Verifikation af vandstandsprognoser: 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verifikation af vandstandsprognoser: 2000"

Transkript

1 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT Verifikation af vandstandsprognoser: 2000 Jacob Woge Nielsen DMI København 2001

2 ISSN X ISSN (trykt) (online)

3 Verifikation af vandstandsprognoser 2000 Jacob Woge Nielsen Danmarks Meteorologiske Institut, København, Danmark 1

4 Indhold 1 Introduktion 3 2 Stormflodsvarslingssystemet DKSS Revision af DKSS Verifikationsdata Observationer Datadækning Ekstremvandstand Prognoser Datadækning Postprocessering Astronomisk tidevand Nulpunktskorrektion Filtrering Fejlmål Residual Spidsfejl Succesrater Resultater Hyppighedsfordeling og nøgletal Succesrater Middelfejl (ME) Middel absolutfejl (MAE) RMS fejl Maksimal fejl (MAX) Forklaret varians (EV) Middel spidsfejl (MPE) Middel absolut spidsfejl (MAPE) Maksimal spidsfejl (MXPE) Spidsfejl ved varslingsstationerne Sammenligning med forudgående år 37 7 Konklusion 39 8 Appendix A - datadækning 40 9 Appendix B - ekstremvandstand Appendix C - nulpunktskorrektioner 42 2

5 1 Introduktion I denne rapport verificeres DMIs operationelle vandstandsprognoser for år Prognoserne, der løbende offentliggøres på DMIs Internetside under Vandstande, er beregnet med DMIs stormflodsvarslingssystem DKSS98. Prognoser gældende for 12 timers tidsvinduet +06 timer til +18 timer fra analysen sammenlignes med den observerede vandstand ved en række danske kyststationer. Der beregnes årlige standard statistiske fejlmål for hver station, midlet over prognoselængden. Nøgletal beregnes ved at midle over samtlige danske stationer. Prognoser for ekstreme højvande (stormfloder) undersøges særskilt, og der beregnes en succesrate til brug for DMIs resultatkontrakt. Stormflodsvarslingssystemet DKSS98 (kalibreret på kalenderåret 1998) har været i brug siden 1. september 1999, hvor det afløste det hidtidige DKSS90. Systemet blev rekalibreret og revideret i løbet af sommeren 2000, og den reviderede version blev taget i brug medio oktober Kernen i systemet udgøres af havmodellen Mike21, som er udviklet af DHI - Institut for Vand og Miljø (DHI) og venligst stillet til rådighed til brug for DMIs stormflodsvarsling. I det følgende beskrives det operationelle stormflodsvarslingssystem (kap. 2), datagrundlaget i form af vandstandsobservationer og prognoser (kap. 3), og de statistiske fejlmål der bliver anvendt til at vurdere prognosernes kvalitet (kap. 4). Resultatet af verifikationen for år 2000 beskrives i detaljer (kap. 5), og der sammenlignes med foregående år (kap. 6). Kap. 7 er en konklusion. Referencer, angivet i teksten med [ ], samt lister over figurer og tabeller findes bagest i rapporten sammen med Appendices. Rapporten indgår i en serie af DMI rapporter om stormflodsverifikation, hvoraf den første omhandlede vintersæsonen Der udsendes i særlige tilfælde også rapporter over de enkelte stormfloder (se referencelisten bagest i rapporten). Tidlige rapporter er udfærdiget på engelsk, men fra og med 1999 sker afrapporteringen på dansk. 3

6 2 Stormflodsvarslingssystemet DMIs operationelle stormflodsvarslingssystem DKSS98 har været anvendt siden 1. september 1999, hvor det på grund af år 2000-skiftet afløste det tidligere DKSS90. Systemet måtte revideres grundigt allerede i løbet af sommeren 2000, og den reviderede version blev taget i brug medio oktober DKSS98 DKSS98 består af tre komponenter: en dybdeintegreret hydrodynamisk (HD) model en numerisk vejrmodel information om tidevandet i Nordatlanten koblet sammen til et enkelt system, der afvikles efter en forud planlagt skedulering. HD modellen Den hydrodynamiske model Mike21 er udviklet af DHI (dokumentation i [1]) og stillet til rådighed for DMI til operationel brug. Modellen løser de dybdeintegrerede ligninger for havets strømning under indflydelse af vind, lufttryk og tidevand, og de deraf følgende vandstandsstigninger og - sænkninger. En vigtig egenskab ved modellen er den s.k. nesting (se nedenfor), hvor flere beregningsnet er lagt inde i hinanden. På denne måde kan man anvende finere beregningsnet lokalt, hvilket er af stor betydning i Vadehavet og Bælthavet. DKSS98 modelområdet består af i alt 4 beregningsnet (fig. 1) i UTM-32 projektion. Det groveste net dækker hele Nordsø-Østersø området med en maskevidde på m (9 sømil), og herefter øges opløsningen med en faktor 3 for hvert nyt net, således at Vadehavet og Bælthavet begge beskrives med en opløsning på 1852 m (1 sømil). Dybdekortene er etableret som led i det EU-finansierede DYNOCS projekt hvor basis er et 1 sømile net. Modellens friktionsparametre er kalibreret ved at køre hele 1998 i hindcast mode. For yderligere detaljer om kalibreringen og opsætningen henvises til [9]. Vejrmodellen Vejrmodellen er DMIs limited area prognosemodel Hirlam-E (HIR), som anvendes til vejrudsigter for Danmark [20]. Løbende ændringer, der foretages i den operationelle Hirlam, bliver umiddelbart anvendt i stormflodsvarslingen. Et parallelt back-up system anvender i stedet prognoser fra den engelske vejrmodel UK-lam (UKM). Den atmosfæriske drivkraft består af prognoser for trykket i havoverfladens niveau (mslp) og vinden i 10m højde (U10). Vind og tryk interpoleres til 9 sømile nettet, og 10m vinden omregnes til overfladestress ved brug af en vindhastighedsafhængig vindfriktionsparameter [21], [9], se dog nedenfor. Hirlam-E har en tidslig/rumlig opløsning på 1 time/16 km, mens den mere grovmaskede UK-lam har en tidslig/rumlig opløsning på 6 timer/1.25 o1 Back-up systemet giver generelt farvandsvagten ekstra information, og kan forfremmes til primær prognose i tilfælde af at Hirlam-E prognosen er forsinket, eller blot anses for at være mindre god (se nedenfor). Begge opsætninger er fuldt operationelle, og bliver verificeret og sammenlignet i denne rapport. Tidevandet Tidevandet fra Atlanterhavet foreskrives ved modellens afgrænsning mod resten af verdenshavet, 1 UKM har højere opløsning, men DMI modtager prognoserne i denne opløsning. Tidligere blev UKM vinden forstærket kunstigt med 10% over Nordsøen og med 1-2 m/s over Bælthavet, for at kompensere for den grove opløsning. Denne korrektion er ikke længere i brug. 4

7 Figur 1. DKSS98 model området, med fire beregningsnet anbragt inde i hinanden (nesting). Modellens åbne tidevandsrande er lagt langs snittene Shetland-Bergen (ca. 59 o N), og Dungeness-Wissant i den Britiske Kanal (ca. 51 o N). De fintmaskede beregningsnet sikrer fri gennemstrømning gennem Bælterne og Øresund. omtrent langs breddegraderne 51 o Nog59 o N (de udgør ikke eksakt breddecirkler). Langs nordranden anvendes 10 konstituenter til at beskrive tidevandet, M 2 S 2 N 2 K 2 2 K 1 O 1 P 1 M 4 MS 4. Konstituenterne er bestemt af DHI på basis af detaljerede kort udarbejdet af den tyske Kriegsmarine i 1943 [4] samt anden, nyere information [21]. Sammenligning med nyere kort baseret på satellitaltimetri har vist en god overensstemmelse (O. Andersen/KMS, pers. komm.). I den Engelske Kanal anvendes tidekonstituenter fra Admiralty Tables 1999 [10] i Dungeness (England) og Wissant (Belgien). Den anvendes her 4 konstituenter, M 2 S 2 K 1 O 1, samt en forenklet formulering af 6- og 4-timers shallow-water konstituenterne. Vandstanden langs modelranden foreskrives som summen af tidevandet og invers barometer, men der er ikke noget direkte vindgenereret bidrag langs randen. Indstrømningen ved sydranden går i retning 37 o T (dvs. omtrent mod nordøst). Indstrømningen ved nordranden er vinkelret på randen (dvs. næsten stik syd). Afvikling Stormflodssystemet kører uinitialiseret, dvs. uden at inddrage vandstandsobservationer i selve modelberegningen. Som starttilstand anvendes en mellemregning fra den forrige kørsel, og vandstandsobservationer anvendes i stedet til løbende postprocessering af prognoserne (se afsnit 3.2). DKSS98 køres 4 gange dagligt, med analysetidspunkt 00, 06, 12 og 18 UTC. Kl. 00 og 12 UTC afvikles både primær (HIR) og back-up (UKM) opsætningen, med prognoselængde 2 døgn, resp døgn. Kl. 06 og 18 UTC afvikles kun den primære opsætning, igen med prognoselængde 2 døgn. Alle prognoser starter 00 UTC den forudgående dag (dvs. mindst 24 timer inden analysen), fra en starttilstand beregnet med gårsdagens 00 UTC kørsel. Der regnes frem til analysetidspunktet (hindcast), hvorefter den egentlige prognose beregnes. Formålet med denne procedure er at forbedre 5

8 udgangspunktet for prognosen, ved at så vidt muligt at inddrage analyserede vind- og trykfelter, dvs. gårsdagens kendte vejr, i beregningen. Hver modelkørsel beregner kort over vandstand og vertikalt midlet strøm gældende for hvert kvarter, hvilket svarer til observationsfrekvensen (se afsnit 3.1). Herudfra trækkes tidsserier for de lokaliteter hvor der står en vandstands- eller strømmåler. Prognoser for vandstand anvendes af DMIs farvandsvagt og andre brugere, præsenteres på DMIs Internetside under Vandstande, og arkiveres for senere verifikation. (Prognoser for strøm for nogle få lokaliteter vises på DMIs Internetside under Til søs. Disse prognoser verificeres ikke.) Hvis den nye vejrprognose af forskellige grunde er utilgængelig holdes systemet i gang ved brug af reserveprognoser fra dagen før eller fra en global vejrmodel. Disse prognoser er antagelig af noget lavere kvalitet, og bruges normalt ikke til varsling/verifikation. Der opbygges et tapearkiv af strøm- og vandstandskort for et døgn ad gangen, bestående af hindcast delen af 00 UTC kørsler med Hirlam opsætningen. 2.2 Revision af DKSS98 I det første halvår af 2000 har der været visse problemer med Hirlams 10 meter vind, idet atmosfærens bundstress beregnet i Hirlam kan afvige væsentligt fra det stress der bliver påtrykt Mike21 ved anvendelse af Hirlams 10 meter vind. Denne inkonsistens resulterede i for høje prognoser for højvande med Hirlam opsætningen. Af denne grund blev UK-lam opsætningen anvendt som primær opsætning fra ultimo december 1999 til 1. september Problemet lå dels i Hirlams grænselagsformulering, dels i den dragkoefficient der benyttes i Mike21 til at parametrisere vindstresset ud fra vindstyrken. For at løse problemet arkiveres en speciel vind i Hirlam, til anvendelse i stormflodssystemet. Med anvendelse af denne vind sikres at Mike21 netop påtrykkes Hirlams bundstress, når den hidtidige drag formulering bevares. Det er af tekniske grunde ikke muligt at påtrykke Hirlams bundstress direkte i Mike21, da de styrende ligninger i Mike21 er formuleret ud fra vindstyrken (som jo også er den direkte målbare parameter). Revisionen blev foretaget i løbet af sommeren 2000 og taget endeligt i brug medio oktober Den reviderede DKSS98 version er udførligt beskrevet i [7]. De væsentligste ændringer kan sammenfattes således: Nye dybdekort i Vadehavet baseret på opmåling foretaget af Kystdirektoratet i Rekalibrering af bundfriktionsforhold på basis af tidekonstituenter Anvendelse af Hirlams bundstress i stedet for 10m vind (for UK-lam opsætningen anvendes stadig 10m vind) Ny postprocessering ved anvendelse af astronomisk tidevand (se afsnit 3.2.3) Revision af nulpunktskorrektion (se afsnit 3.2.4) Bortfiltrering af numerisk støj ved en række Østersøstationer De to opsætninger (Hirlam og UK-lam) verificeres hver for sig, uden hensyn til hvilken opsætning der faktisk har været den primære på et givet tidspunkt. Endvidere verificeres den til enhver tid operationelle opsætning (OPR), dvs. UKM i perioden jan-aug 2000 samt HIR i perioden sep-dec Dette sidste sæt af prognoser svarer til hvad der har været offentligtgjort på Internettet. Medio 2001 planlægges yderligere en revision, idet observationsnettet overgår fra 15 min til 10 min drift. I den forbindelse vil især postprocesseringsdelen af DKSS98 blive revideret. 6

9 3 Verifikationsdata Datagrundlaget er observeret vandstand i år 2000 ved en række kyststationer, samt DKSS98 prognoser for vandstand gældende for de samme stationer. Strømprognoser verificeres ikke, dels af mangel på observationer, dels fordi modellen kun beregner en vertikalt midlet strøm. 3.1 Observationer Foruden egne vandstandsmålere har DMI via samarbejde med Farvandsvæsenet (FRV), Kystdirektoratet (KDI) og forskellige lokale myndigheder adgang til måling af vandstand i sand tid ved yderligere en række fuldautomatiske danske kyst- og fjordstationer (fig. 2 og tabel 1). Figur 2. Placering af 39 vandstandsmålere. Sort=DMI station, rød=frv, grøn=kdi, blå=lokal myndighed. On-line observationer, tidevand og 12 timers prognose for alle stationer findes på DMIs Internet side under Vandstande. Der beregnes dog endnu ikke prognoser for stationer i Limfjorden. Kun stationer med en datadækning på mindst 75% anvendes til verifikation. Endvidere gøres der for hver station kun begrænset brug af data fra enkelte måneder med datadækning under 75%. I 2000 verificeres i alt 36 stationer, heraf 15 DMI stationer 11 FRV stationer 7 KDI stationer 3 lokale stationer 7

10 Station Nummer Position Region Ejer 1. Skagen o 43 0 N 10 o 36 0 E Skagerrak FRV Hirtshals o 36 0 N 09 o 58 0 E Skagerrak DMI Frederikshavn o 26 0 N 10 o 34 0 E Skagerrak DMI Hals Barre o 58 0 N 10 o 26 0 E Kattegat L Løgstør **) o 58 0 N 09 o 15 0 E Limfjorden L 6. Hanstholm o 07 0 N 08 o 36 0 E Skagerrak DMI Skive **) o 34 0 N 09 o 03 0 E Limfjorden L Grenå o 25 0 N 10 o 56 0 E Kattegat FRV Århus o 09 0 N 10 o 13 0 E Kattegat DMI Juelsminde o 43 0 N 10 o 01 0 E Bælthavet FRV 11. Fredericia o 34 0 N 09 o 45 0 E Bælthavet DMI Kolding o 30 0 N 09 o 29 0 E Bælthavet L Thyborøn Kyst o 42 0 N 08 o 13 0 E Vestkysten KDI Ferring o 32 0 N 08 o 07 0 E Vestkysten KDI Torsminde Kyst o 22 0 N 08 o 07 0 E Vestkysten KDI 16. Hvide Sande Kyst o 00 0 N 08 o 08 0 E Vestkysten KDI Esbjerg o 28 0 N 08 o 26 0 E Vadehavet DMI Ribe Kammersluse *) o 20 0 N 08 o 41 0 E Vadehavet KDI Havneby o 05 0 N 08 o 34 0 E Vadehavet KDI Åbenrå o 03 0 N 09 o 26 0 E Vestlige Østersø L 21. Ballum Sluse *) o 08 0 N 08 o 41 0 E Vadehavet KDI Vidå Sluse *) o 58 0 N 08 o 40 0 E Vadehavet DMI Fynshav o 00 0 N 09 o 59 0 E Vestlige Østersø DMI Ballen o 49 0 N 10 o 38 0 E Kattegat FRV Odense Fjord **) o 43 0 N 10 o 42 0 E Bælthavet L 26. Slipshavn o 17 0 N 10 o 50 0 E Bælthavet DMI Spodsbjerg o 56 0 N 10 o 50 0 E Bælthavet FRV Odden o 58 0 N 11 o 22 0 E Kattegat FRV Korsør o 20 0 N 11 o 08 0 E Bælthavet DMI Hornbæk o 06 0 N 12 o 28 0 E Kattegat DMI 31. København o 41 0 N 12 o 30 0 E Bælthavet DMI Nordre Røse o 38 0 N 12 o 41 0 E Bælthavet FRV Drogden Fyr o 32 0 N 12 o 43 0 E Bælthavet FRV Rødvig o 15 0 N 12 o 23 0 E Vestlige Østersø FRV Hesnæs o 49 0 N 12 o 08 0 E Vestlige Østersø FRV 36. Rødby o 39 0 N 11 o 21 0 E Vestlige Østersø DMI Gedser o 34 0 N 11 o 56 0 E Vestlige Østersø DMI Tejn o 15 0 N 14 o 50 0 E Østersø DMI 39. Rønne o 06 0 N 14 o 41 0 E Østersø FRV Tabel 1. Vandstandsstationer. Stationsnavn og -nummer, position, beregningsnet og ansvarshavende. DMI=Danmarks Meteorologiske Institut; KDI=Kystdirektoratet, FRV=Farvandsvæsenet, L=lokal myndighed. Fed skrift = varslingsstation, *) = slusestation, kun til højvandsstatistik, **) = ny station, verificeres ikke endnu. I Hvide Sande, Torsminde og Thyborøn verificeres mod kystmålerne, som står mindre beskyttet end de tilsvarende havnemålere. I efteråret 2000 har KDI oprettet en række nye vandstandsmålere, som ikke er vist i tabellen. Der forudsiges endnu ikke vandstand for disse stationer. 8

11 Vandstanden registreres hvert kvarter relativt til DNN, med en præcision på 1 cm. FRVs målere registrerer på varierende minuttal, medens andre målere registrerer hvert hele kvarter. Tidsstemplet for FRVs målere afrundes af praktiske hensyn til nærmeste hele kvarter, hvilket giver en fasefejl på op til 7 minutter Datadækning Datadækningen for hver station i år 2000 er vist i Appendix A. Middel datadækningen (36 stationer) er 97.7%. Ingen station har en datadækning under 75% - den dårligste dækning (76.2%) findes ved Hals Barre. DMIs 15 målere har en middel datadækning på 99.1%. I alt har 21 målere en datadækning over 99%. Der har været visse problemer med Kystdirektoratets kystmålere i Thyborøn, Torsminde og Hvide Sande, idet målerne har tendens til langsomt at drive opad mod højere registrering, hvorefter de nulstilles igen. I varslingen anvendes i højere grad de tilsvarende havnemålere i Torsminde og Hvide Sande. Dette er dog ikke tilfældet i Thyborøn, hvor havnen ligger helt inde i Limfjorden. Opdelingen i prognoser for kyst- og havnemålere er først foretaget medio oktober 2000, hvorfor der stadig verificeres mod kystmålerne. Månederne angivet herunder har datadækning under 75%: Hirtshals: 5 Hals Barre: 1,2,4,9,10 Fredericia: 9 Åbenrå: 11,12 Ballum: 2 Nordre Røse: Ekstremvandstand Den højeste og den laveste vandstand registreret i 2000 ved hver station, samt estimeret returperiode for den højeste vandstand er vist i Appendix B (se også [2]). For beregningsmetoden henvises til [3],[8]. Ved slusestationerne i Vadehavet (markeret med *) i tabel 1), Vidå Sluse, Ribe Kammersluse, og Ballum Sluse, påvirkes registreringen ved lavvande af sluseportene og er dermed ikke repræsentativ for vandstanden i det frie hav. Dette reproduceres ikke af stormflodsmodellen, og disse stationer bliver derfor kun brugt til verifikation af højvande. En oversigt over årets stormfloder ses herunder: januar Vestlige Østersø januar Vadehavet og Vestkysten, senere Skagerrak, Kattegat, Bælthavet 9. februar Vadehavet marts Sønderjylland 30. oktober Vadehavet, Vestkysten, Skagerrak 13. december Vadehavet En returperiode under 2 år indikerer at den højeste vandstand var under middel størrelse. År 2000 var forholdsvis roligt hvad angår ekstremvandstand. De højeste returperioder på år findes i Skagerrak under stormvejret januar Vandstanden på 309 cm i Hvide Sande, som i forbindelse med stormen 30. oktober resulterede i en returperiode på 32.9 år, er ikke fuldt pålidelig. 9

12 Havnemåleren registrerede et højvande på 286 cm, hvilket svarer til en returperiode på 13.6 år 1 I år 2000 havde DMI varslingspligt for 9 stationer (med Gedser som backup station for Rødby). Varslingskriterierne og antal overskridelser i 2000 er angivet i tabel 2. Station Varlingskrit./ Vidå Sluse Esbjerg Torsminde Frederikshavn Kolding Aabenraa Slipshavn Korsør Rødby Gedser Tabel 2. Antal overskridelser af prognose-varslingskriteriet (cm), Prognoser Stormflodssystemet beregner og arkiverer prognoser for vandstand ved alle stationer i tabel 1 2. Prognosen er 2 døgn lang (HIR), resp døgn) lang (UKM), med en tidslig opløsning på 15 minutter. 12 timers tidsvinduet med prognoselængde fra analyse+06 timer til analyse+18 timer (som er det vigtigste i varslingsøjemed) stykkes sammen fra de enkelte korttidsprognoser til årlige pseudo-tidsserier. Den resterende del af prognoserne bortkastes i denne sammenhæng. Der benyttes kun 00 UTC og 12 UTC prognoser, dvs 06 UTC og 18 UTC prognoser indgår ikke i verifikationen. Proceduren gennemføres for både Hirlam og UK-lam opsætningen. For den operationelle opsætning stykkes tidsserien sammen af UK-lam prognoser gældende for perioden 1. januar august 2000, samt Hirlam prognoser gældende for perioden 1. september december Datadækning Der mangler 10 af Hirlam prognoserne, 41 af UK-lam prognoserne, dvs en dækningsgrad på hhv. 98.6% og 94.4%. For den kombinerede, operationelle opsætning er dækningsgraden 94.6%. De manglende prognoser skyldes at den pågældende vejrmodel ikke har været afviklet rettidigt, så Mike21 er kørt på reserveprognoser Postprocessering Den beregnede vandstand efterbehandles i to trin: Nulpunktskorrektion og filtrering. Nulpunktskorrektionen foretages en gang for alle, så snart modelkørslen er slut, mens filtreringen er en løbende proces der foretages hver gang der modtages en ny observation. Medio oktober 2000 er der indført et tredie trin i efterbehandlingen: opretning af tidevand (se herunder). 1 Derimod viser havnemåleren i Torsminde under den samme storm et højere maximum end kystmåleren. 2 Prognoser for en række udenlandske stationer arkiveres men verificeres ikke. 10

13 3.2.3 Astronomisk tidevand I forbindelse med rekalibreringen er der foretaget langtidssimuleringer med Mike21 for at definere modellens tidevand. Der blev konstateret fase- og amplitudefejl i visse havområder, og da det astronomiske tidevand er kendt for en række stationer, skiftes Mike21 tidevandet ud med det astronomiske. Denne efterbehandling er taget i brug medio oktober For en oversigt over ved hvilke stationer tidevandsopretning er taget i brug henvises til [7] Nulpunktskorrektion Der kan være en forskel i middelvandstand (bias) mellem beregnet og målt vandstand ved de enkelte stationer. Forskellen kan skyldes at stationens nulpunkt ikke er fastlagt korrekt, eller en unøjagtighed i modelberegningen. Når fejlen er persistent, kan der korrigeres ved brug af middelfejlen for 1998 hindcast, senere genberegnet med den reviderede opsætning (Appendix C). Dette giver en mærkbar forbedring af prognoserne for stationer med en stor nulpunktsfejl, men fejlen er ikke stabil fra år til år ved alle stationer [5]. I det videre forløb bruges nulpunktskorrigerede prognoser. Det skal bemærkes at nulpunktskorrektionen er meget følsom overfor flytning eller genopmåling af den enkelte station, idet en sådan teknisk ændring ikke nødvendigvis er koordineret med varslingssystemet. Endvidere bemærkes at i tilfælde af at stationen oprettes med det astronomiske tidevand, vil en middelvandstand ofte være lagt ind i tidevandsberegningen. Også dette får betydning for de anvendte korrektioner Filtrering Prognosen opdateres hver gang der modtages en ny observation, dvs optimalt hvert kvarter. Fejlen på prognosen fremskrives statistisk i tid ved brug af et autoregressivt (AR) filter, og prognosen rettes op ved at fratrække den fremskrevne fejl. For en beskrivelse af metoden, se [7]. De filtrerede prognoser anvendes løbende i varslingen, men arkiveres og verificeres af praktiske årsager ikke. 11

14 4 Fejlmål Der opereres med to forskellige typer fejl, som skitseret herunder i figur 3. residualet er prognose minus observation til en given tid spidsfejlen er beregnet minus observeret vandstandsmaksimum Figur 3. Definition af residualet og spidsfejlen. Prognosen er nulpunktskorrigeret inden fejlen beregnes. Residualet er en almindelig tidsserie, mens spidsfejlen beskrives som en tabel med værdier for hvert enkelt højvande. Desuden opereres der med begreberne nøgletal, som er middelværdi af fejlmål taget over alle stationer, samt succesrate, som er andelen af godt forudsagte højvande med en given fejlmargin. I modsætning til praksis for vejrmodeller beregnes fejlens afhængighed af prognoselængden ikke. Tidligere undersøgelser har indikeret at en systematisk afhængighed ikke findes [12]. Det skyldes at stormflodsmodellen ikke initialiseres ved brug af observeret vandstand, men kører som et standalone system - modellen beregner selv sin starttilstand, og dermed er starttilstanden selv fejlbehæftet. 4.1 Residual Ud fra residualet beregnes for hver station årlige fejlmål for de sammenstykkede pseudo-tidsserier for prognosen, som defineret i kap. 3: me = middel fejl mae = middel absolut fejl rms = rms fejl max = maksimal fejl ev = forklaret varians 12

15 Fejlmålene beregnes på standard måde (se fx [6]) på årsbasis for hver station 1. De 4 første fejlmål skal være så små som muligt, mens den forklarede varians optimalt er 100%. For maximumsfejlen beregnes et årligt fejlmål Max som middelværdien af den største fejl i hver af årets 12 måneder: Max = 1 (max(jan)+max(feb)+::: + max(dec)) 12 Der beregnes nøgletal, betegnet ME osv. ved at midle over alle stationer. Et ekstra nøgletal AME beregnes som absolut bias me, midlet over alle stationer. 4.2 Spidsfejl Prognoser for ekstreme højvande verificeres ved brug af spidsfejlen, som er forskellen mellem beregnet og observeret højvande (figur 3). Der ses bort fra fejl i tidspunktet for højvandets indtræden på indtil 6 timer, og fejlen i tidspunktet verificeres ikke i sig selv. Optræder der mere end 1 højvande inden for 6 timer, vælges det højeste. Er der forudsagt mere end 1 højvande svarende til et enkelt observeret højvande, vælges den højeste prognose. Er der intet højvande forudsagt, udgår dette højvande af verifikationen. Ekstreme lavvande og falske alarmer verificeres ikke. For hver station tabuleres årets 10 højeste højvande med tilhørende spidsfejl. Resultatet er optegnet for varslingsstationerne, se afsnit 5. Årlige spidsfejlmål mpe = middel spidsfejl mape = middel absolut spidsfejl mxpe = maksimal absolut spidsfejl beregnes ved enten at midle over disse 10 højvande (mpe, mape), eller som maksimum (mxpe). Nøgletal betegnet MPE osv, beregnes ved at midle over alle stationer. 4.3 Succesrater Ud fra det samlede antal højvande, 10 pr. station, beregnes en succesrate som andelen af godt forudsagte højvande, dvs. hvor spidsfejlen er under en vis margin. Mens spidsfejlmålene generelt skal være så lave som muligt, skal succesraterne være så høje som muligt. Der beregnes succesrater med tre fejlmarginer: PHIT10 = succesrate 10 cm PHIT20 = succesrate 20 cm PHIT30 = succesrate 30 cm Til brug for DMIs resultatkontrakt beregnes PHIT30 separat for Nordsøkysten (fra Vadehavet til Skagens Gren), og for de indre danske farvande (resten af stationerne). Der anvendes kun stationer arkiveret i DMIs database, hvilket bl.a. betyder at Farvandsvæsenets stationer ikke indgår i denne beregning. Succesraten til resultatkontrakten fås som middelværdien af disse to tal. 1 Proceduren er ændret fra tidligere år, hvor der blev beregnet fejlmål for hver måned og herefter midlet. Det gør ikke den store forskel, bortset for forklaret varians, hvor anvendelse af månedsmidler giver relativt større vægt til sommermånederne, hvilket er uønsket. 13

16 5 Resultater Herunder beskrives og diskuteres resultatet af verifikationen for år 2000 i detaljer. I det følgende refererer HIR til Hirlam opsætningen (primær) og UKM til UK-lam opsætningen (back-up), mens OPR refererer til den til enhver tid operationelle opsætning, dvs UKM i perioden januar-august samt HIR i perioden september-december. Først vises nøgletal, dvs fejlmål midlet over alle stationer. Der er udarbejdet en simpel hyppighedsfordeling af hvert enkelt fejlmål (tabel 3), med angivelse af hvor mange stationer der falder i hver af kategorierne lille, middel, og stor fejl. Grænserne er valgt som runde tal ud fra hvad der skønnes at være rimeligt. I kap. 6 sammenlignes nøgletal for år 2000 med resultater fra forudgående år. Herefter vises succesrater med anvendelse af forskellige fejlmarginer i tabel 4. Der er beregnet succesrater, dels for hele modelområdet, dels for separate havområder, og dels for varslingsstationerne. Endelig vises årlige middelværdier af hvert enkelt fejlmål, station for station, i tabellerne på de følgende sider. Tabel 5-9 viser residual statistik, mens tabel viser spidsfejl statistik. Figur 6-13 viser spidsfejl for de 10 højeste vandstande ved hver af varslingsstationerne angivet i tabel 2. Bemærk at der ofte forekommer flere højvande i forbindelse med den samme storm. 14

17 5.1 Hyppighedsfordeling og nøgletal I tabel 3 angives hyppighedsfordeling af samtlige fejlmål i kategorierne lille, middel, og stor, samt nøgletal dvs. fejlmål midlet over alle stationer. ME (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel abs. middel MAE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel RMS (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel MAX (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel EV (%) HIR UKM OPR høj > middel lav middel MPE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel MAPE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel MXPE (cm) HIR UKM OPR lille middel stor > middel Tabel 3. Simpel hyppighedsfordeling af fejlmål samt nøgletal. ME = middel fejl (bias), MAE = middel absolut fejl, RMS = r.m.s. fejl, MAX = maksimal fejl, EV = forklaret varians, MPE = middel spidsfejl (peak bias), MAPE = middel absolut spidsfejl, MXPE = maksimal spidsfejl. Grænserne mellem de forskellige kategorier er fastlagt ud fra et subjektivt skøn. Systemet har en lille til middelstor bias (ME) på ca. 4 cm. Middelværdien af absolut bias er 5-6 cm, og falder dermed i kategorien middel. Dette kan henføres til nulpunktskorrektionen (Appendix C) som åbenbart trænger til at blive revideret. Der er middelstor MAE/RMS fejl, og middelstor til stor maksimumsfejl (MAX), med ret lille forskel mellem opsætningerne. Den forklarede varians er middelhøj med HIR opsætningen, middelhøj til høj med UKM opsætningen. UKM opsætningen er ca. 5%-points bedre end HIR opsætningen, mens OPR opsætningen falder midt imellem, med meget stop hyppighed af middelstor forklaret varians. Middel spidsfejl (MPE eller peak bias) er usystematisk fordelt med HIR opsætningen, hvor stationerne enten falder i kategorien lille eller i kategorien stor fejl. For UKM og OPR opsætningerne er MPE lille til middelstor, med en bedre score med OPR opsætningen. HIR opsætningen overvurderer de ekstreme højvande med ca. 5 cm i middel, mens de øvrige opsætninger undervurderer med knap 15 cm. Middel absolut spidsfejlen MAPE er middel til stor med HIR opsætningen, men lille til middelstor med de øvrige opsætninger. HIR fejlen er i middel 6-7 cm højere end UKM/OPR fejlen. 15

18 Endelig er maksimums spidsfejlen MXPE markant højere med HIR opsætningen (middel til stor) end med UKM/OPR opsætningerne (middel). Residual fejlmål er omtrent lige store for alle opsætninger, dog har UKM opsætningen højere forklaret varians. OPR opsætningen var i 2000 bedst til at forudsige ekstreme højvande, hvilket retfærdiggør beslutningen om at skifte operationel model i årets første 8 måneder. 16

19 5.2 Succesrater I Tabel 4 angives antal forudsagte højvande med tre forskellige succeskriterier, hhv. 10 cm, 20 cm og 30 cm. Der angives en generel succesrate for begge opsætninger, en succesrate for de 10 varslingsstationer, og succesrater for de separate områder Nordsøkysten op til Skagen (Nordsø), og for de indre danske farvande fra Skagen til Bornholm (IDF). Formålet med at dele op geografisk er at gøre succesraten mindre afhængig af hvilke stationer der er til rådighed et givet år, dvs. oprettelse/nedlæggelse af stationer mv. Til beregning af Nordsø/IDF succesrater anvendes kun stationer der er arkiveret i DMIs database, dvs. alle FRV stationer er udeladt (Tabel 1). I alt er anvendt 11 Nordsøstationer og 13 stationer i indre danske farvande. Alle Varsling Kriterium HIR UKM OPR HIR UKM OPR 10 cm cm cm Nordsø IDF Kriterium HIR UKM OPR HIR UKM OPR 10 cm cm cm Tabel 4. Succesrate for forudsigelse af de 10 højeste vandstande ved hver station, Af de 10 varslingsstationer ligger de 3 langs Nordsøkysten, de øvrige i de indre danske farvande. HIR/UKM/OPR = primær/backup/operationel opsætning. Succesraten for den primære opsætning er markant lavere end for back-up opsætningen. Med et 30 cm kriterium forudsiges 2 ud af 3 højvande med HIR opsætningen, mens UKM/OPR opsætningerne forudsiger mere end 3 ud af 4 højvande (succesrate på 78%). Dette retfærdiggør anvendelsen af UKM som primær opsætning i årets første 8 måneder. For de 10 varslingsstationer er succesraten højere end generelt. UKM/OPR opsætningerne har en succesrate på 78% allerede ved et kriterium på 20 cm, og mere end 5 ud af 6 højvande forudsiges med et 30 cm kriterium. HIR opsætningen ligger over 10 %-points lavere. Ved at dele op på stationer ved Nordsøen, resp. i de indre danske farvande (IDF), ses at OPR opsætningen har den bedste succesrate i Nordsøen med en succesrate lige over 60 %, mens UKM opsætningen er bedst i de indre danske farvande. Skiftet tilbage til HIR som primær opsætning i årets sidste 4 måneder har dermed ført til bedre prognoser for højvande i Nordsøen, på bekostning af de indre danske farvande. Til brug for DMIs resultatkontrakt beregnes middelværdien af 30 cm succesraten for Nordsøstationerne og for IDF stationerne for den operationelle opsætning (OPR). Tallet er herunder desuden beregnet for HIR/UKM opsætningerne. HIR : 63.5% UKM : 75.4% OPR : 75.2% UKM og OPR opsætningerne scorer ca. 12 %-point højere end HIR opsætnigen 1 UKM opsætningen scorer marginalt bedre end OPR opsætningen, hvilket antyder at det havde været bedst at anvende UKM prognoser hele året. Imidlertid fremgår det af diskussionen ovenfor, at OPR opsætningen scorer bedst i Nordsøen, og dermed har en mere jævn fordeling af fejlen. 1 Eventuelle afvigelser fra tidligere rapporterede værdier skyldes ændring af metoden til beregning af spidsfejl. 17

20 5.3 Middelfejl (ME) Station HIR UKM OPR Skagen Hirtshals Frederikshavn Hals Barre Hanstholm Grenå Århus Juelsminde Fredericia Kolding Thyborøn Ferring Torsminde Hvide Sande Esbjerg Havneby Aabenraa Fynshav Ballen Slipshavn Spodsbjerg Sjællands Odde Korsør Hornbæk København NordreRoese Drogden Rødvig Hesnæs Rødby Gedser Tejn Roenne Tabel 5. Middelfejl, HIR/UKM/OPR = primær/backup/operationel opsætning. Middelfejlen ME varierer fra -6 cm til +22 cm. Fejlen er oftest positiv, dvs. prognoserne er for høje, og der findes en række stationer med stor positiv bias. Nulpunktkorrektionen (Appendix C) fjerner middelfejlen ved en del stationer, men overkorrigerer ved andre. HIR opsætningen har stor positiv ME (>10 cm) ved Hals Barre, Hanstholm, Esbjerg, Fynshav og Nordre Røse, og middelstor ME (5-10 cm) ved yderligere 9 stationer. UKM opsætningen har desuden stor ME ved Kolding, Rødby og Gedser og middelstor ME ved yderligere 12 stationer. OPR opsætningen ligger oftest mellem de to øvrige opsætninger, men det er ikke konsekvent. Den geografiske fordeling er usystematisk, idet fejlen har at gøre med den enkelte målers nivellement. Det skal bemærkes at enkelte målere har skiftet nivellement i 2000 uden at nulpunktskorrektionen er ændret tilsvarende. Dette er for eksempel tilfældet i Fynshav (rykket 17 cm), og Esbjerg (10 cm). 18

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet

dmi.dk DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 0-1 Tidevand ved de danske vandstandsstationer Vibeke Huess Palle Bo Nielsen, Farvandsvsenet Jacob Woge Nielsen ISSN 0906-897X ISSN 1399-1388 (printed)

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK)

Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Referat af møde 19. juni 2006 i følgegruppen for det marine modelkompleks (MMK) Deltagere: Afbud: Ian Sehested Hansen (ISH) Benny Bruhn (BEB) Christina Ellegaard (ACE) Svend Aage Bendtsen (SAAB) Vibeke

Læs mere

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14

Teknisk rapport 11-11 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010. Sisse Camilla Lundholm. www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 Ekstremværdianalyse af nedbør i Danmark 1874-2010 Sisse Camilla Lundholm www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 1 af 14 København 2011 www.dmi.dk/dmi/tr11-11 side 2 af 14 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 11-11

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet

Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet Vejledning i rapportering af lodsning til Lodstilsynet Rapportering af lodsning foretages i henhold til Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 1201 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis, bilag

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode.

Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 24. marts 2015 Effektprognose for programmer i Væksthus Syddanmark en gennemgang og validering af den anvendte metode. 1. BAGGRUND FOR ARBEJDET Væksthus Syddanmark er operatør på programmerne Lån en leder,

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002

Risikoanalyse af Ribe Kog. - basisår 2002 Risikoanalyse af Ribe Kog - basisår 2002 Projekt Risikoanalyse af Ribe Kog - Basisår 2002 Startdato: Juli 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken

Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Metodenotat 14. maj 2014 Datagrundlaget for Boligmarkedsstatistikken Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Dansk Ejendomsmæglerforening og Finansrådet udgiver i fællesskab Boligmarkedsstatistikken, som

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999

)LQDQVLHO$QDO\VH 3. september 1999 )LDVLHO$DO\VH 3. september 1999 1\XONXSRUHHVUXNXUPRGHO 8LEDNVRIILFLHOOHXONXSRUHHVUXNXUVNLIHVXGIUDGHXY UHGH1HOVR 6LHJHOPRGHOLOHPHUHNRPSOLFHUHPRGHO 'H\HPRGHOJLYHUEHGUHILLJDISULVHUSnVDVREOLJDLRHURJHOLPLHUHUEODG

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER

VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER Skærbæk Havn VVM for Skærbæk Havn SPREDNINGSSCENARIER 1 Plot opdateret 2010-05-10 TEB PMJ TEB 0 2010-04-28 SSC PMJ TEB Udgave Betegnelse/Revision Dato

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Erhvervsmarkedet i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Erhvervsmarkedet i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Erhvervsmarkedet i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Undervisning i Dansk Palliativ Database

Undervisning i Dansk Palliativ Database Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Undervisning i Dansk Palliativ Database - AnalysePortalen og mulighederne for at anvende egne data Dagens

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BERETNING 06/07. Stormrådet. Forord. De store storme. Om stormflod. De økonomiske resultater. Rådets forventninger til 07/08.

BERETNING 06/07. Stormrådet. Forord. De store storme. Om stormflod. De økonomiske resultater. Rådets forventninger til 07/08. De store storme De danske kyster blev i 2006 og 2007 ramt af flere storme. Særligt alvorlig var stormen den 1. og 2. november 2006. Læs mere Forord Om stormflod Om stormfald De økonomiske resultater Rådets

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Overblik over fejl og mangler i BBR

Overblik over fejl og mangler i BBR Overblik over fejl og mangler i BBR Maj 2007 1 Indledning I Rigsrevisionens beretning nr.10 / 2003 kritiseres økonomi- og erhvervsministeren for ikke at have tilvejebragt et tilstrækkeligt overblik over

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Startguide. kom godt i gang

Startguide. kom godt i gang Startguide kom godt i gang Indholdsfortegnelse Installation af Autolog programmet At skrive kørebog er 100% tidsspilde når Autolog gør det 100% automatisk Autolog programmets funktioner Autolog Hardwaretyper

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit Oktober 2013 Analyse af hoteller og overnatningsfaciliteter i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

4.5. Dansk Skak Unions ratingsystem

4.5. Dansk Skak Unions ratingsystem 4.5. Dansk Skak Unions ratingsystem 4.5.1. Indledning Ratingsystemet anvendes til udregning af et ratingtal for alle danske spillere, som deltager i ratingberettigede skakturneringer. Ratingtallet kan

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Teknisk Notat. Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006. Rekvirent: Jyllands-Posten

Teknisk Notat. Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006. Rekvirent: Jyllands-Posten We help ideas meet the real world Teknisk Notat Analyser af eksplosioner på lydspor fra indslag i DR Horisont den 16. januar 2006 Rekvirent: Jyllands-Posten Side 1 af 7 30. august 2007 DELTA Dansk Elektronik,

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Dagens emner v. Nik Okkels

Dagens emner v. Nik Okkels Dagens emner v. Nik Okkels 1. Fastsættelse af Søvindmergelens geologiske forbelastning på Aarhus Havn 2. En model for svelletryk og hviletryk 25-11-2012 1 Typisk arbejdskurve for stærkt forkonsolideret

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Referat fra DUG-møde nr. 38, afholdt 15. december 2011 hos VD i Kbh.

Referat fra DUG-møde nr. 38, afholdt 15. december 2011 hos VD i Kbh. Referat fra DUG-møde nr. 38, afholdt 15. december 2011 hos VD i Kbh. Deltagere: Jette B. Sørensen (JBS) Skive kommune Carsten D. Larsen (CDL) Odense kommune Peter Munch (PEMU) Lejre kommune Torben S. Pedersen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014!

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Horsens Kommune! Endelave Overfarten! Tonnage optimering! 02 maj 2014! Horsens Kommune Endelave Overfarten Tonnage optimering 02 maj 2014 A/S JØRGEN PETERSEN - RÅDGIVENDE SKIBSINGENIØRER - 8700 HORSENS INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 1 Konklusion... 2 Beskrivelse af metode...

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Risikoanalyse Successiv kalkulation Ken L. Bechmann 18. november 2013 1 Dagens emner Risikoanalyse og introduktion hertil Kalkulation / successiv kalkulation Øvelser og småopgaver

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8

GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS INTEGRATION BRUGERMANUAL, VERSION 2 I G I S 2 0 0 8 GIS-OIS integration BRUGERMANUAL Udarbejdet for: Titel: Dokumenttype: I GS GIS-OIS integration Brugermanual Software manual Udgave: 1 Dato: 20-05-2008

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Tilmeldingsskema findes på hjemmesiden. Efter DBwF rep møde den 25 Maj.

Tilmeldingsskema findes på hjemmesiden. Efter DBwF rep møde den 25 Maj. Tilmeldingsskema findes på hjemmesiden. Efter DBwF rep møde den 25 Maj. Der gøres opmærksom på, at der på JBU s repræsentantskabsmøde den 20. marts 2004, blev der vedtaget, at seniorhold der udebliver

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen

Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Trolling Master Bornholm 2015 - regler for konkurrencen Sted: Tejn Havn Alle både skal under konkurrencen afgå fra og komme tilbage til Tejn Havn af hensyn til muligheden for at håndhæve kontrollen af

Læs mere

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder

Danske Havne. Fremtidige konkurrencemuligheder Danske Havne Fremtidige konkurrencemuligheder Den Danske Banekonference 2015 5. maj 2015 Danske Havne Brancheorganisation, etableret i 1917 Organiserer de danske erhvervshavne og har 68 medlemmer Foreningen

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator

Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere