INGRID LUND-ANDERSEN. Familieøkonomien. samlevendes retsforhold ægtefællers retsforhold retspolitik JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

Transkript

1 INGRID LUND-ANDERSEN Familieøkonomien samlevendes retsforhold ægtefællers retsforhold retspolitik JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

2 Familieøkonomien

3 Cohabitation: The taboo of the day before yesterday becomes the controversial of yesterday, the accepted of today and the wanted norm of tomorrow Stephen Cretney, Principles of Family Law, 1997, p. 234

4 Ingrid Lund-Andersen Familieøkonomien samlevendes retsforhold ægtefællers retsforhold retspolitik Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011

5 Ingrid Lund-Andersen Familieøkonomien samlevendes retsforhold ægtefællers retsforhold retspolitik 1. udgave, 1. oplag 2011 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2011 ISBN Udgivet med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond Denne afhandling er af Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den juridiske doktorgrad. Forsvaret finder sted fredag den 1. april 2011, kl i Anneks A, Studiegården, Studiestræde 6 København, den 1. april 2011 Henrik Dam Dekan Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lyngbyvej 17 Postboks København Ø Telefon: Telefax: Jurist- og Økonomforbundets forlag@djoef.dk Forlag

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Fremstillingens emne, metode og kilder 1. Emne og problemstillinger Teori og metode Indledende betragtninger Valg af udgangspunkt og hensyn i den retspolitiske vurdering Hensyn til fællesskabet Hensyn til selvbestemmelse Hensyn til barnet Hensyn til forudsigelighed Hensyn til konsistens Hensyn til individuel retfærdighed Kilder Et internationalt perspektiv Grundmodel i del Plan for fremstillingen Del 1. Ægteskab og samliv under forandring Kapitel 1. Sociale baggrundsfaktorer 1. Indledning Statistiske oplysninger Typer af samlivsforhold Samliv mellem unge uden fælles barn Samliv mellem unge med fælles barn Samliv mellem midaldrende med eller uden fælles barn Samliv i nydannede familier med særbarn og evt. fælles barn Samliv mellem ældre Kvinders økonomiske og sociale situation

7 5. Fire generationer kvinder Krigsgenerationen født før Efterkrigstidsgenerationen født mellem Velfærdsgenerationen født mellem Den yngre generation født siden Børn i samlivsforhold Sammenfatning og vurdering Kapitel 2. Familiepolitik og familieideologi 1. Indledning Et tilbageblik på de familieretlige ideologier Danmark og udlandet Dansk retspolitik med særligt henblik på samlevende Tiden før Ægteskabsudvalget af Individualprincippet Baggrund Social- og skatteretten Familieretten Arveretlige regler for samlevende Arvelovsudvalget af Arveloven af 2007 m.v Sammenfatning og vurdering vedrørende samlevendes arveretlige stilling Homoseksuelle parforhold Statistiske oplysninger Historik De gældende regler og debatten om lovreformer Lovreformer på vej? Sammenfatning og vurdering retsstillingen for par af samme køn Kapitel 3. Retsudviklingen i Sverige og Norge 1. Indledning Sverige Statistiske oplysninger Familiepolitik Sambolagen Hvem gælder sambolagen for? Sambolagens hovedbestemmelser

8 SOU 1999: Karakteristika for sambolagen Norge Statistiske oplysninger Familiepolitik Sammenfatning og vurdering Kapitel 4. Internationale tendenser 1. Indledning Hovedtendenser Afskaffelse eller omdefinering af ægteskabet? Udvikling hen imod en bredere forståelse af ægteskab Retsvirkninger knyttet til registrering af et samlivsforhold Registreringsordninger med den samme regulering som for ægtefæller Registreringsordninger med kun et mindre antal ægtefællelignende regler Retsvirkninger knyttet til selve samlivsforholdet Ligestilling af samlevende med ægtefæller Samlevende opnår en mindre gunstig retsstilling end ægtefæller Familielove i bred forstand Sammenfatning og vurdering Kapitel 5. En dansk sambolov 1. Indledning Familiebegrebet Gængs terminologi eksempler på regulering af samlivsforhold Bør der indføres en sambolov? Afgrænsning af samboforhold et toleddet begreb Registrering Sammenfatning og vurdering Del 2. Formueforhold Kapitel 6. Økonomiens tilrettelæggelse 1. Indledning Typiske udgiftsposter under samlivet Forskellig tilrettelæggelse af økonomien

9 4. Økonomisk fællesskab uden sammenblanding To eksempler fra Højesterets praksis Sammenfatning og vurdering Kapitel 7. Formuedeling mellem ægtefæller 1. Indledning Udviklingslinjer i det 20. århundrede for deling af ægtefællers formue ved separation og skilsmisse i dansk ret Deling af ægtefællers formue ved skilsmisse i svensk ret Deling af ægtefællers formue ved separation og skilsmisse i norsk ret Retspolitiske forslag i Norden Fremmed ret Sammenfatning og vurdering Kapitel 8. Rådighed og oplysningspligt 1. Indledning Samtykke ved salg m.v. af familiens hjem Retsstillingen for ægtefæller Retsstillingen for samlevende Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret Norsk ret Regler i fremmed ret Oplysning om økonomiske forhold Retsstillingen for ægtefæller Retsstillingen for samlevende Retsstillingen i Sverige og Norge Sammenfatning og vurdering Kapitel 9. Hæftelse 1. Indledning Retsstillingen for ægtefæller RVL Bestemmelsens baggrund Anvendelse af RVL 11 i dag Nytolkning af RVL Særligt om indkøb over kontokort og kreditkort Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret

10 Norsk ret RVL 11 sammenfatning og vurdering Fuldmagtsreglerne særligt om adfærdsfuldmagt U V, U V og U Ø Ældre retspraksis Adfærdsfuldmagt sammenfatning Retsstillingen for samlevende Hæftelse for ejeren af den fælles bolig Hæftelse for dagligdags indkøb Retspraksis Medkontrahenten tror, at parterne er gift Hæftelse for uberettiget brug af kontokort, checks m.v Fælles kreditkonto Regler i fremmed ret Hæftelse i samlivsforhold sammenfatning og vurdering Kapitel 10. Ejerforhold særligt om sameje 1. Indledning Fastlæggelse af ejerforhold Det videregående sameje i samlivsforhold Retsstillingen i dag eneeje eller sameje Nærmere om fastlæggelse af ejerforhold i samlivsforhold Ejerforhold i samlivsforhold i dansk ret sammenfatning Ejerforhold i svensk ret Ejerforhold til indbo og andet løsøre Dold äganderätt til fast ejendom Ejerforhold i norsk ret Hus- og omsorgsarbejde Opfattelsen af husmorsameje hos Helge J. Thue og hos Tone Sverdrup Betaling af udgifterne til fælles forbrug Overvejelser om betaling til de fælles udgifter hos Helge J. Thue og hos Tone Sverdrup Andelenes størrelse Forslag fra Samboerutvalget og Skiftelovsutvalget Constructive trust i England, Canada, Australien og New Zealand Hovedlinjer i de fire lande Constructive trust sammenfatning Sammenfatning og vurdering

11 Kapitel 11. Indbyrdes krav 1. Indledning Berigelseslæren Berigelse Tab Forbindelse mellem berigelse og tab Berigelsen i behold Berigelsen er ugrundet Berigelseskravet er subsidiært Indbyrdes krav mellem ægtefæller og mellem samlevere Ægtefællers forhold Løbende ydelser og/eller større engangsbeløb Passivitet eller bristende forudsætninger Samlevedes forhold Løbende ydelser og/eller større engangsbeløb Lån Passivitet eller bristende forudsætninger Et berigelseskrav Andre bidrag end penge Dansk ret om indbyrdes krav sammenfatning Svensk ret Norsk ret Finsk ret Sammenfatning og vurdering Kapitel 12. Lempelse af særejeordninger 1. Indledning Ægteskabslovens Baggrunden for ÆL 56 s indførelse ÆL 56 s anvendelse i retspraksis Særligt om store formuer Særligt om medvirkenssynspunkter Størrelsen af 56-beløb Lempelse af en særejeordning Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret Norsk ret Sammenfatning og vurdering af lempelsesregler i dansk, norsk og svensk ret

12 Kapitel 13. Kompensationskrav i samlivsforhold 1. Indledning Oversigt over retspraksis De centrale højesteretsdomme U HD den første højesteretsdom U HD anerkendelse af hus- og omsorgsarbejde som værdiskabende U HD ikke tilstrækkelige økonomiske bidrag U HD, U HD og U HD vurderet efter svensk og norsk ret U HD alene direkte økonomiske bidrag U HD beløb til etablering/beskatning U HD kompensationsbeløb ved dødsfald, hvor førstafdøde har oprettet testamente Højesterets»regel«om kompensationskrav Nærmere om Højesterets»regel«de enkelte momenter Krav til forholdets karakter Krav til bidragets karakter Krav om medvirken Væsentlighedsbedømmelsen Beregning af beløbets størrelse Forskelle og ligheder mellem kriterier for tildeling af et ÆL 56-beløb og et kompensationsbeløb Ægteskabsudvalgets»regel« Forudsætningssynspunkter Aftalte kompensationsbeløb og forlodsbeløb i henhold til et testamente Kompensationskrav hjemmel i»forholdets natur« Sammenfatning og vurdering Kapitel 14. Overtagelse af aktiver 1. Indledning Retsstillingen for ægtefæller Retsstillingen for samlevende, særligt om overtagelsesret til samejeaktiver Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret Norsk ret Tidligere retspolitiske forslag Sammenfatning og vurdering

13 Del 3. Forsørgelse og bidrag Kapitel 15. Forsørgelse privatretligt og offentligretligt 1. Indledning Retsstillingen for ægtefæller Gensidig forsørgelsespligt Ægteskabsudvalgets overvejelser Retsstillingen for samlevende Faktisk forsørgelsesfællesskab Anvendelse af et samleverprincip ved udbetaling af sociale ydelser eksempler Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret Norsk ret Regler i fremmed ret Sammenfatning og vurdering Kapitel 16. Bidrag 1. Indledning Regler om tilkendelse af underholdsbidrag til en ægtefælle Et tilbageblik Tilkendelse af bidrag de gældende regler Særligt om samlivsskadesynspunktet Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret Norsk ret Regler i fremmed ret om underholdsforpligtelser mellem samlevende Sammenfatning og vurdering Kapitel 17. Tredjemandssamliv 1. Indledning Nyt samliv eller et økonomisk og personligt fællesskab med en ny partner Afgørelse om bidragspligt Bortfald eller nedsættelse af et aftalt bidrag Nedsættelse af et fastsat bidrag særligt når den berettigede ikke har fælles bolig med sin nye partner

14 Praksis indtil 1969-ægteskabsreformen, ægteskabsreformen i 1969 og det senere udvalgsarbejde Udviklingen i den administrative praksis i 1970 erne Ombudsmandens kritik i Domstolenes prøvelse af den administrative praksis U V Ombudsmandens kritik i Skarrildhusberetningen fra Nærmere om praksis Sagens gang Familiestyrelsens praksis Hvilke hensyn ligger til grund for praksis om T-samliv? De sociale konsekvenser af at miste et bidrag Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret Norsk ret Principper fra Commission on European Family Law og forslag fra The American Law Institute Sammenfatning og vurdering Del 4. Aftaler Kapitel 18. Aftaler og andre indbyrdes dispositioner 1. Indledning Aftalesituationen for ægtefæller og for samlevende Retsstillingen for ægtefæller Kontraktægteskab Retsstillingen for samlevende Aftaler og andre indbyrdes dispositioner i samlivsforhold Kontrakter Særligt om dispositioner, der sigter på dødssituationen Information, vejledning og rådgivning Ægtefællers forhold Samlevendes forhold Uafhængig advokatrådgivning eksempler fra fremmed ret Formkrav Ægtefællers forhold

15 5.2. Samlevendes forhold Aftalefrihedens grænser Ægtefællers forhold Samlevendes forhold Retsstillingen i Sverige og Norge Svensk ret Norsk ret Efterfølgende rimelighedscensur AFTL Ægtefællers aftaler Samlevendes aftaler Sammenfatning og vurdering Del 5. Retspolitik Kapitel 19. Retspolitiske overvejelser 1. Indledning Fremstillingens forudsætninger og værdigrundlag Nedsættelse af et udvalg og iværksættelse af undersøgelser Formueforholdet mellem ægtefæller og mellem samlevende Retspolitiske overvejelser på kortere sigt Retspolitiske overvejelser på middellangt sigt Ændringsforslag for ægtefæller Nyformulering af ÆL Andre forslag til ændring/ophævelse af regler for ægtefæller Skitse til regler i en sambolov Bør der som udgangspunkt gælde de samme regler for visse grupper af samlevende par som for ægtefæller med særeje? Hvem skal være omfattet af en sambolov? Godtgørelsesbeløb og medvirkensregel Regler om oplysningspligt, rådighedsbegrænsninger og overtagelsesret Retspolitiske overvejelser på middellangt til længere sigt Ændringer for ægtefæller Indførelse af akkvisitionsfællesskab Ændringer for samboere Indførelse af akkvisitionsfællesskab Fælles lov for ægtefæller og samlevende?

16 5. Underholdsforpligtelser mellem ægtefæller og mellem samlevende Retspolitiske overvejelser på kortere sigt Ændringer for ægtefæller og samlevende Retspolitiske overvejelser på middellangt sigt Ændringer for ægtefæller Ændringer for samboere Ændringer på længere sigt Ændringer for ægtefæller og samboere Kapitel 20. Skitse til lovændringer for ægtefæller skitse til en sambolov Skitse til lov om ændring af forskellige bestemmelser om ægtefællers økonomiske forhold Skitse til Lov om samboeres økonomiske forhold (sambolov) Summary Fortegnelse over anvendte forkortelser Litteraturfortegnelse Domsregister Stikordsregister

17 Forord Forord Forord Afhandlingens hovedsigte er at beskrive og analysere retsstillingen for ugifte samlevende med fokus på de økonomiske forhold samt at stille forslag til mulige reformer på kortere, middellangt og længere sigt. Da samlevendes retsstilling ofte sammenlignes med den, der gælder for ægtefæller, har jeg i betydeligt omfang inddraget ægtefællers retsforhold. Gennem de senere år er der blevet indført lovgivning for samlevende af forskelligt eller af samme køn i en række lande, bl.a. i Europa, USA, Canada, Australien og New Zealand. Der er valgt forskellige løsninger, hvorfor udviklingen langt fra er entydig. Da afhandlingen har et retspolitisk sigte, har jeg fundet det velbegrundet at anlægge et internationalt perspektiv. Denne afhandling er for størsteparten udarbejdet under min ansættelse ved Afdelingen for Privatret, Juridisk Institut, Aarhus Universitet. Afhandlingen er skrevet over en længere periode, hvor jeg sideløbende har beskæftiget mig med emnet såvel i min undervisning som i bøger, artikler m.v. Arbejdet er færdiggjort, efter at jeg blev ansat ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Under udarbejdelsen af afhandlingen har jeg haft faglige drøftelser med en lang række personer, som hver på sin måde har ført mig videre. Tak til alle. Jeg skylder en ganske særlig tak til tidligere og nuværende kolleger inden for familieretten for opmuntring og kommentarer. Også en ganske særlig tak til landsdommer adj. professor dr. jur. Svend Danielsen, der har læst manuskriptet, og hvis støtte og faglige input har været en stor hjælp i forbindelse med afhandlingens færdiggørelse. Ligeledes vil jeg særligt takke professor dr. jur. Jørgen Dalberg-Larsen, som har læst dele af manuskriptet, og har glædet mig med sin interesse og de inspirerende samtaler, vi har haft. Tak til Margot og Thorvald Dreyers Fond, der har ydet økonomisk støtte til bogens udgivelse. Til frikøb, rejser og forskningsophold, som har haft forbindelse med projektet, skylder jeg tak til flere fonde: Aarhus Universitets Forskningsfond, Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Helge Hoffs Legat samt Margot og Thorvald Dreyers Fond. 17

18 Forord Sidst, men ikke mindst, vil jeg sige en varm tak til arbejdsrefugiet Ørslev Kloster, hvor væsentlige dele af afhandlingen er blevet skrevet, og til Noe for hans store tålmodighed og loyalitet undervejs. Afhandlingen er indleveret til bedømmelse i februar Der er kun i begrænset omfang medtaget materiale efter den 1. januar København, december 2010 Ingrid Lund-Andersen 18

19 INDLEDNING Fremstillingens emne, metode og kilder Indledning Fremstillingens emne, metode og kilder 1. Emne og problemstillinger 1. Emne og problemstillinger Emnet for denne afhandling er de økonomiske forhold for ægtefæller og for ugifte samlevende par med vægten lagt på de dele af privatretten, der er benævnt familieformueretten. Mit hovedsigte er at belyse retsstillingen for samlevende, dvs. to personer af forskelligt eller samme køn, der bor sammen som par uden at være ægtefæller eller registrerede partnere. 1 Da samlevendes retsstilling ofte sættes i relation til reguleringen for ægtefæller, inddrages ægtefællers retsforhold i betydeligt omfang. Ved indgåelse af ægteskab etableres en retlig status, hvorefter ægtefællers økonomiske forhold reguleres i ægteskabsloven og i lov om ægteskabets retsvirkninger. 2 Denne status er bygget op omkring et familieprincip, der afspejler en fællesskabstankegang. De økonomiske forhold for samlevende er som udgangspunkt fastlagt ud fra et individualprincip, hvor en retlig regulering alene sker ud fra en bedømmelse af den enkelte persons situation. Formueforholdet mellem samlevende bygger derfor på de almindelige formueretlige regler. Hvis et samle- 1. Med indførelsen af lov om registreret partnerskab for personer af samme køn i 1989 opstod der behov for en lidt ændret terminologi, idet betegnelsen»ugifte samlevende/ugifte samboende/papirløst ægteskab«herefter ikke fandtes helt retvisende, se også Familieret Århus, 2009, s I fremstillingen anvendes derfor hovedsageligt de brede udtryk»samlevende/samlevende par/samlivsforhold«. Udtrykket samboer benyttes i omtalen af de regler, der foreslås indført i en kommende sambolov, se nærmere ndf. i kap. 5,5. Udtrykkene sambor/samboer benyttes i de svenske og norske love. Danmarks Statistik anvender betegnelsen»samlevende par«og»samboende par«på en anden måde end i denne fremstilling, ligesom ugifte samlevende optræder som begreb i statistikken, se herom ndf. i kap. 1,2 og kap. 5,2. 2. Når der i fremstillingen nævnes retsstillingen for ægtefæller, vil den samme retsstilling som udgangspunkt gælde for registrerede partnere, jf. lov om registreret partnerskab 3, jf

20 Indledning Fremstillingens emne, metode og kilder vende par ønsker en retsstilling, der adskiller sig herfra, må de indgå en aftale i form af en individuel kontrakt. I de seneste årtier er der inden for en række retsområder blevet knyttet retsvirkninger til at leve i et samlivsforhold navnlig i den offentlige ret og ofte således, at et samlevende par helt eller delvist sidestilles med ægtefæller. Denne udvikling har fundet sted såvel i lovgivning som i administrativ praksis og i domspraksis. I afhandlingen undersøges, i hvilken udstrækning retsstillingen for samlevende er blevet ændret fra, at der anlægges en individuel bedømmelse af parternes forhold, til, at vurderingen baseres på en fællesskabstankegang. Med andre ord, hvorvidt samlivsforhold er på vej til at blive en statusrelation på grundlag af et familieprincip. Denne undersøgelse afsluttes med en analyse af, hvilke konsekvenser en sådan udvikling bør få for reguleringen af de samlevendes økonomiske forhold. Denne problemstilling har stor aktualitet. For det første er retsstillingen for samlevende praktisk relevant og omfatter talmæssigt et betydeligt antal mennesker. I Danmark lever i dag over ½ mio. personer sammen uden at være gift eller registrerede partnere, hvilket skønsmæssigt svarer til 22 % af alle samlevende (gifte, registrerede partnere og ugifte) et tal, der relativt er et af de højeste i verden. 3 I omkring en tredjedel af alle samlivsforhold er der børn. 4 Samlivsforhold er i dag en accepteret familieform og betragtes af mange som en variant af ægteskabet. Før et par gifter sig, har de typisk levet sammen i en længere periode. Tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ofte bestemt af tilfældige omstændigheder, og der indgår sjældent dybere juridiske overvejelser. En del par har levet sammen i en årrække, har en integreret økonomi og lever i det hele på en måde, der svarer til ægteskab bortset fra vielsesattesten. Andre par lever sammen i et uforpligtende forhold med adskilt økonomi og betragter samlivet som et prøveforhold. Karakteristisk for samlivsforhold er deres forskellighed såvel i motiver som i livsmønster. For det andet er der behov for en ny fremstilling, som beskriver og systematiserer gældende ret for samlevende inden for de centrale økonomiske områder. Dels er flere retsområder aldrig blevet beskrevet mere indgående, dels foreligger en række nyere domstolsafgørelser, som ikke er blevet analyseret og kommenteret. 3. Den 1. januar 2009 levede personer i samlivsforhold, se Danmarks Statistik, Befolkning og valg 2009:7. 4. Den 1. januar 2009 var antallet af ugifte par med fællesbørn