Rating af skadesforsikringsselskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rating af skadesforsikringsselskaber"

Transkript

1 NFT 2/2007 Rating af skadesforsikringsselskaber af Morten Hübbe og Mikael Hvolgaard Morten Hübbe Samspillet mellem forsikringsselskabernes risiko, deres risikostyring og kapitalisering fylder mere og mere på dagsordenen hos selskabernes ledelser og bestyrelser. De seneste års diskussioner i erhvervslivet og medierne omkring god skik for selskabsledelse, Corporate Governance, er ikke gået forsikringsselskaberne forbi og forbindes ofte i forsikring med selskabernes flid og evne til at kvantificere og rapportere risici, som en af de væsentligste komponenter. Samtidigt er interessen for kapitalniveauet stigende blandt både aktieanalytikere, investorer Mikael Hvolgaard og tilsynsmyndigheder. Disse interessenter har forskellige motiver, og der er derfor et væsentligt behov for, at selskaberne selv udviser en kompetent styring af såvel risici som kapitalniveau. Udviklingen i skadesforsikringsmarkedet med øget kompleksitet og skærpet konkurrence har gjort de eksisterende solvensregler mindre relevante som mål for om den tilgængelige kapital hænger sammen med de risici, selskaberne udsætter sig for. Det er ikke længere nok at have en ganske høj soliditet og derudover ikke udvise større interesse for samspillet mellem risiko og kapital. Som følge heraf indfører det danske finanstilsyn nye regler for forsikringsbranchens risikostyring og opgørelse af tilstrækkelig kapital i løbet af 2007, samtidigt med at projektet om nye solvensregler i EU (Solvency II) løber ind i sin afgørende fase. Det betyder, at de danske skadesforsikringsselskaber vil stå overfor nye krav til deres risikostyring, både med hensyn til integrering i ledelsessystemet og praktisk udførsel. En af mulighederne for at imødegå de skærpede krav, er at lade en objektiv tredjepart vurdere dels kapitalforholdene og risikostyringen og dels sammenhængen mellem virksomhedens strategi, drift og resultater. TrygVesta A/S tog selv beslutningen for godt tre år siden til at invitere to ratingbureauer til at tage temperaturen på disse forhold, og denne artikel vil beskrive, hvad en rating er, hvordan denne proces har været, samt hvor vi ser betydningen af rating i fremtiden. Morten Hübbe er Koncernfinansdirektør i TrygVesta A/S og Mikael Hvolgaard er Business Partner i Ledelsessekretariatet i TrygVesta A/S. 109

2 Hvad er en rating? En rating er en tredjepartsvurdering af et selskab, organisation eller sågar en stats kreditværdighed, hvilket vil sige evne til at imødekomme de indgåede forpligtelser fuldt ud og til rette tid. I daglig tale knyttes en rating sammen med et af de internationale kreditvurderingsbureauers offentliggjorte holdninger til selskabets solvens og kreditværdighed. Der er i dag i praksis fire bureauer som forbindes med rating: Standard and Poor s (forkortet S&P); Moody s Investors Service (Moody s); Fitch og AM Best. Alle er amerikanske og startede deres ratingforretning omkring , hvor udviklingen af de amerikanske aktiemarkeder for alvor tog fart. De er hver især specialiserede inden for deres felt, AM Best bruges meget i reassuranceverdenen, Moody s har mange kreditvurderinger ved obligationsudstedelser og Standard and Poor s er markedsledende inden for vurdering af finansielle selskaber. Den følgende gennemgang vil koncentrere sig om ratingmetodikken og processen hos Standard & Poor s alene. Ratingbureauernes funktion S&P har udstedt rating på forsikringsselskaber siden 1971 og i dag har selskabet på verdensplan mere end 3000 ratings af forsikringsselskaber. Forretningsideen består i at kunne levere en uafhængig tredjepartsvurdering af et selskabs kreditværdighed på et givet tidspunkt, og værdien af denne rating står og falder med ratingbureauets troværdighed. En rating bliver ofte sat direkte sammen med størrelsen af kapitalen, men S&P vurderer selskaberne på langt flere faktorer, som vist i figur 1. Det er ikke nok at have en høj kapital, hvis eksempelvis indtjeningen ikke er tilstrækkelig til at opretholde denne kapital i forhold til risikoen og gøre det nemmere for selskabet at optage ny kapital i en kritisk situation. S&P forsøger således at skabe et billede af både den underliggende profitabilitet i forsikringsbranchen og markedet, hvordan selska- Figur 1 Rammen for ratingprocessen (Kilde: Standard and Poor s) Industry Risk Financial Flexibility Management & Corporate Strategy Operating Performance Capitalisation Liquidity ERM Competitive Position Investments Capital model 110

3 bet har positioneret sig og tiltroen til ledelsen og strategien samt de resultater, selskabet har præsteret. En række risikomæssige og kapitalrelaterede faktorer vurderes i analyse af investeringer, likviditet, finansiel fleksibilitet samt risikostyringen (ERM = Enterprise Risk Management) S&P s kapitalmodel er en faktorbaseret multi-risiko model, der måler kapitalen i forhold til et kapitalkrav opgjort efter risikoen på præmier, erstatninger, reassurancemodpart, investeringsaktiver samt risiko for naturkatastrofer. Kapitalmodellen indgår således i det samlede billede, og den endelige afgørelse af ratingen er ikke et absolut resultat af denne model, men af indstilling til og afgørelse fra en ratingkomité, som beskrivelsen af ratingprocessen viser senere i artiklen. Ved at fjerne den endelige afgørelse fra analytikeren har S&P imødegået nogle af de bekymringer, der kunne være omkring interessekonflikt mellem et ratet forsikringsselskab og ratingbureauet. Diskussioner om interessekonflikter kommer op en gang imellem især fordi selskaber, som har en interaktiv rating (en rating, hvor S&P har modtaget fortrolig information), betaler et vederlag for denne ydelse. Vurderingen er ikke en anbefaling om køb eller salg af aktier, som mange banker udbyder, og bureauerne er derfor ikke udsat for samme pres mellem en handelsorganisation og en analyseorganisation, men S&P og de øvrige ratingbureauer sikrer stadigvæk adskillelse mellem den del af organisationen, som står for kundekontakt og den del som udarbejder vurderingerne. S&P laver dog også aktieanalyser med købs- eller salgsanbefalinger, som de sælger til blandt andet banker, men de har ikke en egen handelsorganisation. S&P er også meget omhyggelig med at sikre standarder for integritet, uafhængighed, objektivitet, gennemsigtlighed, troværdighed og kvalitet blandt andet i deres Code of Conduct. Rating processen er derfor en forholdsvis gennemskuelig proces også for det selskab, der er mål for ratingen. Begreber i S&P rating For skadesforsikringsselskaber kan kreditvurderingen gives både på selskabets evne til at imødekomme forsikringsmæssige forpligtelser, typisk kaldet Insurers Financial Strength Rating, eller kreditrisikoen på værdipapirer, for eksempel et gældsinstrument, kaldet Issuers Credit Rating. Kreditvurderingen angives som regel i to dele; en kategori svarende til den vurderede kreditværdighed samt en angivelse af selskabets relative styrke indenfor den angivne kategori vist med et (+) eller (-). Nedenfor følger S&P s kategorier samt de tilhørende verbale udsagn om kreditværdigheden: AAA Ekstrem stærk AA Meget stærk A Stærk BBB God BB Marginal B Svag CCC Meget svag CC Ekstrem svag R Tilsynsindgriben NR Ikke vurderet Efter hver kategori, undtagen AAA og R angives eventuelt den relativ placering inden for kategorien med et plus eller minus. Dette gives til selskaber som befinder sig noget over eller under gennemsnittet af de selskaber, som har samme kategori. Ratings på BBB(-) og derover betegnes Investment Grade og under BBB(-) kaldes sub-investment Grade og lidt mere populært Junk. Mange investorer har regler for deres investeringer, som bygger på, at værdipapirerne har en minimum rating på Investment Grade niveau. Bevægelser mellem kategorier og også relative vurderinger kaldes notches eller nyk og angiver bevægelsen fra f.eks. A til A(+) eller BBB(+) til A(-). Bevægelser opad kaldes upgrades / opgraderinger og bevægelser 111

4 nedad kaldes downgrades / nedgraderinger. Derudover kan en rating angives med et efterfølgende pi som f.eks. BBBpi. Dette betyder, at vurderingen kun er foretaget ud fra offentliggjorte oplysninger. Det vil sige, at S&P ikke har fået fortrolig information eller mødt ledelsen. Hvis ratingen ikke har et pi efter sig er det en interaktiv rating, hvor S&P har modtaget en betydelig mængde fortrolig information, som afsnittet om ratingprocessen vil beskrive. TrygVesta har en interaktiv rating for de operationelle selskaber: Tryg Forsikring, Vesta Forsikring samt Dansk Kaution, alle på A(-) og har haft disse ratings siden foråret S&P har undersøgt sammenhængen mellem deres ratings og selskabernes observerede kreditrisiko ved at følge de selskaber, som de har vurderet over tid. Figur 2 viser hvor mange procent af selskaberne inden for en kategori, som på et eller flere tidspunkter ikke har været i stand til at imødekomme deres forpligtelser. Ratingen er angivet som den rating, selskabet havde i starten af måleperioden uagtet efterfølgende op- eller nedgraderinger. S&P har målt risikoen på henholdsvis 2 og 15 års sigt, og det fremgår klart, at risikoen for finansielle problemer på kort sigt er meget lav (under 1 %) for selskaber med en Investment Grade rating (gråt markeret område i figuren). Figuren viser dog også, at denne risiko stiger markant, når tidshorisonten udvides til 15 år. Især fremgår det at ca. 23 % af BB vurderede selskaber ville ramme en finansiel problematisk situation i løbet af 15 år. Generelt set vil selskaber med Investment Grade rating meget sjældent komme i finansielle vanskeligheder, og tallene i grafen er som sagt knyttet til den originale vurdering Figur 2. Sandsynligheden for finansielle problemer i forhold til rating (Kilde: Standard and Poor s) 70% 60% 59% 50% 40% 39% 30% 20% 23% 10% 0% 9% 3% 0,61% 1,35% 0,00% 0,04% 0,13% 1% 4% 12% 38% CCC B BB BBB A AA AAA 2 år 15 år 112

5 Figur 3. Antal skadesforsikringsselskaber efter rating og hjemland. (Kilde: Standard and Poor s) NR CCC B BB BBB A AA AAA Danmark Sverige Norge Finland på det tidspunkt, hvor selskabet reelt kommer i vanskeligheder, vil ratingen være nedgraderet til et lavere niveau. Dette viser robustheden i S&P s rating over tid. Rating i nordisk skadesforsikring De større, nordiske skadesforsikringsselskaber (Danmark, Norge, Sverige og Finland) er vurderet mellem BB og A og de fordeler sig således: Otte Selskaber er vurderet mellem A(-), A og A(+). Dette er de pan-nordiske selskaber samt en række større gensidige selskaber. Fem selskaber har en BBB rating, dette er typisk lokalt-orienterede selskaber. Endeligt er et par selskaber vurderet lavere eller ikke vurderet. Ratingprocessen Ved en interaktiv ratingproces hos Standard & Poor s sker informationsudvekslingen løbende. S&P følger med i offentliggjorte resultater og har direkte kontakt til selskabet og dets ledelse, hvis udviklingen er meget anderledes end forventet, eller hvis der sker større strategiske ændringer. Denne interaktion sker hele året rundt. Hovedparten af informationen bliver dog givet til S&P i forbindelse med et årligt ratingmøde, som typisk varer en hel dag. Her møder bureauet direktion og udvalgte nøglepersoner almindeligvis fra områder beskæftiget med risiko- og økonomistyring. Forud for ratingmødet fremsendes en informationspakke kaldet en ratingbook og be- 113

6 står for TrygVestas vedkommende af et præsentationssæt på godt 150 plancher. Indholdet er en præsentation af følgende punkter: Selskabets strategi Konkurrencemæssige position Operationelle resultater Investeringsresultater og risici Udvikling i kapitalniveau og kapitalisering Udvikling i hensættelser og reserveringsprincipper Risikostyring og underwriting principper, herunder reassuranceprogram Ratingbogen forsøger at afdække de punkter, som S&P har sat op i sin ramme for interaktive ratings, som blev vist i figur 1. Ratingkomité Efter ratingmødet og udleveringen af information, samt beregning af kapitalmodellen indstiller analytikeren ratingen til en ratingkomité, som almindeligvis består af analytikeren selv og andre S&P medarbejdere med ekspertise inden for branchen og det geografiske område, hvor selskabet udøver sin forretning. De skal være enige om ratingen, ved simpelt flertal, som så bliver meddelt selskabet i fortrolighed. Hvis selskabet har anledning til at mene, at ratingkomitéen ikke har haft fyldestgørende information til rådighed ved afgørelsen, kan selskabet appellere ratingen. Herved gentager ratingkomitéen sin vurdering med den nye information. Forsikringsselskabet har også mulighed for at bede S&P om ikke at offentliggøre ratingen. Dette sker kun hvis man er stærkt uenig med afgørelsen. Til gengæld kan ratingbureauet altid foretage en PI rating. Det er dog set at selskaber forsat er interaktivt ratede men uenige med ratingbureauets vurderinger, og dette kan skabe debatter, som regel i erhvervspressen. Hvorfor bliver selskaberne vurderet At have en interaktiv rating er et ressourcekrævende valg for selskabet, foruden det årlige vederlag skal der investeres væsentlig tid fra ledelse under selve ratingprocessen. En rating er først og fremmest en måde at signalere soliditet, omhyggelighed og troværdighed. Et skadesforsikringsselskab har store summer af andres folks penge under sin administration ved at præmierne forudbetales, og for et nordisk skadesforsikringsselskab med en varieret portefølje vil hensættelserne til erstatninger typisk udgøre % af præmierne. For at kunne udbetale pengene som skader om et, tre eller måske femten år skal selskabet holde en vis kapital, det vil sige midler som ikke er underlagt nogen forpligtelser, til at imødegå udsving i aktivernes og passivernes værdi. Det er dette forhold, som ratingen giver en temperaturmåling på. Store industrikunder og forsikringsmæglere er normalt de interessenter, der oftest efterspørger en rating, da det som regel er dem, der har de største fordringer på forsikringsselskabet, samtidigt er de også afhængige af at selskabet er solidt mange år ud i fremtiden, hvilket ratingen kan være en god indikator for. Mange mæglere opererer med forretningsgange, hvorved selskabet kun bliver indbudt til licitation, hvis det opfylder et mindstekrav til rating. Privatkunder efterspørger stort set ikke ratings, de sætter deres lid til at tilsynsmyndighederne sørger for, at selskabet er solvent, når skaden en dag skal betales. Her kunne en rating understøtte kundens valg og risikoappetit ønsker man en stærk, god eller marginal sikkerhed for, at selskabet kan indfri sine forpligtelser? Ved at bede et ratingbureau om at vurdere sin kreditværdighed kan et forsikringsselskab skille sig ud fra mængden og selv melde sig i det gode selskab, og som figur 3 viser har en 114

7 del selskaber gjort dette. En frivillig underlæggelse af ekstern overvågning er også en måde at sikre, at selskabet holder sig effektivt og praktiserer omhyggelig risikostyring. I ratingprocessen ser S&P ikke kun på den nuværende soliditet, men også selskabets evne til at opretholde denne, heriblandt er strategien, indtjeningsevnen og risikostyringen vigtige faktorer. Kapitalmarkedet er også en central bruger af ratings. Her har selskabets aktuelle rating for eksempel direkte indflydelse på størrelsen af de renter, som skal betales på kreditter og længerevarende lånekapital. Tryg Forsikring udstedte i december 2005 et børsnoteret ansvarligt lån på 150 millioner Euro, noteret på London Stock Exchange. Dette har en Issuers Credit Rating på BBB. Den lavere rating end Tryg Forsikrings A(-) skyldes at lånet er efterstillet forsikringstagerne, og da Insurers Financial Strength Rating er forsikringstagernes sikkerhed for deres forpligtelser, er efterstillede lån per definition på et lavere ratingniveau. Dette lån ville have været sværere og væsentligt dyrere at udstede uden en stærk rating. TrygVesta blev børsnoteret i efteråret 2005 og derved blev en række eksterne blikke rettet skarpere mod selskabet. Aktieanalytikere følger løbende udviklingen og giver deres mening om resultatet af beslutningerne, der træffes. Undervejs i forløbet frem til børsnoteringen blev TrygVesta vurderet to gange af ratingbureauerne. Første gang ved etableringen på A- i 2004 og derefter ved en bekræftelse i Ved at have en interaktiv rating blev ledelsen og selskabet efterprøvet i at kunne fortælle meget af den samme historie, som der skal formidles til aktiemarkedet ratingen viste sig at være god træning til et liv som børsnoteret selskab. Fremtiden for rating af skadesforsikringsselskaber Forsikringsselskabernes risikostyring er i søgelyset i øjeblikket. En ny lovgivning forventes i 2007 om individuelt solvensbehov, som medfører, at de danske livs- og skadesforsikringsselskaber skal opgøre et individuelt, risikobaseret solvensbehov. Her skal tages højde for en lang række risici, og det skal foregå ved dokumenterede forretningsgange og rapportering til bestyrelsen. Samtidigt er Solvency II projektet kørt ind i en afgørende fase, hvor den nye solvensmodel skal testes i løbet af 2007, og hvor sommeren bringer det første udkast til et egentligt direktiv til de nye regler. Begge regelsæt betyder, at selskaberne skal arbejde mere sofistikeret med risikostyringen og langt flere forhold skal kvantificeres og modelleres end i dag. Samme vej bevæger ratingprocessen hos Standard and Poor s. Enterprise Risk Management, som er en holistisk tilgang til risikostyring, blev en del af ratingrammen sidste år. Det betyder, at S&P vil vurdere selskabernes overordnede risikostyringsmiljø og lægge mere og mere op til brug af risikostyringsmodeller, som selskaberne selv udvikler. Dette udviklingsarbejde kan tilrettelægges således den interne risikostyringsmodel og virksomhedens risikostyringsmiljø kan leve op til både S&P s og tilsynsmyndighedernes krav til dokumentation og rapportering. Arbejdet med Enterprise Risk Management i ratingsammenhæng kan skabe den risikostyringskultur som kræves af et forsikringsselskab i dag, og ratingprocessen kan således også blive en forberedelse til de nye, risikobaserede solvensregler. Dette betyder, at selskaberne har brug for at formalisere og dokumentere deres risikostyringsproces, men også investere betydelige ressourcer i udvikling af interne risikostyringsmodeller, som afspejler de risici, som netop det enkelte selskab er udsat for. De 115

8 statistiske, risikobaserede modeller betegnes ofte ALM modeller ALM står for Asset Liability Management og dækker over forholdet mellem aktivrisiko, typisk fra investeringerne, og passivrisiko, hvor hovedparten kommer fra de forsikringstekniske hensættelser. Selskaberne har dog brug for at udbygge ALM modellerne med en helhedsorienteret måling af samtlige risici, og det er et omfattende og flerårigt arbejde at opbygge erfaringer og rette kompetencer samt at integrere modellerne i styringen af selskabet. Til gengæld for disse investeringer får ledelsen og bestyrelserne i selskaberne et bedre overblik over hvilke risici, som kapitalen udsættes for og et beslutningsgrundlag for, hvor der er det bedste forhold mellem risiko og afkast. Den tættere styring, gør at selskabet kan påtage sig større risici, som for eksempel mere forsikringsforretning for den samme mængde kapital eller sætte kapitalen ned i forhold til det nuværende forretningsomfang og derved forbedre indtjeningen for selskabets aktionærer eller andre ejertyper. Ratingbureauerne har fortsat en væsentlig rolle i vurderingen af forsikringsselskaber og kan skabe den troværdighed og tryghed, som er afgørende for langvarige kundeforhold, ved at sikre, at selskaberne forbedrer og vedligeholder en konsekvent og velforankret risikostyring. 116

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008

Credit flash. Nationalbanken. Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Dato 11. juli 2008 11. juli 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Roskilde Bank modtager hjælp fra Nationalbanken Af Head of Credit Research, Ole Trøst Nissen, otn@nykredit.dk, 4455 1866 Roskilde

Læs mere

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov

Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov Hvilken betydning har en virksomheds bestyrelse for Nordea? 5. april 2011 Erhvervskundedirektør Freddy Skov g Corporate Governance hvad er god selskabsledelse? Udvidet perspektiv Basis perspektiv Ledelsesniveauerne

Læs mere

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Credit flash - investering

Credit flash - investering 25. august 2008 25. august 2008 Credit flash - investering investeringsanalyse Roskilde Bank overtages af Nationalbanken og Det Private Beredska edskab Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk,

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Credit flash. Kalvebod og Roskilde Bank. steringsanalyse. 30. juli 2008. 30. juli 2008

Credit flash. Kalvebod og Roskilde Bank. steringsanalyse. 30. juli 2008. 30. juli 2008 30. juli 2008 30. juli 2008 Credit flash flash - investering steringsanalyse Kalvebod og Roskilde Bank Af Senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk, 4455 1123 Roskilde Banks kapitalbeviser indgår

Læs mere

TrygVesta køber Moderna Försäkringar Sak i Sverige

TrygVesta køber Moderna Försäkringar Sak i Sverige Til OMX Nordiske Børs København Meddelelse nr. 13-2009 2. marts 2009 TrygVesta køber Moderna Försäkringar Sak i Sverige TrygVesta køber Moderna Försäkringar Sak (Moderna) skadeforsikring for 427 mio. DKK

Læs mere

Credit flash. Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter. 9. maj 2008. 9. maj 2008

Credit flash. Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter. 9. maj 2008. 9. maj 2008 9. maj 2008 9. maj 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse Nationalbanken styrker likviditeten i de danske pengeinstitutter Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk, 4455 1123 Midlertidig

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende Value Bonds 2018 Udbyttebetalende - En afdeling med aftagende risiko indtil 2018 Januar 2015 Valuevejen.dk Value Bonds 2 Ι Sparinvest Rating og sikkerhed med eksempler på virksomhed og land Investment

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

INVESTORRETTIGHEDER Den Danske Finansanalytikerforening

INVESTORRETTIGHEDER Den Danske Finansanalytikerforening INVESTORRETTIGHEDER Den Danske Finansanalytikerforening 21 juni 2006 Advokat og Solicitor Catherine Tholstrup og Advokat Helene Møllmann WWW.PLESNER.COM Hvorfor er investorbeskyttelse ved erhvervsobligationer

Læs mere

Credit flash. flash - investeringsana. Kalvebod Serie I. Kalvebod Serie I. analyse. 29. september september 2008

Credit flash. flash - investeringsana. Kalvebod Serie I. Kalvebod Serie I. analyse. 29. september september 2008 29. september 2008 29. september 2008 Credit flash flash - investeringsana analyse Kalvebod Serie I Af senioranalytiker, Jeanette Bjørnlund, jbj@nykredit.dk, 4455 1123 Bonusbanken sammenlægges med Vestjysk

Læs mere

Pressemøde Årsresultat 2006

Pressemøde Årsresultat 2006 Pressemøde Årsresultat 2006 Stine Bosse, Koncernchef Morten Hübbe, Koncernfinansdirektør 28. februar 2007 1 Højdepunkter - Året 2006 34 % vækst i årets resultat inkl. ophørte og frasolgte akt. før skat

Læs mere

Præsentation af Topdanmark LD Invest Markets 13. oktober 2010. v/ Kommunikations- og IR direktør Steffen Heegaard

Præsentation af Topdanmark LD Invest Markets 13. oktober 2010. v/ Kommunikations- og IR direktør Steffen Heegaard Præsentation af Topdanmark LD Invest Markets 13. oktober 2010 v/ Kommunikations- og IR direktør Steffen Heegaard Agenda Aktieprofil Krisen og værdiskabelse i Skade Solvency II Udsigter for 2010 2 Aktieprofil

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd

Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Investment Research General Market Conditions 25. marts 2015 Danske Banks modelfamilie Vores kroner er lidt mindre værd Euroen og dermed kronen er blevet svækket. Det er en fordel for dansk økonomi, men

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? SAS Institute Solvency II, 4. februar 2010 Camilla Neuenschwander Finanstilsynets Kontor for livsforsikring og

Læs mere

Bilag 5. Investeringspolitik

Bilag 5. Investeringspolitik Bilag 5 Investeringspolitik Stifternes Kapitalforvaltning Investeringspolitik 1. Lovgrundlag Lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om Folkekirkens økonomi, kapitel 5 og kapitel 5a Bekendtgørelse

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern model 1)

Bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved anvendelse af en af Finanstilsynet godkendt intern model 1) BEK nr 1671 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0035 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Kredit- og risikoudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Kredit- og risikoudvalgs opgaver og beføjelser.

Læs mere

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg

Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Effektiviseringer driver fremgangen InvestorDagen Aalborg Lars Møller IR-direktør 1 Følg os på Twitter: @TrygIR Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber 1)

Bekendtgørelse om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber 1) BEK nr 319 af 30/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.162-0039 Senere ændringer til

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

HVAD BETYDER SOLVENS II-DIREKTIVET FOR FORSIKRINGS- SELSKABER?

HVAD BETYDER SOLVENS II-DIREKTIVET FOR FORSIKRINGS- SELSKABER? HVAD BETYDER SOLVENS II-DIREKTIVET FOR FORSIKRINGS- SELSKABER? 27.2.2015 Den 21. januar 2015 fremsatte erhvervs- og vækstministeren et forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, der har

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Credit flash. 13. maj 2008. 13. maj 2008. er det lykkedes TDC at fastholde en høj EBITDA-margin, hvilket vi anser for kreditpositivt.

Credit flash. 13. maj 2008. 13. maj 2008. er det lykkedes TDC at fastholde en høj EBITDA-margin, hvilket vi anser for kreditpositivt. 13. maj 2008 13. maj 2008 Credit flash flash - investeringsanalyse TDC har r fastholdt stabil høj indtjeningsmargin i 1. kvartal 2008 Af senioranalytiker Thomas Storgaard, tsto@nykredit.dk, 44 55 18 97

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Generalforsamling og investorers forhold... 5 2. Bestyrelsen... 5 3. Udøvelse af stemmerettigheder/aktionærrettigheder...

Læs mere

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit

Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit Politik for mangfoldighed i bestyrelsen i Foreningen Nykredit November 2016 1 Indledning 1.1 Baggrund I Foreningen Nykredit betragter vi mangfoldighed som en vigtig forudsætning for nytænkning og udvikling

Læs mere

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer.

Baggrund Danske Færøske skadesforsikringsselskaber stilles i disse år overfor en række udfordringer. Tórshavn 19. desember 2013 Journalnr.: 13/00270-3 Vegleiðing um at eftirmeta vitan og royndir hjá nevndini í skaðatryggingarfeløgumvejledning til evaluering af bestyrelsens viden og erfaring i skadesforsikringsselskaber

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Prudent person-princippet

Prudent person-princippet Til samtlige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Finanstilsynet 18. december 2014 LIFA J.nr. 6670-0189 Prudent person-princippet Finanstilsynet vil i lighed med tidligere år gerne henlede

Læs mere

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger)

Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) 24. april 2012 Fund Governance (Anbefalinger for god ledelse af investeringsforeninger) Amaliegade 31 DK 1256 København k, Tlf. +45 3332 2981 Fax + 45 3393 9506 E-mail: info@ifr.dk www.ifr.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Udlånsudvikling i FIH Erhvervsbank A/S Andet halvår 2010

Udlånsudvikling i FIH Erhvervsbank A/S Andet halvår 2010 Udlånsudvikling i FIH Erhvervsbank A/S Andet halvår 2010 Side 1 Indledning FIH Erhvervsbank A/S optog statsligt kapitalindskud pr. den 30. juni 2009. Denne rapport er udarbejdet som en del af de krav der

Læs mere

Stigende handelsaktivitet

Stigende handelsaktivitet Investeringsanalyse generelle markedsforhold 14. oktober 2014 HUSE homes kvartalsfokus Højere handelsaktivitet homes prisindeks for hele landet viser, at huspriserne på landsplan faldt med 2,1 % (sæsonkorrigeret)

Læs mere

Alternative investeringer

Alternative investeringer Alternative investeringer Børsmæglerforeningens årsmøde, 26. marts 2015 Ulrik Nødgaard Jagten på det forsvundne afkast Der er forandringer i disse år Væksten er lav Rente på 10-årige danske statsobligationer

Læs mere

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006

Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 21. december 2010. Ref. RASK, LIPE. J.nr. 763/31-0006 Til bestyrelsen i forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser 21. december 2010 Ref. RASK, LIPE J.nr. 763/31-0006 Anmodning om redegørelse og status på Solvens II Finanstilsynet anmoder hermed virksomheden

Læs mere

Bekendtgørelse om matchtilpasning og volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaber 1)

Bekendtgørelse om matchtilpasning og volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaber 1) BEK nr 1775 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0033 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. september 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015

Udsigterne for 2015. Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Udsigterne for 2015 Generalforsamling i SEBinvest april 2015 Indhold Konklusion Basis scenarie Baggrund Lidt banaliteter 0-rente miljø Hvad siger det noget om? Konsekvens 2015 Basis scenarie Risici 08-04-2015

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal

homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal Investeringsanalyse generelle markedsforhold 13. oktober 2015 EJERLEJLIGHEDER homes kvartalsfokus Lavere priser og færre salg i 3. kvartal homes ejerlejlighedsprisindeks viser, at selvom ejerlejlighedspriserne

Læs mere

Corporate Governance god selskabsledelse

Corporate Governance god selskabsledelse Corporate Governance god selskabsledelse Indledning Danske, børsnoterede selskaber skal i deres årsrapport for 2006 og fremefter give en redegørelse for, hvordan de forholder sig til Komiteen for god selskabsledelses

Læs mere

homes ejerlejlighedsprisindeks

homes ejerlejlighedsprisindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 11. november 2015 homes ejerlejlighedsprisindeks Priserne stiger igen homes ejerlejlighedsprisindeks steg med 2,4 % fra september til oktober (sæsonkorrigeret)

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank

Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank Kommissorium for risikoudvalget i Hvidbjerg Bank 1. Konstituering, formål I henhold til lov om finansiel virksomhed 80 b og bestyrelsens forretningsorden har bestyrelsen nedsat et udvalg under bestyrelsen

Læs mere

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28

Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 Kommissorium for Revisionsudvalget Danske Bank A/S CVR-nr. 61 12 62 28 1 Anvendelsesområde og formål 1.1 I dette kommissorium fastsættes Danske Banks Revisionsudvalgs opgaver og beføjelser. 1.2 Revisionsudvalget

Læs mere

Likviditetskrise set fra bankens side. 20. januar 2008

Likviditetskrise set fra bankens side. 20. januar 2008 Likviditetskrise set fra bankens side 20. januar 2008 Forløbet Sub-prime krisen bryder ud i løbet af sommeren 2007 ballonen springer Pengemarkedskrisen startede i efteråret 2007 De høje interbankrenter

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse

Hvordan skabes fornøden professionel ledelse Hvordan skabes fornøden professionel ledelse I forhold til Salg af mindre / større dele af selskabskapitalen. Paul-Chr. Kongsted Paukon Management & CEO i Dangro Invest 1 Eget afsæt Investorerne - dvs.

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

QIS5 resultater skadesforsikring

QIS5 resultater skadesforsikring QIS5 resultater skadesforsikring Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedkonklusioner...3 Solvensdækning...4 Solvensdækning ultimo 2009...4 Tabel 1 Solvensdækning ultimo 2009 under henholdsvis Solvens

Læs mere

StockRate s investeringsproces

StockRate s investeringsproces StockRate s investeringsproces Det overordnede mål for StockRate s investeringsproces er at skabe aktieporteføljer bestående af selskaber med den højeste økonomiske kvalitet. Undersøgelser fortaget af

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Solvens II: Får vi risikobaserede solvenskrav?

Solvens II: Får vi risikobaserede solvenskrav? NFT 4/2005 Solvens II: Får vi risikobaserede solvenskrav? af Peter Skjødt Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at risiko og kapitalkrav følges ad i de kommende, nye EU-regler om solvens i forsikringssektoren.

Læs mere

Credit flash - investering

Credit flash - investering 16. april 2008 16. april 2008 Credit flash - investering investeringsanalyse Nordiske banker: Tier 1-kapital Af senioranalytiker Jeanette Bjørnlund Jensen, jbj@nykreditt.dk 44551123 117bp over stat til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den KOM(2003) Forslag til KOMMISSIONENS DIREKTIV af [ ] om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF med hensyn til redelig

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder

Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select. Politik for udøvelse af stemmerettigheder Investeringsforeningen Danske Invest og Investeringsforeningen Danske Invest Select Politik for udøvelse af stemmerettigheder Vedtægterne for investeringsforeningerne Danske Invest og Danske Invest Select

Læs mere

Politik for ansvarlige investeringer

Politik for ansvarlige investeringer Politik for ansvarlige investeringer Industriens Pensions målsætning er at sikre det størst mulige langsigtede reale afkast efter omkostninger under hensyntagen til investeringsrisikoen. Ved at investere

Læs mere

Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet. Analyse fra Soliditet

Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet. Analyse fra Soliditet Oktober 2011 Analyse af danske virksomheders likviditet Analyse fra Soliditet 1 Resume Mange af landets små og mellemstore virkosmheder er pressede fra flere sider. Kunderne kræver længere betalingsfrister

Læs mere

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets

Certifikater. - En investeringsmulighed i Jyske Bank. V/Martin Munk Jyske Markets Certifikater - En investeringsmulighed i Jyske Bank V/Martin Munk Jyske Markets 1 Hvem udsteder Certifikaterne? Jyske Bank arbejder sammen med RBS på certifikatområdet i Danmark. RBS er verdens førende

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

homes ejerlejlighedsprisindeks

homes ejerlejlighedsprisindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 13. august 2015 homes ejerlejlighedsprisindeks Prisfald på ejerlejligheder i juli homes ejerlejlighedsprisindeks faldt 2,0 % fra juni til juli (sæsonkorrigeret)

Læs mere

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 December Kære læser

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 December Kære læser NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom

Læs mere

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0%

Sell in May? 13. oktober 2015. Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk 2.0% 1.5% 1.0% 0.5% 0.0% -0.5% -1.0% Sell in May? Af Peter Rixen Senior Porteføljemanager peter.rixen@skandia.dk Det er ikke kun vejret, som har vist sig fra den kedelige side denne sommer. Aktiemarkedet har været ramt af en koldfront, der

Læs mere

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510

Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Salling Banks oplysningsforpligtelse, bilag 20, punkt 510 Indholdsfortegnelse 5. ICAAP og 8+ metoden... 2 6. Den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet... 3 7. Kommentar til opgørelsen af den tilstrækkelige

Læs mere

homes ejerlejlighedsprisindeks

homes ejerlejlighedsprisindeks Investeringsanalyse generelle markedsforhold 11. september 2015 homes ejerlejlighedsprisindeks Priserne faldt for 3. måned i København homes ejerlejlighedsprisindeks steg med 0,2 % fra juli til august

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Solvensbehov og Solvensoverdækning

Solvensbehov og Solvensoverdækning Solvensbehov og Solvensoverdækning Sparekassen Koncern Sparekassens solvens på. 20,86% 19,77% opfylder solvensbehovet på 8,60% 8,41% med. 242,56% 235,08% Basel II Søjle III (Virksomhedens oplysningsforpligtelse)

Læs mere

Ledelsesbekendtgørelsen

Ledelsesbekendtgørelsen Ledelsesbekendtgørelsen Nye lovkrav til finansiel corporate governance Eftermiddagsseminar for Fondsmæglerselskaber, 5. maj 2015 Tine Walldén Jespersen, Partner, Advokat, LL.M. Indledende Ændringerne kort

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere