5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger

Transkript

1 5 Miljøkonsekvenser ved naboboliger punkt til vindmøllerne. Punktet for indendørs skyggekastberegning placeres midt på den gavl eller facade, der vender mod vindmøllerne, uanset om der er et vindue eller ej. Kapitel 5 indeholder i afsnit 5.1 en gennemgang af den visuelle påvirkning ved naboboliger med bygninger og bevoksning. Til brug for vurderingen er der udarbejdet en visualisering set fra fem naboboliger inden for en kilometers afstand af vindmøllerne. De naboboliger, hvorfra der ikke er visualiseret, kan bruge de fem eksempler til at vurdere den omtrentlige størrelse på vindmøllerne set fra deres bolig. Boliger i den sydlige del af Hogager kan bruge visualisering 1 i kapitel 4. Afsnit 5.2 gennemgår støjpåvirkningen, og afsnit 5.3 behandler skyggekastet og reflekser. Endelig vurderer kapitlet de samlede miljøkonsekvenser ved naboboliger i afsnit 5.4. Se tabel 5.1 for en oversigt over de forhold, som kapitel 5 behandler. Metode Denne VVM belyser forholdene for naboboliger i afstande op til en kilometer fra de planlagte vindmøller. Inden for en kilometers afstand fra vindmøllerne ligger der 12 boliger i det åbne land. Boligen på Udholmvej 6, se markering på kort 5.1, bliver nedlagt i forbindelse med projektets realisering. Der ligger således 11 naboboliger inden for en afstand af én kilometer fra vindmøllerne, hvis projektet realiseres. Boligerne er nummereret med røde tal 1-11 på kort 5.1. Den visuelle påvirkning længere væk end en kilometer fra vindmøllerne er behandlet i kapitel 4 Landskabelige forhold. Støj og skyggekast er beregnet i WinPro. Desuden er støj beregnet ved tre udvalgte naboboliger ved de eksisterende vindmøller ved Hodsager. Boligerne er markeret på kort 5.1 med røde bogstaver NB, NC og ND. De tre boliger er taget med, da de er naboer til de tre eksi- sterende vindmøller ved Hodsager, hvoraf den nordligste dog bliver taget ned ved realiseringen af projektet. Se tabel 5.3. Den visuelle påvirkning og skyggekast er ikke behandlet ved disse boliger. Foruden boliger ligger der en motocrossbane, en speedwaybane og en skydebane i vindmølleområdet. Der er beregnet skyggekast for alle tre baner. Se også kapitel 7 Andre forhold for forholdene ved banerne. Ved de støjfølsomme arealanvendelser, Hogager, Hodsager samt ved Lykkebo, er det afsat et målepunkt nærsmet vindmøllerne, hvor støjen er beregnet fra. Lykkebo er et kursus-og aktivitetscenter ved Feldborg, cirka 2,5 kilometer fra vindmølleparken. Se kort 5.1 for støjfølsomme områders beliggenhed samt tabel 5.3. For støjberegninger for udendørs opholdsarealer er afstanden mellem vindmølle og beregningspunkt målt til et punkt, der kan ligge op til 15 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne. Punkterne for udendørs støjberegning har derfor mindre afstand til vindmøllerne end de afstande, der er anført i tabel 5.2. Det samme er tilfældet for beregning af udendørs skyggekast, mens lavfrekvent støj er beregnet i boligens nærmeste Tabel 5.1 Forhold for naboboliger Afstand til nærmeste bolig, meter Nærmeste nabobolig, nr. 5 Antal enkeltboliger inden for en kilometer 12 2 Støj. Antal boliger, hvor den beregnede støj fra vindmøllerne er 0 2 db(a) under grænseværdierne ved vindhastighederne på 6 m/sek eller 8 m/sek Skyggekast. Antal fritliggende boliger med over 10 timer udendørs skyggekast pr. år 1 Afstanden er nedrundet til hele meter. 2 En bolig ud af de 12 eksisterende vil blive nedlagt Visuel påvirkning Afstande til naboboliger I bekendtgørelsen om planlægning for vindmøller er det fastlagt, at afstanden mellem vindmøller og nærmeste nabobolig skal være minimum fire gange vindmøllens totalhøjde målt fra ydersiden af vindmøllens tårn til nærmeste mur eller hjørne på beboelsen. Det betyder, at afstanden til naboboliger for en vindmølle med en totalhøjde på 122 meter, skal være 488 meter. Det er opfyldt for alle naboboliger til projektet. Nærmeste nabobolig er nabobolig 5, Brogårdvej 3, som ligger 540 meter fra nærmeste vindmølle. Se tabel 5.2. Tabel 5.2 Afstande til naboboliger under en kilometer Nabobolignummer, adresse Afstand til nærmeste vindmølle i meter 1 (nummer) Nye vindmøller Eksisterende vindmøller 1, Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (21) , Vester Feldborgvej (19) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Brogårdvej (15) , Udholmvej (1) , Hesselåvej (2) , Birkmosevej (5) , Hesselåvej (7) , Hesselåvej (7) Afstande nedrundet til hele meter. 2 Indgår trods afstanden. 108

2 Kort 5.1 Naboboliger Mål: 1: Eksisterende vindmølle Nabobolig med nummer Ny vindmølle med nummer Bolig nedlægges Arbejdsvej og kranplads 1 kilometer afstandslinje NB B Støjfølsom arealanvendelse, boligområde Visualisering fra nabobolig Bolig ved vindmøllerne ved Hodsager 109

3 Naboboliger I det følgende er der givet en kort beskrivelse af nabobeboelsernes beliggenhed og orientering i forhold til vindmølleområdet med henblik på at vurdere vindmøllernes visuelle påvirkning. Luftfotos er taget i De gule kryds på luftfotografierne markerer følgende: 1 er punktet for boligens nærmeste afstand til vindmøllerne og beregningspunktet for indendørs lavfrekvent støj. 3X 2X 4X X1 Foto 5.1 Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Facadefoto fra øst 3X 2X 4X 1X Foto 5.2 Nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1. Facadefoto fra syd. 3X 3X 1X 4X X1 2X 4X 2X Foto 5.3 Nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Facadefoto fra nord. Luftfoto viser tidligere bolig. Den nuværende, nye bolig er tegnet ind af landinspektør. Foto 5.4 Nabobolig 4, Brogårdvej 9. Facadefoto fra sydvest. 2 er beregningspunkt for indendørs skyggekast. 3 beregningspunkt for støj. 4 er centrum for beregningsareal for udendørs skyggekast. Boligerne er nummererede, som det fremgår af kort 5.1 og tabel 5.2. Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Boligen ligger nord-syd med have mod øst. Vindmøllerne vil stå mod sydvest. Fra vinduerne i stueetagen og fra gårdspladsen vil der være udsigt til de nordlige vindmøller. Bevoksning vil dække for udsigten til de fleste af de sydligste vindmøller. Se foto 5.1 og visualisering A. Nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1. Boligen ligger nord-syd med have mod øst. Vindmøllerne vil stå mod sydvest. Mellemhøj bevoksning på modsatte side af Vester Feldborgvej og omkring haven vil formentlig skærme for udsigten til vindmøllerne. Der vil formentlig være udsigt til vindmøllerne fra den sydlige gavl på første sal. Se foto 5.2. Nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Boligen er en ny vinkelbolig. Haven er især orienteret mod syd og vest. Haven er forholdsvis åben mod syd, og fra sydvestvendte vinduer og fra haven vil der primært være udsigt til vindmølle nummer 8, 17 og 18 mellem og hen over træbevoksningen. I haven mod vest er der høj bevoksning, som vil hindre udsyn til de øvrige vindmøller. Se foto 5.3 og visualisering B. På luftfotoet er den tidligere bolig vist, mens den nye bygning er optegnet med lyserød og gul. Nabobolig 4, Brogårdvej 9. Boligen ligger øst-vest med have mod syd. Vindmøllerne vil stå i nordvestlige retninger. Forholdsvis tæt og høj bevoksning skærmer delvis mod udsynet til vindmøllerne, dog er bevoksningen sine steder åben. Fra boligens førstesal vil vindmøllernes øverste del sandsynligvis kunne ses over bevoksningen. Se foto 5.4. Nabobolig 5, Brogårdvej 3. Boligen ligger vest-øst med have mod syd. Vindmøllerne står mod nordvest. Mellemhøj bevoksning nord for boligen samt driftsbygning vil sandsynligvis skjule vindmøllerne, så der kun er udsigt til vindmøllerne fra vinduerne på første sal. Se foto 5.5. Nabobolig 6, Brogårdvej 1. Boligen ligger vest-øst med have mod syd og udendørs opholdsareal på nordsiden af huset. Vindmøllerne står mod nord. Der vil være udsigt til den midterste række af vindmøllerne. Driftsbygningerne vil dække for udsigten til den østlige række vindmøller, og bevoksning mod vest vil delvist hindre udsigt til den vestlige række vindmøller. Der er fra boligens vinduer på første sal sandsynligvis udsigt til flere af vindmøllerne. Se foto 5.6 og visualisering C. 110

4 Nabobolig 7, Udholmvej 5. Boligen er orienteret i flere retninger. Den åbne have er primært orienteret mod syd. Vindmøllerne vil stå mod nordøst. Bevoksning ved markerne nordøst for boligen vil delvist skærme for udsigt mod vindmøllerne, men især i vinterhalvåret vil der formodentlig være udsyn gennem bevoksningen. Se foto 5.7 og visualisering D. Nabobolig 8, Hesselåvej 43. Boligen ligger vest-øst med have mod syd og øst. Vindmøllerne vil stå fra nordøst til østsydøst. Tæt, mellemhøj bevoksning og driftsbygning vil formentlig lukke for udsigten til vindmøllerne fra boligens stueetage og fra gårdsplads mod nord. Der vil muligvis mellem bevoksningen være udsigt til de østsydøstlige vindmøller fra boligens indgangsparti og fra haven. Yderligere vil nogle af vindmøllerne kunne ses fra boligens vinduer på førstesalen. Se foto 5.8. Nabobolig 9, Birkmosevej 1. Boligen ligger vestøst med have mod syd og gårdsplads mod nord. Høj bevoksning cirka 30 meter fra boligen vil skærme noget for udsigten til vindmøllerne, dog ses den vestligste række over bevoksningen. Der vil sandsynligvis være mere udsigt til vindmøllerne fra boligens førstesal. Se foto 5.9 og visualisering E. Nabobolig 10, Hesselåvej 41. Vinkelboligen er orienteret i flere retninger. Haven vender især mod vest og nord, mens vindmøllerne vil stå mod sydøst. Levende hegn på modsatte side af Hesselåvej samt vejtræer langs Hesselåvej vil begrænse udsigten til vindmøllerne væ- 4X 3X 3X 2X X1 4X 2X 1X 1X 2X 4X 3X Foto 5.5 Nabobolig 5, Brogårdvej 3. Facadefoto fra vest. Foto 5.7 Nabobolig 7, Udholmvej 5. Facadefoto fra sydøst. Foto 5.9 Nabobolig 9, Birkmosevej 1. Facadefoto fra nord. 3X 4X 3X 1X 4X 1X 2X 1X 2X 2X 4X 3X Foto 5.6 Nabobolig 6, Brogårdvej 1. Facadefoto fra nordvest. Foto 5.8 Nabobolig 8, Hesselåvej 43. Facadefoto fra vest. Foto 5.10 Nabobolig 10, Hesselåvej 41. Facadefoto fra syd. 111

5 sentligt. Der vil være udsigt til vindmøllerne fra boligens førstesal. Se foto Nabobolig 11, Hesselåvej 39. Boligen ligger vest-øst med have mod syd og vest. Vindmøllerne står mod sydøst. Der vil sandsynligvis være udsigt til vindmøllerne fra boligen gennem havebevoksningen og hen over Savstrup Å og mindre skovarealer. Se foto Lys for flysikkerhed Vindmøllerne vil få monteret to lamper med lavintensivt lys på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden. Lyset i lamperne vil være rødt og lyse konstant 360 grader horisonten rundt med en styrke, der svarer til styrken i lyset fra en 9 W glødepære. Lyset er afskærmet nedad. 2X 4X 1X 3X Visualisering I forhold til naboboligerne er der på de følgende sider visualiseret fra nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, nordøst for vindmøllerne; fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, øst for vindmøllerne; fra nabobolig 6, Brogårdvej 1, syd for vindmøllerne; fra nabobolig 7, Udholmvej 5, sydvest for vindmøllerne og fra nabobolig 9, Birkmosevej 1, vest for vindmøllerne. Vurdering af visuel påvirkning Foto 5.11 Nabobolig 11, Hesselåvej 39. Facadefoto fra nord. Vurderingen af den visuelle påvirkning anvendes også i afsnit 5.3 ved vurderingen af omfanget af skyggekast, hvor eventuelle træer eller bygninger ved boligen kan begrænse mængden af skyggekast på boligen. Hogager og Hodsager Afstanden fra støjfølsom arealanvendelse i Hogager til nærmeste vindmølle er godt en kilometer, og afstanden fra Hodsager til nærmeste vindmølle er cirka 2,5 kilometer. Udsigten til vindmøllerne fra byerne er behandlet i kapitel 4, landskabelige forhold. Foto 5.12 Lysafmærkning for flysikkerhed. De nye vindmøller har en totalhøjde på 122 meter, og set fra de enkelte naboboliger kan de nærmeste vindmøller være synlige over bevoksningen. På grund af parkens udstrækning og skærmende bevoksning vil man samtidig kun se en del af vindmølleparken. Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, og nabobolig 6, Brogårdvej 1, er de boliger, der bliver mest påvirket visuelt. Der er fra gårdsiden ved de to boliger udsigt til mere end syv vindmøller. Visuelt vil vindmøllerne være markante. Se visualisering A og C. Fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, vil nogle af vindmøllerne stå markante i synsfeltet, mens de øvrige vindmøllerne vil være skjult bag bevoksning. Fra nabobolig 7, Udholmvej 5 og nabobolig 9, Birkholmvej 1, vil der kun være udsigt til nogle af vindmøllernes øverste dele, og ellers vil vindmøllerne være skjult af bevoksning. Desuden vil der formentlig være udsigt til vindmølleparken fra nabobolig 11, Hesselå- 112

6 vej 39, gennem havens bevoksning og hen over Savsrup Å og mindre skovarealer. Fra fem naboboliger vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt til vindmøllerne. Det drejer sig om nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1, nabobolig 4, Brogårdvej 9, nabobolig 5, Brogårdvej 3, nabobolig 8, Hesselåvej 43, og nabobolig 10, Hesselåvej 41. Lyset på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. Alternativet er visualiseret for nabobolig 1 og 6. Forskellen på de to vindmøllemodeller, Vestas V100 og V90, er så lille, at det vurderes, at der visuelt ikke er nogen afgørende forskel. 113

7 114 Eksisterende forhold fotograferet mod syd til vest ved nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Den idelle Abetragtningsafstand er 35 cm.

8 A 115

9 AVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2. Der er delvist udsyn til vindmølleparken. Vindmøllerne er optegnet med henholdsvis grå og rød. De grå vindmøller er synlige fra boligen, mens de røde er skærmet af bevoksning og driftsbygning. Afstanden fra fotostedet til den nærmeste vindmølle er 772 meter. Den idelle betragtningsafstand er 35 cm. 116

10 A 117

11 118

12 AVisualisering øverst af hovedforslaget med en vindmølle med rotordiameter på 100 meter og navhøjde på 72 meter og nederst det alternative projektforslag med en vindmølle med rotordiameter på 90 meter og navhøjde på 77 meter. De to vindmølletyper har samme totalhøjde på 122 meter. Nabovisualiseringerne A - E viser alle hovedforslaget. Der er for nabobolig 1 og 6 lavet en visualisering af alternativet for at vise den visuelle forskel. Holstebro Kommune vurderer, at visuelt vil alternativet ikke have en større eller mindre påvirkning på udsigten, da forskellen på de to vindmølletyper er meget lille. Den idelle betragtningsafstand er 21 cm. 119

13 120 BEksisterende forhold fotograferet fra sydvest til nordvest ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Den idelle betragtningsafstand er 30 cm.

14 B 121

15 BVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Afstanden fra fotostedet til den nærmeste vindmølle er 591 meter. De vindmøller, der står bag bevoksning, er tegnet op med rødt. De synlige vindmøller fra boligen er vindmølle nummer 8, 17 og 18 (markeret på visualiseringen). Resten af vindmølleparken er skærmet af mellemhøj til høj bevoksning. Ikke alle 21 vindmøller er med på visualiseringen. Der står yderligere tre vindmøller til højre for billedet og bag garagemur og bevoksning. Det drejer sig om vindmølle nr. 7, 14 og 21. Den idelle betragtningsafstand er 30 cm. 122

16 B 123

17 124 CEksisterende forhold ved nabobolig 6, Brogårdvej 1, fotograferet fra nordvest til nordøst. Den idelle betragtningsafstand er 36 cm.

18 C 125

19 CVisualisering af fra nabobolig 6, Brogårdvej 1. Afstanden fra fotostedet til den nærmeste vindmølle er 910 meter. Vindmøllerne bag driftsbygningen er tegnet op med rød, og vindmøllerne bag den røde mejetærsker er tegnet op med blå. Der er fri udsigt til den midterste vindmøllerække, vindmølle nr Der er fra punktet delvist udsigt til enkelte af vindmøllerne i den vestlige række mellem bevoksningen mod nordvest. Den idelle betragtningsafstand er 36 cm. 126

20 C 127

21 128

22 CVisualisering øverst af hovedforslaget for en vindmølle med en navhøjde på 72 meter og nederst det alternative projektforslag visualiseret for en vindmølle med en navhøjde på 77 meter. Selve vingerne er længere på hovedforslaget, og dermed har de to vindmølletyper samme totalhøjde på 122 meter. Nabovisualiseringerne A - E viser alle hovedforslaget for en vindmølle med navhøjde på 72 meter. Der er for nabobolig 1 og 6 lavet en visualisering af alternativet med de to vindmølletyper for at vise den visuelle forskel. Holstebro Kommune vurderer, at visuelt vil alternativet ikke have en større eller mindre påvirkning på udsigten, da forskellen på de to vindmølletyper er meget lille. Ideel betragtningsafstand er 18 centimeter. 129

23 DEksisterende forhold ved nabobolig 7, Udholmvej 5, fotograferet fra øst til nord. Den idelle betragtningsafstand er 34 cm. 130

24 D 131

25 3 DVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 7, Udholmvej 5. Afstanden fra fotopunktet til nærmeste mølle er 761 meter. Vindmøllerne, der er skjult af bevoksning, er tegnet op med rød. Vingerne fra vindmølle nummer 1-3 (markeret på visualiseringen) vil ses over bevoksning, mens resten af vindmøllerne bliver delvist eller helt skjult af træbevoksningen. Ikke alle 21 vindmøller er tegnet ind på visualiseringen. Der står yderligere en vindmølle ude til højre, nummer 15, som vil stå bag boligen mod øst. Den idelle betragtningsafstand er 34 cm. 132

26 1 2 D 133

27 134 EEksisterende forhold fotograferet mod øst ved nabobolig 9, Birkmosevej 1. Den idelle betragtningsafstand er 27 cm.

28 E 135

29 7 6 EVisualisering af vindmøllerne fra nabobolig 9, Birkmosevej 1. Afstanden fra fotopunktet til nærmeste vindmølle er 848 meter. Vindmøller, der er skjult af bevoksningen, er optegnet med rødt. Vindmølle nr. 3 og 5-7 (markeret på visualiseringen) ses over bevoksningen, mens resten af vindmøllerne vil være skjult af bevoksningen. Den idelle betragtningsafstand er 27 cm. 136

30 5 3 E 137

31 5.2 Støjpåvirkning Nabobeboelse i det åbne land De lovmæssige krav til støj fra vindmøller er gennemgået i afsnit 1.4. Reglerne betyder, at vindmøllerne ved Hogager sammen med andre vindmøller ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved 6 m/s, ved udendørs opholdsareal ved nabobeboelse i det åbne land. Ved udendørs opholdsareal forstås arealer højst 15 meter fra beboelsen. Til sammenligning vil den naturlige baggrundsstøj fra vindstøj i bygninger og bevoksning normalt ligge på db ved vindstyrke 8 m/s, der svarer til jævn til frisk vind. Reference /1/ Ved støjfølsom arealanvendelse må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Støjfølsom arealanvendelse er boligområder og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i Holstebro Kommuneplan. Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land og indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra 10 til 160 Hz. Det konkrete støjniveau afhænger især af de vindmølletekniske forhold og afstanden til vindmøllen, men også i mindre grad af de klimatiske forhold, som vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed. For lavfrekvent indendørs støj har boligens støjdæmpende egenskaber også betydning. De vindmølletekniske forhold er fastlagt for hver vindmølletype, blandt andet på grundlag af typegodkendelsen fra Risø Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Støjen fra vindmøller stammer primært fra kølesystemet og vingernes rotation, hvor især passagen af tårnet kan give et moduleret lydbillede. Med moduleret lydbillede menes, at lyden varierer i frekvenserne. Metoden til måling og beregning af støj fra vindmøller er defineret i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Det målte, eller beregnede, støjniveau for vindmøllen fortæller ikke alt om, hvor generende støjen kan være. Bliver der eksempelvis udsendt en såkaldt rentone, det vil sige en tydeligt hørbar tone, vil den normalt være meget generende. Hvis der måles tydeligt hørbare rentoner fra en vindmølle, vil der i støjberegningen blive tillagt yderligere 5 db(a) for den pågældende vindmølle. Fra en ny, typegodkendt vindmølle må der ikke være tydeligt hørbare rentoner, der oftest vil være mekanisk støj fra lejer og gear. Tonerne kan eventuelt opstå, når vindmøllen bliver ældre. I sådant tilfælde vil det være en fejl i vindmøllen, som ejeren skal udbedre. Menneskets opfattelse af en støjkilde afhænger også af baggrundsstøjens niveau, men fordi tonerne i vindmøllestøj varierer på en særlig måde, kan støjen opfattes, selv om den er svag. På grund af vingernes rotation forekommer der variationer i støjens frekvenssammensætning og lydstyrke i mellemfrekvensområdet mellem 200 og 1000 Hz, ofte kaldet modulation eller vingesus. Variationerne varierer i tydelighed. Derfor kan man ikke generelt regne med, at støjen camoufleres af vindens susen i bygninger, træer og buske, men ofte vil baggrundsstøjen overdøve støjen fra vindmøllen, hvis vindhastigheden er omkring 8 12 m/s. Ved vindhastigheder over 8 m/s vil støjen fra moderne vindmøller stabilisere sig. Støjfølsom arealanvendelse I områder med støjfølsom arealanvendelse, som blandt andet er boligområder, eksempelvis Hogager, og støjfølsomme, rekreative områder udlagt i Holstebro Kommuneplan , må støjen fra vindmøllerne ikke overstige 37 db(a) ved vindhastigheder på 6 m/s og 39 db(a) ved 8 m/s. Tabel 5.3 viser, at støjbelastningen i byerne Hogager og Hodsager ligger mindst 2,9 db(a) under grænseværdierne i hovedforslaget og mindst 1,8 db(a) under grænseværdierne i alternativet. Kursuscenter Lykkebo er her behandlet som støjfølsom arealanvendelse. Der er lavet støjberegning for cen- teret i forhold til de nye vindmøller. Støjberegningen viser, at lydniveauet er cirka 25,4 db(a), hvilket dermed ligger væsentligt under kravet for støj ved støjfølsomme arealer. Samlet vindmøllestøj Ved beregningen af støjen indgår den samlede støj fra de nye vindmøller og de eksisterende og blivende vindmøller inden for en afstand af godt 2,5 kilometer. I forhold til vindmølleprojektet ved Hogager drejer det sig om tre eksisterende vindmøller ved Hodsager, der kan bidrage til at hæve støjen ved naboboligerne til projektet ved Hogager. Ved projektets gennemførelse bliver den nordligste af de tre vindmøller dog nedlagt. Desuden får naboerne til de eksisterende vindmøller et forhøjet støjbidrag på grund af de planlagte vindmøller. Dog skal støjen fra en vindmølle ikke medregnes hos en vindmølleejer med betydende indflydelse. Således skal støjen fra den sydligste vindmølle ved Hodsager ikke medregnes ved boligen ND, hvor vindmøllens ejer bor. Lavfrekvent støj og infralyd Den lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs ikke overstige 20 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s. Lavfrekvent støj er støj i frekvensområdet fra Hz. Vindmøllerne udsender infralyd, lyd under 20 Hz, men niveauerne er lave. Selv tæt på vindmøllerne er lydtrykniveauet langt under den normale høretærskel, og infralyd fra kendte vindmøller betragtes således ikke som et problem. Reference /3/ 138

32 Kort 5.2 Støjkurver ved vindhastigheden 6 m/s i hovedforslaget Mål: 1: A A NB 8 19 Beregningspunkt i støjfølsom arealanvendelse Bolig, der nedlægges i forbindelse med projektets gennemførelse Bolig ved vindmøllerne ved Hodsager Eksisterende vindmølle Eksisterende vindmølle, der nedlægges Nabobolig med nummer Ny vindmølle med nummer Støjfølsom arealanvendelse 37,0 db(a) 42,0 db(a) 20,0 db(a) lavfrekvent indendørs støj Kort 5.2 Støjkurverne viser de punkter, hvor støjen fra vindmøllerne har de anførte værdier ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. Reference /9/ 139

33 Tabel 5.3 Støjpåvirkning Nabobolig nr., adresse Hovedforslag Beregnet db(a) Alternativ Beregnet db(a) 6 m/s vind 8 m/s vind 6 m/s vind 8 m/s vind 1, Vester Feldborgvej 2 37,2 38,1 38,2 40,0 2, Vester Feldborgvej 1 35,4 36,2 36,5 38,4 3, Vester Feldborgvej 4 40,5 41,5 41,3 43,1 4, Brogårdvej 9 33,2 33,9 34,3 36,2 5, Brogårdvej 3 38,5 39,5 39,4 41,1 6, Brogårdvej 1 35,4 36,2 36,5 38,3 7, Udholmvej 5 37,2 38,0 38,1 39,9 8, Hesselåvej 43 39,7 40,7 40,6 42,4 9, Birkmosevej 1 37,8 38,6 38,7 40,5 10, Hesselåvej 41 36,0 36,9 37,0 38,9 11, Hesselåvej 39 34,5 35,3 35,5 37,4 Hogager, nærmeste punkt i planområdet 34,1 34,8 35,2 37,1 Hodsager, nærmeste punkt i planområdet 26,6 26,8 27,8 29,8 Kursuscenter, Lykkebo 25,4 25,4 26,8 28,8 Naboboliger til eksisterende vindmøller ved Hodsager NB Skavevej ,1 41,9 41,2 42,2 NC Skavevej ,0 41,5 41,2 41,9 ND Hodsagervej ,8 38,9 38,0 39,3 1 Beregnet med to blivende vindmøller ved Hodsager 2 Beregnet uden ejerens vindmølle (den sydligste vindmølle ved Hodsager) Reference / /26/ Tabel 5.4 Vindmøller, der indgår i beregning af støj Gruppe Nummer Effekt pr.mølle MW Nye vindmøller ved Hogager Eksisterende vindmøller ved Hodsager Reference /10 11/ Krav db(a) (maksimalt) 42,0 ved 6 m/s 44,0 ved 8 m/s 37,0 ved 6 m/s 39,0 ved 8 m/s 42,0 ved 6 m/s 44,0 ved 8 m/s Navhøjde Rotordiameter Kildestøj, db(a) Lavfrekvent Kildestøj, db(a) meter meter 6 m/s 8 m/s 6 m/s 8 m/s hovedforslag ,0 72,0 100,0 102,8 105, alternativ ,0 77,0 90,0 102,8 104,0 88,4 90, , ,0 102,9 101,8 103, Beregningsforudsætninger Vindmøller Beregningerne for projektet ved Hogager er foretaget efter anvisningerne i bilag 1 til Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller og er udført i programmet WindPro De anvendte data fremgår af tabel 5.4. Vurdering af vindmølleprojektets støjbidrag Tabel 5.3 viser den beregnede maksimale støjpåvirkning, også kaldet støjimmission, ved vindhastighederne 6 m/s og 8 m/s. Tabel 5.5 viser den beregnede lavfrekvente indendørs støjpåvirkning ved de to vindhastigheder, og kort 5.2 viser, at kurven for 20,0 db lavfrekvent støj ligger langt fra støjfølsom arealanvendelse. Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt ved projektets naboboliger og i støjfølsom arealanvendelse i både hovedforslag og alternativ. Ifølge beregningerne i tabel 5.3 vil støjen for projektets naboboliger i ét tilfælde ligge mindre end 2 db(a) under grænseværdien på 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Det drejer sig om nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4. Det er gennem beregninger påvist, at ingen naboboliger til eksisterende vindmøller får et samlet støjbidrag, der ligger over grænseværdierne. Se tabel 5.3 og 5.5. Ved realisering af projektet, vil den nordligste af de tre eksisterende vindmøller ved Hodsager blive taget ned. Dette giver en mindre reduktion i støjen for de nuværende forhold ved naboboligerne til eksisterende vindmøller på Skavevej 3 og 5. Ved nabobolig Skavevej 5 vil støjen ved 6 m/s gå fra 43,9 db(a) til 41,1 db(a) og ved 8 m/s fra 44,4 db(a) til 41,9 db(a). Det vurderes, at der vil være en hørbar forskel. For naboboligen Skavevej 3 vil støjen ved de to vindhastigheder blive reduceret med cirka 0,5 db(a), hvilket ikke forventes at være en hørbar forskel. 140

34 Tabel 5.5 Lavfrekvent indendørs støjpåvirkning Nabobolig nr., adresse Hovedforslag Beregnet db(a) Alternativ Beregnet db(a) 6 m/s vind 8 m/s vind 6 m/s vind 8 m/s vind 1, Vester Feldborgvej , Vester Feldborgvej , Vester Feldborgvej , Brogårdvej , Brogårdvej , Brogårdvej , Udholmvej , Hesselåvej , Birkmosevej , Hesselåvej , Hesselåvej Hogager by, nærmeste punkt i planområde 2 i.b. i.b. i.b. i.b. Hodsager by, nærmeste punkt i planområde 2 i.b. i.b. i.b. i.b. Naboboliger til eksisterende vindmøller ved Hodsager NB Skavevej ,3 16,3 16,0 16,7 NC Skavevej ,6 16,6 16,3 17,0 Krav db(a) (maksimalt) ND Hodsagervej ,1 17,9 17,4 18,1 1 Beregnet med to blivende vindmøller ved Hodsager 2 Isokurven for 20,0 db(a) lavfrekvent støj på kort 5.2 ligger langt fra byerne, så den lavfrekvente støj er her langt under 20 db(a). 3 Beregnet uden ejerens vindmølle (den sydligste vindmølle ved Hodsager) Reference /12a+b 13 / og /27/ Krav om støjmåling 20,0 Bekendtgørelsen giver kommunen mulighed for som tilsynsmyndighed at kræve en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat, og Holstebro Kommune vil kræve støjmålingen for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. Hvis støjmålingen og dens støjberegning viser, at støjpåvirkningen overstiger støjgrænserne, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Støjen kan dæmpes ved at ændre omdrejningshastigheden. Den kan også dæmpes ved at ændre vingernes vinkel i forhold til vinden. I øvrigt vil alle vindmøller i en vindmøllepark aldrig få lige meget vind og dermed dreje lige hurtigt. Ved alle moderne vindmøller varierer omdrejningshastigheden med vindstyrken. Sammensat støj Støj fra én type støjkilde er mere generende, når der samtidig er støj fra andre kilder. Naboerne til den ansøgte vindmøllepark ved Hogager er i dag udsat for et mindre støjbidrag fra de eksisterende vindmøller, og et mindre støjbidrag fra trafik og landbrug samt støj fra motocrossbanen, speedwaybanen og skydebanen. Naboerne bliver ved projektets realisering yderligere udsat for vindmøllestøj og i meget begrænset omfang for støj fra transformatorstationen, som bliver etableret syd for speedwaybanen. For alle støjkilderne gælder, at naboerne vil være udsat for støj og sammensat støj i perioder. Selvom den samlede støj fra forskellige typer støjkilder skulle overskride de vejledende grænseværdier, giver det eksisterende lovgrundlag ikke mulighed for indgreb over for støj med den begrundelse. Det er ikke lovpligtigt at lægge støj fra forskellige typer støjkilde sammen, da sådanne beregninger anses for at være yderst komplekse. Desuden er måling af baggrundsstøjen meget følsom for tidspunktet af døgnet, vejrlig og årstid og dermed svær at foretage ensartet og objektivt. Der er desuden forskellige målemetoder og grænseværdier for forskellige typer støj. Der er derfor ikke fastsat nogen fælles db-værdi, der angiver, hvornår støjkilderne samlet giver en generende støj i omgivelserne. Således skal de nye vindmøller ved Hogager sammen med andre vindmøller i området samlet overholde støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller; men eksempelvis motocrossbanen og de nye vindmøller skal samlet hverken overholde Bekendtgørelse om støj fra vindmøller eller de vilkår, der er fastsat for motocrossbanen om støjgrænser i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2005 om Støj fra Motorsportsbaner. Delta Akustik & Vibration foreslog i 1997 Miljøstyrelsen en fremgangsmåde i sammenlægningen af støj, som er beskrevet i orientering nr. 27 fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger, Vurdering af sammensat støj. Undersøgelser har i følge orienteringen vist, at hvis én type støj er væsentlig mere generende end andre, så bestemmer den støj den sam- 141

35 Figur 5.1 Støjbarometer Grænseværdi for vindmøllestøj ved vindhastigheden 8 m/s ved nabobolig i det åbne land Lydtryksniveau db(a) Lavfrekvent lydtryksniveau db(a) Indendørs Grænse totalt for alle vindmøller i naboboliger, hele døgnet Figur 5.1 viser forskellige støjtryk, støj fra forskellige støjkilder. Illustrationen viser ikke noget om selve oplevelsen af støjen. Der kan både være forskelle i folks følsomhed over for den givne støjkilde, og på støjkildens støjmønster - varighed, gentagelse, udsving, pludselighed, monotoni, med videre. Reference /20/ og /21/ med tilføjelser af PlanEnergi. Ifølge Vejdirektoratet bliver en forskel i lydtrykket på 1 db oplevet som en meget lille ændring. En forskel på 2 db opleves som en netop hørbar ændring. En forskel på 3 db opleves som en hørbar, men lille ændring. En forskel på 5 db opleves som en væsentlig og tydelig ændring. En forskel på 10 db opleves som en halvering eller fordobling af støjen. En forskel på 20 db opleves som en meget stor ændring. Reference /23/ lede virkning af støjen. Hvis to typer støj derimod er omtrent lige generende, vil den samlede støj være mere generende end de to typer hver for sig. Reference /4/ Støj fra landbruget er en uadskillelig og generelt accepteret del af støjbilledet i det åbne land, og der foreligger ingen oplysninger om genevirkningen for landbobefolkningen. Transformatorstationens støj ligger med maksimalt 5 10 db(a) støjpåvirkning ved naboboliger langt under grænseværdien for industristøj i det åbne land på 40 db(a) om natten. Bevægelsen i stationens støjniveau følger vindmøllernes produktion og dermed også vindmøllernes støjudsendelse, der stiger med stigende vindhastighed op til en vindhastighed på 8 m/sek, hvor vindmøllestøjen stabiliseres. Når vindmøllerne ikke kører, støjer transformatorstationen heller ikke. Transformatorstationens støj stiger dog stadig op til de 5-10 db(a) ved vindmøllernes maksimale ydeevne, der formodentlig indfinder sig ved en vindhastighed på m/sek. Ved den vindhastighed camouflerer vindstøjen i bygninger og bevoksning ved beboelser ofte både støjen fra transformatorstationen og vindmøllerne. Genen fra vindmøllestøj er større end for vejtrafikstøj ved samme støjniveau. Ved støjgrænsen ved vindhastigheden 8 m/s på 39 db(a) for støjfølsom arealanvendelse må man regne med, at 10 % oplever vindmøllestøjen som stærkt generende. Til sammenligning kan det nævnes, at den vejledende grænse for vejstøj på 58 db(a) ved boliger medfører, at cirka 8 % af naboerne føler sig stærkt generede. Reference /15/ Dermed må støjen fra vindmøllerne antages at være væsentlig mere generende end støjen fra landbrug, trafik og transformatorstation, og derfor bestemmer støjen fra vindmøllerne den samlede genevirkning af støjen fra disse støjkilder. Naboboligerne til vindmølleprojektet ved Hogager er under de eksisterende forhold påvirket af støj fra speedwaybanen, motocrossbanen og skydebanen, som alle ligger inde i vindmølleparkens område. I følge Vejledning nr. 2/2005 om Støj fra Motorsportsbaner er de vejledende støjkrav sat til at være 53 db(a) i dagtimerne og op til 48 db(a) i aftentimerne 142

36 for enkeltboliger i det åbne land med tre træningsdage pr uge. Reference /15/. I et bilag til speedwaybanens miljøgodkendelse er støjen fra speedwaybanen beregnet til 41 db(a) ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, til 46 db(a) ved nabobolig 10, Hesselåvej 41, og til 50 db ved nabobolig 9, Birkmosevej 1. Reference /16/ Siden beregningen blev udført, er der opført støjvold omkring banen, så støjpåvirkningen i dag formentlig er lavere end her beregnet. I et bilag til motocrossbanens miljøgodkendelse er støjen fra motocrossbanen beregnet til 49,1 db(a) i dagtimerne og 44,7 db(a) i aftentimerne ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, til 50,3 db(a) i dagtimerne og 45,9 db(a) i aftentimerne ved nabobolig 10, Hesselåvej 41, og til 52,6 db(a) i dagtimerne og 48,2 db(a) i aftentimerne ved nabobolig 9, Birkmosevej 1. Reference /17/ Ved disse boliger er den maksimale vindmøllestøj ved 8 m/s beregnet til henholdsvis 41,5 db(a), 36,9 db(a) og 38,6 db(a) i hovedforslaget. Et støjniveau på 45,9 db er mere end dobbelt så kraftig som et støjniveau på 41,5 db. Holstebro Kommune vurderer derfor, at de naboer, der bor forholdsvis tæt på de to motorsportsbaner i nabobolig 3, 8, 9 og 10 vil opfatte støjen fra banerne som mere generende og betydelig højere end den støj, der vil komme fra vindmøllerne. Støjen fra de to baner bestemmer derfor den samlede virkning. Skydebanen må benyttes to hverdage mandag-fredag kl og lørdage kl samt fire weekender i hver af perioderne maj-august og september-april. Støjen ved nærmeste nabobolig må ikke overstige 64 db. Reference /18/ De 64 db er mere end 64 gange kraftigere end 44 db. Støjen fra skydning er impulsstøj, som er mere generende end anden støj, Reference /19/, men den bliver nu suppleret med støjen fra vindmøllerne. Da den beregnede vindmøllestøj som nævnt er under de lovmæssige grænseværdier, og naboerne kun i perioder vil være udsat for niveauet ved grænseværdierne, er det vurderet, at den sammensatte støj fra skydebanen og vindmøllerne ikke medfører uacceptable forhold. Det vurderes derfor, at støjbidraget fra de nye vindmøller ikke medfører uacceptable forhold med sammensat støj, samtidig støj fra flere støjkilder, ved nogen af boligerne. 5.3 Skyggekast og reflekser Generelt Skyggekast er vindmøllevingens skygge, der bevæger sig hen over en flade, hvor man opholder sig. Det er genevirkningen fra vindmøllevingernes passage mellem solen og opholdsarealet. For at der kan opstå skyggekast, skal solen skinne, og møllevingerne skal samtidig rotere - det skal være blæsevejr. Genevirkningen vil typisk være størst inde i boligen, hvor skyggekastet bliver oplevet som lysblink, men genen kan også være stor ved ophold udendørs, hvor skyggen eksempelvis fejer hen over jorden. Skyggekastets omfang afhænger af: - Hvor solen står på himlen. - Om det blæser og hvorfra. - Antallet af vindmøller i en gruppe og deres placering i forhold til naboboligerne. - Vindmøllens rotordiameter. - De topografiske forhold. - Ved hvilke vindhastigheder vindmøllen producerer. Lovgivning Der er ikke indført danske normer for hvor store gener fra skyggekast, en vindmølle må påføre naboerne. Miljøministeriets vejledning, udgivet 2015, om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller anbefaler, at naboboliger ikke påføres skyggekast i mere end 10 timer om året, beregnet som reel skyggetid. Beregningen foretages for udendørs opholdsarealer eller ved et lodret vindue vendt mod vindmøllen. Både opholdsareal og vindue kan være teoretisk. På grund af beregningsmetoderne vil værdierne for udendørs skyggekast være højere end værdierne for indendørs skyggekast - når der ellers forekommer skyggekast. I denne VVM indgår både beregninger for indendørs og udendørs skyggekast, og værdierne for udendørs skyggekast udgør VVM-redegørelsen og miljørapportens referenceværdier i forhold til Miljøministeriets anbefaling. Skyggekastet ved Holstebro Speedwayklubs Baneanlæg, Holstebro Motocross Clubs baneanlæg og Skave Flugtskydebanes anlæg er behandlet i kapitel 7, Andre forhold. Skyggestop Hvis skyggekastet giver gener, der er uacceptabelt høje, kan der installeres et softwareprogram i vindmøllen, der stopper vindmøllen i de mest kritiske perioder. Stop af vindmøllen i perioder med generende skyggekast ved naboboliger vil give et betydningsløst produktionstab. Holstebro Kommune vil kræve skyggestop etableret, så ingen nabobolig modtager mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Etablering af skyggestop på vindmøllerne forudsætter en mere detaljeret opmåling og beregning for at vurdere de nøjagtige opholdsarealer, der skal tages hensyn til. Det er ofte hensigtsmæssigt at vente med den detaljerede opmåling, til vindmøllerne er opført, hvor det ved besigtigelse kan konstateres, om skyggekast kan ramme opholdsarealerne, eller der er naturlig afskærmning, som vil forhindre skyggegenerne. Beregningsmetode ved Hogager Udendørs skyggekast er beregnet for et areal på 15 meter gange 15 meter med centrum 7,5 meter fra boligen i retning mod vindmøllerne og med retning vendt mod hver vindmølle efter tur. Det vil sige, at arealet 15 meter gange 15 meter drejes omkring centrum, så det ligger vinkelret på den beregnede vindmølles retning. Det 143

37 Tabel 5.6 Skyggekast ved naboboliger Nabobolig nr, adresse Hovedforslag timer:minutter pr. år Alternativ timer:minutter pr. år Udendørs Indendørs Udendørs Indendørs 1, Vester Feldborgvej 2 10:17 8:36 9:30 7:49 2, Vester Feldborgvej 1 5:27 4:29 5:44 4:35 3, Vester Feldborgvej 4 30:46 25:34 26:57 22:08 4, Brogårdvej 9 4:59 3:58 4:54 3:54 5, Brogårdvej 3 1:46 1:27 1:50 1:25 6, Brogårdvej 1 0:00 0:00 0:00 0:00 7, Udholmvej 5 9:48 8:36 9:14 8:01 8, Hesselåvej 43 25:09 21:30 22:18 18:47 9, Birkmosevej 1 17:19 13:22 15:24 11:50 10, Hesselåvej 41 5:51 4:49 6:13 5:04 11, Hesselåvej 39 3:38 2:59 4:00 3:14 De eksisterende vindmøller kaster ikke skygge ved projektets naboboliger. Reference /23/ /25/ hvor et bestemt antal skyggetimer i reel værdi ligger i landskabet. Se kort 5.3. Af kortet kan man tilnærmelsesvis aflæse, hvor mange skyggetimer den enkelte nabobolig vil blive udsat for. Kurvernes værdier kan ikke direkte sammenlignes med værdierne ved naboboligerne udendørs, da kurverne trækker en linje gennem alle de punkter, hvor der vil være for eksempel 10 timers reel skyggekast om året, mens værdierne for naboboliger udendørs er for et areal på 225 m 2, 15 meter gange 15 meter, der er en stor samling af "punkter". Derfor ligger eksempelvis 10-timers-kurven på kortet længere fra nabobolig 1, end hvad tabellen viser. I følge tabellen får nabobolig 1 teoretisk godt 10 timer udendørs reel skyggekast om året. I beregningen er der ikke taget hensyn til, om der mellem boligen og vindmøllerne ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning, som reducerer skyggekastet. Det vil eksempelvis være tilfældet ved nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, hvor mange af vindmøllerne står bag tæt bevoksning. Skyggekastet kan derfor i nogle tilfælde være væsentligt lavere i virkeligheden end i beregningerne, men ændres forholdene omkring boligen, kan skyggekastet blive, som beregningerne viser. I vejledning til bekendtgørelse nr af 10. december 2014 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller er det anbefalet, at ingen naboer udsættes for mere end 10 timers skyggekast om året. Endvidere anbefaler vejledningen, at der ved de naboer, der får mere end 10 timers udendørs skyggekast, udarbejdes en detaljeret skyggekastberegning, hvor den enkelte boligs konkrete opholdsareal og vinduer måles op, med henblik på beregning af indendørs skyggekast. Ved projektet ved Hogager er der ved beregning screenet for hvilke naboer der vil modtage mere end 10 timers udendørs skyggekast. Skyggekastberegningen udføres for alle naboer indenfor 1000 meter fra vindmøllerne. Endvidere beregnes skyggelinjer for 25, 10, 5 og 0 timer årligt skyggekast. På baggrund af disse linjer er det undersøgt om der er naboer længere væk end 1000 meter fra vindmøllerne, der teoretisk vil modtage mere end 10 timers udenmøllens højde og rotorens størrelse samt vindmøllens startvind og stopvind afgørende for, hvor meget skyggekast, der opstår. Skyggekast i værste tilfælde Værdien for skyggekast i værste tilfælde er det antal timer, der maksimalt kan være skyggekast. Det vil sige det antal timer, solen står bag ved vindmøllens rotor uanset, om det er overskuet eller vindstille. Værdien i værste tilfælde bliver omsat til sandsynlige værdier i programmets beregninger. Reel værdi Sandsynlig værdi kaldes også reel værdi. Den reelle værdi for skyggekast er værste værdi korrigeret for vindstille og overskyede timer samt vindretning i et normalt år i Danmark. Der er i alle beregninger over reel værdi taget højde for rotorvinkel, det vil sige vindretning, hvor tit møllevingerne står stille samt antallet af soltimer. Vindmøllens drifttid er beregnet ud fra effektkurve og beregnede vindforhold på placeringen. Solskinsstatistik er gennemsnitsdata fra Danmarks Meteorologiske Institut for Danmark. Det er ikke kun antallet af timer, der er vigtigt for oplevelsen af skyggekast, også tidspunktet spiller ind. Eksempelvis vil skyggekast tidligt om morgenen for nogle være uden betydning, mens skyggekast i eftermiddagssolen, hvor man måske sidder på terrassen, er kritisk for mange. Derfor beregnes også en kalender, der viser præcis på hvilke dage og i hvilke tidsrum, skyggekast kan indfinde sig ved den enkelte nabobeboelse. Af kalenderne kan man se, hvornår solen står op og går ned, hvornår skyggekast kan indtræde, hvor længe det varer, samt fra hvilken vindmølle, det kommer. Se figur 5.2. der viser kalenderen for skyggekast i en forenklet grafisk form for de fire naboer der har mere end 10 timers skyggekast. Endelig er skyggelinjerne beregnet, og der er udtegnet kort med skyggelinjer fra vindmøllerne, der viser, er en detaljeret beregning, hvor man får alle vindmøller indregnet individuelt. Centrum er afsat som punkt -4 på luftfoto af naboboliger, foto Indendørs skyggekast er beregnet for et vindue på 1 meter gange 1 meter vendt mod vindmøllerne efter tur uafhængig af, om boligen har vinduer mod vindmøllerne, og hvor store de er. Skyggekastet er beregnet i WindPro , som er baseret på følgende forudsætninger: - Solens højde over horisontlinjen skal være mere end tre grader, da skyggekast under tre grader opfattes som uproblematisk. - Afstande på mere end to kilometer fra vindmøllen er ikke medtaget i beregningerne, da skyggekast ikke er et problem på de afstande. Foruden sol og blæst er vindretningen afgørende for hvor meget skyggekast, der opstår. For skyggekast er vindmøllens placering i forhold til arealet, vind- 144

38 dørs skyggekast om året. Skyggelinjerne på kort 5.3 viser at der ikke er naboer længere væk end 1000 meter fra vindmøllerne der modtager mere en 10 timers udendørs skyggekast om året fra de planlagte vindmøller. I denne VVM er der ved hver bolig inden for en kilometer beregnet på et udendørsareal på 225 m 2, 15 x 15 meter, mod hver enkelt vindmølle. Beregningen er foretaget på den side af beboelsen, der er vendt i retning mod vindmøllerne uanset om arealet i praksis bruges til ophold, eksempelvis terrasse, eller ej. Tabel 5.6 viser derfor den maksimale teoretiske skyggekast påvirkning for de enkelte naboer. Mængden af indendørs skyggekast vil altid være mindre end udendørs skyggekast. Vurdering af skyggekast Tid på døgnet Figur 5.2 Kalender med udendørs skyggekast, hovedforslag Nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, 7500 Holstebro Måned Nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, 7500 Holstebro Nabobolig 8, Hesselåvej 43, 7500 Holstebro Tid på døgnet Måned Nabobolig 9, Birkmosevej 1, 7500 Holstebro Der er i tekst, figur og tabel og på kort kun omtalt timerne i reel værdi, da disse er vurderet som de væsentligste for naboernes belastning. Tabel 5.6 gengiver de reelle skyggekastværdier i timer og minutter for de 11 naboboliger. Tabeller med eksakte tal kan rekvireres ved Holstebro Kommune for hver nabobolig. På kort 5.3 over potentielle områder med skyggekast, isolinjerne, fremgår nummerering for de naboboliger, der er med i beregningen. Hogager er ikke medtaget i tabel 5.6 men af kortet ses det, at vindmøllerne giver 0-5 timers skyggekast i den sydlige del af byen om året. Forskellene på hovedforslaget og alternativetr er ikke væsentlige, og under alle omstændigheder vil Holstebro Kommune kræve skyggestop etableret, så ingen nabobolig modtager mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Hovedforslaget Fire naboboliger har over ti timers udendørs skyggekast om året. Det er nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, med godt 10 timer, nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, med knap 31 timer, nabobolig 8, Hesselåvej 43, med godt 25 timer og nabobolig 9, Birkmosevej 1, med godt 17 ti- Tid på døgnet Tid på døgnet Måned Måned Kalenderne viser, hvornår på året og døgnet skyggekast kan ramme de naboboliger, der teoretisk vil få mere end ti timer reel udendørs skyggekast om året. Eksempelvis bliver nabobolig 1 ramt af skyggekast fra begyndelsen af januar til slutningen af marts mellem kl. 14:45 og 18:30 og igen fra midten af september og året ud mellem klokken 14:30 og 19:15. Kalenderne opererer med sommertid. Det kan være svært at skelne vindmøllefarverne fra hinanden og aflæse de præcise tider; men detaljeret kalender med eksakte tal for hver nabobolig i det åbne land kan rekvireres ved Holstebro Kommune. Reference /23/ 145

39 Kort 5.3 Skyggelinjer i hovedforslaget Mål:1: Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Punkter med 0 timer/år Punkter med 5 timer/år Punkter med 10 timer/år Punkter med 25 timer/år 146

40 mer. Af disse vil nabobolig 3 og 8 sandsynligvis få betydelig mindre skyggekast i virkeligheden på grund af bevoksning omkring boligen. Indendørs skyggekast over ti timer om året rammer teoretisk tre naboboliger, nabobolig 3, 8 og 9. Alternativet I alternativet er tre naboboliger udsat for mere end ti timer både udendørs og indendørs skyggekast om året. Det drejer sig om nabobolig 3, 8 og 9. Reflekser Foto 5.13 Når solen står bag de roterende vinger, opstår der skyggekast Vindmøllernes refleksion af sollys - især fra møllevingerne - er et fænomen, som under særlige vejrforhold kan være et problem for naboer til vindmøller. Refleksionen opstår især ved visse kombinationer af nedbør og sollys. Da vindmøllevinger skal have en glat overflade for at producere optimalt og for at afvise snavs, kan dette medføre flader, som kan give refleksioner. Problemet er minimeret gennem overfladebehandlinger til meget lave glanstal omkring 30, der med de nuværende metoder er det nærmeste, man kan komme en antirefleksbehandling. I løbet af vindmøllens første leveår halveres refleksvirkningen, fordi overfladen bliver mere mat. Moderne møllevingers udformning med krumme overflader gør desuden, at eventuelle reflekser spredes jævnt i vilkårlige retninger. Vurdering af reflekser Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. 5.4 Samlet konklusion på forhold ved naboboliger Lovgivning om afstand er overholdt ved alle naboboliger. Konklusion på visuel påvirkning De nye vindmøller har en totalhøjde på 122 meter og set fra de enkelte naboboliger kan de nærmeste vindmøller være synlige over bevoksningen. På grund af parkens udstrækning og skærmende bevoksning vil man kun vanskeligt kunne se hele vindmølleparken på en gang. Visuelt vil vindmøllerne være markante set fra to boliger, nabobolig 1, Vester Feldborgvej 2, og nabobolig 6, Brogårdvej 1. Fra én bolig, nabobolig 3, Vester Feldborgvej 4, vil nogle af vindmøllerne stå markant i synsfeltet, mens de øvrige vindmøller vil være skjult af bevoksning. Fra to boliger, nabobolig 7, Udholmvej 5 og nabobolig 9, Birkmosevej 1, vil der kun være udsigt til nogle af vindmøllernes øverste dele, og ellers vil vindmøllerne være skjult af bevoksning. Desuden vil der formentlig være udsigt til vindmølleparken fra nabobolig 11, Hesselåvej 39, gennem havens bevoksning og hen over Savstrup Å og mindre skovarealer. Fra fem boliger, nabobolig 2, Vester Feldborgvej 1, nabobolig 4, Brogårdvej 9, nabobolig 5, Brogårdvej 3, nabobolig 8, Hesselåvej 43, og nabobolig 10, Hesselåvej 41, vil der næppe blive nogen væsentlig udsigt til vindmøllerne. Lyset på toppen af møllehatten af hensyn til flysikkerheden vil erfaringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. Visuelt er forskellen på hovedforslaget og alternativet så lille, at der ikke er nogen afgørende visuel forskel. Konklusion på støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er ifølge støjberegningerne overholdt for alle naboboliger til det nye projekt, i arealer med støjfølsom arealanvendelse og ved naboboligerne til de eksisterende vindmøller. Kravene til den lavfrekvente støj er opfyldt ved alle naboboligerne og i støjfølsom arealanvendelse. Holstebro Kommune vil kræve, at der udføres en støjmåling, efter vindmøllerne er idriftsat, for at sikre, at støjkravene bliver overholdt. Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen overstiger støjkravene, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Konklusion på skyggekast Fire naboboliger får teoretisk over ti timer udendørs skyggekast om året i hovedforslaget. I alternativet er det tre naboboliger. Forskellene på de to forslag er ikke væsentlige. Den sydlige del af Hogager får udendørs skyggekast på mellem nul og fem timer om året. Holstebro Kommune vil kræve skyggestop etableret, så ingen nabobolig modtager mere end ti timer udendørs skyggekast om året. Konklusion på reflekser Reflekser fra de nye vindmøller forventes ikke at give væsentlige gener. 147