Kandidatafhandling. Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud-studiet Juridisk Institut Afleveret den 31. januar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidatafhandling. Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud-studiet Juridisk Institut Afleveret den 31. januar 2012"

Transkript

1 Kandidatafhandling - Kapitalselskabers udlån til kapitalejere Copenhagen Business School 2012 Cand.merc.aud-studiet Juridisk Institut Afleveret den 31. januar 2012 Vejleder: Henrik Ejsbøl Censor : Forfatter Jakob Overby Traberg Cpr-nr. Antal anslag:

2 Executive Summary Title: Loan to shareholders, Author Jakob Overby Traberg Copenhagen Business School 2012 March 2009, the Minister for Economic and Business Affairs submitted a draft for a new Companies Act (L ). The draft which was based on the Committee for Modernizing Company Law s recommendations allowed loan to shareholders under certain conditions. However when the Companies Act was adopted, the ban against loans to shareholders was retained. On this background the thesis address the following main question: What is the reasons for the ban in the Companies Act 210 against loans to shareholders, and is it relevant to retain the ban? The purpose of this thesis is to investigate the law of the Companies Act regarding loans to shareholders in order to answer the thesis main question. First the main purpose for the Companies Act is investigated, after this the thesis goes one level deeper into the legal framework, to find the reasons for the ban against loans to shareholders. The Danish Act is compared with Companies Acts in other European countries to see if these countries also ban loans to shareholders. The thesis will then discuss whether the ban is relevant compared to the primary stated purpose for creditor protection. The thesis argues that the Danish ban against loans to shareholders, meets the purpose for creditor protection for companies whit negative profit and loss accounts, and if loans exceeds the profit and loss accounts. If loans do not exceed profit and loss accounts the ban does not protect the creditors, because the shareholders will have other ways to transfer funds to the shareholder such as dividend and purchase for own shares. Therefore there are reasons to consider whether the Danish ban should be changed so that loans could be allowed under certain conditions such as suggested by the Committee for Modernizing company law.

3 Indhold 1. Indledning Problemfelt Problemformulering Afgrænsninger Anvendte forkortelse og definitioner Model og metodevalg Fastlæggelse af problemformulering Informationssøgning Overblik og bearbejdning Analyse og vurdering Konklusion Kildekritik Historisk udvikling af selskabsloven Formål Tiden for egentlig lovgivning Første lov Skelsættende love Delkonklusion Bestemmelser om udlån til kapitalejere Formål Historisk gennemgang Den nye selskabslov Motivation for reglerne Udvalget til Modernisering af Selskabsretten Høringssvar Skatteministeriet Folketinget... 26

4 Pressen Delkonklusion Regler om aktionærlån i andre lande Formål EU-selskabslov SE-selskabet England Tyskland Norge Sverige Delkonklusion Relevans af de danske forbudsregler Formål Beskyttelse af kreditorer Minimumskapital Delvis indbetaling af selskabskapital Selvfinansiering Køb af egne kapitalandele Udlodning til kapitalejeren i form af udbytte EU-rettens muligheder for at undgå det danske forbud om udlån Case-gennemgang: tre aktuelle sager. Hvilken betydning har 210 i forhold til kreditorbeskyttelsen, hvilken effekt vil ændring af 210 til ubetinget tilladelse have, og hvilken betydning vil ændring af 210 til bestemmelser som foreslået i det oprindelige lovforslag til en ny selskabslov have for kreditorbeskyttelsen? Scenarie 1. Forbuddet i Selskabsloven 210 som det er i dag Scenarie 2. Delvis tilladelse af udlån til kapitalejere som foreslået oprindeligt i L Scenarie 3. Ophævelse af selskabsloven 210, altså fuld tilladelse af udlån til kapitalejere Håndhævelse af SEL

5 8.6 Delkonklusion Konklusion Perspektivering Revisionspligt og elektroniske regnskaber Litteraturfortegnelse Bilag

6 1. Indledning I oktober 2006 nedsatte Økonomi- og Erhvervsministeren Udvalget til Modernisering af Selskabsretten. Udvalget, som blev sammensat af en bred gruppe repræsentanter fra relevante erhvervsorganisationer, fik til opgave at gennemgå den nuværende selskabslovgivning med henblik på en modernisering. Moderniseringen skulle omfatte en fuldstændig gennemskrivning af de eksisterende selskabslove. Blandt de emner, som skulle drøftes, var også de eksisterende regler i hhv. aktie- og anpartsselskabsloven, som forbød selskaber at yde lån til ledelsen eller til kapitalejeren. Moderniseringsudvalgets arbejde udmundede sig i et udkast til et lovforslag til en ny selskabslov. I udvalgets udkast til en ny selskabslov var det tidligere forbud mod udlån til kapitalejer samt ledelse modificeret, så det nu ville være muligt for et selskab under visse betingelser at foretage udlån til selskabets kapitalejere og ledelse. 25. marts 2009 fremsatte Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen lovforslag 170 (L170), forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). L170 fulgte Moderniseringsudvalgtes forslag vedrørende udlån til kapitalejere og ledelse og indeholdt en lempelse i forhold til det tidligere forbud mod udlån til kapitalejere og ledelse. I henhold til lovforslag L170 ville udlån til ledelse og kapitalejere være tilladt under visse forudsætninger. Da selskabsloven blev vedtaget 9. maj 2009, var L170 s forslag om en mere lempelig udlånsregel droppet, og det tidligere forbud mod udlån videreført. I forbindelse med mit virke som revisor har jeg gentagende gange konstateret overtrædelser af Selskabslovens bestemmelser vedrørende udlån til kapitalejere og ledelsen. Disse overtrædelser er efterfølgende påtalt over for det respektive selskab, ofte gentagende gange, uden at forholdet ændrer sig. Dette skyldes formentligt, at selskaberne ikke har oplevet konsekvens ved overtrædelsen af bestemmelserne tidligere. Udlåns forbuddet haft opmærksomhed i revisors hverdag. Dels som følge af revisors forpligtelser ved konstatering af overtrædelse af Selskabsloven, dels da det ikke er usædvanligt med ulovlige udlån til kapitalejere. Derfor blev Moderniseringsudvalgets arbejde samt den efterfølgende lovbehandling vedrørende bestemmelserne om udlån til kapitalejere og ledelse også fulgt fra sidelinjen. 1

7 Efter lovbehandlingen, som resulterede i en videreførelse af det hidtidige forbud, skete der pludselig, en for mig, uventet reaktion fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Jeg oplevede, at flere af vores klienter havde fået en skrivelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med påtale om indfrielse af de ulovlige udlån, som der var konstateret i de pågældende selskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens henvendelser samt debatten i forbindelse med lovforslaget, som skulle tillade lån til kapitalejer, begyndte at sætte tanker i gang i mit hoved om disse bestemmelser om udlån til kapitalejer og ledelse. Disse tanker har resulteret i nærværende afhandling, hvor jeg ønsker at undersøge bestemmelserne nærmere. 2

8 2. Problemfelt Udvalget til Modernisering af Selskabsrettens forslag om ophævelse af Selskabslovens daværende forbud mod udlån til kapitalejere og ledelse, et forslag, som Økonomi- og Erhvervsministeren senere videreførte i regeringens lovforslag 170, skabte debat i både folketinget, pressen og i erhvervskredse. Forslaget kom efter en periode, hvor revisorer gentagende gange havde klaget over, at revisors påtale i selskabers revisionspåtegning i selskaber, som ydede ulovlige udlån, ikke blev fulgt op af myndighederne. Den manglende reaktion fra myndighedernes side kunne opfattes, som om myndighederne ikke anså disse ulovlige udlån som alvorlige, ej heller som en trussel mod selskaberne. På denne baggrund ville en ophævelse af forbuddet mod udlån til kapitalejere også give mening. De politiske forhandlinger endte med, at forslaget om at tillade udlån til kapitalejere m.fl. blev droppet, og det eksisterende forbud blev videreført. Efterfølgende har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foretaget en målrettet kontrolindsats rettet mod selskaber, som ikke overholder udlånsforbuddet. Ovenstående begivenheder har givet anledning til overvejelser om, hvorfor der i den danske selskabslov skal være et forbud mod økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v. Dette spørgsmål vil nærværende afhandling omhandle. 2.1 Problemformulering Opgavens hovedspørgsmål kan med udgangspunkt i ovenstående problemfelt formuleres som følgende: Hvad er årsagen til forbudsbestemmelserne i selskabslovens 210 vedrørende forbud mod kapitalselskabers udlån til kapitalejere og ledelsen, og er det relevant at opretholde forbuddet? Jeg vil analysere problemstillingen gennem behandling og besvarelse af følgende arbejdsspørgsmål: - Hvad er hensigten og baggrunden for selskabsloven herunder særligt bestemmelserne i 210? Jeg vil indlede opgaven med at undersøge baggrunden for indførelsen af selskabsloven. Undersøgelserne vil tage udgangspunkt i den historiske retsudvikling inden for selskabsretten frem til seneste selskabslov. Jeg vil forholde mig til de historiske drøftelser vedrørende udlån til kapitalejere. 3

9 - Hvad var argumentationen imod afskaffelse af de hidtidige forbudsbestemmelser ved behandlingen af den nye selskabslov? Jeg vil analyse, hvilke argumenter der er blevet fremført for opretholdelse af udlånsforbuddet. Analysen tager afsæt i høringssvar, debat i Folketinget, Udvalget til Modernisering af Selskabsrettens arbejde samt andre skrevne kommentarer i fx tidsskrifter. - Hvordan er tilsvarende regler i EU-retten samt i Sverige, Norge, England eller Tyskland? I forhold til at kunne forholde sig til relevansen af de danske regler vil specialet også omhandle en analyse af, hvordan lovgivningen i lande omkring os behandler udlån til kapitalejere og ledelse. Analysen tager udgangspunkt i EU-rettens regler samt nærmere analyse af regler for udlån til kapitalejere i Sverige, Norge, England og Tyskland. - Hvordan håndhæves forbuddet mod udlån til kapitalejere og ledelsen? Specialet vil vurdere, hvorledes myndighederne håndterer håndhævelsen af forbuddet. Vurderingen vil tage udgangspunkt i de muligheder, som lovgivningen giver til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forlængelse af deres regnskabskontrol. 2.2 Afgrænsninger Specialets vurderinger og konklusioner tager primært afsæt i selskabslovens bestemmelser. Der er ved behandling af specialets emner ikke skelet til særlovgivninger for fx børsnoterede selskaber og finansielle selskaber samt etiske regler om god selskabsledelse. Selskabslovens regler om økonomisk bistand omhandler både kapitalejere og ledelse i selskabet samt disse evt. nærtstående personer. Specialets besvarelse af hovedproblemstillingen bliver besvaret i forhold til kapitalejere. Ved kapitalejere er forudsat, at denne er en fysisk person og ikke en juridisk person. Der er endvidere ikke taget stilling til minoritetsejeres problemstillinger i forbindelse med tilladelse af udlån til kapitalejere, da tilgangen til specialet har været i forlængelse af en opstået problemstilling i forhold til mit arbejde som revisor. Vores typiske klienter omfatter selskaber med få kapitalejere, og minoritetsejeres problematikker er meget sjældne i vores segment. 4

10 Materialet, som specialet bygger på, baserer sig, for så vidt angår den del omhandlende fremførte argumenter for opretholdelse af forbuddet, udtalelser som argumenterer for, hvorfor det ikke skal tillades for selskaber at foretage udlån til kapitalejere og ledelse i et selskab. Derfor kan specialets argumentation til tider opfattes som værende ensidig i forhold til primært at forholde sig til, hvorvidt fremførte argumenter for afskaffelse er relevante, frem for at diskutere, om det er relevant at tillade udlån. Skæringsdato for informationsindsamlingen er sat til den 31. december Begivenheder og informationer efter denne dato er ikke medtaget i specialet. 2.3 Anvendte forkortelse og definitioner Definitioner: I specialet henvises ofte til selskabsloven eller, hvor jeg har vurderet det som værende hjælpende for forståelsen, den nye selskabslov. Ved selskabsloven/den nye selskabslov henvises til LBK nr. 322 af 11/04/2011. Forkortelser: Der er i specialet benyttet følgende forkortelser: LBK: Lovbekendtgørelse BEK: Bekendtgørelse SEL: Selskabsloven ÅRL: Årsregnskabsloven L170: Forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber L170 (samling ) som fremsat den 25. marts

11 3. Model og metodevalg Nærværende afhandling er udarbejdet ud fra en overordnet strukturmodel over specialet. Formålet med modellen er at klarlægge de sammenhænge, der er mellem de enkelte elementer, der indgår i specialet. Herudover kan modellen anvendes til at illustrere, hvordan problemformuleringens arbejdsspørgsmål besvares. Nedenstående diagram viser den proces, der er fastlagt for at nå frem til vurderingerne i specialets konklusion. Problemfelt Analyse og vurdering Metodevalg Det lovmæssige grundlag Løbende evaluering Dataindsamling Hensigten med bestemmelserne Bestemmelserne i andre lande Konklusion Vurdering af relevans af bestemmelserne Figur 3.1 Strukturoversigt for specialet Diagrammet skal forstås således, at analysen udarbejdes på baggrund af en løbende vurdering af de enkelte elementer. Ud fra problemfeltets udformning anvendes dels den beskrivende undersøgelse og dels den problemidentificerende og forklarende undersøgelse. Formålet med opgaven er at udforske forhold, som er mindre kendte. Jeg ønsker at undersøge selskabslovgivningen og redegøre for lovens bestemmelser om udlån til kapitalejere. På baggrund af redegørelsen ønsker jeg at komme med en vurdering af, hvorvidt de danske bestemmelser er relevante set i forhold til de argumenter, som har været fremført ved vedtagelse af reglerne, samt i forhold til de øvrige muligheder, selskabsloven giver for overførelse af midler til kapitalejeren. Med i vurderingen inddrages også, hvordan tilsvarende regler er i lande som England, Tyskland, Norge og Sverige. Til sidst inddrages myndighedernes kontrol af selskabslovens udlånsforbud, da mine erfaringer er, at reglerne ikke respekteres af kapitalejerne, hvis håndhævelsen er for tilfældig. Analysen vil blive foretaget som en kvalitativ analyse, hvor jeg gennem indtryk og erfaringer samt indsamling og sammenfatninger vil vurdere de identificerede problemer og besvare de fastlagte spørgsmål. Mine data vil således bestå af 6

12 kvalitative data i form af lovbekendtgørelser, høringssvar, betænkninger, artikler, offentliggjorte domme samt faglitteratur. I det følgende vil jeg redegøre for den metodemæssige tilgang til opgaveløsningen, herunder i relation til strukturoversigten i figur 3.1. Herudover har jeg valgt at arbejde ud fra en fastlagt arbejdsproces, der skal sikre, at den røde tråd i opgaven bliver synlig for læseren. Problemformulering Informations -søgning Overblik og bearbejdning Analyse Vurdering Konklusion Figur 3.2 Arbejdsproces 3.1 Fastlæggelse af problemformulering De danske selskabsreglers bestemmelser for udlån til selskabets ejere og ledelse har gennem den danske retshistorie været præget af skiftende holdninger til, hvorvidt sådanne udlån skulle være tilladt eller forbudt. Senest rejste debatten sig på ny, da Udvalget til Modernisering af Selskabsretten i deres udkast til en ny selskabslov i 2008 foreslog, at det daværende forbud mod udlån til selskabets ejere skulle lempes. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten foreslog, at det skulle være tilladt at foretage udlån til selskabets ejere, såfremt lånet opfyldte visse betingelser. Udvalgets anbefalinger var medtaget ved førstebehandlingen af den nye selskabslov, men ved lovforslagets anden behandling var regeringens forslag om at tillade udlån til kapitalejere og ledelsen udgået og det tidligere forbud videreført. Specialet ønsker at gennemgå og diskutere indholdet af selskabslovens bestemmelser om udlån til kapitalejere, og på baggrund af de fremførte argumenter for og i mod bestemmelserne vurdere, hvorvidt bestemmelserne stadig er relevante i forhold til selskabslovens øvrige muligheder for overførsel af midler fra selskabet til kapitalejerne. 3.2 Informationssøgning Materialeindsamlingen under denne afhandling er primært sket med udgangspunkt i lovtekster. Jeg har ligeledes anvendt forarbejder til den nye selskabslov og tidligere love, erhvervsretlig litteratur samt artikler fundet på internettet. 7

13 Informationssøgningen har også omfattet undersøgelse af selskabslovgivningen i England, Tyskland, Norge, Sverige samt generelt i EU. 3.3 Overblik og bearbejdning Metodemæssigt er de indsamlede data sammenholdt med problemformuleringen for at se, om arbejdsspørgsmålene realistisk set kunne besvares på baggrund heraf. Det er ligeledes i denne fase, at strukturen i analysedelen endeligt er blevet fastlagt. 3.4 Analyse og vurdering Analysen består af en indledende gennemgang af den nye selskabslov samt en historisk gennemgang af selskabslovgivningen i Danmark. Gennem de sidste år har der fra lovgivers side været stort fokus på administrative lettelser. Med udgangspunkt i den debat, som den nye selskabslov har medført, vil jeg vurdere, hvad grunden til udlånsforbuddet er, og teste, om de argumenter, som historisk og aktuelt er blevet fremført, stadig i dag er relevante. 3.5 Konklusion På baggrund af opgavens delkonklusioner vil jeg komme med en endelig konklusion samt en perspektivering, der skal sikre, at arbejdsspørgsmålene i problemformuleringen bliver besvaret. 8

14 4. Kildekritik Opgaven er i nogen grad baseret på sekundærdata, herunder nærmere bestemt procesdata. Procesdata består af faglige artikler, rapporter samt data fra diverse medier, herunder internettet. Som det fremgår af ovenstående, er en stor andel af de anvendte kilder skriftlige sekundære kilder. Årsagen til dette skal ses i lyset af projektets problemstilling, og det har på den baggrund været nødvendigt først og fremmest at anvende originalkilder i form af lovbekendtgørelser. I de tilfælde, hvor jeg har benyttet mig af artikler, er det relevant at tage skribenten eller mediets baggrund i betragtning. Dette skal forstås således, at artikler, høringssvar m.m. er skrevet ud fra den pågældende interessents synspunkt, og kan meget vel fokusere overvejende på interessentens medlemmers interesser frem for selve formålet med selskabsloven. Hvor artikler er anvendt, er der risiko for, at artiklerne er fejlbehæftede i forhold til deres indhold. Grundet tidspres har det ikke været muligt at kontrollere informationernes korrekthed. 9

15 5. Historisk udvikling af selskabsloven 5.1 Formål For bedre at kunne forholde mig til betænkningerne vedrørende et enkelt afsnit i selskabsloven vil jeg begynde mine undersøgelser med at se på de helt grundlæggende tanker bag indførelsen af en lovgivning for kapitalselskaber. Dette afsnit indeholder en historisk gennemgang af lovgivningsgrundlaget for kapitalselskaber i Danmark med udgangspunkt i de første selskabslove og de efterfølgende skelsættende love frem til gældende selskabslov LBK nr. 322 af 11/4/2011. Formålet med afsnittet er at fortolke, hvilke samfundsmæssige forhold der ligger til grund for hovedargumenterne for indførelsen af selskabsloven. 5.2 Tiden for egentlig lovgivning Danmark fik sin første aktieselskabslov i 1917, godt 300 år efter stiftelsen af Danmarks første aktieselskab, Dansk Ostindisk Kompagni, som blev stiftet ved kongelig oktroj 1 af 17. marts Hovedvægten i aktieselskabsloven af 1917 lå på eksterne forhold såsom at sikre offentlighedens indsigt i for eksempel forbindelse med stiftelse af aktieselskaber. Der blev ligeledes indført krav om, at aktieselskaber skulle registreres for at kunne opnå retssubjektivitet (Werlauff, 2010, s. 36). I 1600-tallet begyndte aktieselskaber at blive udbredt i hele Europa. I England var der to slags aktieselskaber i 1600-tallet statsstøttede selskaber såsom Bank of England og privatfinansierede selskaber. Sydhavskompagniet (statsstøttet) gik konkurs grundet omfattende svindel, og dette medførte Bubble Act fra 1720, som først blev ophævet i Efter Bubble Act blev aktieselskabsformen vanskeliggjort og ophørte næsten. Interessentselskaber var de mest almindelige i denne periode i England. Det var dog muligt at etablere aktieselskaber, men dette kunne kun ske ved privilegium fra parlamentet eller kongen. Privilegiet skulle give den særlige begunstigelse som begrænset hæfte (Dübeck, 1991, s.11). Efter ophævelsen af Bubble Act i 1825, var der ingen særlige regler for aktieselskaber i England frem til Joint Stock Act af , som indeholder regler om oprettelse af private selskaber med begrænset hæfte. 1 oktroj (af fr. octroi 'bevilling', af octroyer, af lat. auctorizare 'bemyndige'), ældre betegnelse for en koncession fra staten (kongemagten) til at drive en bestemt form for virksomhed eller selskab (www.denstoredanske.dk). 10

16 I Frankrig var mange virksomheder baseret på kongelige subsidier. Selskaberne blev ofte styret af embedsmænd. Grundet aktieskandalen Mississippiboblen var det franske erhvervsliv ikke meget for at gøre brug af aktieselskabsformen (Dübeck, 1991, s.13). Stiftelse af aktieselskaber kunne kun ske på grundlag af privilegium eller oktroj. Der var mulighed for at opnå begrænset hæfte via vedtægterne. Ved lov i 1673 om selskabsret kom der krav om skriftlighed og offentlighed. I 1793 blev det muligt at stifte frie aktieselskaber, men de kunne kun stiftes ved offentlig autorisation. Denne autorisationspligt blev ophævet igen i 1867, da den havde bremset lysten til at oprette selskaber. Den begrænsede hæfte blev almindeligt efter 1780-klausulen om hæftebegrænsning (Dübeck, 1991, s. 14). De igennem tiden forskellige regler for aktieselskaber i henholdsvis Frankrig og England medførte en trafik af selskaber, som skiftevis flyttede fra England til Frankrig for at udnytte de fordele, der kunne opnås som følge af det ene lands mere attraktive regler (Dübeck, 1991, s.14). I nutidigt EU-perspektiv er flytning af selskaber igen særdeles aktuelt grundet EU-regler om etableringsfrihed. Dette ville blive behandlet senere i afhandligen. Danmark fik som nævnt sin første aktieselskabslov i 1917, og den historiske udvikling frem til denne lov minder i grove træk om den udvikling, som ovenfor er beskrevet for Europa. Frem til forordningen af 15. maj 1810 blev det betragtet som nødvendigt med kongelig oktroj eller privilegium for at stifte et selskab med begrænset hæfte. Gennem det 18. og 19. århundrede var den primære hæfteform i Danmark solidarisk hæftelse dog af og til pro rata-hæfte. Den danske selskabshistorie har også budt på skandaler og svindelsager, hvorfor der var en vis modvilje i mod begrænsede hæfteformer. I Danmark var der store drøftelser i midt 1800-tallet. Teorien drøftede begreber som det ansvarlige interessentselskab og det anonyme interessentselskab. For interessentselskabet gik de teoretiske drøftelser på, hvorvidt deltagerne hæftede solidarisk (en for alle, alle for en), eller om hæftelsen var pro rata. Firmaloven af 1862 hjelmede pro rata, hvilket dog blev ophævet igen ved firmaloven af 1. marts Firmaloven af 1. marts 1889 fastslog, at selskaber ikke kunne anmelde begrænsninger af selskabets fuldt ansvarlige medlemmer. I takt med udbredelsen af handel i ihændehaveraktier og det hertil hørende anonymitetsbegreb spillede anonymitetsbegrebet en afgørende rolle for den nye 11

17 selskabsretlige lovgivning og begrundelsen for en hæftelse begrænset til grundfonden eller aktiernes nominelle værdi. Et andet vigtigt skridt på vejen mod den begrænsede hæfte var ophævelsen af nødvendigheden af kongeligt privilegium for stiftelse af almennyttige selskaber uden personlig hæftelse ved forordning af Begrebet juridisk person blev accepteret af retspraksis som hæftegrundlag i 1800-tallet. Aktieselskabsformen med begrænset hæfte blev herefter meget udbredt, også i arbejderkredse, selvom selskabsformen blev forbundet med kapitalismen. Begrundelsen var, at arbejderne lettere kunne honorere den begrænsede hæfte frem for den solidariske hæfte. 5.3 Første lov Danmark oplevede i perioden frem til aktieselskabsloven af 1917 forskellige erhvervsskandaler blandt andet bankkrisen og kalamiteten i Bondestadens Sparekasse (Dübeck, 1991, s. 124). Dette medførte, at der i både jurist- og erhvervskredse var utilfredshed med retstilstanden, hvor der for anonyme selskaber herskede en næsten ubegrænset aftalefrihed. Grosserersocietetets Komité vedtog på deres møde i efteråret 1911 en resolution, der opfordrede regeringen til at udarbejde lovforslag til en aktieselskabslov. Indenrigsminister Bramsen nedsatte efterfølgende i 1900 et udvalg, som skulle udarbejde et forslag til regler for stiftelse og opløsning af aktieselskaber. Opgaven blev efterfølgende udvidet til også at omfatte selskabernes liv og virksomhed. Forslaget blev afleveret i 1901, men blev efterfølgende henlagt i flere år (Dübeck, 1991, s ). I 1908 kom bankkrisen og svindelsagen om Sjællandske Bondestands Sparekasse, hvor formanden Alberti bedrog banken for et stort pengebeløb. Dette affødte på ny efterspørgsel efter en ny aktieselskabslov. Der var dog stadig også modstand imod en aktieselskabslov, da denne blev betragtet som et indgreb i den personlige frihed. Det blev i visse kredse anset for en hellig og ukrænkelig menneskeret, at der kunne stiftes aktieselskaber med en hvilken som helst lille aktiekapital og ganske små andele (Dübeck, 1991, s.124). I 1917, efter seks lovforslag siden 1910, blev aktieselskabsloven af 1917 vedtaget. Loven var dog meget reduceret i forhold til de første lovforslag, men loven krævede dog ifølge handelsminister Hage, at man læggede kortene på bordet ved stiftelsen af aktieselskaber, så enhver kunne skønne, om det var et sundt eller usundt foretagende (Dübeck, 1991, s.129 ). Hovedvægten i loven, som var inspireret af lovgivningen i Tyskland, Sverige og Norge, lå på eksterne forhold såsom at sikre offentlighedens indsigt ved for eksempel stiftelse af et aktieselskab. Det var 12

18 ligeledes et krav, at selskabet skulle registreres for at opnå retssubjektivitet (Werlauff, 2010, s. 36). Efterkrigsårene efter 1. verdenskrig viste behov for nye regler, som skulle imødese de misbrug, som lavkonjunkturen medførte. I 1930 kom en opdateret lov, som indeholdt større åbenhed og kontrol. Herudover blev der ved aktieselskabsloven af 1930 indført bestemmelser om selskabers erhvervelse af egne aktier. Tidligere var der ingen begrænsninger, og dette havde medført erhvervsskandaler, hvor selskaber havde udhulet kapitalen via opkøb af egne aktier (Werlauff, 2010, s. 36). Selskabslovene af 1917 samt 1930 var præget af offentlighedsprincippet, som i modsætning til normativsystemet, der er kendetegnet ved forebyggelse af besvigelser gennem detaljerede formelle regler, er karakteriseret ved, at besvigelser bekæmpes ved offentliggørelse af en række centrale oplysninger (Hansen og Krenchel, 2006, s. 149). 5.4 Skelsættende love Aktieselskabsloven af 1930 fungerer i ca. 43 år. Dog er den løbende blevet ændret, som for eksempel i 1952, da der bliver indført forbud med udlån til kapitalejere. Aktieselskabsloven af 1973 udbygger minoritetsbeskyttelse og kreditorbeskyttelse og sikrer fortegningsret til eksisterende aktionærer. Aktieselskabsloven af 1973 bygger på betænkning fra 1964 samt betænkning fra Betænkning 1969 bygger på en fællesnordisk aktieselskabslov. Lovudkastet, som betænkning af 1969 udmunder i, er på centrale punkter identiske med udkast til tilsvarende finske, norske og svenske betænkninger. Aktieselskabsloven af 1973 medførte blandt andet følgende vigtige forhold: - Retten til at møde ved fuldmagt eller med rådgiver på generalforsamling. - Lighedsgrundsætningen, som sikrer, at en forskydning af retsforholdet mellem aktionærer kun kan vedtages på generalforsamlingen, hvis de aktionærer, hvis retsstilling bliver forringet, tiltræder beslutningen. - Generalklausulen værn med majoritetsmisbrug blev lovfæstet. - Stemmeløseaktier der blev indført forbud mod stemmeløse aktier samt forbud mod aktier med mindre end 1/10 stemmeret. (Forbuddet er nu ophævet via SL 46 stk. 1, 2. pkt.). - Spørgsmålsretten ret til at stille spørgsmål til bestyrelsen på generalforsamlingen. 13

19 - Vedtægtsændringsmajoriteten der blev indført en minimumsgrænse for, med hvilken majoritet vedtægtsændringer kan vedtages. Efter Danmark i 1973 indtræder i EU som det eneste nordiske land, ændres fokus i den danske selskabslovgivning fra det nordiske perspektiv til nu at blive præget af EU. De næste 20 år præges herefter af harmoniseringsændringer i EU (Hansen og Krenchel, 2006, s. 150). I 1973 blev der efter tysk forbillede indført en anpartsselskabslov i Danmark. I Tyskland var der indført en anpartsselskabslov tilbage i 1892, da man havde oplevet et behov blandt det voksende antal af små og mellemstore familieejede virksomheder for mere simple regler end de efterhånden meget omfattende regler, som eksisterede for aktieselskaber. Motivationen for at indføre en anpartsselskabslov i Danmark var, at man frygtede, at Danmarks indtrædelse i EU ville medføre en meget kompleks aktieselskabslovgivning i forbindelse med de forventede EU-harmoniseringer (Hansen og Krenchel, 2006, s. 151). I december 1992 blev der gennemført en lille reform af selskabsloven, hvor der skete indførelse af sjette selskabsdirektiv om spaltning. Der blev også vedtaget en række stramninger som følge af konkursen i Nordisk Fjer A/S (Hansen og Krenchel, 2006, s. 151). Seneste selskabsreform i 2010 havde til formål at gøre Danmarks selskabsret international konkurrencedygtig gennem en forenkling og liberalisering af selskabslovgivningen. Ved vedtagelsen af den nye selskabslov skete også en implementering af EU's kapitaldirektiv. Udvalget for Modernisering af Selskabsretten, som blev nedsat for at komme med deres udkast til den nye selskabslov, var enige om, at det ville være en fordel at samle anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven til en samlet selskabslov. Den hidtidige opdeling af lovgivningen i henholdsvis anparts- og aktieselskabslov havde givet anledning til usikkerheder, der hvor anpartsselskabslovens bestemmelser ikke var tilstrækkelige. Skulle bestemmelserne i aktieselskabsloven benyttes i disse tilfælde, eller var der her aftalefrihed? En anden fordel ved at sammenskrive anparts- og aktieselskabsloven var, at man ville undgå unødige gentagelser og samtidig fremhæve forskellene mellem de to love. I den landeundersøgelse, som blev udført i forbindelse med betænkningen, fremgik samme tendens i andre lande, hvor de to love også blev sammenskrevet til én lov (Betænkning 1498, 2008, s

20 31). Den endelige lov LBK nr. 322 af 11/4/2011, som er resultatet af Betænkning 1498 er ændret på følgende hovedpunkter: - Kapitalkrav for stiftelse af et anpartsselskab blev nedsat til kr., kapitalkrav for stiftelse af aktieselskab blev fastholdt på kr., men det er blevet muligt kun at indbetale 25 % af kapitalen ved stiftelsen. - Reglerne for ekstraordinært udbytte blev mindre restriktive. - Begrænsningen fra tidligere om, at et selskab kun må erhverve egne aktier op til en andel svarende til 10 % af selskabskapitalen, blev ophævet. - Der blev indført mulighed for selvfinansiering, og forbud mod aktionærlån blev videreført. - Administrative lettelser, herunder mulighed for indførelse af fremmedsprog på generalforsamling og på bestyrelsesmøder. 5.5 Delkonklusion Et af kendetegnene ved et aktieselskab er den begrænsede hæfte, som beskytter aktionærernes private formue for selskabets kreditorer. Denne beskyttelse er opstået som følge af aktieselskabets retssubjektivitet som en juridisk person. Forholdene i samfundet har ændret sig meget gennem århundrederne, og disse forhold har meget naturligt påvirket den måde, hvorpå selskaber er blevet drevet. Den begrænsede hæfte blev anerkendt i det britiske retssystem i 1400-tallet. Formålet var ikke som sådan at beskytte aktionærernes private formue, men at beskytte selskabets formue, således at en selskabsdeltagers særkreditor ikke kunne kræve udlæg i selskabets formue (Werlauf, 2010, s.34). Den begrænsede hæfte i forhold til aktieselskaber og anpartsselskaber må ellers generelt opfattes som en beskyttelse af selskabsdeltagernes formue. Det var også først, efter at kravet om kongeligt privilegium for stiftelse af selskaber med begrænset hæfte blev ophævet ved forordning af 1810, at aktieselskabsformen begyndte at blive anvendt i højere grad i Danmark. Danmarks første aktieselskabslov blev vedtaget i I tiden op til vedtagelse af loven havde der været flere erhvervsskandaler. Ved vedtagelse af loven blev der især lagt vægt på, at selskaber skulle offentliggøre, på hvilket grundlag selskabet var stiftet. I takt med tidens erhvervsskandaler er der efterfølgende fra lovgivningens side strammet op på lovgivningens regler. I forhold til grundelementerne i selskabsretten, som jeg vil betegne som kreditorbeskyttelse og minoritetsbeskyttelse, har man ved seneste lovrevision også beskæftiget sig med 15

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt følgeloven hertil (L 170 og L 171)

Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt følgeloven hertil (L 170 og L 171) Erhvervsudvalget, Erhvervsudvalget L 170 - Bilag 1,L 171 - Bilag 1 Offentligt 19. marts 2009 E&S /che/adf Resume af høringsnotater vedrørende udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber samt

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

Selvfinansiering i selskaber

Selvfinansiering i selskaber Selvfinansiering i selskaber Med vedtagelsen af den nye selskabslov i 2009 blev der indført nye bestemmelser, der giver et selskab mulighed for at foretage selvfinansiering. Selvfinansiering har i den

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN BAGGRUND FOR FORBUDDET MOD KAPITALEJERLÅN Det er forbudt for kapitalselskaber

Læs mere

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt. Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Eksempler på kapitalejerlån selskabs- og skatteretligt Seniorkonsulent, cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen Indholdet af hæftet Generelt om eksemplerne - Selskabsretligt - Skatteretligt - Oversigt over

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen

NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008. Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen NYHEDER FRA PLESNER NOVEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Oplæg til ny selskabslov Af advokat Jacob Christensen, advokat Frederik Lassen Udvalget for Modernisering af Selskabsretten har i løbet af de seneste

Læs mere

KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE. Afleveringsdato: 11. maj 2015. Simon Fruensgaard

KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE. Afleveringsdato: 11. maj 2015. Simon Fruensgaard KAPITALEJERLÅN EN SELSKABS- OG SKATTERETLIG ANALYSE Afleveringsdato: 11. maj 2015 Simon Fruensgaard INDHOLD 1 Indledning, problemformulering samt model- og metodevalg... 4 1.1 Indledning... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Svar på Spørgsmål 81 Offentligt Kapitalkrav Gældende ret Ny lovgivning Aktieselskabslovens 1, stk. 3, og anpartsselskabslovens 1, stk. 3: Kravene til kapitalens størrelse

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse

UDKAST. Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde. Indholdsfortegnelse Erhvervsstyrelsen, den 31. august 2015 UDKAST Resumé anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om erhvervsdrivende fonde Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om lov om erhvervsdrivende fonde

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009.

Udkast til reviderede Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéens høring af 15. december 2009. Komitéen for god Selskabsledelse Sekretariatet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. Sendt til: cg-komite@eogs.dk København, den 4. februar 2010 Udkast til reviderede Anbefalinger

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven)

Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Kampmannsgade 1 1780 København V. modernisering@eogs.dk Holte, den 8. januar 2009 Udkast til forslag til lov om aktie- og anpartsselskaber (Selskabsloven) Principielt Dansk

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 3. februar 2012 (J.nr. 2011-0024717) Styrelsens

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

Nye regler i selskabsloven

Nye regler i selskabsloven Nye regler i selskabsloven Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Martin Kristensen Telefon: 3945 3683 Mobil: 5120 6478

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere

24. I 244 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere Lovforslag nr. L 55 Folketinget 2010-11 Fremsat den 10. november 2010 af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven)

Læs mere

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer

Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer

Læs mere

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret

Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Selskabsdagen 2016 Ny selskabsret Thomas Gjøl-Trønning, Partner 2 Udvalgte emner Forøget offentlighed for selskaber Strengere krav til registrering i Det Offentlige Ejerregister Kommanditselskabers registrering

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

Kapitalejerlån & Selvfinansiering

Kapitalejerlån & Selvfinansiering Martin Chr. Kruhl & Ole B. Sørensen Kapitalejerlån & Selvfinansiering Selskabsretligt, regnskabsretligt, erstatningsretligt, strafferetligt og skatteretligt Forord......................................................

Læs mere

Er det farligt at sidde i bestyrelser?

Er det farligt at sidde i bestyrelser? Er det farligt at sidde i bestyrelser? Erstatningsklimaet Skærpelser i lovgivning og praksis? Undgå ansvar Beskytte mod ansvar Advokater i bestyrelsen Forøget aggression Konkursboer (standsningssager)

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Grethe Krogh Jensen 18.11.2009 UDKAST Bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af selskabsloven, ophævelse af aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven og overgangsbestemmelser

Læs mere

Nyheder inden for regnskab

Nyheder inden for regnskab Nyheder inden for regnskab Nr. 11 december 2008 Indhold Økonomi- og erhvervsministeriet Betænkning om ny selskabslovgivning PricewaterhouseCoopers Få styr på årsregnskabsloven IFRS essential Økonomi- og

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen. Pr

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen. Pr Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att.: Chefkonsulent Søren Nue Clausen Pr. e-mail: selskabsloven2016@erst.dk 17. august 2016 Høringssvar vedrørende udkast til ændring af selskabsloven

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. udkast til lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af udestående selskabsindskud)

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT. udkast til lov om ændring af forældelsesloven (Forældelse af udestående selskabsindskud) Retsudvalget 2013-14 L 12 Bilag 1 Offentligt Civilafdelingen Dato: 20. september 2013 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Nicholas Rahui Webster Rømer Sagsnr.: 2012-705-0003 Dok.: 868965 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Læs mere

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.

Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af

Læs mere

Til adressaterne på høringslisten. Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven

Til adressaterne på høringslisten. Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven Til adressaterne på høringslisten 10. juli 2013 /ERST Høring vedrørende forslag til ny lov om erhvervsdrivende fonde, samt ændringer i årsregnskabsloven Erhvervsstyrelsen har udarbejdet vedhæftede forslag

Læs mere

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet.

Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Skatteudvalget (SU), Revisionsteknisk Udvalg (REVU), Regnskabsteknisk Udvalg (REGU) og sekretariatet. Ulovlige lån til hovedaktionærer Arbejdsgruppen En tværgående arbejdsgruppe under FSR danske revisorer har drøftet nogle af de regnskabs- og revisionsmæssige udfordringer, der følger af de ændrede skatteregler

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S.

Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S. Nasdaq Copenhagen A/S Selskabsmeddelelse nr. 19 / 2015 Aarhus, 21. december 2015 CVR. nr. 29 24 64 91 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Admiral Capital A/S (CVR.nr. 29 24 64 91) Torsdag

Læs mere

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V

Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Juni 2009 SELSKABSLOVEN OVERSIGT OVER ÆNDRINGER Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Ny selskabslov (A/S og ApS) Oversigt over ændringer Den 29. maj 2009 vedtog Folketinget

Læs mere

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Introduktion til selskabs- og foreningsretten Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til selskabs- og foreningsretten GADJURA DEL I: DET SELSKABSRETLIGE UNIVERS Kapitel 1: Selskabsrettens centrale problemer og begreber 15 1.1 Selskabsrettens

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Introduktion til dansk selskabsret I

Introduktion til dansk selskabsret I Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til dansk selskabsret I 4. udgave Søren Friis Hansen & Jens Valdemar Krenchel Introduktion til dansk selskabsret I 4. udgave/1. oplag Karnov Group

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven

Læs mere

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder

Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder VIDEN OM Egenkapitalposter, anvendelsesmuligheder Til egenkapitalreserverne stilles en række regnskabsmæssige og selskabsretlige krav, som nærmere bestemmer reservernes restriktioner og muligheder. REVISION

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

revisionspligten for visse små virksomheder)

revisionspligten for visse små virksomheder) Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 205 Offentligt Oversigt over lovforslag om ændring af Aktieselskabsloven, Anpartsselskabsloven, Lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende

Læs mere

Selskabsreform. selskabsrådgivning

Selskabsreform. selskabsrådgivning Erik Werlauff Selskabsreform g selskabsrådgivning (:i '"?$ THOMSON REUTERS Indhold Forkortelser 11 I. INTRODUKTION - reformen og dens baggrund 13 Fremstillingen i det følgende 15 Reformens baggrund 15

Læs mere

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde

Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Forslag til ny regulering for erhvervsdrivende fonde Af Ebbe Hørling Nielsen og Henrik Steffensen Kontakt Henrik Steffensen Telefon: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 E-mail: hns@pwc.dk Ebbe Hørling Nielsen Telefon:

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial

News & Updates Corporate/Commercial 1 Ændringer i bl.a. selskabsloven med ikrafttrædelse 1. januar 2014 2 Lovforslag indeholdende præcisering af reglerne om den kønsmæssige sammensætning i ledelsen 3 Ny ordning vedrørende notarbekræftelser

Læs mere

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014

Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Deloitte Iværksætterselskaber og nedsættelse af ApS-kapitalkrav fra 1. januar 2014 Fra 1. januar 2014 bliver det muligt at stifte et iværksætterselskab med en kapital på 1 kr. og stifte et anpartsselskab

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

/2009: Uppskot til løgtingslóg um parta-og smápartafeløg (vinnufelagalógin): Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj Betænkning.

/2009: Uppskot til løgtingslóg um parta-og smápartafeløg (vinnufelagalógin): Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj Betænkning. Skjal 2 í løgtingsmáli nr. /2009: Uppskot til løgtingslóg um parta-og smápartafeløg (vinnufelagalógin): Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 15. maj 2009 Betænkning over I. Forslag til lov om aktie-

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 21. maj 2012 (J.nr. 2011-0026122) Afgift som følge

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S

G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S G E R M A N H I G H S T R E E T P R O P E R T I E S A/S V E D T Æ G T E R 1. Navn 1.1. Selskabets navn er German High Street Properties A/S. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er at drive ejendomsinvesteringsvirksomhed

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Side 2 Stiftelse Reglerne om stiftelse er ændret indenfor følgende områder: Stiftelsesprocedure Standardvedtægter Hjemsted Revisor Selskabets varighed

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

2. juli 2014 kl. 12.00

2. juli 2014 kl. 12.00 Til aktionærerne i Access Small Cap A/S København, 13. juni 2014 Bestyrelsen indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling i Access Small Cap A/S. Den ekstraordinære generalforsamling finder sted

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor A. Den 12. december 2013 blev der i Sag nr. 41/2013 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 4. april 2013 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Vedtægter. for. Seek4Cars AJS CVR.nr

Vedtægter. for. Seek4Cars AJS CVR.nr Jr.nr. 21020-0001 Vedtægter for Seek4Cars AJS CVR.nr. 32473989 Toldbod Plads 2 9000 Aalborg T +45 98 77 50 30 F +45 98 77 50 39 www.hna.dk 1. Navn 1.1. Selskabets navn er Seek4Cars A/S. 2. Formål 2.1.

Læs mere