AKTUELT 8 MARK OG STALD 17 MAD OG MARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AKTUELT 8 MARK OG STALD 17 MAD OG MARKED"

Transkript

1 Fra slam til biogødning Dyrlæger bakker økologer op Minister solgte mere økologi Landbrugets organisationer er ikke enige om, at recirkulerede næringsstoffer fra byerne skal gøde økologisk landbrug. Økologer får opbakning fra dyrlægeforeningen i kampen for at stoppe udlevering af mere medicin end nødvendigt. Sundhedsministeriet fastholder, det er uforsvarligt at bryde medicinpakningerne. Fødevareministeren løftede økologisalget i Superbrugsen i Hjallelse med 49 procent, men indtjeningen fulgte ikke helt med. Nu er Coop klar med en ny udfordring til ministeren. 6 AKTUELT 8 MARK OG STALD 17 MAD OG MARKED ØKOLOGI ERHVERV 24. april 2015 nr årgang Debat: Se dine fødevarer i øjnene Side 5 Friland lokker med so-præmie Manglen på økologiske slagtesvin får nu Friland til at gribe til pengepungen for at motivere andelshaverne til at sætte turbo på produktionen Arla efterlyser mælk Mejeriselskabet forventer at få brug for at indveje yderligere mio. kg økologisk mælk i Danmark, Sverige og Nordtyskland - Vores analyser peger på, at der er en stigende efterspørgsel efter økologiske mejeriprodukter fra Arla. Det er meget positivt, og vi ønsker selvfølgelig at kunne imødekomme den efterspørgsel. Vi håber, at vores eksisterende økologiske mælkeproducenter øger mælkeproduktionen, men vores vurdering er, at selv hvis det sker, er der behov for yderligere mælk, siger Arlas vice-adm. direktør Povl Krogsgaard. Arlas konkrete mål er frem mod 2017 at sikre i alt mio. kg økologisk mælk yderligere i Danmark og Nordtyskland og eventuelt også i det øvrige Centraleuropa, samt op til 50 mio. kg i Sverige. Det svarer til en stigning i Arlas totale økologiske mælkeindvejning på omkring pct. Der bliver med andre ord tale om et markant løft til hele den økologi- mænd, som er villige til at omlægge produktionen. - Målet er at rekruttere den nye øko-mælk i områder tæt på udvalgte øko-mejerier, eller i områder, hvor vi kan indsamle meget økologisk mælk, så vi ikke skal køre med halvfyldte tankbiler fra den ene ende af landet til den anden, siger Povl Krogsgaard. For at sætte skub i omlægningen betaler Arla øko-tillæg for ejerens mælk i de sidste seks måneder af omlægningsperioden. Side 13 ØKONOMI AF KAREN MUNK NIELSEN Økologiske svineproducenter skal pattegrise, der kan blive til skinker og koteletter til et sultent marked. Derfor præmierer Friland fra 1. maj leverandører, der vil øge antallet af søer i deres besætninger. Konkret er der tale om et tilskud på kr. pr. so, hvis man udvider med minimum 25 søer. - Det er et meget usædvanligt skridt, men vi står også i en meget usædvanlig situation, siger direktør i Friland, Henrik Biilmann. Låner penge ud Frilands initiativ gælder også nye leverandører. For at få gang i omlægningen tilbyder Friland ud over procent. - Det handler ganske simpelt om, lyst til at låne ud til dansk landbrug ikke skal være det, der bremser en udvidelse af produktionen af økologisk svinekød, siger Henrik Biilmann. Friland har været på jagt efter rede producenter, der vil udvide, har formentlig allerede gjort det eller er i gang med det. Friland skal derfor appellere til nye producenter. Ingen kort bane Udvidelse af besætningerne kan i praksis ske ved at købe dyr ind udefra eller øge eget tillæg. Den hurtige Det er et meget usædvanligt skridt, men vi står også i en meget usædvanlig situation. HENRIK BIILMANN, DIREKTØR I FRILAND. og billige måde at gøre det på er at gå i slagtesvinestalden og udtage hundyr derfra. Vælger man denne metode, får Friland i første omgang færre svin. For landmanden koster det slagteprisen på ca kr. samt foder, vaccinationer og husning frem til grisen farer. - Samlet set løber det op i kr., anslår Bertel Hestbjerg, der er økologisk svineproducent ved Holstebro og næstformand i Økologisk Landsforenings svineudvalg. Den dyrere og langsommere måde er at inseminere sine søer med specialsæd og bruge smågrisene herfra til udvidelsen. Denne fremgangsmåde tager mere end et år. - Der er ikke nogle løsninger på den korte bane. Der er kun lange baner, når vi taler økologi, konstaterer Bertel Hestbjerg. Han tror ikke, tilskuddet vil gøre den store forskel. Reelt er der tale om en intern omdirigering af penge fra slagtesvineproducenter til smågriseproducenter. - Så i virkeligheden kunne man blot skrue op for smågrisenoteringen. Det ville være mere enkelt end en støtteordning, siger han. tiltaget. - Modellen ser fornuftig ud, og renten er fair, så måske kan den over tid resultere i, at produktionen øges, siger Bertel Hestbjerg. Friland har sat to millioner kr. af til tilskudsordningen.

2 2 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MENNESKER & MENINGER Enkle regler og gerne lighed Iben Alber Christiansen Økologerne har og bruger meget mindre gødning end deres konventionelle kollegaer. Det betyder, at den gødning, økologerne har til rådighed, bliver prioriteret til de arealer, hvor gødningen udnyttes ordentligt, og det er ikke på 3 arealer. Foto: Irene Brandt Kvægbrugskonsulent til Landbrugsafdelingen Økologisk Landsforening har også ansat Iben Alber Christiansen som kvægkonsulent i foreningens Landbrugsafdeling. Iben Alber Christiansen er uddannet agronom med speciale i husdyr. Hun har i en kort periode været ansat hos SEGES og efterfølgende hos Landbo Limfjord og LMO som projektleder inden for kvægbrug og bygningsrådgiver. Der seneste tre år har Iben Alber Christiansen været udviklingschef hos Jyden Bur i Vemb, hvor hun har arbejdet med produktudvikling af staldtekniske løsninger. Det Store NaturTjek Ved hjælp af en app til mobiltelefonen kan alle være en del af Danmarks første og største kortlægning af vores egen natur. Projektet indgår i projekt Biodiversitet Nu, som skal skabe ny viden om, hvordan Danmarks natur har det ved at kigge på, om det går frem eller tilbage for udvalgte dyr, planter og svampe i den danske natur. Aage V. Jensens Naturfond har støttet projektet med 13 mio. kr. fra. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Læs mere: LEDER AF PER KØLSTER Miljøministeren har været kaldt i samråd om økologernes stilling i forhold til 3 arealer. Det er en sag, der er sagt og skrevet meget om dette forår, og som har kaldt på mange følelsesbestemte reaktioner. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at initiativet til at få en undtagelse fra forbuddet mod at gødske 3 arealer ikke kom fra Økologisk Landsforening. Men Økologisk Landsforening, og i sin tid Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, har bakket op om, at økologer ikke omfattes af forbud. Det gjorde vi fra Økologisk Landsforenings side af den simple årsag, at vi ønsker enkelhed. Økologerne har og bruger meget mindre gødning end vores konventionelle kollegaer. Det betyder, at den gødning, vi har Økologi er i sig selv en miljøregulering. Vi har ikke alene et lavere gødskningsniveau, men også samlet - udelukkende med organiske gødninger, hvilket er godt til rådighed, bliver prioriteret til de arealer, hvor gødningen udnyttes ordentligt, og det er ikke på 3 arealer. Forbuddet er derfor unødvendigt hos økologer. I bund og grund handler hele denne historie om, hvordan vi driver vores landbrug. Regler kommer til verden ud fra ønsket om at styre en adfærd, og hvorvidt der er behov for at regulere, handler om, hvad der sker, hvis reglen ikke eksisterer. I Økologisk Landsforening har vi arbejdet intenst for, at alle stilles lige, økolog eller ej. Det vil sige, drives et landbrug med samme lave gødningsniveau, som vi gør i økologien, så kan det fritages fra reglen, hvis arealet samtidig afgræsses. Om det lykkes ved jeg i skrivende stund endnu ikke, men jeg ved, at Fødevareministeriet og Miljøministeriet ser seriøst på vores forslag. Og så skal vi huske, at uanset om det lykkes at stille alle lige, så er økologi i sig selv en miljøregulering. Vi har ikke alene et lavere gødskningsni- græsningsmarker, fordi dyrene skal på græs. Der anvendes ikke pesticider, og der gødskes udelukkende med organiske gødninger, hvilket er godt for biodiversiteten. Alle disse forhold spiller positivt ind på 3-arealerne. len ikke er nødvendig hos økologer. Tænk også på, at det er en forkert og diskriminerende anvendelse af vores sprog at fremstille en driftsform, hvor man bevidst vælger et lavere gødningsniveau, som en form for en undtagelse. Og netop derfor har Økologisk Landsforening tidligere talt for at få en selvstændig miljøregulering af økologer. Økologer skal ikke reguleres med reference til det konventionelle landbrug, økologien skal reguleres med reference til den økologiske driftsform. Kun det kan give os en enkel og logisk regulering med fair udviklingsmuligheder. Udgiver Økologisk Landsforening Silkeborgvej Åbyhøj Tlf Udkommer 22 udgivelser årligt Oplag ISSN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) Irene Brandt Redigerende/annoncer Arne Bjerre ERHVERV Journalist Jakob Brandt Journalist Karen Munk Nielsen Abonnement Avisen koster 34,95 i løssalg. Et årsabonnement koster 695kr. (ekskl. moms). Bestil på mail: Tryk Skive Folkeblad Økologi & Erhverv Redigeres uafhængigt af politiske, økonomiske og organisatoriske interesser. Debatindlæg: Redaktionen modtager gerne debatindlæg fra vores læsere. Send dit indlæg til: Omfang: Max anslag inkl. mellemrum.

3 MENNESKER & MENINGER 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 4 MARK OG STALD 9 Småkalve behandles oftest 4 Bråskovgård Efterskole omlægger til økologi 5 Kan du se din mad i øjnene? Forskellige holdninger til dyrevelfærd blev hovedtemaet, da Verdens Største Højskole inviterede til debat i Spiseriet på Steensgaard. 5 Landbruget har kurs mod paradigmeskift Susanne Hovmand efterlyser dialog og større balance mellem forbrugernes ønsker og produktionen i dansk landbrug 6 Fra Slam til biogødning Landbrugets organisationer er ikke enige om at recirkulerede næringsstoffer fra byerne skal gøde økologisk landbrug. forlig. I alt afsættes der 354 mio. kr. og bevægelsen væk fra kontrol og hen mod mere vejledning fortsætter. 9 Fodsvidninger kan koste anbefalingsmærke På Sødam har en alt for høj andel af gårdens kyllinger haft problemer med trædepudesvidninger. Forsætter det, mister gården sit anbefalingsmærke fra Dyrenes Beskyttelse. 10 Krabber er hønsefoder I jagten på methionin til økologiske høns har eksperterne et godt øje til havets frugter. Krabbemel er afprøvet i fodringsforsøg med høns med godt resultat men løser ikke alle problemer. 12 RotoWeed klarede ikke lerjorden To et halvt år efter tilsagn om tilskud kommer byggeriet af det første økologiske gårdbiogasanlæg endelig i gang. 13 Mere mælk - sundere kalve 13 Arla får travlt Arlas mål om at øge indvejningen af mio. kg økologisk mælk i løbet af få år betyder, at omlægningen skal i gang lige nu. 15 Køernes kronede dag 8 Såvel dyrlæger som apoteker og logerne i, at det er hensigtsmæssigt og forsvarligt at udlevere afmålt medicin til landmænd, der skal efterbehandle syge dyr. SKREVET OM ØKOLOGI Økologisk marketingschef Når ministeren ønsker at øge salget af økologiske fødevarer for at gøre os danskere sundere, går han fra at være minister for hele landbrugssektoren til økologisk marketingchef. POUL HENRIK PRAHL, LANDMAND NÆSTFORMAND LANDBOFORENINGEN GEFION, SORØ. JYLLANDS- POSTEN. 20. APRIL Hjernevask af kunderne Men hvad sker der så hos Coop for tiden? Jo, koncernen har sat sig for at opdrage befolkningen til at elske økologien, og i den anledning er man sandelig parat til at forære penge væk. 200 mio. kr. er afsat til nedsatte priser og tilhørende hjernevask af kunderne. O. DÜRR JENSEN GL. LANDEVEJ 188, HERNING. JYLLANDS-POSTEN. 20. APRIL Det handler ikke kun om prisen Spørgsmålet om differentieret moms er en relevant diskussion, men det her handler ikke kun om prisen. bruger vi mere end 400 millioner kroner i direkte støtte til økologisk produktion. Og jeg tror mere på den direkte støtte. Vi skal bruge vores penge med omtanke, og i forvejen er vi det land i verden, der bruger DAN JØRGENSEN, FØDEVAREMINISTER. FYENS STIFTSTIDENDE. 19. APRIL Coop står for 50 procent af salget af økologiske produkter i Danmark, men der er utrolig stor forskel fra by til by og egn til egn. Den er klart størst i Aarhus og den indre del af København, hvor det økologiske salg begge steder udgør 29 procent. Så er der steder, hvor salget er langt mindre, som eksempelvis her i Hjallese. Men med det her forsøg kan vi rykke vores økologiske mål, og vi er allerede i gang med at indfri den ambition. PETER HØGSTED, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I COOP. FYENS STIFTSTIDENDE. 19. APRIL Den reelle løsning for at leve godt og sundt. Den reelle løsning på de etiske problemstil- MATHIAS ELRØD MADSEN, BA, SCIENT. SOC. MEDLEM AF DYRERETTIGHEDSFORENINGEN GO VEGAN. POLITIKEN. 18. APRIL MAD OG MARKED Mad Cooperativet er Coops nye laboratorium og en fysisk realisering af tankerne bag dagligvaregigantens ambitiøse madmanifest 17 Dan boostede øko-salget Fødevareministeren løftede økologisalget i Superbrugsen i Hjallelse med 49 procent, men indtjeningen fulgte ikke helt med 18 Thise lige til at spise Jacob Jensen Design har brugt et år til at udvikle en ny designmanual, 19 Coop og Sødam danner partnerskab Sødam Fjerkræslagteri forventer årligt a skulle slagte op mod en mio. økologiske og fritgående kyllinger for at dække behovet rigtig god ide at indrette en eller anden form for spisested i forbindelse med butikken 21 Økologihaven vokser videre På seks år er det økologiske væksthusareal hos Økologi Haven ApS vokset fra til kvm 17 Hvorfor være pakket ind i plastic og mærket, som om der var noget galt med dem? Hvorfor er det ikke de varer, der har fået kunstgødning og sprøjtegift, der skal deklarere sig? Økologiske fødevarer er bare det, som vores bedsteforældre kaldte mad. TORSTEN GEJL, SPIDSKANDIDAT FOR ALTERNATIVET I NORDJYLLAND. NORDJYSKE STIFTSTIDENDE. 16. APRIL Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening

4 4 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 AKTUELT Ny frist for nye 5-årige tilsagn TILSKUD: Hvis man søger nyt tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer 2015 eller Økologisk Arealtilskud i Fællesskemaet, har man mulighed for at indsende ændringer til ansøgningen om nyt tilsagn frem til onsdag 29. april 2015 kl Det er dog et krav, at man har indsendt et fællesskema, hvor man har søgt om tilsagn til mindst én mark pr. tilsagnsordning samt evt. grundbetaling mv. senest 21. april 2015, kl Muligheden for at tilføje nye marker til ansøgningen om tilsagn indføres, fordi NaturErhvervstyrelsen har modtaget en række tilbagemeldinger fra landmænd og konsulenter om, at ansøgningen til nyt tilsagn og udbetaling til de 5-årige ordninger og specielt Økologisk Arealtilskud har været meget besværlig. Det er ikke mindst overgangsordningerne i forhold til de tidligere etårige ordninger, som har givet besvær. Det betyder, at det vil være svært for ansøgerne at få alle ansøgningerne færdige, inden ansøgningsfristen udløber 21. april Derfor giver NaturErhvervstyrelsen dispensation til, at man kan tilføje nye marker til sin ansøgning om tilsagn. Ansøgningsfristen for Fællesskemaet i øvrigt, herunder ansøgning om grundbetaling, er uændret. Food for Cities KONFERENCE: Den første konference om urbane bæredygtige fødevaresystemer, Food for Cities, afholdes i København 28. april. Formålet med konferencen er at udforske byers rolle i bæredygtige fødevaresystemer og hvilke muligheder vi har for at udvikle et demokratisk fødevaresystem, der skaber sammenhængskraft mellem land og by til gavn og glæde for samfundet og planeten. Programmet består af indspark og visioner fra talerstolen fra bl.a. Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, Tim Lang, professor of Food Policy, City University London, Emile Committee of the Daniel and der skal danne grundlag for en visionær dialog. Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med medborgerskab, innovative velfærdsløsninger, undervisning, græsrødder, forandringsprocesser, madkultur, formidling, politikudvikling, omlægning, forvaltning i det offentlige eller staten inden for det multidisciplinære felt omkring undervisning, sundhed og bæredygtighed. Bråskovgård Efterskole omlægger til økologi I smørhullet mellem Horsens, Juelsminde og Vejle ligger den lille landsby Bråskov, og her Efterskole, som blandt andet har 70 ha jord og en landbrugslinje. Jord og undervisning skal nu omlægges til økologisk produktion OMLÆGNING TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Der kan være mange gode grunde til at omlægge et landbrug til økologisk drift. På Bråskovgård Efterskole er der to om end den ene nok er lidt speciel. - Det er jo startet i køkkenet, som har det økologiske spisemærke i bronze. De vil gerne have økologiprocenten højere op, og da skolen næsten er selvforsynende med kød og grøntsager, er det jo ikke så mærkeligt, at køkkenpersonalet har presset på for at få os til at omlægge landbruget, konstaterer Svend Jørgen Smidstrup, der er driftsleder på landbruget og underviser for 28 elever på efterskolens landbrugslinje. Den anden grund er en af efterskolens smukke gamle bygninger, der til daglig kaldes højskolen ; men som ikke er blevet vedligeholdt i mange år. Bygningen er fredet og kan ikke rives ned, og skolen har ikke det store beløb, det koster, at renovere bygningen. - Vi ønsker derfor at søge om økonomisk støtte til ombygningen i forskellige fonde; men de giver jo ikke bare penge til bygningsvedligeholdelse på en privat efterskole, fortæller Svend Jørgen Smidstrup og fortsætter: - Vi har derfor udviklet et nyt koncept Fra jord til bord som skal være et nyt tilbud på skolen. Åben for lokalområdet Fra jord til bord kommer dels til at indeholde en ny kokkelinje på Bråskovgård Efterskole, hvor eleverne Da Svend Jørgen Smidstrup blev uddannet til landmand, var der ikke økologi på skemaet; men han er sikker på, at hans bedstefar ville have kunnet lære ham en del, for selvom man ikke kaldte det økologisk drift, da han drev Lysegård, så var det dét, det var. selv skal deltage aktivt i at dyrke de råvarer, de skal lære at tilberede. Derudover skal undervisningslokalerne, der skal indrettes i Højskolen, også bruges til at invitere elever fra andre skoler til kokke- og madlavningsworkshops. - Ved at åbne Højskolen for lokalområdet samtidig med, at vi påtager os en formidlingsopgave, hvor eleverne lærer om råvarekvalitetens betydning for den færdige mad, løfter vi en samfundsnyttig opgave, som vi håber, der er fonde, der vil støtte, siger Svend Jørgen Smidstrup. Heste, køer og får Mens Svend Jørgen Smidstrup fortæller om planerne, viser han rundt på Bråskovgård Efterskole. Under vejs støder vi på en kvinde med en trillebør. Hun hedder Lene Barsballe og er leder for efterskolen hestelinje, som også vil blive omfattet af den kommende omlægning til økologi. Ud over hestene er der limousinekvæg og får på skolen, og Svend Jørgen Smidstrup drømmer om også at på skolen. Jorden er fordelt på ca. 10 ha med skov, som efterskolens jagtlinje bruger til undervisningen, godt og vel andre 10 ha er bebygget eller udlagt til park. De sidste godt og vel 40 ha er i omdrift med korn og græs samt ca. 1 ha med grøntsager til efterskolens køkken. Konsulentbistand Svend Jørgen Smidstrup kan i en alder af 61 år se tilbage på et langt landmandsliv. Først som selvstændig svine- og hvedeavler på slægtsgården Lysegård ved Stouby, og de seneste ti år som driftsleder og lærer på Bråskovgård Efterskole. - Som landmand var jeg med til at udvikle nye områder, og de seneste ti år har jeg haft meget stor glæde ved at arbejde med børn. Nu kommer jeg så til at bruge de sidste par år af mit arbejdsliv på at starte omlægningen af Bråskovgård Efterskoles jorder til økologi, og det glæder jeg mig til, siger Svend Jørgen Smidstrup og tilføjer: - Men da jeg blev uddannet til landmand, var der ikke økologi på skemaet, og jeg har ikke tidligere arbejdet med økologisk dyrkning. Min bedstefar ville helt sikkert have kunnet lære mig en del, for selvom man ikke kaldte det økologisk drift, da han drev Lysegård, så var det dét, det var. For der fandtes ikke andre metoder dengang. Svend Jørgen Smidstrup har derfor kontaktet Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling, som har sat omlægningskonsulent Mads S. Vinther på opgaven med at hjælpe Bråskovgård Efterskole gennem en vellykket omlægning. - Det er en meget spændende omlægningsopgave, som jeg glæder mig til at arbejde med, siger Mads S. Vinther og fortsætter: - Landbruget på Bråskovgård Efterskole er spændende, fordi det både er et landbrug og et klassevæ- introduceret til landbruget. Det er fantastisk at denne introduktion fremover kommer til at tage afsæt i det økologiske jordbrug. Derudover har Bråskovgård Efterskole en meget stor fordel deri, at de er sikre på at kunne afsætte alle de produkter, de dyrker. Det er denne bygning, der er den ene af to gode grunde til, at Bråskovgård Efterskole omlægger sin jord til økologisk drift.. til glæde for efterskolens dyr.

5 AKTUELT 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 5 Fødevareminister Dan Jørgensen styrede debatten, da de konventionelle landmænd f.v. Lars Ulrich, Jens Himmelstrup og Torben Poulsen tog den etiske temperatur på fødevareproduktionen sammen med økologerne Henning Wiesinger fra Steensgaard, Susanne Hovmand fra Knuthenlund og Thomas Harttung fra Aarstiderne. Landbruget har kurs mod paradigmeskift Kan du se din mad i øjnene? Forskellige holdninger til dyrevelfærd blev hovedtemaet, da Verdens Største Højskole inviterede til debat i Spiseriet på Steensgaard DEBAT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Der var fyldt til sidste stol, da Spiseriet på det fynske øko-gods i sidste weekend dannede rammen om en paneldebat mellem tre konventionelle og tre økologiske landmænd under overskriften: Kan du se din mad i øjnene? På forhånd var der lagt op til et favntag med de grundlæggende etiske og moralske spørgsmål i moderne fødevareproduktion, og da dagens ordstyrer, fødevareminister Dan Jørgensen (S), overlod ordet til dyrevelfærd og medicinering. Fødevareministeren havde forinden brugt en del tid på at rose det konventionelle landbrug for at have samtidig pointerede han, at der stadig er store udfordringer, som skal løses, hvis vi skal bevare biodiversiteten i naturen og sikre miljøet. Vi har et etisk ansvar - Vi kæmper med store problemer. Det er ikke lykkedes at stoppe tilbagegangen af arter. Hvert eneste år uddør der planter og dyrearter, så vi er stadig et godt stykke fra at være i en acceptabel situation, sagde Dan Jørgensen. Han nævnede iltsvind, ammoniakfordampning og pesticidforurening som de største miljøsyndere, og selv om det efter hans opfattelse ikke giver nogen mening at drømme om, at hele landet bliver omlagt til økologi, efterlod han ingen tvivl om, at han gerne ser landbruget dreje ind på en mere bæredygtig kurs. - Jeg tror på, at hvis man som vi gerne vil have en stor fødevareproduktion, så er det også fair at sige, at vi har et etisk ansvar. Den måde, vi i dag producerer kød, mælk og æg på, er ikke helt perfekt. Dermed sigtede ministeren til svin, som lever hele livet på betongulve, høns i små bure og køer, som aldrig kommer på græs. Rendyrket liberalisme Svineproducent Torben Poulsen så noget lysere på situationen i de konventionelle stalde. - For mig er god dyrevelfærd, når mine dyr trives. Dan har set mine grise. Han synes ikke, at det så godt ud, når en so er blevet insemineret fostrene har sat sig fast. Dan synes, det ser meget bedre ud, der hvor de går i grupper. Så må jeg sige, at det ligner god socialdemokratisk politik, at jeg beskytter soen i en boks. Dér, hvor de går i grupper, er det rendyrket liberalisme. Det er den stærkes ret. De svage får ikke noget. Når vi påtager os et ansvar for at arbejde med dyr, er det vigtigt, at vi gør det bedre end dyrene kan ude i naturen, sagde Torben Poulsen med henvisning til, at dødeligheden er lavest i det konventionelle landbrug. Der skal være mad til alle Værten Henning Wiesinger erkender, at dødeligheden er større hos økologerne. Af samme grund arbejder Steensgaard Gods på at avle søer, der får færre grise. - Vores kuld er i gennemsnit på grise. Nogle konventionelle vil nok mene, at det er en ren katastrofe, men vi synes, at det er rigtig godt, for en so har kun 14 patter, og der skal være mad til alle. Det giver større og mere robuste dyr, og vi ligger under landsgennemsnittet for dødelighed, og vi behøver ikke at bruge en masse antibiotika for at holde liv i dyrene. Han betragter grisen som et socialt dyr, der har brug for at kunne udleve sine instinkter, og han ser det som en af de største udfordringer, at den økologiske produktion er baseret på den samme genetik som den konventionelle. - Vi har avlet os frem til en so, som får så mange grise som muligt. Så bliver de enten lagt ihjel eller smutter ud af hytten, hvor de risikerer at dø af kulde eller bliver taget af rovdyr, sagde Henning Wiesinger. Sammen med de øvrige økologer i panelet efterlyste han en større åbenhed over for kravene om bedre dyrevelfærd. Det udløste et spørgsmål fra Dan Jørgensen: Nationalistisk dyrevelfærd - Hvis vi bliver ved med at hæve kravene til dyrevelfærden i Danmark, vil vi ende med at producere langt færre svin, men verden vil spise lige så mange svin. Så vil de bare blive produceret i Polen eller Ukraine. Så er det en form for nationalistisk dyrevelfærd, I vil have? Hvis grisen er dansk, skal den have det godt, hvis den er ukrainsk er det ligegyldigt, spurgte ministeren. - Under ingen omstændigheder, fastslog Susanne Hovmand-Simonsen. - For mig er det økologiske projekt et verdensomspændende projekt. Den økologiske bølge, vi ser i Danmark, ser vi i hele verden. Hele verden efterspørger økologiske fødevarer. Derfor købte hun heller ikke kritikernes argumenter om, at Danmark vil miste en masse arbejdspladser og eksportindtægter, hvis en større del af produktionen bliver økologisk. Thomas Harttung fra Årstiderne var enig i den betragtning. - Det interessante ved den økologiske eksport er, at den sker i et marked, som vokser med 60 mia. kr. om året. Så der er ingen farer for, at vi mætter det marked foreløbigt. Susanne Hovmand efterlyser dialog og større balance mellem forbrugernes ønsker og produktionen i dansk landbrug DEBAT TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Hvor er det, vi vil hen med dansk landbrug, spurgte Susanne Hovmand-Simonsen fra Knuthenlund Gods retorisk under debatten på Steensgaard Gods. Hun fornemmer, at dansk landbrug står foran et paradigmeskift, hvor forbrugerne i højere grad efterspørger lokale produkter, bæredygtighed og kvalitet frem for lave priser. - Vi står i alt fald over for nogle store udfordringer. Det gør vi som branche, det gør vi som økologer, det gør vi alle sammen. En af de udfordringer, vi står overfor, er, at der måske ikke er så stor samhørighed mellem landbruget og de forbrugerne, som køber vores produkter, sagde Susanne Hovmand-Simonsen. Ryk frem i bussen Hun opfordrer de danske fødevareproducenter til at rykke frem forrest i bussen og deltage i debatten og være med til at eksperimentere og af de udfordringer, landbruget står overfor. Hun ser det som en vigtig mission at få genskabt balancen mellem producenter og forbrugere. - I gamle dage var der masser af ansatte i landbruget. Om sommeren var der mange, som rejste på landet og hjalp til. I dag er der ikke ret mange ansatte i branchen, og der er meget større distance mellem os, der producerer, og de folk, der køber vores varer. Derfor har forbrugerne måske ikke helt forstået, hvad det er, vi går og laver, og det er også et spørgsmål, om vi som branche er gode nok til at lytte til, hvad forbrugerne vil have, sagde Susanne Hovmand. Kend fremtidens kunder Thomas Harttung fra Aarstiderne er enig i, at en af nøglerne til succes for fremtidens fødevareproduktion handler om en tættere dialog med kunderne. En dialog som Aarstiderne har dyrket med succes med de kunder, som hver uge får leveret økologisk mad fra den landsdækkende abonnementsordning. - Det handler om at tro på, hvem ens kunder er. Jeg tror, at dansk landbrug kan gøre sig selv en tjeneste ved at tænke grundigt over, hvem der er fremtidens kunder om år, og hvad det er for et landbrug, de vil være villige til at støtte med deres forbrugerkrav. Hvis vi spørger vores nuværende kunder om, hvad deres børn skal spise, så vil vi få et helt andet landbrug, sagde Thomas Harttung. Efter en kort rundvisning på Steensgaard endte Dan Jørgensen i godsets man laver minister-medister. En øvelse som voldte visse problemer for fødevareministeren.

6 6 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 AKTUELT Fra slam til biogødning Landbrugets organisationer er ikke enige om at recirkulerede næringsstoffer fra byerne skal gøde økologisk landbrug RECIRKULERING AF IRENE BRANDT Næringsstofferne skal tilbage til den økologiske landbrugsjord. Det er Økologisk Landsforening, ØL, og Landbrug & Fødevarer, L&F, enige om. Men L&F tøver med at åbne for at gøde med slam fra rensningsanlæggene på økologiske marker. Samtidig har ØL lagt modstanden bag sig, og foreningen støtter i dag en ændring i de danske økologiregler, så næringsstofferne fra husholdningsaffaldet og renseanlæggene kan komme tilbage til markerne. Uenigheden blev italesat på årsmødet i Brancheforeningen for genanvendelse af organiske ressourcer til jordbrugsformål, BGORJ. - I den ideelle verden recirkuleres næringsstoffer via bi- og restprodukter fra økologisk produktion, men vi kan ikke starte dér. Vi må starte med princippet og få opbygget systemet til recirkulering, sagde fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed på årsmødet. Hun fremhævede tre faktorer, som er årsag til, at recirkulering af næringsstoffer ikke er udbredt i det økologiske landbrug i dag. - For det første har vi en pragmatisk anvendelse af konventionel lige mængder, landmanden kender kilden, og den er billig. Den måde, vi håndterer affald på, er en anden forhindring, for vi forurener affaldet med stoffer, der ikke hører hjemme på markerne. Og endelig er EU s regler for brugen af recirkulerede næringsstoffer på økologiske marker og den danske forvaltning af EU s regler en hindring, sagde Sybille Kyed. Behovet for recirkulerede næringsstoffer er størst i de landsdele, hvor der er langt mellem de økologiske husdyrbedrifter. - Her kan man udfase den konventionelle gylle, hvis recirkuleret affald er tilgængeligt, sagde Sybille Kyed. Ny sprogbrug BGORJ har siden 2006 arbejdet for at nyttiggøre miljørigtig anvendelse af organiske ressourcer; men den organiske ressourcer gemmer sig bag ordet slam, hvilket ikke baner vej for en succes. På foranledning af Næringsindholdet i biogødning og biokompost: Et tons biogødning indeholder typisk ca. 22 % tørstof 11 kg kvælstof/tons 7 kg fosfor/tons 1 kg kalium/tons En lang række mikronæringsstoffer Et tons biokompost indeholder typisk ca. 60 % tørstof 9 kg kvælstof/tons 6 kg fosfor/tons 5 kg kalium/tons En lang række mikronæringsstoffer daværende miljøminister Ida Auken har BGORJ udgivet en pjece, som beskriver fordelene ved de organiske ressourcer og ved samme lejlighed har BGORJ omdøbt slam til biogødning. Den nye sprogbrug blev præsenteret på årsmødet. Det afholdt dog ikke Sybille Kyed fra at komme med en kontant udmelding: - Slam af den rette kvalitet vil vi gerne have tilbage til de økologiske marker, sagde hun. - Vi er mere skeptiske end Økologisk Landsforening over for spildevandsslam. Forbrugerne er skeptiske, og det tager vi hensyn til, svarede seniorkonsulent Lars Holdensen fra L&F, Økologi. Han tilføjede: - Men vi er opmærksomme på potentialet i spildevandsslam. Dog produkter fra spildevand - for eksempel struvit og kildesorteret husholdningsaffald. Margrethe Askegaard er specialkonsulent inden for økologi i SEGES. Hun havde en anden holdning: - Hvis økologien skal udvikle sig uden konventionel husdyrgødning, er der ikke nogen vej uden om recirkulering af spildevand. Det kildesorterede husholdningsaffald er godt, men det dækker ikke behovet - og slet ikke når arealet skal fordobles inden 2020, sagde hun. Indgår i Økologiplanen Sybille Kyed lagde i sit indlæg vægt på, at der faktisk er en hel del, som er tilladt: - For eksempel komposteret og forgæret kildesorteret husholdningsaffald og organisk renovation og dagrenovations-lignende affald. Men den viden har de økologiske landmænd og de virksomheder, der ligger inde med de potentielle restprodukter, ikke. Samtidig sker der det, at meget af denne type affald, som kunne bruges på økologiske jorde, i dag ender i biogasanlæggene. Det er ikke et problem i sig selv; men det bliver det, hvis biogasanlæggene blander produkter i biomassen, som økologer ikke må bruge. Vi har derfor et stort ønske om, at biogasanlæggene får viden om økologi og tager højde for økologi, så vi kan få adgang til biogasgylle i de husdyrfattige områder, sagde Sybille Kyed. For at fremme økologernes adgang til den biogødningen og biokompost, der fremstilles af de recirkulerede affaldsprodukter, har ØL lagt stor vægt på at regeringens Økologiplan indeholder en indsats omkring næringsstofforsyning. - Og der et lykkedes, sagde Sybille Kyed Økologiplanen understreger, at en af økologiens grundstene er at bevare eller øge jordens frugtbarhed gennem recirkulering af organisk materiale og næringsstoffer, og at økologiske landmænd har brug for gødning. Regeringen lover derfor også at undersøge, hvordan økologer får bedre adgang til næringsstoffer. - Ideologien bag økologien er baseret på recirkulering. Derfor er vi nødt til at få næringsstofferne tilbage. Og slam er faktisk bedre undersøgt end husdyrgødning, sagde Sybille Kyed. Deklaration mangler Det er blandt andre Miljøstyrelsen, der arbejder med at afdække kvaliteten af det organiske affald. Styrelsen har derfor undersøgt dagrenovation og organisk affald. Dyrlæge Linda Bagge fra Jord & Affald i Miljøstyrelsen præsenterede undersøgelsen på årsmødet. Hendes slides viste, at indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer hverken i den kildesorterede organiske dagrenovation eller i madaffaldet fra servicesektoren tilnærmelsesvis var i nærheden af grænseværdierne i Slambekendtgørelsen. - Men det er en udfordring at skaffe deklaration for kvaliteten af det kildesorterede organiske affald. Ligesom der var problemer med, at der var synlige urenheder i form af glas, plast og metal i affaldet, hvilket forringer kvaliteten af slutproduktet, sagde Linda Bagge. Torben Forskov, miljømedarbejder i Solrød Kommune, ønskede at vide, om miljøstyrelsen havde målt for medicinrester i affaldet. - I denne type affald, er der ikke medicinrester med mindre at borgerne ulovligt smider medicinrester ud som husholdningsaffald. Til gengæld kan medicin spores i spildevandet. Og derfor vil der sandsynligvis kunne måles rester af medicin i slam og i den konventionelle husdyrgødning, sagde Linda Bagge. BGORJ har udgivet en hvidbog om spildevandsslam, hvoraf det fremgår, at beregninger tyder på at slam tilfører mindre mængder af for eksempel østrogen til landbrugsjord end både kvæggylle og svinegylle. Og at indholdet af antibiotika også er højere i gylle end for spildevandsslam. Kilde: BGORJ Sådan vil regeringen forbedre recirkulering af næringsstoffer: Regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, så myndigheder, erhverv og organisationer kan arbejde sammen om at øge økologers adgang til plantenæringsstoffer, herunder særligt fra kildesorteret husholdningsaffald og organisk affald fra servicesektoren. Regeringen får afdækket muligheden for tilbageførsel af næringsstoffer til økologien. Regeringen vil i forbindelse med ressourcestrategien se nærmere på, hvordan næringsstoffer - herunder fosfor - i det organiske affald kan udnyttes bedre i økologien. Regeringen vil arbejde for recirkulering af næringsstoffer udvundet fra bl.a. byernes spildevand, så de kan genanvendes i for eksempel økologisk produktion. Kilde: Økologiplan Danmark - sammen om mere økologi til forbrændingsanlæggene. Dermed går næringsstoffer tabt, som i stedet burde være vendt tilbage til landbrugsjorden. Foto: Mads Jensen/Scanpix.

7 AKTUELT 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 7 Fødevareforlig styrker vejledning AF IRENE BRANDT årigt fødevareforlig med Enhedsli sten, SF, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Fødevareminister Dan Jørgensen glæder sig over afta len: et fortsat højt niveau for den danske fødevaresikkerhed. Vi kommer til at gå mere målrettet efter de brodne kar, der gang på gang overtræder reglerne samtidig med, at vi styrker Dan Jørgensen. Også i Økologisk Landsforening er der glæde over forliget, som på væsentlige områder imødekommer foreningens ønsker. For eksempel lettes papirarbejdet, og kravene til gårdsalg forenkles samtidig med, at vejledningen og hjælp til nye fødeva kes. den. Følges denne politiske aftale ef fektivt til dørs, betyder det, at vi vil få der i Danmark, også gårdbaserede skaber økonomisk liv og jobs i land områder, siger Niels Ebbe, formand for udvalget for økologiske gårdbutik ker og lokalt salg i Økologisk Lands forening. Mindre bureaukrati Politikerne har også handlet på et ønske om lettelse af bureaukratiet omkring det at drive en lille gårdba seret virksomhed eller butik. mosteri eller en gårdbutik at bokse med regler og kontrol designet til industrigiganter. Derfor er det glæ deligt, at Fødevareforliget lover et arbejde med forenkling af regler og bedre vejledning til vores gårdba 1 Forbrugersikkerhed, Forbrugersikkerhed, 1 Fordelingen mellem indsatsområderne kan forskyde sig i forligsperioden, idet de forventede omkostninger til de forskellige indsatser hviler på estimater. Vi kvitterer varmt for lydhørheden. Følges denne politiske aftale effektivt til dørs, betyder det, at vi vil revirksomheder i Danmark, også gårdbaserede mikroproduktioner og butikker. Det skaber økonomisk liv og jobs i landområder NIELS EBBE, FORMAND FOR UDVALGET FOR ØKOLOGISKE GÅRDBUTIKKER OG LOKALT SALG I ØKOLOGISK LANDSFORENING. serede virksomheder og butikker. Forhåndsgodkendelse af indretning er en nødvendighed. Det er de færre ste, der kan investere i indretning af et lille slagteri, hvor der er risiko for Forliget indeholder Startpakke med vejledning til fødevareproducenter udvides med særlig infor mation og vejledning til gårdbaserede virksomhe der, herunder om økologi. Reglerne for gårdsalg vurderes med henblik for forenklinger. Der igangsættes et pilot projekt, som skal tilbyde virksomheder mulighed for forhåndsgodkendelse af indretningen af fødevare virksomheder. Der er et stort potentiale for direkte salg og etablering af små forarbejdningsvirksomheder på landet. Mikroslagterier, -møller, -mosterier og -bryggerier. Forbrugerne ønsker at handle direkte med vores landmænd, og det giver bedre økonomi i landbruget. Det skal bare gøres lettere at etablere og drive små fødevarevirksomheder og butikker på landet. underkendelse fra myndighederne. Vi ser også behov for at disse forenk lede regler kontrolleres ensartet over hele landet. Det er ikke det, vi ople ver i dag, siger Niels Ebbe. Af forligsteksten fremgår det, at Startpakken, der blev introduceret med vækstaftalen, fortsættes inklu siv udvidet førstegangskontrol for nye virksomheder med en fastsat kontrolfrekvens, informationsmøder rundt omkring i landet og nye online muligheder, der giver nye virksom heder mulighed for at komme godt i gang. Startpakken udbygges med særlig information vedrørende regler for gårdbaserede virksomheder, her under økologiske, og disse virksom heder skal i højere grad vejledes. Reglerne for gårdssalg skal vurderes og lempes under hensyntagen til fø devaresikkerheden, og hvor det er hensigtsmæssigt. Det er Fødevarestyrelsen, der står for dette arbejde, og styrelsen er al lerede i gang med arbejdet. Stort potentiale i direkte salg Ifølge seneste tal fra Danmarks Statistik er antallet af gårdbutikker i Danmark steget med 50 pct. over de seneste to år. Økologer går foran gårdbutik eller anden form for direk te salg til forbrugerne. Det er langt over gennemsnittet i landbruget på syv pct. rekte salg og etablering af små for arbejdningsvirksomheder på landet. at handle direkte med vores land mænd, og det giver bedre økonomi i landbruget. Det skal bare gøres lettere at etablere og drive små fø devarevirksomheder og butikker på landet, siger Niels Ebbe. Styrket investering på de økologisk landbrug LANDDISTRIKTSAFTALE: En aftale tirsdag mellem Regeringen, En hedslisten og SF sikrer en styrket støtte til investering i økologisk landbrug, samt ny viden og næ ringsstoffer, der forbedre udbytter og økonomi. get over tre år støtter investering i stalde, naturgenopretning, og styrket konkurrenceevne. Her mio. kr. i økologisk landbrug, og tion, styrke økologi og bidrag til grøn vækst i landområder. for de økologisk landmænd, der har behov for at investere i nye stalde og udstyr, udvikle nye pro duktioner og innovativ praksis i mark og stald, og udbrede de nye idéer. Det giver bedre bundlinjer, og bedre økologi. Og det bliver mere attraktivt at lægge om, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening. Per Kølster fremhæver særligt, at politikerne var lydhør om behov for udvikling af økologi, bliver tilgængelig for de økologisk landmænd. by og naturarealer tilbage til de økologiske marker. Det er meget positivt, at der kommer støtte til recirkuleringsanlæg samt støtte projekter under erhvervsordnin ger. udfordringer, og vi er ikke færdige med at udvikle økologi eller vores landbrug. Derfor er vi glade for, at økologi blev prioriteret i et ellers stramt Landdistriktsbudget. Af met ud på vores landbrug, nu ud af programmet. Per Kølster håber at investerings støtte til økologisk landbrug også får tilsvarende gang i den Den største post på økologiom rådet er støtte til landmænd der lægger nye arealer om til økologi, eller driver de økologiske hektar. være med og giver alle økolo ger mulighed for at udnytte det opsving, vi sammen har skabt på møller og grøntvirksomheder landmandskollegaer efterlyser omlægningstjek. De er meget velkomne, siger Per Kølster.

8 8 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF MICHAEL TERSBØL, FAGLIG UDVIKLINGSCHEF, ØKOLOGISK LANDSFORENING. RECIRKULERING NU Kommer drømmen om det store økologiske kredsløb til at gå i opfyldelse? Vil næringsstofferne fra byers og borgeres affald vende tilbage til markerne og erstatte de P- og K-næringsstoffer, der er solgt bort med de økologiske produkter? Det er oppe i tiden at gentænke affaldsstrømmene, - undskyld! - ressourcestrømmene, for nu hedder affald ikke affald men ressourcer, og slam hedder ikke slam, men biogødning. Den politiske strømning er, at strømmen skal vendes, næringsstofferne skal nu retur som komposteret eller bioafgasset materiale i stedet for at blive brændt i affaldsforbrændingen. Mange kommuner og detailkæder er ved at udvikle på deres muligheder for at afsætte deres organiske affald fra hhv. husholdninger og butikker til behandling i biogasanlæg, hvorefter det afgassede materiale kan bruges som gødning i landbruget. Det kommer jo som kaldet, da økologiske landmænd i dag mangler næringsstoffer for at kunne gøde afgrøderne optimalt, og landmænd, der vil lægge om til økologisk drift, mangler dem endnu mere. Biogasanlæg, som modtager og afgasser meget konventionel gylle, har en stor interesse i at modtage det organiske affald. Det vil give et højere gasudbytte, og det vil gøre det mere rentabelt at afgasse gylle, som har et lavt gasudbytte pr. tons. Og der bygges for tiden lystigt på de store biogasanlæg. Energistyrelsen forventer, at biogasproduktionen vil blive fordoblet i 2020 i forhold til 2012, og heraf udgør biogas fra økologiske anlæg kun en meget lille del. Økologiske biogasanlæg, der kan modtage organisk affald fra samfundet, er nemlig endnu ikke etableret, og kun få er på tegnebrættet, så vi må forvente, at recirkuleringen af næringsstoffer vil gå gennem konventionelle biogasanlæg, og at samfundets næringsstoffer er blandet sammen med afgasset gylle fra det konventionelle landbrug. Det kan gøre det til en stor udfordring at udfase konventionel husdyrgødning fra økologisk produktion, som branchen har formuleret et mål om skulle starte med et første lille skridt i I Økologiplan Danmark har regeringen formuleret, at man vil nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med at sikre, at recirkulerede næringsstoffer kan komme ud og gøre gavn på økologiske marker. Det haster med, at denne arbejdsgruppe bliver nedsat og kommer i arbejde, for med blive større. Antallet af dyrlægebehandlinger er generelt lavt, men økologerne fastholder alligevel, at udleveringen af for meget medicin skal stoppe. Dyrlæger bakker økologer op Såvel dyrlæger som apote- enige med økologerne i, at det er hensigtsmæssigt og forsvarligt at udlevere afmålt medicin til landmænd, der skal efterbehandle syge dyr MEDICIN AF KAREN MUNK NIELSEN Landbruget skal skrue antibiotikaforbruget ned med 15 pct., har politikerne netop besluttet. Et første skridt kunne være at sørge for, at dyrlæger ikke udleverer mere end nødvendigt til landmændene. Økologerne har i årevis forsøgt at overbevise myndighederne om det fornuftige og forsvarlige i, at dyrlæger bryder pakninger og kun udleverer den nødvendige mængde medicin til efterbehandling af syge dyr, som dyrlægen forinden har tilset. Nu har de også fagfolks opbakning til synspunktet. Både Den Danske Dyrlægeforening, Apotekerforeningen og Veterinærmedicinsk Industriforening bakker økologerne op i spørgsmålet, oplyser Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i Økologisk Landsforening. Ikke kun økologers problem Dyrlægeforeningen og Økologisk Landsforening har i fællesskab udarbejdet et konkret forslag til, hvordan man efter organisationernes mening kan sikre, at udleveringen af medicin sker forsvarligt, når man bryder en pakning. Forslaget omfatter bl.a., at dyrlægen udleverer kopi af indlægsseddel og anviser brug af medicinen på det glas, den udleveres i. Økologiske landmænd får ofte udleveret meget mere medicin, end de skal destrueres. Det giver dels et forkert billede af medicinforbruget i økologiske besætninger, dels risiko for regelbrud, hvis straks efter endt behandling. Problemet med udlevering af for meget medicin er særlig aktuel for økologer, der som udgangspunkt ikke må opbevare ifølge dyrlægerne også uden for økologernes rækker i mindre besætninger og ved behandling af smådyr, hobby- og kæledyr. Ministeriet: Ikke forsvarligt Hidtil har myndighederne ikke ment at kunne imødekomme økologernes ønske. Lige nu arbejder Økologisk Landsforening på at afklare, om det er danske eller EUregler, der spænder ben for det. - Vi har bedt Sundhedsministeriet om at anvise hvilken lovgivning, de henholder sig til, for er det danske regler, må vi Det har ikke været muligt for Økologi & Erhverv at få en kommentar fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, men af et skriftligt svar fremgår, at det ifølge lægemiddelloven ikke er tilladt dyrlæger at omhælde og ompakke lægemidler. Et brud på lægemidlers pakning vil medføre betydelig risici for lægemidlets kvalitet, og det vil betyde risici for de dyr, der modtager medicinen. Forslag til model Den Danske Dyrlægeforening og Økologisk Landsforenings forslag til, hvordan dyrlæge og landmand skal agere ved neddeling af medicinpakninger, så medicinen fortsat omgås forsvarligt: Ved injektionsmedicin trækker dyrlægen den mængde medicin op, som forventes anvendt og sprøjter det i et sterilt glas. Ved pour onprodukter og ormemidler i pulverform udleveres afmålt mængde i brunt medicinglas. Glasset udstyres med en etikette med angivelse af produkt, dato for udlevering, længde på behandlingen, mængde, dosering samt hvilke(t) dyr, der er udleveret til, hvis der er tale om dyr med Dyrlægen udleverer en kopi af indlægsseddel Landmanden registrerer i sin medicinlogbog modtaget medicin, mængde, dato, hvilke dyr den anvendes til Dyrlægen registrerer udleveret mængde i eget medicinregnskab samt på VetStat

9 MARK & STALD 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 9 Småkalve behandles oftest Den typiske patient på et økologisk kvægbrug er en lille kalv med lunge-, navle- eller tarmbetændelse. Det giver stort medicinspild ANALYSE: Det er velkendt for økologiske husdyrbrugere at stå med overskudsmedicin efter endt efterbehandling af ungdyr eller i forbindelse med kastration af smågrise. Myndighederne vil imidlertid se dokumentation for, at problemet med restmedicin er reelt og udbredt, og Økologisk Landsforening har derfor analyseret fem års medicindata fra syv økologiske malkekvægsbedrifter. Resultatet af analysen er, at kalve står for over 80 procent af behandlingerne. Da det er små dyr med lav kropsvægt, er dosis også lav, og landmændene skal typisk bruge under halvdelen af den udleverede medicin til efterbehandling ved diarre, lunge-, navlebetændelse og lignende infektioner hos kalve. Ved behandling af endnu mindre dyr lam og kid er problemet tilsvarende større. På Sødam har en alt for høj andel af gårdens kyllinger haft problemer med trædepudesvidninger. Forsætter det, mister gården sit anbefalingsmærke fra Dyrenes Beskyttelse På gården Sødam har man i 2014 haft store problemer med trædepudesvidninger hos de økologiske kyllinger. De mange fodsvidninger kan nu ende med at koste Sødam det anbefalingsmærke, som gården har fået tildelt af Dyrenes Beskyttelse et mærke, der garanterer, at der er tale om produkter produceret med høj dyrevelfærd. Et af kriterierne Eksempel: diarré Økologiske husdyrproducenter er utilfredse med, at de får udleveret - og skal købe - mere medicin, til efterbehandling, end de har behov for. Eksemplet her, der er typisk for kvægbesætninger, viser, at landmanden kun skal bruge en fjerdedel af det udleverede. Resten skal destrueres. Behandling af kalv, 70 kg, med midlet Aquacycline i fem dage Mindste pakning: 100 ml Dosering: 1 ml pr kg kropsvægt Forbrug: ca. 5 ml/dag = 25 ml Rest: 75 ml Svineproducenter særligt ramt Og så er kvægbruget endda ikke den hårdest ramte branche, fordi antallet af medicinske behandlinger samlet set er lavt, konstaterer chefkonsulent i Økologisk Landsforening, ØL, Sybille Kyed. Hun står bag analysen og fører ØL s dialog med myndigheder og interessenter om overskudsmedicin og muligheden for at give dyrlæger lov til at udlevere afmålte mængder medicin, så landmanden ikke står med ubrugt medicin efter endt behandling. - Men det har været nemmest at dokumentere medicinhåndteringen i kvægbruget, fordi oplysningerne allerede er samlet i Kvægdatabasen, siger hun. I svineproduktionen ligger informationerne derimod i logbøger ude på hver enkelt bedrift, så det er kompliceret at trække data. - Vi bad en række svineproducenter om deres logbøger, men det viste sig, at dyrlægernes notater var ulæselige i hvert fald for mig, der ikke er dyrlæge. Det var ikke muligt at bruge dem til formålet, tilføjer hun. Når svineproducenter er endnu mere belastet af problemstillingen, for dette mærke er nemlig, at kyl- tilfredsstillende niveau, hvilket kun der blev slagtet i 2014, kunne leve op til. I stedet havde knap 37 procent af Sødam-kyllingerne så voldsomme fodsvidninger, at tallene skulle indberettes til Fødevareregionen. Ingen kompromis Hos Dyrenes Beskyttelse er man bekymret over tilstandene. har store udfordringer med at holde antallet af trædepudesvidninger nede, men det er absolut et no go, at tallene er så høje, som vi ser hos Sødam. Derfor har DB Kontrol (Dyrenes Beskyttelses kontrolafdeling, red.) sendt et påbud til Hans Johnsen fra Sødam om at få bragt forholdene i orden. Lykkes dette ikke, mister de mærket, forklarer chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse, Pernille Fraas Johnsen. Fakta om medicinrester Økologisk Landsforening har gennemgået data for medicinbehandlinger i syv økologiske kvægbesætninger fra januar 2009 til april Registrerede behandlinger I alt: 209 To ud af tre registrerede behandlinger vedrører kalve under to måneder. Hyppigst udleverede midler Aquacycline Vet Noromox prol. vet Penovet Norostrep Norodine Vet Selvom størstedelen af Sødams fodsvidnings-tal langt fra lever op til DB-mærkets krav, så er Pernille Fraas Johnsen alligevel villig til give Hans Johnsen en sidste mulighed for at få rettet op på forholdene. - Jeg håber meget, at Sødam får det bragt i orden, for vi vil jo hellere landmænd, der for alvor gør noget for dyrevelfærden, men vi hverken kan eller vil gå på kompromis med vores krav. Det vil undergrave vores eget mærke, og derfor kan det i sidste ende blive konsekvensen, at kyllinger ikke kan opnå vores anbefaling, hvis det viser sig, at det er så vanskeligt at sænke antallet af trædepudesvidninger, understreger Pernille Fraas Johnsen. Ungdyr Køer Kalve 2-6 mdr. Kalve 0-2 mdr. Hyppigste lidelser Kalve: Diarré (31 %), lungebetændelse (21 %), navlebetændelse (15 %) Køer: Yverbetændelse (59 %), andre yverbehandlinger (19 %) på bedrifterne, og at reglerne om aflevering af restmedicin også gælder smertestillende medicin til kastration, der er en tilbagevendende, rutinemæssig aktivitet på bedrifterne. Men også midler mod parasitter giver anledning til store mængder restmedicin. Fodsvidninger kan koste anbefalingsmærke DYREVELFÆRD AF NILS WÜRTZENFELD Værd at kæmpe for På Sødam er man ked af de høje tal, men understeger, at der gøres alt for at bringe dem ned. - Det kan være rigtig svært at nedbringe antallet af trædepudesvidninger, for ofte skyldes det udefrakommende faktorer og forhold, som vi ikke selv er herre over. Men det er selvfølgelig enormt ærgerligt, når tallet ligger for højt, og vi er kede af det påbud. Det er der jo ingen, der ønsker, men heldigvis er tallet i øjeblikket på vej ned igen blandt andet på grund af de vejrmæssige forhold, forklarer Hans Johnsen, der understreger, at de seneste tal fra Sødam ligger på et tilfredsstillende niveau. - Som sagt er der meget, vi ikke selv kan styre, men vi er heldigvis blevet mere opmærksom på de faktorer, vi kan kontrollere. Vi har hvordan vi forhåbentlig kan forbedre forholdene, og jeg tror på, at det vil lykkes. Det skal det! Især fordi anbefalingen fra Dyrenes Beskyttelse er et mærke, vi er stolte af, og som vi vil kæmpe for, forklarer Hans Johnsen. Mere omega-3 i økologisk mælk FEDTSYRER: ndholdet af omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre er højere i økologisk mælk sammenlignet med konventionel mælk. Det viser et forskningsprojekt fra New Zealand, hvor man har analyseret mælk fra både økologiske og konventionelle køer. Køerne er udelukkende blevet fodret med græs fra afgræsning, og resultatet har vist, at mælken fra de økologiske køer indeholdt godt 20 procent mere linolensyre, end den konventionelle mælk. Forskellen på behandlingerne var gødskningen. Den økologiske mark var gødsket med 15 kg N pr. hektar, mens den konventionelle var gødsket med 120 kg N pr. hektar. bekæmper bladlus USA: I Californien har forskere i mere end ti år arbejdet på at udvikle en effektiv teknologi, der skal komme bladlus i salatmarker til livs. Løsningen har vist sig larver er effektive rovdyr, der kan spise store mængder bladlus. dog af nektar og pollen, og derfor har man arbejdet på at dyrke særligt attraktiv blomsteranlæg en tiltrækkes, og dette forsøg har økologiske salatavlere. Biokul øger høsten i Kenya KLIMA: Et nyt forskningsprojekt i Kenya har påvist, at biokul der er forkullet restmateriale fra plante- eller dyrebiomasse - er effektivt som jordforbedringsmiddel. Biokul binder kulstof i jorden og bidrager således også til at reducere drivhusgasser i atmosfæren. I forbindelse med projektet lykkedes det lokale landmænd at producere biokul i simple brændeovne og efterfølgende bruge det som jordforbedringsmiddel. Biokullet viste sig at give det samme udbytte som mineralsk gødning giver. Inspiration til svineproducenter SVIN: Friland forsøger at skaffe give tilskud til søer og stille kapital til rådighed for nye producenter. Man kan høre mere om de to initiativer 12. maj, når Friland holder inspirationsdag i Herning. Den er helt i økonomiens tegn med oplæg fra Friland, Økologisk Landsforening og SEGES og mulighed for individuel sparring på konkrete projekter.

10 10 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MARK & STALD Krabber er hønsefoder I jagten på methionin til økologiske høns har eksperterne et godt øje til havets frugter. Krabbemel er afprøvet i fodringsforsøg med høns med godt resultat men løser ikke alle problemer PROTEIN AF KAREN MUNK NIELSEN Mel af strandkrabber fra danske fjorde kan bruges til hønsefoder. Det er konklusionen efter et seks ugers fuldskalaforsøg med høns på den økologiske og biodynamiske bedrift Birkelund i Sønderjylland denne vinter. Forsøget er en del af et større DTU-projekt om strandkrabber, der afdækker mulighederne for at fange, forarbejde og anvende dem til foder. Resultaterne blev i sidste uge fremlagt ved et arrangement i Vejle. Seks pct. krabbe Fjerkrækonsulent Niels Finn Johansen, SEGES, har stået for gennemførelsen af fodringsforsøget. Det blev indledt med en lille test på 2 x 10 høns for at se, om de overhovedet kunne tåle foderet. var derefter villig til at lægge alle ret forsøgsfoder med seks procent der. - Vi ville gerne have haft mest muligt krabbemel i, men det var ikke muligt at gå højere op pga. saltindholdet, forklarer Niels Finn Johansen. Hønerne upåvirkede Fodringsforsøget faldt tilfredsstillende ud i den forstand, at krabberne ikke påvirkede hønerne på nogen måde. Foderoptagelse og æglægning var uændret, ligesom fjerdragten heller ikke blev påvirket. Når den økologiske fjerkræbranche overhovedet interesserer sig for krabber som foder, er det fordi, der mangler methionin i de gængse økologiske fodermidler på markedet. Krabberne forekommer umiddelbart interessante til hønsefoder, fordi de i kraft af deres skjold er rige på calcium, et næringsstof, som høns har særligt brug for for at danne æggeskal. Men krabbeskjoldet har også en bagside. Analyser af krabbemelet viser et noget lavere indhold af energi skaldelene i krabbemelet men også, at der er meget lidt fedt i krabber. Krabbemel kan heller ikke måle protein, methionin og lysin, men skaldelene gør melet rigt på calcium. Desværre er melet også salt, hvilket er en stopklods for anvendelsen til hønsene. - Krabbemel er fortsat et interessant foder, men skal vi videre med noget salt på, påpeger Niels Finn Johansen. Flot blommefarve Er krabberne ikke den endelige løsning på økologernes proteinproblem, har de dog en positiv sideeffekt. Krabbernes skjold indeholder et rødt farvestof, astaxhantin, der kan æggeblommen. Ifølge Niels Finn Johansen giver 10 pct. krabbemel i foderet en klar synlig effekt på blommefarven. P.t. tilsætter man et par procent paprika til økologisk foder for at opnå den ønskede farve, men paprika er dyrt, og alternativer er derfor velkomne. Om krabbemel er det rigtige alternativ, vil i høj grad afhænge af prisen biodynamiske høner på Birkelund i Sønderjylland har været med til at teste foderet med krabbemel. Forud gik et lille pilotforsøg med 20 høner. Økonomien udfordrer Og her kunne temadagens indkaldte eksperter ikke give det endelige svar. Niels Finn Johansen har regnet på den set fra hønens side og når frem til, at de biodynamiske høns kan betale 5,13 kr,/kg for krabbemel i den anvendte foderration. Kan krabberne også erstatte paprika, stiger prisen en smule til 5,45 kr./kg. Økologiske høns vil kunne betale mindre. Det rækker ikke umiddelbart til S. Rasmussen, der har bistået projektet med økonomiberegninger, når frem til omkostninger til transport og forarbejdning på mellem ni og ti kr. pr. kg. Forudsætningerne er de metoder, der er anvendt i projektet, og transport udgør en stor del. - Det kan selvfølgelig gøres billigere. På et mindre, lokalt anlæg vil prisen være 6,17 kr./kg mel, men på 72 øre/kg, lød det fra økonomen. Skal krabbemelet blive til foder på kommerciel vis, skal der derfor En udnyttelse af krabberne til fødevareprodukter - f.eks. fond, suppe eller lignende - før de kogte krabber ender som foder, blev nævnt som en mulighed, der ville kunne forbedre økonomien. Krabbemel (th) giver ekstra gule æggeblommer. Foto: SEGES Analyse af krabbemel Energi, MJ/kg Protein, % Methionin, % i prot. Krabbemel 5,6 31,6 1,61 Fiskemel 14,5 70 2,79 Sojabønner 13,3 35,5 1,47 Konklusioner om krabbemel På baggrund af fodringsforsøg i fuldskala konkluderer SEGES: 6 pct. krabbemel i foder fungerer godt Krabbemel erstatter delvist sojakage og kridt Produktivitet og velfærd påvirkes ikke Værdi: op til 5,45 kr./kg med aktuelle foderpriser Velegnet til at give blommefarve 1 pct. krabbemel giver 0,5 enhed på Rocheskalaen. Fra hav til høne Der gennemføres i disse år forskellige forsøg med produkter fra havet som foder til høns. Fodringsforsøg med krabbemel er afsluttet, og forude venter fodring med søstjernemel. protein

11 MARK & STALD 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 11 Strandkrabber rne - - PROJEKT: Det er ikke kun økologiske fjerkræproducenter, der kan have fordele af en fangst og forarbejdning af danske strandkrabber til foder. Ideen til DTUs krabbeprojekt er udløst af store og stigende problemer ruser. Strandkrabberne mangler tilsyneladende nogle naturlige fjender til at holde bestanden i balance, og re gener af krabberne. så de ikke er salgbare, og de fylder desuden så meget i redskaberne, at dem. Og når de først er ombord på bådene, er de bøvlede at få ud af garnene og dermed en tidsrøver. Og hvor skal man gøre af dem? Hælder man dem ud igen i live, kan man fange dem igen og igen, slår man dem ihjel først, vil de fungere som føde for de tilbageværende krabber. - Der er steder, vi ikke længere tet sætte kran på båden for at kunne løfte garnene ind. Nogle gange må vi lade en ruse gå, fordi den er for tung af krabber, fortæller Allan Buch, der med strandkrabber er særligt stort. Han fanger 5-10 ton om ugen som dag ikke nogen afsætning for dem. I DTU s projekt har en af opgaverne været at udvikle en ruse specielt - ruser ud og fange krabberne i dem, da ålen er beskyttet gennem en kvote af ruser. Ekstra ruser skal derfor udformes, så ål og lignende slipper igennem. Forsøg i projektet viser, at den er velegnet til formålet. Der er udviklet en særlig ruse til krabbefangst i projektet i et samarbejde mel- - UKRUDT: I projektet RowCrop, som nu har kørt et år, er en af ideerne at udnytte trenden med rækkedyrkning af korn til bedre etablering af efterafgrøder. Rækkedyrkningssystemet er populært, fordi det giver bedre mulighed for effektiv og selektiv ukrudtsbekæmpelse, men der kan også være andre fordele. I forsøg afprøves det, om man med godt resultat kan radrense efterafgrøder, der er sået i mellemrummet mellem kornet i et 25 cm rækkesystem. Der er udfordringer, viser det første års forsøg. Halm og stub kan slæbe og lave ravage, og det er derfor et af de problemer, som skriver LandbrugsInfo. ARBEJDSTID: Hvor den gennemsnitlige danke arbejdsdag er på 35 timer, arbejder landmænd i gennemsnit otte timer mere, altså 43 timer om ugen svarende til ca. en arbejdsdag mere. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. INVITATION TIL TEMAMØDE SKAL DIT KØD I DE OFFENTLIGE GRYDER? Er du økologisk kødproducent, eller overvejer du at lægge om? Kender du til mulighederne for afsætning til Foodservice, samt køkkenernes ønsker og behov? Vil du gerne afsætte dit kød til Foodservice, eller bare høre mere om offentlige udbud og lære de offentlige køkkener at kende? Hvordan får du dine varer ind på grossistens hylder, og hvad skal du have styr på for at komme dertil? KOM OG HØR MERE Onsdag den 13. maj fra kl Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Tilmelding til Malene Jensen senest den 6. maj. Med venlig hilsen Rikke Thorøe Grønning, Foodserviceteamet Økologisk Landsforening DAGENS PROGRAM Ankomst og frokost Køkkenets udfordringer med det økologiske kød?» Marianne Lange, Køkkenchef på Plejecenter Sølund Er offentlige udbud virkelig så svære, som de får skyld for?» Hanne Seidler Jacobsen, Projektleder hos Kloge Fødevareindkøb Mød en kommune der vil økologi, hvordan gribes det an?» Sandy Lykke Lützen, Udbudskonsulent i Odense Kommune En anden måde at samarbejde på, hvordan involveres både producent, køkken og kommune?» Anya Hultberg, Leder for Økologi i Københavns Madhus Mød 3 køkkener og se, hvordan de arbejder med kødet.» Christian Grønne og Martin Lauersen, Slagtere på Regions hospitalet Randers.» Mette Kloppenborg, Køkkenleder i Børnehuset Stjernen.» Benny Steen Nielsen, Kok på Plejecenter Sølund Hvad skal der til for at komme på hylderne?» Vivi Kjersgaard, Økologiansvarlig i Hørkram Foodservice.» Thomas Høy, Salgsdirektør i Kalu Fremtiden, hvor er økologien om 25 år?» Anne Skare, Fremtidsforsker i Future Navigator Opsummering» Rikke Thorøe Grønning fra Økologisk Landsforening Tak for i dag Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne

12 12 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MARK & STALD Slagtesvin inkl. alle tillæg 27 kr Uge 44 Uge 17 Svin Basisnotering (70,0-93,9) uge 17: 9,60 kr. Friland A/S giver i uge 17 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 17: 11,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 4,50 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. AF KAREN MUNK NIELSEN Tange Frilandsgartneri skal fremover dyrke gulerødder på Fussingøs kraftige jord. Det forudsætter en jord helt fri for kvik, og set i det lys var markerne det perfekte afsæt for GartneriRådgivningens demonstration af den nyudviklede kvik-harve, RotoWeed i sidste uge. Kvik var der nok af efter en årrække med almindelig økologisk planteavl på Naturstyrelsens ejendom vest for Randers. Til gengæld var de øvrige forhold ikke optimale. En let regn udfordrede arrangementet, som havde trukket en halv snes konsulenter, maskininteresserede og økologiske producenter til. Helt galt gik det imidlertid ved den tredje kørsel, der skulle demonstrere redskabets præstationer i opharvet græs. Tændernes gummiophæng sprang for et godt ord gummiophæng, hvis styrke idemanden bag RotoWeed, Hans Nielsen, netop havde berømmet for deres styrke. Så gik folk hjem. Ifølge Albert Thusgaard, Lunde Maskincenter, der forhandler RotoWeed, skyldes fadæsen, at de før demonstrationen havde skiftet de normale gummimembraner ud med andre efter sigende stærkere membraner. Nu monterer vi tre forskellige, og så landmænd her i nærheden, der gerne vil afprøve den, siger Albert Thusgaard. RotoWeed har været under udvikling i tre år og fungerer i kraft af en hurtigt roterende valse med tætsiddende tænder, der slynger kvik og andet plantemateriale op og bagud, hvor det daler ned og lægger sig oven på jorden. Men RotoWeed er udelukkende et kvik-modul. Jorden skal harves op forud. Det giver en ekstra overkørsel, men Hans Nielsen mener, det øger redskabets effektivitet at køre diagonalt på harveretningen. Ifølge Lars Møller, GartneriRådgivningen, har gulerodsavlerne brug for effektive redskaber, der kan rense jorden helt for kvik, og derfor er nye maskiner altid interessante. Men om RotoWeed er på rette spor i forhold til gulerodsavlernes behov, er han ikke sikker på selv hvis tænderne kunne holde. - Jeg er stadig usikker på, om den går dybt nok. Vi går 30 cm i jorden med bedplov og stenstrenglægger, og den dybde er RotoWeed ikke nede i. Skal der en ny gennemharvning til før hver overkørsel, bliver det for dyrt, siger han. Ifølge Albert Thusgaard kan RotoWeed selv arbejde sig ned til 30 cm. Men så langt kom vi altså slet ikke den regnvejrsvåde tirsdag ved Randers. Til venstre: Hans Nielsen (tv) fortæller om RotoWeed ved GartneriRådgivningens markdemonstration i Randers. Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 17: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 884,98 kr. (+6,01). Kg-regulering: kg: 16,23 kr kg: 16,11 kr kg: 13,03 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. Herunder: Gummimembranerne, der ikke stod distancen i den østjyske jord. Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 17: Kalve u/12 mdr.: 1,85 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 6,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 2,50 kr./kg. Køer: 5,50 kr./kg. Restgruppe: 1,75 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. I denne uge går gravemaskinerne efter planen i gang med at grave ud til et nyt biogasanlæg på Kroghsminde ved Ølgod. Ejeren, Jens Krogh, har endelig alle tilladelser i hus og kan nu begynde at realisere sin plan om at producere biogas af gårdens dybstrøelse og andre biomasser. Der er tale om et gårdanlæg men af en størrelse, så egne biomasser ikke rækker. Derfor skal anlægget også modtage gylle og ensileret biomasse fra andre økologer i området. - Det er tænkt som et rent økologisk anlæg, men jeg får også henvendelser fra konventionelle, som gerne vil levere, siger Jens Krogh. - Comp, der skal levere anlægget. Fir- Tyskland, også økologiske, der håndterer faste biomasser. Et af kendetegnene ved anlægget er højere og smallere tanke. - Tankene bliver kun 12 meter i diameter. Det er noget anderledes, end vi er vant til herhjemme, fortæller Jens Krogh. Udformningen af tankene gør det nemmere at holde biomassen oprørt, hvilket sker med et par langsomtgående padler. Anlægget er dimensioneret til at tage m 3 gylle og m 3 fast biomasse, herunder dybstrøelsen fra Kroghsmindes malkekvægsbesætning. Jens Krogh lægger ud med en men er indstillet på at øge den faste biomasse, hvis anlægget kan klare det. Den faste biomasse skal efter planen ikke forbehandles men snegles direkte ind i reaktoren. Byggeriet forventes klart til drift i august. I Brande kom økologisk æg- og grønsagsproducent Axel Månsson et skridt nærmere realiseringen af sit projekt, da Ikast-Brande byråd for et anlæg, der skal afgasse ton biomasse og producere m 3 klagefrist for byrådets beslutning og derefter en behandling af eventuelle indsigelser. Men Månsson er optimistisk og vurderer, at der er meget lille sandsynlighed for, at byrådets beslutning omgøres på dette sene tidspunkt i sagsgangen. - Vi vil kunne begynde at bygge til august, og så har vi et år til at få anlægget i drift i forhold til tilsagnet om tilskud, siger Axel Månsson. Jens Krogh oplever, der har været tilsagnet, til byggeriet nu kan realiseres, og opfordrer til, at erfaringerne fra de økologiske anlæg samles op og gives videre. - Jeg synes ikke, myndighederne har været gearet til opgaven. Vi må hjælpe hinanden til at gøre det bedre, siger han.

13 MARK & STALD 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 13 Arla får travlt Arlas mål om at øge indvejningen af mio. kg økologisk mælk i løbet af få år betyder, at omlægningen skal i gang lige nu Mere mælk - sundere kalve 10 liter mælk om dagen mindsker diarré og lungebetændelse hos kalve, viser vestjysk forsøg Mælk fortrænger ikke kraftfoder - Om forsøget - - Konklusioner Anbefalinger - Fravæn med én daglig fodring OMLÆGNING Den mindst risikable produktion Kom ud af hytten... Friland afholder informationsdag tirsdag d. 12. maj i Herning, med fokus på de helt nye etableringstilbud til nye økologiske søer fra Friland. Hør også om: Finansiering af jord og bygninger v/ AP Pension Økonomi i økologisk svineproduktion v/ Økologisk Landsforening Gratis omlægningstjek v/ Seges Konsulenter regner på højtryk Del af en positiv historie LÆS HELE PROGRAMMET PÅ Tilmelding senest torsdag d. 7. maj på mail: eller telefon

14 14 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MARK & STALD Kontrolkampagne tjekker ben og klove bedrifter kan fra maj til september i år se frem til et besøg fra Fødevarestyrelsens veterinærrejsehold. Det sker i forbindelse med en ny kontrolkampagne, der har til formål at undersøge, om besætnings- klovsundhed og halte køer og give dem tilstrækkelig behandling - Vi ved, at en af de store udfordringer i de store løsdriftsbesætninger er at styre klov- og lemmelidelser, forklarer dyrlæge Stig Ikke meget at danse på fra et tæt og grønt lag græs, der prydede markerne, da landets økologiske køer i søndags blev sat fald ikke skænket de mange kører meget at danse på, og derfor køer sikkert på stald igen, indtil græsset har fået bedre fat. Ønsker man som kvægproducent at følge udviklingen, så er der dk, hvor prognoserne for græsvækst og dens kvalitet på løbende bliver lagt op - herunder en separat prognose for økologiske marker. Få overblik over øko-forskningen Forskningscenteret ICROFS har netop udgivet hæftet Ny viden om økologi, som giver et detaljeret overblik over den nyeste forskning inden for økologisk landbrug og fødevareproduktion Udgivelsen præsenterer resultaterne af sytten nyligt afsluttede forskningsprojekter, som har fundet sted mellem I udgivelsen kan man blandt andet læse om, hvordan fodermel aminosyrer til høns, hvordan lokalt producerede bælgplanter kan erstatte importeret soja i svineproduktionen, eller hvordan urter kan bruges til konservering af økologiske kødvarer i stedet for nitrit. Projekterne er dels danske forskningsprojekter, som hører under forsk- dels fælles europæiske projekter un- Kødkaniner er nemme dyr Kaniner er et produktivt alternativ, hvis man vil etablere sin egen lille kødbesætning ikke lyst til at have større dyr som køer, svin eller får, kan kaniner været et godt alternativ. De er til at håndtere og kræver ikke mere plads end høns, og så er det tilmed et stille dyr, der ikke vækker naboerne. klare frostgrader, de har heller ikke problemer med regn, hvis de har en udendørs løbegård eller går i et græsningsbur. De skal dog altid have et velstrøet og tørt leje, hvor der ikke skygge. En kanin på over 4 kg bør som minimum have et gulvareal på 1 kvm., og en hunkanin med unger gør reklame for den lidt alternative kødproduktion. 45 kg kød om året En hunkanin af de større racer som f.eks. Fransk Vædder, vil i løbet af et år kunne producere unger Internationalt Center for for Forskning i i Økologisk Jordbrug og og Fødevaresystemer Ny viden om økologi Resultater fra forskningsprogrammerne Organic RDD og CORE Organic, nw fordelt på to kuld. Det er muligt men ikke velfærdsmæssigt tilrådeligt at lade kaninerne få mere end to kuld om året. og ungerne fravænnes, når de er syv-otte uger gamle. Slagtesvindet ligger mellem 40 og 42 pct. alt efter race. Således vil en race som Fransk Vædder med en vægt på ca. 5,5 kg give 3 kg kød. Kaninen har nået denne vægt, når den er omkring 10 mdr. gammel, så en Fransk Vædder-hun, som får 15 unger om året, kan producere omkring 45 kg kød på et år. GM-alarm i Brasilien Introduktionen af gmafgrøder I Brasilien har gjort landet til verdens mest pesticidforbrugende tinstitut, der netop har udgivet en rapport om konsekvenserne. hvad der svarer til 5,2 liter sprøjtegift pr. indbygger om året, og omsætningen er på ti år steget fra 2 mia. til 8,5 mia. dollar om året. Dyrkningsmønstret med intensiv brug af pesticider volder stor skade, herunder miljøforurening og forgiftning af arbejdere i landbruget og befolkningen generelt, hedder det i rapporten, hvis mål er at sætte fokus på sundhedsrisici og især kræftrisikoen ved brugen af glyphosat, som gm-soja er gjort resistent overfor. erhvervet. De lider af hud- og øjenirritation, ætsninger, kramper, opkast, diarré, luftvejslidelser og nogle dør skader på længere sigt. De langsigtede effekter er bl.a. barnløshed, aborter, misdannelser og kræft, fremgår det af rapporten. Kræftinstituttet opfordrer til strammere regulering af pesticidforbruget og udvikling af agro-økologiske alternativer til gm-dyrkningen, Radrenseren er bedre end striglen mod ukrudt i korn Radrensning i korn er en mere sikker ukrudtsbekæmpelse end eksempelvis strigling. Det er dog ikke muligt at bekæmpe ukrudt i selve kornrækken, og for stor rækkeafstand kan nedsætte udbyttet De nye kamerabaserede styringssystemer til radrensere åbner for helt nye perspektiver for ukrudtsbekæmpelse i korn. Korn dyrkes traditionelt på 12,5 cm rækkeafstand, men med en blot lidt større rækkeafstand, bliver der plads til et radrenserskær til rensning af jorden mellem rækkerne. Styringsteknologien gør det eksempelvis muligt at anvende et 16 cm bredt skær på dobbelt rækkeafstand (25 cm), og kapaciteten kørehastighed og arbejdsbredde - kan øges i forhold til de manuelt styrede radrensere. Dermed bliver radrensning et interessant alternativ til ukrudtsharvning. Striglen ikke optimal Ukrudtsharvning har hidtil været den almindelige metode til ukrudtsbekæmpelse i korn, men meget tyder på, at striglen vil vige for radrenseren i de kommende år. Ukrudtsharvning er en kunst, bliver ofte, at ukrudtsarter med pælerødder og strækningsvækst bekæmpes for dårligt, og/eller at afgrøden skades. økologiske vårbygmarker, der var helt gule af agersennep eller helt hvide af kamiller. Enten har striglen været anvendt mod for stort ukrudt, eller også har vejrliget gjort en optimal timing mere eller mindre umulig. Ujævne og knoldede marker kan være andre årsager til et dårligt resultat. Et radrenserskær er ikke nær så følsomt over for ukrudtets ud- underskære ukrudtsplanterne og rive dem løs, uanset om de kun har Vinduet, i hvilke ukrudtsbekæmpelsen kan foretages, er altså større ved radrensning end ved ukrudtsharvning. I tidligere forsøg er der typisk opnået pct. bekæmpelseseffekt, hvor effektens størrelse mest afhænger af, hvor tæt der kan renses på afgrøderækken. Da radrenserskær i modsætning til strigletænder ikke rammer afgrødeplanterne direkte, er risikoen for afgrødeskader langt mindre ved radrensning. Ukrudt i rækken - en udfordring bejdet stribe i og langs kornrækken på begge sider, og jo bredere striben er, jo lavere bliver den samlede bekæmpelse af ukrudtet. Der er Af Bo Melander, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi dog grænser for, hvor tæt skærene kan arbejde på rækken. Det er ikke nødvendigvis styringssystemet, som sætter græn- skæret skaber i en afstand ud fra skærets kanter. Denne brydning af jorden vil ganske vist bekæmpe mindre ukrudtsplanter, men kan samtidig skade kornet, hvis brydningen er for kraftig tæt på rækken. Der kan derfor aldrig opnås en 100 pct. ukrudtsbekæmpelse ved radrensning, og derfor er det vigtigt at begrænse betydningen af det overlevende ukrudt i rækken. Det kan gøres ved at blindharve marken før kornets fremspiring og ved at øge kornets konkurrenceevne gennem en øget kornplantebestand i rækken og ved at vælge en konkurrencestærk sort. 2, undersøger bl.a. den optimale kombination af rækkeafstand og skærbredde, som giver det bedste udbytte og den bedste bekæmpelse under økologiske dyrkningsforhold. (http://icrofs.dk/forskning/danskforskning/rowcrop/).

15 MARK & STALD 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 15 FOTOS RASMUS BLUHME Køernes kronede dag I år er det 25 år siden, det røde Ø første gang dukkede op på økologiske varer i butikkerne. Jubilæet er allerede blevet fejret på forskellig vis, og grundlovsdag er det landmændenes tur til at feste. I søndags var det køerne, der fejrede jubilæet med den traditionelle forårskåde dans, da de blev lukket på græs. På bagsiden af denne avis kan du læse lidt mere om, hvor mange der dukkede op på landsplan til Øko-dag, hvem der arrangerer dagen etc. Her på siden har vi til gengæld samlet en række billeder af nogle helt specielle gæster, som kastede glans over begivenheden på Tina og Per Thomasens gård Bækkenstoft i Lejre Kommune på Sjælland. Kronprinsesse Mary, prinsesserne Isabella og Josephine samt prins samlede danske presse op af sofaen, og omtalen af Øko-dag har været helt fantastisk. I løbet af besøget tog de kongelige gæster alle med storm - og måske er det røde Ø lidt mere stolt af sin krone i disse dage...

16 16 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF LAURIDS SIIG CHRISTENSEN SMAGEN AF DANMARK VIDENBASERET MARKEDSFØRING De seneste 4 år er der sket en 180 grader vending i de store dagligvarekæders interesse for afsætning af lokale fødevarer og fødevarer med kvalitetsegenart. Denne revolution er drevet af forbrugerefterspørgsel; og efterspørgslen er skabt af producenter og samvirket imellem producenter, som vedvarende har insisteret på at skabe et større udbud i markedet end det strukturudviklede landbrugs varer. Hvorledes den kollektive impakt i markedsføringen er skabt, lader sig ikke hurtigt beskrive, men dens natur kan sammenfattes som en interesse for autenticitet. Den nyvundne markedsmæssige bastion skal udnyttes til vækst i små og mellemstore virksomheder, og i en situation gadesælgere paradoksalt nok er mangfoldige som ingensinde før, må vi erkende, at udfordringen Små, innovative fødevareproducenter kan ikke konkurrere på marginalerne med de strukturudviklede producenter. De kan kun konkurrere på kvalitet! for de innovative producenter har skiftet karakter. Nu skal varen leveres og markedet dækkes! Dertil kommer, at skal markedet fastholdes som en platform for at nå over tærsklen til succes for små producenter med store ideer, skal interessen for autenticitet fastholdes og udvikles yderligere. Små, innovative fødevareproducenter kan ikke konkurrere på marginalerne med de strukturudviklede producenter. De kan kun konkurrere på kvalitet! Og hvad enten kvalitetsparameteren er fortællingen om varens oprindelse, i udviklingslande, reduceret CO 2 -emission eller en ernæringsværdi, så har netop den lille producent et meget stort behov for forskning i kvalitetsegenartens natur og en uvildig dokumentation af, at produktet adskiller sig fra de Derved underbygges autenticiteten, derved berettiges en eventuel merpris og derved omsættes en forbrugertrend til en varig forbrugerdreven udvikling af fødevarekvalitet og mere bæredygtig produktion. Mad Cooperativet sætter helt nye standarder for, hvordan man kan indrette en fødevarebutik. Foto: Irene Brandt Mad Cooperativet er Coops - DAGLIGVAREHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Op mod mennesker krydser hver dag ankomsthallen på Københavns Hovedbanegård, og rigtig mange af dem har Coop har skabt et unikt madunivers. - Butikken bliver et koncentrat af alt det bedste, Coop kan og vil, for at inspirere danskerne til at opnå større madglæde. Det bliver her, vi viser det bedste i dag og tester det, der skal blive det bedste i morgen i samarbejde med vores tætteste leverandører og partnere, sagde adm. direktør Peter Høgsted, Coop ved åbningen. Selv om det efter tre ugers drift er alt ces, lægger butikschef Otto Møller ikke skjul på, at der har været en enorm interesse for at besøge Mad Cooperativet, som på kun 800 kvm lokker med de bedste varer fra toppen af Coops sortiment. - Vi er kommet rigtig godt fra start, og tilbagemeldingerne fra kunderne er meget positive. Folk er meget imponerede over butikken, siger Otto Møller. Det samme er Handelsbladet, som skriver, at Coop med etableringen af Mad Cooperativet har taget et spring op i de europæiske fødevarebutikkers superliga. Set i det lys kan det ærgre, at Coop har meldt ud, at det kun bliver til denne ene butik. Et af de seks løfter i Coops Madmanifest går ud på at gøre økologien til hvermandseje, og de økologiske producenter kan glæde sig over, at butikken rummer masser af økologiske varer. Alt brødet fra Meyers er økologisk. Det samme gælder alle mælke- og surmælksprodukter, som bliver leveret af Thise Mejeri. Butikkens 31 meter lange, betjente disk rummer ud over slagter, deli, salatbar og gadekøkken også nyskabelser som en skyrbar med mange slags toppings og en salatslagter. Hos sidstnævnte kan kunderne få udskåret frugt og grøntsager, og alt frugt og grønt, som sælges i løs vægt, er økologisk. I Mad Cooperativet vil kunderne kunne købe varer fra hele Coops sortiment. Som det eneste sted i Danmark kan man både købe Irma-varer, Änglamark og C- convenienceprodukter samt helt nye varer, der testes i butikken, men ifølge koncerndirektør Gregers Wedell-Wedelsborg vil Coops nye udstillingsvindue løbende ændre sig. - Det bliver nok den butik i Danmark, som kommer til at forandre sig mest. Det er her, vi skal teste nye produkter og gerer, kan vi sprede dem til vores butikker i resten af landet, og så er det tid til at teste noget nyt, siger koncerndirektør Gregers Wedell-Wedelsborg. Han står i spidsen for en butik, som er udset til at blive et centralt element i realiseringen af Coops mål om at forandre dansk madkultur. - Hele take-away-markedet er i hastig udvikling noget som dagligvarebranchen har været længe om at opdage, men der er ingen tvivl om, at der er stor efterspørgsel efter varer, som er ready to heat eller ready to eat, og Mad Cooperativet vil lære os en masse om mad på farten, siger Gregers Wedell-Wedelsborg. Målgruppen for Mad Cooperativet er alle danskere. Derfor er placeringen på Hovedbanegården ideel. Mad Cooperativet kan dog også opleves hjemme fra stuen, idet butikken rummer et åbent køkken midt i butikken, hvorfra TV2 hver eftermiddag sender programmet Go Appetit med stjernekokken Claus Holm og ernæringseksperten Christian Bitz, der giver inspiration til hele Danmark om bedre mad. Mad Cooperativet holder åbent alle dage fra kl

17 MAD & MARKED 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Ny i butikken stod der på et stor badge på Dan Jørgensens skjorte, da han for en kort stund stod bag kassen, hvor han kunne glæde sig over at kunderne købte væsentlig mere økologi pga. hans indretning af butikken. Dans butik booster salget Fødevareministeren løftede økologisalget i Superbrugsen i Hjallelse med 49 procent, men indtjeningen fulgte ikke helt med DAGLIGVAREHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT minister Dan Jørgensen (S), at det med ganske enkle virkemidler er mu- bæredygtige varer, uden at det går afgørende ud over omsætningen. - Det er godt købmandskab, og det viser, at der er plads til forbedring ude i butikkerne. Nu håber jeg, at Coop og resten af detailhandlen bliver inspireret af eksperimentet, sagde Dan Jørgensen, da han efter uddeler i SuperBrugsen Hjallelse. Bijobbet som brugsuddeler blev en realitet, efter at ministeren sidste år kritiserede Coop for ikke at gøre nok for at promovere de sunde fødevarer. - Jeg tror ikke på, at det hele handler om pris. Der er lavet masser af forskning, om hvad der får forbrugerne til at reagere, som de gør. Den viden er ikke hemmelig. Den bruger supermarkederne allerede i dag. Ikke til at sælge sunde varer og økologi men til at sælge cola og chips. Det handler om, hvordan varerne bliver placeret, og kædernes reklamerer. Ni ud af ti kunder går ind i butikken med én ide om, hvad de vil købe og går ud med noget helt andet i indkøbskurven, siger Dan Jørgensen. Da Coop tilbød ham at drive en butik i en måned for at bevise, at og økologiske varer ved at placere dem på de mest attraktive steder, kunne ministeren ikke takke nej, og personligt er han godt tilfreds med resultatet: - Jeg er meget stolt over det resultat, som jeg har skabt sammen med medarbejderne i Hjallese. Vi har øget procent mere økologi igennem kassen, end de plejer. Dan Jørgensen-effekten SuperBrugsen, steg økologiandelen fra 3,9 pct. til 4,9 pct. Det gik frem: Samlet omsætningen + 2,6 pct. Frugt og grønt: + 218,2 pct. Økologi + 49 pct. Lokale varer: pct. Det gik tilbage: Chips & snacks: - 15 pct. Øl & alkopops: - 8 pct. Dans butik var en succes - Eksperimentet har været en succes, og det har været sjovt at gennemføre. Men når vi ikke straks ruller det ud over hele landet, skyldes det, at der er forskel på vores kunder. Vores mål er at fordoble økologi-salget over de kommende fem år. Det gør vi i en takt, der passer vores kunders ønsker lokalt, skriver Peter Høgsted i en pressemeddelelse, da kassen er gjort op. For Dan Jørgensen blev det nogle lærerige uger, hvor han fandt ud af, at forbrugerne ikke altid reagerer, som ministeren gerne vil have dem salgstallene viser, at det nogle gange kun er nødvendigt med meget små ændringer for at påvirke salget i en bestemt retning. Således voksede salget af øko- af køledisken til den øverste hylde. Samtidig har han boostet salget af lokale fynske varer med 112 pct. ved at stille dem i butikkens indgangsparti, så de er det første, kunderne møder. Coop klar med ny udfordring Nu, hvor Dan Jørgensen har forladt dagligvarehandlen, er Peter Høgsted klar med en ny udfordring. - Nu har vi eksperimenteret på min banehalvdel en måned. Nu er tiden til at gøre det på ministerens banehalvdel. Og der vil jeg foreslå, at vi indfører differentieret moms, som der er i alle andre lande i Europa, så sunde og økologiske varer bliver billigere samt fjerne punktafgifter på sunde varer. Det er jeg overbevist om også vil fremme salget over hele landet i mere end en måned, siger han. Mere økologi til Tyskland EKSPORT: Fem økologiske producenter fra Danmark er allerede listet hos den tyske grossist LFS Liebing, som leverer varer til 150 af de største Edeka-butikker i Hamborg-området. I weekenden er Organic Denmark inviteret til husmesse, og eksportchef Helene Birk har yderligere ni danske producenter med til Tyskland, hvor de også har gode muligheder for at blive listet hos LFS Liebing. Den danske stand tæller Danæg, Magnihill, RawSnacks, Kirks, Musholm, Sealand Birk, Them Ost, Skærtoft Mølle og Kalu. Kiwi bliver Svanemærket IMAGE: Den norske discountkæde Kiwi, der i Danmark drives som et joint venture mellem Norgesgruppen og Dagrofa, bliver nu landets første svanemærkede dagligvarekæde. Alle nyåbnede butikker bliver således Svanemærket, mens kæden også arbejder på at omdanne energi- og miljøforhold i eksisterende butikker, så de lever op til miljø-mærket. - Vi har taget en strategisk beslutning om, at Kiwi skal være kendt arbejdet længe på at gøre det til vores position på markedet. Målsætningen er, at alle Kiwibutikkerne skal være Svanemærkede inden årets ud-gang, siger Thomas Nielsen, driftschef i Kiwi. Royal øko-pilsner Tydeligere eksponering af lokale fynske varer og økologiske produkter som æg og kyllinger bidrog til at løfte salget med 49 procent. ØL: Det danske bryggeri Royal Unibrew lancerer i slutningen af april en økologisk pilsner. Med Royal Økologisk Pilsner ønsker bryggeriet at tilbyde kunderne en økologisk øl til en fair pris - Det, som har været vigtigt for os, er at gøre det muligt for økologiinteresserede forbrugere at købe økologisk øl, som ikke koster en bondegård, siger Christian Lund- Martorell, senior brand manager for Royal Beer hos Royal Unibrew. Han oplever allerede stor efterspørgsel på den nye øko-pilser rangører.

18 18 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MAD & MARKED Smukt og enkelt men lidt anonymt Holdningerne til Thises nye emballagedesign spænder vidt Holdningerne til design er i høj grad en subjektiv størrelse, og når alt kommer til alt, er det vigtigste forbrugernes dom. Den får Thise først i næste uge, når mejeriet sender sine nye mælkekartoner i handlen. Fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening er en af de personer, som Jacob Jensen Design inddrog i det indledende arbejde forud for udviklingen af et nyt designunivers for Thise, og hun roser det færdige resultat. - Grundlæggende er der en enkelthed og ærlighed i designet, som passer godt til Thise, siger Henriette Winther. Hun kan godt lide, at mejeriet benytter de typiske mælkefarver og bruger dem som bund på hele kartonen. - De fremhæver kvalitetsparametrene. Mælken er økologisk og uhomogeniseret. Det virker solidt. Der står, hvad det er. Ikke andet. Henriette Winther føler sig henvist til 1950 erne og sammenligner stilen med den, Hansens Is bruger men mere moderne i sit udtryk. - Det er en meget ren og lækker linje. Det vidner om en ro og balance, som harmonerer godt med økologiens værdier. Samtidig tror hun, at det er rigtigt set, at designet fremhæver navnet Thise, og hendes eneste kritikpunkt er, at økologien ikke fylder særlig meget. - Det er ikke sikkert, at alle forbrugere forbinder Thise med økologi, så den måtte efter min mening godt fylde lidt mere. De forsvinder i køledisken Barnabas Wetton fra Kolding Designskole er langt fra lige så begejstret for designet af det nye overtøj til Thises produkter. Han er oprindeligt uddannet billedkunster men arbejder i dag med international innovation og udvik- Efter hans vurdering risikerer de meget enkle og lidt anonyme kartoner let at forsvinde i køledisken, når de bliver placeret sammen med konkurrerende produkter, som ofte - Hvis man placerer Thises nye kartoner mellem Arlas og Naturmælks, tror jeg, at de forsvinder, siger han. Efter hans vurdering udnytter Thise ikke i tilstrækkelig grad mælkekartonens potentiale som en stærk kommunikationsplatform. Han peger på Skærtoft Mølles emballage som et godt eksempel på, hvordan man effektivt kan kommunikere nogle af de værdier, som Thise gerne vil være kendt for. I arbejdet med at udvikle et nyt emballagedesign har Thise og Jacob Jensen Design søgt helt tilbage til mejeriets DNA, Thise - lige til at spise... Jacob Jensen Design har brugt et år på at udvikle en ny designmanual, som skal give alle Thises pro- identitet EMBALLAGEDESIGN Ligkister, tandlægestole, kommunikationsmanualer for både Socialdemokratiet og Folkekirken, høreapparater og armbåndsure. Listen over design fra Jacob Jen- ste danskere nok mest kendt som formgiverne af B&O-udstyr. Men fra næste uge bliver mælkekartoner fra Thise føjet til listen, når mejeriet fra Salling sender de første varer i handlen iklædt et nyudviklet design, som efter planen skal følge Thises produkter mange år frem i tiden. Nielsen, som har været projektleder for arbejdet med det nye design. - Overordnet set har vi taget Thises rene gode kvalitet og pakket den ind i et rent design, der skal signalere kompromisløs økologi og kvali- Design. Designet bygger videre på Thises mangeårige designer Susanne Brenøes linje. - Vi har taget alle de bedste ting fra Susannes verden og det bedste fra vores verden og fået noget fælles ud af det, siger chefdesigner Timothy Jacob Jensen. Knopperne skal væk Arbejdet med at udvikle emballagen begyndte for godt et år siden. Salgsdirektør Mogens Poulsen fra Thise har været tæt på hele processen, og efter hans vurdering er en skærpelse konsekvens af mejeriets udvikling. - Thise har benyttet en intuitiv produktudvikling. Den er sket ved knopskydning i alle retninger uden en egentlig masterplan. Det samme er tilfældet med vores design, siger Mogens Poulsen. Det har skabt den mangfoldighed Thises produkter i dag, men i takt med at hele produktionen er blevet mere strømlinet, og produktudviklingen er blevet lagt i fastere rammer, er der ifølge Mogens Poulsen opstået et behov for mere struktur på designet på tværs af alle produktkategorier, så kunderne aldrig er i tvivl, når de står foran et Thise-produkt. Ifølge Timothy Jacob Jensen har det stor betydning for en virksomhed ved at have fået lov til at udvikle den arbejde indenfor i de næste år. - Thise er blevet kåret som landets mest troværdige fødevarebrand, og for mig er Thise en kulturbærende virksomhed på den helt store klinge, fordi de der glade hippier har været med til at bringe et skifte, og derfor har det været fantastisk at få lov til at arbejde for dem, siger Timothy Jacob Jensen. Personligt har han selv købt Thise-produkter, længe før han mødte folkene bag mejeriet, og han glæder sig over, at de bæredygtige strømninger, som blev introduceret i hippietiden for 40 år siden, viste sig at være rigtige. - I dag er det indiskutabelt bevist, tige end i ikke at gøre det. Hvor skal vi hen? Som designer handler det også om at gøre det rigtige, og før arbejdet gik helt ind til Thises DNA. - Inden man ved, om man skal klæde dem i vinter- eller sommertøj, er man nødt til at kende dem og vide, hvor de skal hen. Derfor indledte vi en proces, hvor vi interviewede mennesker udefra og internt fra Thise, På baggrund af samtalerne udarbejdede hun en rapport, som dannede grundlaget for en senere workshop med 32 deltagere. - er en retningspil, som tegnestuen kakunne arbejde videre med. - Kendetegnende for Thise er, at de er pionerer. De ser ikke økologien som en løsning. De ser det som en proces, og de var meget dedike- Nielsen. Skæg og ballade på bagsiden - At købe en fødevare er ikke det samme som at købe en campingvogn. Det går lidt stærkere. Så emballagen skal være letgenkendeligt og letforståeligt, så man ikke skal tænke alt for meget, siger Timothy Jacob Jensen. Af samme grund benytter Thise de gængse signalfarver for mælk, og for at skabe ro bliver de benyttet på - Designet går ud på, at vi har delt informationen op i primære og sekundære, som man kender fra B&O. Den information, som er vigtigst for dig, er selvfølgelig på forsiden. Du kan tyde- Det sidder på toppen. Du kan se, hvilket produkt det er, og du kan se, det er fra Thise. Det er dét, forbrugeren har behov for at vide i købsøjeblikket, siger Timothy Jacob Jensen.

19 MAD & MARKED 24. april 2015 nr. 565 ØKOLOGI & ERHVERV 19 Københavns Kommune er kun syv procent fra målet København er kun syv procent fra målet om 90 procent økologi i de kommunale køkkener OMLÆGNING: Sølle syv procent. Så lidt mangler de kommunale køkkener i København for at nå op på målet om 90 procent økologi inden udgangen af indeværende år. Det står klart efter en måned, hvor de ansatte i Københavns Madhus har haft travlt med Excell-ark og lommeregner. På basis af indberetninger fra de mange kommunale køkkener har de udregnet den nøjagtige økologiprocent for kommunens forskellige køkkentyper. - Den københavnske økologiprocent for 2014 ligger på imponerende 83 procent. Det svarer 100 % til, at ca kg ud af ca kg fødevarer, som kommunens institutioner årligt indkøber, er økologiske, skriver Madhuset i sit seneste nyhedsbrev. Heraf fremgår det, at de integrerede institutioner samt børnehaver og vuggestuer i gennemsnit har en økologiprocent, som allerede har krydset målet på 90 procent et år før deadline. - Et imponerende højt tal som kun er nået via benhårdt og dedikeret arbejde fra de mange køkkenmedarbejdere, som hver dag knokler med at lave dejlig, økologisk mad til byens borgere, hedder det videre i nyhedsmailen. 175 institutioner er under 75 pct. Råvareindkøbet til hjemkundskabsundervisningen er suveræn bundskraber i opgørelsen med en økologidel på kun 33 procent, mens alle øvrige køkkener ligger på den rigtige side af 50 procent. Københavns Madhus oplyser, at der stadig er udfordringer forbundet med at få de sidste syv procent i hus. I begyndelsen var omlægningsindsatsen fokuseret på daginstitutionerne, som med sit store antal og hurtige omlægning har været med til at trække kommunens gennemsnit op lige siden. I dag er 439 institutioner kommet i mål med økologien, mens 218 institutioner er tæt på mål med over 75 pct. Der er der dog stadig 178 institutioner, som ligger under 75 pct. økologi og de vil være fokus for Københavns Madhus økologiindsats resten af året. Matchmaking mellem forsker og virksomhed INNOVATION: Future Food Innovation og Aarhus Universitet er gået sammen om arrangementet Mød en forsker, hvor deltagerne kan opleve succesrige, vidensbaserede samarbejdsprojekter og få hjælp til løsninger på konkrete udfordringer og udvikling af nye produkter. Det sker onsdag 10. juni, hvor fødevarevirksomheder kan få ny viden og møde eksperter og forskere, som kan hjælpe dem med en helt konkret udfordring eller en ny ide. Ved matchmaking-arrangementet i Agro Food Park er 13 fødevareforskere fra Aarhus Universitet og fem seniorkonsulenter fra AgroTech og Teknologisk Institut parate til at date virksomheder i form af møder på 20 minutter. Ingen penge til Nyker Brøds kreditorer KONKURS: Der bliver ingen penge til kreditorerne i konkursboet efter Nyker Brød ApS. Det fremgår af en meddelelse fra Skifteretten på Bornholm. Boet indeholder ikke midler ud over hvad der skal bruges til at dække omkostningerne til boets behandling. Den bornholmske producent gik konkurs i Kilde: Københavns Madhus Han mener, at det enkle design er i god harmoni med det danske spisebord. - Det støjer ikke så meget. Det giver ro og æstetik, som det er rart at have på bordet, og der er stadig plads til skæg og ballade på bagsiden. Bogholder bag nyt slogan Thises nye slogan: Thise lige til at spise, blev leveret under en brainstorm af bogholder Rikke Andersen fra Jacob Jensen Design. - Den ringer helt rent inde i mit hoved. Det er meget dansk og det rimer, - Det er dét, det handler om. Jeg skal ikke til at tage stilling til, om der er penicillin eller E-dit og dat i varene. Det er Thise lige til at spise, og jeg ved, at det, der er i, er i orden. Det nye design blive løbende implementeret for nye varegrupper i takt med, at lageret af gammel emballage bliver brugt op i løbet af de kommende måneder. Coop og Sødam danner partnerskab Sødam Fjerkræslagteri forventer årligt a skulle slagte op mod en mio. økologiske og fritgående kyllinger for at dække behovet DAGLIGVAREHANDEL TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Coop har indgået en partnerskabsaftale med Sødam Fjerkræslagteri i Sønderjylland om salg og udvikling af henholdsvis økologiske og fritgående kyllinger. Sammen ønsker de at sætte yderligere skub i produktionen af danske kyllinger med høj dyrevelfærd. - Med denne aftale kan vi indlede et nyt kapitel for bedre danske kyllinger, hvor der kommer varer ud i alle vore butikker, der forener bedre dyrevelfærd og bedre smag, siger food direktør Jens Visholm i en pressemeddelelse om det nye partnerskab. Det er Hans Johnsen som skal levere både de økologiske og de fritgående kyllinger, og direktør Michael Obersen fra Sødam Fjerkræslagteri forventer en tredobling af det nuværende antal slagtninger. - Jeg skal nok op på en mio. kyllinger om året, siger han til Ø&E. Hvor mange af dem, der bliver økologiske, kan kun fremtiden vise, men Michael Obersens nuværende gæt lyder på, at ca. halvdelen bliver solgt med Ø-mærket. Tilgængelig i alle kæder Fra 2. maj ligger de økologiske kyllinger fra Sødam i kølediskene i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli - og LokalBrugsen og Irma. Samme uge får kunderne i Fakta mulighed for at købe den fritgående kylling, som til efteråret Coops kæder. Begge kyllinger kommer i Coops eget mærke Smag Forskellen. Det nye tiltag betyder, at forbrugerne nu får endnu nemmere ved at vælge en kylling med høj dyrevelfærd, og det synes vi naturligvis er produkter med høj dyrevelfærd, jo bedre forhold får dyrene ude i landbruget, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Coops tredje partnerskab Aftalen med Sødam er den tredje partnerskabsaftale, som Coop har indgået i år for at realisere sit madmanifest, Sammen om Bedre Mad. og det økologiske pakkeri Søris, som dyrker og pakker økologiske grøntsager til Coop. I øjeblikket slagter Sødam Fjerkræslagteri både mandag, onsdag og fredag, og den daglige kapacitet ligger på ca kyllinger KiMs laver rugsnack i økologisk udgave SNACK: KiMs relancerer nu den populære rugsnack SBRØD fuldkorn i en økologisk udgave. De første poser med økologiske SBRØD er netop landet i butikkerne. SBRØD sælges både i store deleposer (125 g) og i små portionsposer (20 g), som er oplagte at give børnene med i madpakken og med den økologiske version håber KiMs at imødekomme mange forældres ønsker om økologi i hverdagen, oplyser Aase Mortensen, produktchef for SBRØD Samtidig med at rugsnacken har fået EU s økologimærke, er saltindholdet blevet sænket med op til 25 pct.

20 20 ØKOLOGI & ERHVERV 24. april 2015 nr. 565 MAD & MARKED Spiseriet skaber - - GÅRDBUTIK Uden et stort marketingbudget kan det være vanskeligt at tiltrække tilstrækkeligt med kunder til gårdbutik- har haft succes med at indrette forskellige former for spisesteder, som tiltrækker nye kunder. sende gæster ofte et sving forbi de samme råvarer, som de netop har smagt. Et af de landbrug, som har gode erfaringer med at benytte servering af mad som en kundemagnet, er Steensgaard Gods. Hver torsdag og fredag har det fynske landbrug 60- i guld. Her serverer kokken en to-retters menu for 185 kr. Maden er primært sammensat af råvarer fra landbru- af parret Ann og Henning Wiesinger. Spiseriet er indrettet i samme bygning som godsets slagteri og gård- tale om en sund symbiose mellem de tre enheder. Spiseriet tiltrækker kunder, som gaard, og er der varer, som ikke bliver solgt i gårdbutikken, bliver de brugt i menuen. På den måde styrker de forskellige forretningsområder hinanden, mens madspildet bliver minimeret. - Når man indretter en gårdbutik, der rigtig meget for vores salg, siger Henning Wiesinger. Da han og hustruen Ann overtog - et slagtehus, var det oprindeligt ikke med i planerne, at der skulle være et spisested. opstod kun, fordi der var noget plads tilovers i den del af slagtehuset, som også huser gårdbutikken. - Spiseriet var slet ikke planlagt. Vi havde kun tænkt gårdbutikken, siger Ann Wiesinger. I dag kunne hun ikke forstille sig Steensgaard uden Spiseriet, hvor - Fra Spiseriet har gæsterne både udsigt til Steensgaards marker og dyr, og via en stor glasrude kan de kigge direkte ind i slagteriet. Indretningen er dermed med til at formidle historien om den ultrakorte kun gæsterne, som nyder godt af nærheden. Den tætte kontakt mel- - i daglig kontakt med både fodermester Lasse Petersen og slagter Ste- - sætningen og tilvæksten er det muligt at ændre på fedtindholdet og I takt med at personalet får ind- - brogede grise af gammel landrace, som går ude hele året, vil det være muligt at producere råvarer, som bedre råvarer skal man bruge, siger Han laver aldrig menuplaner for mere end en uge ad gangen, da han - vere i den pågældende uge. Også fodermester Lasse Petersen nyder godt at den tætte dialog med - - Det er superspændende. Vi vil gerne opnå noget helt specielt, Lasse Petersen, som sidste sommer blev ansat på Steensgaard lige efter Europæisk kokkedyst Takket være en fantastisk opbakning fra lokale sponsorer kan Susanne topkokke til den internationale kokkekonkurrence The Native Cooking Award, hvor deltagerne henter ingredienserne i den vilde natur og hos Idéen med The Native Cooking cuse d Or, hvor nogle af Europas land for at konkurrere i en madkunst, Målet med selve konkurrencen er at skrælle alt fusions- og mole- fokus på den frodige vilde natur og de bedste lokale råvarer. - som tager udgangspunkt i lokale råvarer og ingredienser, som kokkene de bliver udstyret med cykel og gpskoordinater til områder med vilde bær og urter i skove og enge omkring dets dygtigste producenter af kvali- lede råvarer skal kokkene kreere en åben grill. - nel, og vinderholdet får kr. Sidste år vandt det danske hold - producenter og Danmark måske i The Native Cooking Award er med til at brande Danmark som producent hold har allerede meldt deres ankomst, og det franske kokkehold består i år af tre tv-kokke, så vi er ikke alene med til at sætte Lolland men hele Danmark på det kulinariske landkort, siger Susanne Hovmand. I forbindelse med konkurrencen er produkter fra lokalområdet, men Susanne Hovmand-Simonsen opfordrer lund under konkurrencen. Her har de mulighed for at skabe internationale kontakter og måske blive lidt klogere på, om der er interesse for netop deres produkter uden for landets grænser. konkurrencen til at skabe en fælles afsætningsplatform. The Native Cooking Award har al- - for det franske hold fra 2013.

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS Madaffald, seminar og møde, Dansk Affaldsforening Silkeborg, 8. juni 2016 Margrethe Askegaard SEGES, Økologi mga@seges.dk MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS ØKOLOGIEN I DANMARK VOKSER Det økologiske areal i Danmark

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version

Økologiplan Danmark. Sammen om mere økologi Kort version Økologiplan Danmark Sammen om mere økologi Kort version 1 Forord Økologien er gået fra at være biodynamisk idealisme i små butikker til i dag at være en naturlig del af supermarkedernes udbud. Den udvikling

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1 ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var

Læs mere

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål FLOWET AF RECIRKULEREDE NÆRINGSSTOFFER I DANMARK -Mængder, veje og frem6d? V. Sune Aagot Sckerl Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål Agenda Hvem og hvad er BGORJ?

Læs mere

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling

Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling 50 Hos Alternativet og Enhedslisten vil miljøordførerne gerne se handling fra ministeren, som de retter en kritik imod. 5 10 En rapport fra

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.

Talen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914

Læs mere

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer Biogasanlægget - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Brancheforeningen for Biogas Hvem er Brancheforeningen?

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt Oplæg ved: Christian Ege Leif Bach Jørgensen Det Økologiske Råd Projekt om anvendelse af kildesorteret organisk

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat

Læs mere

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener

Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener Tilskud til (mere) økologi i offentlige køkkener 28 millioner kr. til mere økologi Fødevareministeriet har afsat 28 millioner kr. i 2013 til at støtte omlægning til økologi i offentlige køkkener. De penge

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade København K. 28. august 2014

Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade København K. 28. august 2014 Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K 28. august 2014 Høringssvar fra DAKOFAs netværk for bio- og slambehandling vedr. MST-743-00008 Ny bekendtgørelse om anvendelse af affald til

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (Det talte ord gælder)

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg (Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 210 Offentligt Bilag til MOF alm. del spm. 210 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. U stillet af Folketingets

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF) 2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Læs mere

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016 Thomas Roland Coop CSR Oslo, 29. september 2016 Hvad vil jeg sige? Lidt om Coop Danmark Vores økologihistorie De økologiske forbrugere Kan I bruge vores erfaringer? Omsætning 45,2 mia. EBIT 632 mia. (Ex.

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk

Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER

LANDBRUGETS ØKONOMISKE RESULTATER Webinar d. 20. maj 2016 v/ Klaus Kaiser - SEGES, Ø&V Erik Maegaard - SEGES, Planter & Miljø Susanne Clausen - SEGES, Kvæg Karsten Moesgaard Pedersen SEGES, Videncenter for Svineproduktion LANDBRUGETS ØKONOMISKE

Læs mere

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik

MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik MRSA skal tages alvorligt - men ingen grund til panik 450 mennesker fik fakta og konstruktiv debat om husdyr- MRSA på borgermøde på Egtmont Højskolen i Hou Husdyr- MRSA er et problem, som erkendes og tages

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020

Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER WP2 FORBRUGERUNDERSØGELSER STYREGRUPPEMØDE 20. AUGUST 2013 Tove Christensen og Sara Vincentzen Kondrup Institut for fødevare- og ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere