Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan"

Transkript

1 Ny vækst og styr på gælden Det Konservative Folkepartis 2020-plan 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Planen kort fortalt...4 Forudsætninger...6 Økonomisk oversigt...7 Finansieringskilder...9 Nye initiativer Bilag Bilag København september

3 Indledning Danmark har to store økonomiske udfordringer. Lav vækst og stigende gældsætning på grund af overforbrug. Hver for sig er de et problem, men når de kombineres, er de ødelæggende for et lands økonomi. Lav vækst giver mindre frihed Lav vækst gør os løbende fattigere. Vi rutsjer langsomt men sikkert ned ad listen over verdens mest velstående lande. Hvor vi for få år siden var i top 10, nærmer vi os nu en 20. plads. Udviklingen er ikke bare tal på et stykke papir. Konkret betyder den lave vækst, at risikoen for at f.eks. arbejdsløshed rammer din familie stiger, og at jeres økonomiske handlefrihed i det daglige falder. Og for os som samfund betyder det, at vi får stadig vanskeligere ved at finansiere de fælles goder som hospitaler, skoler og universiteter på samme niveau som vores nabolande. Vores service bliver ganske enkelt relativt dårligere. Det Konservative Folkeparti vil have vendt denne udvikling. Vi vil have væksten tilbage, og i denne plan giver vi vores bud på, hvordan det skal ske gennem målrettede skattelettelser og investeringer i forskning og uddannelse. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og dem der arbejder skal have mere ud af det. Samtidigt skal de danske virksomheder have langt bedre arbejdsforhold gennem lavere skatter, dygtigere medarbejdere og øget forskning. Gælden skal betales Danmarks statsgæld rundede i juli måned 500 mia. kr., og siden februar er den dagligt steget med mere end 400 mio. kr. i gennemsnit. Den stigende gæld skyldes ikke målrettede investeringer i øget vækst og innovation, men at vi løbende bruger flere penge, end vi har. Vi kører med massivt underskud på de offentlige finanser både frem mod og efter Og hvad værre er, regeringen har ikke fremlagt en plan for, hvordan statens finanser varigt kan balanceres og gælden tilbagebetales. Resultatet er, at vores generation smider regningen for vores overforbrug i børneværelset. Pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, og hvis vi ikke selv har modet til at træffe de nødvendige beslutninger, overlader vi problemet til vores børn og børnebørn. Det gør en ansvarlig familie ikke, og det skal vi heller ikke gøre som samfund. Det eneste ansvarlige er at rydde op efter sig selv. Derfor har vi i denne plan målrettet afsat midler til at betale af på gælden. Mere frihed til familierne Familien er og bliver byggestenen i samfundet, og den vil vi i Det Konservative Folkeparti prioritere. Derfor afsætter vi i denne plan over 17 mia. kr. om året i 2020 til at gøre de danske familiers forhold bedre. Målet for Det Konservative Folkeparti er at give den enkelte familie mere fleksibilitet og bedre økonomi til selv at bestemme over eget liv. Friheden skal tilbage til familierne. Vi kan få væksten tilbage og efterlade et stærkere og mere frit Danmark. Hvis vi vil. 3

4 Planen kort fortalt Gælden skal væk. Det Konservative Folkeparti afsætter målrettet midler til at afdrage på statsgælden, så vi ikke efterlader regningen i børneværelset. Hensyn til den demografiske udvikling. Det Konservative Folkeparti vil afsætte de nødvendige midler, så det nuværende serviceniveau også gælder i 2020, selvom vi bliver stadig flere ældre. Forskning og innovation skal drive Danmark frem. Derfor skal vi være mere ambitiøse og øge forskningsbevillingerne til 1,25 procent af BNP. Selskabsskatten sænkes til 15 procent og topskatten fjernes. Beskæftigelsesfradraget hæves med hvad der svarer til 6 mia. kr. årligt, så incitamentet til at arbejde bliver større. Grundskylden fastfryses, så den fremover kun stiger med inflationen Boligjobordningen gøres permanent og forbedres efter svensk model til også at omfatte service i hjemmet. Afgifter på 28 dagligvarer afskaffes. Desuden skal bl.a. afgiften på øl ned på tysk niveau. NOx-afgiften rulles tilbage, og reklameafgiften afskaffes. Arveafgiften fjernes. Der afsættes 1,5 milliard årligt til at styrke indsatsen for samfundets mest udsatte borgere blandt andet til akuthuse i København og Aarhus, for at narkomaner hurtigt kan komme i gang med behandling. Der afsættes 300 mio. kr. afsættes til ny uafhængig national naturfond. Den offentlige sektor er stor nok. Nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2020 giver i alt 22 mia. kr. til forbedring af konkurrenceevnen i den private sektor. Den offentlige sektor skal blive mere effektiv. Modernisering, flere kommunale opgaver udbudt i fri konkurrence og reduktion af sygefraværet kan frigøre i 12 mia. kr. frem mod I dag har offentlig ansatte langt flere sygedage end privatansatte, ligesom sygefraværet varierer med op til to uger. 4

5 En prioriteringskommission skal gennemgå de offentlige budgetter og anvise udgifter, som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. De besluttede besparelser skal gå ubeskåret til at øge forskningsaktiviteterne, så de kommer op på 1,25 % af BNP. Indsatsen for at få ledige i job er alt for dyr og ineffektiv i Danmark. Kommunerne skal i højere grad belønnes for at få folk i arbejde. En forenklet indsats, et mere effektivt refusionssystem og færre regler vil kunne reducere udgifterne til at få ledige i beskæftigelse med fem milliarder kroner. Efterlønnen skal helt væk. Et endeligt farvel til efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser med 8 mia. kr. og øge arbejdsudbuddet med personer. Afskaffelse af den grønne check. Den grønne check på 1300 kroner og den supplerende grønne check på 280 kroner afskaffes og erstattes af målrettede afgiftslettelser og et øget beskæftigelsesfradrag. Stop for fradrag for fagforeningskontingent. Hverken skatteyderne, statskassen eller samfundets svageste borgere skal betale for den faglige kamp på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsloftet genindføres, så det igen bedre kan betale sig at arbejde frem for at være på offentlig ydelse. Regeringens udlændingepolitiske lempelser, der forringer integrationsindsatsen, skal skrottes. Blandt andet skal Starthjælpen og 225-timers-reglen genindføres. Udviklingsbistanden fastlægges til 0,8 % af BNI. Ved at yde 0,8 % af BNI er vi fortsat blandt de fem lande i verden som yder mest. 5

6 Forudsætninger Denne plan tager udgangspunkt i regeringens 2020-plan Danmark i arbejde, samt de opnåede resultater i Vækstaftale DK. Estimaterne skal derfor ses som en udbygning til den allerede eksisterende plan for dansk økonomi og de seneste års indgåede aftaler. Der antages yderligere at være balance på den strukturelle saldo i 2020, hvilket er sikret med vedtagelsen af budgetloven. Denne kræver strukturel balance i 2020, samtidig med at Danmarks årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 % af BNP. Frem mod 2020 er det regeringens ambition at hæve arbejdsudbuddet med personer som følge af nye reformer. Regeringen estimerer, at dette vil bidrage med 0,5 % til væksten i BNP, hvilket suppleret med en produktivitetsvækst på mellem 0,6 % - 1,2 % vil betyde en årlig vækst i strukturelt BNP på 1,0 1,7 %. I indeværende regeringsperiode har regeringen i samarbejde med bl.a. Det Konservative Folkeparti løftet arbejdsudbuddet med , bl.a. som følge af den seneste skattereform. Man skal dog være opmærksom på, at andelen af beskæftigede ift. befolkningen som helhed stadig vil falde frem mod Derfor er det fortsat vigtigt at have fokus på det samlede arbejdsudbud, hvilket også har været tilfældet i denne plan. Denne plans samlede skattedel samt afskaffelsen af efterlønnen estimeres således at løfte arbejdsudbuddet med omkring personer. Dette vil bidrage signifikant til væksten og løfte antallet af beskæftigede. Grundlaget for de anførte estimater er som hovedregel svar på spørgsmål til ministerierne. Svarene er typisk opgjort på forskellige tidspunkter og med forskellige forudsætninger, hvilket naturligvis påvirker præcisionen af estimaterne. Der er så vidt muligt forsøgt taget højde for dette i beregninger og anførte estimater, der som udgangspunkt læner sig til den forsigtige side. I implementeringen af forslagene i denne plan vil der blive taget hensyn til den samlede, sociale balance. Således vil afskaffelsen af den grønne check til 4,1 mia. kr. først ske, når der er sket markante afgiftslempelser på dagligvarer til samlet 4 mia. kr. samt sket en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på i alt 6 mia. kr. Endvidere afsættes 1,5 mia. kr. til at give bedre målrettet hjælp til samfundets mest udsatte borgere på kontanthjælp og pension. Endelig så forbedres udsigten til varig beskæftigelse betydelig som følge af planens positive effekt på Danmarks konkurrenceevne. 1 CEPOS De Svenske arbejdsmarkedsreformer sammenlignet med Løkke- og Thorning-regeringerne, August

7 Økonomisk oversigt Finansieringskilder, mia. kr. Årligt provenu i : Nulvækst i det offentlige forbrug 22,0 2: Modernisering af den offentlige sektor 12,0 3: Prioriteringskommission 4,7 4: Reform af beskæftigelsesindsatsen 5,0 5: Efterlønnen afskaffes helt 8,0 6: Afskaffelse af den grønne check 4,1 7: Stop for fradrag for fagforeningskontingenter 0,6 1 8: Ramme til lempelse for erhvervslivet 0,9 9: Tilbagerulning af SRSF politik 4,9 9.1: Kontanthjælpsloft genindføres 0,1 9.2: Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles 0,9 9.3: Udviklingsbistanden fastfryses på 0,80 % af BNI 3,9 1 I alt 62,2 1) En afskaffelse af den grønne check og et stop for fradrag for fagforeningskontingenter vil ikke finde sted før danskerne kompenseres af et højere beskæftigelsesfradrag og mindre afgifter på dagligvarer. Se afsnittet om forudsætninger for detaljer. 7

8 Nye Initiativer, Mia. Kr. Årlig udgift i : Hensyn til den demografiske udvikling 11,3 11: Et dygtigere Danmark - øget forskning og innovation 4,7 12: Skattelettelser til borgere og erhvevsliv 23,1 12.1: Selskabsskat sænkes til 15 % 9,2 12.2: Topskatten fjernes 7,3 12.3: Højere beskæftigelsesfradrag 6, : NOx-afgiften rulles tilbage 0,3 12.5: Reklameafgiften afskaffes 0,3 13: Frihed til familierne - En hverdag der hænger sammen 17,4 13.1: Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet 2,5 13.2: Afskaffelse af afgifter på dagligvarer 2, : Lettelse af afgifter på grænsevarer 1, : Fastfrysning af grundskyld 6,7 13.5: Arveafgiften fjernes 4,2 14: Andre nye K-initiativer 2,5 14.1: Mere hjælp til udsatte borgere 1,5 14.2: National Naturplan 0,3 14.3: Flere ressourcer til politiet 0,4 14.4: Styrkelse af kulturen 0, : Udenrigstjenesten 0,1 14.6: Veteranindsats 0,05 15: Afbetaling af gæld 3,2 I alt 62,2 1) En afskaffelse af den grønne check og et stop for fradrag for fagforeningskontingenter vil ikke finde sted før danskerne kompenseres af et højere beskæftigelsesfradrag og mindre afgifter på dagligvarer. Se afsnittet om forudsætninger for detaljer. 8

9 Finansieringskilder 1: Nulvækst i det offentlige forbrug: Danmark har i dag en af verdens største offentlige sektorer og det ubestridt højeste skattetryk. De mange midler, der bindes i det offentlige, svækker erhvervslivets muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere og have et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Væksten i den offentlige sektor bør derfor bremses så den bliver relativt set mindre, og de kommende års vækst kanaliseres over i det private erhvervsliv, som er forudsætningen for vores fælles velstand. De opførte 22 mia. kr. er et estimat på besparelsen i år 2020 ved nulvækst fra og med 2014 frem til og med Denne besparelse er i forhold til det alternative vækstforløb på 0,64 % årligt i gennemsnit, som forudsat i Vækstaftale DK. De 22 mia. kr. er effekten ved total nulvækst uanset befolkningssammensætning. Bemærk, at der udelukkende er tale om nulvækst i det offentlige forbrug. Stigninger i lønninger og priser vil ikke blive berørt af dette stop, ligesom nulvækst heller ikke vedrører en fastfrysning af samfundsmæssigt rentable offentlige investeringer. Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 338, 3. juni AE Offentlig nulvækst er en besparelse på 22 mia. kr. og job, 6. juli : Modernisering af den offentlige sektor: Den offentlige sektor kan og skal løbende blive bedre og billigere til sit arbejde. Øget brug af moderne teknologi og bedre organisering af arbejdet er bare to af mange måder. Det er Det Konservative Folkepartis mål at frigøre 12 mia. kr. svarende til 2 % af det offentlige forbrug inden 2020 gennem effektiviseringer og moderniseringer. Flere analyser, her i blandt fra CEPOS og et arbejdspapir fra Produktivitetskommissionen, tyder på, at effektiviseringspotentialet i den offentlige sektor er betydeligt. Nedenfor følger en række konkrete effektiviseringsforslag, som Det Konservative Folkeparti støtter (de anførte forslag summer ikke til 12 mia. kr.): - Reduktion af sygefravær: Der kan potentielt spares op mod 4 mia. kr. i lønomkostninger, hvis det offentlige kan opnå et sygefravær på niveau med det private 2. Som et eksempel med sammenlignelige jobfunktioner finder en analyse fra CEPOS 3 et besparelsespotentiale på 1 mia. kr. ved at reducere fraværet i den kommunale ældrepleje til niveauet i den private ældrepleje. Et andet eksempel er de store forskelle i fravær blandt pædagogisk personale. I Ishøj er fraværet i gennemsnit på 19,5 arbejdsdage, mens det på Læsø kun er på 3,4 dage. En reduktion af sygefraværet hos kommunalt ansatte pædagoger til gennemsnittet i de 25 bedste kommuner vil betyde et besparelsespotentiale på ca. 440 mio. kr. per år. En sænkelse af fraværet til gennemsnittet blandt de fem bedste vil betyde endnu større besparelser på omkring 750 mio. kr. - Øgede effektiviseringskrav: Analyser fra CEPOS, KORA og Deloitte 4 tyder på et betydeligt potentiale, hvis kommunerne formår at lære af de bedste. 2 Der er forskel på karakteren af private og offentlige jobs, og provenuet på 4 mia. bør opfattes som en ambition for, hvad der er teoretisk muligt. 3 CEPOS Dobbelt så højt sygefravær i den kommunale ældrepleje som i den private, 26. april KORA Kommunale serviceniveauer og produktivitet, Deloitte (2009 a-e) Kortlægning og måling af administrative opgaver, CEPOS Kommunepotentiale. 9

10 - Konkurrenceudsættelse: Dansk Industri har dokumenteret, at mere konkurrenceudsættelse i kommunerne kan frigøre op mod 4 mia. kr. årligt 5. F.eks. kan områder som drift, vedligehold og renholdelse af grønne områder og veje med fordel udliciteres til private aktører i langt flere kommuner end i dag. For at få sat gang i udliciteringen skal de bindende måltal for, hvor meget kommunerne løbende skal konkurrenceudsætte, som regeringen har afskaffet, genindføres. 3: Prioriteringskommission til finansiering af øget forskning: Ud over de produktivitetsforbedringer, der sker som følge af nye teknologier og forbedrede arbejdsgange, findes der i dag udgifter i den offentlige sektor, som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. Samtidigt vil der, hvis vi igen skal have gang i væksten, være behov for massivt at opprioritere den offentlige erhvervsrettede indsats på forskningsområdet. Derfor skal der nedsættes en prioriteringskommission, som skal have til opgave at gennemgå de offentlige budgetter med en tættekam og finde forslag til områder som fremover bør nedprioriteres i forhold til en øget forskningsindsats. Kommissionen skal bestå af politikere fra kommuner, regioner, stat, eksperter fra forskningsverdenen og erhvervslivet og have som mål at anvise besparelser for min. 4,7 mia. kr. om året frem mod 2020 (svarende til 0,25 % af BNP i 2013). Pengene skal ubeskåret gå til at øge forskningsaktiviteterne, så de kommer op på i alt 1,25 % af BNP. 4: Reform af beskæftigelsesindsatsen: Danmark bruger betydeligt flere ressourcer på den aktive beskæftigelsesindsats end vores nabolande, og næsten tre gange så meget som gennemsnittet i OECD. Samtidigt er der intet der tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er bedre end indsatsen i vores nabolande til at få ledige i job. Derfor har vi sat et besparelsesmål på i alt 5 mia. kr. frem mod OECD 2010 Procent af BNP Merudgifter i DK (mia. kr.) Danmark 1,12% 0,00 Belgien 0,86% 4,73 Sverige 0,83% 5,28 Finland 0,78% 6,19 Tyskland 0,69% 7,83 OECD 0,38% 13,47 Anm. Andel er fra Priser er i 2012 kr. Kilde: OECD Employment Database & DST Søjlen til højre angiver, hvor meget Danmark kunne spare, hvis udgifterne til den aktive beskæftigelsespolitik svarede til andre sammenlignelige landes andele af BNP. Der kan altså f.eks. spares 5,28 mia. kr. årligt hvis vi som Sverige brugte 0,83 %, frem for 1,12 % af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats. Besparelsen kan bl.a. hentes ved forenklinger af indsatsen, færre regler og 5 Dansk Industri Kommunefakta: 10

11 proceskrav, samt et mere effektivt refusionssystem, hvor kommunerne i langt højere grad belønnes for at få folk i arbejde. 5: Efterlønnen afskaffes helt: Den nuværende aftale omkring efterløn hæver aldersgrænsen gradvist med ½ år hvert år fra 2014 til Selvom aftalen var et klart skridt i den rigtige retning ændrer det ikke på det grundlæggende forkerte i at betale raske og rørige mennesker for at stå uden for arbejdsmarkedet. Det Konservative Folkeparti ønsker derfor en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen under hensyn til, at danskerne så vidt muligt har tid til at indrette sig på det. Finansministeriet estimerer en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen til at forbedre de offentlige finanser med 11 mia. kr. i 2020, samtidig med at arbejdsudbuddet øges med personer. Finansministeriets model indebærer dog en meget hurtig og dermed uhensigtsmæssig udfasning af ordningen. Vi tager derfor i vores model udgangspunkt i den nuværende aftale om efterlønnen. Mod slutningen af perioden frem til 2020 vil vi accelerere udfasningen, så aldersgrænsen i 2018 og 2019 stiger ½ år hurtigere end planlagt, og i 2020 stiger den yderligere 1 år, så aldersgrænsen når 65 år. Dette bevirker, at muligheden for efterløn forkortes til 1½ år i 2020, mens den er gradvis længere i årene forinden, og maksimalt 4,5 år i Efter 2020 vil ordningen blive helt afskaffet. Denne model over udfasningen vil bevirke, at der er to færre årgange på efterløn i året Med et skøn på mennesker på efterløn i 2020 under den gamle ordning, vil den nye udfasning reducere dette antal til knap efterlønnere. Af de personer der ikke længere modtager efterløn, antages 20 % at komme på andre sociale ordninger, hvorved beskæftigelsesløftet i 2020 antageligt vil være omkring personer. Skønsmæssigt vil dette give anledning til et løft på den primære saldo på 8,75 mia. kr. i For at sikre at der er midler til at justere modellen fastsættes provenuet dog kun til 8 mia. kr. Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 276, 24. april : Afskaffelse af den grønne check: Det Konservative Folkeparti har som mål, at vi skal have et langt simplere skattesystem, hvor alle nemt og hurtigt kan udregne, hvad de skal betale i skat. Derfor ønsker vi at afskaffe den grønne check på 1300 kr. om året, og den supplerende grønne check på 280 kr. om året. Afskaffelsen vil både øge arbejdsudbuddet og skabe et mere enkelt, retfærdigt og gennemskueligt skattesystem. Desuden er en række af de afgifter, som den grønne check skulle kompensere, herunder fedtafgiften, blevet ophævet eller sænket. Afskaffelsen af den grønne check vil først ske, når der er sket markante afgiftslempelser på dagligvarer til samlet 4 mia. kr. samt sket en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på i alt 6 mia. kr. Endvidere afsættes der 1,5 mia. kr. til at give bedre målrettet hjælp til samfundets mest udsatte borgere på kontanthjælp og pension (se side 18). 7: Stop for fradrag for fagforeningskontingenter: Skatteyderne, statskassen og samfundets allersvageste bør ikke betale for den faglige kamp på arbejdsmarkedet. Det bør være et anliggende for den enkelte og for arbejdsmarkedets parter, og vi ønsker derfor at udfase fradraget. Fradraget er pt. fastfrosset på kr., 11

12 og gevinsten udvandes derfor med inflationen. Besparelsen ved at fjerne fradraget er estimeret til 1,3 mia. kr. i 2012 efter tilbageløb, mens de 0,6 mia.kr. er den varige provenuvirkning. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 162, 19. november : Ramme til lempelser for erhvervslivet: I forbindelse med Vækstaftale DK blev der afsat en udisponeret pulje på i alt 2 mia. kr. som er til rådighed fra 2017 til Det Konservative Folkeparti har tidligere meddelt, at pengene fra denne ramme skal bruges til en fjernelse af arveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder. Kilde: Vækstplan DK 9: Tilbagerulning af SRSF politik: Den nuværende regering har vedtaget en række ændringer, som trækker Danmark i den forkerte retning. Man har bl.a. fjernet kontanthjælpsloftet, så det for mange par på kontanthjælp reelt ikke kan betale sig at arbejde, og man har lempet udlændingereglerne, så integrationsindsatsen er blevet forringet og mulighederne for misbrug øget. Alle disse ændringer vil Det Konservative Folkeparti tilbagerulle. 9.1 Kontanthjælpsloft genindføres: For mange par på kontanthjælp vil der ikke være nogen økonomisk gevinst for den ene ved at tage et arbejde til en løn under kr. om måneden. Derfor skal kontanthjælpsloftet genindføres. Estimatet er under revidering. Der ventes svar på spørgsmål fra beskæftigelsesudvalget (spm. 352) fra den 15. maj Det vurderes ikke, at der vil forekomme væsentlige ændringer. Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 147, 17. januar Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles: Den tidligere regering indførte en række udlændinge- og arbejdsmarkedspolitiske stramninger, der skulle mindske tilstrømningen af flygtninge og gøre det mere økonomisk attraktivt for de, der fik opholdstilladelse, at integrere sig. Disse regler var reelt med til at fremme integrationen og sortere dem fra, der primært søgte asyl af økonomiske årsager. Denne post indeholder indtægter fra en tilbagerulning af regeringens udlændingepolitiske lempelser. Først og fremmest genindførelse af Starthjælpen og 225-timers reglen. Estimaterne er af ældre dato, og nye beregninger forventes i sammenhæng med spørgsmålet om kontanthjælpsloft. Ligeledes tilbagerulles regeringens "Øget fokus på udrejse - nye muligheder for asylansøgere" hvortil der var afsat 286 mio. kr. årligt fra Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 146 & 148, 17. januar Udviklingsbistanden fastlægges til 0,8 %: Regeringen har hævet udgifterne til udviklingsbistand med 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i Dette er ikke midler, som Det Konservative Folkeparti ønsker at afsætte permanent. De samlede 834 mio. kr. i stigninger vil derfor blive tilbagerullet. Frem mod 2020 fastsættes Danmarks udviklingsbistand årligt til 0,80 % af BNI i stedet for de 1 %, som er regeringens mål. Dette skal ses i sammenhæng med, at FN s mål om at yde 0,7 % af BNP i udviklingsbistand kun er opfyldt af 12

13 fem lande (2011), inkl. Danmark. Den gennemsnitlige indsats i OECD er på 0,37 % af BNI. Forskellen på 0,8 % og 1,0 % af BNI er i 2014-priser på knap 4 mia. kr. årligt. Kilde: OECD & Udenrigsministeriet (http://um.dk/da/danida/om-danida/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=1ec86ce1-84ba-4a7d-ab91- bface5a25d28 13

14 Nye initiativer 10: Hensyn til den demografiske udvikling: Danskerne lever længere, og antallet af ældre stiger. Det betyder øgede udgifter til bl.a. hospitaler og ældrepleje. Det Konservative Folkeparti ønsker et fortsat højt serviceniveau for vores ældre, og vi afsætter derfor de nødvendige midler hertil. Finansministeriet beregner det demografiske pres mekanisk. Det vil sige, at de indregner omkostningen ved én ekstra ældre eller én ekstra studerende som værende lig med den gennemsnitlige omkostning. Man må derfor formode, at de afsatte 11,3 mia. kr. er et forsigtigt estimat, da det offentlige burde kunne drage fordele af stordrift. I de fleste henseender må det forventes at én ekstra person bærer mindre end den gennemsnitlige omkostning. Endvidere antages det i beregningen, at udgifterne til politi, forsvar mv. vokser proportionalt med befolkningen, hvilket også må siges at være en yderst forsigtig antagelse. Når nulvæksten komplementeres af et demografisk hensyn på 11,3 mia. kr., så er der potentiale for fuld dækning af ændringerne i befolkningssammensætningen. Det betyder, at serviceniveauet per person i 2020 vil være nøjagtig som i dag eller bedre. Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 340, 341, 343 & 344, 3. juni : Et dygtigere Danmark øget forskning og innovation: Innovation og et højt vidensniveau er den vigtigste forudsætning for vores fælles velstand. I regeringens 2020-plan er det et mål, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre mindst 1 % af BNP. Det Konservative Folkeparti er mere ambitiøse og ønsker at investere yderligere i vækstfremmende initiativer. Fremover skal forskningsbevillingerne derfor udgøre 1,25 % af BNP. Dette vil betyde en merudgift på omkring 4,7 mia. kr. (2013 priser). Finansiering hertil findes vha. Prioriteringskommissionen. Der er i regeringens økonomiske politik, som denne plan bygger ovenpå, allerede afsat midler til reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Kilde: Budgetoversigt 2, : Skattelettelser til borgere og erhvervsliv: Danske borgere og virksomheder er tynget af meget høje direkte og indirekte skatter. Både i form af egne skatter og afgifter, men også det forhold, at de ekstremt høje personskatter presser lønningerne op i et niveau, der koster konkurrencekraft og dermed arbejdspladser. Samtidigt fratager det høje skattetryk købekraft og dermed handlefrihed fra danskerne og deres familier. Danskernes mulighed for at forme deres eget liv bliver ganske enkelt mindre. I forbindelse med knopskydningen af skattesystemet er der desuden opstået et voldsomt bureaukrati, hvor der i stor stil skal måles, vejes, mærkes og kontrolleres, uden at samfundet samlet set bliver rigere. Tværtimod trækker bureaukratiet vigtige ressourcer væk fra de dele af samfundet, der skaber væksten, og borgernes rettigheder kommer løbende under pres fra et stadigt mere aggressivt og nærgående skattevæsen. Det Konservative Folkeparti vil derfor sætte ind med en lang række skatte- og afgiftslempelser, der vil gøre det lettere og billigere at skabe vækst og arbejdspladser, og som derfor øger vores fælles velstand betragteligt. 14

15 Andel af BNP 50,0 Skattetrykket, ,0 40,0 35,0 30,0 25,0 Danmark Sverige Finland Norge Tyskland OECD Anm.: OECD gennemsnittet er fra 2010 Kilde: OECD Tax Statistics Danmark havde i 2011 OECD s højeste skattetryk, og regeringen forventer en yderligere stigning i 2013 til lige knap 50 %. Kilde: OECD & Økonomisk Redegørelse, Maj Selskabsskat sænkes til 15 %: En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effekt på væksten og produktiviteten, da det frigiver midler, som virksomhederne kan investeres i nye teknologier, maskiner og nye medarbejdere. CEPOS har tidligere beregnet, at en sænkelse af selskabsskatten med 3 procentpoint i gennemsnit ville øge produktiviteten og på sigt lønningerne med 0,8 %. Ud fra beregninger fra Skatteministeriet estimeres en sænkelse fra 22 % til 15 % at koste 8,1 mia. kr., under antagelse af en lineær sammenhæng mellem skattesats og provenueffekt. Beregningerne er fra udgangen af 2012, og udgiften i 2020 kan vise sig højere pga. virksomhedsskatteordningen. Af forsigtighedshensyn fremgår derfor en udgift i 2020 på 9,2 mia. kr. i tabellen. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 109, 5. november og Topskatten fjernes: Personer som yder en ekstra indsats skal ikke straffes tværtimod. Alene derfor bør topskatten afskaffes. Desuden er det økonomisk sund fornuft. En afskaffelse af topskatten er blandt de mest effektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, kan have en rimelig gevinst ud af indsatsen. De 7,3 mia. kr. er efter skattereformen i juni 2012, og efter tilbageløb og adfærd. Skatteministeriet skønner, at arbejdsudbuddet forøges med ca personer. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 81, 26. oktober : Højere beskæftigelsesfradrag: Alle danskere skal have mere ud af at arbejde. Derfor vil vi forhøje beskæftigelsesfradraget som kommer alle i beskæftigelse til gode. Et højere beskæftigelsesfradrag forbedrer desuden incitamentet til at arbejde og dermed arbejdsudbuddet, da det forøger forskellen mellem at være i arbejde og ikke være i arbejde. Vi har afsat 6 mia. kr. om året til at løfte fradraget. For 15

16 dette beløb vil man kunne hæve loftet med kr. og forhøje beregningsprocenten med 3,58 %. Efter tilbageløb og adfærd estimeres dette til en samlet udgift på 5,98 mia. kr. 12.4: NOx-afgiften rulles tilbage: Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, når produktion bare flytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter. Derfor afsættes der 300 mio. kr. til en afskaffelse af NOx-afgiften. En afskaffelse forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og vil have en positiv effekt på jobskabelsen i Danmark, som ifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer. Kilde: Dansk Metal (http://www.danskmetal.dk/nyheder%20og%20presse/nyheder/2011/november/nox%20afgift%20truer%20mindst%201300%20danske%20job.aspx) 12.5: Reklameafgiften afskaffes: Ligesom NOx-afgiften er her tale om en afgift til stor gene for erhvervslivet. Derfor afsættes der 300 mio. til at afskaffe afgiften på reklametryksager. Tilbudsaviserne er med til at skabe gennemsigtighed om priserne og holde konkurrencen oppe, ligesom det for nye virksomheder er en urimelig begrænsning på muligheden for at komme i kontakt med mulige kunder. 13: Frihed til Familierne: Den moderne familie har mange udgifter og er presset på tid. Vi vil gerne give de danske familier større frihed til at indrette sig som de vil og et økonomisk råderum, der giver plads til ordentlige fødevarer og mulighed for at købe praktisk hjælp i hjemmet. Her følger de økonomiske prioriteringer af Det Konservative Folkepartis familiepolitik Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet: For mange familier er ejerboligen den største investering i deres liv. I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne gøre det lidt lettere at vedligeholde investeringen samtidigt med, at vi gerne vil mere af det sorte arbejde til livs. Derfor gøres bolig-job ordningen permanent og fradraget øges til kr. årligt svarende til den svenske ordning. Estimatet på 2,5 mia. kr. bygger på svenske erfaringer og beregninger fra Dansk Erhverv og er antaget fastholdt nominelt frem til I vækstaftalen blev afsat 1,7 mia. kr. i 2014 til ordningen, så der er tale om en udvidelse. Alt andet lige må det forventes at mere sort arbejde bliver hvidt, hvilket vil gavne statskassen. Dette bidrager yderligere til usikkerheden omkring estimatet, men vil kun trække i retning af at mindske udgiften. Dansk Erhverv har estimeret servicedelen til at have et maks. provenutab på 411 mio. kr. i , mens at Dansk Byggeri vurderer håndværkerdelen til en samlet udgift på 1,6 mia. kr. Estimatet tager dermed hensyn til usikkerheden omkring efterspørgslen. Kilde: Dansk Byggeri og Dansk Erhverv Perspektiv. oktober 2011, nr Afskaffelse af afgifter på dagligvarer: Staten opkræver i dag afgifter på en lang række dagligvarer. F.eks. opkræves der årligt over 250 mio. kr. i afgifter alene på kaffe. Samtidigt er en række af afgifterne mildest talt kuriøse. Eksempelvis er der en afgift på 13,89 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 27,62 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kr. Vi afskaffer 28 afgifter på individuelle dagligvarer, som gør tilværelsen dyrere for danskerne og koster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomheder. Estimatet på 2,7 mia. er en mekanisk beregning på statens indtægter af de pågældende afgifter. Se bilag 1 for en oversigt over de 28 varer. Kilde: SKAT, Indtægtsliste

17 13.3: Lettelse af afgifter på grænsevarer: Selv om trafikken over grænsen efter billige øl og sodavand er taget af efter afgiftssænkelsen på sodavand i sommer, er trafikken stadig betydelig. Derfor skal den danske ølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grad er trækplasteret i grænsehandlen. Samtidigt er det et mål i sig selv for Det Konservative Folkeparti at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, så de danske familier ikke skal betale mere end nødvendigt. Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl er estimeret til 346 mio. kr. Dette inkluderer det direkte tab, tabet af moms på afgiften og tilbageløb i form af mindre grænsehandel. Samtidig skal afgiften på vin sænkes parallelt, både til gavn for forbrugeren og grænsehandlen, men også pga. internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket parallelt med afgiften på øl. En reduktion i afgiften på vin vil betyde et tab i indtægter på op mod 1 mia. kr. årligt. Kilde: Skats Indtægtsliste : Fastfrysning af grundskyld: Grundskylden er en stor og stigende belastning for mange boligejere, og den risikerer at rive tæppet væk under mange husejere i og omkring de store byer. Derfor er der behov for ro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller bliver stavnsbundet til deres bolig, fordi den falder i værdi på grund af øgede skatter. Grundskylden begrænses til kun at stige med inflationen. Dermed risikerer familierne ikke ubehagelige overraskelser i deres privatøkonomi. Regeringen regner allerede med indtægter fra en stigende grundskyld, så selvom skatten justeres med inflationen, vil statskassen stadig få færre indtægter end planlagt. En fastfrysning koster ca. 6,7 mia. 6 kr. efter tilbageløb og adfærd, hvis grundskylden begrænses til at stige med inflationen fra Arveafgift fjernes: Arveafgiften er en urimelig ekstra skat på økonomisk påpasselighed og det økonomiske bånd mellem generationer. Desuden suger den ekstra skat på virksomheder, der går i arv, livsnødvendig likviditet ud af mange virksomheder og koster innovation og arbejdspladser. Lempelsen af hele arveafgiften er estimeret til 4,2 mia. kr. i 2013 og 2,7 mia. kr. i 2012, efter tilbageløb og adfærd. I Vækstaftalen lempes den eksisterende henstandsordning, således at bo- eller gaveafgift kan indefryses på lempeligere vilkår. Der figurerer dog ingen provenuberegninger, og under alle omstændigheder vurderes betydningen at være minimal. I vækstaftalen er der afsat en pulje på 2 mia. kr., som nu indgår i oversigten som provenu. Afskaffelse af arveafgiften (boafgiften) ved generationsskifte af de familieejede virksomheder alene er udregnet af Skatteministeriet, som vurderer provenutabet til 1-1,5 mia. kr. årligt. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr.107 og nr. 350, af henholdsvis 5. november 2012 og 8, marts Vækstaftale DK. Danmarks Statistik. 14: Andre nye K-initiativer: I Det Konservative Folkeparti har vi en lang række områder, som vi ønsker at prioritere ekstraordinært. Vi vil bl.a. gøre mere for vores allersvageste og sikre flere ressourcer til politiet, kulturen og Danmarks tilstedeværelse på verdens eksportmarkeder. Der afsættes derfor en årlig ramme på 2,5 mia. kr. til nye konservative initiativer. Nedenfor følger en oversigt over de områder, vi bl.a. ønsker at prioritere. 6 Egne beregninger. 17

18 14.1: Mere hjælp til udsatte borgere: Selvom vi i dag bruger milliarder på sociale initiativer, kan vi alligevel se, at vore allersvageste borgere ofte lades i stikken. Det ønsker vi ikke. Et samfund måles bl.a. på dets evne til at tage vare på sine allersvageste borgere, og Det Konservative Folkeparti vil derfor prioritere en ekstra indsats mod samfundets allersvageste frem mod Der afsættes 1,5 mia. kr. årligt til styrkelse af indsatsen overfor udsatte borgere. Dette inkluderer bl.a. 120 mio. kr. til akuthuse i Aarhus og København hvor narkomaner kan få hjælp døgnet rundt, når de vil ud af deres misbrug, samt midler til at styrke og forbedre indsatsen overfor udsatte børn, hjemløse, mennesker med psykiske lidelser og fattige pensionister. 14.2: National Naturfond: Mangfoldigheden i vores natur er i tilbagegang. Det Konservative folkeparti ønsker at gøre en langt større indsats for at kunne bevare en ren og mangfoldig natur til gavn for kommende generationer. Der afsættes 300 mio. kr. årligt til basisfinansiering af en ny uafhængig national naturfond, efter anbefaling af Natur- og Landbrugskommissionen. Fonden skal bl.a. bruges til at gennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere nye naturområder og styrke indsatsen for større biologisk mangfoldighed. 14.3: Flere ressourcer til politiet: Politiet har i dag flere opgaver, end de kan løse. Derfor er det nødvendigt med en generel styrkelse af politiet, så de med sikkerhed både kan håndtere bandekonflikt, organiseret kriminalitet og de alt for mange indbrud. Der tilføres yderligere 400 mio. kr. årligt til at styrke politiets indsats mod bander og organiseret kriminalitet. 400 mio. kr. svarer til ca. 200 ekstra betjente på gaden. I 2012 har det Konservative Folkeparti desuden stillet beslutningsforslag om at hæve straffen for indbrud. Kilde: Retsudvalgets spørgsmål nr.677, 11.april 2012.Beslutningsforslag B86, samling : Styrkelse af kulturen: Det Konservative Folkeparti er stolte over vores danske rødder og kultur. Derfor afsætter vi midler til en kulturpakke, der skal fremtidssikre vores danske kulturarv og tilføre midler til vore store kulturinstitutioner. 50 mio. kr. af pakken skal bruges til at brande Danmark internationalt og sikre vores konkurrenceevne på kultur- og idrætsområdet. Et større kendskab til Danmark kan også tiltrække udenlandske kulturturister i højere grad end i dag. Vi vil derfor afsætte 150 mio. kr. til at styrke kulturens position i samfundet. 14.5: En styrket udenrigstjeneste: Den økonomiske vækst afhænger i høj grad af, hvor godt vi formår at koble os på verdens helt store vækstmarkeder. Derfor afsættes 100 mio. kr. ekstra til udenrigstjenesten. 50 mio. kr. skal gå målrettet til at forbedre erhvervsfremmeindsatsen og dermed styrke dansk eksport, og 50 mio. kr. skal gå til at øge den danske tilstedeværelse (ambassader mv.) på fremtidens vækstmarkeder i bl.a. Afrika. 14.6: Veteranindsats: I Det Konservative Folkeparti værdsætter vi den store indsats, danske veteraner har ydet rundt om i verdens brændpunkter. Desværre er mange veteraner kommet hjem med store sår på sjælen, som vi i dag ikke har formået at hjælpe godt nok. Derfor ønsker vi generelt at opprioritere veteran 18

19 Mia.Kr. indsatsen fremover. Der afsættes derfor 50 mio. kr. om året til øget anerkendelse af og hjælp til de danske veteraner. 15: Afbetaling af gæld: Alle generationer har en forpligtigelse til at rydde op efter sig selv. Man kan ikke bruge løs og efterlade regningen i børneværelset, fordi man ikke har det politiske mod til at prioritere. I dag er Danmarks statsgæld på godt 500 mia. kr. og siden februar i år er den steget med over 400 mio. kr. om dagen (se bilag 2 for en opgørelse over gælden). Det betyder, at hver dansker fra baby til olding skylder knap kr. væk, og der er i dag ingen plan for, hvordan og hvornår afbetalingen af denne gæld skal påbegyndes. Samtidig lever vi kun akkurat op til EU-henstillingen i 2014 pga. midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordningerne 7. Dette er ikke holdbart, og det udgør en særlig problemstilling når gældopbygningen ikke sker som følge af investeringer til gavn for de kommende generationer, eller bidrager til en varig produktivitetsfremgang. I stedet bruger regeringen bare løs og har udelukkende fokus på øget offentligt forbrug og endnu flere offentlig ansatte Udviklingen i statsgælden Kilde: Danmarks Nationalbank, DNSOSB Anm.: Beholdningstal er opgjort ultimo perioden. Januar Juli 2013 Det Konservative Folkeparti ønsker et brud med denne linje og denne tankegang. Vi er nødt til altid at have fokus på gældsafvikling, så afbetaling af gælden ikke bare er en tilfældig begivenhed i tilfælde af højkonjunktur. Den konservative 2020-plan er derfor i balance samtidigt med at vi afsætter målrettetede midler til at påbegynde afbetalingen af statsgælden samtidigt med, at vi sætter gang i væksten gennem massive skattelettelser og øgede investeringer i forskning og uddannelse. 7 Kilde: Finansministeriet - Budgetoversigt 2, August Uden de midlertidige indtægter ville underskuddet i 2014 blive 3,2 % af BNP, hvilket overstiger det maksimale niveau på 3,0 % af BNP, hvilket er hovedkravet i Danmarks EU-henstilling. 19

20 Konkret afsætter vi 3,2 mia. kr. til afbetaling af gælden i Dette tal tager udgangspunkt i den nuværende regerings vækstforudsigelser. Den konservative 2020-plan vurderes at give en højere vækst, hvorfor beløbet sandsynligvis bliver betydeligt højere. 20

Indholdsfortegnelse. Side 2

Indholdsfortegnelse. Side 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Økonomisk oversigt...5 Initiativer...6 1. Skattelettelser til borgere og erhvervsliv...6 1.1 Selskabsskatten sænkes til 15 procent...6 1.2 Topskatten fjernes...7 1.3

Læs mere

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015 En håndsrækning til danske familier Konservativt finanslovsudspil for 2015 23. september 2014 1 Finanslovsforslaget kort fortalt Danmark skal være et robust samfund, hvor danskerne kan være trygge ved

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt 24. februar 2015 J.nr. 14-5164320 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 241 af 4. december 2014

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Skatteudvalget L 197 Bilag 10 Offentligt. Folketingets skatteudvalg

Skatteudvalget L 197 Bilag 10 Offentligt. Folketingets skatteudvalg Skatteudvalget 2011-12 L 197 Bilag 10 Offentligt Folketingets skatteudvalg 29. august 2012 Kraftigt fald af øl- og læskedrikke i Danmark i 2012 Salget på hjemmemarkedet falder voldsomt Øl: -9,6 % i 1.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 372 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 372 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del foreløbigt svar på spørgsmål 372 Offentligt 13. maj 2016 J.nr. 16-0508355 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 372 af 19. april 2016 (alm.

Læs mere

De konservative og personskatten

De konservative og personskatten i:\oplæg-skat-mh-bm.doc Af Bent Madsen 25.maj 2000 og Martin Hornstrup De konservative og personskatten RESUMÉ De konservative vil fjerne mellemskatten og reducere topskatten, så ingen skal betale mere

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser

Balance på de offentlige finanser i 2020 uden VK s skattelettelser Balance på de offentlige finanser i uden VK s skattelettelser Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke

Læs mere

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK

Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK i:\marts-2001\venstre-03-01.doc Af Thomas V. Pedersen Marts 2001 RESUMÈ FUP OG FAKTA OM VENSTRES SKATTEPOLITIK Venstres skattepolitik bygger på et skattestop og nedbringelse af skatterne i takt med, at

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Afgifter på danske dagligvarer

Afgifter på danske dagligvarer Afgifter på danske dagligvarer DSK modtager ofte spørgsmål om afgifterne på danske dagligvarer, provenuet og om udviklingen over tid i de mest betydende afgifter. På den baggrund har vi indsamlet den aktuelle

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Aftale om finansloven for 2016

Aftale om finansloven for 2016 Aftale om finansloven for 2016 19. november 2015 Fakta om nye initiativer Styrket kernevelfærd: Markant løft af sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. og 1 mia. kr. yderligere til en værdig ældrepleje Hurtigere

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- 18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN

STORE FINANSPOLITISKE UDFORDRINGER EFTER KRISEN Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 19. oktober 9 En kraftig lempelse af finanspolitikken i 9 og 1 kombineret med et voldsomt konjunkturer udsigt til et tilbageslag har medført

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top

Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk vækst er bundprop i EU mens de offentlige finanser er i EUs top Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landene, i bakgear i 1. kvartal 211 og endt i en teknisk recession igen, dvs. et såkaldt dobbeltdyk.

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 Orientering Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2016 19. november 2015 Regeringen indgik torsdag den 19. november aftale om finansloven for 2016 med Dansk Folkeparti,

Læs mere

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE

LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE LAD OS GØRE VERDENS BEDSTE LAND ENDNU BEDRE Venstres reformer, før valget i 2011, har lagt grunden til 90 pct. af de samlede økonomiske effekter, som har sikret dansk økonomi. Og siden valget har Venstre

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Radikal Ungdoms 2025-plan

Radikal Ungdoms 2025-plan Radikal Ungdoms 2025-plan Venstre-regeringens 2025-plan er at betragte som en kortsigtet plan. Selvom den inden for skatteområdet har enkelte positive elementer, er planen som helhed ikke med til at give

Læs mere