Økonomisk Redegørelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk Redegørelse"

Transkript

1 Økonomisk Redegørelse December 11

2 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

3 Økonomisk Redegørelse December 11

4 Økonomisk Redegørelse December 11 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls Schultz Distribution Herstedvang 1, 6 Albertslund T 3 73 F E Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Dansk Økonomi Slotsholmsgade København K T 7 8 Omslag: Studio Parris Wakefield Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag:. Pris: 1 kr. inkl. moms ISBN: Elektronik Publikation: ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:

5 Forord Lige nu befinder den vestlige verden sig i en meget vanskelig økonomisk situation. Den europæiske gældskrise har udviklet sig værre, end de fleste havde forudset for bare få måneder siden. Det er ikke kun en krise skabt af landenes statsgæld men en krise, der er forstærket af manglen på tillid hos investorer, forbrugere og virksomheder. I de fleste vestlige lande er der udsigt til meget begrænset vækst i de kommende år. Gælds- og tillidskrisen smitter af på Danmark. Lavere international vækst betyder mindre efterspørgsel på vigtige eksportmarkeder. Og når tilliden får et knæk, holder forbrugere og virksomheder på pengene. Kickstarten og udbetalingerne af efterlønsbidrag i 1 vil understøtte beskæftigelsen på et rigtigt tidspunkt og mindsker de mest negative virkninger af gældskrisen. Men samlet set peger udviklingen mod meget beskeden vækst i de kommende år. Regeringen vil værne om tilliden til dansk økonomi ved at føre en troværdig og ansvarlig økonomisk politik. Den aktuelle situation viser vigtigheden af at feje for egen dør, gennemføre reformer og konsolidere de offentlige finanser. International tillid er nemlig det allerbedste værn for stabiliteten i dansk økonomi. Tillid er afgørende for en fortsat lav rente - til gavn for alle borgere. Danmark har under de seneste måneders turbulens fremstået som en sikker havn for investorer. Renten på danske statsobligationer har været på niveau med eller under Tysklands. Udenlandsk kapital er strømmet til landet. Og Danmark har den højeste kreditværdighed (AAA). Tillid opstår, når borgere og markeder ser, at man har fornuftige og troværdige økonomiske målsætninger, og den politiske vilje og evne til at gøre dem til virkelighed. Der arbejdes i europæiske lande intensivt på at finde nationale løsninger, der genskaber tilliden til finanspolitikken. Det drejer sig først og fremmest om at gennemføre reformer og føre en ansvarlig finanspolitik inden for rammerne af de anbefalinger og henstillinger, som de fleste af EUlandene har modtaget. Det gælder også Danmark. Planerne om styrket finanspolitisk samarbejde i eurolandene vil sætte nye standarder for opfattelse af en ansvarlig finanspolitisk linje. Uanset om man deltager i samarbejdet eller står uden for. I 1 vil vi præsentere en ny -plan, der bliver regeringens vej til at bringe Danmark styrket gennem krisen via reformer og ansvarlig økonomisk politik. Margrethe Vestager konomi- og indenrigsminister

6 Indhold 1. Sammenfatning Indledning Håndtering af gældskrise De offentlige finanser og udfordringer for finanspolitikken i Danmark Risikoscenarie i tilfælde af udvidet europæisk gældskrise Hovedtræk af det danske konjunkturbillede International økonomi og finansielle markeder....1 Realøkonomisk status Offentlige finanser Obligations- og aktiemarkederne Penge- og kreditpolitik Råvare- og valutamarkeder Indenlandsk efterspørgsel og udenrigshandel Indkomster og formue Det private forbrug Boligmarkedet Erhvervsmæssige investeringer Udenrigshandel og betalingsbalance Produktion, arbejdsmarked, ledighed og kapacitetspres Produktion Beskæftigelse, arbejdsstyrke, ledighed og kapacitetspres Løn Priser Offentlige finanser og finanspolitik Den offentlige saldo Den offentlige gæld De offentlige udgifter De offentlige indtægter Finanspolitikkens aktivitetsvirkning Den strukturelle offentlige saldo Appendiks A. Revision af metodegrundlag for finanseffektberegningen Bilagstabeller Redaktionen er afsluttet den 16. december 11.

7

8 Kapitel Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. 1

9 Kapitel 1 Sammenfatning 1. Sammenfatning Nyt kapitel 1.1 Indledning Udsigterne for den internationale økonomi er blevet mærkbart forværret igennem sidste halvdel af 11 som følge af den tilspidsede statsgældskrise i en række europæiske lande. Udviklingen i både USA og Europa er gået i retning af en mere bred tillidskrise i såvel den finansielle sektor som blandt forbrugere og virksomheder. Det kommer blandt andet til udtryk ved faldende aktiekurser, stigende rentespænd og strammere kreditmarkeder, som forstærker tendensen til svag vækst i den økonomiske aktivitet. I de fleste vestlige lande er der kun udsigt til begrænset vækst i de kommende år. Danmark er ligeledes påvirket af den svage udvikling i verdensøkonomien, og både erhvervsog forbrugertilliden har været faldende. For Danmark ventes væksten i BNP at blive 1 pct. i 1, hvor vækstbidraget fra eksporten bliver beskedent som følge af svag eksportmarkedsvækst. Skønnet for BNP-væksten er nedjusteret med,8 pct.-point siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, august 11. I 13 ventes moderat vækst i BNP på 1, pct., jf. figur 1.1 og 1.. Figur 1.1 Forbrugertillid Figur 1. BNP-vækst Nettotal Nettotal Danmark Euroområdet USA (h.akse) Danmark Euroområdet USA Kilde: Ecowin, Danmarks Statistik, EU-kommisionens efterårsprognose, november 11 og egne beregninger. Konjunkturudsigterne er i øjeblikket præget af ekstraordinær stor usikkerhed. Håndteringen af den europæiske gældskrise og markedets tiltro til kriseinitiativerne er helt afgørende for, hvordan udviklingen kommer til at forløbe. I nærværende konjunkturvurdering er det lagt til grund, at der sker en vis normalisering af konjunkturudviklingen i anden halvdel af 1, og at den usikre stemning blandt investorer, husholdninger og virksomheder gradvist reduceres. Økonomisk Redegørelse December 11 7

10 Kapitel 1 Sammenfatning Forudsætningen herfor er, at gældskrisen inddæmmes gennem EU-initiativer og gennemførelsen af de aftalte finanspolitiske opstramninger i en række EU-lande. Der er allerede taget en række internationale initiativer med henblik på at begrænse gældskrisen og genskabe tilliden til den økonomiske politik, jf. afsnit 1.. Hensigten er at bryde den negative og til dels selvopfyldende spiral, hvor gældsproblemer forplanter sig til de finansielle markeder og blandt andet fører til stigende risikopræmier og strammere kreditgivning, der igen forringer vækstudsigterne og øger behovet for finanspolitiske stramninger i de mest gældsplagede lande. Hvis initiativerne ikke implementeres eller ikke virker efter hensigten, og situationen på de finansielle markeder forværres som følge af uløste statsgældsproblemer, er vækstudsigterne noget mere dystre. OECD har i deres seneste Economic Outlook opstillet et risikoscenarie for en sådan situation, hvor et fald i euroområdets BNP på i størrelsesordenen pct. om året i både 1 og 13 ikke er urealistisk. Dansk økonomi vil også blive ramt af et betydeligt tilbageslag i denne situation, om end ikke af samme størrelsesorden blandt andet som følge af en mindre konjunkturfølsom eksport og lavere risikopræmier, jf. afsnit 1.. I Danmark understøttes væksten i 1 af fremrykningen og igangsætningen af investeringer i kickstarten samt udbetalingen af efterlønsbidrag, som vil stimulere det private forbrug. Isoleret set skønnes kickstarten at løfte væksten med, pct.-point gennem øget investeringsaktivitet, mens vækstbidraget fra efterlønsudbetalingerne skønnes at være i størrelsesordenen ¼ pct.-point. En væsentlig del af væksten næste år skyldes således de initiativer, der er besluttet for at understøtte aktiviteten og beskæftigelsen i Danmark på både kortere og længere sigt. Under forudsætning af, at gældskrisen inddæmmes, forventes væksten i 13 at blive mere selvbærende, idet de største vækstbidrag vil komme fra det private forbrug, erhvervsinvesteringer og eksport. Væksten i BNP i 13 skønnes dog at blive forholdsvis begrænset på 1, pct. Fremrykningen af offentlige investeringer til 1 vil isoleret set reducere investeringsomfanget i 13, jf. figur 1.3. Herved bringes de offentlige investeringer i 13 ned på et mere normalt niveau set i et længere tidsperspektiv, jf. figur 1.. Hertil kommer stigende investeringsaktivitet i forbindelse med Femern-forbindelsen, Metroen og andre større infrastrukturprojekter, der registreres som private investeringer i nationalregnskabet og derfor ikke indregnes som en del af finanspolitikken. Investeringerne i baner, Metroen og Femern-bælt forbindelsen ventes at stige fra ca. mia. kr. i 1 til godt 1½ mia. kr. i 13, jf. Budgetoversigt 3, december Økonomisk Redegørelse December 11

11 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.3 Vækstbidrag til BNP Figur 1. Offentlige investeringer i pct. af BNP -point, -point, af BNP 3, af BNP 3, 1, 1,,, 1, 1,,,,, 1, 1,,, 1, 1, -, Offentlig efterspørgsel Eksport Indenlandsk privat efterspørgsel -,,, ,, Anm.: I kickstarten indgår såvel offentlige investeringer som renovering af almene boliger i regi af Landsbyggefonden samt energi- og infrastrukturinvesteringer foretaget af private aktører, jf. boks 1. i afsnit 1.3. Kilde: Egne beregninger. Beskæftigelsen ventes at falde med knap. personer i 1. De forværrede internationale konjunkturudsigter trækker beskæftigelsen ned, mens lave renter og finanspolitikken omvendt understøtter beskæftigelsen. Beskæftigelsesvirkningen af kickstarten skønnes til 9. personer i 1. For 13 ventes en stigning i beskæftigelsen på. personer, mens kickstarten dette år forventes at bidrage med 1. personer. Kickstarten holder dermed hånden under beskæftigelsen i både 1 og 13, jf. figur 1.. Investeringerne i kickstarten kan sammen med en tilbagevendende tillid til de europæiske økonomier og på de finansielle markeder understøtte en gradvis, svag vækst i den private beskæftigelse fra starten af 13. Bruttoledigheden ventes at toppe i andet halvår af 1 på omkring 17. personer for derefter at aftage i 13 med baggrund i den stigende beskæftigelse i løbet af året samt virkningen af dagpengereformen. Ved udgangen af 13 ventes bruttoledigheden omtrent at være tilbage på samme niveau som ved udgangen af 11, jf. figur 1.6. Økonomisk Redegørelse December 11 9

12 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1. Beskæftigelsen Figur 1.6 Bruttoledighed 1. personer 1. personer personer 1. personer Med kickstart Uden kickstart December 11 August 11 Kilde: ADAM og egne beregninger. I lyset af de svage konjunkturer og lempelsen af den økonomiske politik skønnes underskuddet på de offentlige finanser at stige til godt 1 mia. kr. næste år svarende til ½ pct. af BNP mod pct. i 11. Den ventede aktivitetsfremgang i 13 og et mindre offentligt investeringsomfang bidrager sammen med bortfaldet af efterlønsudbetalingen i 1 og et mere normalt provenu fra blandt andet selskabsskat og pensionsafkastskat til, at det offentlige underskud forventes reduceret betydeligt til ca. 8 mia. kr. i 13 svarende til,6 pct. af BNP. Dermed vil Danmark igen være under grænsen på 3 pct. i Stabilitets- og Vækstpagten. Det strukturelle offentlige underskud skønnes at blive nedbragt fra ca. 1½ pct. af BNP i 1 til balance i 13, hvilket også er på linje med EU-henstillingen. Danmark har et relativt godt finanspolitisk udgangspunkt i forhold til andre EU-lande. Den offentlige nettogæld er tæt på nul, og ØMU-gælden vil selv med en mindre stigning i prognoseperioden til pct. i 13 stadig være et godt stykke under Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 6 pct. af BNP. Der er tillige meget betydelige overskud på betalingsbalancen og nettofordringer over for udlandet, og valutareserven er steget til over pct. af BNP. Den økonomiske politik er lagt an på en reformdagsorden, der skal sikre holdbarhed og troværdighed af de offentlige finanser. Tilliden til dansk finanspolitik betyder, at danske statsobligationer i øjeblikket betragtes som et sikkert aktiv. Ratingbureauerne har også stabile forventninger til Danmarks kreditværdighed, som er på det højeste (AAA) niveau. 1 Økonomisk Redegørelse December 11

13 Kapitel 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Udvalgte nøgletal Realvækst, pct. Privat forbrug 1,9 -,8,8, Offentligt forbrug,3 -,1,6,3 Offentlige investeringer 8, 6,6 13,9-3,6 Boliginvesteringer -7, 9,9 1, 3, Erhvervsinvesteringer -,6 -,1,6 6,6 Lagerinvesteringer (pct. af BNP) 1,,,, Eksport af varer og tjenester 3, 7,1 1,9 3, Import af varer og tjenester 3,,7, 3, Bruttonationalprodukt (BNP) 1,3 1, 1, 1, Niveau, pct. af BNP Offentlig saldo -,7 -, -, -,6 Betalingsbalancen,,9,3,1 Niveau, 1 personer Bruttoledighed Nettoledighed Beskæftigelse Arbejdsstyrke Stigning, pct. Huspriser (enfamiliehuse),7 -,3 -,3 1,9 Forbrugerprisindeks,3,8 1,9 1,6 Timefortjeneste i privat sektor (strukturstatistik),7,3,1,3 Det er helt afgørende at fastholde tilliden til finanspolitikken. Den aktuelle gældskrise illustrerer tydeligt, at markedet hurtigt kan forlange højere risikopræmier, også i lande som umiddelbart anses for at have sunde offentlige finanser. I forhold til Tyskland oplever en række lande således et stigende rentespænd på statsobligationer. Renterne på danske statsobligationer er derimod faldet mere end renterne i Tyskland og ligger aktuelt marginalt under de tyske renter, jf. figur 1.7 og figur 1.8. Økonomisk Redegørelse December 11 11

14 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.7 Rentespænd til Tyskland på 1-årige statsobligationer for lande med lille rentespænd Figur 1.8 Rentespænd til Tyskland på 1-årige statsobligationer for en række gældsplagede lande -point -point -point -point,, 3 3 1, 1, 3 3 1,,, 1,,, , -, -1, -1, Danmark Østrig Holland Frankrig Sverige Spanien Grækenland Portugal Italien Irland Kilde: Ecowin. 1. Håndtering af gældskrise Den europæiske gældskrise har især ramt lande med usunde offentlige finanser og utilstrækkelige konsoliderings- og reformplaner. Finanskrisen i 8/9 og den efterfølgende økonomiske krise førte til lav aktivitet og en forværring af de offentlige finanser i de fleste lande. For en række eurolande, der i forvejen havde betydelige underskud og høj gæld, har udviklingen ført til faldende finanspolitisk troværdighed og dermed stigende renter på statsgælden, som har forstærket de pågældende landes problemer. Stort set alle EU-lande har for store underskud i henhold til EU-traktaten og har fået henstillinger om at nedbringe underskuddet. Mange EU-lande står samtidig med en meget stor gæld, som ligeledes overstiger EU-traktatens krav. Også USA har problemer med store underskud og høj gæld og skal finde besparelser på budgettet, jf. figur 1.9 og 1.1. Siden 1 er renterne på statsobligationer steget markant i de mest gældsplagede lande, hvilket afspejler stigende risikopræmier på statsobligationer, som skal kompensere for den øgede risiko for tab. Ud over at øge renteudgifterne og dermed forstærke risikoen for, at landene ikke kan finansiere gælden, har det også forringet bankernes solvens. Det skyldes faldet i markedsværdien af statsobligationerne, som bankerne blandt andet holder som led i deres likviditetsberedskab. Bankerne har derfor behov for at styrke deres solvens, hvilket øger risikoen for, at bankerne mindsker deres udlån. Udlånsundersøgelser peger på, at banker i euroområdet og også i Danmark allerede har strammet kreditgivningen. Den strammere kreditgivning kan bidrage til yderligere reduktion af den økonomiske aktivitet og dermed til at forlænge den økonomiske krise. 1 Økonomisk Redegørelse December 11

15 Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 Offentlig saldo, EU-landene og USA Figur 1.1 Offentlig bruttogæld, EU-landene og USA af BNP pct. grænsen i Stabilitets- og Vækstpagten IRL USA UK GRC CYP ESP FRA SVK PRT SVN POL LTU ROU EU NLD DK EA17 LVA CZE ITA BEL AUT MLT BGR DEU FIN LUX SWE EST HUN af BNP af BNP pct. grænsen i EU-traktaten EST BGR LUX ROU SWE LTU CZE DK SVK LVA SVN FIN POL NLD CYP ESP MLT AUT HUN DEU EU7 UK FRA EA17 BEL USA PRT IRL ITA GRC af BNP Kilde: EU-Kommissionens efterårsprognose, november 11. På den baggrund, og for at afhjælpe bankernes finansieringssituation, har ECB i stigende grad stillet ekstraordinære likviditetsinstrumenter til rådighed for bankerne og har sammen med centralbankerne i USA, UK, Schweiz, Japan og Canada iværksat et system af forstærkede gensidige aftaler, der giver bankerne adgang til likviditet i enhver af disse landes valutaer, herunder særligt dollar. Den 8. december forlængede ECB løbetiderne på de langfristede markedsoperationer til tre år og udvidede de aktiver, der accepteres som sikkerhed. ECB nedsatte desuden styringsrenten fra 1, pct. til 1 pct. Danmarks Nationalbank nedsatte samme dag udlånsrenten med, pct.-point til,8 pct., og indførte samtidig mulighed for at optage lån med 3 års løbetid med henblik på midlertidigt at øge penge- og realkreditinstitutternes adgang til længere finansiering. Nationalbanken har nedsat udlånsrenten med yderligere,1 pct.-point til,7 pct. den 1. december. Der er gennemført en række initiativer for at inddæmme krisen, og der arbejdes i øjeblikket på at udbygge disse, så gældskrisen ikke eskalerer og sætter den europæiske økonomi og banksektor under yderligere pres. Håndteringen af gældskrisen består dels af initiativer, der skal styrke tilliden til finanspolitikken på kort og længere sigt, dels af initiativer rettet mod finansiel stabilitet. De europæiske kriseinitiativer er nærmere beskrevet i boks 1.1. På Det Europæiske Råd den 9. december 11 nåede eurolandene til enighed om en række tiltag til styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union. Den nye aftale ( fiscal compact ) er et instrument, der har til formål at styrke den finanspolitiske disciplin og sikre troværdigheden af Stabilitets- og Vækstpagten ved at forpligte eurolandene til de nødvendige tilpasninger, når Pagtens bestemmelser overtrædes. De styrkede regler for euro-zonen kan sætte en ny standard for, hvilke nationale finanspolitiske rammer, der anses for nødvendige for at sikre en troværdig og sund økonomisk politik. Dele af aftalen vil også være åben for deltagelse af lande, der ikke har euroen som valuta. Gennemførelsen af aftalen vil styrke troværdigheden af den økonomiske politik i de deltagende lande og kan dermed nedbringe risikopræmierne på en række europæiske statsobligationer. Økonomisk Redegørelse December 11 13

16 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 Europæiske tiltag til håndtering af gældskrisen I lyset af eskaleringen af gældskrisen siden sommeren 11 har EU-landene løbende styrket deres forpligtigelser til at gennemføre finanspolitiske konsolideringer og økonomiske reformer, herunder særligt stramninger og reformer i de mest udsatte lande. På grund af den fortsatte usikkerhed om gældskrisen blev der på EU7- og eurotopmøderne den 3. og 6. oktober vedtaget en række væsentlige tiltag for at løse gældskrisen, herunder en plan for bankrekapitaliseringer, en styrkelse af eurolandenes sikkerhedsnet, EFSF, nedskrivning af den græske gæld samt en yderligere styrkelse af det økonomiske samarbejde: EU7-tiltagene omfattede på baggrund af en opgørelse af bankernes beholdninger af statsobligationer til markedsværdi og et kernekapitalskrav på 9 pct. beslutninger om rekapitaliseringer på op til 11 mia. euro via de private markeder eller om nødvendigt via statslige rekapitaliseringer (for eurolande evt. via EFSF). Eurolandene annoncerede en styrkelse af deres lånemekanisme, EFSF, hvor der gives mulighed for at bruge EFSF-ressourcer enten som delvis forsikring til investorer, der køber statsobligationer fra udsatte lande, eller som indskud i særlige investeringsfonde, som sammen med andre investorer skal foretage opkøb af statsobligationer. EFSF-ressourcerne skal således kunne tage det første tab for private investorer på obligationer fra udsatte lande, og de private investorer gives dermed øgede incitamenter til at investere heri. For så vidt angår Grækenland blev eurolandene enige om en ny model for obligationsombytning, hvor de private kreditorers beholdning af græske statsobligationer ombyttes til nye obligationer med lavere rente og længere løbetid. På baggrund af forhandlinger med bankerne blev der på eurotopmødet konkluderet, at der på frivillig basis sikres en ordning, hvor den nominelle værdi af udestående græsk obligationsgæld halveres, hvilket vil indebære, at den græske ØMU-gæld vil nå 1 pct. af BNP i. På den baggrund justeres størrelsen på det samlede nye låneprogram til Grækenland for perioden frem til 1, som nu skønnes at ville udgøre 13 mia. euro frem for de hidtidige 19 mia. euro. Heraf reserveres 3 mia. euro som incitamenter til den omtalte obligationsombytning, og samtidig forpligter Grækenland sig desuden til at bruge 1 mia. euro fra sit privatiseringsprogram til at betale af på sin gæld til EFSF for at styrke EFSF s udlånskapacitet. Senest har eurogruppen godkendt næste græske låneudbetaling på i alt 8 mia. euro. I forhold til det økonomiske samarbejde i EU har landene vedtaget den endelige reformaftale ( sixpacken ) om et styrket samarbejde, herunder bl.a. stærkere regler og sanktioner i Stabilitets- og Vækstpagten samt et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer, som skal implementeres fra 1. Eurolandene er desuden blevet enige om en yderligere styrkelse af eurosamarbejdet i form af forpligtigelser til at indføre budgetbalanceregler, at basere finanslove på uafhængige prognoser, at konsultere hinanden før vedtagelse af større økonomiske tiltag samt generelt at efterleve anbefalinger fra EU. Derudover blev man enige om, dels at give Kommissionen og eurogruppen mulighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale finanslov for de eurolande, som er i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, dels at give mulighed for øget overvågning af lande med et låneprogram, hvis programimplementeringen skrider. Derudover var der enighed om at afholde regelmæssige eurotopmøder. Kommissionen har den 3. november fremlagt to forordningsforslag, der skal udmønte de seneste topmødebeslutninger om styrket koordination af finanspolitik mv. 1 Økonomisk Redegørelse December 11

17 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1.1 (fortsat) På Det Europæiske Råd (DER) den 9. december nåede eurolandene til enighed om en række tiltag, der skal styrke den Økonomiske og Monetære Union gennem stærkere finanspolitiske regler og koordination af den økonomiske politik. Nogle af disse tiltag vil skulle gennemføres gennem en ny international aftale, som også vil være åben for deltagelse af lande, der ikke har euroen som valuta. De centrale elementer på DERmødet den 9. december var styrkede finanspolitiske regler ( fiscal compact ) bestående af: krav om, at deltagende lande indskriver en regel om balance på de offentlige budgetter i national lovgivning på forfatningsniveau eller tilsvarende samt en automatisk korrektionsmekanisme, som træder i kraft ved evt. afvigelser fra reglen. Reglen anses for overholdt hvis, som udgangspunkt, det strukturelle underskud ikke overstiger ½ pct. af BNP, for eurolandene større automatik vedrørende beslutninger - særligt om sanktioner - i Stabilitets- og Vækstpagtens procedure for uforholdsmæssigt store underskud (3 pct. reglen), at lande i underskudsproceduren skal fremlægge detaljerede planer for strukturreformer og budgetplaner, der skal sikre en holdbar nedbringelse af underskuddet, en hurtig behandling af Kommissionens forslag af 3. november om styrket budgetopfølgning og styrket overvågning for eurolande, samt en forhåndsindberetning af landenes planer om offentlig gældsudstedelse, mv. Der var på mødet desuden enighed om en mere effektiv eurolånemekanisme, ESM, som fremrykkes til juli 1, og der sikres en effektiv udlånskapacitet på mia. euro for EFSF og ESM tilsammen. Muligheden for at foretage gældsomstrukturering, der indebærer nedskrivning af de private investorers tilgodehavender som led i lån fra ESM begrænses til, hvad der følger af gældende IMF-praksis. ESM lån skal kunne besluttes med 8 pct. af eurolandenes vægtede stemmer i stedet for enstemmighed som hidtil. Endelig var der enighed om, at eurolandene og andre EU-lande sigter efter at levere yderligere mia. euro til IMF s ressourcer i form af bilaterale lån, mens der også opfordres til parallelle bidrag til IMF fra resten af verden. 1.3 De offentlige finanser og udfordringer for finanspolitikken i Danmark Det helt centrale krav til finanspolitikken er at fastholde en troværdig og ansvarlig linje, som understøtter fortsat tillid til dansk økonomi. Med den betydelige usikkerhed, der præger såvel finansmarkeder som den økonomiske udvikling, er tillid til finanspolitikken afgørende for at undgå rentestigninger. Dansk økonomi er yderst rentefølsom, og fortsat lave renter understøtter boligmarked, privatforbrug og investeringer og derigennem beskæftigelsen og det finansielle system. Finanspolitikken er planlagt, så den holder hånden under aktivitet og beskæftigelse i 1 samtidig med, at det strukturelle underskud nedbringes fra 1 til 13 i overensstemmelse med EU-henstillingen. Med gennemførelsen af kickstarten og tilbagebetaling af efterlønsbidrag samt finansloven for 1 tilgodeses hensynet til den økonomiske aktivitet samtidig med, at finanspolitikkens tro- Økonomisk Redegørelse December 11 1

18 Kapitel 1 Sammenfatning værdighed fastholdes og udbygges. Det sker dels ved kickstartens karakter af fremrykning af offentlige investeringer og dels ved gennemførelsen af tilbagetrækningsreformen. Dermed er Danmark et af de få lande, hvor finanspolitikken bidrager til at understøtte aktivitetsvæksten i 1. For euroområdet under ét planlægges finanspolitiske stramninger, der forbedrer den strukturelle saldo med op mod 1½ pct. af BNP i 1, mens fx Sverige og Tyskland planlægger nogenlunde neutral finanspolitik, idet de to landes strukturelle saldo ifølge OECDs skøn styrkes med godt ¼ pct. af BNP i 1, jf. figur For eurolandene under ét har finanspolitisk konsolidering bidraget til en reduktion i det gennemsnitlige underskud siden 9, men det har ikke været tilstrækkeligt til at forhindre en stigning i det allerede høje gældsniveau. For Danmarks vedkommende nedbringes det faktiske underskud først fra 1 til 13. ØMU-gældskvoten er omtrent stabil på et niveau, der er omtrent halvt så højt som for Tyskland og euroområdet under ét, jf. figur 1.1. Figur 1.11 Strukturel saldo i Danmark, Tyskland, Sverige og euroområdet, 1-13 Figur 1.1 Forventet udvikling i ØMU-gælden i Danmark, Tyskland, Sverige og euroområdet af BNP af BNP af BNP af BNP SWE DEU Euroområdet DNK SWE DEU DNK Euroområdet Anm.: Finansministeriets skøn for strukturel saldo for Danmark og OECD s skøn for Underlying fiscal balance for de øvrige lande. Kilde: OECD Economic Outlook, 9, nov. 11. Anm.: Finansministeriets skøn for Danmark og EU-Kommissionens skøn for gæld i de øvrige lande. Kilde: EU-Kommissionen og egne skøn for Danmark. For 1 ventes et faktisk underskud på ½ pct. af BNP eller godt 1 mia. kr. Det store underskud skal bl.a. ses i lyset af de svage konjunkturer og et lavt provenu fra pensionsafkastskatten (der kan svinge meget fra år til år). Dertil kommer, at udbetalingen af efterlønsbidrag forudsættes at medføre en engangssvækkelse af finanserne på ca. 1 pct. af BNP i 1. I 13 ventes underskuddet reduceret til knap mia. kr. og dermed,6 pct. af BNP. Det opfylder således EU-henstillingens krav om, at det faktiske underskud skal være lavere end 3 pct. af BNP. Halveringen af underskuddet fra 1 til 13 skal ses i sammenhæng med bortfald af efterlønsudbetalingen, en skønnet forbedring af konjunkturerne samt et mere normalt provenu fra pensionsafkastskatten. Dertil kommer, at den planlagte finanspolitik bidrager til, at den strukturelle saldo forbedres med ca. 1 pct. af BNP fra 1 til 13, jf. figur Økonomisk Redegørelse December 11

19 Kapitel 1 Sammenfatning Udviklingen på den offentlige saldo indebærer, at den offentlige nettogæld skønnes at stige fra aktuelt knap 3 pct. af BNP til 1½ pct. af BNP ved udgangen af 13, hvilket fortsat er moderat i et historisk perspektiv. Det er den offentlige nettogæld, der er afgørende for den offentlige sektors solvens og finanspolitikkens holdbarhed. Idet der blandt andet trækkes på statens store indestående i Nationalbanken, skønnes ØMU-gælden at være nogenlunde stabil på ca. pct. af BNP i 11-13, hvilket er noget under EU-grænsen på 6 pct. af BNP, jf. figur 1.1. Figur 1.13 Figur 1.1 Faktisk og strukturel saldo ØMU-gæld og nettogæld af BNP af af BNP af BNP Offentlig saldo Strukturel saldo Efterlønsudbetaling Nettogæld ØMU-gæld Anm.: Der er redegjort nærmere for skønnet for efterlønsudbetalingerne i 1 i boks 3.1. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Det beregnede strukturelle underskud reduceres fra 1½ pct. af BNP i 1 til ca.,8 pct. af BNP i 11. Den strukturelle saldo skønnes med den planlagte finanspolitik mv. forbedret til omtrent balance i 13. Målt over perioden fra 1 til 13 er der således en forbedring af den strukturelle offentlige saldo på 1, pct. af BNP, hvilket er på linje med henstillingen fra EU, jf. boks 1.. Økonomisk Redegørelse December 11 17

20 Kapitel 1 Sammenfatning Boks 1. Overholdelse af EU-henstillingens krav til forbedring af struktursaldoen frem mod 13 I henhold til EU-henstillingen skal Danmark forbedre den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP i og nedbringe det faktiske offentlige underskud til under 3 pct. af BNP i 13. På baggrund af vurderingen af konjunkturudsigterne og de offentlige finanser, herunder finansloven for 1, vurderes finanspolitikken at indfri hovedkravene i EU-henstillingen. Det strukturelle underskud skønnes at blive nedbragt fra ca. 1½ pct. af BNP i 1 til balance i 13. Navnlig som følge af lavere udgifter i Danmarks Statistiks novemberopgørelse af de offentlige finanser er skønnet for den strukturelle saldo løftet med, pct. af BNP i 1 i forhold til augustvurderingen. Den strukturelle forbedring i 1 slår til en vis grad igennem i de følgende år. Endvidere er de strukturelle nettorenteudgifter lavere end tidligere ventet frem mod 13, bl.a. som følge af de lave statsgældsrenter. Konsolideringen af de offentlige finanser i afspejler forbedringer af struktursaldoen i 11 og 13, mens der inkl. kickstarten og aftagende strukturelle Nordsøprovenuer mv. skønnes en mindre svækkelse i 1 på ca.,1 pct.-point. Det er det samme som ved fremlæggelsen af finansloven for 1. Den strukturelle saldo forbedres med knap 1 pct. af BNP fra 1 til 13, herunder fordi de offentlige investeringer i kickstarten primært vedrører 1 og således bortfalder i 13. Underskuddet på den faktiske saldo skønnes til ca.,6 pct. af BNP i 13. Det er under de 3 pct. af BNP, som kræves i henhold til Stabilitets- og Vækstpagten. Figur a. Faktisk og strukturel saldo, Faktisk saldo -,7 -, -, -,6 Strukturel saldo -1, -,8 -,9, Kilde: Egne skøn og beregninger. Den lave gæld og den løbende gennemførelse af økonomiske reformer inden for rammerne af de mellemfristede finanspolitiske planer bidrager til en betydelig troværdighed om finanspolitikken i Danmark. Den høje troværdighed bidrager til, at Danmark under statsgældskrisen har været betragtet som en sikker havn af finansielle investorer. Renten på 1-årige danske statsobligationer har de seneste uger været på niveau med eller under Tysklands, og kapital er strømmet til Danmark. Ratingbureauerne vurderer, at Danmark er i kategorien med den højeste kreditværdighed (AAA), og udsigten for den danske kreditvurdering er stabil. For at fastholde den internationale tillid til, at Danmark gennemfører de nødvendige skridt til at genoprette balance på de offentlige finanser, er der opstillet klare mellemfristede mål for finanspolitikken. Samtidig har Danmark i højere grad end de fleste andre lande besluttet de konkrete tiltag, der skal bidrage til at opnå strukturel balance. 18 Økonomisk Redegørelse December 11

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December Økonomisk Redegørelse December I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Økonomisk Redegørelse Maj 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 Økonomisk Redegørelse August 1 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 26

KonjunkturNYT - uge 26 KonjunkturNYT - uge 6 3. juni 7. juni 14 Danmark Lille underskud på de offentlige finanser i 1. kvartal 14 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i juni Stigende huspriser i 1. kvartal Ny prognose

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 22

KonjunkturNYT - uge 22 KonjunkturNYT - uge. maj 8. maj 1 Danmark Fremgang i dansk økonomi i 1. kvartal 1 Blandede signaler fra konjunkturindikatorerne i maj Penge- og realkreditinstitutternes udlån er omtrent uændret siden årsskiftet

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 Økonomisk Redegørelse Maj 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 41

KonjunkturNYT - uge 41 KonjunkturNYT - uge 8. oktober. oktober Danmark Stigning i eksporten i august Overskud på betalingsbalancen i august IMF nedjusterer skøn for den globale vækst Stigning i både husholdningernes og erhvervenes

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. August 2010

Økonomisk Redegørelse. August 2010 Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August Økonomisk Redegørelse August I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 Økonomisk Redegørelse December 13 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top

Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Danmarks offentlige finanser stadig helt i top Analysen viser, at Danmark målt på de offentlige finanser og ikke mindst den finanspolitiske holdbarhed ligger helt i top blandt sammenlignelige lande. Målt

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse. Maj 2015. Økonomisk Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 Økonomisk Økonomisk Redegørelse Maj 15 Maj 15 Økonomisk Redegørelse Maj 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse Maj 15 I tabeller kan afrunding

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2014

Konvergensprogram. Danmark 2014 Konvergensprogram Danmark 2014 April 2014 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 5 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 Økonomisk Redegørelse August 15 51 TRYK SA G 57 Økonomisk Redegørelse August 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer

Læs mere

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014

Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014 9. juni 2013. Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 Økonomisk Redegørelse December 214 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING. I.1 Indledning KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Svag økonomisk udvikling i Danmark og euroområdet Den økonomiske situation i såvel Danmark som resten af Europa er præget af betydelig usikkerhed og den manglende

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 30

KonjunkturNYT - uge 30 KonjunkturNYT - uge 3 3. juli 7. juli Danmark Stigning i forbrugertilliden i juli Stigning i husholdningernes bilkøb i Stigning i antal nyregistrerede erhvervskøretøjer i Pengeinstitutterne fortsat tilbageholdende

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd

Reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 Reformpakken 22 - Kontant sikring af Danmarks velfærd April 211 I tabeller kan

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning Finansiel krise giver økonomisk tilbageslag Gunstigt udgangspunkt i Danmark Den globale finansielle uro er forøget markant de seneste måneder med voldsomme

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

Analyse: Rebalancering af Tyskland

Analyse: Rebalancering af Tyskland Analyse: Rebalancering af Tyskland 24. februar 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Analysen konkluderer, at talen om

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING

KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING KAPITEL I KONJUNKTURVURDERING I.1 Indledning International og dansk afmatning Udsigterne for den danske økonomi er blevet kraftigt forværrede igennem det seneste halve år. Usikkerheden omkring udviklingen

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel

Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Misligholdte lån i Danmark Nyt kapitel Den private gælds niveau og størrelsen af gældsopbygningen kan have betydning for den makroøkonomiske og finansielle stabilitet. Betydningen af gælden for den finansielle

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 13

KonjunkturNYT - uge 13 KonjunkturNYT - uge. marts 7. marts Danmark Stigende forbrugertillid i marts Stigende huspriser i. kvartal Lave energipriser holder stadig forbrugerpriserne nede i både Danmark og euroområdet Stigning

Læs mere

KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE. II.1 Indledning

KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE. II.1 Indledning KAPITEL II DEN EUROPÆISKE STATSGÆLDSKRISE II.1 Indledning Statsgældskrise i euroområdet Indsnævring af rentespænd og opbygning af ubalancer efter euroens indførelse Krisen ramte men var i første omgang

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa

Politisk handling kan skabe 2 millioner job i Europa International prognose September 1 Politisk handling kan skabe millioner job i Europa Udsigterne for europæisk økonomi er blevet forværret det sidste halve år. Nedjusteringerne gælder særligt væksten til

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 5

KonjunkturNYT - uge 5 KonjunkturNYT - uge. januar. januar Danmark Lille stigning i bruttoledigheden i december Lille stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i november Stigning i konjunkturbarometrene for industri og serviceerhvervene

Læs mere

Økonomisk Redegørelse

Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 14 www.oim.dk Økonomisk Redegørelse Maj 14 Økonomisk Redegørelse Maj 14 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 39

KonjunkturNYT - uge 39 KonjunkturNYT - uge 39 23. september 27. september 213 Danmark Bruttoledigheden faldt i august Stigende erhvervstillid i industri og service Stigende huspriser i 2. kvartal Det samlede udlån steg svagt

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Konvergensprogram. Danmark 2015

Konvergensprogram. Danmark 2015 Konvergensprogram Danmark 2015 Marts 2015 Indhold 1. Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020... 3 1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020... 3 1.2 Mål og strategi frem mod 2020... 6 2. Det samfundsøkonomiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 12

KonjunkturNYT - uge 12 KonjunkturNYT - uge 1 1. marts. marts 15 Danmark Firmaernes salg steg i januar efter fald i december Detailsalget faldt svagt i februar Producent- og importpriserne tiltog i februar Nationalbankens kvartalsoversigt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 19

KonjunkturNYT - uge 19 KonjunkturNYT - uge 19. maj 8. maj 1 Danmark Pæn stigning i industriproduktionen i marts Stigning i bilsalget i april Fortsat lav restanceprocent og uændret antal månedlige tvangsauktioner let af konkurser

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere