Økonomisk Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse December 11

2 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

3 Økonomisk Redegørelse December 11

4 Økonomisk Redegørelse December 11 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Dansk Økonomi Slotsholmsgade København K T 7 8 Omslag: Studio Parris Wakefield Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag:. Pris: 1 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

5 Forord Lige nu befinder den vestlige verden sig i en meget vanskelig økonomisk situation. Den europæiske gældskrise har udviklet sig værre, end de fleste havde forudset for bare få måneder siden. Det er ikke kun en krise skabt af landenes statsgæld men en krise, der er forstærket af manglen på tillid hos investorer, forbrugere og virksomheder. I de fleste vestlige lande er der udsigt til meget begrænset vækst i de kommende år. Gælds- og tillidskrisen smitter af på Danmark. Lavere international vækst betyder mindre efterspørgsel på vigtige eksportmarkeder. Og når tilliden får et knæk, holder forbrugere og virksomheder på pengene. Kickstarten og udbetalingerne af efterlønsbidrag i 1 vil understøtte beskæftigelsen på et rigtigt tidspunkt og mindsker de mest negative virkninger af gældskrisen. Men samlet set peger udviklingen mod meget beskeden vækst i de kommende år. Regeringen vil værne om tilliden til dansk økonomi ved at føre en troværdig og ansvarlig økonomisk politik. Den aktuelle situation viser vigtigheden af at feje for egen dør, gennemføre reformer og konsolidere de offentlige finanser. International tillid er nemlig det allerbedste værn for stabiliteten i dansk økonomi. Tillid er afgørende for en fortsat lav rente - til gavn for alle borgere. Danmark har under de seneste måneders turbulens fremstået som en sikker havn for investorer. Renten på danske statsobligationer har været på niveau med eller under Tysklands. Udenlandsk kapital er strømmet til landet. Og Danmark har den højeste kreditværdighed (AAA). Tillid opstår, når borgere og markeder ser, at man har fornuftige og troværdige økonomiske målsætninger, og den politiske vilje og evne til at gøre dem til virkelighed. Der arbejdes i europæiske lande intensivt på at finde nationale løsninger, der genskaber tilliden til finanspolitikken. Det drejer sig først og fremmest om at gennemføre reformer og føre en ansvarlig finanspolitik inden for rammerne af de anbefalinger og henstillinger, som de fleste af EUlandene har modtaget. Det gælder også Danmark. Planerne om styrket finanspolitisk samarbejde i eurolandene vil sætte nye standarder for opfattelse af en ansvarlig finanspolitisk linje. Uanset om man deltager i samarbejdet eller står uden for. I 1 vil vi præsentere en ny -plan, der bliver regeringens vej til at bringe Danmark styrket gennem krisen via reformer og ansvarlig økonomisk politik. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

6 Indhold 1. Sammenfatning Indledning Håndtering af gældskrise De offentlige finanser og udfordringer for finanspolitikken i Danmark Risikoscenarie i tilfælde af udvidet europæisk gældskrise Hovedtræk af det danske konjunkturbillede International økonomi og finansielle markeder....1 Realøkonomisk status Offentlige finanser Obligations- og aktiemarkederne Penge- og kreditpolitik Råvare- og valutamarkeder Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsmæssige investeringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres Produktion Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den offentlige gæld De offentlige udgifter De offentlige indtægter Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Den strukturelle offentlige saldo Appendiks A. Revision af metodegrundlag for finanseffektberegningen Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 16. december 11.

7

8 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

9 Kapitel 1 Sammenfatning 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning Udsigterne for den internationale økonomi er blevet mærkbart forværret igennem sidste halvdel af 11 som følge af den tilspidsede statsgældskrise i en række europæiske lande. Udviklingen i både USA og Europa er gået i retning af en mere bred tillidskrise i såvel den finansielle sektor som blandt forbrugere og virksomheder. Det kommer blandt andet til udtryk ved faldende aktiekurser, stigende rentespænd og strammere kreditmarkeder, som forstærker tendensen til svag vækst i den økonomiske aktivitet. I de fleste vestlige lande er der kun udsigt til begrænset vækst i de kommende år. Danmark er ligeledes påvirket af den svage udvikling i verdensøkonomien, og både erhvervsog forbrugertilliden har været faldende. For Danmark ventes væksten i BNP at blive 1 pct. i 1, hvor vækstbidraget fra eksporten bliver beskedent som følge af svag eksportmarkedsvækst. Skønnet for BNP-væksten er nedjusteret med,8 pct.-point siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 11. I 13 ventes moderat vækst i BNP på 1, pct., jf. figur 1.1 og 1.. Figur 1.1 Forbrugertillid Figur 1. BNP-vækst Nettotal Nettotal Danmark Euroområdet USA (h.akse) Danmark Euroområdet USA Kilde: Ecowin, Danmarks Statistik, EU-kommisionens efterårsprognose, november 11 og egne beregninger. Konjunkturudsigterne er i øjeblikket præget af ekstraordinær stor usikkerhed. Håndteringen af den europæiske gældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne er helt afgørende for, hvordan udviklingen kommer til at forløbe. I nærværende konjunkturvurdering er det lagt til grund, at der sker en vis normalisering af konjunkturudviklingen i anden halvdel af 1, og at den usikre stemning blandt investorer, husholdninger og virksomheder gradvist reduceres. Økonomisk Redegørelse December 11 7

10 Kapitel 1 Sammenfatning Forudsætningen herfor er, at gældskrisen inddæmmes gennem EU-initiativer og gennemførelsen af de aftalte finanspolitiske opstramninger i en række EU-lande. Der er allerede taget en række internationale initiativer med henblik på at begrænse gældskrisen og genskabe tilliden til den økonomiske politik, jf. afsnit 1.. Hensigten er at bryde den negative og til dels selvopfyldende spiral, hvor gældsproblemer forplanter sig til de finansielle markeder og blandt andet fører til stigende risikopræmier og strammere kreditgivning, der igen forringer vækstudsigterne og øger behovet for finanspolitiske stramninger i de mest gældsplagede lande. Hvis initiativerne ikke implementeres eller ikke virker efter hensigten, og situationen på de finansielle markeder forværres som følge af uløste statsgældsproblemer, er vækstudsigterne noget mere dystre. OECD har i deres seneste Economic Outlook opstillet et risikoscenarie for en sådan situation, hvor et fald i euroområdets BNP på i størrelsesordenen pct. om året i både 1 og 13 ikke er urealistisk. Dansk økonomi vil også blive ramt af et betydeligt tilbageslag i denne situation, om end ikke af samme størrelsesorden blandt andet som følge af en mindre konjunkturfølsom eksport og lavere risikopræmier, jf. afsnit 1.. I Danmark understøttes væksten i 1 af fremrykningen og igangsætningen af investeringer i kickstarten samt udbetalingen af efterlønsbidrag, som vil stimulere det private forbrug. Isoleret set skønnes kickstarten at løfte væksten med, pct.-point gennem øget investeringsaktivitet, mens vækstbidraget fra efterlønsudbetalingerne skønnes at være i størrelsesordenen ¼ pct.-point. En væsentlig del af væksten næste år skyldes således de initiativer, der er besluttet for at understøtte aktiviteten og beskæftigelsen i Danmark på både kortere og længere sigt. Under forudsætning af, at gældskrisen inddæmmes, forventes væksten i 13 at blive mere selvbærende, idet de største vækstbidrag vil komme fra det private forbrug, erhvervsinvesteringer og eksport. Væksten i BNP i 13 skønnes dog at blive forholdsvis begrænset på 1, pct. Fremrykningen af offentlige investeringer til 1 vil isoleret set reducere investeringsomfanget i 13, jf. figur 1.3. Herved bringes de offentlige investeringer i 13 ned på et mere normalt niveau set i et længere tidsperspektiv, jf. figur 1.. Hertil kommer stigende investeringsaktivitet i forbindelse med Femern-forbindelsen, Metroen og andre større infrastrukturprojekter, der registreres som private investeringer i nationalregnskabet og derfor ikke indregnes som en del af finanspolitikken. Investeringerne i baner, Metroen og Femern-bælt forbindelsen ventes at stige fra ca. mia. kr. i 1 til godt 1½ mia. kr. i 13, jf. Budgetoversigt 3, december Økonomisk Redegørelse December 11

11 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.3 Vækstbidrag til BNP Figur 1. Offentlige investeringer i pct. af BNP -point, -point, af BNP 3, af BNP 3, 1, 1,,, 1, 1,,,,, 1, 1,,, 1, 1, -, Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat efterspørgsel -,,, ,, Anm.: I kickstarten indgår såvel offentlige investeringer som renovering af almene boliger i regi af Landsbyggefonden samt energi- og infrastrukturinvesteringer foretaget af private aktører, jf. boks 1. i afsnit 1.3. Kilde: Egne beregninger. Beskæftigelsen ventes at falde med knap. personer i 1. De forværrede internationale konjunkturudsigter trækker beskæftigelsen ned, mens lave renter og finanspolitikken omvendt understøtter beskæftigelsen. Beskæftigelsesvirkningen af kickstarten skønnes til 9. personer i 1. For 13 ventes en stigning i beskæftigelsen på. personer, mens kickstarten dette år forventes at bidrage med 1. personer. Kickstarten holder dermed hånden under beskæftigelsen i både 1 og 13, jf. figur 1.. Investeringerne i kickstarten kan sammen med en tilbagevendende tillid til de europæiske økonomier og på de finansielle markeder understøtte en gradvis, svag vækst i den private beskæftigelse fra starten af 13. Bruttoledigheden ventes at toppe i andet halvår af 1 på omkring 17. personer for derefter at aftage i 13 med baggrund i den stigende beskæftigelse i løbet af året samt virkningen af dagpengereformen. Ved udgangen af 13 ventes bruttoledigheden omtrent at være tilbage på samme niveau som ved udgangen af 11, jf. figur 1.6. Økonomisk Redegørelse December 11 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1. Beskæftigelsen Figur 1.6 Bruttoledighed 1. personer 1. personer personer 1. personer Med kickstart Uden kickstart December 11 August 11 Kilde: ADAM og egne beregninger. I lyset af de svage konjunkturer og lempelsen af den økonomiske politik skønnes underskuddet på de offentlige finanser at stige til godt 1 mia. kr. næste år svarende til ½ pct. af BNP mod pct. i 11. Den ventede aktivitetsfremgang i 13 og et mindre offentligt investeringsomfang bidrager sammen med bortfaldet af efterlønsudbetalingen i 1 og et mere normalt provenu fra blandt andet selskabsskat og pensionsafkastskat til, at det offentlige underskud forventes reduceret betydeligt til ca. 8 mia. kr. i 13 svarende til,6 pct. af BNP. Dermed vil Danmark igen være under grænsen på 3 pct. i Stabilitets- og Vækstpagten. Det strukturelle offentlige underskud skønnes at blive nedbragt fra ca. 1½ pct. af BNP i 1 til balance i 13, hvilket også er på linje med EU-henstillingen. Danmark har et relativt godt finanspolitisk udgangspunkt i forhold til andre EU-lande. Den offentlige nettogæld er tæt på nul, og ØMU-gælden vil selv med en mindre stigning i prognoseperioden til pct. i 13 stadig være et godt stykke under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 6 pct. af BNP. Der er tillige meget betydelige overskud på betalingsbalancen og nettofordringer over for udlandet, og valutareserven er steget til over pct. af BNP. Den økonomiske politik er lagt an på en reformdagsorden, der skal sikre holdbarhed og troværdighed af de offentlige finanser. Tilliden til dansk finanspolitik betyder, at danske statsobligationer i øjeblikket betragtes som et sikkert aktiv. Ratingbureauerne har også stabile forventninger til Danmarks kreditværdighed, som er på det højeste (AAA) niveau. 1 Økonomisk Redegørelse December 11

13 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug 1,9 -,8,8, Offentligt forbrug,3 -,1,6,3 Offentlige investeringer 8, 6,6 13,9-3,6 Boliginvesteringer -7, 9,9 1, 3, Erhvervsinvesteringer -,6 -,1,6 6,6 Lagerinvesteringer (pct. af BNP) 1,,,, Eksport af varer og tjenester 3, 7,1 1,9 3, Import af varer og tjenester 3,,7, 3, Bruttonationalprodukt (BNP) 1,3 1, 1, 1, Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -,7 -, -, -,6 Betalingsbalancen,,9,3,1 Niveau, 1 personer Bruttoledighed Nettoledighed Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse),7 -,3 -,3 1,9 Forbrugerprisindeks,3,8 1,9 1,6 Timefortjeneste i privat sektor (strukturstatistik),7,3,1,3 Det er helt afgørende at fastholde tilliden til finanspolitikken. Den aktuelle gældskrise illustrerer tydeligt, at markedet hurtigt kan forlange højere risikopræmier, også i lande som umiddelbart anses for at have sunde offentlige finanser. I forhold til Tyskland oplever en række lande således et stigende rentespænd på statsobligationer. Renterne på danske statsobligationer er derimod faldet mere end renterne i Tyskland og ligger aktuelt marginalt under de tyske renter, jf. figur 1.7 og figur 1.8. Økonomisk Redegørelse December 11 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.7 Rentespænd til Tyskland på 1-årige statsobligationer for lande med lille rentespænd Figur 1.8 Rentespænd til Tyskland på 1-årige statsobligationer for en række gældsplagede lande -point -point -point -point,, 3 3 1, 1, 3 3 1,,, 1,,, , -, -1, -1, Danmark Østrig Holland Frankrig Sverige Spanien Grækenland Portugal Italien Irland Kilde: Ecowin. 1. Håndtering af gældskrise Den europæiske gældskrise har især ramt lande med usunde offentlige finanser og utilstrækkelige konsoliderings- og reformplaner. Finanskrisen i 8/9 og den efterfølgende økonomiske krise førte til lav aktivitet og en forværring af de offentlige finanser i de fleste lande. For en række eurolande, der i forvejen havde betydelige underskud og høj gæld, har udviklingen ført til faldende finanspolitisk troværdighed og dermed stigende renter på statsgælden, som har forstærket de pågældende landes problemer. Stort set alle EU-lande har for store underskud i henhold til EU-traktaten og har fået henstillinger om at nedbringe underskuddet. Mange EU-lande står samtidig med en meget stor gæld, som ligeledes overstiger EU-traktatens krav. Også USA har problemer med store underskud og høj gæld og skal finde besparelser på budgettet, jf. figur 1.9 og 1.1. Siden 1 er renterne på statsobligationer steget markant i de mest gældsplagede lande, hvilket afspejler stigende risikopræmier på statsobligationer, som skal kompensere for den øgede risiko for tab. Ud over at øge renteudgifterne og dermed forstærke risikoen for, at landene ikke kan finansiere gælden, har det også forringet bankernes solvens. Det skyldes faldet i markedsværdien af statsobligationerne, som bankerne blandt andet holder som led i deres likviditetsberedskab. Bankerne har derfor behov for at styrke deres solvens, hvilket øger risikoen for, at bankerne mindsker deres udlån. Udlånsundersøgelser peger på, at banker i euroområdet og også i Danmark allerede har strammet kreditgivningen. Den strammere kreditgivning kan bidrage til yderligere reduktion af den økonomiske aktivitet og dermed til at forlænge den økonomiske krise. 1 Økonomisk Redegørelse December 11

15 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 Offentlig saldo, EU-landene og USA Figur 1.1 Offentlig bruttogæld, EU-landene og USA af BNP pct. grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten IRL USA UK GRC CYP ESP FRA SVK PRT SVN POL LTU ROU EU NLD DK EA17 LVA CZE ITA BEL AUT MLT BGR DEU FIN LUX SWE EST HUN af BNP af BNP pct. grænsen i EU-traktaten EST BGR LUX ROU SWE LTU CZE DK SVK LVA SVN FIN POL NLD CYP ESP MLT AUT HUN DEU EU7 UK FRA EA17 BEL USA PRT IRL ITA GRC af BNP Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, november 11. På den baggrund, og for at afhjælpe bankernes finansieringssituation, har ECB i stigende grad stillet ekstraordinære likviditetsinstrumenter til rådighed for bankerne og har sammen med centralbankerne i USA, UK, Schweiz, Japan og Canada iværksat et system af forstærkede gensidige aftaler, der giver bankerne adgang til likviditet i enhver af disse landes valutaer, herunder særligt dollar. Den 8. december forlængede ECB løbetiderne på de langfristede markedsoperationer til tre år og udvidede de aktiver, der accepteres som sikkerhed. ECB nedsatte desuden styringsrenten fra 1, pct. til 1 pct. Danmarks Nationalbank nedsatte samme dag udlånsrenten med, pct.-point til,8 pct., og indførte samtidig mulighed for at optage lån med 3 års løbetid med henblik på midlertidigt at øge penge- og realkreditinstitutternes adgang til længere finansiering. Nationalbanken har nedsat udlånsrenten med yderligere,1 pct.-point til,7 pct. den 1. december. Der er gennemført en række initiativer for at inddæmme krisen, og der arbejdes i øjeblikket på at udbygge disse, så gældskrisen ikke eskalerer og sætter den europæiske økonomi og banksektor under yderligere pres. Håndteringen af gældskrisen består dels af initiativer, der skal styrke tilliden til finanspolitikken på kort og længere sigt, dels af initiativer rettet mod finansiel stabilitet. De europæiske kriseinitiativer er nærmere beskrevet i boks 1.1. På Det Europæiske Råd den 9. december 11 nåede eurolandene til enighed om en række tiltag til styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union. Den nye aftale ( fiscal compact ) er et instrument, der har til formål at styrke den finanspolitiske disciplin og sikre troværdigheden af Stabilitets- og Vækstpagten ved at forpligte eurolandene til de nødvendige tilpasninger, når Pagtens bestemmelser overtrædes. De styrkede regler for euro-zonen kan sætte en ny standard for, hvilke nationale finanspolitiske rammer, der anses for nødvendige for at sikre en troværdig og sund økonomisk politik. Dele af aftalen vil også være åben for deltagelse af lande, der ikke har euroen som valuta. Gennemførelsen af aftalen vil styrke troværdigheden af den økonomiske politik i de deltagende lande og kan dermed nedbringe risikopræmierne på en række europæiske statsobligationer. Økonomisk Redegørelse December 11 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 Europæiske tiltag til håndtering af gældskrisen I lyset af eskaleringen af gældskrisen siden sommeren 11 har EU-landene løbende styrket deres forpligtigelser til at gennemføre finanspolitiske konsolideringer og økonomiske reformer, herunder særligt stramninger og reformer i de mest udsatte lande. På grund af den fortsatte usikkerhed om gældskrisen blev der på EU7- og eurotopmøderne den 3. og 6. oktober vedtaget en række væsentlige tiltag for at løse gældskrisen, herunder en plan for bankrekapitaliseringer, en styrkelse af eurolandenes sikkerhedsnet, EFSF, nedskrivning af den græske gæld samt en yderligere styrkelse af det økonomiske samarbejde: EU7-tiltagene omfattede på baggrund af en opgørelse af bankernes beholdninger af statsobligationer til markedsværdi og et kernekapitalskrav på 9 pct. beslutninger om rekapitaliseringer på op til 11 mia. euro via de private markeder eller om nødvendigt via statslige rekapitaliseringer (for eurolande evt. via EFSF). Eurolandene annoncerede en styrkelse af deres lånemekanisme, EFSF, hvor der gives mulighed for at bruge EFSF-ressourcer enten som delvis forsikring til investorer, der køber statsobligationer fra udsatte lande, eller som indskud i særlige investeringsfonde, som sammen med andre investorer skal foretage opkøb af statsobligationer. EFSF-ressourcerne skal således kunne tage det første tab for private investorer på obligationer fra udsatte lande, og de private investorer gives dermed øgede incitamenter til at investere heri. For så vidt angår Grækenland blev eurolandene enige om en ny model for obligationsombytning, hvor de private kreditorers beholdning af græske statsobligationer ombyttes til nye obligationer med lavere rente og længere løbetid. På baggrund af forhandlinger med bankerne blev der på eurotopmødet konkluderet, at der på frivillig basis sikres en ordning, hvor den nominelle værdi af udestående græsk obligationsgæld halveres, hvilket vil indebære, at den græske ØMU-gæld vil nå 1 pct. af BNP i. På den baggrund justeres størrelsen på det samlede nye låneprogram til Grækenland for perioden frem til 1, som nu skønnes at ville udgøre 13 mia. euro frem for de hidtidige 19 mia. euro. Heraf reserveres 3 mia. euro som incitamenter til den omtalte obligationsombytning, og samtidig forpligter Grækenland sig desuden til at bruge 1 mia. euro fra sit privatiseringsprogram til at betale af på sin gæld til EFSF for at styrke EFSF s udlånskapacitet. Senest har eurogruppen godkendt næste græske låneudbetaling på i alt 8 mia. euro. I forhold til det økonomiske samarbejde i EU har landene vedtaget den endelige reformaftale ( sixpacken ) om et styrket samarbejde, herunder bl.a. stærkere regler og sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten samt et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer, som skal implementeres fra 1. Eurolandene er desuden blevet enige om en yderligere styrkelse af eurosamarbejdet i form af forpligtigelser til at indføre budgetbalanceregler, at basere finanslove på uafhængige prognoser, at konsultere hinanden før vedtagelse af større økonomiske tiltag samt generelt at efterleve anbefalinger fra EU. Derudover blev man enige om, dels at give Kommissionen og eurogruppen mulighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale finanslov for de eurolande, som er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, dels at give mulighed for øget overvågning af lande med et låneprogram, hvis programimplementeringen skrider. Derudover var der enighed om at afholde regelmæssige eurotopmøder. Kommissionen har den 3. november fremlagt to forordningsforslag, der skal udmønte de seneste topmødebeslutninger om styrket koordination af finanspolitik mv. 1 Økonomisk Redegørelse December 11

17 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 (fortsat) På Det Europæiske Råd (DER) den 9. december nåede eurolandene til enighed om en række tiltag, der skal styrke den Økonomiske og Monetære Union gennem stærkere finanspolitiske regler og koordination af den økonomiske politik. Nogle af disse tiltag vil skulle gennemføres gennem en ny international aftale, som også vil være åben for deltagelse af lande, der ikke har euroen som valuta. De centrale elementer på DERmødet den 9. december var styrkede finanspolitiske regler ( fiscal compact ) bestående af: krav om, at deltagende lande indskriver en regel om balance på de offentlige budgetter i national lovgivning på forfatningsniveau eller tilsvarende samt en automatisk korrektionsmekanisme, som træder i kraft ved evt. afvigelser fra reglen. Reglen anses for overholdt hvis, som udgangspunkt, det strukturelle underskud ikke overstiger ½ pct. af BNP, for eurolandene større automatik vedrørende beslutninger - særligt om sanktioner - i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud (3 pct. reglen), at lande i underskudsproceduren skal fremlægge detaljerede planer for strukturreformer og budgetplaner, der skal sikre en holdbar nedbringelse af underskuddet, en hurtig behandling af Kommissionens forslag af 3. november om styrket budgetopfølgning og styrket overvågning for eurolande, samt en forhåndsindberetning af landenes planer om offentlig gældsudstedelse, mv. Der var på mødet desuden enighed om en mere effektiv eurolånemekanisme, ESM, som fremrykkes til juli 1, og der sikres en effektiv udlånskapacitet på mia. euro for EFSF og ESM tilsammen. Muligheden for at foretage gældsomstrukturering, der indebærer nedskrivning af de private investorers tilgodehavender som led i lån fra ESM begrænses til, hvad der følger af gældende IMF-praksis. ESM lån skal kunne besluttes med 8 pct. af eurolandenes vægtede stemmer i stedet for enstemmighed som hidtil. Endelig var der enighed om, at eurolandene og andre EU-lande sigter efter at levere yderligere mia. euro til IMF s ressourcer i form af bilaterale lån, mens der også opfordres til parallelle bidrag til IMF fra resten af verden. 1.3 De offentlige finanser og udfordringer for finanspolitikken i Danmark Det helt centrale krav til finanspolitikken er at fastholde en troværdig og ansvarlig linje, som understøtter fortsat tillid til dansk økonomi. Med den betydelige usikkerhed, der præger såvel finansmarkeder som den økonomiske udvikling, er tillid til finanspolitikken afgørende for at undgå rentestigninger. Dansk økonomi er yderst rentefølsom, og fortsat lave renter understøtter boligmarked, privatforbrug og investeringer og derigennem beskæftigelsen og det finansielle system. Finanspolitikken er planlagt, så den holder hånden under aktivitet og beskæftigelse i 1 samtidig med, at det strukturelle underskud nedbringes fra 1 til 13 i overensstemmelse med EU-henstillingen. Med gennemførelsen af kickstarten og tilbagebetaling af efterlønsbidrag samt finansloven for 1 tilgodeses hensynet til den økonomiske aktivitet samtidig med, at finanspolitikkens tro- Økonomisk Redegørelse December 11 1

18 Kapitel 1 Sammenfatning værdighed fastholdes og udbygges. Det sker dels ved kickstartens karakter af fremrykning af offentlige investeringer og dels ved gennemførelsen af tilbagetrækningsreformen. Dermed er Danmark et af de få lande, hvor finanspolitikken bidrager til at understøtte aktivitetsvæksten i 1. For euroområdet under ét planlægges finanspolitiske stramninger, der forbedrer den strukturelle saldo med op mod 1½ pct. af BNP i 1, mens fx Sverige og Tyskland planlægger nogenlunde neutral finanspolitik, idet de to landes strukturelle saldo ifølge OECDs skøn styrkes med godt ¼ pct. af BNP i 1, jf. figur For eurolandene under ét har finanspolitisk konsolidering bidraget til en reduktion i det gennemsnitlige underskud siden 9, men det har ikke været tilstrækkeligt til at forhindre en stigning i det allerede høje gældsniveau. For Danmarks vedkommende nedbringes det faktiske underskud først fra 1 til 13. ØMU-gældskvoten er omtrent stabil på et niveau, der er omtrent halvt så højt som for Tyskland og euroområdet under ét, jf. figur 1.1. Figur 1.11 Strukturel saldo i Danmark, Tyskland, Sverige og euroområdet, 1-13 Figur 1.1 Forventet udvikling i ØMU-gælden i Danmark, Tyskland, Sverige og euroområdet af BNP af BNP af BNP af BNP SWE DEU Euroområdet DNK SWE DEU DNK Euroområdet Anm.: Finansministeriets skøn for strukturel saldo for Danmark og OECD s skøn for Underlying fiscal balance for de øvrige lande. Kilde: OECD Economic Outlook, 9, nov. 11. Anm.: Finansministeriets skøn for Danmark og EU-Kommissionens skøn for gæld i de øvrige lande. Kilde: EU-Kommissionen og egne skøn for Danmark. For 1 ventes et faktisk underskud på ½ pct. af BNP eller godt 1 mia. kr. Det store underskud skal bl.a. ses i lyset af de svage konjunkturer og et lavt provenu fra pensionsafkastskatten (der kan svinge meget fra år til år). Dertil kommer, at udbetalingen af efterlønsbidrag forudsættes at medføre en engangssvækkelse af finanserne på ca. 1 pct. af BNP i 1. I 13 ventes underskuddet reduceret til knap mia. kr. og dermed,6 pct. af BNP. Det opfylder således EU-henstillingens krav om, at det faktiske underskud skal være lavere end 3 pct. af BNP. Halveringen af underskuddet fra 1 til 13 skal ses i sammenhæng med bortfald af efterlønsudbetalingen, en skønnet forbedring af konjunkturerne samt et mere normalt provenu fra pensionsafkastskatten. Dertil kommer, at den planlagte finanspolitik bidrager til, at den strukturelle saldo forbedres med ca. 1 pct. af BNP fra 1 til 13, jf. figur Økonomisk Redegørelse December 11

19 Kapitel 1 Sammenfatning Udviklingen på den offentlige saldo indebærer, at den offentlige nettogæld skønnes at stige fra aktuelt knap 3 pct. af BNP til 1½ pct. af BNP ved udgangen af 13, hvilket fortsat er moderat i et historisk perspektiv. Det er den offentlige nettogæld, der er afgørende for den offentlige sektors solvens og finanspolitikkens holdbarhed. Idet der blandt andet trækkes på statens store indestående i Nationalbanken, skønnes ØMU-gælden at være nogenlunde stabil på ca. pct. af BNP i 11-13, hvilket er noget under EU-grænsen på 6 pct. af BNP, jf. figur 1.1. Figur 1.13 Figur 1.1 Faktisk og strukturel saldo ØMU-gæld og nettogæld af BNP af af BNP af BNP Offentlig saldo Strukturel saldo Efterlønsudbetaling Nettogæld ØMU-gæld Anm.: Der er redegjort nærmere for skønnet for efterlønsudbetalingerne i 1 i boks 3.1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det beregnede strukturelle underskud reduceres fra 1½ pct. af BNP i 1 til ca.,8 pct. af BNP i 11. Den strukturelle saldo skønnes med den planlagte finanspolitik mv. forbedret til omtrent balance i 13. Målt over perioden fra 1 til 13 er der således en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 1, pct. af BNP, hvilket er på linje med henstillingen fra EU, jf. boks 1.. Økonomisk Redegørelse December 11 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1. Overholdelse af EU-henstillingens krav til forbedring af struktursaldoen frem mod 13 I henhold til EU-henstillingen skal Danmark forbedre den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i og nedbringe det faktiske offentlige underskud til under 3 pct. af BNP i 13. På baggrund af vurderingen af konjunkturudsigterne og de offentlige finanser, herunder finansloven for 1, vurderes finanspolitikken at indfri hovedkravene i EU-henstillingen. Det strukturelle underskud skønnes at blive nedbragt fra ca. 1½ pct. af BNP i 1 til balance i 13. Navnlig som følge af lavere udgifter i Danmarks Statistiks novemberopgørelse af de offentlige finanser er skønnet for den strukturelle saldo løftet med, pct. af BNP i 1 i forhold til augustvurderingen. Den strukturelle forbedring i 1 slår til en vis grad igennem i de følgende år. Endvidere er de strukturelle nettorenteudgifter lavere end tidligere ventet frem mod 13, bl.a. som følge af de lave statsgældsrenter. Konsolideringen af de offentlige finanser i afspejler forbedringer af struktursaldoen i 11 og 13, mens der inkl. kickstarten og aftagende strukturelle Nordsøprovenuer mv. skønnes en mindre svækkelse i 1 på ca.,1 pct.-point. Det er det samme som ved fremlæggelsen af finansloven for 1. Den strukturelle saldo forbedres med knap 1 pct. af BNP fra 1 til 13, herunder fordi de offentlige investeringer i kickstarten primært vedrører 1 og således bortfalder i 13. Underskuddet på den faktiske saldo skønnes til ca.,6 pct. af BNP i 13. Det er under de 3 pct. af BNP, som kræves i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten. Figur a. Faktisk og strukturel saldo, Faktisk saldo -,7 -, -, -,6 Strukturel saldo -1, -,8 -,9, Kilde: Egne skøn og beregninger. Den lave gæld og den løbende gennemførelse af økonomiske reformer inden for rammerne af de mellemfristede finanspolitiske planer bidrager til en betydelig troværdighed om finanspolitikken i Danmark. Den høje troværdighed bidrager til, at Danmark under statsgældskrisen har været betragtet som en sikker havn af finansielle investorer. Renten på 1-årige danske statsobligationer har de seneste uger været på niveau med eller under Tysklands, og kapital er strømmet til Danmark. Ratingbureauerne vurderer, at Danmark er i kategorien med den højeste kreditværdighed (AAA), og udsigten for den danske kreditvurdering er stabil. For at fastholde den internationale tillid til, at Danmark gennemfører de nødvendige skridt til at genoprette balance på de offentlige finanser, er der opstillet klare mellemfristede mål for finanspolitikken. Samtidig har Danmark i højere grad end de fleste andre lande besluttet de konkrete tiltag, der skal bidrage til at opnå strukturel balance. 18 Økonomisk Redegørelse December 11

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009.

Vækstskønnene for både 2010 og 2011 er justeret op med 0,1 pct.-enhed i forhold til Økonomisk Redegørelse, december 2009. Pressemeddelelse 19. maj 2010 Økonomisk Redegørelse, maj 2010 - Prognosen Der er igen vækst i dansk økonomi efter det kraftige tilbageslag frem til sommeren 2009 som fulgte efter den internationale finanskrise.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

2. Marts Konvergensprogram, 2009

2. Marts Konvergensprogram, 2009 . Marts 1 Konvergensprogram, 9 Hvad er konvergensprogrammet? Udarbejdes i henhold til EU s Stabilitets- og Vækstpagt med henblik på at redegøre for overholdelse af konvergenskriterier for euromedlemskab

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Danmark lysår fra græske tilstande

Danmark lysår fra græske tilstande Danmark lysår fra græske tilstande Danmark ligger fortsat i Superligaen målt på de offentlige finanser, når vi sammenligner os med de europæiske lande. Hvad angår den økonomiske stilling, har vi i den

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet

Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser. Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Status for konjunkturudsigterne og de offentlige finanser Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet November 211 Side 1 af 16 1. Sammenfatning Den finansielle uro forbundet med den internationale

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Konjunkturstatus oktober 2009

Konjunkturstatus oktober 2009 Konjunkturstatus oktober 29 5. oktober 29 Vurderingen af konjunkturudsigterne i Økonomisk Redegørelse, august 29 bygger på de oplysninger om udviklingen i dansk og international økonomi, der forelå i første

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 13 Økonomisk Redegørelse August 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 6. maj 9 Præsentation af Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, maj 9 1. Konjunkturvurdering og alternative scenarier. Ledighed i 9 og 1 3. Finanspolitikken i 9 og 1. Finanspolitikken

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser

Konjunkturvurdering og Offentlige finanser Konjunkturvurdering og Offentlige finanser En prognoseopdatering 10. februar 2016 Formandskabet PROGNOSEOPDATERING, FEB. 2016 Forord Det Økonomiske Råds formandskab præsenterer to årlige rapporter. Det

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Og økonomiske udsigter, som er blevet nedjusteret løbende.

Og økonomiske udsigter, som er blevet nedjusteret løbende. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Beslutningstagere i den finansielle sektor, bankdirektører, organisationer, centrale politikere, nationalbankdirektør Nils Bernstein og pressen. Finansrådets

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Væksten forventes at blive lavere i og end hidtil ventet hvilket bl.a.

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab

Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Makroøkonomiske fremskrivninger for euroområdet udarbejdet af Eurosystemets stab Eurosystemets stab har på grundlag af de informationer, der forelå pr. 20. november 2004, udarbejdet fremskrivninger af

Læs mere

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans

Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Finanskrise, økonomisk krise og finanspolitisk stimulans Indlæg af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen ved Bygherreforeningens Jubilæumskonference Stærekassen, den 17. juni. Baseret på vismandsrapporten om dansk

Læs mere

Global handel og eksportmarkedsvækst

Global handel og eksportmarkedsvækst Global handel og eksportmarkedsvækst Nyt kapitel Der har siden tilbageslaget i 8 været en forholdsvis træg vækst i verdenshandlen sammenlignet med væksten i den globale produktion. Den svækkede sammenhæng

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonjunkturNYT - uge. april. maj Danmark Fald i ledigheden i marts Erhvervenes konjunkturbarometre faldt en smule i april, men peger stadig på fremgang Stigende priser på ejerlejligheder i februar Internationalt

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere