Verifikation af vandstandsprognoser: 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verifikation af vandstandsprognoser: 2000"

Transkript

1 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001

2 ISSN X ISSN (trykt) (online)

3 Verifikation af vandstandsprognoser 2000 Jacob Woge Nielsen Danmarks Meteorologiske Institut, København, Danmark 1

4 Indhold 1 Introduktion 3 2 Stormflodsvarslingssystemet DKSS Revision af DKSS Verifikationsdata Observationer Datadækning Ekstremvandstand Prognoser Datadækning Postprocessering Astronomisk tidevand Nulpunktskorrektion Filtrering Fejlmål Residual Spidsfejl Succesrater Resultater Hyppighedsfordeling og nøgletal Succesrater Middelfejl (ME) Middel absolutfejl (MAE) RMS fejl Maksimal fejl (MAX) Forklaret varians (EV) Middel spidsfejl (MPE) Middel absolut spidsfejl (MAPE) Maksimal spidsfejl (MXPE) Spidsfejl ved varslingsstationerne Sammenligning med forudgående år 37 7 Konklusion 39 8 Appendix A - datadækning 40 9 Appendix B - ekstremvandstand Appendix C - nulpunktskorrektioner 42 2

5 1 Introduktion I denne rapport verificeres DMIs operationelle vandstandsprognoser for år Prognoserne, der løbende offentliggøres på DMIs Internetside under Vandstande, er beregnet med DMIs stormflodsvarslingssystem DKSS98. Prognoser gældende for 12 timers tidsvinduet +06 timer til +18 timer fra analysen sammenlignes med den observerede vandstand ved en række danske kyststationer. Der beregnes årlige standard statistiske fejlmål for hver station, midlet over prognoselængden. Nøgletal beregnes ved at midle over samtlige danske stationer. Prognoser for ekstreme højvande (stormfloder) undersøges særskilt, og der beregnes en succesrate til brug for DMIs resultatkontrakt. Stormflodsvarslingssystemet DKSS98 (kalibreret på kalenderåret 1998) har været i brug siden 1. september 1999, hvor det afløste det hidtidige DKSS90. Systemet blev rekalibreret og revideret i løbet af sommeren 2000, og den reviderede version blev taget i brug medio oktober Kernen i systemet udgøres af havmodellen Mike21, som er udviklet af DHI - Institut for Vand og Miljø (DHI) og venligst stillet til rådighed til brug for DMIs stormflodsvarsling. I det følgende beskrives det operationelle stormflodsvarslingssystem (kap. 2), datagrundlaget i form af vandstandsobservationer og prognoser (kap. 3), og de statistiske fejlmål der bliver anvendt til at vurdere prognosernes kvalitet (kap. 4). Resultatet af verifikationen for år 2000 beskrives i detaljer (kap. 5), og der sammenlignes med foregående år (kap. 6). Kap. 7 er en konklusion. Referencer, angivet i teksten med [ ], samt lister over figurer og tabeller findes bagest i rapporten sammen med Appendices. Rapporten indgår i en serie af DMI rapporter om stormflodsverifikation, hvoraf den første omhandlede vintersæsonen Der udsendes i særlige tilfælde også rapporter over de enkelte stormfloder (se referencelisten bagest i rapporten). Tidlige rapporter er udfærdiget på engelsk, men fra og med 1999 sker afrapporteringen på dansk. 3

6 2 Stormflodsvarslingssystemet DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem DKSS98 har været anvendt siden 1. september 1999, hvor det på grund af år 2000-skiftet afløste det tidligere DKSS90. Systemet måtte revideres grundigt allerede i løbet af sommeren 2000, og den reviderede version blev taget i brug medio oktober DKSS98 DKSS98 består af tre komponenter: en dybdeintegreret hydrodynamisk (HD) model en numerisk vejrmodel information om tidevandet i Nordatlanten koblet sammen til et enkelt system, der afvikles efter en forud planlagt skedulering. HD modellen Den hydrodynamiske model Mike21 er udviklet af DHI (dokumentation i [1]) og stillet til rådighed for DMI til operationel brug. Modellen løser de dybdeintegrerede ligninger for havets strømning under indflydelse af vind, lufttryk og tidevand, og de deraf følgende vandstandsstigninger og - sænkninger. En vigtig egenskab ved modellen er den s.k. nesting (se nedenfor), hvor flere beregningsnet er lagt inde i hinanden. På denne måde kan man anvende finere beregningsnet lokalt, hvilket er af stor betydning i Vadehavet og Bælthavet. DKSS98 modelområdet består af i alt 4 beregningsnet (fig. 1) i UTM-32 projektion. Det groveste net dækker hele Nordsø-Østersø området med en maskevidde på m (9 sømil), og herefter øges opløsningen med en faktor 3 for hvert nyt net, således at Vadehavet og Bælthavet begge beskrives med en opløsning på 1852 m (1 sømil). Dybdekortene er etableret som led i det EU-finansierede DYNOCS projekt hvor basis er et 1 sømile net. Modellens friktionsparametre er kalibreret ved at køre hele 1998 i hindcast mode. For yderligere detaljer om kalibreringen og opsætningen henvises til [9]. Vejrmodellen Vejrmodellen er DMIs limited area prognosemodel Hirlam-E (HIR), som anvendes til vejrudsigter for Danmark [20]. Løbende ændringer, der foretages i den operationelle Hirlam, bliver umiddelbart anvendt i stormflodsvarslingen. Et parallelt back-up system anvender i stedet prognoser fra den engelske vejrmodel UK-lam (UKM). Den atmosfæriske drivkraft består af prognoser for trykket i havoverfladens niveau (mslp) og vinden i 10m højde (U10). Vind og tryk interpoleres til 9 sømile nettet, og 10m vinden omregnes til overfladestress ved brug af en vindhastighedsafhængig vindfriktionsparameter [21], [9], se dog nedenfor. Hirlam-E har en tidslig/rumlig opløsning på 1 time/16 km, mens den mere grovmaskede UK-lam har en tidslig/rumlig opløsning på 6 timer/1.25 o1 Back-up systemet giver generelt farvandsvagten ekstra information, og kan forfremmes til primær prognose i tilfælde af at Hirlam-E prognosen er forsinket, eller blot anses for at være mindre god (se nedenfor). Begge opsætninger er fuldt operationelle, og bliver verificeret og sammenlignet i denne rapport. Tidevandet Tidevandet fra Atlanterhavet foreskrives ved modellens afgrænsning mod resten af verdenshavet, 1 UKM har højere opløsning, men DMI modtager prognoserne i denne opløsning. Tidligere blev UKM vinden forstærket kunstigt med 10% over Nordsøen og med 1-2 m/s over Bælthavet, for at kompensere for den grove opløsning. Denne korrektion er ikke længere i brug. 4

7 Figur 1. DKSS98 model området, med fire beregningsnet anbragt inde i hinanden (nesting). Modellens åbne tidevandsrande er lagt langs snittene Shetland-Bergen (ca. 59 o N), og Dungeness-Wissant i den Britiske Kanal (ca. 51 o N). De fintmaskede beregningsnet sikrer fri gennemstrømning gennem Bælterne og Øresund. omtrent langs breddegraderne 51 o Nog59 o N (de udgør ikke eksakt breddecirkler). Langs nordranden anvendes 10 konstituenter til at beskrive tidevandet, M 2 S 2 N 2 K 2 2 K 1 O 1 P 1 M 4 MS 4. Konstituenterne er bestemt af DHI på basis af detaljerede kort udarbejdet af den tyske Kriegsmarine i 1943 [4] samt anden, nyere information [21]. Sammenligning med nyere kort baseret på satellitaltimetri har vist en god overensstemmelse (O. Andersen/KMS, pers. komm.). I den Engelske Kanal anvendes tidekonstituenter fra Admiralty Tables 1999 [10] i Dungeness (England) og Wissant (Belgien). Den anvendes her 4 konstituenter, M 2 S 2 K 1 O 1, samt en forenklet formulering af 6- og 4-timers shallow-water konstituenterne. Vandstanden langs modelranden foreskrives som summen af tidevandet og invers barometer, men der er ikke noget direkte vindgenereret bidrag langs randen. Indstrømningen ved sydranden går i retning 37 o T (dvs. omtrent mod nordøst). Indstrømningen ved nordranden er vinkelret på randen (dvs. næsten stik syd). Afvikling Stormflodssystemet kører uinitialiseret, dvs. uden at inddrage vandstandsobservationer i selve modelberegningen. Som starttilstand anvendes en mellemregning fra den forrige kørsel, og vandstandsobservationer anvendes i stedet til løbende postprocessering af prognoserne (se afsnit 3.2). DKSS98 køres 4 gange dagligt, med analysetidspunkt 00, 06, 12 og 18 UTC. Kl. 00 og 12 UTC afvikles både primær (HIR) og back-up (UKM) opsætningen, med prognoselængde 2 døgn, resp døgn. Kl. 06 og 18 UTC afvikles kun den primære opsætning, igen med prognoselængde 2 døgn. Alle prognoser starter 00 UTC den forudgående dag (dvs. mindst 24 timer inden analysen), fra en starttilstand beregnet med gårsdagens 00 UTC kørsel. Der regnes frem til analysetidspunktet (hindcast), hvorefter den egentlige prognose beregnes. Formålet med denne procedure er at forbedre 5

8 udgangspunktet for prognosen, ved at så vidt muligt at inddrage analyserede vind- og trykfelter, dvs. gårsdagens kendte vejr, i beregningen. Hver modelkørsel beregner kort over vandstand og vertikalt midlet strøm gældende for hvert kvarter, hvilket svarer til observationsfrekvensen (se afsnit 3.1). Herudfra trækkes tidsserier for de lokaliteter hvor der står en vandstands- eller strømmåler. Prognoser for vandstand anvendes af DMIs farvandsvagt og andre brugere, præsenteres på DMIs Internetside under Vandstande, og arkiveres for senere verifikation. (Prognoser for strøm for nogle få lokaliteter vises på DMIs Internetside under Til søs. Disse prognoser verificeres ikke.) Hvis den nye vejrprognose af forskellige grunde er utilgængelig holdes systemet i gang ved brug af reserveprognoser fra dagen før eller fra en global vejrmodel. Disse prognoser er antagelig af noget lavere kvalitet, og bruges normalt ikke til varsling/verifikation. Der opbygges et tapearkiv af strøm- og vandstandskort for et døgn ad gangen, bestående af hindcast delen af 00 UTC kørsler med Hirlam opsætningen. 2.2 Revision af DKSS98 I det første halvår af 2000 har der været visse problemer med Hirlams 10 meter vind, idet atmosfærens bundstress beregnet i Hirlam kan afvige væsentligt fra det stress der bliver påtrykt Mike21 ved anvendelse af Hirlams 10 meter vind. Denne inkonsistens resulterede i for høje prognoser for højvande med Hirlam opsætningen. Af denne grund blev UK-lam opsætningen anvendt som primær opsætning fra ultimo december 1999 til 1. september Problemet lå dels i Hirlams grænselagsformulering, dels i den dragkoefficient der benyttes i Mike21 til at parametrisere vindstresset ud fra vindstyrken. For at løse problemet arkiveres en speciel vind i Hirlam, til anvendelse i stormflodssystemet. Med anvendelse af denne vind sikres at Mike21 netop påtrykkes Hirlams bundstress, når den hidtidige drag formulering bevares. Det er af tekniske grunde ikke muligt at påtrykke Hirlams bundstress direkte i Mike21, da de styrende ligninger i Mike21 er formuleret ud fra vindstyrken (som jo også er den direkte målbare parameter). Revisionen blev foretaget i løbet af sommeren 2000 og taget endeligt i brug medio oktober Den reviderede DKSS98 version er udførligt beskrevet i [7]. De væsentligste ændringer kan sammenfattes således: Nye dybdekort i Vadehavet baseret på opmåling foretaget af Kystdirektoratet i Rekalibrering af bundfriktionsforhold på basis af tidekonstituenter Anvendelse af Hirlams bundstress i stedet for 10m vind (for UK-lam opsætningen anvendes stadig 10m vind) Ny postprocessering ved anvendelse af astronomisk tidevand (se afsnit 3.2.3) Revision af nulpunktskorrektion (se afsnit 3.2.4) Bortfiltrering af numerisk støj ved en række Østersøstationer De to opsætninger (Hirlam og UK-lam) verificeres hver for sig, uden hensyn til hvilken opsætning der faktisk har været den primære på et givet tidspunkt. Endvidere verificeres den til enhver tid operationelle opsætning (OPR), dvs. UKM i perioden jan-aug 2000 samt HIR i perioden sep-dec Dette sidste sæt af prognoser svarer til hvad der har været offentligtgjort på Internettet. Medio 2001 planlægges yderligere en revision, idet observationsnettet overgår fra 15 min til 10 min drift. I den forbindelse vil især postprocesseringsdelen af DKSS98 blive revideret. 6

9 3 Verifikationsdata Datagrundlaget er observeret vandstand i år 2000 ved en række kyststationer, samt DKSS98 prognoser for vandstand gældende for de samme stationer. Strømprognoser verificeres ikke, dels af mangel på observationer, dels fordi modellen kun beregner en vertikalt midlet strøm. 3.1 Observationer Foruden egne vandstandsmålere har DMI via samarbejde med Farvandsvæsenet (FRV), Kystdirektoratet (KDI) og forskellige lokale myndigheder adgang til måling af vandstand i sand tid ved yderligere en række fuldautomatiske danske kyst- og fjordstationer (fig. 2 og tabel 1). Figur 2. Placering af 39 vandstandsmålere. Sort=DMI station, rød=frv, grøn=kdi, blå=lokal myndighed. On-line observationer, tidevand og 12 timers prognose for alle stationer findes på DMIs Internet side under Vandstande. Der beregnes dog endnu ikke prognoser for stationer i Limfjorden. Kun stationer med en datadækning på mindst 75% anvendes til verifikation. Endvidere gøres der for hver station kun begrænset brug af data fra enkelte måneder med datadækning under 75%. I 2000 verificeres i alt 36 stationer, heraf 15 DMI stationer 11 FRV stationer 7 KDI stationer 3 lokale stationer 7

10 Station Nummer Position Region Ejer 1. Skagen o 43 0 N 10 o 36 0 E Skagerrak FRV Hirtshals o 36 0 N 09 o 58 0 E Skagerrak DMI Frederikshavn o 26 0 N 10 o 34 0 E Skagerrak DMI Hals Barre o 58 0 N 10 o 26 0 E Kattegat L Løgstør **) o 58 0 N 09 o 15 0 E Limfjorden L 6. Hanstholm o 07 0 N 08 o 36 0 E Skagerrak DMI Skive **) o 34 0 N 09 o 03 0 E Limfjorden L Grenå o 25 0 N 10 o 56 0 E Kattegat FRV Århus o 09 0 N 10 o 13 0 E Kattegat DMI Juelsminde o 43 0 N 10 o 01 0 E Bælthavet FRV 11. Fredericia o 34 0 N 09 o 45 0 E Bælthavet DMI Kolding o 30 0 N 09 o 29 0 E Bælthavet L Thyborøn Kyst o 42 0 N 08 o 13 0 E Vestkysten KDI Ferring o 32 0 N 08 o 07 0 E Vestkysten KDI Torsminde Kyst o 22 0 N 08 o 07 0 E Vestkysten KDI 16. Hvide Sande Kyst o 00 0 N 08 o 08 0 E Vestkysten KDI Esbjerg o 28 0 N 08 o 26 0 E Vadehavet DMI Ribe Kammersluse *) o 20 0 N 08 o 41 0 E Vadehavet KDI Havneby o 05 0 N 08 o 34 0 E Vadehavet KDI Åbenrå o 03 0 N 09 o 26 0 E Vestlige Østersø L 21. Ballum Sluse *) o 08 0 N 08 o 41 0 E Vadehavet KDI Vidå Sluse *) o 58 0 N 08 o 40 0 E Vadehavet DMI Fynshav o 00 0 N 09 o 59 0 E Vestlige Østersø DMI Ballen o 49 0 N 10 o 38 0 E Kattegat FRV Odense Fjord **) o 43 0 N 10 o 42 0 E Bælthavet L 26. Slipshavn o 17 0 N 10 o 50 0 E Bælthavet DMI Spodsbjerg o 56 0 N 10 o 50 0 E Bælthavet FRV Odden o 58 0 N 11 o 22 0 E Kattegat FRV Korsør o 20 0 N 11 o 08 0 E Bælthavet DMI Hornbæk o 06 0 N 12 o 28 0 E Kattegat DMI 31. København o 41 0 N 12 o 30 0 E Bælthavet DMI Nordre Røse o 38 0 N 12 o 41 0 E Bælthavet FRV Drogden Fyr o 32 0 N 12 o 43 0 E Bælthavet FRV Rødvig o 15 0 N 12 o 23 0 E Vestlige Østersø FRV Hesnæs o 49 0 N 12 o 08 0 E Vestlige Østersø FRV 36. Rødby o 39 0 N 11 o 21 0 E Vestlige Østersø DMI Gedser o 34 0 N 11 o 56 0 E Vestlige Østersø DMI Tejn o 15 0 N 14 o 50 0 E Østersø DMI 39. Rønne o 06 0 N 14 o 41 0 E Østersø FRV Tabel 1. Vandstandsstationer. Stationsnavn og -nummer, position, beregningsnet og ansvarshavende. DMI=Danmarks Meteorologiske Institut; KDI=Kystdirektoratet, FRV=Farvandsvæsenet, L=lokal myndighed. Fed skrift = varslingsstation, *) = slusestation, kun til højvandsstatistik, **) = ny station, verificeres ikke endnu. I Hvide Sande, Torsminde og Thyborøn verificeres mod kystmålerne, som står mindre beskyttet end de tilsvarende havnemålere. I efteråret 2000 har KDI oprettet en række nye vandstandsmålere, som ikke er vist i tabellen. Der forudsiges endnu ikke vandstand for disse stationer. 8

11 Vandstanden registreres hvert kvarter relativt til DNN, med en præcision på 1 cm. FRVs målere registrerer på varierende minuttal, medens andre målere registrerer hvert hele kvarter. Tidsstemplet for FRVs målere afrundes af praktiske hensyn til nærmeste hele kvarter, hvilket giver en fasefejl på op til 7 minutter Datadækning Datadækningen for hver station i år 2000 er vist i Appendix A. Middel datadækningen (36 stationer) er 97.7%. Ingen station har en datadækning under 75% - den dårligste dækning (76.2%) findes ved Hals Barre. DMIs 15 målere har en middel datadækning på 99.1%. I alt har 21 målere en datadækning over 99%. Der har været visse problemer med Kystdirektoratets kystmålere i Thyborøn, Torsminde og Hvide Sande, idet målerne har tendens til langsomt at drive opad mod højere registrering, hvorefter de nulstilles igen. I varslingen anvendes i højere grad de tilsvarende havnemålere i Torsminde og Hvide Sande. Dette er dog ikke tilfældet i Thyborøn, hvor havnen ligger helt inde i Limfjorden. Opdelingen i prognoser for kyst- og havnemålere er først foretaget medio oktober 2000, hvorfor der stadig verificeres mod kystmålerne. Månederne angivet herunder har datadækning under 75%: Hirtshals: 5 Hals Barre: 1,2,4,9,10 Fredericia: 9 Åbenrå: 11,12 Ballum: 2 Nordre Røse: Ekstremvandstand Den højeste og den laveste vandstand registreret i 2000 ved hver station, samt estimeret returperiode for den højeste vandstand er vist i Appendix B (se også [2]). For beregningsmetoden henvises til [3],[8]. Ved slusestationerne i Vadehavet (markeret med *) i tabel 1), Vidå Sluse, Ribe Kammersluse, og Ballum Sluse, påvirkes registreringen ved lavvande af sluseportene og er dermed ikke repræsentativ for vandstanden i det frie hav. Dette reproduceres ikke af stormflodsmodellen, og disse stationer bliver derfor kun brugt til verifikation af højvande. En oversigt over årets stormfloder ses herunder: januar Vestlige Østersø januar Vadehavet og Vestkysten, senere Skagerrak, Kattegat, Bælthavet 9. februar Vadehavet marts Sønderjylland 30. oktober Vadehavet, Vestkysten, Skagerrak 13. december Vadehavet En returperiode under 2 år indikerer at den højeste vandstand var under middel størrelse. År 2000 var forholdsvis roligt hvad angår ekstremvandstand. De højeste returperioder på år findes i Skagerrak under stormvejret januar Vandstanden på 309 cm i Hvide Sande, som i forbindelse med stormen 30. oktober resulterede i en returperiode på 32.9 år, er ikke fuldt pålidelig. 9

12 Havnemåleren registrerede et højvande på 286 cm, hvilket svarer til en returperiode på 13.6 år 1 I år 2000 havde DMI varslingspligt for 9 stationer (med Gedser som backup station for Rødby). Varslingskriterierne og antal overskridelser i 2000 er angivet i tabel 2. Station Varlingskrit./ Vidå Sluse Esbjerg Torsminde Frederikshavn Kolding Aabenraa Slipshavn Korsør Rødby Gedser Tabel 2. Antal overskridelser af prognose-varslingskriteriet (cm), Prognoser Stormflodssystemet beregner og arkiverer prognoser for vandstand ved alle stationer i tabel 1 2. Prognosen er 2 døgn lang (HIR), resp døgn) lang (UKM), med en tidslig opløsning på 15 minutter. 12 timers tidsvinduet med prognoselængde fra analyse+06 timer til analyse+18 timer (som er det vigtigste i varslingsøjemed) stykkes sammen fra de enkelte korttidsprognoser til årlige pseudo-tidsserier. Den resterende del af prognoserne bortkastes i denne sammenhæng. Der benyttes kun 00 UTC og 12 UTC prognoser, dvs 06 UTC og 18 UTC prognoser indgår ikke i verifikationen. Proceduren gennemføres for både Hirlam og UK-lam opsætningen. For den operationelle opsætning stykkes tidsserien sammen af UK-lam prognoser gældende for perioden 1. januar august 2000, samt Hirlam prognoser gældende for perioden 1. september december Datadækning Der mangler 10 af Hirlam prognoserne, 41 af UK-lam prognoserne, dvs en dækningsgrad på hhv. 98.6% og 94.4%. For den kombinerede, operationelle opsætning er dækningsgraden 94.6%. De manglende prognoser skyldes at den pågældende vejrmodel ikke har været afviklet rettidigt, så Mike21 er kørt på reserveprognoser Postprocessering Den beregnede vandstand efterbehandles i to trin: Nulpunktskorrektion og filtrering. Nulpunktskorrektionen foretages en gang for alle, så snart modelkørslen er slut, mens filtreringen er en løbende proces der foretages hver gang der modtages en ny observation. Medio oktober 2000 er der indført et tredie trin i efterbehandlingen: opretning af tidevand (se herunder). 1 Derimod viser havnemåleren i Torsminde under den samme storm et højere maximum end kystmåleren. 2 Prognoser for en række udenlandske stationer arkiveres men verificeres ikke. 10

13 3.2.3 Astronomisk tidevand I forbindelse med rekalibreringen er der foretaget langtidssimuleringer med Mike21 for at definere modellens tidevand. Der blev konstateret fase- og amplitudefejl i visse havområder, og da det astronomiske tidevand er kendt for en række stationer, skiftes Mike21 tidevandet ud med det astronomiske. Denne efterbehandling er taget i brug medio oktober For en oversigt over ved hvilke stationer tidevandsopretning er taget i brug henvises til [7] Nulpunktskorrektion Der kan være en forskel i middelvandstand (bias) mellem beregnet og målt vandstand ved de enkelte stationer. Forskellen kan skyldes at stationens nulpunkt ikke er fastlagt korrekt, eller en unøjagtighed i modelberegningen. Når fejlen er persistent, kan der korrigeres ved brug af middelfejlen for 1998 hindcast, senere genberegnet med den reviderede opsætning (Appendix C). Dette giver en mærkbar forbedring af prognoserne for stationer med en stor nulpunktsfejl, men fejlen er ikke stabil fra år til år ved alle stationer [5]. I det videre forløb bruges nulpunktskorrigerede prognoser. Det skal bemærkes at nulpunktskorrektionen er meget følsom overfor flytning eller genopmåling af den enkelte station, idet en sådan teknisk ændring ikke nødvendigvis er koordineret med varslingssystemet. Endvidere bemærkes at i tilfælde af at stationen oprettes med det astronomiske tidevand, vil en middelvandstand ofte være lagt ind i tidevandsberegningen. Også dette får betydning for de anvendte korrektioner Filtrering Prognosen opdateres hver gang der modtages en ny observation, dvs optimalt hvert kvarter. Fejlen på prognosen fremskrives statistisk i tid ved brug af et autoregressivt (AR) filter, og prognosen rettes op ved at fratrække den fremskrevne fejl. For en beskrivelse af metoden, se [7]. De filtrerede prognoser anvendes løbende i varslingen, men arkiveres og verificeres af praktiske årsager ikke. 11

14 4 Fejlmål Der opereres med to forskellige typer fejl, som skitseret herunder i figur 3. residualet er prognose minus observation til en given tid spidsfejlen er beregnet minus observeret vandstandsmaksimum Figur 3. Definition af residualet og spidsfejlen. Prognosen er nulpunktskorrigeret inden fejlen beregnes. Residualet er en almindelig tidsserie, mens spidsfejlen beskrives som en tabel med værdier for hvert enkelt højvande. Desuden opereres der med begreberne nøgletal, som er middelværdi af fejlmål taget over alle stationer, samt succesrate, som er andelen af godt forudsagte højvande med en given fejlmargin. I modsætning til praksis for vejrmodeller beregnes fejlens afhængighed af prognoselængden ikke. Tidligere undersøgelser har indikeret at en systematisk afhængighed ikke findes [12]. Det skyldes at stormflodsmodellen ikke initialiseres ved brug af observeret vandstand, men kører som et standalone system - modellen beregner selv sin starttilstand, og dermed er starttilstanden selv fejlbehæftet. 4.1 Residual Ud fra residualet beregnes for hver station årlige fejlmål for de sammenstykkede pseudo-tidsserier for prognosen, som defineret i kap. 3: me = middel fejl mae = middel absolut fejl rms = rms fejl max = maksimal fejl ev = forklaret varians 12

15 Fejlmålene beregnes på standard måde (se fx [6]) på årsbasis for hver station 1. De 4 første fejlmål skal være så små som muligt, mens den forklarede varians optimalt er 100%. For maximumsfejlen beregnes et årligt fejlmål Max som middelværdien af den største fejl i hver af årets 12 måneder: Max = 1 (max(jan)+max(feb)+::: + max(dec)) 12 Der beregnes nøgletal, betegnet ME osv. ved at midle over alle stationer. Et ekstra nøgletal AME beregnes som absolut bias me, midlet over alle stationer. 4.2 Spidsfejl Prognoser for ekstreme højvande verificeres ved brug af spidsfejlen, som er forskellen mellem beregnet og observeret højvande (figur 3). Der ses bort fra fejl i tidspunktet for højvandets indtræden på indtil 6 timer, og fejlen i tidspunktet verificeres ikke i sig selv. Optræder der mere end 1 højvande inden for 6 timer, vælges det højeste. Er der forudsagt mere end 1 højvande svarende til et enkelt observeret højvande, vælges den højeste prognose. Er der intet højvande forudsagt, udgår dette højvande af verifikationen. Ekstreme lavvande og falske alarmer verificeres ikke. For hver station tabuleres årets 10 højeste højvande med tilhørende spidsfejl. Resultatet er optegnet for varslingsstationerne, se afsnit 5. Årlige spidsfejlmål mpe = middel spidsfejl mape = middel absolut spidsfejl mxpe = maksimal absolut spidsfejl beregnes ved enten at midle over disse 10 højvande (mpe, mape), eller som maksimum (mxpe). Nøgletal betegnet MPE osv, beregnes ved at midle over alle stationer. 4.3 Succesrater Ud fra det samlede antal højvande, 10 pr. station, beregnes en succesrate som andelen af godt forudsagte højvande, dvs. hvor spidsfejlen er under en vis margin. Mens spidsfejlmålene generelt skal være så lave som muligt, skal succesraterne være så høje som muligt. Der beregnes succesrater med tre fejlmarginer: PHIT10 = succesrate 10 cm PHIT20 = succesrate 20 cm PHIT30 = succesrate 30 cm Til brug for DMIs resultatkontrakt beregnes PHIT30 separat for Nordsøkysten (fra Vadehavet til Skagens Gren), og for de indre danske farvande (resten af stationerne). Der anvendes kun stationer arkiveret i DMIs database, hvilket bl.a. betyder at Farvandsvæsenets stationer ikke indgår i denne beregning. Succesraten til resultatkontrakten fås som middelværdien af disse to tal. 1 Proceduren er ændret fra tidligere år, hvor der blev beregnet fejlmål for hver måned og herefter midlet. Det gør ikke den store forskel, bortset for forklaret varians, hvor anvendelse af månedsmidler giver relativt større vægt til sommermånederne, hvilket er uønsket. 13

16 5 Resultater Herunder beskrives og diskuteres resultatet af verifikationen for år 2000 i detaljer. I det følgende refererer HIR til Hirlam opsætningen (primær) og UKM til UK-lam opsætningen (back-up), mens OPR refererer til den til enhver tid operationelle opsætning, dvs UKM i perioden januar-august samt HIR i perioden september-december. Først vises nøgletal, dvs fejlmål midlet over alle stationer. Der er udarbejdet en simpel hyppighedsfordeling af hvert enkelt fejlmål (tabel 3), med angivelse af hvor mange stationer der falder i hver af kategorierne lille, middel, og stor fejl. Grænserne er valgt som runde tal ud fra hvad der skønnes at være rimeligt. I kap. 6 sammenlignes nøgletal for år 2000 med resultater fra forudgående år. Herefter vises succesrater med anvendelse af forskellige fejlmarginer i tabel 4. Der er beregnet succesrater, dels for hele modelområdet, dels for separate havområder, og dels for varslingsstationerne. Endelig vises årlige middelværdier af hvert enkelt fejlmål, station for station, i tabellerne på de følgende sider. Tabel 5-9 viser residual statistik, mens tabel viser spidsfejl statistik. Figur 6-13 viser spidsfejl for de 10 højeste vandstande ved hver af varslingsstationerne angivet i tabel 2. Bemærk at der ofte forekommer flere højvande i forbindelse med den samme storm. 14

17 5.1 Hyppighedsfordeling og nøgletal I tabel 3 angives hyppighedsfordeling af samtlige fejlmål i kategorierne lille, middel, og stor, samt nøgletal dvs. fejlmål midlet over alle stationer. ME (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel abs. middel MAE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel RMS (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel MAX (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel EV (%) HIR UKM OPR høj > middel lav middel MPE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel MAPE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel MXPE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel Tabel 3. Simpel hyppighedsfordeling af fejlmål samt nøgletal. ME = middel fejl (bias), MAE = middel absolut fejl, RMS = r.m.s. fejl, MAX = maksimal fejl, EV = forklaret varians, MPE = middel spidsfejl (peak bias), MAPE = middel absolut spidsfejl, MXPE = maksimal spidsfejl. Grænserne mellem de forskellige kategorier er fastlagt ud fra et subjektivt skøn. Systemet har en lille til middelstor bias (ME) på ca. 4 cm. Middelværdien af absolut bias er 5-6 cm, og falder dermed i kategorien middel. Dette kan henføres til nulpunktskorrektionen (Appendix C) som åbenbart trænger til at blive revideret. Der er middelstor MAE/RMS fejl, og middelstor til stor maksimumsfejl (MAX), med ret lille forskel mellem opsætningerne. Den forklarede varians er middelhøj med HIR opsætningen, middelhøj til høj med UKM opsætningen. UKM opsætningen er ca. 5%-points bedre end HIR opsætningen, mens OPR opsætningen falder midt imellem, med meget stop hyppighed af middelstor forklaret varians. Middel spidsfejl (MPE eller peak bias) er usystematisk fordelt med HIR opsætningen, hvor stationerne enten falder i kategorien lille eller i kategorien stor fejl. For UKM og OPR opsætningerne er MPE lille til middelstor, med en bedre score med OPR opsætningen. HIR opsætningen overvurderer de ekstreme højvande med ca. 5 cm i middel, mens de øvrige opsætninger undervurderer med knap 15 cm. Middel absolut spidsfejlen MAPE er middel til stor med HIR opsætningen, men lille til middelstor med de øvrige opsætninger. HIR fejlen er i middel 6-7 cm højere end UKM/OPR fejlen. 15

18 Endelig er maksimums spidsfejlen MXPE markant højere med HIR opsætningen (middel til stor) end med UKM/OPR opsætningerne (middel). Residual fejlmål er omtrent lige store for alle opsætninger, dog har UKM opsætningen højere forklaret varians. OPR opsætningen var i 2000 bedst til at forudsige ekstreme højvande, hvilket retfærdiggør beslutningen om at skifte operationel model i årets første 8 måneder. 16

19 5.2 Succesrater I Tabel 4 angives antal forudsagte højvande med tre forskellige succeskriterier, hhv. 10 cm, 20 cm og 30 cm. Der angives en generel succesrate for begge opsætninger, en succesrate for de 10 varslingsstationer, og succesrater for de separate områder Nordsøkysten op til Skagen (Nordsø), og for de indre danske farvande fra Skagen til Bornholm (IDF). Formålet med at dele op geografisk er at gøre succesraten mindre afhængig af hvilke stationer der er til rådighed et givet år, dvs. oprettelse/nedlæggelse af stationer mv. Til beregning af Nordsø/IDF succesrater anvendes kun stationer der er arkiveret i DMIs database, dvs. alle FRV stationer er udeladt (Tabel 1). I alt er anvendt 11 Nordsøstationer og 13 stationer i indre danske farvande. Alle Varsling Kriterium HIR UKM OPR HIR UKM OPR 10 cm cm cm Nordsø IDF Kriterium HIR UKM OPR HIR UKM OPR 10 cm cm cm Tabel 4. Succesrate for forudsigelse af de 10 højeste vandstande ved hver station, Af de 10 varslingsstationer ligger de 3 langs Nordsøkysten, de øvrige i de indre danske farvande. HIR/UKM/OPR = primær/backup/operationel opsætning. Succesraten for den primære opsætning er markant lavere end for back-up opsætningen. Med et 30 cm kriterium forudsiges 2 ud af 3 højvande med HIR opsætningen, mens UKM/OPR opsætningerne forudsiger mere end 3 ud af 4 højvande (succesrate på 78%). Dette retfærdiggør anvendelsen af UKM som primær opsætning i årets første 8 måneder. For de 10 varslingsstationer er succesraten højere end generelt. UKM/OPR opsætningerne har en succesrate på 78% allerede ved et kriterium på 20 cm, og mere end 5 ud af 6 højvande forudsiges med et 30 cm kriterium. HIR opsætningen ligger over 10 %-points lavere. Ved at dele op på stationer ved Nordsøen, resp. i de indre danske farvande (IDF), ses at OPR opsætningen har den bedste succesrate i Nordsøen med en succesrate lige over 60 %, mens UKM opsætningen er bedst i de indre danske farvande. Skiftet tilbage til HIR som primær opsætning i årets sidste 4 måneder har dermed ført til bedre prognoser for højvande i Nordsøen, på bekostning af de indre danske farvande. Til brug for DMIs resultatkontrakt beregnes middelværdien af 30 cm succesraten for Nordsøstationerne og for IDF stationerne for den operationelle opsætning (OPR). Tallet er herunder desuden beregnet for HIR/UKM opsætningerne. HIR : 63.5% UKM : 75.4% OPR : 75.2% UKM og OPR opsætningerne scorer ca. 12 %-point højere end HIR opsætnigen 1 UKM opsætningen scorer marginalt bedre end OPR opsætningen, hvilket antyder at det havde været bedst at anvende UKM prognoser hele året. Imidlertid fremgår det af diskussionen ovenfor, at OPR opsætningen scorer bedst i Nordsøen, og dermed har en mere jævn fordeling af fejlen. 1 Eventuelle afvigelser fra tidligere rapporterede værdier skyldes ændring af metoden til beregning af spidsfejl. 17

20 5.3 Middelfejl (ME) Station HIR UKM OPR Skagen Hirtshals Frederikshavn Hals Barre Hanstholm Grenå Århus Juelsminde Fredericia Kolding Thyborøn Ferring Torsminde Hvide Sande Esbjerg Havneby Aabenraa Fynshav Ballen Slipshavn Spodsbjerg Sjællands Odde Korsør Hornbæk København NordreRoese Drogden Rødvig Hesnæs Rødby Gedser Tejn Roenne Tabel 5. Middelfejl, HIR/UKM/OPR = primær/backup/operationel opsætning. Middelfejlen ME varierer fra -6 cm til +22 cm. Fejlen er oftest positiv, dvs. prognoserne er for høje, og der findes en række stationer med stor positiv bias. Nulpunktkorrektionen (Appendix C) fjerner middelfejlen ved en del stationer, men overkorrigerer ved andre. HIR opsætningen har stor positiv ME (>10 cm) ved Hals Barre, Hanstholm, Esbjerg, Fynshav og Nordre Røse, og middelstor ME (5-10 cm) ved yderligere 9 stationer. UKM opsætningen har desuden stor ME ved Kolding, Rødby og Gedser og middelstor ME ved yderligere 12 stationer. OPR opsætningen ligger oftest mellem de to øvrige opsætninger, men det er ikke konsekvent. Den geografiske fordeling er usystematisk, idet fejlen har at gøre med den enkelte målers nivellement. Det skal bemærkes at enkelte målere har skiftet nivellement i 2000 uden at nulpunktskorrektionen er ændret tilsvarende. Dette er for eksempel tilfældet i Fynshav (rykket 17 cm), og Esbjerg (10 cm). 18

9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU

9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU '$1,6+0(7(252/2*,&$/,167,787( ±±±±±7(&+1,&$/5(3257±±±±± 9HULILNDWLRQDIYDQGVWDQGVSURJQRVHU -DFRE:RJH1LHOVHQ 0DGV+YLG1LHOVHQ &RSHQKDJHQ ,661;,6612QOLQH9HUVLRQ Verifikation af vandstandsprognoser 1999 Jacob

Læs mere

Verifikation af vandstandsprognoser: 2002

Verifikation af vandstandsprognoser: 2002 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 3-3 Verifikation af vandstandsprognoser: 22 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 23 ISSN 96-897X ISSN 1399-1388 (trykt) (online) Verifikation af vandstandsprognoser:

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999

Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Stormfloden forårsaget af orkanen den 3. december 1999 Bidrag til Vejret 2000 nr. 1 af Jacob Woge Nielsen og Mads Hvid Nielsen DMI/VO Indledning. Under orkanen den 3. december 1999 blev Vadehavet ramt

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02. DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0. Jacob Woge Nielsen

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02. DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0. Jacob Woge Nielsen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-02 DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem Version 2.0 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMIs

Læs mere

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen

Teknisk Rapport Vandstandsmåling i Danmark. Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for Lonny Hansen Teknisk Rapport 13-12 Vandstandsmåling i Danmark Månedsmidler og -ekstremer fra 14 vandstandsstationer for 2012 Lonny Hansen København 2013 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-12 Titel: Vandstandsmåling

Læs mere

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)

Læs mere

Stormfloder og Stormflodsvarsling

Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormfloder og Stormflodsvarsling Stormflod Stormflodsvarsling Stormflodsberedskab Måling af vandstand Historiske stormfloder Flere stormfloder fremover? En stormflod er et højvande i forbindelse med et

Læs mere

Stormflod 12.-13. nov. 1872 Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande

Stormflod 12.-13. nov. 1872 Screeningsområde (farvelagt) Registrerede ekstremvandstande -16 Aalborg 48 Thyborøn 107 Als Odde 96 Anholt Fyr 157 Fornæs 111 96 2 Sjællands Odde 105-59 Vejle 191 Horsens 160 215 Kolding 310 Middelfart 270 Hjarnø 128 Odense 144 Endelave 191 Bogense 160 Ballen 142

Læs mere

Højvandsstatistikker 2002

Højvandsstatistikker 2002 Indhold Forord............................................. 3 1. Indledning...................................... 5 1.1 Generelt........................................... 5 1.2 Formål............................................

Læs mere

Højvandsstatistikker 2007

Højvandsstatistikker 2007 Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Højvandsstatistikker 2007 Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Screening af landområder i Lolland Kommune

Screening af landområder i Lolland Kommune Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

2012 Højvandsstatistikker

2012 Højvandsstatistikker Projekt Startdato November Slutdato April 2013 Projektansvarlig (PA) Projektleder (PL) Projektmedarbejder (PM) Per Sørensen Carlo Sørensen Carlo Sørensen Holger Toxvig Madsen Søren Bjerre Knudsen Birgit

Læs mere

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer Vandstand [m] Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer 260 240 220 Nuværende statistik Scenarie A1B Scenarie A2 Sceanrie B2 200 180 160 140 120 100 1 10 100 1000 Gentagelsesperiode [år] Greve

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23. DMI s operationelle bølgemodel Version 4. Jacob Woge Nielsen

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23. DMI s operationelle bølgemodel Version 4. Jacob Woge Nielsen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 03-23 DMI s operationelle bølgemodel Version 4 Jacob Woge Nielsen dmi.dk København 2003 ISSN 0906-897X (trykt) ISSN 1399-1388 (online) DMI s operationelle

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør. December Michael Steffensen

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør. December Michael Steffensen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 02-28 Logistisk Kalman filter for kraftig nedbør December 2002 Michael Steffensen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (online) København 2002 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret

Læs mere

Breakdown of pilotage areas in Danish waters

Breakdown of pilotage areas in Danish waters reakdown of pilotage areas in Danish waters Vestkysten Nord Kattegat Øst Pilotage areas in Danish waters are denoted by solid red lines The pilotage areas are demarcated from ports, fjords and other countries

Læs mere

Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse

Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:

Læs mere

Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse

Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

Vandføringens Medianminimum Qmm

Vandføringens Medianminimum Qmm Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer

Læs mere

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning

Danmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Vejledning for indehavere af et lodsfritagelsesbevis i rapportering af sejladser til Søfartsstyrelsen

Vejledning for indehavere af et lodsfritagelsesbevis i rapportering af sejladser til Søfartsstyrelsen Rapportering af sejladser foretages i henhold til Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 1077 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis, bilag 3. Rapportering foretages på PC, MAC, Android, IOS

Læs mere

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Klimatilpasning og detaljerede højdedata Klimatilpasning og detaljerede højdedata 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3

Læs mere

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen

DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid. Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMIs service for vejrprognoser til SmartGrid Bent Hansen Sass Søren Peter Nielsen DMI og smartgrid: Hvorfor levere vejrprognosedata til smartgrid i reel tid? Assimilering af data, især fra satellitter,

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus

Rapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere

Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN

KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen

Sammenligning af nedbørdata fra Skagen DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-22 Sammenligning af nedbørdata fra Skagen Maja Kjørup Nielsen November 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Højvandsstatistikker 2007

Højvandsstatistikker 2007 Extreme sea level statistics for Denmark, 2007 Gr. 104-X-2-2007 Projekt Startdato: Juni 2006 Slutdato: December 2007 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere (PM): Per

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

Ekstremregn i Danmark

Ekstremregn i Danmark Ekstremregn i Danmark Supplement til statistisk bearbejdning af nedbørsdata fra Spildevandskomiteens regnmålersystem 1979-96 Henrik Madsen August 2002 Miljø & Ressourcer DTU Danmark Tekniske Universitet

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed

Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 Version 11. april 2011 1 / 23 Indledning En observation er sammensat af en sand værdi og en målefejl

Læs mere

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Deltagere: Afbud: Ian Sehested Hansen (ISH) Benny Bruhn (BEB) Christina Ellegaard (ACE) Svend Aage Bendtsen (SAAB) Vibeke

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

3. Trafik og fremkommelighed

3. Trafik og fremkommelighed 3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)

Læs mere

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8.

Stigninger i det påbegyndte byggeri. Påbegyndt byggeri, estimeret og sæsonkorrigeret. Antal boliger / Tusinde kvm. 8. NYT FRA DANMARKS STATISTIK Byggevirksomheden. kvt. 0 Byggeri og boligforhold Nr. 5 0. maj 0 Stigninger i det påbegyndte byggeri Det samlede påbegyndte etageareal steg fra fjerde kvartal 0 til første kvartal

Læs mere

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne

Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske

Læs mere

Klimatilpasning på afløbsområdet

Klimatilpasning på afløbsområdet Klimatilpasning på afløbsområdet Optimering og samstyring af renseanlæg og afløbssystem samt anvendelse af rader til regnforudsigelse Rørcenterdage 2009 Nanna Høegh Nielsen Grundlæggende principper for

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Grundvandskort, KFT projekt

Grundvandskort, KFT projekt HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS

Læs mere

Side 1. Login. Vælg Rapportering i øverste højre hjørne på skærmen eller det direkte link http://indberet.lodstilsynet.dk og du får følgende billede:

Side 1. Login. Vælg Rapportering i øverste højre hjørne på skærmen eller det direkte link http://indberet.lodstilsynet.dk og du får følgende billede: Rapportering af lodsninger foretages i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1077 af 21. november 2012 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis, bilag 3. Rapportering foretages

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Mike21 Kalibrering 1998-1999

Mike21 Kalibrering 1998-1999 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 99-22 Mike21 Kalibrering 1998-1999 Mads Hvid Nielsen ISSN-Nr. 0906-897X ISBN-Nr. 1399-1388 Copenhagen 1999 Mike21 Kalibrering 1998-1999 af: Mads Hvid Nielsen,

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014 Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet

Læs mere

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29

Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Revision af Spildevandskomiteens skrift 28 og 29 Hotel Nyborg Strand - 15/05-2014 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af og Med deltagelse fra: Greve kommune Aarhus Vand Krüger DHI

Læs mere

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND

Notat. VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Notat VIBORG KOMMUNE Oversvømmelsesrisiko for broer og vejanlæg omkring Hjarbæk Fjord 22. august 2016 Projekt nr. 225759 Version 2 Dokument nr. 1220760754 Udarbejdet af LLF/BJP/ERI Kontrolleret af CMR

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr.

April parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter udbydes således til knap kr. April 2009 Boligudbuddet øget i april Udbuddet af ejerboliger til salg på internettet fortsatte i april stigningen gennem de seneste måneder. Parcel- og rækkehuse og fritidsboliger trækker fortsat stigningen,

Læs mere

Introduktion til sæsonkorrektion

Introduktion til sæsonkorrektion 11. februar 2016 Karen Keller, kke@dst.dk, tlf. 39 17 33 53 Statistisk metode Introduktion til sæsonkorrektion Hvad er sæsonkorrektion Sæsoneffekt Kalendereffekt Sæsonkorrektionsprocessen Økonomiske tidsserier

Læs mere

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen

Fremtidens regn. IDA Miljø møde 28/ Ida Bülow Gregersen IDA Miljø møde 28/10-2013 Ida Bülow Gregersen Regn under fremtidens klima Støttet af Med deltagelse fra: Greve kommune Århus Vand Krüger DHI DTU Miljø Godkendt som kommende skrift fra Spildvandskomiteen

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Bygge Rating Notat om pointsystem til faktablade og karakterbøger for entreprenører og bygherrer Version 2015 Indholdsfortegnelse 1 Bygge Rating... 3 2 Bygge Rating for entreprenører...

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere