HIT MED HISTORIEN 7 Grundbog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HIT MED HISTORIEN 7 Grundbog"

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 7 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 7, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 HIT MED HISTORIEN!

3

4 Jens Aage Poulsen HIT MED HISTORIEN! Grundbog til 7. klasse Gyldendal

5 INDHOLD Voksne i Danmark vælger medlemmerne af Folketinget. Folketinget vedtager lovene, der gælder i landet. Og hvis flertallet i Folketinget er imod regeringen, må den gå af. Folketinget har altså stor magt. Og da dets medlemmer vælges af folket, har folket faktisk magten. Denne styreform kaldes demokrati. Det er en ret ny styreform. Tidligere blev Danmark regeret på andre måder, og bestemte grupper havde magten. I denne bog kan du bl.a. læse om, hvem der har bestemt i forskellige samfund. I dag har mænd og kvinder de samme rettigheder i Europa. Man siger, at der er ligestilling. Sådan har det ikke altid været. Og engang mente europæerne, at folk fra andre verdensdele var primitive og tilbagestående. Derfor var de ikke ligestillet med europæerne. Det fortæller bogen også om. Endelig giver bogen eksempler på, hvordan Danmark som lille land har klaret sig mellem Europas stormagter. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND Man siger, at demokratiet opstod i bystaten Athen for år siden. Det var dog meget anderledes end et demokrati nu om dage. Kun mænd, der var født i bystaten, var med til at bestemme. Tilflyttere, slaver og kvinder havde ikke noget at skulle have sagt. SIDE 6 KAMPEN OM NORDEN Danskere, nordmænd og svenskere forstår hinandens sprog, og vi lever næsten på den samme måde. Man taler om de nordiske broderfolk. I perioder har forholdet mellem landene været godt. Men i andre har det været præget af blodige krige. SIDE 24 4 HIT MED HISTORIEN!

6 DANMARK SOM KOLONIMAGT I tallet skaffede europæiske lande sig kolonier i andre verdensdele. Herfra hentede man råstoffer og andre varer, som man ikke havde i Europa. Også mennesker fra Afrika blev en vare. Millioner af dem blev transporteret over Atlanterhavet for at arbejde som slaver i Amerika. Også Danmark havde kolonier og handlede med slaver. SIDE 50 SAMMEN ER VI STÆRKE Siden midten af 1800-tallet har der været adskillige folkelige bevægelser, som har arbejdet for at ændre samfundet. Emnet fortæller om Indre Mission og andre religiøse bevægelser. Det handler også om, hvordan arbejderne sluttede sig sammen i fagforeninger, og om kvindernes kamp for ligestilling. SIDE 80 BALANCE OG BESÆTTELSE I århundreder har Danmark været et lille land. For ikke at blive opslugt af større og stærkere stater har Danmark måttet tilpasse sig de europæiske stormagter. Det gik meget godt også under Anden Verdenskrig, hvor Tyskland besatte Danmark fra 1940 til SIDE 104 REGISTER BOGENS ILLUSTRATIONER INDHOLD 5

7 folket styrer oldtidens Grækenland På torvet i Athen stod et monument med ti figurer. De forestillede helte fra de områder, bystaten bestod af. Monumentets sokkel blev brugt som byens opslagstavle. Her blev lovforslag, beskrivelse af sager, der skulle for domstolen, og andre meddelelser til borgerne hængt op. Thrassylos havde fundet og læst de sager, han skulle være med til at dømme. I lodtrækningen var han nemlig valgt som dommer. Det måtte være skæbnen. Han var lige fyldt 30 år, og så blev hans navn udtrukket. De fleste borgere var meget ældre, før deres navn blev trukket. Og nogle nåede det slet ikke. Nu sad Thrassylos på bænkene sammen med de øvrige dommere. Thrassylos kikkede rundt. De måtte være et par hundrede dommere i alt. Så sagerne var ikke så alvorlige. Thrassylos havde hørt om sager, hvor et par tusinde dommere var med. Formanden for dagens retssager læste den første sag op. En vinhandler ved navn Gelon anklagede vinbonden Simon for at levere fordærvet vin. Er du klar, Gelon? spurgte formanden. Gelon rejste sig og nikkede. Han var en god taler. Derfor ville han selv føre sin sag. Formanden gav tegn til slaven, der stod ved vanduret. Slaven fjernede en lille prop, som sad ved bunden af en krukke. En tynd søjle af vand piblede ud og endte i en anden krukke. Gelon fortalte om Simon, der havde givet ham en krukke med god vin som vareprøve. De havde aftalt en pris for 300 krukker. Men vinen var usælgelig. Gelon tog en krukke op fra jorden og holdt op, så dommerne kunne se den. Det smager som eddike ja, endda dårlig eddike. Han rakte krukken mod en af dommerne. Smag selv! Dommeren holdt afværgende 6 HIT MED HISTORIEN!

8 hånden op. Men Gelon blev ved. Prøv nu! Det er beviset. Dommeren lugtede til indholdet. Det er eddike, sagde han. Du skal også smage! Dommeren nippede nølende. Han harkede og spyttede og rakte med alle tegn på væmmelse krukken tilbage til Gelon. Der kan I se! råbte Gelon triumferende. Simon er en svindler. Han skævede til vanduret. Strålen var bøjet af. Den øverste krukke var ved at være tom, og tiden gået. Thrassylos var sikker på, at han ville stemme for, at Gelon havde ret i sin anklage. Så var det Simons tur. Han havde hyret en sagfører til at tale sin sag. Slaven byttede vandurets krukker om. Og på tegn fra formanden trak han proppen ud. Enhver ved, at hvis vinkrukker ikke opbevares køligt, bliver vinen dårlig, begyndte sagføreren. Flere af dommerne nikkede. Sagføreren fortsatte : I Gelons vinkælder er der varmt som her på torvet. Han fortalte flere de- taljer om vinkælderen, der egnede sig bedre til bageovn. Man skal bare passe på, at brødet ikke brænder på. Nogle af dommerne lo. Sagføreren holdt en vinkrukke op. Her er vin fra den samme høst. Men den er lagret, som den skal. Han rakte krukken til den samme dommer, der havde smagt tidligere. Dommeren fyldte munden med vinen og sank den. Fremragende! Han nikkede anerkendende. Sagføreren bukkede og satte sig. Nu skulle der stemmes. Som de andre dommere havde Thrassylos to små stemmehjul af ler. Det ene var massivt. Hvis han mente, at Simon var uskyldig, lagde han det i kurven. Syntes han, at Simon var skyldig, afle- verede han hjulet med et hul igennem. Thrassylos var i tvivl. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 7

9 8 HIT MED HISTORIEN!

10 folket styrer oldtidens grækenland Demokrati noget nyt Når du fylder 18 år, er du myndig. Det betyder, at du får nogle rettigheder og pligter. En af de vigtigste rettigheder er, at du må stemme, når der er valg. Det gælder bl.a. valg til Folketinget, der vedtager de love, som gælder i Danmark. På den måde kan alle voksne være med til at vælge de personer, som bestemmer i landet. Uanset om man er rig eller fattig, har en lang eller ingen uddannelse, tæller ens stemme lige meget. Når et land vælger sin lovgivende forsamling på den måde, har det folkestyre. Det kaldes også et demokrati. Ordet er sammensat af de j Man har ikke fundet billeder af Athen, som byen så ud f.v.t. Men måske kan et udsnit af byen have set sådan ud. Billedet er et vægmaleri fra det første århundrede. græske ord demos (folk) og kratein (herske). Nu om dage har alle lande i Europa et demokratisk styre. De fleste europæere opfatter derfor demokrati som en selvfølge og derfor er det ikke noget, vi tænker over. Men faktisk er det kun omkring 100 år siden, at den moderne demokratiske styreform, hvor alle voksne i et forskel på kvinder og mænd Den protestantiske eller den evangelisk-lutherske tro er den mest udbredte religion i Danmark. Den blev grundlagt af den tyske munk Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet. Ifølge den evangelisk-lutherske lære var kvinden underordnet manden. Det kunne man jo læse i Bibelen : I hustruer skal underordne jer under jeres mænd som land må stemme, blev almindelig. Indtil midten af 1800-tallet havde kvinder og mænd, rige og fattige ikke de samme rettigheder. Mænd bestemte overalt i samfundet. Sådan havde det været i Europa i flere tusinde år lige siden europæerne år f.v.t. begyndte at dyrke jorden og holde husdyr. under Herren. Thi en mand er sin hustrus hoved, ligesom Kristus er kirkens hoved. (fra apostlen Paulus brev til efeserne, kapitel 5) Luther skrev bl.a. om kvinder : Naturen har givet kvinden brede hofter og en stor bag, for at hun skal sidde stille og passe sit hjem. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 9

11

12 n Bystaten Athen var delt op i 10 områder eller FYLER, der igen var delt i DEMER, som var en slags kommuner. Ca. fem km fra Athen lå havnebyen Piræus. Herfra sendte bystatens skibsredere handelsskibe ud til havne i Middelhavet og Sortehavet med keramik, metalvarer, uldstoffer, vin og olie. Skibene vendte tilbage med korn, fisk, slaver, tømmer og andre varer, som bystaten havde brug for. rummede ca. 650 selvstændige bystater. En bystat bestod af en hovedby med en borg, hvor indbyggerne kunne søge beskyttelse, og et landområde. De mindste bystater var blot en landsby med en tilflugtsborg. En af de største j Akropolis, bystatens beskyttelsesborg, lå højt. Omkring den opstod byen, der ofte var omgivet af en mur. Udenfor lå bystatens marker. Her ses ruiner og et tempel på Akropolis ved Athen. var Athen. Med landområdet Attika havde bystaten Athen et areal på ca km 2. Dvs. omkring ¾ af Fyn. Forholdene i de enkelte bystater var forskellige, og de blev ikke regeret på den samme måde. Bystaterne handlede indbyrdes og kunne aftale at hjælpe hinanden, hvis fremmede angreb. Men det skete også, at de førte krig mod hinanden. Athen var en af de førende bystater. Her opstod mange nye ideer, som andre bystater overtog. Man har mange kilder og fund fra Athen. Derfor ved man mest om livet i denne bystat. Man ved ikke, hvor mange mennesker der boede i bystaten Athen. Men forskerne skønner, at det var mellem og FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 11

13 n Et privathus fra Delos. Borgerne Philostratos, søn af Dionysios, fra Kolonos. Sådan ville en mand fra bystaten Athen præsentere sig for år siden. Han sagde først sit eget navn. Slægten var vigtig. Derfor farens navn. Endelig nævntes den deme, dvs. den del af bystaten Athens 139 distrikter eller kommuner, hvor han var registreret som borger. At have borgerskab betød, at man havde bestemte rettigheder og pligter. De færreste mennesker i bystaten var borgere. Kun mænd kunne have borgerskab. Og så var befolkningen delt i tre stænder eller grupper : borgere, tilflyttere (me- toiker) og slaver. Loven i bystaten Athen bestemte, at man kun havde borgerskab, hvis begge ens forældre og bedsteforældre var født og opvokset i Athen. Kun en borger kunne være med til at bestemme i bystaten og eje jord. Til gengæld havde en borger pligt til at være soldat. Det var dog ikke alle borgere, som havde hus og marker. Til forskel fra andre bystater var der forholdsvis få bønder på Attika. De dyrkede især vindruer, oliven og korn. Men de producerede ikke mad nok til at brødføde Athens befolkning. Derfor blev korn og andre madvarer importeret fra andre bystater. Mange borgere arbejdede som daglejere. Andre borgere var håndværkere og småhandlende. De havde deres butik og værksted ud mod gaden, mens de selv boede bagved. Håndværkere og handlende fra de samme erhverv boede i de samme gader. Så i Athen var der fx smedegader og pottemagergader. Andre borgere var skibsredere, storkøbmænd eller folk, der ejede værksteder med mange ansatte. Det kunne være et værksted med 20 ansatte, som fremstillede senge. Endelig var der godsejerne, som var det øverste lag af borgere. 12 HIT MED HISTORIEN!

14 Tilflytterne Perikles (ca f.v.t.) var en fremtrædende godsejer og indflydelsesrig politi- ker i bystaten Athen. Han var gift med en kvinde af en fornem godsejerslægt, og sammen havde de flere børn. Men så forelskede Perikles sig i Aspasia, der var tilflytter (metoik) fra Lilleasien. Han lod sig skille og giftede sig med hende. Aspasia og Perikles fik børn. Selv om Pe- rikles var en af de rigeste i bystaten, blev børnene regnet som tilflyttere, og de havde altså ikke borgerskab. Da Perikles børn fra det første ægteskab døde af pest, og Perikles selv blev smittet og lå for døden, søgte han om undtagelse for loven, så hans og Aspasias børn fik borgerskab. Kun som borgere kunne de nemlig arve hans godser. Perikles og Aspasias børn fik borgerskab. Hvis Perikles var flyttet fra Athen til en anden bystat, ville han selv blive metoik, indvandrer/tilflytter. Metoi- kerne måtte ikke eje jord og måtte ikke være med til at bestemme. Alle metoiker n Perikles og Aspasia. skulle have en borger som værge. Han skulle tale metoikkens sag. Hvis en metoik fx ville anklage nogen for en forbrydelse, skulle hans værge gøre det for ham. Metoikkerne betalte en særlig skat til bystaten, og de skulle gøre krigstjeneste, hvis der var brug for dem. En stor del af selve byens indbyggere var metoiker. De måtte nemlig gerne være bl.a. handlende, håndværkere og sekretærer. Nogle af dem blev meget rige. Det gjaldt fx Lysias, der levede omkring 400 f.v.t. Sammen med sin bror ejede han et stort værksted, hvor 120 slaver fremstillede skjolde. Lysias blev dog især berømt, fordi han var dygtig til at skrive taler. f Mange metoiker var håndværkere. På denne vase er afbilledet et skomagerværksted. En kvinde står på bordet og er ved at få taget mål til nye sko. Til højre står hendes mand. Det er sikkert ham, der bestemmer, hvordan skoene skal være. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 13

15 j En pædagog var slaven, der fulgte borgerens sønner i skole. Slaverne Omkring halvdelen af bystatens befolkning var slaver. De fleste var krigsfanger fra fremmede lande eller andre bystater. En ung, sund og stærk slave kunne koste et beløb, der svarer til kr. En slave havde ingen rettigheder. Han eller hun var ejet af bystaten, en borger eller en metoik. Ejeren kunne behandle sin slave, præcis som han ville. De fleste slaver havde det dog langt bedre end de sorte slaver i tallet i fx de danske kolonier (se side 68). Slaverne havde fx ret til at tage ekstra arbejde og tjene penge. Det lykkedes for en del slaver at spare så meget op, at de kunne købe sig selv fri. Bystaten selv havde slaver. Nogle var opsynsmænd og sørgede for ro og orden. Andre var sekretærer og lærere. Enkelte fik betroede stillin- ger, som fx Pasion, som levede omkring år 400. Han var regnskabsfører for sin ejer, som han skaffede store fortjenester. Som belønning gav ejeren Pasion hans frihed. Pasion blev selv bankejer, og han købte et værksted, hvor mange slaver ar- aristoteles om slaver Aristoteles ( f.v.t.) var en berømt græsk filosof. Han skrev bl.a. følgende om slaver, som han selv havde 15 af : De, som er så meget forskellig fra andre mennesker, som sjælen er fra legemet og et menneske fra et vildt dyr, er fra naturens hånd slaver. n Billedet på lerpladen viser slaver, der arbejder i en lergrav. Til venstre løfter en slave en kurv fyldt med ler op til en anden slave. Krukken, der hænger i midten, indeholder vin til slaverne. 14 HIT MED HISTORIEN!

16 bejdede. Pasion blev meget rig. Han gav bystaten en stor sum penge. Til gengæld gjorde bystaten ham til borger. Da Pasion blev gammel, forærede han værkstedet og banken til en af sine slaver. De fleste af borgernes og metoikernes slaver var dog tjenestefolk, der lavede mad, passede hus og børn. Ordet pædagog kommer fra det græske ord paidagõgós, som var den slave, der fulgte borgerens søn i skole. Ca. 1/3 af slaverne arbejdede i sølvminerne. Og de havde det hårdt. At blive dømt til arbejde i en sølvmine kunne også være en straf. Kvinderne skrev, at kvinder ikke spiste så meget, fordi de ikke arbejdede så fl ittigt som mændene. j En slave arbejder på en virksomhed, der fremstiller hjelme. En kvindes plads var i hjemmet, som hun holdt for sin mand. Husene var bygget, så mænd og kvinder levede adskilt. Mændenes afdeling lå Mændene, borgerne, bestemte i bystaten. Kvinderne havde ikke noget at skulle have sagt. Tekster fra det gamle Grækenland viser, at mændene mente, at kvinderne havde dårlige egenskaber. Kvinder blev beskrevet som misundelige, at de ville skændes, de var ondskabsfulde og løgnagtige. Den græske filosof Aristoteles, der levede i 300-tallet f.v.t., hunden og spejlbilledet Æsop var slave omkring år 500 f.v.t. Han skrev et stort antal fabler. Det er små historier med en morale, hvor dyr er hovedpersoner, fx : En hund passerede en plankebro over et vandløb med et stykke kød i munden, da den kom til at se sit eget spejlbillede i vandet. I den tro at det var en anden hund med et stykke kød, der var dobbelt så stort, slap den sit eget og for løs på den anden hund for at få det større stykke. Men naturligvis fik den ikke fat i no- gen af delene, fordi det ene stykke kød kun var et spejlbillede, og det andet blev ført bort af strømmen. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 15

17 n r Kvinderne stod for det huslige arbejde. Her ses kvinder, der tørrer tøj og forarbejder uld. tættest ved porten til gaden, mens kvinderne var henvist til rum længere inde i huset, hvor børnene også holdt til. Nu om dage er ægtefællerne som regel nogenlunde jævnaldrende. Sådan var det ikke i det gamle Grækenland. Her var det almindeligt, at kvinden blev gift, når hun var 15 år og manden skulle helst være fyldt 60 år. Den gifte kvinde stod for husholdningen og ledede husslavernes arbejde. Hendes vigtigste opgave var at føde manden sønner. Det var væsentligt for manden at vide, at han var faren til de børn, hans kone fødte. Derfor blev kvinderne holdt hjemme. Var det nødvendigt for dem at forlade huset, blev deres færden nøje overvåget. Manden måtte godt dyrke sex uden for ægteskabet. Han kunne have et forhold til en slave eller gå til en prostitueret. Homoseksuelle forhold var også almindelige. Som regel var det forhold mellem midaldrende og unge mænd. 16 HIT MED HISTORIEN!

18 Elskerinder har vi for vores fornøjelses skyld, slavinder til det daglige behov, men hustruer har vi til at føde vores lovlige arvinger og den trofaste ledelse af vore hjem. Euripides ( f.v.t.) var en af Athens mest berømte skuespilforfattere. Han skrev bl.a. Medea, som handler om kvindernes forhold i bystaten. Mon ikke de mandlige tilskuere blev provokeret, når hovedpersonen sagde følgende : Det er en kendsgerning, at af alle levende væsener, vi kvinder lider mest af alle. Vi må betale uhyrlige summer for en mand. Bagefter bliver han vores herre, og hvis han er ond, kan vi ikke gøre noget ved det ud over at lide i stilhed og fortvivlelse. n Det var kvindens vigtigste opgave at opvarte manden. græske mænd om kvinder Efter en blodig krig, hvor mange mænd var dræbt og mange kvinder var derfor blevet enker, holdt den athenske politiker Perikles (ca f.v.t.) en tale. Han kom bl.a. ind på enkernes situation : Måske jeg også skulle sige nogle ord om de pligter, som påligger de kvinder, som nu er blevet enker. Alt, som bør siges, kan sammenfattes i et råd. Det vil tjene dem til ære, om de kan leve op til, hvad guderne har skabt dem til. Og den største ære for en kvinde består i, at mænd taler mindst muligt om hende hvad enten det er ros eller ris. Politikeren Demostehenes ( f.v.t.) sagde bl.a. følgende om kvinder : Hvis vores mand er god, er livet misundelsesværdigt. Men hvis ikke, er døden bedre. Og de fortæller os, at vi kvinder lever sikkert derhjemme, mens mænd møder farer i krigene. Fjolser! Jeg vil hellere være tre gange i frontlinien end føde et barn. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 17

19 Børnene I u-lande dør mange børn kort tid efter, at de er født. Sådan var det også i det gamle Grækenland. Men selv om barnet overlevede fødslen, kunne faren bestemme, at det skulle sættes ud. Dvs. at det blev lagt uden for byen, hvor det døde af sult eller blev ædt af vilde dyr. Det var ofte af økonomiske grunde, at børnene blev sat ud. Jo flere drenge, der var i fami- lien, des flere var de om at dele arven. Og der skulle betales medgift til pigerne, når de blev giftet bort. Med mange piger var det en udgift, der kunne gøre familien fattig. En anden grund til, at faren bestemte, at barnet skulle sættes ud, kunne være, at det havde synlige handicap, eller at faren mente, at det så underligt ud. Børnene, der fik lov til at leve, n Figurerne viser undervisning i harpespil, læsning og skrivning. var sammen med husets kvinder, indtil de var 6-7 år gamle. Herefter begyndte pigerne at lære at blive hustruer. Dvs. de lærte at lede husholdningen, lave mad og sy ikke mindst, hvordan de skulle gøre manden tilpas. Drengene kom i skole. Forældrene betalte for undervisningen. I skolen blev drengene undervist i ét fag ad gangen. Først læsning, skrivning samt regning. Dernæst havde de musik. Når drengene var år, blev idræt det vigtigste fag. Undervisningen fandt sted i idrætsanlæg, der blev kaldt gymnasion. Det kommer af det græske ord gymnos, der betyder nøgen. Det skyldes, at eleverne faktisk var nøgne, når de udøvede atletikdiscipliner som løb, brydning, boksning, spring og kast med diskos og spyd. j Vaser med billeder af unge mænd, der øver brydning og længdespring. 18 HIT MED HISTORIEN!

20 videregående uddannelse Havde forældrene råd og havde den unge mand evner til det, kunne han læse videre. Meget af den kunst og videnskab, vi kender i dag, blev udviklet i det gamle Grækenland. Det gælder fx skuespil, historie, matematik, astronomi, lægekunst og filosofi. Her er nogle eksempler : I en retvinklet trekant er hypotenusens kvadrat lige med summen af kateternes kvadrater. a 2 +b 2 = c 2 Pythagoras (omkring f.v.t.) Hippokrates (omkring f.v.t) var læge. Han skrev flere bøger om behandling, bl.a. : Om knoglebrud og ledemod og Om epidemier. Et stof kan ikke blive ved med at deles. Til sidst har man en lille partikel. Den kalder jeg et atom, som betyder noget, der ikke kan deles i mindre enheder. Demokrit (omkring f.v.t.) n Scene fra et sygehus omkring år 400 f.v.t., hvor lægen er på besøg. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 19

21 Fra eleverne var omkring 15 år, blev de også undervist i andre fag som filosofi på gymnasionerne. Når drengen fyldte 18 år, blev han registreret som borger i bystaten. I de næste par år trænede han som soldat. perikles og demokratiet Perikles (ca f.v.t.) spillede en vigtig rolle i udviklingen af demokratiet i den athenske bystat. Han skrev bl.a. følgende om demokratiet : Den statsform, vi har, er ikke en efterligning af vores naboers love ; nej, vor statsform er snarere selv et eksempel for andre end andres for os. Og ser man på dens navn, så kaldes den demokrati, fordi statsstyrelsen ikke er lagt i et mindretals, men i et flertals hæn- der. Folkeforsamlingen den tids Folketing I forhold til mange andre stater er Danmark med sine ca. 5,2 mio. indbyggere et lille land. Men der er alligevel for mange til, at alle voksne danskere kan være med til at lave lovene på samme måde som i Athen for år siden. I stedet må alle voksne nøjes med at vælge de mennesker, der skal sidde i Folketinget og kommunalbestyrelserne. I Grækenlands små bystater var der ikke flere borgere, end at de kunne være med til at styre direkte. Den demokratiske måde at styre og leve på opstod i Athen. Herfra overtog andre græske bystater ideen. Folket, der herskede, bestod dog kun af borgerne. Deres vigtigste forsamling var Folkeforsamlingen. I Athen mødtes den omkring 40 gange om året på højdedraget Pnyx ved Akropolis (borgen). Alle borgere i n Monumentet for de ti fyle-helte stod på torvet i Athen. Soklen blev brugt som en opslagstavle for byen. bystaten Athen havde ret til at deltage. Men på grund af arbejde og afstand kunne man ikke møde hver gang. Til hvert møde var der typisk omkring deltagere. Der blev lukket for adgang til mødet, når havde indtaget deres pladser på træbænke. Hvert møde havde en dagsorden med punkter. Ét punkt kunne være en borger, der ønskede at bygge et nyt hus. Et andet byens teater, som skulle repareres. Mødet startede ved daggry og sluttede som regel ved middagstid. Hvert fjerde møde var ofte længere og blev ved, til det blev mørkt. Når mødet sluttede, fik hver deltager udbetalt et beløb, diæt. Ordet betyder dagløn. Dagsordenen blev slået op på torvet fem dage før mødet. Den var udarbejdet af prytanerne, som var 50 borgere fra rådet på 500 med- lemmer. De 50 prytaner havde opgaven 1/10 af året. 20 HIT MED HISTORIEN!

22 demokratiet i athen i 400-tallet f.v.t. Herefter overtog 10 andre medlemmer af rådet hvervet som prytaner. Medlemmerne af rådet var valgt ved lodtrækning blandt borgere, der var fyldt 30 år. Mødelederen og en række udvalg var også valgt ved lodtrækning. Lige før Folkeforsamlingen mødtes, fandt man ved hjælp af lodtrækning ni borgere, der skulle lede selve mødet. Folkeforsamlingen var en slags stormøde. Alle havde ret til at sige deres mening. Det var dog kun de mest veltalende, der tog ordet. Når de, der ønskede det, havde udtalt sig, traf man beslutning ved afstemning. Det foregik ved håndsoprækning, og mødelederen skønnede, hvad der var flertal for. Fol- keforsamlingen kunne træffe beslutninger i alle sager, og den valgte bystatens øverste embedsmænd. Domstolene I Folkeforsamlingen bestemte flertallet. Men det er jo ikke sikkert, at flertallet traf den rigtige beslutning. Hvis en borger havde stillet et dårligt forslag i Folkeforsamlingen, kunne andre borgere stævne ham ved Folkedomstolen. Domstolen kunne idømme forslagsstilleren en straf også selv om hans forslag var vedtaget af Folkeforsamlingen. Domstolene afgjorde også almindelige retssager. Retssagerne blev afviklet på torvet. Langs kanten af torvet var opstillet tavler med lovene, så alle kunne læse dem. Til hver retssag blev udtrukket et ulige antal dommere. På den måde var man sikker på, at sagen blev afgjort. Afhængigt af sagens alvor var der fra 201 og op til 1501 medlemmer af hver domstol. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 21

23 En sagsøger var en borger, der ønskede, at domstolen skulle afgøre en sag. Den sagsøgte var den borger, som sagsøgeren rejste sagen mod. Sagsøgeren var selv anklager, og den sagsøgte forsvarede sig selv. Parterne kunne også betale for en sagfører, r som talte for dem. Sagsøgeren og den sagsøgte kunne hver især føre vidner, og de havde lige lang taletid. Sagens størrelse bestemte længden af taletid, som blev målt ved hjælp af et vandur. Når dommerne skulle afgive deres stemme, foregik det hemmeligt. Man brugte små bronze- eller lerstykker, der viste, om dommerne stemte for, at den anklagede skulle frigives eller straffes. Sagen blev afgjort, ved at stemmerne blev talt op. Dommerne havde ingen juridisk uddannelse. Ved retssager nu om dage medvirker altid en dommer, der er uddannet jurist. Nutidens domstole minder dog om oldtidens. Også i dag har alle ret til at overvære de fle- ste retssager. Der er en forsvarer og en anklager. Og ofte er helt almindelige mennesker med til at dømme i retssager som domsmænd eller nævninge. Alle mellem 18 og 70 år, der har dansk statsborgerskab, og som ikke er straffet og har helbred til det, kan blive valgt som domsmand eller nævning. Domsmænd dømmer sammen med dommeren. I alvorlige sager afgøres sagen, ved at 12 nævninge stemmer om det. j Vandur. Den øverste krukke var fyldt med vand. Når taletiden begyndte, trak en slave en lille prop ud, og vandet løb ud i den anden krukke. Krydserne angiver mængden af vand i karret. 22 HIT MED HISTORIEN!

24 f Hver dommer havde to stemmehjul. Det ene var massivt, og det andet havde hul igennem. Afleverede dommeren det massive hjul, stemte han for, at den anklagede var uskyldig. Det andet var en stemme for, at den anklagede var skyldig. Når dommeren lagde sin stemme i stemmeboksen, holdt han på akserne. Så kunne ingen se, hvad han havde stemt. lodtrækning Lodtrækning var almindelig i Athen. Det er der flere grunde til. Athenerne mente, at når man var flere borgere om en opgave, kunne den løses. Og når de, der bestemte, var valgt ved lodtrækning for en kort periode, undgik man, at magten blev samlet hos én eller nogle få. Det spillede også en rolle, at grækerne troede på skæbnen. Dvs. de mente, at guddommelige kræfter havde fastlagt, hvordan ens liv ville forme sig, og hvordan samfundene ville udvikle sig. Derfor ville de guddommelige kræfter også sørge for, at en lodtrækning var retfærdig. Når grækerne skulle tage store beslutninger, opsøgte de orakler for at få svar på, hvad der var klogt at gøre. Ofte brugte oraklerne forskellige former for lodtrækning for at give svar. n Oraklet i Delfi var et af de kendteste. Folk troede, at guden Apollon talte gennem en præstinde. Nogle mener, at gasarter, der sivede op fra jorden, bragte hende i en rustilstand. Så sagde hun uforståelige lyde, som præsterne tydede som svar på spørgsmål. Her ses præstinden i en trance, inden hun videregiver sit orakel. FOLKET STYRER OLDTIDENS GRÆKENLAND 23

25 kampen om norden Ilden knitrede i kahyttens ildsted. Havnen i Flensborg gav læ for efterårsvinden. Skibet duvede kun let og fik tømmeret og tovværket til at knirke svagt. Ellers var der tavst i kahytten, hvor tællelysenes fl akkende skær dannede sære fi- gurer på væggene. Et par hofdamer sad stille på deres stole. Kammerpigerne listede, når de med en hvisken var sendt af sted efter et eller andet. Dronning Margrete havde forlangt absolut ro. Hun lå syg i en seng, der var redt op i kahytten. Lægen havde været der og ville give hende noget lindrende. Men Margrete havde afslået. Hun vidste, at hendes tid var kommet. I forgårs havde hun opdaget de mørke pletter i armhulerne. Så fik hun feber, og den blev hurtigt værre. Præsten havde givet hende den sidste olie. Nu kunne hun end ikke læse i Bibelen. I en drøm havde Margrete set Jomfru Maria. Derfor vidste hun, at Gud havde kaldt hende til sig. Margrete var parat til at dø. For nogle år siden var hun blevet optaget som søster i klosteret i Vadstena. Så var hun sikker på at blive frelst. Også selv om hun ikke havde levet som nonne, men var fortsat med at hjælpe sin plejesøn Erik af Pommern med at regere. Margretes bedste veninde Ingegerd var abbedisse i klosteret. De havde kendt hinanden, siden Ingegerds mor Märta var ansat ved hoffet til at tage sig af Margretes uddannelse og opdragelse. Og dengang var Margrete endda dronning af Norge. Hun huskede den store fest i København, hvor hun som 10-årig blev gift med den norske kong Håkon. Hun havde ikke tænkt så meget over det. Og det varede da også fem seks år, før hun og Håkon levede som mand og kone. 24 HIT MED HISTORIEN!

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15 Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget

Det gamle Grækenland. Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Det gamle Grækenland Antikken 700 f.kr - 500 e.kr Det gamle Grækenland Romerriget Alexander den Store dør 323 f.kr. 753 f.kr. -476 e.kr. : Romerske republik Efter romerriget følger middelalderen Det gamle

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere