INTERAKTIVE WEBINARER DET VAR EN LØRDAG MORGEN. Lars Mønsted Nielsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERAKTIVE WEBINARER DET VAR EN LØRDAG MORGEN. Lars Mønsted Nielsen"

Transkript

1 Lars Mønsted Nielsen INTERAKTIVE WEBINARER DET VAR EN LØRDAG MORGEN VIA University College Center for E-læring og Medier Hedeager Aarhus N

2 Indhold i materialet kan med kildeangivelse frit benyttes, dog ikke til kommercielt brug. Materialet skal kildeangives som følger: Lars Mønsted Nielsen CELM Center for e-læring og medier, VIA University College [det aktuelle link] 2013 CELM Center for e-læring og medier, VIA University College Hedeager 2, 8200 Aarhus N 1

3 Interaktive webinarer Det var en lørdag morgen Lars Mønsted Nielsen (LNI) 6/27/13 VIAUC/CELM

4 P a g e 1 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Indledning... 3 Metode og empiri... 4 Adobe Connect... 4 Gilly Salmons fem-trins model... 5 Sparks og formuleringen af det gode spørgsmål... 8 Det fysiske rum... 9 Deltagernes læring... 9 Design af undervisningsmateriale Indhold Video og lyd Det interaktive design Afsluttende bemærkninger Sparring til fremadrettede projekter Referencer... 18

5 P a g e 2 Abstract Rapporten afslutter et miniprojekt, der er gennemført i regi af CELM (Center for e-læring og medier). Arbejdet er påbegyndt i 2012 og afsluttet i Empirien tager udgangspunkt i 15 interviews med deltagere og undervisere, som har deltaget aktivt i tre væsensforskellige webinarer afholdt i Endvidere er der inddraget såvel en række e-læringsteoretikere som et antal konsulenter, der har deres udgangspunkt i praksis. Hypotesen for projektet er, at såfremt der i højere grad fokuseres på interaktivitet, vil det udover at øge deltagernes læring også fastholde deltagerne engagement. I den sammenhæng behandler rapporten emner som refleksioner over anvendt teknologi, deltagerlæring, underviser- og facilitatorrollen, procesdesign samt interaktiv design og anvendelse af video og lyd. Afsluttende argumenteres der for, at der med udgangspunkt i målgruppens karakteristika kan opstilles tre ligeværdige aspekter, som er gensidigt afhængige. De tre områder relaterer sig til aktivitetens mål/læringsmål, procesdesign samt anvendt teknologi.

6 P a g e 3 Indledning Denne rapport afslutter et miniprojekt påbegyndt i 2012 og afsluttet i Projektet omhandler erfaringer med og refleksioner over anvendelse af webinarer i et formidlingsperspektiv og har sit fokus på formidling af viden fra videninstitution til eksterne parter. Rapporten behandler endvidere hvilke håndtag, der kan drejes på, for at gøre webinarer mere engagerende og interaktive. Webinarer er sammensat af ordene web og seminar og defineres meget godt ved betegnelsen digitalt, online seminar. Webinarer er interessante, idet de potentielt giver en videninstitution som VIA muligheden for at distribuere viden effektivt til mange interessenter over store geografiske afstande. Vi har som videnproducerende organisation en forpligtelse til på bedste måde at agere med vores omverden og få den viden, som vi erhverver og producerer, formidlet til vores studerende, samarbejdspartnere og det omkringliggende samfund i bred forstand. Den engelske professor Diana Laurillard kvalificerer feltet ved at sætte målgruppens størrelse og behov i forhold til de ressourcer, der forventes at være tilgængelige i fremtiden: The demand for lifelong learning throughout developed and developing societies alike will continue to increase, as all countries need a higher proportion of the workforce to be skilled, and all citizens need to be able to master basic skills of literacy, numeracy and now information literacy as well. There is no hope that we could generate the teaching workforce that could cope with this demand on the model of our existing educational systems. We have to find cleverer ways of using technology to scale up the quality and value that teachers provide. (Laurillard, 2008, p. 153) Imidlertid bliver vi nødt til at redesigne og gentænke vores undervisningsvaner og traditioner, når vi anvender nye medieteknologier. Det giver ikke mening, hvis vi bare remedierer vores gamle tilgang fra det klassiske klasseværelse til den nye kontekst (Heilesen, 2002). De nye teknologier tilbyder os andre muligheder, og disse skal anvendes aktivt. De tre nedenstående eksempler illustrerer alle nye muligheder for, hvorledes en formidling eller undervisning kan gribes an. I et af de gennemførte forløb, som dette projekt bygger på, mødtes vi virtuelt med deltagerne (diplomstuderende fra private virksomheder) en lørdag morgen samtidig med, at vi havde en ekstra gæsteforelæser med på linjen. Forløbet blev evalueret positivt af deltagerne, som ikke syntes, at det var noget problem at stå direkte op fra sengen og deltage i et kursus om projektmodeller, mens resten af familien spiste morgenmad eller så genudsendelsen af Disney sjov. I et andet forløb afholdt vi et webinar med den kendte engelske forfatter og innovationsprofessor Joe Tidd. Der var mellem 350 og 400 studerende, som fulgte med og stillede spørgsmål undervejs. Tekster af Joe Tidd indgår som obligatorisk pensum for mange af de studerende på deres studium, og her var chancen for at møde manden. Et tredje eksempel retter sig mod den private virksomhed Exhausto, som producerer ventilationsudstyr. Virksomheden afholder løbende webinarer for deres kunder. De omhandler primært en gennemgang af Exhaustos produktserier, men undervejs er der også mulighed for at komme ind på kundernes ønsker og behov i forhold til design af nye produkter. Ifølge projektleder og institutleder Henning Grønbæk er afholdelsen af disse webinarer med til at sikre, at Exhausto kommer ud til kunderne på nye måder (Jelsbak, et al., 2012). Alle tre eksempler viser, at teknologien tilbyder nye muligheder for formidling af viden. Imidlertid er der naturligvis også en del udfordringer. Forfatteren til denne rapport har deltaget i en lang række webinarer og der har været et par svipsere hist og her. Nogle gange gennemføres webinaret som en traditionel digital forelæsning uden nogen former interaktivitet eller inddragelse af deltagerne. Denne meget deduktive undervisningsform gør, at det er fristende for deltagerne sideløbende at checke deres mail eller gå på nettet for at læse avisen. Specielt de amerikanske webinarer designet mod mange deltagere er kendetegnet ved denne passive form for undervisning (Jelsbak, et al., 2012). Hypotesen for dette projekt er, at såfremt der i højere grad fokuseres på interaktivitet vil det udover at øge deltagernes læring også fastholde deltagerne engagement. Fundamentet for denne undersøgelse er, at vi i stedet for den deduktive undervisningsform skal se i retning af CSCL/CSCW (Computer Supported Collaborative Learning og Computer Supported Collaborative Work), hvor interaktionen er i centrum, og hvor viden deles og konstrueres af deltagerne. Der er tale om en kendt problemstilling, og det er et eksplicit mål for mange, at vi bliver nødt til at finde nye måder, hvorpå man kan understøtte dialogen og interaktiviteten i det virtuelle rum (Clark & Mayer, 2011, p. 304) (Young, 2009, p. 1).

7 P a g e 4 Metode og empiri Undersøgelsens konklusioner og pointer bygger på erfaringer fra tre undersøgelser gennemført i Her blev der afholdt tre webinarer i forskellige kontekster, og sideløbende er 15 personer interviewet enten via korte live interviews eller via korrespondance. Dertil kommer tilbagemeldinger fra fire virksomheder, som deltog i et seminar afholdt af Alexandra-instituttet i samarbejde med VIA University College. De tre forløb, der blev afholdt, var: 1. Et webinar for ca studerende, hvor konteksten var afholdelsen af en innovationsuge, og de studerende var placeret på fem forskellige lokationer på Campus Horsens. Interviewer og facilitator sad isoleret i et rum for sig selv, mens oplægsholder og professor Joe Tidd var placeret i Storbritannien. Webinaret tog ca. 45 minutter, hvoraf den sidste halvdel involverede spørgsmål fra deltagerne. 2. Et webinar for 10 studerende på kurset projektstrategi og organisation i forbindelse med et efter- og videreuddannelsesforløb. Ud over facilitator og underviser, som sad samme sted, deltog også en tredje gæsteunderviser hjemmefra. Der var i alt 12 lokationer involveret. Webinaret fandt sted en lørdag morgen og havde en varighed på lidt over en time. 3. Et webinar for otte virksomheder omhandlende udvikling af forretningsmodeller inden for servicesektoren. Oplægsholder og facilitator sad fysisk sammen og webinaret tog ca. en time. Forud havde seminaret været annonceret via et nyhedsbrev med tilmelding via nettet. Alle tre forløb blev optaget på video. Foruden de tre videooptagelser udgøres det empiriske materiale af korte interviews med relevante eksperter, de implicerede oplægsholdere og udvalgte deltagere. Der blev udarbejdet referater af de forskellige interviews, som efterfølgende blev samlet i et regneark, hvor de interviewedes pointer og meningskoncentrater blev gengivet. De 15 interviewede blev bedt om at forholde sig til seks overordnede spørgsmål, som relaterer sig til: Hvilke erfaringer har du med deltagelse i (og evt. afholdelse af) webinarer (antal, oplevelser, gode og dårlige erfaringer)? Hvilke aspekter påvirker din motivation for at deltage i og evt. afholde et webinar? Hvilke aspekter påvirker deltagernes læring og oplevelse i forbindelse med deltagelse i et webinar? Hvordan kan den relativt deduktive tavleundervisning suppleres med teknologier og metoder, der øger det kollaborative og interaktive element? Din holdning til afholdelse af webinarer herunder potentialer og aspekter, man skal være opmærksom på. Empirien suppleres løbende med relevante teorier og skriftligt materiale fra konsulenter, der gennem mange år har haft deres fundament i praksis. Rapportens analyse og konklusioner bygger på tre elementer. Dels er der sket en fortolkning af de tre videooptagelser af de afholdte webinarer. Disse videoer er genset flere gange og udgør fundamentet for rapporten. Der er ikke refereret direkte til videoerne, men de udgør et meget væsentligt baggrundsmateriale. Dertil kommer de 15 førnævnte interviews samt tilbagemeldinger fra deltagende virksomheder, og endelig er der i rapporten inddraget relevant litteratur. Ken Molay og Julia Young er begge selvstændige konsulenter. De har begge forfattet flere artikler som med fordel kan læses, såfremt man ønsker vejledning til, hvordan man gennemfører interaktive webinarer. Gilly Salmon og Diana Laurillard opererer på et mere teoretisk plan og fokuserer på udvikling af en didaktik i forbindelse med e- læring, samt hvordan man kan transformere og udvikle undervisningsbranchen. Endelig har Clark & Mayer forfattet en meget operationel bog med mange guidelines, der kan anvendes, når man som underviser udvikler sit digitale materiale. Adobe Connect Inden afholdelsen af de tre webinarer blev der gennemført en granskning af tilgængelige teknologier. VIA University College anvender MS Lync, men systemet er mere rettet mod virtuelle møder, hvor alle kan se alle, hvorimod det valgte system - Adobe Connect - decideret er designet til afholdelse af webinarer. Valget af platform blev truffet på baggrund af en sammenligning af de to systemer og blev understøttet af Hans Tostis erfaringer med forskellige platforme. Tosti er en mangeårig dansk ekspert og har, blandt andet grundet sin tidligere ansættelse på IBC, Kolding, stor erfaring med teknologier til afholdelse af webinarer. IBC, Kolding har valgt Adobe Connect efter en benchmarking op imod blandt andet systemerne Go to webinar og Illuminate (Jelsbak, et al., 2012) Valget af teknologi er vigtigt set i forhold til, hvad man som underviser ønsker at opnå. Adobe Connect er et sikkert og stabilt værktøj til afvikling og design af webinarer. Projektets største tekniske udfordringer i forbindelse med afholdelsen af de tre webinarer har været i forhold til Apple OS. Her må det desværre konstateres, at der ofte var problemer med Mac-computere. De gik simpelthen tit ned. Adobe Connect vurderes dog som værende et godt

8 P a g e 5 system i forhold til hastighed/synkronisering og brugervenlighed samtidig med, at systemet tilbyder værdifulde features. En væsentlig pointe, når man i den grad er afhængig af teknologi, som vi var i forbindelse med de tre forløb, er at have teknologiske backupplaner. Mange kender Murphys lov: "Anything that can go wrong, will go wrong", mens færre kender O Reillys law, der siger: Murphy was an (bloody) optimist. Dette understreger virkelig nødvendigheden af at tænke alle elementer igennem og tænke hvad nu hvis. Det er en god ide at tænke i ekstra computere, netforbindelse, indholdsbackup, headsets, batteri etc. men alting til en grænse naturligvis. Emergency plans are part of your preparation as well. You want to maximize the ability to complete your web seminar if there is a technical problem during the event. Of course, there is a trade-off between trying to counter every possible problem situation and working within practical considerations of cost and complexity. (Ken Molay, 2013) Gilly Salmons fem-trins model I bøgerne e-moderating (Salmon, 2011) og e-tivities (Salmon, 2004) opstiller Gilly Salmon, engelsk professor og ekspert inden for distribueret undervisning, en fem-trins model for fjernundervisning. Modellen er trinvist struktureret og har fokus på at fremme interaktionen og deltagelsen i et e-læringsforløb. En af bøgernes udgangspunkter er, at mange undervisere oplever, at det er svært at skabe en engageret dialog blandt studerende. Det er vurderingen, at der kan hentes værdifuld inspiration i Salmons fem-trinsmodel, selv om der er forskelle i forhold til fokus og empiri. Disse relaterer sig blandt andet til, at Salmon har udviklet sin model i 2004, hvor teknologierne hed Bulletin boards og FirstClass (Salmon, 2004, p. 3). Der var her primært tale om asynkrone teknologier, og tiden var en anden - både i forhold til teknologiernes udvikling og de features, de tilbød - men også i forhold til deltagernes forventede teknologiske kompetenceniveau. Man må forvente, at deltagerne i dag er mere teknologikompetente. En anden væsentlig forskel retter sig mod længden af et undervisningsforløb. Salmons model er designet med henblik på at understøtte længere forløb - varende typisk over flere uger - hvor denne undersøgelse typisk fokuserer på webinarer som enkeltstående fænomener eller alternativt afviklet over færre omgange. Salmons model fokuserer på deltagernes optimale adfærd og læring samt selve strukturen for opbygningen af et e-læringsforløb herunder progression og faser. Modellen centrerer sig ikke om udformningen af indholdet. Trods forskellene kan der dog hentes værdifuld viden i en genfortolkning af fem-trinsmodellen, som kan ses på næste side. Modellen er relativt enkel og fokuserer på den udvikling, som et forløb - eller i vores tilfælde - en aktivitet ideelt set skal igennem. Venstre side på hvert udviklingstrin relaterer sig til de tekniske udfordringer, mens højre side tager udgangspunkt i det, hver underviser skal fokusere på i sin facilitering af processen. Aktivitetsindikatoren til højre for udviklingstrinene indikerer mængden af interaktivitet. Her kan man se, at der forventes mest aktivitet ved trinnene information exchange og knowledge construction.

9 P a g e 6 (Salmon, 2004, p. 11) Under access and motivation relaterer de væsentligste udfordringer sig til at få de studerende til at logge på systemet. Dette er et væsentligt succeskriterium, som ikke må undervurderes. Facilitatoren skal endvidere opmuntre de studerende til at deltage, supportere dem og modtage dem med en varm velkomst. I vores kontekst sendte vi forud for afviklingen af webinaret en med et link ud til deltagerne, hvor de kunne teste deres setup. Vi har endvidere minimeret fejlrisici under login-processen, således at brugeren ikke skal indtaste et bestemt password, men kun et vilkårligt navn. Vi har under vores tre forløb ikke oplevet nogen former for loginproblemer. En principbeslutning i forbindelse med afholdelsen af de tre webinarer har været, at vi gik i gang på det aftalte tidspunkt, uanset om en enkel deltagers setup ikke fungerede optimalt. Som oftest skyldes den type af problemer deltagerens opsætning eller en dårlig internetforbindelse. I stedet har facilitatoren under afholdelsen af de forskellige forløb forsøgt at guide de enkelte deltagere med tekniske problemer i en privat chat. Når de enkelte deltagere logger ind, bydes de typisk velkommen af facilitatoren og opfordres til at skrive lidt om sig selv i chatten. Det kan være forventninger til sessionen eller lidt om deres baggrund. Vi har endvidere i alle tre cases vist en skærm, som byder deltagerne velkommen med både lyd og billede. Den fungerer udover at være en velkomstskærm også som test på lyden. Hvis alle deltagerne kan høre lyden, er vi godt på vej. Det andet trin i Salmons model omhandler online socialization. Her begynder deltagerne at vænne sig til at være i det virtuelle læringsmiljø. Det er facilitatorens opgave at skabe fundamentet for online socialiseringen, og der fokuseres i særlig grad på etablering af tillid. I vores sammenhæng blev tilliden skabt ved, at facilitatoren bød velkommen til de enkelte deltagere, når han kunne se, at de var tilstede online. Herved anerkendte han den enkelte deltager. Der blev endvidere opfordret til, at deltagerne som tidligere nævnt skrev lidt om sig i chatten. Information exchange er det tredje trin, hvor formidlingen af stoffet er i centrum. Underviseren/facilitatoren skal udover at formidle sit stof sørge for, at alle har en rolle at spille, og at alle deltager aktivt. På de afholdte webinarer har dette punkt indeholdt oplægsholderens formidling af det konkrete stof, og ind imellem har der været diskussioner, spørgsmål/svar-sessioner samt polls, hvor deltagerne er blevet opfordret til at svare.

10 P a g e 7 På det fjerde trin, som er knowledge construction konstruerer deltagerne ny fælles ny viden. På dette trin arbejder deltagerne ideelt set kollaborativt. Vi har i begrænset omfang været til stede på dette trin. Enkelte gange er der blevet rejst diskussioner med åbne spørgsmål, hvor der kollaborativt er blevet genereret ny fælles viden med udgangspunkt i deltagernes input. I Adobe Connect er det muligt at etablere break-out rooms, hvor mindre grupper kan gå ud og diskutere eller producere en gruppeopgave. Det er ligeledes muligt at etablere et fælles dokument, hvori alle kan skrive. Det er dog væsentligt at understrege, at Adobe Connect ikke er et groupware system og ikke er designet mod kollaborative opgaveløsninger som eksempelvis Groupsystems eller andre lignende systemer. På trin 4 anbefaler Salmon, at facilitatoren trækker sig lidt tilbage og overlader styringen til én deltager. Det sidste trin i modellen hedder development. Her begynder deltagerne at bygge videre på den viden og de ideer, som de har tilegnet sig. Målet er fremme deltagernes refleksion og skabe yderligere og individuel værdi for den enkelte deltager. I forhold til afholdelse af webinarer vil det være oplagt at få deltagerne til at arbejde med deres cases mellem afholdelsen af flere webinarer, ligesom der til slut i en aktivitet kan uddeles modeller og spørgsmål til refleksion og videre individuelt arbejde. Underviserrollen En anden af Gilly Salmons pointer er, at den traditionelle underviserrolle i højere grad skal suppleres eller erstattes af facilitatorrollen, hvis et vellykket e-forløb skal gennemføres. Dette understøttes af den indsamlede empiri. Julia Young (Young, 2009) understreger ligesom Salmon, at underviseren skal lære at tænke som en facilitator. Projektets empiri peger dog på, at det er god idé at dele rollerne, således at der både er en facilitator og en underviser. Det er umuligt for de fleste alene at overskue alle aspekter af et webinar (Jelsbak, et al., 2012). Hvor underviseren eller oplægsholderen har fokus på det faglige stof og formidlingen i form af sine præsentationer eller øvelser, har facilitatoren sin opmærksomhed rettet mod: - De tekniske aspekter - om alle er med, og hvorvidt afviklingen foregår uden tekniske hickups - Agere mikrofonholder og evt. præsentere deltagere og oplægsholder(e) og dermed binde seancen sammen - Læse, samle op og videreformidle spørgsmål og kommentarer fra deltagerne via chatten - Opfordre deltagerne til at være aktive i sessionen og evt. svare på opstillede spørgsmål - Sikre at oplægsholderen holder tiden og ikke hopper over de interaktive elementer i processen Specielt i forhold til nye undervisere er det væsentligt at have en god facilitator både i forhold til de tekniske aspekter, men også som sparringspartner i forhold til den didaktiske sammensætning (Jelsbak, et al., 2012). Ken Molay (Ken Molay, 2013) har i det følgende visualiseret et ideelt webinar forløb med en varighed på en time, og herudfra kan man måske fornemme, at det er en god idé at være flere til at løfte opgaven. Det er endvidere erfaringen, at det værdifuldt at udvikle en fælles drejebog for afviklingen af processen. (Ken Molay, 2013)

11 P a g e 8 Ken Molay argumenterer i nedenstående skema for, at der i forbindelse med offentligt tilgængelige webinarer er flere end de tidligere to nævnte roller. Han inddrager udover facilitatorrollen (moderating) og underviseren (presenting) også rollerne administration/koordinering og marketing. Dette er primært relevant i forbindelse med videnformidling til eksterne parter. Det giver jo ikke så meget mening at levere verdens bedste webinar, hvis der ingen deltagere er. (Ken Molay, 2013, p. 5) Molay (2013) leverer endvidere den pointe, at når man sammensætter sit program og drejebog, skal alt være fokuseret på at skabe værdi for deltagerne. Dette udelukker blandt spørgsmål som: Vil I ikke lige hjælpe mig med denne undersøgelse?. Undersøgelsen skal kun gennemføres, hvis den skaber en direkte værdi for deltagerne (Molay, 2009). The single most important tip is to approach your work from the audience s perspective. This philosophy should influence everything from initial planning, content preparation, delivery style, and follow-through after the event. (Ken Molay, 2013, p. 1) Sparks og formuleringen af det gode spørgsmål En af de interviewede undervisere opfordrer til, at man i stedet for traditionel undervisning tænker i rammerne af et møde, hvilket betyder, at man deler sine ting, laver brainstorm i chatten, bruger whiteboardet og på forhånd udformer nogle gode problemstillinger, som deltagerne skal reflektere over og diskutere (Jelsbak, et al., 2012). Pointen med at formulere nogle gode, involverende spørgsmål relaterer sig også til det Salmon benævner sparks (på dansk gnist) (Salmon, 2004, p. 100). Sparks kan være et dilemma, et problem, en udfordring eller en model. Meningen er, at der skal tages udgangspunkt i en for deltagerne relevant problemstilling, som understøtter aktivitetens overordnede emne. I innovative og kreative processer arbejder man med betegnelsen fokusspørgsmål. Et godt og velformuleret spørgsmål er vigtigt, fordi det giver aktiviteten retning og fokus. Der er mange lighedspunkter mellem spark og et fokusspørgsmål i en innovativ proces, Blandt andet skal de begge indfange deltagernes opmærksomhed og engagement. I det tidligere videncenter for innovative processer ved CVU Vitus Bering blev der arbejdet empirisk og intenst på udviklingen af kriterier for det gode engagerende spørgsmål. Forfatteren til denne rapport var i en fire-årig periode projektleder i det pågældende videncenter, og det er erfaringen herfra, at spørgsmålet skal formuleres både åbent og udfordrende, således at det opmuntrer til aktivitet og engagement. Det gode spørgsmål er blandt andet karakteriseret ved, at det er: - Åbent peger ikke på oplagte svar - Klart umiddelbart forståeligt for alle - Udfordrende lægger op til nytænkning - Spændende åbner op for engagement Fokusspørgsmålet eller the spark skal naturligvis være en integreret del af de læringsmål, der er formuleret for aktiviteten. Læringsmålene for deltagerne må, selvom der er mange nye aktiviteter og roller, ikke blive glemt eller underprioriteret. En anden form for deltagertiltrækning er, at mange deltagere melder sig til et seminar, fordi de gerne vil se eller høre giraffen - forstået som en kendt person (Jelsbak, et al., 2012). Lige netop i forbindelse med webinarer er

12 P a g e 9 det let og ofte billigt at hente kendte personer ind, fordi webinarer er geografisk uafhængige, og derfor kan den kendte oplægsholder sidde hjemme på sit eget kontor og levere et superoplæg til deltagerne. En videreudvikling af at trække en ekspert ind i studiet blev diskuteret sammen med Alexandrainstituttet. Her blev ideen til etablering af et ekspertpanel til rådgivning af virksomheder født. Panelet skal fungere lidt som DR P3s Mads og monopolet, og dialogen skal være i centrum. Pointen er her, at der er mulighed for at udvikle mange forskellige nye formater, som med stor sandsynlighed vil passe ind i rammerne af et webinar. Det fysiske rum Ligesom den traditionelle underviserrolle indbefatter refleksion og evt. redesign af det fysiske klasseværelse, inkluderer afholdelse af webinarer også design af det fysiske rum, hvor selve broadcastingen finder sted. Her er det efter vores erfaring en god idé at tænke på: - At facilitator og underviser kan se og interagere med hinanden (skrive sedler, bruge fagter og mimik m.m.) - At man distribuerer et roligt baggrundsbillede, hvis billede af facilitator og/eller undervisere skal broadcastes - At rummet er uden forstyrrende støj og gennemtrængsel fra eksempelvis kollegaer - At det tekniske udstyr, herunder kamera, mikrofon og høretelefoner, er af god kvalitet. Der anbefales headset med ledning, idet de løber ikke tør for batteri - At overveje, om det er en god idé for facilitator og underviser at stå op ved et højbord under webinarafviklingen (det at stå op frigør normalvis mere energi) - At opstille en computer, der er logget ind som deltager, således at facilitator og underviser altid kan se, hvad deltagerne ser - At opstille et ur, således at både underviser og facilitator kan følge med i den forbrugte tid Man kan eventuelt lade sig inspirere af et radiostudie og se, hvordan det er bygget op. Afvikling af webinarer og radioudsendelser har mange lighedspunkter, bortset fra at radioprogrammer ofte ikke er særlig interaktive og visuelle, men derfor kan man godt lade sig inspirere af opstillingen og eventuelt formatet. Deltagernes læring En underviser mener, at de gode studerende vil erhverve viden via deltagelse i seminarer, mens de mindre dygtige vil falde fra undervejs. Argumentet for dette er den manglende personlige kontakt mellem underviser og studerende. Det skal der ifølge underviseren tages højde for, når man planlægger sin undervisning. Det er med andre ord nødvendigt at gentænke den kontekst, som man er underviser i (Jelsbak, et al., 2012). En anden underviser mener ikke, at de studerendes faglige kunnen er afgørende, men at det centrale er de studerendes engagement og motivation. De skal synes, at emnet er spændende. Her adskiller webinarer sig ikke særligt meget fra det traditionelle klasseværelse. Diana Laurilliard mener, at den asynkrone kommunikation, som man eksempelvis kender fra diskussionsgrupper på nettet, giver mere plads til refleksion end synkrone teknologier - såsom webinarer. Asynchronous discussion formats allow a lot more time for reflection before responding than synchronous ones (Laurillard, 2008, p. 143) Webinarer har den mulighed, at man kan optage aktiviteten og efterfølgende distribuere optagelsen via nettet. Dette er en god feature for de personer, som ikke kan være tilstede ved aktivitetens afholdelse. Imidlertid er der et dilemma forbundet med at optage webinarer. Nogle deltagere vil måske tænke, at de ikke behøver at deltage i selve webinaret, idet de efterfølgende bare kan se optagelsen. Imidlertid viser erfaringer, at deltagerne sjældent får set optagelserne (Jelsbak, et al., 2012). Endvidere giver det heller ikke så meget mening at afvikle et synkront webinar, hvis de fleste deltagere efterfølgende ser optagelsen. Derved mister man energien i den direkte afvikling af webinaret, og man kunne i stedet udvikle en specifik video om det samme emne. Tilbagemeldingerne fra de fem studerende, som er blevet interviewet, peger på, at næsten alle var meget positive over for det afholdte webinar. Ifølge de fleste af de studerende levede webinaret op til deres forventninger, og der var en god og lærerig dialog. Imidlertid var en enkelt af de studerende kritisk i forhold til, at alle deltagere ikke kunne tale på samme tid, ligesom den samme studerende savnede at se underviserens mimik. Overvejelser og

13 P a g e 10 erfaringer i forhold til anvendelse af deltagernes mikrofon og kamera vil særskilt blive behandlet senere i rapporten. Design af undervisningsmateriale En række overvejelser skal gøres, når man som underviser designer sit digitale undervisningsmateriale, men det vil være for omfangsrigt at gå ned i alle detaljer, så derfor vil kun de mest oplagte aspekter blive gennemgået. En af de væsentligste pointer ifølge Clark & Mayer (Clark & Mayer, 2011) er at fokusere på sammenhængen i materialet (the coherence principle). Der skal være sammenhæng i ens materiale, og man skal som underviser holde sig til det relevante og ikke formidle små sidehistorier, som kan forvirre deltagerne i forhold til formål og relevans. Applying the Coherence principle - perhaps our single most important recommendation is to keep the lesson uncluttered. In short, according to the coherence principle, you should avoid adding any material that does not support the instructional goal. The coherence principle is important because it is commonly violated, is straightforward to apply and can have a strong impact on learning. (Clark & Mayer, 2011, p. 151) Endvidere kommer de samme forfattere med det råd, at man skal være påpasselig med redundans, hvilket i dette tilfælde betyder, at man ikke skal anvende både tekst og det talte ord, hvis de siger det samme. Vi har vel alle været udsat for PowerPoint-præsentationer, hvor oplægsholderen direkte læser, hvad der står på powerpointen ikke altid lige inspirerende. Applying the redundancy principle - explain visuals with words in audio or text: not both (Clark & Mayer, 2011, p. 153) Der argumenteres også for, at man skal anvende simpel og let forståeligt grafik (Clark & Mayer, 2011, p. 164), og Julia Youngs erfaring er, at præsentationen og materialet skal være kort (Young, 2009). Endvidere skal man gøre sig klart inden afviklingen af webinaret, hvilke dele af ens materiale der eventuelt kan tåle at blive skåret væk, såfremt man løber tør for tid. Forud for selve afholdelsen af webinaret kan det være fordel at definere et survey, formulere nogle spørgsmål eller en række små opgaver, som skal løses af deltagerne forud for webinaret, Man kan også distribuere litteratur, som forinden forventes læst. Julia Young definerer dette som pre-work og mener, at det er med til at engagere deltagerne i webinaret og dets indhold og sikre en større aktivitet under selve afviklingen (Young, 2009, p. 7). Dette kræver som oftest, at der forud har fundet en tilmelding sted, således man kender deltagerantallet og karakteristika. Hvis man anvender elektronisk tilmelding, er det en god idé at designe selve tilmeldingsblanketten med så få felter som muligt. Ifølge Ken Molay er det en typisk fejl, at man laver tilmeldingsblanketten for kompleks og tidskrævende at udfylde. Dette vil naturligvis medføre, at en stor del af potentielle deltagere til webinaret ikke gennemfører registreringen (Ken Molay, 2013, p. 2). Tilmelding er også nødvendig for at udarbejde et godt estimat for antal deltagere. Antal deltagere har stor betydning for webinarets didaktiske design. Her er tommelfingerreglen, at jo færre deltagere des større mulighed for personlig interaktivitet og videndeling blandt deltagerne. Julia Young opstiller følgende karakteristika i forhold til gruppestørrelser: Mini webinars: 5-10 people These are characterized by a conversational tone, feeling of sitting around a table with everyone having airtime. There is the opportunity to get to know each other and build social capital that can lead to sharing of personal stories and experiences in a trustworthy environment. Many face-to-face activities are adaptable to this size group. Small webinars: people These are characterized by limited airtime for all participants. Web collaboration tools allow everyone get ideas down quickly on a shared online flip chart to stimulate and focus the discussion. Voting tools facilitate collection of prioritize and opinions. Share materials ahead of time for more interactive discussions. Medium webinars: people Here, the connection with and between participants is more distant and less personal. Web collaboration tools are critical for a high level of interaction and to

14 P a g e 11 keep people engaged. Guest speakers help focus discussion and create interesting debrief on group input. Webinars of this size require tightly facilitated Q&A. Large webinars: people - Panel point-counter point discussions keep audio conversation lively while collecting comments back and forth between participants on a shared flip chart. Deliberative polling (pre- and post-) focuses participant attention on the key issues and illustrates changes in ideas over the course of webinar. Capture group comments online for a documented takeaway. Very large webinars >150 No matter how designed, here the interaction is limited. Webinars of this size tend to be more communication venues with a subject matter expert or panel in conversation or making a presentation. They can be compared to a radio or TV show with text messages or blog entries from participants. Interaction may continue asynchronously after the webinar. (Young, 2009, p. 5) De afholdte seminarer bekræfter ovenstående beskrivelser, selvom det er på et empirisk tyndt grundlag. De to afholdte seminarer med få deltagere var karakteriseret ved at have en god dialog og en opmærksomhed rettet mod de enkelte deltagere. Den store session med deltagere var konstrueret mere som en kombination af en forelæsning og et talkshow med spørgsmål stillet af publikum via intervieweren. Young nævner i ovenstående, at anvendelsen af kollaborative værktøjer er kritisk i forhold til at etablere en stor grad af interaktion og sikre, at deltagerne er engagerede (Medium webinars). Og netop det punkt rejser diskussionen om det vigtige i at vælge den rigtige platform og type af system - afhængig af hvad man som underviser ønsker at opnå med sin session. Som facilitatorer og undervisere i det virtuelle rum skal vi være bevidste om og have et minimum af kendskab til de forskellige teknologiske muligheder, der findes i dag. På den måde kan vi bedst matche vores mål for undervisningen med de teknologiske muligheder. Vi skal ikke alle vide alt om de teknologiske platforme og deres muligheder, men en vis form for teknologisk kompetence er nødvendig, når vi skal udvikle en tilpasset proces samt eksplicitere vores mål for undervisningen. Traditionelle webinarplatforme involverer typisk et information push fra én person til mange deltagere, hvilket betyder, at oplægsholderen skubber eller formidler sin viden og informationer ud til deltagerne. Men oftest er der behov for et deltager pull, hvis målet for eksempel er at gennemføre en virtuel brainstorm eller en fælles videndeling. Her skal viden, ideer og mening trækkes eller indhentes fra deltagerne. Der er tale om en alle til alle proces. Her er gruppen og den viden, som gruppen besidder, i fokus. Software, der understøtter disse typer af processer benævnes oftest groupware og er baseret på et kollaborativt fundament. Et kendetegnede karakteristikum for denne type af software er, at de også typisk medfører, at deltagerne er meget aktive, og møderne er i sagens natur interaktive. De to forskellige tilgange beskrives i nedenstående skema:

15 P a g e 12 (Young, 2009, p. 6) Indhold I det foregående har der været sat spotlight på både teknologi og processer, men hvad med indholdet? Er der noget indhold, der egner sig bedre til webinarer end andet? I det foregående er det blevet beskrevet, at jo flere deltagere i et webinar, des mindre interaktivtitet. Så hvis det faglige indhold kræver en høj grad af interaktivitet, er det naturligvis en fordel, at der er tale om en mindre gruppe af deltagere. De interviewede deler sig i to lejre i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt indhold og litteraturen behandler emnet i dybden. En gruppe peger på, at det er lettere at formidle faktabaseret viden. De siger blandt andet: Umiddelbart vil jeg tro, at det er svært at gennemføre diskussioner; det er svært at afkode deltagernes signaler. Der er ikke plads til det intime. Det faktuelle stof er bedre. Det nemmeste at lære og at undervise i er faktuel viden, teori - og sætte fokus på indlæring af basale kompetencer. Webinarer egner sig ikke til plenumdiskussioner, og det interaktive er svært (Jelsbak, et al., 2012) En anden istemmer, at de områder, hvor det er nødvendigt at fornemme klassen, er de mest problematiske at gennemføre virtuelt. Men spørgsmålet er, om det også er nødvendigt at fornemme klassen, såfremt man formidler faktabaseret fagstof? Det er der nogle af de interviewede, der mener. De siger, at det er svært at sige noget konkret om, hvilken type indhold, der er lettest at formidle via webinarer. En person mener, at vi her kæmper mod fordomme om, hvad der kan lade sig gøre. Naturligvis er der måske områder, hvor digital formidling ikke er hensigtsmæssigt - eksempelvis i forhold til laboratorieøvelser og fysiske gruppeøvelser - men selv samtaler med psykologer og coaching tilbydes i stigende omfang som virtuelle møder.

16 P a g e 13 Video og lyd Brugen af video og lyd er det område, mange har forskellige meninger om og holdninger til i forhold til principbeslutninger og design. Forfatterne Clark & Mayer er meget klare i deres udmelding. De mener, at underviseren skal være synlig, da det øger læringen hos deltagerne. Make the Author visible to promote learning (Clark & Mayer, 2011, p. 197) Undertegnende har dog andre erfaringer med brug af video i konferencesystemer og webinarer. Det anerkendes, at det ideelt set vil være godt med videotransmission af oplægsholderen. Men der er flere problematikker involveret. Dels er video relativt tungt, hvis kvaliteten skal være i orden. Ofte er videoen ikke helt synkroniseret, er i en dårlig kvalitet eller hakker, og i værste tilfælde stjæler den båndbredde fra lyden. Dertil kommer, at videoen fylder på computergrænsefladen. Dette relaterer sig til space management og design af grænsefladen. I de webinarer vi har gennemført, har vi i de fleste tilfælde haft brug for plads til både en PowerPoint præsentation, en online deltagerliste, en agenda samt en chatbox. Men det afhænger af situationen (hvad og hvem, der formidler stoffet, båndbredde og space management etc.). I et af de tre forløb anvendte vi video under hele webinaret. Her vurderede vi, at det gav mening, idet der var tale om en kendt professor. Interviewer var endvidere synlig, når der blev stillet spørgsmål. Endelig havde vi også tiltænkt et billede af nogle de studerende for at understøtte oplægsholderens fornemmelse af hans publikum. Et skærmbillede af webinaret kan ses herunder: I en anden seance var oplægsholderen kun synlig i starten af webinaret som en slagpræsentation og introduktion af vedkommende. Herefter var der kun fokus på afviklingen af PowerPointen og chatten. I enkelte tests har vi prøvet at have fem videoer åbne på samme tid men det var mere end systemet kunne klare, selv med en god båndbredde til rådighed. Mens video er et diskussionsemne, er der ikke så meget at diskutere i forhold til lyd. En god lyd er helt og aldeles afgørende for et vellykket webinar. Flere har prøvet at deltage i webinarer, hvor lyden har været dårlig. Det ødelægger simpelthen oplevelsen (Jelsbak, et al., 2012). Hvad der imidlertid ofte bliver diskuteret er deltagernes lyd - altså at alle deltagere kan tale til alle. Det har været et ønske for mange undervisere og enkelte deltagere. Den nuværende version af Adobe Connect har imidlertid den svaghed, at der ikke er implementeret nogen form for automatisk mute eller ekkokontrol. Det betyder, at

17 P a g e 14 der ofte er et ekko, hvis deltagerne bruger de pc-integrerede mikrofoner og højttalere. Problemet findes dog ikke i MS Lync. Vi har i vores i forløb i stedet anvendt den metode, at vi enkeltvis har åbnet for deltagernes mikrofon. Hvis eksempelvis en deltager stiller et spørgsmål i chatten, kan han efterfølgende uddybe sit spørgsmål verbalt og tale til alle deltagere. Dette ligger i forlængelse af det råd, som Gilly Salmon giver for brugen af video. Invite participants to use video when they ask questions if they wish to, but no pressure (Salmon, 2011, p. 229) Det er væsentligt, at deltagerne ikke presses ud i situationer, hvor de føler sig udstillede eller sårbare. Vi kender også situationen fra auditoriet. Her er der mange studerende, som ikke ønsker at stå frem for af deres medstuderende, selv om de har et godt spørgsmål. Det at man kan formulere sig skriftligt er for mange at foretrække, selv i mindre fora. Didaktisk skal man også vurdere, hvorvidt det er en god idé at lade deltagerne tale sammen, når de arbejder sammen om løsningen af en udfordring. Det er en problemstilling, som er værd at forfølge, hvilket også Clark & Mayer sætter fokus på What are the tradeoffs to synchronous collaborative work using audio compared to collaborative work using chat? (Clark & Mayer, 2011, p. 303) Fordelen ved at skrive er, at det er lettere at skrive i munden på hinanden i stedet for at tale i munden på hinanden, men igen det er yderst afhængig af målgruppens karakteristika. Endelig er det skrevne ord lettere at dokumentere i eksempelvis en rapport eller præsentation, hvorimod det talte ord falder mange mere naturligt. Det interaktive design Det er ikke et ukendt fænomen, at man som deltager i et webinar kan lave andre ting - eksempelvis skrive mails og læse artikler på nettet. Så hvad kan man som oplægsholder eller underviser forvente af sine deltagere? Kan man med rimelighed forvente, at deltagerne ikke er optaget af andre ting, når webinaret afvikles? De to konsulenter, Ken Molay (2009) og Julia Young (2009), opstiller denne meget relevante problemstilling, men er uenige. Young mener, at man ikke skal acceptere, at deltagerne multitasker og er optaget af andre gøremål, mens Ken Molay argumenterer for, at det er situationen i dag, og der er meget lidt, man kan gøre ved det. Han spørger endvidere: Prøv at se på, hvad studerende til en forelæsning på et universitet kan håndtere samtidig med, at de følger med i forelæsningen. Gilly Salmon kvalificerer synspunktet, idet hun ikke mener, at man kan forvente at deltagerne skal sidde fasttømret til skærmen med headset og koncentrere sig over en lang periode, uanset hvor interessant præsentationen er. Det er essentielt at anvende inddragende (participatory) teknikker både i design og afviklingsfasen (Salmon, 2011, p. 227). Selve designfasen af præsentationen er væsentlig, idet det er her skinnerne bliver lagt for webinarets afvikling. Salmon foreslår, at man som princip skal afvikle en minutters præsentation, som efterfølgende følges op af spørgsmål/svar (Salmon, 2011, p. 227). Mens Cole mener, at præsentationerne kun skal have en varighed af 10 minutter, inden der indlægges en interaktiv session (Cole, 2010). Det er svært at vurdere eksakt, hvilken varighed præsentationerne ideelt skal have, idet det afhænger af både målgruppen, indholdets karakter, samt hvad man ønsker at opnå. Udover almindelige spørgsmål og diskussioner er der også mulighed for at bruge polls som et interaktivt element. Det er vores erfaring fra de tre sessioner, at de kan bidrage til både interaktiviteten, deltagernes engagement og som igangsætter af en efterfølgende diskussion. I et af de afholdte forløb spurgte vi deltagerne om, hvilken virksomhed de mente havde de bedste projektmodeller og modenhed, og ud fra de forskellige svar vi fik, startede dialogen blandt deltagerne. Hvorfor mente den ene gruppe noget og den anden gruppe det modsatte? Det virkede rigtig godt. En fordel ved Adobe Connect er, at man kan have forberedt spørgsmålene i forvejen eller lave dem on the fly. Skærmbilledet på næste side viser resultatet af denne poll.

18 P a g e 15 Ved at anvende polls imødekommer man som regel også de personer, som benævnes lurkers (Heilesen, 2002) (Salmon, 2011, p. 244). Lurkers er personer, som ikke er aktive, men kun observerer, hvad der sker. Her er det facilitatorens opgave at inddrage deltagerne på den bedste måde, og polls er et godt værktøj, idet man derved afkræver dem en holdning eller et svar. En anden mulighed, som blandt andet Adobe Connect tilbyder, er som tidligere nævnt breakout rooms. Breakout rooms er virtuelle gruppelokaler, hvori deltagerne kan placeres. Her har mindre grupper muligheden for at diskutere en bestemt problemstilling eller løse en gruppeopgave, som evt. senere kan præsenteres i plenum. En anden mulighed, som Adobe Connect tilbyder, er sidemandschat. Deltagerne kan henvende sig til dem, de ønsker at kommunikere med i en privat chat. Funktionen kan bruges til at gå bag om ryggen på oplægsholderen, men kan også bruges aktivt som summegruppe. Det, at man hurtigt kan sende deltagerne ud i grupper, eller at man kan henvende sig individuelt til alle deltagere, er nogle af de mange nye muligheder, som teknologien tilbyder. Andre ideer til at øge interaktiviteten i et webinar kan være - Overvej supplerende software, som involverer et medarbejder-pull (Groupware) - Gode, visuelle og inspirerende slides, som supplerer det talte - Formuler nogle gode, inddragende og spændende spørgsmål (måske provokerende) - Brug polls som start- og slutaktivitet - Vær altid opmærksom på, hvad der sker i chatten - Max 15 minutters præsentationer - Brug temposkift - Lav skift i talerækken I et af vores webinarer ønskede vi i ekstra grad at inddrage deltagerne og havde derfor forud designet et slide til deltagernes input. Her skulle deltagerne hver især selv skrive deres ideer. For at dette kunne lade sig gøre rent teknisk, blev vi nødt til at upgrade alle deltagerne til at have samme rettigheder som facilitator og underviser. Inden vi kom til det pågældende slide, begyndte en af deltagerne imidlertid at bladre i de fremviste slides. Dette forvirrede naturligvis vores oplægsholder. Oplevelsen er dog værd at bygge på, idet der her var tale om et næsten 100% deltagerstyret forløb. Det er ikke helt almindeligt, at deltagerne får lov til at styre ens powerpoint og derved bestemme indholdet. Deltagerne blev efterfølgende downgradet til at være på deltagerniveau igen. Notaterne blev foretaget af underviseren efter input fra deltagerne, hvilket fungerede fint.

19 P a g e 16 Afsluttende bemærkninger Når webinarer skal designes og afvikles, er der flere overordnede faktorer, der skal indtænkes. Opsummerende kan man sige, at de foregående afsnit fokuserer på især tre elementer, som alle er væsentlige. De tre elementer er: - Procesdesign (design af aktiviteten) - Teknologier, der skal anvendes - Målet med sessionen - herunder læringsmål for deltagerne Imidlertid er det væsentligt, som tidligere nævnt, at der i alting tages udgangspunkt i målgruppen - herunder deres karakteristika, ønsker og behov. På baggrund af dette kan følgende model opstilles: Trekanten visualiserer, at der tale om et samspil mellem de tre elementer, som er indbyrdes afhængige. Eksempelvis har teknologien stor indflydelse på, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre og er derfor af afgørende betydning for, hvilket procesdesign og mål, der realistisk kan opstilles. Man skal altid forholde sig til, hvilket overordnet mål man arbejder på at nå, og at det skal influere på den proces, der designes samt anvendelsen af teknologi - herunder hvilke værktøjer der ønskes anvendt.

20 P a g e 17 Sparring til fremadrettede projekter Nedenstående er en række spørgsmål, hvis formål er at kvalificere fremtidige webinaraktiviteter. Hvordan kan målgruppen for det planlagte webinar bedst beskrives, og hvad ved vi om den? (it og faglige kompetencer, deres mål for deltagelse, deres netværk etc.. ) Hvordan tages der udgangspunkt i deltagerne og deres behov og hvordan tilføres de værdi? Hvilke grundlæggende sparks eller fokusspørgsmål arbejdes der ud fra? Hvordan etableres tryghed og tillid for deltagerne før og under aktiviteten? Hvordan sikres, at webinaret lever op til deltagernes forventninger? I hvilken grad tilfredsstiller webinaret interaktionssøgende deltagere? Hvordan aktiveres de passive deltagere? Hvor mange deltagere forventes og hvordan forventes gruppen håndteret? Hvordan foregår markedsføringen af webinaret og rekrutteringen af deltagerne? Hvordan ser webinarets drejebog ud og hvilke interaktionspunkter inkluderer det? Findes der en klar rolle- og ansvarsfordeling i forhold til de involverede undervisere, gæsteforelæsere og facilitatorer? Hvilke tanker er der gjort i forbindelse med design af det fysiske rum, hvor facilitator og underviser befinder sig? Er der defineret en præcis og sammenhængende præsentation med en prioritering af, hvad der evt. kan frasorteres, hvis man er under tidsnød? Er der defineret pre-work og hvilke opgaver, modeller, litteratur kan deltagerne efterfølgende tage med sig? I hvilken grad tilfredsstiller jeres design ønsket om mangfoldighed i brugen af medier og form? Hvilke teknologiske platforme kan bedst tilfredsstille de mål, der er sat for deltagerne og aktiviteten? Skal der evt inddrages flere programpakker i forbindelse med afviklingen? Hvornår og i hvilken grad vil I anvende video? Hvornår og i hvilken grad vil I give deltagerne taleret? Er der udviklet en teknologisk backup plan?

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk

Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Vejledning til Mboard

Vejledning til Mboard Vejledning til Mboard Mobiltelefonen er uden overdrivelse den mest udbredte og fremadstormende teknologi. De fleste telefoner kan i dag håndtere mail, video, musik, radio, GPS og gå på internettet. - og

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien

Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Projekttitel: Virtuelt åbent værksted for værdiskabende kurser i industrien Afsluttende evaluering af projektet Formål/Problembeskrivelse Formålet med projektet var gennem et tværgående skolesamarbejde

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014

Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet. Diskussionsgruppe. Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Bedømmelse og eksamen, 24 nov. 2014, Københavns Universitet Diskussionsgruppe Simon Lex Institut for Antropologi 24.11.2014 Overblik Hvem evaluerer, når eksterne samarbejdspartnere stiller opgaven? Udgangspunkt

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale

SIKKER CYKLIST digitalt undervisningsmateriale Lærervejledning til Cyklistprøven Cyklistprøven er en læreproces, der styrker elevernes viden om færdselsreglerne, kompetence til at omsætte teori til praksis, samt øge elevernes risikoforståelse gennem

Læs mere

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG)

KONCEPTUDVIKLING. Find flere metoder til innovation: www.innovation.blogs.ku.dk (findes på DA og ENG) KONCEPTUDVIKLING 1. Kategorisering af ideer (clustering)... 2 2. Idéudvælgelse vha dotvoting... 2 3. Vægtet konceptudvælgelse... 4 4. Brugerrejse... 5 5. Innovation Matrix... 6 Find flere metoder til innovation:

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende.

Når man skal udfylde i feltet: branche, kan det være relevant, at se valgmulighederne lidt igennem for at finde den mest passende. Sådan opretter du en LinkedIn profil: - Først starter man med at klikke ind på LinkedIn.com På forsiden ser man en boks til højre på skærmen. Her har man mulighed for at oprette sin profil ved hjælp af

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team

Videndeling i praksis. Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team Videndeling i praksis Praksiscenter 2015 Et format til videndeling i afdeling og team At dele viden i praksis Selvom vi til dagligt omgås med hinanden så har vi det med at holde vores egne små praksisser

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator

Kursusgang 10. - IPJ-systemet - Den maritime communicator Kursusgang 10 Oversigt: Sidste kursusgang Andet syn på IT-systemer: Groupware Computer-Supported Cooperative Work (CSCW) Eksempel - IPJ-systemet - Den maritime communicator Design af brugerflader 10.1

Læs mere

Status på det trådløse netværk

Status på det trådløse netværk Status på det trådløse netværk Der er stadig problemer med det trådløse netværk, se status her: http://driftstatus.sdu.dk/?f=&antal=200&driftid=1671#1671 IT-service arbejder stadig med at løse problemerne

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med

Visual Teams ogvisual Leaders workshops med Visual Teams ogvisual Leaders workshops med David Sibbet den 23. og den 24. april 2013 Nu har du en enestående mulighed for at blive indført i visualiseringens verden af pioneren inden for grafisk facilitering,

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com TELEFON MAIL WEB 52 30 20 55 info@sputnik5.com www.sputnik5.com Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool Modtager Ansvarlig Fornavn: Efternavn: Stilling: Virksomhed: Kontakt info: Martin Schorling Overgård

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint

Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Effektivt samarbejde og videndeling via Organisatorisk Implementering af SharePoint Louise Harder Fischer Ekstern lektor, CBS og Research Manager, Futurecom Business 3 vigtige pointer ved videndeling Viden

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler, som er finansieret af: Videnformidling og dialog via nye kanaler 2014 Det nedenstående materiale er del af projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Se 'European

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Boligsøgning / Search for accommodation!

Boligsøgning / Search for accommodation! Boligsøgning / Search for accommodation! For at guide dig frem til den rigtige vejledning, skal du lige svare på et par spørgsmål: To make sure you are using the correct guide for applying you must answer

Læs mere

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG

PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR GANG PÆDAGOGISK KURSUS FOR INSTRUKTORER EFTERÅR 2014 1. GANG SARAH ROBINSON SROBIN@TDM..DK 06 GUST 2014 PROGRAM GANG 1-3 1. torsdag den 21. aug. kl. 13.00-16.00 Instruktorrollen og læreprocesser 2. torsdag

Læs mere

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.

Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer. Indhold Vejledning til at, komme på nettet. (DANSK)... 2 Gælder alle systemer.... 2 Vejledning til at tjekke om du har sat manuel IP på din computer.... 2 Windows 7... 2 Windows Vista... 2 Windows XP...

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor

INTERAKTIONSDESIGN. Marianne Graves Petersen Associate Professor INTERAKTIONSDESIGN Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Hvad er interaktionsdesign Design af interaktive

Læs mere

Fjerneksamen sa dan. Indholdsfortegnelse. Ansvar. Eksamensprocessen i overblik. Forår 2013 / v. 3.0. Kære studerende

Fjerneksamen sa dan. Indholdsfortegnelse. Ansvar. Eksamensprocessen i overblik. Forår 2013 / v. 3.0. Kære studerende Fjerneksamen sa dan Kære studerende Forår 2013 / v. 3.0 Når du skal til fjerneksamen, foregår eksamen på nettet. Det stiller nogle krav til både dig og teknikken, som du kan læse om i dette dokument. Det

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere