Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny vækst og styr på gælden. Det Konservative Folkepartis 2020-plan"

Transkript

1 Ny vækst og styr på gælden Det Konservative Folkepartis 2020-plan 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Planen kort fortalt...4 Forudsætninger...6 Økonomisk oversigt...7 Finansieringskilder...9 Nye initiativer Bilag Bilag København september

3 Indledning Danmark har to store økonomiske udfordringer. Lav vækst og stigende gældsætning på grund af overforbrug. Hver for sig er de et problem, men når de kombineres, er de ødelæggende for et lands økonomi. Lav vækst giver mindre frihed Lav vækst gør os løbende fattigere. Vi rutsjer langsomt men sikkert ned ad listen over verdens mest velstående lande. Hvor vi for få år siden var i top 10, nærmer vi os nu en 20. plads. Udviklingen er ikke bare tal på et stykke papir. Konkret betyder den lave vækst, at risikoen for at f.eks. arbejdsløshed rammer din familie stiger, og at jeres økonomiske handlefrihed i det daglige falder. Og for os som samfund betyder det, at vi får stadig vanskeligere ved at finansiere de fælles goder som hospitaler, skoler og universiteter på samme niveau som vores nabolande. Vores service bliver ganske enkelt relativt dårligere. Det Konservative Folkeparti vil have vendt denne udvikling. Vi vil have væksten tilbage, og i denne plan giver vi vores bud på, hvordan det skal ske gennem målrettede skattelettelser og investeringer i forskning og uddannelse. Det skal bedre kunne betale sig at arbejde, og dem der arbejder skal have mere ud af det. Samtidigt skal de danske virksomheder have langt bedre arbejdsforhold gennem lavere skatter, dygtigere medarbejdere og øget forskning. Gælden skal betales Danmarks statsgæld rundede i juli måned 500 mia. kr., og siden februar er den dagligt steget med mere end 400 mio. kr. i gennemsnit. Den stigende gæld skyldes ikke målrettede investeringer i øget vækst og innovation, men at vi løbende bruger flere penge, end vi har. Vi kører med massivt underskud på de offentlige finanser både frem mod og efter Og hvad værre er, regeringen har ikke fremlagt en plan for, hvordan statens finanser varigt kan balanceres og gælden tilbagebetales. Resultatet er, at vores generation smider regningen for vores overforbrug i børneværelset. Pengene skal betales tilbage på et tidspunkt, og hvis vi ikke selv har modet til at træffe de nødvendige beslutninger, overlader vi problemet til vores børn og børnebørn. Det gør en ansvarlig familie ikke, og det skal vi heller ikke gøre som samfund. Det eneste ansvarlige er at rydde op efter sig selv. Derfor har vi i denne plan målrettet afsat midler til at betale af på gælden. Mere frihed til familierne Familien er og bliver byggestenen i samfundet, og den vil vi i Det Konservative Folkeparti prioritere. Derfor afsætter vi i denne plan over 17 mia. kr. om året i 2020 til at gøre de danske familiers forhold bedre. Målet for Det Konservative Folkeparti er at give den enkelte familie mere fleksibilitet og bedre økonomi til selv at bestemme over eget liv. Friheden skal tilbage til familierne. Vi kan få væksten tilbage og efterlade et stærkere og mere frit Danmark. Hvis vi vil. 3

4 Planen kort fortalt Gælden skal væk. Det Konservative Folkeparti afsætter målrettet midler til at afdrage på statsgælden, så vi ikke efterlader regningen i børneværelset. Hensyn til den demografiske udvikling. Det Konservative Folkeparti vil afsætte de nødvendige midler, så det nuværende serviceniveau også gælder i 2020, selvom vi bliver stadig flere ældre. Forskning og innovation skal drive Danmark frem. Derfor skal vi være mere ambitiøse og øge forskningsbevillingerne til 1,25 procent af BNP. Selskabsskatten sænkes til 15 procent og topskatten fjernes. Beskæftigelsesfradraget hæves med hvad der svarer til 6 mia. kr. årligt, så incitamentet til at arbejde bliver større. Grundskylden fastfryses, så den fremover kun stiger med inflationen Boligjobordningen gøres permanent og forbedres efter svensk model til også at omfatte service i hjemmet. Afgifter på 28 dagligvarer afskaffes. Desuden skal bl.a. afgiften på øl ned på tysk niveau. NOx-afgiften rulles tilbage, og reklameafgiften afskaffes. Arveafgiften fjernes. Der afsættes 1,5 milliard årligt til at styrke indsatsen for samfundets mest udsatte borgere blandt andet til akuthuse i København og Aarhus, for at narkomaner hurtigt kan komme i gang med behandling. Der afsættes 300 mio. kr. afsættes til ny uafhængig national naturfond. Den offentlige sektor er stor nok. Nulvækst i det offentlige forbrug frem til 2020 giver i alt 22 mia. kr. til forbedring af konkurrenceevnen i den private sektor. Den offentlige sektor skal blive mere effektiv. Modernisering, flere kommunale opgaver udbudt i fri konkurrence og reduktion af sygefraværet kan frigøre i 12 mia. kr. frem mod I dag har offentlig ansatte langt flere sygedage end privatansatte, ligesom sygefraværet varierer med op til to uger. 4

5 En prioriteringskommission skal gennemgå de offentlige budgetter og anvise udgifter, som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. De besluttede besparelser skal gå ubeskåret til at øge forskningsaktiviteterne, så de kommer op på 1,25 % af BNP. Indsatsen for at få ledige i job er alt for dyr og ineffektiv i Danmark. Kommunerne skal i højere grad belønnes for at få folk i arbejde. En forenklet indsats, et mere effektivt refusionssystem og færre regler vil kunne reducere udgifterne til at få ledige i beskæftigelse med fem milliarder kroner. Efterlønnen skal helt væk. Et endeligt farvel til efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser med 8 mia. kr. og øge arbejdsudbuddet med personer. Afskaffelse af den grønne check. Den grønne check på 1300 kroner og den supplerende grønne check på 280 kroner afskaffes og erstattes af målrettede afgiftslettelser og et øget beskæftigelsesfradrag. Stop for fradrag for fagforeningskontingent. Hverken skatteyderne, statskassen eller samfundets svageste borgere skal betale for den faglige kamp på arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsloftet genindføres, så det igen bedre kan betale sig at arbejde frem for at være på offentlig ydelse. Regeringens udlændingepolitiske lempelser, der forringer integrationsindsatsen, skal skrottes. Blandt andet skal Starthjælpen og 225-timers-reglen genindføres. Udviklingsbistanden fastlægges til 0,8 % af BNI. Ved at yde 0,8 % af BNI er vi fortsat blandt de fem lande i verden som yder mest. 5

6 Forudsætninger Denne plan tager udgangspunkt i regeringens 2020-plan Danmark i arbejde, samt de opnåede resultater i Vækstaftale DK. Estimaterne skal derfor ses som en udbygning til den allerede eksisterende plan for dansk økonomi og de seneste års indgåede aftaler. Der antages yderligere at være balance på den strukturelle saldo i 2020, hvilket er sikret med vedtagelsen af budgetloven. Denne kræver strukturel balance i 2020, samtidig med at Danmarks årlige strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 % af BNP. Frem mod 2020 er det regeringens ambition at hæve arbejdsudbuddet med personer som følge af nye reformer. Regeringen estimerer, at dette vil bidrage med 0,5 % til væksten i BNP, hvilket suppleret med en produktivitetsvækst på mellem 0,6 % - 1,2 % vil betyde en årlig vækst i strukturelt BNP på 1,0 1,7 %. I indeværende regeringsperiode har regeringen i samarbejde med bl.a. Det Konservative Folkeparti løftet arbejdsudbuddet med , bl.a. som følge af den seneste skattereform. Man skal dog være opmærksom på, at andelen af beskæftigede ift. befolkningen som helhed stadig vil falde frem mod Derfor er det fortsat vigtigt at have fokus på det samlede arbejdsudbud, hvilket også har været tilfældet i denne plan. Denne plans samlede skattedel samt afskaffelsen af efterlønnen estimeres således at løfte arbejdsudbuddet med omkring personer. Dette vil bidrage signifikant til væksten og løfte antallet af beskæftigede. Grundlaget for de anførte estimater er som hovedregel svar på spørgsmål til ministerierne. Svarene er typisk opgjort på forskellige tidspunkter og med forskellige forudsætninger, hvilket naturligvis påvirker præcisionen af estimaterne. Der er så vidt muligt forsøgt taget højde for dette i beregninger og anførte estimater, der som udgangspunkt læner sig til den forsigtige side. I implementeringen af forslagene i denne plan vil der blive taget hensyn til den samlede, sociale balance. Således vil afskaffelsen af den grønne check til 4,1 mia. kr. først ske, når der er sket markante afgiftslempelser på dagligvarer til samlet 4 mia. kr. samt sket en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på i alt 6 mia. kr. Endvidere afsættes 1,5 mia. kr. til at give bedre målrettet hjælp til samfundets mest udsatte borgere på kontanthjælp og pension. Endelig så forbedres udsigten til varig beskæftigelse betydelig som følge af planens positive effekt på Danmarks konkurrenceevne. 1 CEPOS De Svenske arbejdsmarkedsreformer sammenlignet med Løkke- og Thorning-regeringerne, August

7 Økonomisk oversigt Finansieringskilder, mia. kr. Årligt provenu i : Nulvækst i det offentlige forbrug 22,0 2: Modernisering af den offentlige sektor 12,0 3: Prioriteringskommission 4,7 4: Reform af beskæftigelsesindsatsen 5,0 5: Efterlønnen afskaffes helt 8,0 6: Afskaffelse af den grønne check 4,1 7: Stop for fradrag for fagforeningskontingenter 0,6 1 8: Ramme til lempelse for erhvervslivet 0,9 9: Tilbagerulning af SRSF politik 4,9 9.1: Kontanthjælpsloft genindføres 0,1 9.2: Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles 0,9 9.3: Udviklingsbistanden fastfryses på 0,80 % af BNI 3,9 1 I alt 62,2 1) En afskaffelse af den grønne check og et stop for fradrag for fagforeningskontingenter vil ikke finde sted før danskerne kompenseres af et højere beskæftigelsesfradrag og mindre afgifter på dagligvarer. Se afsnittet om forudsætninger for detaljer. 7

8 Nye Initiativer, Mia. Kr. Årlig udgift i : Hensyn til den demografiske udvikling 11,3 11: Et dygtigere Danmark - øget forskning og innovation 4,7 12: Skattelettelser til borgere og erhvevsliv 23,1 12.1: Selskabsskat sænkes til 15 % 9,2 12.2: Topskatten fjernes 7,3 12.3: Højere beskæftigelsesfradrag 6, : NOx-afgiften rulles tilbage 0,3 12.5: Reklameafgiften afskaffes 0,3 13: Frihed til familierne - En hverdag der hænger sammen 17,4 13.1: Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet 2,5 13.2: Afskaffelse af afgifter på dagligvarer 2, : Lettelse af afgifter på grænsevarer 1, : Fastfrysning af grundskyld 6,7 13.5: Arveafgiften fjernes 4,2 14: Andre nye K-initiativer 2,5 14.1: Mere hjælp til udsatte borgere 1,5 14.2: National Naturplan 0,3 14.3: Flere ressourcer til politiet 0,4 14.4: Styrkelse af kulturen 0, : Udenrigstjenesten 0,1 14.6: Veteranindsats 0,05 15: Afbetaling af gæld 3,2 I alt 62,2 1) En afskaffelse af den grønne check og et stop for fradrag for fagforeningskontingenter vil ikke finde sted før danskerne kompenseres af et højere beskæftigelsesfradrag og mindre afgifter på dagligvarer. Se afsnittet om forudsætninger for detaljer. 8

9 Finansieringskilder 1: Nulvækst i det offentlige forbrug: Danmark har i dag en af verdens største offentlige sektorer og det ubestridt højeste skattetryk. De mange midler, der bindes i det offentlige, svækker erhvervslivets muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere og have et konkurrencedygtigt omkostningsniveau. Væksten i den offentlige sektor bør derfor bremses så den bliver relativt set mindre, og de kommende års vækst kanaliseres over i det private erhvervsliv, som er forudsætningen for vores fælles velstand. De opførte 22 mia. kr. er et estimat på besparelsen i år 2020 ved nulvækst fra og med 2014 frem til og med Denne besparelse er i forhold til det alternative vækstforløb på 0,64 % årligt i gennemsnit, som forudsat i Vækstaftale DK. De 22 mia. kr. er effekten ved total nulvækst uanset befolkningssammensætning. Bemærk, at der udelukkende er tale om nulvækst i det offentlige forbrug. Stigninger i lønninger og priser vil ikke blive berørt af dette stop, ligesom nulvækst heller ikke vedrører en fastfrysning af samfundsmæssigt rentable offentlige investeringer. Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 338, 3. juni AE Offentlig nulvækst er en besparelse på 22 mia. kr. og job, 6. juli : Modernisering af den offentlige sektor: Den offentlige sektor kan og skal løbende blive bedre og billigere til sit arbejde. Øget brug af moderne teknologi og bedre organisering af arbejdet er bare to af mange måder. Det er Det Konservative Folkepartis mål at frigøre 12 mia. kr. svarende til 2 % af det offentlige forbrug inden 2020 gennem effektiviseringer og moderniseringer. Flere analyser, her i blandt fra CEPOS og et arbejdspapir fra Produktivitetskommissionen, tyder på, at effektiviseringspotentialet i den offentlige sektor er betydeligt. Nedenfor følger en række konkrete effektiviseringsforslag, som Det Konservative Folkeparti støtter (de anførte forslag summer ikke til 12 mia. kr.): - Reduktion af sygefravær: Der kan potentielt spares op mod 4 mia. kr. i lønomkostninger, hvis det offentlige kan opnå et sygefravær på niveau med det private 2. Som et eksempel med sammenlignelige jobfunktioner finder en analyse fra CEPOS 3 et besparelsespotentiale på 1 mia. kr. ved at reducere fraværet i den kommunale ældrepleje til niveauet i den private ældrepleje. Et andet eksempel er de store forskelle i fravær blandt pædagogisk personale. I Ishøj er fraværet i gennemsnit på 19,5 arbejdsdage, mens det på Læsø kun er på 3,4 dage. En reduktion af sygefraværet hos kommunalt ansatte pædagoger til gennemsnittet i de 25 bedste kommuner vil betyde et besparelsespotentiale på ca. 440 mio. kr. per år. En sænkelse af fraværet til gennemsnittet blandt de fem bedste vil betyde endnu større besparelser på omkring 750 mio. kr. - Øgede effektiviseringskrav: Analyser fra CEPOS, KORA og Deloitte 4 tyder på et betydeligt potentiale, hvis kommunerne formår at lære af de bedste. 2 Der er forskel på karakteren af private og offentlige jobs, og provenuet på 4 mia. bør opfattes som en ambition for, hvad der er teoretisk muligt. 3 CEPOS Dobbelt så højt sygefravær i den kommunale ældrepleje som i den private, 26. april KORA Kommunale serviceniveauer og produktivitet, Deloitte (2009 a-e) Kortlægning og måling af administrative opgaver, CEPOS Kommunepotentiale. 9

10 - Konkurrenceudsættelse: Dansk Industri har dokumenteret, at mere konkurrenceudsættelse i kommunerne kan frigøre op mod 4 mia. kr. årligt 5. F.eks. kan områder som drift, vedligehold og renholdelse af grønne områder og veje med fordel udliciteres til private aktører i langt flere kommuner end i dag. For at få sat gang i udliciteringen skal de bindende måltal for, hvor meget kommunerne løbende skal konkurrenceudsætte, som regeringen har afskaffet, genindføres. 3: Prioriteringskommission til finansiering af øget forskning: Ud over de produktivitetsforbedringer, der sker som følge af nye teknologier og forbedrede arbejdsgange, findes der i dag udgifter i den offentlige sektor, som kan skabe mere vækst ved at blive brugt anderledes. Samtidigt vil der, hvis vi igen skal have gang i væksten, være behov for massivt at opprioritere den offentlige erhvervsrettede indsats på forskningsområdet. Derfor skal der nedsættes en prioriteringskommission, som skal have til opgave at gennemgå de offentlige budgetter med en tættekam og finde forslag til områder som fremover bør nedprioriteres i forhold til en øget forskningsindsats. Kommissionen skal bestå af politikere fra kommuner, regioner, stat, eksperter fra forskningsverdenen og erhvervslivet og have som mål at anvise besparelser for min. 4,7 mia. kr. om året frem mod 2020 (svarende til 0,25 % af BNP i 2013). Pengene skal ubeskåret gå til at øge forskningsaktiviteterne, så de kommer op på i alt 1,25 % af BNP. 4: Reform af beskæftigelsesindsatsen: Danmark bruger betydeligt flere ressourcer på den aktive beskæftigelsesindsats end vores nabolande, og næsten tre gange så meget som gennemsnittet i OECD. Samtidigt er der intet der tyder på, at den danske beskæftigelsesindsats er bedre end indsatsen i vores nabolande til at få ledige i job. Derfor har vi sat et besparelsesmål på i alt 5 mia. kr. frem mod OECD 2010 Procent af BNP Merudgifter i DK (mia. kr.) Danmark 1,12% 0,00 Belgien 0,86% 4,73 Sverige 0,83% 5,28 Finland 0,78% 6,19 Tyskland 0,69% 7,83 OECD 0,38% 13,47 Anm. Andel er fra Priser er i 2012 kr. Kilde: OECD Employment Database & DST Søjlen til højre angiver, hvor meget Danmark kunne spare, hvis udgifterne til den aktive beskæftigelsespolitik svarede til andre sammenlignelige landes andele af BNP. Der kan altså f.eks. spares 5,28 mia. kr. årligt hvis vi som Sverige brugte 0,83 %, frem for 1,12 % af BNP på den aktive beskæftigelsesindsats. Besparelsen kan bl.a. hentes ved forenklinger af indsatsen, færre regler og 5 Dansk Industri Kommunefakta: 10

11 proceskrav, samt et mere effektivt refusionssystem, hvor kommunerne i langt højere grad belønnes for at få folk i arbejde. 5: Efterlønnen afskaffes helt: Den nuværende aftale omkring efterløn hæver aldersgrænsen gradvist med ½ år hvert år fra 2014 til Selvom aftalen var et klart skridt i den rigtige retning ændrer det ikke på det grundlæggende forkerte i at betale raske og rørige mennesker for at stå uden for arbejdsmarkedet. Det Konservative Folkeparti ønsker derfor en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen under hensyn til, at danskerne så vidt muligt har tid til at indrette sig på det. Finansministeriet estimerer en fuldstændig afskaffelse af efterlønnen til at forbedre de offentlige finanser med 11 mia. kr. i 2020, samtidig med at arbejdsudbuddet øges med personer. Finansministeriets model indebærer dog en meget hurtig og dermed uhensigtsmæssig udfasning af ordningen. Vi tager derfor i vores model udgangspunkt i den nuværende aftale om efterlønnen. Mod slutningen af perioden frem til 2020 vil vi accelerere udfasningen, så aldersgrænsen i 2018 og 2019 stiger ½ år hurtigere end planlagt, og i 2020 stiger den yderligere 1 år, så aldersgrænsen når 65 år. Dette bevirker, at muligheden for efterløn forkortes til 1½ år i 2020, mens den er gradvis længere i årene forinden, og maksimalt 4,5 år i Efter 2020 vil ordningen blive helt afskaffet. Denne model over udfasningen vil bevirke, at der er to færre årgange på efterløn i året Med et skøn på mennesker på efterløn i 2020 under den gamle ordning, vil den nye udfasning reducere dette antal til knap efterlønnere. Af de personer der ikke længere modtager efterløn, antages 20 % at komme på andre sociale ordninger, hvorved beskæftigelsesløftet i 2020 antageligt vil være omkring personer. Skønsmæssigt vil dette give anledning til et løft på den primære saldo på 8,75 mia. kr. i For at sikre at der er midler til at justere modellen fastsættes provenuet dog kun til 8 mia. kr. Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 276, 24. april : Afskaffelse af den grønne check: Det Konservative Folkeparti har som mål, at vi skal have et langt simplere skattesystem, hvor alle nemt og hurtigt kan udregne, hvad de skal betale i skat. Derfor ønsker vi at afskaffe den grønne check på 1300 kr. om året, og den supplerende grønne check på 280 kr. om året. Afskaffelsen vil både øge arbejdsudbuddet og skabe et mere enkelt, retfærdigt og gennemskueligt skattesystem. Desuden er en række af de afgifter, som den grønne check skulle kompensere, herunder fedtafgiften, blevet ophævet eller sænket. Afskaffelsen af den grønne check vil først ske, når der er sket markante afgiftslempelser på dagligvarer til samlet 4 mia. kr. samt sket en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget på i alt 6 mia. kr. Endvidere afsættes der 1,5 mia. kr. til at give bedre målrettet hjælp til samfundets mest udsatte borgere på kontanthjælp og pension (se side 18). 7: Stop for fradrag for fagforeningskontingenter: Skatteyderne, statskassen og samfundets allersvageste bør ikke betale for den faglige kamp på arbejdsmarkedet. Det bør være et anliggende for den enkelte og for arbejdsmarkedets parter, og vi ønsker derfor at udfase fradraget. Fradraget er pt. fastfrosset på kr., 11

12 og gevinsten udvandes derfor med inflationen. Besparelsen ved at fjerne fradraget er estimeret til 1,3 mia. kr. i 2012 efter tilbageløb, mens de 0,6 mia.kr. er den varige provenuvirkning. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 162, 19. november : Ramme til lempelser for erhvervslivet: I forbindelse med Vækstaftale DK blev der afsat en udisponeret pulje på i alt 2 mia. kr. som er til rådighed fra 2017 til Det Konservative Folkeparti har tidligere meddelt, at pengene fra denne ramme skal bruges til en fjernelse af arveafgiften ved generationsskifte i familieejede virksomheder. Kilde: Vækstplan DK 9: Tilbagerulning af SRSF politik: Den nuværende regering har vedtaget en række ændringer, som trækker Danmark i den forkerte retning. Man har bl.a. fjernet kontanthjælpsloftet, så det for mange par på kontanthjælp reelt ikke kan betale sig at arbejde, og man har lempet udlændingereglerne, så integrationsindsatsen er blevet forringet og mulighederne for misbrug øget. Alle disse ændringer vil Det Konservative Folkeparti tilbagerulle. 9.1 Kontanthjælpsloft genindføres: For mange par på kontanthjælp vil der ikke være nogen økonomisk gevinst for den ene ved at tage et arbejde til en løn under kr. om måneden. Derfor skal kontanthjælpsloftet genindføres. Estimatet er under revidering. Der ventes svar på spørgsmål fra beskæftigelsesudvalget (spm. 352) fra den 15. maj Det vurderes ikke, at der vil forekomme væsentlige ændringer. Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 147, 17. januar Udlændingepolitiske lempelser tilbagerulles: Den tidligere regering indførte en række udlændinge- og arbejdsmarkedspolitiske stramninger, der skulle mindske tilstrømningen af flygtninge og gøre det mere økonomisk attraktivt for de, der fik opholdstilladelse, at integrere sig. Disse regler var reelt med til at fremme integrationen og sortere dem fra, der primært søgte asyl af økonomiske årsager. Denne post indeholder indtægter fra en tilbagerulning af regeringens udlændingepolitiske lempelser. Først og fremmest genindførelse af Starthjælpen og 225-timers reglen. Estimaterne er af ældre dato, og nye beregninger forventes i sammenhæng med spørgsmålet om kontanthjælpsloft. Ligeledes tilbagerulles regeringens "Øget fokus på udrejse - nye muligheder for asylansøgere" hvortil der var afsat 286 mio. kr. årligt fra Kilde: Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 146 & 148, 17. januar Udviklingsbistanden fastlægges til 0,8 %: Regeringen har hævet udgifterne til udviklingsbistand med 234 mio. kr. i 2012 og 600 mio. kr. i Dette er ikke midler, som Det Konservative Folkeparti ønsker at afsætte permanent. De samlede 834 mio. kr. i stigninger vil derfor blive tilbagerullet. Frem mod 2020 fastsættes Danmarks udviklingsbistand årligt til 0,80 % af BNI i stedet for de 1 %, som er regeringens mål. Dette skal ses i sammenhæng med, at FN s mål om at yde 0,7 % af BNP i udviklingsbistand kun er opfyldt af 12

13 fem lande (2011), inkl. Danmark. Den gennemsnitlige indsats i OECD er på 0,37 % af BNI. Forskellen på 0,8 % og 1,0 % af BNI er i 2014-priser på knap 4 mia. kr. årligt. Kilde: OECD & Udenrigsministeriet (http://um.dk/da/danida/om-danida/nyheder/newsdisplaypage/?newsid=1ec86ce1-84ba-4a7d-ab91- bface5a25d28 13

14 Nye initiativer 10: Hensyn til den demografiske udvikling: Danskerne lever længere, og antallet af ældre stiger. Det betyder øgede udgifter til bl.a. hospitaler og ældrepleje. Det Konservative Folkeparti ønsker et fortsat højt serviceniveau for vores ældre, og vi afsætter derfor de nødvendige midler hertil. Finansministeriet beregner det demografiske pres mekanisk. Det vil sige, at de indregner omkostningen ved én ekstra ældre eller én ekstra studerende som værende lig med den gennemsnitlige omkostning. Man må derfor formode, at de afsatte 11,3 mia. kr. er et forsigtigt estimat, da det offentlige burde kunne drage fordele af stordrift. I de fleste henseender må det forventes at én ekstra person bærer mindre end den gennemsnitlige omkostning. Endvidere antages det i beregningen, at udgifterne til politi, forsvar mv. vokser proportionalt med befolkningen, hvilket også må siges at være en yderst forsigtig antagelse. Når nulvæksten komplementeres af et demografisk hensyn på 11,3 mia. kr., så er der potentiale for fuld dækning af ændringerne i befolkningssammensætningen. Det betyder, at serviceniveauet per person i 2020 vil være nøjagtig som i dag eller bedre. Kilde: Finansudvalgets spørgsmål nr. 340, 341, 343 & 344, 3. juni : Et dygtigere Danmark øget forskning og innovation: Innovation og et højt vidensniveau er den vigtigste forudsætning for vores fælles velstand. I regeringens 2020-plan er det et mål, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre mindst 1 % af BNP. Det Konservative Folkeparti er mere ambitiøse og ønsker at investere yderligere i vækstfremmende initiativer. Fremover skal forskningsbevillingerne derfor udgøre 1,25 % af BNP. Dette vil betyde en merudgift på omkring 4,7 mia. kr. (2013 priser). Finansiering hertil findes vha. Prioriteringskommissionen. Der er i regeringens økonomiske politik, som denne plan bygger ovenpå, allerede afsat midler til reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Kilde: Budgetoversigt 2, : Skattelettelser til borgere og erhvervsliv: Danske borgere og virksomheder er tynget af meget høje direkte og indirekte skatter. Både i form af egne skatter og afgifter, men også det forhold, at de ekstremt høje personskatter presser lønningerne op i et niveau, der koster konkurrencekraft og dermed arbejdspladser. Samtidigt fratager det høje skattetryk købekraft og dermed handlefrihed fra danskerne og deres familier. Danskernes mulighed for at forme deres eget liv bliver ganske enkelt mindre. I forbindelse med knopskydningen af skattesystemet er der desuden opstået et voldsomt bureaukrati, hvor der i stor stil skal måles, vejes, mærkes og kontrolleres, uden at samfundet samlet set bliver rigere. Tværtimod trækker bureaukratiet vigtige ressourcer væk fra de dele af samfundet, der skaber væksten, og borgernes rettigheder kommer løbende under pres fra et stadigt mere aggressivt og nærgående skattevæsen. Det Konservative Folkeparti vil derfor sætte ind med en lang række skatte- og afgiftslempelser, der vil gøre det lettere og billigere at skabe vækst og arbejdspladser, og som derfor øger vores fælles velstand betragteligt. 14

15 Andel af BNP 50,0 Skattetrykket, ,0 40,0 35,0 30,0 25,0 Danmark Sverige Finland Norge Tyskland OECD Anm.: OECD gennemsnittet er fra 2010 Kilde: OECD Tax Statistics Danmark havde i 2011 OECD s højeste skattetryk, og regeringen forventer en yderligere stigning i 2013 til lige knap 50 %. Kilde: OECD & Økonomisk Redegørelse, Maj Selskabsskat sænkes til 15 %: En sænkelse af selskabsskatten vil have en stærkt stimulerende effekt på væksten og produktiviteten, da det frigiver midler, som virksomhederne kan investeres i nye teknologier, maskiner og nye medarbejdere. CEPOS har tidligere beregnet, at en sænkelse af selskabsskatten med 3 procentpoint i gennemsnit ville øge produktiviteten og på sigt lønningerne med 0,8 %. Ud fra beregninger fra Skatteministeriet estimeres en sænkelse fra 22 % til 15 % at koste 8,1 mia. kr., under antagelse af en lineær sammenhæng mellem skattesats og provenueffekt. Beregningerne er fra udgangen af 2012, og udgiften i 2020 kan vise sig højere pga. virksomhedsskatteordningen. Af forsigtighedshensyn fremgår derfor en udgift i 2020 på 9,2 mia. kr. i tabellen. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 109, 5. november og Topskatten fjernes: Personer som yder en ekstra indsats skal ikke straffes tværtimod. Alene derfor bør topskatten afskaffes. Desuden er det økonomisk sund fornuft. En afskaffelse af topskatten er blandt de mest effektive jobskabere, og sikrer, at de, der arbejder mest, kan have en rimelig gevinst ud af indsatsen. De 7,3 mia. kr. er efter skattereformen i juni 2012, og efter tilbageløb og adfærd. Skatteministeriet skønner, at arbejdsudbuddet forøges med ca personer. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr. 81, 26. oktober : Højere beskæftigelsesfradrag: Alle danskere skal have mere ud af at arbejde. Derfor vil vi forhøje beskæftigelsesfradraget som kommer alle i beskæftigelse til gode. Et højere beskæftigelsesfradrag forbedrer desuden incitamentet til at arbejde og dermed arbejdsudbuddet, da det forøger forskellen mellem at være i arbejde og ikke være i arbejde. Vi har afsat 6 mia. kr. om året til at løfte fradraget. For 15

16 dette beløb vil man kunne hæve loftet med kr. og forhøje beregningsprocenten med 3,58 %. Efter tilbageløb og adfærd estimeres dette til en samlet udgift på 5,98 mia. kr. 12.4: NOx-afgiften rulles tilbage: Det giver ingen mening at lave en enorm ekstra beskatning, når produktion bare flytter til nabolandene, hvor forureningen fortsætter. Derfor afsættes der 300 mio. kr. til en afskaffelse af NOx-afgiften. En afskaffelse forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og vil have en positiv effekt på jobskabelsen i Danmark, som ifølge Dansk Metal kan beløbe sig til op mod 1300 personer. Kilde: Dansk Metal (http://www.danskmetal.dk/nyheder%20og%20presse/nyheder/2011/november/nox%20afgift%20truer%20mindst%201300%20danske%20job.aspx) 12.5: Reklameafgiften afskaffes: Ligesom NOx-afgiften er her tale om en afgift til stor gene for erhvervslivet. Derfor afsættes der 300 mio. til at afskaffe afgiften på reklametryksager. Tilbudsaviserne er med til at skabe gennemsigtighed om priserne og holde konkurrencen oppe, ligesom det for nye virksomheder er en urimelig begrænsning på muligheden for at komme i kontakt med mulige kunder. 13: Frihed til Familierne: Den moderne familie har mange udgifter og er presset på tid. Vi vil gerne give de danske familier større frihed til at indrette sig som de vil og et økonomisk råderum, der giver plads til ordentlige fødevarer og mulighed for at købe praktisk hjælp i hjemmet. Her følger de økonomiske prioriteringer af Det Konservative Folkepartis familiepolitik Nyt fradrag for håndværk og service i hjemmet: For mange familier er ejerboligen den største investering i deres liv. I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne gøre det lidt lettere at vedligeholde investeringen samtidigt med, at vi gerne vil mere af det sorte arbejde til livs. Derfor gøres bolig-job ordningen permanent og fradraget øges til kr. årligt svarende til den svenske ordning. Estimatet på 2,5 mia. kr. bygger på svenske erfaringer og beregninger fra Dansk Erhverv og er antaget fastholdt nominelt frem til I vækstaftalen blev afsat 1,7 mia. kr. i 2014 til ordningen, så der er tale om en udvidelse. Alt andet lige må det forventes at mere sort arbejde bliver hvidt, hvilket vil gavne statskassen. Dette bidrager yderligere til usikkerheden omkring estimatet, men vil kun trække i retning af at mindske udgiften. Dansk Erhverv har estimeret servicedelen til at have et maks. provenutab på 411 mio. kr. i , mens at Dansk Byggeri vurderer håndværkerdelen til en samlet udgift på 1,6 mia. kr. Estimatet tager dermed hensyn til usikkerheden omkring efterspørgslen. Kilde: Dansk Byggeri og Dansk Erhverv Perspektiv. oktober 2011, nr Afskaffelse af afgifter på dagligvarer: Staten opkræver i dag afgifter på en lang række dagligvarer. F.eks. opkræves der årligt over 250 mio. kr. i afgifter alene på kaffe. Samtidigt er en række af afgifterne mildest talt kuriøse. Eksempelvis er der en afgift på 13,89 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 27,62 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kr. Vi afskaffer 28 afgifter på individuelle dagligvarer, som gør tilværelsen dyrere for danskerne og koster værdifuld tid og arbejdskraft ude i virksomheder. Estimatet på 2,7 mia. er en mekanisk beregning på statens indtægter af de pågældende afgifter. Se bilag 1 for en oversigt over de 28 varer. Kilde: SKAT, Indtægtsliste

17 13.3: Lettelse af afgifter på grænsevarer: Selv om trafikken over grænsen efter billige øl og sodavand er taget af efter afgiftssænkelsen på sodavand i sommer, er trafikken stadig betydelig. Derfor skal den danske ølafgift ned på tysk niveau, da øl i høj grad er trækplasteret i grænsehandlen. Samtidigt er det et mål i sig selv for Det Konservative Folkeparti at der er så få afgifter som muligt på danske dagligvarer, så de danske familier ikke skal betale mere end nødvendigt. Den samlede udgift i form af færre afgifter på øl er estimeret til 346 mio. kr. Dette inkluderer det direkte tab, tabet af moms på afgiften og tilbageløb i form af mindre grænsehandel. Samtidig skal afgiften på vin sænkes parallelt, både til gavn for forbrugeren og grænsehandlen, men også pga. internationale forpligtelser. Afgiften på vin vil derfor blive sænket parallelt med afgiften på øl. En reduktion i afgiften på vin vil betyde et tab i indtægter på op mod 1 mia. kr. årligt. Kilde: Skats Indtægtsliste : Fastfrysning af grundskyld: Grundskylden er en stor og stigende belastning for mange boligejere, og den risikerer at rive tæppet væk under mange husejere i og omkring de store byer. Derfor er der behov for ro på området, så boligejere ikke tvinges til at gå fra hus og hjem eller bliver stavnsbundet til deres bolig, fordi den falder i værdi på grund af øgede skatter. Grundskylden begrænses til kun at stige med inflationen. Dermed risikerer familierne ikke ubehagelige overraskelser i deres privatøkonomi. Regeringen regner allerede med indtægter fra en stigende grundskyld, så selvom skatten justeres med inflationen, vil statskassen stadig få færre indtægter end planlagt. En fastfrysning koster ca. 6,7 mia. 6 kr. efter tilbageløb og adfærd, hvis grundskylden begrænses til at stige med inflationen fra Arveafgift fjernes: Arveafgiften er en urimelig ekstra skat på økonomisk påpasselighed og det økonomiske bånd mellem generationer. Desuden suger den ekstra skat på virksomheder, der går i arv, livsnødvendig likviditet ud af mange virksomheder og koster innovation og arbejdspladser. Lempelsen af hele arveafgiften er estimeret til 4,2 mia. kr. i 2013 og 2,7 mia. kr. i 2012, efter tilbageløb og adfærd. I Vækstaftalen lempes den eksisterende henstandsordning, således at bo- eller gaveafgift kan indefryses på lempeligere vilkår. Der figurerer dog ingen provenuberegninger, og under alle omstændigheder vurderes betydningen at være minimal. I vækstaftalen er der afsat en pulje på 2 mia. kr., som nu indgår i oversigten som provenu. Afskaffelse af arveafgiften (boafgiften) ved generationsskifte af de familieejede virksomheder alene er udregnet af Skatteministeriet, som vurderer provenutabet til 1-1,5 mia. kr. årligt. Kilde: Skatteudvalgets spørgsmål nr.107 og nr. 350, af henholdsvis 5. november 2012 og 8, marts Vækstaftale DK. Danmarks Statistik. 14: Andre nye K-initiativer: I Det Konservative Folkeparti har vi en lang række områder, som vi ønsker at prioritere ekstraordinært. Vi vil bl.a. gøre mere for vores allersvageste og sikre flere ressourcer til politiet, kulturen og Danmarks tilstedeværelse på verdens eksportmarkeder. Der afsættes derfor en årlig ramme på 2,5 mia. kr. til nye konservative initiativer. Nedenfor følger en oversigt over de områder, vi bl.a. ønsker at prioritere. 6 Egne beregninger. 17

18 14.1: Mere hjælp til udsatte borgere: Selvom vi i dag bruger milliarder på sociale initiativer, kan vi alligevel se, at vore allersvageste borgere ofte lades i stikken. Det ønsker vi ikke. Et samfund måles bl.a. på dets evne til at tage vare på sine allersvageste borgere, og Det Konservative Folkeparti vil derfor prioritere en ekstra indsats mod samfundets allersvageste frem mod Der afsættes 1,5 mia. kr. årligt til styrkelse af indsatsen overfor udsatte borgere. Dette inkluderer bl.a. 120 mio. kr. til akuthuse i Aarhus og København hvor narkomaner kan få hjælp døgnet rundt, når de vil ud af deres misbrug, samt midler til at styrke og forbedre indsatsen overfor udsatte børn, hjemløse, mennesker med psykiske lidelser og fattige pensionister. 14.2: National Naturfond: Mangfoldigheden i vores natur er i tilbagegang. Det Konservative folkeparti ønsker at gøre en langt større indsats for at kunne bevare en ren og mangfoldig natur til gavn for kommende generationer. Der afsættes 300 mio. kr. årligt til basisfinansiering af en ny uafhængig national naturfond, efter anbefaling af Natur- og Landbrugskommissionen. Fonden skal bl.a. bruges til at gennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere nye naturområder og styrke indsatsen for større biologisk mangfoldighed. 14.3: Flere ressourcer til politiet: Politiet har i dag flere opgaver, end de kan løse. Derfor er det nødvendigt med en generel styrkelse af politiet, så de med sikkerhed både kan håndtere bandekonflikt, organiseret kriminalitet og de alt for mange indbrud. Der tilføres yderligere 400 mio. kr. årligt til at styrke politiets indsats mod bander og organiseret kriminalitet. 400 mio. kr. svarer til ca. 200 ekstra betjente på gaden. I 2012 har det Konservative Folkeparti desuden stillet beslutningsforslag om at hæve straffen for indbrud. Kilde: Retsudvalgets spørgsmål nr.677, 11.april 2012.Beslutningsforslag B86, samling : Styrkelse af kulturen: Det Konservative Folkeparti er stolte over vores danske rødder og kultur. Derfor afsætter vi midler til en kulturpakke, der skal fremtidssikre vores danske kulturarv og tilføre midler til vore store kulturinstitutioner. 50 mio. kr. af pakken skal bruges til at brande Danmark internationalt og sikre vores konkurrenceevne på kultur- og idrætsområdet. Et større kendskab til Danmark kan også tiltrække udenlandske kulturturister i højere grad end i dag. Vi vil derfor afsætte 150 mio. kr. til at styrke kulturens position i samfundet. 14.5: En styrket udenrigstjeneste: Den økonomiske vækst afhænger i høj grad af, hvor godt vi formår at koble os på verdens helt store vækstmarkeder. Derfor afsættes 100 mio. kr. ekstra til udenrigstjenesten. 50 mio. kr. skal gå målrettet til at forbedre erhvervsfremmeindsatsen og dermed styrke dansk eksport, og 50 mio. kr. skal gå til at øge den danske tilstedeværelse (ambassader mv.) på fremtidens vækstmarkeder i bl.a. Afrika. 14.6: Veteranindsats: I Det Konservative Folkeparti værdsætter vi den store indsats, danske veteraner har ydet rundt om i verdens brændpunkter. Desværre er mange veteraner kommet hjem med store sår på sjælen, som vi i dag ikke har formået at hjælpe godt nok. Derfor ønsker vi generelt at opprioritere veteran 18

19 Mia.Kr. indsatsen fremover. Der afsættes derfor 50 mio. kr. om året til øget anerkendelse af og hjælp til de danske veteraner. 15: Afbetaling af gæld: Alle generationer har en forpligtigelse til at rydde op efter sig selv. Man kan ikke bruge løs og efterlade regningen i børneværelset, fordi man ikke har det politiske mod til at prioritere. I dag er Danmarks statsgæld på godt 500 mia. kr. og siden februar i år er den steget med over 400 mio. kr. om dagen (se bilag 2 for en opgørelse over gælden). Det betyder, at hver dansker fra baby til olding skylder knap kr. væk, og der er i dag ingen plan for, hvordan og hvornår afbetalingen af denne gæld skal påbegyndes. Samtidig lever vi kun akkurat op til EU-henstillingen i 2014 pga. midlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensionsordningerne 7. Dette er ikke holdbart, og det udgør en særlig problemstilling når gældopbygningen ikke sker som følge af investeringer til gavn for de kommende generationer, eller bidrager til en varig produktivitetsfremgang. I stedet bruger regeringen bare løs og har udelukkende fokus på øget offentligt forbrug og endnu flere offentlig ansatte Udviklingen i statsgælden Kilde: Danmarks Nationalbank, DNSOSB Anm.: Beholdningstal er opgjort ultimo perioden. Januar Juli 2013 Det Konservative Folkeparti ønsker et brud med denne linje og denne tankegang. Vi er nødt til altid at have fokus på gældsafvikling, så afbetaling af gælden ikke bare er en tilfældig begivenhed i tilfælde af højkonjunktur. Den konservative 2020-plan er derfor i balance samtidigt med at vi afsætter målrettetede midler til at påbegynde afbetalingen af statsgælden samtidigt med, at vi sætter gang i væksten gennem massive skattelettelser og øgede investeringer i forskning og uddannelse. 7 Kilde: Finansministeriet - Budgetoversigt 2, August Uden de midlertidige indtægter ville underskuddet i 2014 blive 3,2 % af BNP, hvilket overstiger det maksimale niveau på 3,0 % af BNP, hvilket er hovedkravet i Danmarks EU-henstilling. 19

20 Konkret afsætter vi 3,2 mia. kr. til afbetaling af gælden i Dette tal tager udgangspunkt i den nuværende regerings vækstforudsigelser. Den konservative 2020-plan vurderes at give en højere vækst, hvorfor beløbet sandsynligvis bliver betydeligt højere. 20

Indholdsfortegnelse. Side 2

Indholdsfortegnelse. Side 2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Økonomisk oversigt...5 Initiativer...6 1. Skattelettelser til borgere og erhvervsliv...6 1.1 Selskabsskatten sænkes til 15 procent...6 1.2 Topskatten fjernes...7 1.3

Læs mere

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015

En håndsrækning til danske familier. Konservativt finanslovsudspil for 2015 En håndsrækning til danske familier Konservativt finanslovsudspil for 2015 23. september 2014 1 Finanslovsforslaget kort fortalt Danmark skal være et robust samfund, hvor danskerne kan være trygge ved

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE

RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE RÅD TIL AT STIFTE OG VÆRE FAMILIE Når man stifter familie, følger nye behov. Et samfund, der stiller sig i vejen for, at disse behov kan opfyldes, stiller sig i vejen for, at familier kan stiftes og trives.

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger

Konservativt vækstudspil 2014. Oplæg til forårets vækstforhandlinger Konservativt vækstudspil 2014 Oplæg til forårets vækstforhandlinger 1 Væksten tilbage til Danmark IMF-chef Cristine Lagarde udtalte i januar i år: Vi har forladt fryseren, og efter syv magre år kommer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Ti udfordringer for vækst:

Ti udfordringer for vækst: Ti udfordringer for vækst: Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015

Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Vækst 2015 Pressemøde Søndag 10. maj 2015 Maj 2015 Jobbonus for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere Forslagets indhold Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere får mulighed for jobbonus på op til 9.000

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde

Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Notat Forslag der øger produktiviteten gennem offentligt-privat samarbejde Til: Produktivitetskommissionen Fra: Dansk Erhverv Offentligt-privat samarbejde styrker produktiviteten Det er Dansk Erhvervs

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger

Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Stor forskel mellem offentlig nulvækst og borgernes serviceforventninger Borgerne vil forvente, at den offentlige service stiger i takt med velstands- og befolkningsudviklingen. Som den tidligere VK-regering

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Skattestigninger skal betale for statens underskud

Skattestigninger skal betale for statens underskud Skattestigninger skal betale for statens underskud Danskerne vil betale den offentlige gæld via skattestigninger og brugerbetaling. Kun 12 procent og kun hver femte venstrevælger - vil skære i den offentlige

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere