhold. Grundet tidspres har det ikke været muligt at kontrollere informationernes korrekthed. 9

15 5. Historisk udvikling af selskabsloven 5.1 Formål For bedre at kunne forholde mig til betænkningerne vedrørende et enkelt afsnit i selskabsloven vil jeg begynde mine undersøgelser med at se på de helt grundlæggende tanker bag indførelsen af en lovgivning for kapitalselskaber. Dette afsnit indeholder en historisk gennemgang af lovgivningsgrundlaget for kapitalselskaber i Danmark med udgangspunkt i de første selskabslove og de efterfølgende skelsættende love frem til gældende selskabslov LBK nr. 322 af 11/4/2011. Formålet med afsnittet er at fortolke, hvilke samfundsmæssige forhold der ligger til grund for hovedargumenterne for indførelsen af selskabsloven. 5.2 Tiden for egentlig lovgivning Danmark fik sin første aktieselskabslov i 1917, godt 300 år efter stiftelsen af Danmarks første aktieselskab, Dansk Ostindisk Kompagni, som blev stiftet ved kongelig oktroj 1 af 17. marts Hovedvægten i aktieselskabsloven af 1917 lå på eksterne forhold såsom at sikre offentlighedens indsigt i for eksempel forbindelse med stiftelse af aktieselskaber. Der blev ligeledes indført krav om, at aktieselskaber skulle registreres for at kunne opnå retssubjektivitet (Werlauff, 2010, s. 36). I 1600-tallet begyndte aktieselskaber at blive udbredt i hele Europa. I England var der to slags aktieselskaber i 1600-tallet statsstøttede selskaber såsom Bank of England og privatfinansierede selskaber. Sydhavskompagniet (statsstøttet) gik konkurs grundet omfattende svindel, og dette medførte Bubble Act fra 1720, som først blev ophævet i Efter Bubble Act blev aktieselskabsformen vanskeliggjort og ophørte næsten. Interessentselskaber var de mest almindelige i denne periode i England. Det var dog muligt at etablere aktieselskaber, men dette kunne kun ske ved privilegium fra parlamentet eller kongen. Privilegiet skulle give den særlige begunstigelse som begrænset hæfte (Dübeck, 1991, s.11). Efter ophævelsen af Bubble Act i 1825, var der ingen særlige regler for aktieselskaber i England frem til Joint Stock Act af , som indeholder regler om oprettelse af private selskaber med begrænset hæfte. 1 oktroj (af fr. octroi 'bevilling', af octroyer, af lat. auctorizare 'bemyndige'), ældre betegnelse for en koncession fra staten (kongemagten) til at drive en bestemt form for virksomhed eller selskab (www.denstoredanske.dk). 10

16 I Frankrig var mange virksomheder baseret på kongelige subsidier. Selskaberne blev ofte styret af embedsmænd. Grundet aktieskandalen Mississippiboblen var det franske erhvervsliv ikke meget for at gøre brug af aktieselskabsformen (Dübeck, 1991, s.13). Stiftelse af aktieselskaber kunne kun ske på grundlag af privilegium eller oktroj. Der var mulighed for at opnå begrænset hæfte via vedtægterne. Ved lov i 1673 om selskabsret kom der krav om skriftlighed og offentlighed. I 1793 blev det muligt at stifte frie aktieselskaber, men de kunne kun stiftes ved offentlig autorisation. Denne autorisationspligt blev ophævet igen i 1867, da den havde bremset lysten til at oprette selskaber. Den begrænsede hæfte blev almindeligt efter 1780-klausulen om hæftebegrænsning (Dübeck, 1991, s. 14). De igennem tiden forskellige regler for aktieselskaber i henholdsvis Frankrig og England medførte en trafik af selskaber, som skiftevis flyttede fra England til Frankrig for at udnytte de fordele, der kunne opnås som følge af det ene lands mere attraktive regler (Dübeck, 1991, s.14). I nutidigt EU-perspektiv er flytning af selskaber igen særdeles aktuelt grundet EU-regler om etableringsfrihed. Dette ville blive behandlet senere i afhandligen. Danmark fik som nævnt sin første aktieselskabslov i 1917, og den historiske udvikling frem til denne lov minder i grove træk om den udvikling, som ovenfor er beskrevet for Europa. Frem til forordningen af 15. maj 1810 blev det betragtet som nødvendigt med kongelig oktroj eller privilegium for at stifte et selskab med begrænset hæfte. Gennem det 18. og 19. århundrede var den primære hæfteform i Danmark solidarisk hæftelse dog af og til pro rata-hæfte. Den danske selskabshistorie har også budt på skandaler og svindelsager, hvorfor der var en vis modvilje i mod begrænsede hæfteformer. I Danmark var der store drøftelser i midt 1800-tallet. Teorien drøftede begreber som det ansvarlige interessentselskab og det anonyme interessentselskab. For interessentselskabet gik de teoretiske drøftelser på, hvorvidt deltagerne hæftede solidarisk (en for alle, alle for en), eller om hæftelsen var pro rata. Firmaloven af 1862 hjelmede pro rata, hvilket dog blev ophævet igen ved firmaloven af 1. marts Firmaloven af 1. marts 1889 fastslog, at selskaber ikke kunne anmelde begrænsninger af selskabets fuldt ansvarlige medlemmer. I takt med udbredelsen af handel i ihændehaveraktier og det hertil hørende anonymitetsbegreb spillede anonymitetsbegrebet en afgørende rolle for den nye 11

17 selskabsretlige lovgivning og begrundelsen for en hæftelse begrænset til grundfonden eller aktiernes nominelle værdi. Et andet vigtigt skridt på vejen mod den begrænsede hæfte var ophævelsen af nødvendigheden af kongeligt privilegium for stiftelse af almennyttige selskaber uden personlig hæftelse ved forordning af Begrebet juridisk person blev accepteret af retspraksis som hæftegrundlag i 1800-tallet. Aktieselskabsformen med begrænset hæfte blev herefter meget udbredt, også i arbejderkredse, selvom selskabsformen blev forbundet med kapitalismen. Begrundelsen var, at arbejderne lettere kunne honorere den begrænsede hæfte frem for den solidariske hæfte. 5.3 Første lov Danmark oplevede i perioden frem til aktieselskabsloven af 1917 forskellige erhvervsskandaler blandt andet bankkrisen og kalamiteten i Bondestadens Sparekasse (Dübeck, 1991, s. 124). Dette medførte, at der i både jurist- og erhvervskredse var utilfredshed med retstilstanden, hvor der for anonyme selskaber herskede en næsten ubegrænset aftalefrihed. Grosserersocietetets Komité vedtog på deres møde i efteråret 1911 en resolution, der opfordrede regeringen til at udarbejde lovforslag til en aktieselskabslov. Indenrigsminister Bramsen nedsatte efterfølgende i 1900 et udvalg, som skulle udarbejde et forslag til regler for stiftelse og opløsning af aktieselskaber. Opgaven blev efterfølgende udvidet til også at omfatte selskabernes liv og virksomhed. Forslaget blev afleveret i 1901, men blev efterfølgende henlagt i flere år (Dübeck, 1991, s ). I 1908 kom bankkrisen og svindelsagen om Sjællandske Bondestands Sparekasse, hvor formanden Alberti bedrog banken for et stort pengebeløb. Dette affødte på ny efterspørgsel efter en ny aktieselskabslov. Der var dog stadig også modstand imod en aktieselskabslov, da denne blev betragtet som et indgreb i den personlige frihed. Det blev i visse kredse anset for en hellig og ukrænkelig menneskeret, at der kunne stiftes aktieselskaber med en hvilken som helst lille aktiekapital og ganske små andele (Dübeck, 1991, s.124). I 1917, efter seks lovforslag siden 1910, blev aktieselskabsloven af 1917 vedtaget. Loven var dog meget reduceret i forhold til de første lovforslag, men loven krævede dog ifølge handelsminister Hage, at man læggede kortene på bordet ved stiftelsen af aktieselskaber, så enhver kunne skønne, om det var et sundt eller usundt foretagende (Dübeck, 1991, s.129 ). Hovedvægten i loven, som var inspireret af lovgivningen i Tyskland, Sverige og Norge, lå på eksterne forhold såsom at sikre offentlighedens indsigt ved for eksempel stiftelse af et aktieselskab. Det var 12

18 ligeledes et krav, at selskabet skulle registreres for at opnå retssubjektivitet (Werlauff, 2010, s. 36). Efterkrigsårene efter 1. verdenskrig viste behov for nye regler, som skulle imødese de misbrug, som lavkonjunkturen medførte. I 1930 kom en opdateret lov, som indeholdt større åbenhed og kontrol. Herudover blev der ved aktieselskabsloven af 1930 indført bestemmelser om selskabers erhvervelse af egne aktier. Tidligere var der ingen begrænsninger, og dette havde medført erhvervsskandaler, hvor selskaber havde udhulet kapitalen via opkøb af egne aktier (Werlauff, 2010, s. 36). Selskabslovene af 1917 samt 1930 var præget af offentlighedsprincippet, som i modsætning til normativsystemet, der er kendetegnet ved forebyggelse af besvigelser gennem detaljerede formelle regler, er karakteriseret ved, at besvigelser bekæmpes ved offentliggørelse af en række centrale oplysninger (Hansen og Krenchel, 2006, s. 149). 5.4 Skelsættende love Aktieselskabsloven af 1930 fungerer i ca. 43 år. Dog er den løbende blevet ændret, som for eksempel i 1952, da der bliver indført forbud med udlån til kapitalejere. Aktieselskabsloven af 1973 udbygger minoritetsbeskyttelse og kreditorbeskyttelse og sikrer fortegningsret til eksisterende aktionærer. Aktieselskabsloven af 1973 bygger på betænkning fra 1964 samt betænkning fra Betænkning 1969 bygger på en fællesnordisk aktieselskabslov. Lovudkastet, som betænkning af 1969 udmunder i, er på centrale punkter identiske med udkast til tilsvarende finske, norske og svenske betænkninger. Aktieselskabsloven af 1973 medførte blandt andet følgende vigtige forhold: - Retten til at møde ved fuldmagt eller med rådgiver på generalforsamling. - Lighedsgrundsætningen, som sikrer, at en forskydning af retsforholdet mellem aktionærer kun kan vedtages på generalforsamlingen, hvis de aktionærer, hvis retsstilling bliver forringet, tiltræder beslutningen. - Generalklausulen værn med majoritetsmisbrug blev lovfæstet. - Stemmeløseaktier der blev indført forbud mod stemmeløse aktier samt forbud mod aktier med mindre end 1/10 stemmeret. (Forbuddet er nu ophævet via SL 46 stk. 1, 2. pkt.). - Spørgsmålsretten ret til at stille spørgsmål til bestyrelsen på generalforsamlingen. 13

19 - Vedtægtsændringsmajoriteten der blev indført en minimumsgrænse for, med hvilken majoritet vedtægtsændringer kan vedtages. Efter Danmark i 1973 indtræder i EU som det eneste nordiske land, ændres fokus i den danske selskabslovgivning fra det nordiske perspektiv til nu at blive præget af EU. De næste 20 år præges herefter af harmoniseringsændringer i EU (Hansen og Krenchel, 2006, s. 150). I 1973 blev der efter tysk forbillede indført en anpartsselskabslov i Danmark. I Tyskland var der indført en anpartsselskabslov tilbage i 1892, da man havde oplevet et behov blandt det voksende antal af små og mellemstore familieejede virksomheder for mere simple regler end de efterhånden meget omfattende regler, som eksisterede for aktieselskaber. Motivationen for at indføre en anpartsselskabslov i Danmark var, at man frygtede, at Danmarks indtrædelse i EU ville medføre en meget kompleks aktieselskabslovgivning i forbindelse med de forventede EU-harmoniseringer (Hansen og Krenchel, 2006, s. 151). I december 1992 blev der gennemført en lille reform af selskabsloven, hvor der skete indførelse af sjette selskabsdirektiv om spaltning. Der blev også vedtaget en række stramninger som følge af konkursen i Nordisk Fjer A/S (Hansen og Krenchel, 2006, s. 151). Seneste selskabsreform i 2010 havde til formål at gøre Danmarks selskabsret international konkurrencedygtig gennem en forenkling og liberalisering af selskabslovgivningen. Ved vedtagelsen af den nye selskabslov skete også en implementering af EU's kapitaldirektiv. Udvalget for Modernisering af Selskabsretten, som blev nedsat for at komme med deres udkast til den nye selskabslov, var enige om, at det ville være en fordel at samle anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven til en samlet selskabslov. Den hidtidige opdeling af lovgivningen i henholdsvis anparts- og aktieselskabslov havde givet anledning til usikkerheder, der hvor anpartsselskabslovens bestemmelser ikke var tilstrækkelige. Skulle bestemmelserne i aktieselskabsloven benyttes i disse tilfælde, eller var der her aftalefrihed? En anden fordel ved at sammenskrive anparts- og aktieselskabsloven var, at man ville undgå unødige gentagelser og samtidig fremhæve forskellene mellem de to love. I den landeundersøgelse, som blev udført i forbindelse med betænkningen, fremgik samme tendens i andre lande, hvor de to love også blev sammenskrevet til én lov (Betænkning 1498, 2008, s

20 31). Den endelige lov LBK nr. 322 af 11/4/2011, som er resultatet af Betænkning 1498 er ændret på følgende hovedpunkter: - Kapitalkrav for stiftelse af et anpartsselskab blev nedsat til kr., kapitalkrav for stiftelse af aktieselskab blev fastholdt på kr., men det er blevet muligt kun at indbetale 25 % af kapitalen ved stiftelsen. - Reglerne for ekstraordinært udbytte blev mindre restriktive. - Begrænsningen fra tidligere om, at et selskab kun må erhverve egne aktier op til en andel svarende til 10 % af selskabskapitalen, blev ophævet. - Der blev indført mulighed for selvfinansiering, og forbud mod aktionærlån blev videreført. - Administrative lettelser, herunder mulighed for indførelse af fremmedsprog på generalforsamling og på bestyrelsesmøder. 5.5 Delkonklusion Et af kendetegnene ved et aktieselskab er den begrænsede hæfte, som beskytter aktionærernes private formue for selskabets kreditorer. Denne beskyttelse er opstået som følge af aktieselskabets retssubjektivitet som en juridisk person. Forholdene i samfundet har ændret sig meget gennem århundrederne, og disse forhold har meget naturligt påvirket den måde, hvorpå selskaber er blevet drevet. Den begrænsede hæfte blev anerkendt i det britiske retssystem i 1400-tallet. Formålet var ikke som sådan at beskytte aktionærernes private formue, men at beskytte selskabets formue, således at en selskabsdeltagers særkreditor ikke kunne kræve udlæg i selskabets formue (Werlauf, 2010, s.34). Den begrænsede hæfte i forhold til aktieselskaber og anpartsselskaber må ellers generelt opfattes som en beskyttelse af selskabsdeltagernes formue. Det var også først, efter at kravet om kongeligt privilegium for stiftelse af selskaber med begrænset hæfte blev ophævet ved forordning af 1810, at aktieselskabsformen begyndte at blive anvendt i højere grad i Danmark. Danmarks første aktieselskabslov blev vedtaget i I tiden op til vedtagelse af loven havde der været flere erhvervsskandaler. Ved vedtagelse af loven blev der især lagt vægt på, at selskaber skulle offentliggøre, på hvilket grundlag selskabet var stiftet. I takt med tidens erhvervsskandaler er der efterfølgende fra lovgivningens side strammet op på lovgivningens regler. I forhold til grundelementerne i selskabsretten, som jeg vil betegne som kreditorbeskyttelse og minoritetsbeskyttelse, har man ved seneste lovrevision også beskæftiget sig med 15

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Nye bogudgivelser inden for selskabsret

Nye bogudgivelser inden for selskabsret Nye bogudgivelser inden for selskabsret Flere af titlerne fås også i en onlineversion. Se efter markeringen karnov group denmark A/S Sankt Petri Passage 5 1165 KØBENHAVN K T: 33 74 07 00 www.karnovgroup.dk

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN

BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Addressed in the report. BLIV OPDATERET PÅ SELSKABSRETTEN Ved partner Monica Reib LOVGIVNINGSINITIATIVER PÅ DET SELSKABSRETLIGE OMRÅDE LBK nr. 322 af 11/04/11: SEL Lov nr. 477 af 30/05/12 (SEL 57 a: om

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S V E D T Æ G T E R 1. Navn 1.1. Selskabets navn er German High Street Properties A/S. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Modernisering. af selskabsretten. JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen. Lovforslagets overordnede struktur

Modernisering. af selskabsretten. JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen. Lovforslagets overordnede struktur 46 Modernisering af selskabsretten JURA Af advokat Thomas Gjøl-Trønning og advokat Sanne Dahl Laursen Efter i en lang årrække at have arbejdet med både en aktieselskabslov og en anpartsselskabslov er der

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 4. november 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K

Overordnede bemærkninger. Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Skatteudvalget 2013-14 L 81 Bilag 6 Offentligt (03) Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 27. februar 2014 L 81 - Forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven, selskabsskatteloven,

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S, CVR-nr. 21443379, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S, CVR-nr. 21443379, der afholdes NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 4. november 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Advokater DEN NYE SELSKABSLOV FORSIKRING & ERSTATNING

Advokater DEN NYE SELSKABSLOV FORSIKRING & ERSTATNING Advokater DEN NYE SELSKABSLOV FORSIKRING & ERSTATNING FEBRUAR 2010 INDHOLD 1.1 Stiftelse ændringer pr. 1. marts 2010 3 1.2 Stiftelse senere ændringer 3 2.1 Selskabskapital ændringer pr. 1. marts 2010 3

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a.

En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a. A d vokat (H), professor, dr. jur. ERIK WERLAUFF 1. En nærmere definition af en (erhvervsdrivende) fond, jf. udkastets 1 a. Kræver ingen tiltag hos den enkelte fond, men skal haves i erindring ved stiftelse

Læs mere

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet.

Lønområder Inden for det danske overenskomstforhold findes to lønområder: normallønsområdet og minimallønsområdet. Tidløn Tidløn er en fast løn pr. tidenhed. Medarbejderen får altid den samme løn, uanset hvor meget han/hun laver. Akkordløn Akkordløn er aflønning i forhold til den ydede præstation. Lønnen stiger i takt

Læs mere

Finansiering af Management buyout

Finansiering af Management buyout Juridisk institut Eksamensnr. 410159 Bachelorafhandling Anslag:107.564 HA(Jur.) Finansiering af Management buyout Forfatter Jesper Morsing Jørgensen Hovedvejleder Hanne Søndergaard Birkmose (Juridisk institut)

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015

Nyheder inden for selskabsretten. v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 Nyheder inden for selskabsretten v/niels Kornerup Uddannelsesdagen 2015 2 1. januar 2014 På baggrund af den forudsatte 2 års-revision af SEL: Nedsættelse af kapitalkrav for ApS fra kr. 80.000 til kr. 50.000

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Ny selskabslov - første etape sat i kraft

Ny selskabslov - første etape sat i kraft Ny selskabslov - første etape sat i kraft Orientering fra Faglig udviklingsafdeling, Beierholm Folketinget vedtog før sommerferien 2009 en ny selskabslov, der først her i marts 2010 sættes i kraft og faktisk

Læs mere

VEJLEDNING OM. uddelinger

VEJLEDNING OM. uddelinger VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen

Læs mere

Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg.

Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg. Sjælsø Gruppen A/S CVR-nummer 89801915 Den 27. marts 2007, kl. 15.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Sjælsø Gruppen A/S i TV Byen/Gyngemosen, Mørkhøjvej 500, 2860 Søborg. Udover aktionærer var selskabets

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM grænseoverskridende flytning af hjemsted UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen december 2013 Indhold INDLEDNING... 3 FLYTNING UD AF DANMARK... 3 Flytteplan... 3 Flytteredegørelse... 4 Kreditorerklæring...

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014 www.pwc.dk Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Seminar d. 30. januar 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Bestyrelsens

Læs mere

Den veltilrettelagte generalforsamling. Niels Kornerup, partner

Den veltilrettelagte generalforsamling. Niels Kornerup, partner Den veltilrettelagte generalforsamling Niels Kornerup, partner Den veltilrettelagte generalforsamling Overordnet fire faser 1. Forberedelse 2. Indkaldelse 3. Afholdelse 4. Opfølgning 2 Regulering Selskabsloven

Læs mere

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S

VEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO

Læs mere

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S VEDTÆGTER 15. maj 2012 FOR Investeringsselskabet Artha12 A/S 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er Investeringsselskabet Artha12 A/S. 1.2 Selskabets formål er at skabe et gennemsnitligt afkast

Læs mere

bernhard gomard peer schaumburg-müller kapital selskaber aktie- og anpartsselskaber sjette omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag

bernhard gomard peer schaumburg-müller kapital selskaber aktie- og anpartsselskaber sjette omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag bernhard gomard peer schaumburg-müller kapital selskaber aktie- og anpartsselskaber sjette omarbejdede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag Kapitalselskaber aktie- og anpartsselskaber Bernhard Gomard

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Generalforsamlinger i børsnoterede selskaber efter den ny selskabslov

Generalforsamlinger i børsnoterede selskaber efter den ny selskabslov Generalforsamlinger i børsnoterede selskaber efter den ny selskabslov Den nye selskabslov vil betyde en række ændringer for, hvorledes aktieselskaber i almindelighed og børsnoterede aktieselskaber i særdeleshed

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del Bilag 313 Offentligt Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)

Læs mere

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S

VEDTÆGTER. for COMENDO A/S VEDTÆGTER for COMENDO A/S CVR-nr. 26 68 56 21 1 Navn 1.1 Selskabets navn er Comendo A/S. 1.2 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: 2 Hjemsted VPS A/S (Comendo A/S) Virus Protection Systems

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien

KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark

Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Pressemeddelelse, 15. august 2005 Reviderede Anbefalinger for god selskabsledelse i Danmark Københavns Fondsbørs komité for god selskabsledelse har afsluttet sit arbejde med at revidere Anbefalingerne

Læs mere

2 Kommissionen har offentliggjort information om den påtænkte regulering af det europæiske derivatmarked

2 Kommissionen har offentliggjort information om den påtænkte regulering af det europæiske derivatmarked Indhold: 1 Ny selskabslov - selvfinansiering og koncerninterne lån 2 Kommissionen har offentliggjort information om den påtænkte regulering af det europæiske derivatmarked 3 Højesterets dom af 6. oktober

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere