BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Kassation i folkebiblioteker RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIBLIOTEKSSTYRELSEN. Kassation i folkebiblioteker RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 6"

Transkript

1 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Kassation i folkebiblioteker BS RÅD OG VINK FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 6

2 BIBLIOTEKSSTYRELSEN Kassation i folkebiblioteker Introduktion til en metode Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 6 København 2001 Bibliotek, Børn og Kultur 1

3 Kassation i folkebiblioteker Introduktion til en metode Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 6 Redaktør: Ellen Warrer Bertelsen Udarbejdet af Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole Udgivet i 2001 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: Hjemmeside: Layout: Stæhr Reklame og Marketing Foto: Tao Lytzen: Ruminstallation på Københavns Kommunes Hovedbibliotek sommeren 2000 Typografi: Times New Roman PS Tryk: D&D Grafisk, Århus Oplag: 500 ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Eftertryk tilladt med kildeangivelse Bibliotek, Børn og Kultur

4 Indhold Forord 5 Indledning 7 Hvad er kassation? og hvorfor skal den foretages? 9 Brugernes litteratursøgningsadfærd 13 Introduktion til en metode 14 Metodens grundprincipper 18 Præsensbenyttelse 25 Resultater fra metoden 26 Andre metoder 28 Konklusion og perspektiver 29 Litteratur 31 Bibliotek, Børn og Kultur 3

5 4 Råd og vink om anskaffelse af edb

6 Forord Med udsendelsen af denne Råd og vink indfrier Biblioteksstyrelsen et løfte givet tilbage i 1999 i forbindelse med forhandlingerne om revision af Lov om biblioteksafgift. Biblioteksstyrelsen lovede at bidrage til at fremme kassation af lidet benyttet materiale i folkebibliotekerne. Ønsket om at fremme kassation i folkebibliotekerne blev fremsat fra forfatterside ud fra den tanke at således som reglerne for udbetaling af biblioteksafgift er udformet, kan der blive udbetalt betydelige summer i biblioteksafgift for værker der står mere eller mindre døde på hylderne. Forfatternes synspunkt er klart relevant. Men at det også er vigtigt af hensyn til brugerne at sikre at lidet eller ubenyttet materiale ikke skygger for det relevante og efterspurgte det er bibliotekarisk børnelærdom. I denne Råd og vink har vi valgt at nedtone rådene og i stedet givet plads til en beskrivelse af en operationel systembaseret metode til kassation. Formålet er at opnå et tilbud på folkebibliotekerne der opfylder bestemmelserne i Lov om biblioteksvirksomhed. Vi har bedt lektor Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole om at beskrive metoden, og jeg vil gerne takke ham for at have udarbejdet manuskriptet så det passer til Råd og vink formatet. Jens Thorhauge Kassation i biblioteker 5

7 6 Råd og vink om Udviklingspuljen

8 Indledning Der bliver skrevet mindre om kassation i folkebibliotekerne nu end for blot 10 år siden. Det skyldes muligvis at det kan være vanskeligt at tilføje noget væsentligt nyt til de principper og metoder der allerede er formuleret. Det viser sig overordentlig tydeligt i 4. udgave fra 2000 af G. Edward Evans klassiker om samlingsopbygning hvor der ikke er omtalt udvikling af nogen art inden for litteraturen om kassation, udtynding og lignende. Det samme gør sig gældende gennem mere systematiske litteratursøgninger. Der skrives ikke meget og slet ikke noget metodisk nyt inden for området. Så ser man udelukkende på litteraturen, opleves kassation åbenbart ikke som et stort problem længere. Heller ikke på dansk er emnet be- handlet i løbet af de sidste godt 10 år. Det til trods for at kassation gennem halvfemserne har haft et meget betydeligt omfang i danske folkebiblioteker. Så stort at mange danske folkebiblioteker nærmest har karakter af nulvækst biblioteker. Det kan give det indtryk at kassation ikke længere udgør et problem. Baggrunden for den omfattende kassation i halvfemserne var imidlertid at mange biblioteker i forbindelse med inddatering af bestanden i automatiserede systemer benyttede lejligheden til at foretage en kassation der ellers ikke ville være sket. Så selvom kassation finder sted i et stort omfang, kan det alligevel være på sin plads at diskutere principper og retningslinier. Kassation i biblioteker 7

9 8 Kassation i biblioteker

10 Hvad er kassation? og hvorfor skal den foretages? I denne Råd og vink anvendes begrebet kassation som en generisk eller overordnet betegnelse for aktiviteter som udtyndning, magasinering, flytning af bøger væk fra åbne hylder og lignende. Begrebet kassation bruges således som den meget brede betegnelse for den aktivitet der udelukkende har til formål at identificere de materialer der ikke bruges eller udlånes i nævneværdigt omfang. I folkebibliotekerne er der tradition for at formulere principperne for kassation i forhold til begreberne: Slid Forældelse Ubenyttethed. Slid Hovedparten af den løbende kassation foregår i forhold til den del af bestanden der er - eller i hvert fald har været - mest efterspurgt. Kassationsproblemet er i denne sammenhæng et genanskaffelsesproblem som bliver vanskeligere og vanskeligere at løse fordi boghandlersystemets lager bliver mindre. Denne del af kassationen vil ikke blive behandlet selvom det måske nok er det største problem. Forældelse Forældelse er et meget vanskeligt begreb. Det er altid svært at klassificere noget som direkte forældet i en kognitiv eller videnmæssig forstand. Inden for faglitteratur er der to udgaver af begrebet der er anvendelige. Den ene er udgaveforældelse der hænger sammen med at der kommer en ny udgave af dokumentet. Det er så op til en kvalititativ vurdering at afgøre om den nye udgave bør anskaffes. Den anden er den forældelse der udspringer af ændrede brugsmønstre. Synspunkter, videnskabelige teorier, antagelser og bestemte typer af holdninger findes ikke længere interessante. Dette viser sig ved at brugerne ikke længere interesserer sig for en bestemt type litteratur. Forældelsesbegrebet er også relevant i forhold til skønlitteratur, og det blev diskuteret til bunds af Jens Thorhauge i midten af firserne. Han introducerede en lang række kvalitative ræsonnementer i forhold til den skønlitterære bestand og den måde den kan typologiseres på, men afgørende i denne sammenhæng er at Jens Thorhauge betragter forældelse af skønlitteratur som næsten lig med manglende benyttelse. Skønlitteratur er forældet når den ikke mere hjemlånes. Ubenyttethed Ubenyttethed defineres ofte som det forhold at et dokument ikke har været udlånt i et bestemt tidsrum som f.eks. to eller tre år. Grænsen er arbitrær. Fastsættelsen af tidsrummet er altså afgørende for om dokumenter bedømmes som ubenyttede. Det er lidt problematisk at anvende dette som et kriterium idet de forskelli- Kassation i biblioteker 9

11 ge dele af samlingen sandsynligvis har et meget forskelligt brugsmønster. Med et forskelligt brugsmønster menes at en bibliotekssamling kan opdeles i en række delsamlinger. De vil formentlig hver især have meget forskellige cirkulationstal. Cirkulationstallet i delsamlingerne bør derfor indgå som en del af vurderingen når ubenyttethed diskuteres. Det betyder at bibliotekarer ikke skal foretage en indholdsmæssig analyse af materialer når de overvejes til kassation. Her tænker jeg ikke på de meget få dokumenter der indeholder direkte forkerte eller fordrejede faktuelle oplysninger. Men de kvalitative synspunkter skal indgå med meget stor vægt i forhold til selve kassationen. Nogle få kvalitative kriterier: Udseende: Dokumenters udseende er et næsten universelt kriterie. Det centrale er så at sige at finde bibliotekets æstetiske standard. Dubletter eller eksemplartal: Der er også enighed om at det er relativt ufarligt at udtynde i eksemplartal eller i udgaver. Indhold: I litteraturen om kassation ses ofte angivelser af at forældede informationer skal fjernes. Det er diskuteret ovenfor, men det er under alle omstændigheder et vanskeligt kriterium at anvende. Alder: Mange kassationsvejledninger sætter aldersgrænser for litteraturen i forskellige grupper og af forskellige typer. Det ses ofte at det munder ud i meget detaljerede vejledninger der kan være vanskelige at håndtere. Problemet med at angive alderen som kriterium er at der ikke kan tages hensyn til lokale brugsmønstre. Kriterierne slår ikke nødvendigvis til i forhold til større bibliotekers samling af skønlitteratur. Den vil i princippet ofte forholde sig til en kulturpolitisk målsætning, og biblioteket kan sagtens anlægge kriterier som f.eks. søge at have et helt forfatterskab selvom brugerne kun er interesseret i en del af dette. Dette er kun et lille udvalg af de mange kriterier der er bragt i forslag i litteraturen om kassation - og i mindre grad bragt i anvendelse i praksis. Det kræver et stort arbejde at leve op til disse kriterier. Mange af dem hviler også på lidt upræcise skøn. Ikke desto mindre er kriterierne og den omfattende litteratur om dem resultatet af en gennem årene opbygget praksis der i det store og hele har fungeret og hvor kriterierne har et fornuftigt rationale. Det er vigtigt at være opmærksom på at kassation er en integreret del af bestandspolitikken, og den bør derfor foregå i overensstemmelse med den politik der eventuelt er formuleret for samlingens forskellige dele. 10 Kassation i biblioteker

12 Litteraturen om kassation er fuld af bemærkninger om modstand mod kassation. Modstanden bunder ofte i et af to yderpunkter et psykologisk eller et samlingsorienteret. Det er ikke mit indtryk at disse synspunkter vedrørende modstand mod kassation har nogen relevans længere i Danmark. En for mig at se meget væsentlig grund til at foretage identifikationen af kandidater til kassation i modsætning til det subjektive skøn, er udviklingen i både medieproduktion og bibliotekarernes uddannelse. Hertil kommer de stigende krav til bibliotekernes typer af materialer. Forestillinger om fælles normer for hvad god litteratur, god musik eller gode tegneserier er, må siges at være illusorisk. Det dybtgående kendskab til den faglitterære og skønlitterære arv og indsigt i kvalitetsvurderinger i forhold til ny litteratur er ikke længere fælles gods hos bibliotekarer. I hvert fald fylder det ikke meget i Danmarks Biblioteksskoles undervisningsplaner. Den personbaserede vurdering af bestanden vil derfor med stor sandsynlighed blive afhængig af hvem der foretager den. Det er ikke tilfredsstillende. Mængden af producerede materialer gør det også illusorisk at tro at biblioteksansatte kan have et særligt bredt overblik over medieproduktionen. Jeg tænker ikke her på den kassation der foregår på grund af slid. Her er det faglige spørgsmål genanskaffelse - ofte ved hjælp af antikvariater - eller restaurering af de meget efterspurgte dokumenter. Hovedgrunden til at kassation skal foretages løbende er for mig at se at det er bydende nødvendigt at samlingen fremtræder attraktiv og velredigeret, og derfor er kassation en meget vigtig del af den formidling som et biblioteks hyldebeholdning udgør. Der er andre grunde. Den vigtigste er nok pladsproblemer. Gennem det meste af halvfemserne har afgangen af bøger fra danske folkebiblioteker som helhed udgjort stort set det samme som tilgangen. Der er altså tale om en situation hvor de fleste biblioteker er nulvækst-biblioteker. Det bør dog understreges at folkebibliotekerne også har skullet finde plads til forskelligt IT-udstyr og fremover også til nye medier. I forbindelse med indførelsen af nye teknologier og nye medier får bibliotekerne pladsproblemer. Det vil ofte være bedre at skaffe luft til de forskellige aktiviteter frem for at skabe et indtryk af pladsmangel der jo er til besvær for brugerne. Pladsproblemet og en vis form for luft mellem hylderne og muligheder for at eksponere litteraturen er meget vigtig hvis biblioteket skal fremtræde attraktivt. Det hænger sammen med brugernes måde at søge litteratur på. Den måde hovedparten af brugerne søger litteratur på, understreger i virkeligheden Kassation i biblioteker 11

13 behovet for og nødvendigheden af en løbende og systematisk kassation. Kassation af især dansk litteratur vil medføre en omfordeling af biblioteksafgiften. Forudsætningen er naturligvis en omfattende kassation, men det er en problemstilling man ikke helt kan overse. Interessen for biblioteksafgift er ganske betydelig både hos forfattere og hos politikere. Spørgsmålet trænger sig på også fordi mange folkebiblioteker er begyndt at omfordele midlerne til materialeindkøb så andre medier end bøger i højere grad bliver tilgodeset. 12 Kassation i biblioteker

14 Brugernes litteratursøgningsadfærd Mange af folkebibliotekets brugere foretager græsning eller hyldelæsning når de besøger biblioteket. Folkebibliotekets brugere kommer i meget stor udstrækning efter litteratur om emner og forskellige genrer, og disse behov får de ofte dækket gennem hyldelæsning, bogudstillinger og lignende. En del kommer målrettet efter bestemte titler og forfattere, og det er meget sandsynligt at antallet af denne type lånere vil stige når fjernbrugen af bibliotekets database vokser. Teknologien vil således komme til at stille endnu større krav til bibliotekets bestand. Netop det forhold at græsningen er en vigtig del af brugernes søgning efter litteratur, betyder at kassationen bliver endnu vigtigere. Biblioteket vurderes på dets opstilling af materialerne og på brugernes succes i forhold til at finde litteratur gennem græsningen. Delsamlinger der giver det indtryk at de aldrig bruges, formidler et kedeligt indtryk. Det har i flere tilfælde vist sig at resultatet af en kassation og udtynding af bestanden har betydet at brugerne fik en opfattelse af at de mødte nye samlinger. Det kan naturligvis også ske på andre og supplerende måder. Delsamlinger kan f.eks. med succes cirkulere mellem filialer og lignende. Kassation i biblioteker 13

15 Introduktion til en metode I det følgende gennemgås metoder der er orienteret mod at identificere dokumenter, bøger og andre medier som er meget lidt brugt eller slet ikke. Der er altså tale om metoder der kan anvendes når man skal identificere de dele af samlingen og de bøger der bidrager meget lidt til bibliotekets formål. Metoderne er simple, men det er vigtigt at forstå baggrunden for dem før de implementeres i det enkelte bibliotek. Det er også vigtigt at understrege at metoderne er statistisk orienterede og at de er et supplement til den bibliotekariske beslutning og vurdering af det enkelte dokuments videre skæbne. Man kan med ret og rimelighed spørge om en vejledning uden videre kan nøjes med at præsentere metoder der baserer sig på hyldetid, sidste udlånsdato og brugsmønstre. Jeg vil gerne understrege at jeg ikke i de 20 år jeg har fulgt med i kassationslitteraturen, har fundet eller er stødt på metoder der er mere enkle eller overbevisende. Udlånsfordeling den ene grundpille En grundantagelse bag de metoder der i det følgende gennemgås, er at udlånet og dets fordeling på emnekategorier eller genrer hvis vi taler om skønlitteratur er en relativt konstant størrelse. Det kan omformes til et udsagn om at det bedste skøn over den aktuelle udlånsfordeling er fortidens udlånsfordeling. Dvs. at det bedste skøn over den fremtidige udlånsfordeling er dagens udlånsfordeling. Dette er et forhold der har været undersøgt overordentligt grundigt, og det er ikke så underligt når man tænker på f.eks. udlånet i folkebiblioteker. Vi har ingen grund til at antage at f.eks. interessen for historiske romaner undergår store svingninger i et kort tidsrum. Det er vigtigt at fremhæve at der er tale om begrænsede tidsrum. Der tales ikke om at nutidens udlånsfordeling giver et rimeligt billede af udlånsfordelingen om 10 eller 15 år, men derimod giver et godt billede af de måske næste to års udlånsfordeling. Man bør være opmærksom på at udlånsfordelingen skal ses i forhold til emnegrupper og litteraturkategorier og ikke i forhold til enkelttitler. Der synes i faglitteraturen at være et vist belæg for ovenstående antagelse. Den er en af grundpillerne i det følgende. Den inaktive og den aktive samling den anden grundpille Den anden grundpille er antagelsen om at alle samlinger kan opdeles i en aktiv samling og i en inaktiv samling. Nogle kalder det en kernesamling og en ikkekernesamling. Jeg anvender i det følgende begreberne lidt vekslende. 14 Kassation i biblioteker

16 De to samlinger har et indbyrdes overlap således at der konstant flyder dokumenter mellem de to samlinger. En bog der ikke har været udlånt i 20 år, har måske tilhørt ikke-kernesamlingen i 17. Hvis den udlånes i dag glider den øjeblikkeligt over i kernesamlingen hvor den vil befinde sig en rum tid. Definitionen af den aktive samling foretages normalt således at den aktive samling består af den del af samlingen der trækker % af udlånet. Procentsatsen kan man selv fastsætte. Det medfører logisk at den inaktive samling består af den del af samlingen der trækker 1 til 5 % af udlånet. Det skal endvidere bemærkes at den inaktive samling også rummer den litteratur der ikke længere udlånes eller bruges. Noget af det centrale er at man selv kan bestemme størrelsen af sin aktive samling. Der er f.eks. ikke noget til hindring for at den aktive samling defineres som den del af samlingen der udlånes, og at den inaktive samling som følge heraf defineres som den del af samlingen der slet ikke udlånes. Det normale er dog at definere den aktive samling som ovenfor. Hyldetid I forbindelse med disse begreber har vi hyldetiden. Hyldetid er den tid dokumentet har stået på hylden siden sidste udlån. Den gennemsnitlige hyldetid er således af stor interesse, og det er på mange måder en størrelse der er tæt forbundet med delsamlingens gennemsnitlige cirkulationstal. Hyldetid er altså det samme som ubenyttethed. Det centrale i de efterfølgende metoder er kort sagt at identificere dokumenterne i den inaktive samling. Dokumenterne i den inaktive samling er medier man kan overveje at kassere. Det er ikke det samme som at kassere dem. I stedet kan vælges en ekstra formidlingsindsats hvis det skønnes at det er dokumenter der f.eks. af kvalitative hensyn bør have en plads i udlånssamlingen. Man kan også vælge at magasinere, men man skal blot huske på at en depotanbringelse nedsætter bogens sandsynlighed for at blive udlånt i fremtiden meget drastisk. Det skyldes igen at en meget stor del af udlånet er baseret på græsningen. S. J. Slote har gennem en årrække arbejdet med kassationsmetoder og -teknikker der især bygger på de to oven for nævnte antagelser. Han er en ud af en lang række forskere der har undersøgt udlånsmønstre, men han er den eneste der har konkretiseret teorierne i praktisk anlagte vejledninger. I det følgende skitseres trinene i metoderne kortfattet. Identifikation af den inaktive samling Det vil være direkte forkert at hævde at anvendelsen af metoden, eller en modi- Kassation i biblioteker 15

17 ficeret variant af den på nogen måde kan løse bibliotekers kassationsproblemer. En af grundene til dette er at metoden kun retter sig mod den ubenyttede litteratur og identificerer denne. Det kan udtrykkes således at den aktive samling eller kernesamling af litteratur der også identificeres, vil indeholde megen litteratur der ud fra andre - mere kvalitativt orienterede kriterier - vil være kandidater til kassation. Grunden til at der i denne fremstilling gives plads til denne metode, er at den på trods af sine svagheder og tydelige begrænsninger lever op til nogle vigtige både teoretiske og praktiske krav som f.eks. at: den er baseret på accepterede og acceptable, dvs. gennemskuelige, kriterier som begreberne om kernesamling eller aktiv samling og hyldetid den bygger på praktiske erfaringer den bygger på den teoretiske del af den informationsvidenskabelige litteratur den har i praksis vist sig at kunne fungere den behandler litteraturen i forhold til dens forskellige brugsmønstre den er simpel og forholdsvis let at forstå den er fleksibel, dvs. den kan anvendes over for større eller mindre samlinger afhængig af behov den er nem at indpasse i det daglige arbejde den udgør et godt grundlag for det kvalificerede bibliotekariske skøn den fastlægger kun de kvantitative rammer for den kvalitative kassationsproces. Hyldetid Hyldetiden er nok det helt afgørende begreb i forbindelse med disse metoder. Hyldetid defineres som den tid et dokument er på hylden mellem to udlån. Det er altså den tid hvor dokumentet ikke tjener sit formål. I forbindelse med de nedennævnte metoder vil hyldetiden også være tiden fra sidste udlån til i dag, altså en slags åben tid hvor vi ikke ved hvornår det næste udlån kommer, eller om det i det hele taget kommer. Sidste udlånsdato Det andet helt afgørende begreb er ideen om at sidste udlånsdato er en god indikator for det fremtidige udlån. Der er ingen tvivl om at der stadig er mange biblioteker og bibliotekarer der er nervøse for kassation udelukkende på basis af kvantitative brugsdata. Identifikationen af kassationskandidater kan uden videre ske ved hjælp af den oven for skitserede metode. Der er foretaget flere forsøg der søger at kombinere den kvantitative og den kvalitative tilgang til evaluering. Det gives der et eksempel på i det følgende hvor der også tages hensyn til at biblioteker nu i stigende grad indgår i netværk og har formaliseret adgang til hinandens kataloger. Net- 16 Råd Kassation og vink i biblioteker om Udviklingspuljen

18 op hensynet til brugernes mulige adgang gennem andre bibliotekers samlinger gør nedenstående projekt interessant. På samme måde er der taget hensyn til at automatiserede bibliotekskataloger gør dele af identifikationen af kandidater til kassation lettere. Det skal også understreges at anvendelsen af de omtalte metoder tager hensyn til brugsmønsteret på det lokale bibliotek. Det vil standarder og kvalitativt orienterede kriterier ikke kunne gøre i samme omfang. Kassation i biblioteker 17

19 Metodens grundprincipper Metodens grundprincipper illustreres i det følgende eksempel baseret på at bibliotekssystemet opbevarer information om sidste udlånsdato: 1. Der besluttes at en kassationsprocedure skal igangsættes. Som eksempel vælges starttidspunkt januar på hinanden følgende udlån undersøges med henblik på at registrere hvornår dokumenterne sidst har været udlånt 3. Sidste udlånsdato registreres i nedenstående skema 4. Når 500 på hinanden følgende udlån er registreret, er første fase af kassationsundersøgelsen færdig 5. Det næste trin er at fastsætte skæringspunktet. Husk at skæringspunktet er den procent der adskiller den aktive samling fra den ikkeaktive samling. Skæringspunktet fastsættes. Skæringspunktet fastsættes normalt til mellem 95 og 99%, afhængig af behovet for udtynding. Jo højere procenten fastsættes des færre bøger skal overvejes til kassation. Der laves en søjle med kumulerede procenter som vist i tabel 1. Skæringspunktet er en dato der kan være et helt år, men som også godt kan være en måned. 10. Det næste trin er derefter at få udskrevet eller downloadet en liste over alle de bøger der ikke har været udlånt siden skæringsdatoen. Alle dokumenter på hylderne ses efter og kassationskandidater findes ved hjælp af skæringspunktet. Bemærk venligst at bøger der er købt efter skæringspunktet, men ikke er udlånt behandles som var de en del af den aktive samling. Deres hyldetid har ganske simpelt ikke været lang nok endnu. 7. Kassationskandidaterne lægges til side til nøjere vurdering. Det kvalitative kassationsarbejde påbegyndes. Det skal bemærkes at den sidste udlånsdato her er målt ved hjælp af hele år. Der er i princippet ikke noget i vejen for at det enkelte år findeles mere. Det er næppe nødvendigt, men det kan give mere nuancerede resultater. Man har nu det materiale man skal bruge til en identifikation af kassationskandidaterne. Det skal understreges at materialet i eksemplet er fremkommet ved at man har undersøgt 500 på hinanden følgende udlån i de første dage af januar, og at man har set efter hvornår det pågældende dokument sidst var udlånt. I eksemplet var 80% sidst udlånt i % var sidst udlånt i % var sidst udlånt i 1996 dvs. at den ene procent af de 500 havde stået ubenyttede i udlånsmæssig henseende i over fem år. Skæringspunktet Der skal nu fastsættes et skæringspunkt dvs. at kernesamlingen og den inaktive 18 Kassation i biblioteker

20 samling skal fastsættes eller bestemmes. Hvis kernesamlingen bestemmes til at være den del af samlingen der klarer 98% af udlånet, er skæringspunktet i forhold til ovenstående eksempel 1. januar Hvis kernesamlingen defineres som den del af samlingen der klarer 95% af udlånet, er skæringspunktet 1. januar Den inaktive samling er derfor den litteratur der ikke har været udlånt siden 1995 eller siden Det ses at man selv er herre over hvordan kernesamlingen defineres, og hvor skæringspunktet placeres. Valget hænger sammen med en fornemmelse af i hvor høj grad der bør finde en kraftig udtynding sted. Hvis fornemmelsen er at biblioteket trænger meget til materialepleje, vil det være hensigtsmæssigt at definere kernesamlingen således at den klarer 95% af udlånet. Når skæringspunktet er valgt, påbegyndes arbejdet. I dette eksempel forestiller vi os at skæringspunktet er valgt som den 1. januar Alle bøger der ikke har været udlånt siden 1. januar 1996, er kassationskandidater. Eller alle bøger der har et sidste udlån i 1995 eller tidligere, er kassationskandidater. Og der tales om de bøger og dokumenter der står på hylderne. Udlånsstikprøven var de 500 på hinanden følgende udlån, og denne stikprøve blev udelukkende anvendt til at identificere skæringspunkter. Kassationskandidaterne identificeres, undersøges og vurderes, og der tages stilling til deres videre skæbne. Selvom alle kassationskandidaterne kasseres uden videre, vil der næppe ske katastrofer fordi denne metode giver sikkerhed for at det i så fald kun vil være 5% af det fremtidige og potentielle brug der kasseres. Metoden kan som nævnt anvendes i biblioteker hvis udlånssystem tillader at Tabel 1. Beregning af skæringspunkt på basis af en udlånsstikprøve Sidste udlånsår Optælling Procent Kumuleret procent Kassation i biblioteker 19

21 sidste udlånsdato lader sig identificere. Det sidste er utroligt vigtigt, og uden dette kan disse metoder ikke anvendes til at identificere den inaktive del af samlingen. Forbehold Der skal tages nogle forbehold, og der skal gives nogle forklaringer på nogle af de fænomener der sikkert er lidt uklare. Det er meget vigtigt at være opmærksom på at der først og fremmest arbejdes med en udlånsstikprøve der udelukkende har til formål at etablere data til identifikation af kernesamlingen eller den inaktive samling. Udlånsstikprøvens størrelse er i denne fremstilling sat til 500 på hinanden følgende udlån. Der skal ikke gås i detaljer her, men blot anføres at en stikprøve på 500 på hinanden følgende udlån er et minimumskrav hvis det skal være en rimelig sikker stikprøve. Det kan begrundes statistisk. Jeg vil advare imod at anvende disse metoder over for bestanden som helhed på samme tid. Dertil er brugsmønstrene for forskellige. Cirkulationstal Brugsmønstre afspejles først og fremmest i cirkulationstal. Vi ved at cirkulationstallet for samlingens forskellige dele er meget forskelligt. Det er f.eks. normalt meget højt for den populære skønlitteratur som slægtsromaner, historiske romaner, kriminalromaner, thrillers og lignende. Det er væsentligt lavere for genrer som lyrik og avantgardelitteratur. Differentierede cirkulationstal Brugsmønstre knyttes ofte sammen med begreber som overused og underused. En anden måde at se på et biblioteks cirkulationstal er at emneinddele det og herefter undersøge hvor stor en del af samlingen den enkelte del udgør. Herefter gør man det samme i forhold til udlånet. Man vil da få resultater som f.eks. at den samfundsvidenskabelige litteratur udgør 6% af samlingen, men kun 2% af udlånet. Kriminalromaner udgør måske 1% af samlingen, men 5% af udlånet. Det er jo i virkeligheden blot en anden måde at undersøge cirkulationstallet på. Det vil være alt for primitivt blot at arbejde hen imod at cirkulationstallet skal være det samme i delsamlingerne. Sådan skal det ikke være, men man skal være opmærksom på at der er grænser for hvor lille et cirkulationstal skal være. Eller for den sags skyld hvor stort det kan være. En ukritisk anvendelse af metoden vil derfor kunne medføre at en del af den litteratur der er mindre populær, men vigtig af f.eks. kulturpolitiske hensyn gøres til kassationskandidater. Det kan betyde at den resterende del af samlingen ikke lever op til bibliotekets målsætning. 20 Kassation i biblioteker

22 Mindre folkebiblioteker Anbefaling: Foretag som minimum undersøgelsen i forhold til enten faglitteratur eller skønlitteratur Konsekvens: Det er 500 på hinanden følgende faglitterære udlån der skal anvendes til at fastsætte skæringspunktet i forhold til faglitteraturen. OBS: Selv på mindre biblioteker må man regne med at brugsmønsteret for forskellige materialekategorier er meget forskelligt. Større folkebiblioteker Anbefaling: Anvend Enten en større stikprøve end de 500 på hinanden følgende udlån Eller undersøg forskellige grupper hver for sig således at man f.eks. undersøger den samfundsfaglige eller historiske litteratur i en runde. Konsekvens: Det betyder at det er 500 udlån af samfundsfaglig eller historisk litteratur der skal undersøges med henblik på at fastsætte et skæringspunkt. Generelt Under alle omstændigheder kan metoderne med anvendelse af sund fornuft iværksættes både totalt og partielt i samlingen. Det vil måske være en fordel at iværksætte metoden partielt hvis man ikke er overbevist om at den giver brugbare resultater. Det er interessant at den måde man tilrettelægger øvelsen på, vil give forskellige resultater. Hvis man forestiller sig samme bibliotek udsat for Slotemetoden både som helhed og gennem flere mindre emneopdelte kassationsøvelser, er det helt sikkert at man vil få identificeret forskellige kassationskandidater. Der vil naturligvis være en stor fællesmængde. Grunden til dette forhold er at metoden i stor udstrækning tager hensyn til brugsmønstrene i samlingens forskellige dele. Forskellige grupper af dokumenter har en vidt forskellig gennemsnitlig hyldetid. Det hænger igen sammen med cirkulationstallets fordeling. Metoden kan uden videre anvendes i forhold til samlinger af videoer, musik, fotografier og lignende, men igen vil jeg anbefale at den bringes i anvendelse i hver materialekategori for sig. Kassation i biblioteker 21

Flytning af Saxo-Biblioteket

Flytning af Saxo-Biblioteket Arbejdsfaser Dubletkassation Kvalitetsbetinget kas- sation Nødkassation Fordeling Målsætning Kassere dubletter. Også dubletter, hvor det ene eksemplar er elektronisk (kun tidsskrifter). Ambition: ca. 23%

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Reglementer i bibliotekerne

Reglementer i bibliotekerne B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne BS VEJLEDNINGER FRA BIBLIOTEKSSTYRELSEN 9 B I B L I OT E K S S T Y R E L S E N Reglementer i bibliotekerne Vejledninger fra Biblioteksstyrelsen

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Drejebog 2A: Datavask

Drejebog 2A: Datavask FÆLLES BIBLIOTEKSSYSTEM Drejebog 2A: Datavask Version af 26.11.2014 1. Indhold 1. Indhold 2. Indledning 3. Datavask generelle anbefalinger 4. Datavask 5. Afslutning 2. Indledning KOMBIT udarbejder og udsender

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11 BEGREBER I DANTEK... 2 SAMLINGER... 2 Informationssamlingen... 2 Udlånssamlingen (sætsamlingen)... 2 BOOKING... 2 RESERVERING... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SIMPEL SØGNING... 5 AVANCERET

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet).

Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet). Projektplan: Virtuelt Dashboard Folkebibliotekernes nøgletal. (Dette dokument giver et kort overblik over projektet). Titel: Virtuelt Dashboard (VD) Folkebibliotekernes nøgletal. Hovedaktør: Biblioteksfagligafdeling

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2.

Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Sortering Feltnavn Statistikindberetning for de statslige lovbiblioteker for året 2008 1 Stamoplysninger 2 Felt_1 1. Biblioteksnummer 3 Felt_2 2. Bibliotekets navn 4 Felt_3 3. - bibliotekets navn (fortsat)

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker

En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker En håndbog om tælling af biblioteksbesøg i de danske folkebiblioteker Udarbejdet af DIOS A/S December 2001 INDHOLDSFORTEGNELSE REGISTRERING AF ANTAL BIBLIOTEKSBESØG...1 BAGGRUNDEN FOR METODENS UDVIKLING...1

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002

Øvelse 3. Interview. Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU. Januar 2002 Øvelse 3 Interview Udarbejdet for Menneske-Maskin Dialog ved DTU Januar 2002 Udarbejdet af Gruppe 18 ved Ida Cecilie Willemoes-Wissing og Jonas Rabbe Indhold 1. Fremgangsmåde 3 1.1. Anvendt metode 3 1.2.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Model for nyt bibliotekssystem?

Model for nyt bibliotekssystem? Model for nyt bibliotekssystem? Oplæg til følgegruppemødet den 2. april 2008 projektgruppen/ln, 31.3.08 I projektgruppen indledte vi arbejdet med at skrive de første udkast til kravspecifikation for de

Læs mere

Center for Undervisningsmidler

Center for Undervisningsmidler Til dig, der er lærerstuderende Kender du Center for Undervisningsmidler - for dig og din undervisning Kære lærerstuderende ved VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum, Silkeborg, Skive og Århus Kender du VIA

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Lilleby Kommunebibliotek

Lilleby Kommunebibliotek Lilleby Kommunebibliotek Første projekt i Systemudvikling Arne Jørgensen, Christian Skovgaard, Lotte Simonsen og Sonny Petersen 3. november 2003 Indledning... Problemformulering... Problemanalyse... Projektafgrænsning...

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Datagrundlag Det er vigtigt, at de informationer man viser kan hentes let (hurtigt) fra bibliotekssystemet eller Brønden. Det vil betyde rigtig meget for hastighed i præsentationen

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com

CCSQ. Lederrapport - Kundeorienterede roller. Navn Sample Candidate. Dato 23. september 2013. www.ceb.shl.com CCSQ Lederrapport - Kundeorienterede roller Navn Sample Candidate Dato 23. september 2013 www.ceb.shl.com INTRODUKTION Denne SHL lederrapport vil hjælpe dig med at fastlægge Sample Candidates sandsynlige

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

E-bøger & Library Bypass

E-bøger & Library Bypass E-bøger & Library Bypass 2015 Den strategiske beslutning The long tail-biblioteket Fri og lige adgang? Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi r væk Hvem gider egentlig at læse bøger på dansk?

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven?

Er en hjemmeside omfattet af Ophavsretsloven? Ophavsret på nettet - af advokat Peter Lind Nielsen, Advokatfirmaet Bender.dk Flere og flere virksomheder har fået øjnene op for hvilke muligheder Internettet egentlig tilbyder i form af et hurtigt kommunikationsmiddel

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde

Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde Skatteministeriet js@skat.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Bemærkninger til lovforslagsudkast om initiativer mod sort arbejde 14.03.2012 Skatteministeriet har sendt et lovforslagsudkast i høring

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk

ÅRS- STATISTIK. Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk ÅRS- STATISTIK 2013 Udgivet af Forlæggerforeningen Børsen 1217 København K Tlf. +45 33 15 66 88 danskeforlag@danskeforlag.dk Forlagenes omsætning 2013 Omsætning 2013 på niveau med 2012 Forlagenes omsætning

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring.

Skolebiblioteket skaber i samarbejde med ledelse og lærere forudsætninger for undervisning og læring. Internt notatark Børne- og Uddannelsesforvaltningen Pædagogisk Central Dato 07. april 2009 Sagsbehandler Hans Radsted Direkte telefon 919 60 E-mail hara@kolding.dk Emne: Funktionsbeskrivelse læringscenter

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6%

Bilag 1 (2.del) Der er en rar og hyggelig atmosfære. jeg er interesseret i Frekvens Antal 77 85 119 44 Procent 57% 63% 88,1% 32,6% Datasæt for Ejby: Bilag 1 (2.del) Frekvenstabeller Tabel E1 Ejby bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og hyggelig

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Inspiration. til udarbejdelse af abstracts, posters. mundtlig præsentation

Inspiration. til udarbejdelse af abstracts, posters. mundtlig præsentation Inspiration til udarbejdelse af abstracts, posters og mundtlig præsentation FAGLIG SAMMENSLUTNING AF SYGEPLEJERSKER BESKÆFTIGET MED KRÆFTPATIENTER FS13 Indledning Dette materiale er tænkt som inspiration

Læs mere