k k Supervision og de tre k er

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "k k Supervision og de tre k er"

Transkript

1 Supervision og de tre k er Supervision Af Benedicte Schilling, Claus Haugaard Jacobsen & Jan Nielsen kontrol, kontrakt og kontekst er supervisionens tre k er. men hvad er supervision i det hele taget for en størrelse, der spiller så central en rolle for den psykologfaglige profession? k k Der findes næppe mange psykologer i Danmark, der ikke har som opgave at tilbyde supervision til egen eller andre faggrupper. Det er den almindelige opfattelse, at supervision og tilgrænsende opgaver (fx konsulentfunktioner) er blandt de absolut mest dominerende arbejdsfunktioner for psykologer ansat i psykiatrien, skole- og socialområdet. [1] Dette er en ændring fra for 30 år siden, hvor et internationalt studium viser, at supervision var den opgave, psykologerne anvendte kun femtemest tid på (Garfield & Kurtz, 1976). Mange undersøgelser dokumenterer, at jo flere år psykologen har været uddannet, des mere af den samlede arbejdstid anvendes til supervisionsopgaver, og at % af samtlige psykologer efter 15 år superviserer som del af det daglige arbejde (se fx Rønnestad, Orlinsky, Parks & David, 1997). Derfor anerkender Dansk Psykolog Forening det at kunne supervisere som en selvstændig kernekompetence. Fagligt Selskab for Supervision blev stiftet i 2008 med det formål at virke for udbredelse af viden om og kvalificering af supervision udført af psykologer. Baggrunden for initiativet var behovet for at fokusere på, hvordan psykologer udfører supervision i de mange forskellige kontekster: det kliniske, det organisationspsykologiske, det pædagogisk-psykologiske område, undervisnings- og konsulentområdet og det sociale område. Vi ønsker at bidrage til, at danske psykologer får et fællesfagligt sprog om supervision og ikke mindst øget kendskab til de særlige forhold, som gør sig gældende for supervision. Langt de fleste superviserende psykologer i Danmark har desværre kun begrænset eller slet ingen formel uddannelse i supervision og savner således viden om, hvordan dette fagspeciale erkendes og praktiseres internationalt. Mange trækker på kompetencer fra fx deres kliniske behandlings- eller undervisningserfaringer og har dermed (op-)fundet en egen form for supervisionspraksis. Men til supervisorrollen hører nogle særegne forpligtelser og nogle faldgrupper, som mange superviserende psykologer k 28 Psykolog nyt

2 ikke er bekendt med, hvad der er utilfredsstillende for vores profession og ydelser til samfundet. Her tænker vi især på supervisionens tre K er : supervisors Kontrolfunktion, de Kontrakter, supervisor må indgå (ofte to en med ledelse og en med supervisander) og supervisionens Kontekst, idet man som supervisor med have en organisatorisk bevidsthed. Hvad er supervision? Supervisionens overordnede formål er at sikre en kvalificeret professionsudvikling og -udøvelse for den supervisand, som modtager og sammen med supervisor er aktør i supervisionen. Danske psykologers opfattelse af, hvad supervision er, bør matche de internationalt anerkendte definitioner. [2] Af disse fremgår det, at skal en læringskontekst i psykologien kunne betragtes som supervision, må den: Indeholde evaluerende og opfølgende aspekter både i forhold til supervisanden selv og til de personer, som supervisanden udfører opgaver i samspil med. Foregå over en tid. Fokusere specifikt på læring og kompetenceudvikling i forhold til supervisandens særlige professionsområde. Være triadisk, idet den involverer fokus og ansvar fra supervisors side på både supervisand og supervisandens klienter. Have en dørvogterfunktion i at afgøre, om en person kan tildeles beføjelser eller betragtes som et validt medlem af den profession, han tilhører til. Det er supervisors ansvar at reagere på professionens vegne, hvis personen ikke lever op til minimumskravene. Med andre ord gælder det, at supervisor altid har til opgave at foretage evaluering (kontrolfunktion), at evaluering aldrig alene overlades til supervisanden, at supervisor har en position som mere vidende om krav, normer og etik, teori, metoder og tilgang i den pågældende profession end supervisanden, og at hensigten med supervision er at skabe professionsudvikling hos supervisanden. I vores definition, som svarer til de internationalt anerkendte definitioner, fremgår det, at supervision i psykologien har to helt centrale formål, nemlig at socialisere, kul- FAKTA Baggrund Fagligt Selskab for Supervision blev dannet i 2008 med det mål at bidrage til danske psykologers kendskab til den nationale og internationale viden, forskning og erfaring med supervision ved at initiere dialog, forskning og uddannelsesfora. Selskabet ønsker ligeledes at bidrage til at skabe klarhed og sikkerhed omkring supervisorpositionen for psykologer og tillid til supervisionens muligheder ved fx at kvalificere og differentiere supervisionsarbejdet fra andre af psykologers læringskontekster og opgaver (terapi, konsultation, coaching, rådgivning, personaletræning og undervisning mv). I efteråret 2010 afholder selskabet seminar med Carol Falender, USA. Her er også de tre k er på dagsordenen. Man kan læse om selskabet på > Netværk > Selskaber. Psykolog nyt

3 k k NOTeR [1] Center for Supervision (et samarbejde mellem Københavns Universitet og Aalborg Universitet) har indsamlet data, der bl.a. kan afklare disse forhold nationalt. De er endnu ikke bearbejdet og psykoterapeutisk arbejdende psykologer der vil medvirke ved at udfylde et spørgeskema er velkommen til at henvende sig: [2] Den absolut mest udbredte definition af supervision findes hos Bernard og Goodyear, Denne betragtes som standard i USA og Storbritannien og anvendes i øvrigt også i den autoritative Handbook of Psychotherapy Supervision (Watkins, 1997). Den nok næstmest udbredte definition findes hos Hawkins og Shohet, idet de læner sig om af Inskipp og Proctor (1995). Disse to definitioner er indholdsmæssigt overensstemmende og betoner fx begge både den evaluerende kontrolfunktion og dørvogterrollen, såvel som de dannelses- og uddannelsesmæssige aspekter. Således er supervision internationalt relativt præcist og entydigt defineret. tivere og skabe professionel udvikling (professionsudvikling) dvs. et støttende og (ud)dannende formål, og at sikre velfærd og trivsel for dem, som er brugere af den service, som den psykologiske professionsudøvere tilbyder, blandt andet ved at varetage evaluerings- og opfølgningsopgaver. Der er ligeledes et tosidet fokusfelt for supervisor: Fokus på supervisanden (socialisering, kultivering og professions udvikling). Og fokus på supervisandens klienter og kunder (sikre velfærd og trivsel). Supervisors vægtning af formål og fokus afhænger af konteksten for supervisionen, den kontrakt, som forhandles for supervisionen samt supervisandens erfaring og kompetence. Superviserer man således kandidatstuderende i en universitetsklinik, vil supervisor typisk betone de mere undervisningsmæssige og professionsudviklende aspekter i sin supervision og bære et meget stort ansvar, mens en supervisor, der arbejder med en privatpraktiserende, klinisk erfaren supervisand formentlig mere vil betone, hvordan supervisanden omsætter supervisionen i sine konkrete psykologopgaver og nedtone kontrolaspekterne. Trods forskellig betoning er der dog grænser for, hvor store frihedsgrader supervisor har, hvis målet stadig er supervision. Man kan fx ikke som fx Fog og Hem (2009) helt frasige sig sin kontrolfunktion, og vi mener derfor, at man heller ikke på én gang kan være i rollen som egenterapeut og supervisor for den samme person. Hawkins og Shohet (2002, s ) beskriver tre formål og funktioner for supervision i psykologien: Formative funktioner: At (ud-)danne og oplære i professionen, herunder i klientforståelse, forståelsen af sig selv og egne reaktioner som terapeutisk redskab, forståelse af interaktionsdynamikker mellem sig selv og brugerne, samt interventionsbevidsthed. Indimellem må supervisor i denne funktion restituere den erfarne supervisand, som har brug for ekstra opmærksomhed til at genfinde professionskompetencer, der kan være tabt (fx Frick, McCartney & Lazarus, 1995). Normative funktioner: At sikre brugerens velfærd og triv- 30 Psykolog nyt

4 sel. Dette er nødvendigt ikke blot på grund af manglede træning eller kompetence, men også fordi supervisanden i sit behandlingsarbejde bruger sig selv som redskab, hvorved hans arbejde dermed påvirkes af hans egen psykologi, blinde pletter, vaner, holdninger og fordomme. Støttende og stimulerende funktioner: At give supervisanden et rum, hvor han kan bearbejde og delvist lægge de påvirkninger bag sig, som brugen af sig selv som terapeutisk værktøj medfører, bl.a. for at forebygge udbrændthed og følelsesmæssig overophedning. Psykologen må træffe valg Supervisor har således som kerneydelse at løfte et ansvar i forhold til offentlighedens og sit professionsfelts forventninger. Borgere og lovgiverne har en underforstået moralsk forventning om, at bl.a. psykologprofessionen, er i stand til at regulere sig selv kvalitets- og udviklingsmæssigt. Endvidere forventes en professionen ved interne sanktionssystemer at sikre, at kun fagpersoner, som opfylder professionens kompetencemæssige minimumsstandarder og etiske normer, har lov til at blive en del af professionen og til at praktisere. Til gengæld for samfundets tillid får fx psykologerne en høj status. Udfører psykologerne ikke denne form for selvjustits, der især sker ved supervisors kontrolfunktion og gatekeeperrolle, risikerer vi enten at miste offentlighedens tillid og tildeling af beføjelser, eller at offentlige instanser overtager reguleringen på måder, vi som profession er mindre godt tjent med. Psykologen må typisk foretage en række faglige vurderinger og træffe valg, som har konsekvenser for borgerens trivsel og udvikling. Sådanne afgørelser træffes under betingelser og i situationer, som ofte er foranderlige. Ydermere er psykologen alene ude i marken uden mulighed for at rådføre sig med kolleger. En specialiseret og selvstændig professionskompetence må opøves, for at man kan virke på en kvalificeret og effektiv måde. Supervisor tilstræber derfor, at supervisanden opnår så meget professionel sikkerhed og kompetence, at han kan fungere selvstændigt og på et kvalificeret psykologfagligt niveau. Hertil kræves også udvikling af en faglig og etisk refleksion. I litteraturen gives særlig opmærksomhed til undervisnings- og læringsformålene med supervision. Det primære formål med dette fokus på læring, ja, selve kernen i supervision i det psykologiske fagområde, er hensynet til klienter og andre brugere af supervisandens service (Loganvill et al., 1982). Supervision måles dermed ikke alene på, hvordan supervisanden udfolder og udvikler sig fagligt i mestring af sin profession, men også på, hvorvidt og med hvilken kvalitet denne omsætter det tilegnede i supervisionen i konkrete resultater i forhold til den psykologopgave, der skal løses. Benedicte Schilling, Claus Haugaard Jacobsen og Jan Nielsen hhv. formand, næstformand og styrelsesmedlem i Fagligt Selskab for Supervision LITTeRATUR Bernard, J.M., & Goodyear, R.K. (2009). Fundamentals of clinical supervision ( 4th ed.). Upper Saddle River, N.J.: Pearson education. Fog, J. & Hem, L. (2009). Psykoterapi og erkendelse. København: Akademisk Forlag. Frick, D.E., McCartney, C.I., & Lazarus, J.A. (1995): Supervision of sexually exploitive psychiatrists. APA district branch experience. Psychiatric Annals, vol. 25, s Garfield, S.L. & Kurtz, R.M. (1976). Clinical psychologists in the 1970s. American Psychologist, vol. 31, s Hawkins, P. & Shohet, R. (2002). Supervision in the helping professions (2. ed.). Buckingham. Open University Press. Inskipp, F., & Proctor, B. (1995). The art, craft and tasks of counseling supervision, Part 2: Becoming a supervisor. Twickenham: Cascade publications. Loganbill, C., Hardy, E. & Delworth, U. (1982). Supervision: A conceptual model. Counseling Psychologist, vol. 10, s Rønnestad, M.H., Orlinksy, D.E. Parks, B.K. & David, J.D. (1997). Supervisors of psychotherapy: Mapping experience level and supervisory confidence. European Psychologist, vol. 2, s Psykolog nyt

Pædagogers kompetenceprofil

Pædagogers kompetenceprofil Pædagogers kompetenceprofil Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet bestående af repræsentanter fra: Amtsrådsforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, BUPL, Daginstitutionernes

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud

Tidlig indsats gør en forskel. Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Tidlig indsats gør en forskel Erfaringer fra projekt Udsatte børn i dagtilbud Indhold Forord Forord 2 Ti tankevækkere fra projektet 3 Kort sagt 4 Nye holdninger 6 Nødvendige kompetencer 8 De rette rammer

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM

HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM HÅNDBOG OM BARNETS REFORM BARNETS REFORM Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18. 1. 5000 Odense C Tlf. 72 42 37 00 info@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Mission Visioner Værdier Faglig etik og samarbejde

Mission Visioner Værdier Faglig etik og samarbejde Professionsgrundlag for ergoterapi en dokumentsamling om Mission Visioner Værdier Faglig etik og samarbejde Ergoterapeutforeningen 2008 Professionsgrundlag for ergoterapi 1 professionsgrundlag for ergoterapi

Læs mere

Fra fag til profession

Fra fag til profession 1 Fra fag til profession Fysioterapi er som fag forholdsvis ungt, men den fysioterapeutiske behandling og intervention har en lang historie. Lige siden antikken har massage, manipulationsbehandling og

Læs mere

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark Forord I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Endvidere opstilles nogle udfordringer

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle International Association of Social Educators At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle Diskussionspapir At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

Læs mere

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV

12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA RØGESKOV Et liv i egen bolig Analyse af bostøtte til borgere med sindslidelser 12:19 Steen Bengtsson Maria Røgeskov 12:19 ET LIV I EGEN BOLIG ANALYSE AF BOSTØTTE TIL BORGERE MED SINDSLIDELSER STEEN BENGTSSON MARIA

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT

Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Principper for god offentlig service ANSIGT TIL ANSIGT Regeringen, KL og Danske Regioner nedsatte i januar 2007 en arbejdsgruppe, som fik til opgave at formulere principper for god offentlig service. I

Læs mere

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz

Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber. Af Jørn Nielsen og Søren Hertz Hvad er det, vi gør? invitation til nye fællesskaber Af Jørn Nielsen og Søren Hertz I dette kapitel ønsker vi at beskrive og konkretisere væsentlige dele af vores praksis. Artiklen kan læses som en forlængelse

Læs mere

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier,

Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, forskellige vinkler på magt og etik Michala Schnoor Gitte Haslebo Coaching er ikke bare coaching. Afhængig af hvilke teorier og erkendelsesteorier, der organiserer coachingen, vil formålet og de anvendte

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1

Læs mere

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Inklusion forstået som udviklende fællesskaber (Nielsen, J. (2008). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber. I: Alenkjær, R. (red)(2008): Den inkluderende skole i praksis., s. 243-270. Kbh.: Frydenlund). Inklusion forstået som udviklende fællesskaber

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER

RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER KOLOFON RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE OG ANVENDELSE AF FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER Retningslinjerne er udarbejdet

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

den sundhedspædagogiske

den sundhedspædagogiske rapport r om projektet patientuddannelse på tværs af diagnoser i region syddanmark den sundhedspædagogiske jonglør kompetenceudviklingsmodel for patientuddannelse på tværs af diagnoser steno center for

Læs mere

Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier?

Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier? Hvilken forskel gør helhedsorienteret tværprofessionel indsats for udsatte børn og familier? Introduktion, formål og relevans for uddannelserne Introduktion Hvorfor og hvordan gør tværprofessionelt samarbejde

Læs mere

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 58 Offentligt Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) 1. Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig

Læs mere

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Godkendt af professionshøjskolernes rektorkollegium d. 29. januar 2014 Indhold 1. Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse...

Læs mere

Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004

Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar, København den 8. nov. 2004 BØRNS SPROGTILEGNELSE: HVOR SKAL VI VÆRE OM 10 ÅR? - en forskers perspektiv Dorthe Bleses, Center for Sprogtilegnelse, Syddansk Universitet Oplæg til konferencen Børns sprogtilegnelse et fælles ansvar,

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C.

Bachelorrapport Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå januar 2014. Anne Klit Rønn 140681. Lone Marie Madsen 140570 PHS10C. Gode læringsmiljøer er mere end, hvor skabet skal stå Good Learning enviroments are more than deciding where to put the cupboard Learning enviroment in kindergardens (A. K. Rønn, 2013) 140681 140570 PHS10C

Læs mere