Skoleliv. Klasselærer Birgitte Thrønner og Magnus forældre, Hvem tager ansvaret? tema skoleliv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleliv. Klasselærer Birgitte Thrønner og Magnus forældre, Hvem tager ansvaret? tema skoleliv"

Transkript

1 Skoleliv Hvem tager ansvaret? Hvordan har børn med type 1-diabetes det egentlig i skolen? Hvordan er sam arbejdet mellem forældre og lærere? I dette temanummer sætter diabetes fokus på skoleliv med udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen. Læs med frem til side 27. Det er ikke mit ansvar, siger klasselærer Birgitte Thrønner. Jo, det er, siger skoleledelsen men børn med diabetes skal være selvhjulpne. Men hvad så når ens barn ikke kan klare det hele selv? Ikke kan huske det hele. Og når barnet har brug for hjælp uden at kunne give udtryk for det? Magnus forældre blev efterladt i et tomrum, da sønnen begyndte i 1. klasse sidste år. Utrygheden betød, at hans far sagde sit job op. Magnus mellem sin mor og far, Marlene og Kim Ibsen, samt klasselærer Birgitte Thrønner, der i starten meldte helt fra over for Magnus diabetes. Klasselærer Birgitte Thrønner og Magnus forældre, Marlene og Kim Ibsen, har været en del igennem i det forløbne år, hvor Magnus har gået i 1. klasse. Vi er på Skovboskolen i Bjæverskov på Midtsjælland, hvor Magnus og hans klassekammerater drøner ind og ud af klasselokalet og senere suser ud på legepladsen. Birgitte og Magnus forældre er ikke bange for at tale lige ud af posen om de problemer, som Magnus diabetes har ført med sig på skolen. - Du var nervøs, var du ikke Kim, spørger Birgitte. - Jo, det var jeg virkelig, siger Kim Ibsen, far til otteårige Magnus, der netop nu begynder i 2. klasse. I dag er der forholdsvis ro på, men sådan var det ikke i begyndelsen af sidste skoleår. Magnus forældre, Marlene og Kim Ibsen, havde bedt om et møde med Birgitte og viceinspektør Erling Grøn-Jensen for at finde ud af, hvordan de sammen skulle tackle Magnus diabetes i skoletiden. Alt var forløbet glat både i børnehaven og i børnehaveklassen, fordi pædagoger og børnehaveklasselærer havde taget ansvar for og hjulpet Magnus med blodsukkermålingerne. Det ville Birgitte ikke være med til. - Jeg sagde til ledelsen og til forældrene, at det ikke var mit ansvar. Det er ikke med i min årsplanlægning, at jeg skal tage mig af et barn med diabetes. Det er en ekstra opgave. Jeg vil jo gerne have Magnus, men det er princippet i, at jeg skal tage mig af hans diabetes, som jeg er uenig i, siger hun og efterlyser nogle helt klare retningslinjer på området. - Hvad er helt nøjagtigt min opgave og ansvar? Hvad er ikke? Fotograf: Lars Møller Opgav sit job Det vidste Magnus forældre heller ikke, så hans mor, Marlene, ringede på det tidspunkt til Diabetesforeningen for at høre om familiens rettigheder og har dermed været med til, at foreningen netop nu sætter fokus på skoleliv og diabetes. Marlene og Kim Ibsen var mere end bekymrede over den skarpe udmelding fra Birgitte. - Al ansvaret ligger hos forældrene, når lærerne melder fra, og det er en kæmpe belastning. Vi kan jo ikke være sammen med Magnus, når han er i skole. Jeg ville sådan ønske, at når et barn fik diabetes, så ville alle kommune, lærere og forældre vide, hvad de hver især skal. Blandt andet bør der sikres ressourcer til undervisning af lærerne i diabetes, siger Marlene Ibsen. Men Magnus lærere tog ikke imod undervisning i diabetes på ambulatoriet på Roskilde Sygehus. Det var der ikke timer til. Det var derfor med stor ængstelse, at hans far afleverede ham om morgenen i begyndelsen af sidste skoleår. 4 diabetes august 2008 diabetes august

2 » Vi fik at vide, at det var for dårligt, at Magnus ikke selv havde husket sit måleapparat, da klassen en dag var på tur. Men det er jo ikke det samme, som når et barn glemmer sine vanter og så bare må fryse om fingrene Kim Ibsen, far til Magnus - Jeg var lige startet i et nyt job og var nærmest ved at brække mig i bilen, når jeg sad og skulle køre på arbejde. Jeg følte, vi var alt for langt væk fra Magnus og var virkelig utryg. Reelt kunne jeg ikke passe mit job og endte med at sige det op for så at genoptage mit gamle som IT-salgschef. Men Magnus forældre står ikke alene med at have et barn med diabetes på Skovboskolen. Faktisk begyndte i alt tre elever med type 1-diabetes i indskolingen sidste år. - Flere af medarbejderne var i tvivl om, hvordan de skulle håndtere det, og jeg undersøgte, hvad reglerne var. Og der er ingen tvivl. Det er skolens ansvar, konstaterer viceinspektør Erling Grøn-Jensen. Diabetes kom op på et fælles pædagogisk rådsmøde, hvor også skolens sundhedsplejerske deltog. Men problemet burde måske ikke være kommet bag på skolen, idet en elev i udskolingen også har diabetes. - Men ham mærker vi aldrig noget til, siger Erling Grøn- Jensen, der helt havde glemt ham. Magnus er bidt af fodbold her er det Laura, der bliver klemt inde mellem Magnus og William. Nafiso i baggrunden. - Vi forventer også, at børnene er så selvhjulpne som muligt, så det kun er en kontrolfunktion, lærerne skal udøve. Barnet skal selv kunne måle blodsukker, så læreren blot skal høre, hvad tallet er. Men får barnet insulinchok, skal vi selvfølgelig handle som ved et almindeligt uheld og gribe ind, siger han. Vanvid Idéen med, at Magnus skal være selvhjulpen er ok, mener Marlene og Kim Ibsen. - Men vi følte jo slet ikke, at han var det. Så hvad så? De købte et ur til ham, der bipper, når der skal måles blodsukker, og Birgitte Thrønner viste sig at være en større støtte, end de først havde regnet med. Vendepunktet for familien skete omkring efterårsferien ved en skole-hjem-samtale, hvor Birgitte Thrønner fortalte, at hun ganske enkelt havde været nervøs ved tanken om, at Magnus kunne gå i insulinchok. - Og det kan vi jo virkelig godt forstå, siger Marlene. Samtidig hjalp Birgitte Thrønner Magnus med at vurdere sine blodsukre. - Magnus måler selv, og så konfererer vi om hans tal. Så det er en succeshistorie, for Magnus er jo netop blevet selvhjulpen, siger hun. Marlene Ibsen er enig. - Birgitte hjalp ham til at tage et større ansvar, end vi troede, han var i stand til. Vi troede for eksempel ikke, at han kunne handle på et bestemt blodsukker, men det kan han faktisk godt, siger hun. Er der lærere, der ikke vil hjælpe børnene med at måle blodsukker, har skolen sørget for, at en af SFO-pædagogerne træder til. - Hvis børnene ikke er selvhjulpne, skal klasselæreren gøre ualmindelig meget mere, end man kan forlange. De skal både måle og skrive op i bøger, og jeg ved ikke hvad. Det er vanvid, og det er der altså ikke plads til med 24 andre børn i klassen, siger Birgitte Thrønner, der efterlyser de fornødne ressourcer, hvis lærerne skal tage sig af børn med diabetes. - Er det en skoleopgave, må kommunen sørge for, at vi som lærere får tid til at tage os af børnenes diabetes, eventuelt ved at vi er flere lærere på i timerne. Alt andet er urimeligt. Hjem for at give insulin Skoleledelsen holder fast i, at det ikke er skolens opgave at hjælpe med at give insulin. - Det mener vi må være forældrenes ansvar, siger Erling Grøn-Jensen. Marlene Ibsen er kontorleder i Bolius under Realdania, og begunstiget med meget fleksible arbejdstider. Hun tager derfor fra sit fuldtidsarbejde omkring klokken 14 hver dag, så Magnus kan blive hentet forholdsvis tidligt. Hjemme kan de regulere med rapid. - Og det er meget tydeligt for mig, at har han været høj i løbet af dagen og ligget på mellem 15 og 20, så er de matematik-stykker, han for eksempel har regnet, helt forkerte. Så visker jeg det hele ud, sikrer mig, at han har et almindeligt blodsukker og så kan han regne det hele uden problemer. - Jeg arbejder også hjemme en gang om ugen. Ellers kunne vi slet ikke få det her til at fungere, hvor han skal reguleres med rapid om eftermiddagen. Vi håber virkelig, at han selv vil blive i stand til selv at gøre det senere hen. - Men jeg vil altså ikke være tryg ved, at han selv skal sidde og fedte med det, siger Kim Ibsen. For dét at måle blodsukker er én ting. Noget andet er alle de andre ting, der skal huskes og sørges for, når man er et barn, der har diabetes. At Magnus har flere lærere, gør det endnu vanskeligere. - For nylig var klassen på tur, og Magnus havde hverken måleapparat, sukker, juice eller mad med. Vi fik at vide, at det var for dårligt, at Magnus ikke selv havde husket det. Men det er jo ikke det samme, som når et barn glemmer sine vanter og så bare må fryse om fingrene, siger Kim Ibsen. - I idræt er det heller ikke længe siden, at de løb helt ud til travbanen og hjem igen. Der er tre kilometer hver vej. Og havde Magnus sukker med, eller havde de taget andre forholdsregler? Næ! Det er sådan noget, der gør mig virkelig nervøs. Jeg tænker tit på, om de en dag ringer fra skolen for at fortælle os, at Magnus ligger et eller andet sted og er gået i insulinchok. Det er en uudholdelig tanke. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen 6 diabetes august 2008 diabetes august

3 Skoler svigter børn med diabetes Fotograf: Nils LundPedersen Fotograf: Lars Møller Selv om det er skolernes ansvar at tage vare på børn med diabetes i skoletiden, har børnene som regel ingen fast voksen på skolen at ty til. I stedet fjernstyres de af mor og far på mobilen. Det viser en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen. Konsekvensen er, at mange selv helt små børn bærer et stort ansvar i skoletiden som kan få konsekvenser for indlæringen på sigt. 83 pct. har ingen kontaktperson 83 % 17 % Har fast kontaktperson Har ingen fast kontaktperson Otte ud af ti børn har ikke en fast kontaktperson i skolen, som kan hjælpe med regulering af deres blodsukker. Andelen af børn, som har en fast kontaktperson, falder i takt med, at barnet bliver ældre: 6-9 år: 43 pct. har fast kontaktperson år: 13 pct. har fast kontaktperson år: 7 pct. har fast kontaktperson Barnet har selv ansvaret for at regulere sit blodsukker 13 % 1 % 12 % 17 % 27 % 30 % 57 pct. af børnene har selv ansvaret for at regulere deres blodsukker i skoletiden. Barnet er nervøs for at få lavt blodsukker i skoletiden 33 % 2 % 29 % 5 % 17 % 14 % 22 pct. af børnene er nervøse for at få lavt blodsukker i skoletiden. Enig Helt enig Hverken/eller Uenig Helt uenig Ved ikke 8 diabetes august 2008 diabetes august

4 Det er tilsyneladende helt vilkårligt, om Danmarks folkeskoler lever op til deres ansvar, når det gælder elever med diabetes. Selv om den enkelte skole har pligt til at sikre, at eleverne trygt kan være på skolen og deltage i undervisningen, har kun de færreste skoler tilstrækkeligt fokus på de flere end tusinde børn med diabetes, som hver dag sidder i klasseværelserne. Det viser en ny undersøgelse fra Diabetesforeningen, der dokumenterer, at kun omkring hvert sjette barn med diabetes har en fast kontaktperson i skoletiden. Jo yngre børnene er, jo mere behov for støtte har de. Derfor er det særligt iøjnefaldende, at under halvdelen af de helt små børn under ni år har en fast kontaktperson i de første skoleår. Hvert fjerde barn i den aldersgruppe har selv ansvaret for at regulere sit blodsukker. Sundhedsfaglig kandidat Kathrine Rayce fra Diabetesforeningen har været projektleder på undersøgelsen, der omfatter svar fra 512 familier med børn med diabetes i alderen seks til 15 år. Hun siger: - Omfanget har overrasket os. Vi vidste godt, det ikke fungerede så godt på alle skoler rundt om i landet, men at det er så få børn, der har en kontaktperson til at hjælpe sig, er virkelig kommet bag på os. En gennemgang af de seneste års videnskabelig litteratur, som Diabetesforeningens seniorforsker, læge, ph.d. Kjeld Bruun-Jensen har foretaget, viser, at en dårligt reguleret diabetes svækker de kognitive evner og dermed giver en forringet indlæringsevne. Derfor er det et problem, at en fjerdedel af forældrene i Diabetesforeningens undersøgelse angiver, at deres søn eller datter ikke er velreguleret i skoletiden, og lidt flere end halvdelen kan spore den dårlige regulering af barnets diabetes på barnets faglige præstation. Et tungt ansvar Bekymringen for børnenes velbefindende og faglige indlæring har konsekvenser: Næsten hvert fjerde barn med diabetes er bange for at få for lavt blodsukker i løbet af skoledagen, fortæller forældrene. Halvdelen af forældrene forsøger desuden bevidst at regulere deres barns blodsukker for højt i skoletiden. - Det, at barnets blodsukker ligger højt og lavt nogle gange i løbet af en uge, er ikke i sig selv kontroversielt. Det bliver først problematisk, når den manglende opbakning fra skolerne gør forældre og børn bange, for undersøgelsen tyder på, at frygten for det lave blodsukker får forældrene til at regulere barnet for højt. Det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, forklarer projektleder, sundhedsfaglig kandidat Kathrine Rayce. For højt blodsukker kan give koncentrationsbesvær og på lang sigt øge barnets risiko for senkomplikationer. Diabetesforeningens undersøgelse viser en tendens til, at børn med en fast kontaktperson er mere velregulerede end børn uden støtte i skoletiden. Børn med diabetes kan klare sig på nøjagtig samme vilkår som andre børn, hvis de blot får hjælp til at styre deres sygdom i skoletiden, mener Diabetesforeningen. Og både børn og unge med diabetes har brug for et netværk, hvis de skal have en velreguleret sygdom. Det ses også i et endnu uudgivet pilotprojekt fra Århus. Her deltog knap 50 diabetikere i alderen 11 til 18 år sammen med deres forældre, og projektet, der også omtales på side 26, viser en klar sammenhæng: Jo mere eneansvar den unge oplever at have for sin diabetes, jo dårligere overholder den unge behandlingen. Ifølge psykolog Anne Hvarregaard Mose, Århus Universitetshospital Skejby, understreger pilotprojektet betydningen af at tænke på netværk og støtte for at give den unge med diabetes de bedste muligheder for at leve godt med sygdommen: - Vores pilotprojekt og andre studier tyder på, at der er mange andre faktorer end de rent fysiske, der har betydning for den enkeltes behandling, herunder også barnets eget ansvar for behandlingen, siger Anne Hvarregaard Mose. Hun forventer, at pilotprojektet, som var et samarbejde mellem Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og børneafdelingen på Skejby, giver anledning til en landsdækkende undersøgelse, hvor alle danske børn og unge med diabetes i Danmark deltager. Med hatten i hånden Den nye spørgeundersøgelse fra Diabetesforeningen tyder på, at tilfældigheder afgør, hvordan skolerne tackler udfordringen at have en elev med en kronisk sygdom som diabetes: Støtten, børnene får, er nogle steder så god, at forældrene i arbejdstiden næsten glemmer deres datter eller søns sygdom. Andre steder oplever familierne store vanskeligheder og er bange for at stille krav til skolen om at gøre plads til deres barn. Flere giver udtryk for, at de føler, de må stå med hatten i hånden over for en modvillig skole. En fjerdedel af forældrene mener, at skolen ikke er tilstrækkeligt engageret i den udfordring, det er at have et barn med diabetes, og halvdelen af forældrene er som konsekvens heraf i kontakt med barnet hver dag i skoletiden via mobilen. 47 procent af forældrene fortæller da også, at barnets diabetes har medført ændringer i deres arbejdsliv. Kathrine Rayce fortæller, at Diabetesforeningen får mange henvendelser fra forældre om forhold i skolen: - De seneste par år har vi fået et stigende antal henvendelser fra forældre, som har været bekymrede over at skulle sende deres børn i skole. De kontakter os, når tingene er gået i hårdknude, fordi lærerne og skolen ikke har villet tage det ansvar, som har kunnet gøre forældrene tilfredse. Når alt andet er prøvet, og de føler sig magtesløse, kontakter de os med deres frustration. Derfor besluttede vi at få området undersøgt, siger hun. Det tyder på, at det i meget høj grad er op til den enkelte lærer eller skole, om et barn med diabetes bliver et problem i en klasse eller ej. De mange forskellige historier, som familier har kontaktet Diabetesforeningen med, gør det klart, at det i mange tilfælde er et spil i lotteriet, om barnet med diabetes får en god og tryg hverdag med madpakker, matematik og udflugter. Regulerer for højt Hver dag 16 % Nyt arbejdsliv Barnets diabetes har medført ændringer i arbejdslivet Kontakt med mor og far 1 gang 34 % På mobilen Pr. sms 57 % Et par gange om ugen Et par gange om måneden 16 % 20 % 47 % 53 % Barnets diabetes har ikke medført ændringer i arbejdslivet 2 gange 3 gange 9 % 5 % Samtale via mobil Via læreren 7 % 67 % Sjældnere 48 % 4 gange eller flere 2 % Andet 5 % 0 % 20 % 40 % 52 pct. af forældrene regulerer bevidst barnets blodsukker for højt i skoletiden for at undgå lavt blodsukker. For 16 pct. er dette hver dag. For 47 pct. af forældrenes vedkommende har barnets diabetes forårsaget ændringer i arbejdslivet. 0 % 20 % 40 % 50 pct. af forældrene er i kontakt med deres barn hver dag, heraf er 16 pct. i kontakt med deres barn to til fire gange i løbet af skoledagen. 0 % 20 % 40 % 60 % Forældrene har primært kontakt med deres barn via sms og/eller telefonopkald. 10 diabetes august 2008 diabetes august

5 Følte sig presset ud af folkeskolen Familien Wassileffsky hører til dem, der har haft dårlige erfaringer med folkeskolen, som de måtte vende ryggen. Forældrene forstår ikke, hvorfor den ikke kunne rumme deres syvårige datter Zenia, der har diabetes. Zenia havde sit første skoleår i København, hvor skolen ikke havde problemer med at rumme Zenia og hendes diabetes. Derfor forventede forældrene Line og Michael Wassileffsky ikke nævneværdige problemer, da de flyttede til Nyborg. Familien kontaktede på forhånd Birkhovedskolen pr. mail og telefon og var til et møde med skolelederen, der forsikrede, at Zenia var hjerteligt velkommen både på skolen og i SFO. - Vi gik derfra med en god mavefornemmelse, fortæller Michael Wassileffsky. Mavefornemmelsen viste sig ikke at holde. Den første uge var Michael Wassileffsky med datteren i skole for at sørge for en god start. Han har barselsorlov fra sit lærerstudium og kunne derfor sætte nogle dage af til at sørge for en god overgang for Zenia. Ligesom omkring syv ud af ti forældre til børn med diabetes havde også familien Wassileffsky på forhånd udarbejdet skriftligt materiale til skolen om sygdommen og om, hvilke konkrete ting der kræver opmærksomhed i hverdagen. - Men det gik hurtigt op for mig, at indskolingsteamet kun havde fået sporadisk information om Zenias diabetes. Vi forventer ikke, at folk har den samme viden om diabetes som os, men det ville være rart, hvis de primære lærere og pædagoger havde spurgt nå, du har diabetes, er der noget, vi bør vide, fortæller Michael Wassileffsky og hører dermed til de Zenia sammen med sine forældre, Line og Michael, og lillesøster Victoria. 15 procent af forældrene til børn med diabetes, som er utilfredse med kommunikationen mellem skole og hjem. Utilfredsheden skyldes ofte, at skolen ikke selv tager kontakt til forældrene i tvivlstilfælde eller frasiger sig ansvaret. Sygeliggjorde Zenia Efter et par dage i skolen blev det klart for Zenias forældre, at den nye skole netop ikke var parat til at tage ansvaret på sig. Flere møder i de første uger mellem forældrene, skolens ledelse og personale løste ikke problemerne: Personalet kunne til nød gå med til at hjælpe med Zenias blodsukkermåling, men ville under ingen omstændigheder notere i en lille notesbog, hvad Zenia spiste, eller deltage i insulingivning. Det er ofte nødvendigt med hjælp, da Zenia har en såkaldt insuflon, et lille plastikkateter i lænden, som insulinen gives i, og som kan være svær for Zenia selv at nå. Skolen krævede også, at forældrene skulle med på samtlige udflugter uden for kommunegrænsen, ligesom de skulle stå stand by til alle tvivlssituationer. Et forslag fra Nyborg Kommune om, at skolen kunne ansætte en social- og sundhedsmedarbejder på fuld tid til at tage sig af Zenia, kunne Michael og Line Wassileffsky ikke acceptere: - Vi manglede en pædagogisk forståelse for, at Zenia ville have en større risiko for at blive mobbeoffer, hvis hun blev mandsopdækket hele tiden. Vi følte, at skolen sygeliggjorde Zenia helt ud af proportioner. Skolen sammenlignede hende med en fysisk handicappet eller et barn med indlæringsvanskeligheder, hvilket er en unuanceret måde at forholde sig til et barn med diabetes på. Det var ikke et samarbejde, men en fralæggelse af ansvaret, er forældrenes oplevelse af kommunikationen med skolen. Line og Michael Wassileffsky følte sig ikke trygge ved den nye skole, og de fandt et alternativ; Nyborg Private Realskole. Her var Michael Wassileffsky også med datteren de første dage: - Klasselæreren havde den indstilling, at alle børn har særlige behov, så det er en lille ting, at de skulle holde øje med Zenias blodsukker og hjælpe med at give insulin. På et møde på den nye skole, hvor vi gav nøjagtig samme information som på den tidligere, fik vi ros for at være velforberedte. Det var dejligt at få bekræftet, at det ikke var os, der stillede urimelige krav. Den rummelige folkeskole kunne altså ikke rumme det her. Det er ikke rimeligt, mener Line og Michael Wassileffsky, som indgav en officiel klage til kommunen. Netop ved redaktionens deadline fik familien svar på sin klage. Kommunen oplyser, at skolen beklager, at der ikke meget tidligt havde været en ordentlig snak med forældrene, som kunne afklare både skolens og Line og Michaels forventninger. Skole- og kulturchef Jan Hermansen understreger, at der i kommunens folkeskoler også skal være plads til børn med diabetes, men at det springende punkt var omkring insulingivning, som ikke kan pålægges lærerne. - Generelt prøver vi at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe børn med særlige behov, men det er ikke en læreropgave at give injektioner, udlevere medicin eller vurdere behovet herfor. Ofte vil den enkelte lærer stå i et dilemmea, hvor man som menneske gerne vil hjælpe, men nogle gange er opgaverne af en sådan karakter, at der skal ekstern støtte til. Barnet har oplevet for højt blodsukkerniveau i skolen Barnet har oplevet for lavt blodsukkerniveau i skolen Barnet måler selv blodsukker 2 % 1 % 7 % 4 % Ja Ja Total (512) Barn 6-9 år (107) 87 % 95 % 95 pct. af børnene måler selv deres blodsukker. Der er markant færre børn, som selv måler deres blodsukker, hvis de har en fast kontaktperson: Fast kontaktperson: 85 pct. Ingen kontaktperson: 96 pct. Nej 91 % Ved ikke 95 % Nej Ved ikke Barn år (187) Barn år (218) 96 % 97 % Blandt de 6-9-årige er der færrest, der selv måler blodsukker. Det er dog fortsat ni ud af ti blandt børnene i denne aldersgruppe, der selv gør det. 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Ni ud af ti børn har på et eller andet tidspunkt oplevet for højt eller for lavt blodsukker i skolen. 12 diabetes august 2008 diabetes august

6 Styr på tingene fra første dag Søstrene Emilie og Frederikke er blandt de børn, der altid har fået den nødvendige støtte i folkeskolen. Derfor har deres mor aldrig været nervøs for dem i skoletiden. Dorthe Mathiesen fra Haderslev er mor til to piger med diabetes, og hun passer sit job i et rejsebureau uden at bekymre sig om døtrene Emilie og Frederikke, når de lærer matematik og dansk i den lokale folkeskole. Allerede i børnehaven gjorde pædagogerne en stor indsats for at skaffe hjælp til storesøster Emilie med en særlig pædagogmedhjælper. Den ordning fortsatte i den lokale Favrdal Skole: - Der var styr på tingene fra den første skoledag. Emilie kunne godt måle sit blodsukker, men hun var altså kun seks år, så hun kunne ikke klokken og havde svært ved at huske at måle i hvert frikvarter. Hun var ikke altid så samarbejdsvillig med hensyn til at spise, så det var rart, at støttepersonen holdt øje med udsving, også når hun legede for vildt i fritteren, fortæller Dorthe Mathiesen. Da lillesøster Frederikke også fik diabetes, mens hun gik i børnehave, var skolen forberedt. Den støtteperson, storesøster havde haft en pædagogmedhjælper fra skolens SFO tog simpelthen over: - Jeg kan faktisk ikke huske så meget om det, for støtten var der, da Frederikke begyndte i 0. klasse. Når det bare kører, som det skal, glemmer man det jo. Jeg har hele tiden haft fuldstændig tillid til skolens håndtering af pigernes sygdom, siger Dorthe Mathiesen. Det er som regel klasselæreren, der er kontaktperson for det fåtal af børn med diabetes, der har en. Om kontaktpersonerne siges det langt overvejende, at de har et kvalificeret kendskab til barnets diabetes. Det vurderer 86 procent af forældrene i Diabetesforeningens undersøgelse. Langt størstedelen af forældrene er også enige i, at kontaktpersonen håndterer barnets lave eller høje blodsukker tilfredsstillende. Tre fjerdedele af forældrene oplever, at kontaktpersonen er opmærksom på barnets blodsukker i løbet af dagen, hvilket er med til at forklare, at forældre, hvis børn har en fast kontaktperson, er mere trygge ved skolegangen end i de tilfælde, hvor der ingen kontaktperson er. Emilie og Frederikke, der i dag begge har insulinpumpe, leger på Favrdalskolen i Haderslev, hvor både de og deres mor fra starten har følt sig trygge. Ingen klynk Det billede genkender Dorte Mathiesen. Støtten har ifølge hende også gjort, at pigerne har kunnet koncentrere sig om at gå i skole frem for at passe sygdommen. - Der er aldrig nogen, som har sagt det kan vi ikke og det må I selv bøvle med. Det ville også være en lidt hård besked, hvis skolen sagde, at den ikke kunne tage ansvar for det, synes Dorthe Mathiesen. Skoleinspektør Poul Skriver, Favrdalskolen, pointerer, at det er en erklæret politik, at skolen skal have plads til anderledes elever også børn med diabetes: - Alle skal kunne gå i skolen, tage del i undervisningen og samtidig være en del af fællesskabet. Det gælder uanset, om du har diabetes, er blind, har anden etnisk baggrund end dansk eller har muskelsvind. Vi bliver selvfølgelig nødt til at have de midler, der skal til, og der har vi god opbakning fra vores kommune, lyder det fra skolelederen, som understreger, at rummeligheden har omkostninger: - Men der skal vi være meget konkrete og vurdere, om vi har midlerne til at klare opgaven. Omvendt skal den enkelte elev Fotograf: Lene Esthave med et anderledes behov så også kunne indgå i fællesskabet uden at forvente medlidenhed eller klynk, siger Poul Skriver. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Kontaktpersonen har et godt kendskab til diabetes Så opmærksomme er skolerne 1 % 12 % 1 % 28 % 58 % Har et godt kendskab til mit barns diabetes Kender noget til mit barns diabetes Kender lidt til mit barns diabetes Kender ikke noget til mit barns diabetes Ved ikke 86 pct. af de forældre, hvis barn har en kontaktperson, oplyser, at kontaktpersonen har et godt kendskab eller kender noget til barnets diabetes. 13 pct. af de forældre, hvis barn har en kontaktperson, oplyser, at kontaktpersonen kun kender lidt eller intet til barnets diabetes. Total (512 personer) Når barnet har en kontaktperson (86 børn) Når barnet ikke har en kontaktperson (426 børn) 6 % 25 % 24 % 23 % 13 % 9 % I meget høj grad I høj grad 17 % 48 % 14 % 13 % 6 % 2 % Hverken/eller I mindre grad 4 % 0 % 21 % 26 % 25 % 15 % 9 % 100 % Slet ikke Ved ikke Kun 1/3 af forældrene mener, at skolen i meget høj grad/høj grad er opmærksom på barnets diabetes i løbet af skoledagen. 36 pct. af forældrene mener, at skolen i mindre grad/slet ikke er opmærksom på barnets diabetes i løbet af dagen. Dette afhænger dog af, hvorvidt barnet har en fast kontaktperson. Der opleves bedre opmærksomhed fra skolen, hvis barnet har en fast kontaktperson. 14 diabetes august 2008 diabetes august

7 Skoler får flere børn med diabetes Antallet af børn, der får type 1-diabetes, er stærkt stigende. Lærerne vil have professionel hjælp til at tackle udfordringen, men det afviser Kommunernes Landsforening. Diabetesforeningen opfordrer til samarbejde og har hjælp klar til usikre forældre og lærere. Inden for ganske få år bliver det nødvendigt for alle skoler i Danmark at tage stilling til elever med diabetes. Antallet af børn med diabetes er nemlig så voldsomt stigende, at der snart vil være børn med sygdommen på samtlige skoler. Der er ca børn mellem 0-18 år med type 1-diabetes herhjemme. I 2006 fik flere end 250 børn konstateret den kroniske og insulinkrævende sygdom, og tallet har været støt stigende, siden man begyndte at registrere antallet i 1999, viser opgørelsen fra Dansk Børnediabetes Database. På bare otte år er antallet steget med hele 25 procent. I gennemsnit får 3,5 procent flere børn diagnosen år efter år. Derfor er det stærkt påkrævet, at skolerne er deres ansvar bevidst og samarbejder med forældrene om at gøre plads til børn med diabetes i klasserne, mener formanden for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Allan Flyvbjerg, der påpeger, at Diabetesforeningens undersøgelse viser, at det ikke sker alle steder i dag. - De fleste børn er ladt alene med deres diabetes i skoletiden og sørger selv for at måle blodsukker og tage insulin. Selv om børnene ofte er utroligt hurtige til at klare deres diabetes på egen hånd og med mobilkontakt til forældrene, er det også et meget stort ansvar at tage som barn. Både børnene og deres forældre skal kunne være trygge i skoletiden, men det er mange ikke i dag, siger Allan Flyvbjerg. Derfor mener Diabetesforeningen, at alle børn med diabetes skal have tilbud om at få en kontaktperson på skolen, som i nødvendigt omfang kan hjælpe barnet. - Så diabetes kommer til at fylde mindre i hovedet på de her børn, og der i stedet bliver plads til at koncentrere sig mere om undervisning og det sociale liv med kammeraterne, siger Allan Flyvbjerg og understreger, at tilbuddet skal gælde uanset om barnet er syv, ti eller 14 år, da behovene er individuelle. Skolens ansvar Det er oftest klasselæreren, som bliver kontaktperson for en elev med diabetes. Men der er faktisk ingen faste regler for, hvem der skal tage opgaven på sig. Loven fastslår, at det er skolens ansvar, at en given elev kan deltage i undervisning og aktiviteter i skolen også når eleven skal have hjælp til at regulere sin diabetes. Forældrene overdrager nemlig ansvaret for barnet til skolen i skoletiden.» Det er tit, at jeg glemmer, at hun har diabetes Selv om Undervisningsministeriet anbefaler, at en lærer påtager sig ansvaret efter den nødvendige instruktion, kan opgaven ikke pålægges læreren. Paradokset afspejles i de svar, lærerne giver i den del af Diabetesforeningens undersøgelse, hvor lærere, der har erfaring med børn med diabetes, er blevet interviewet. Over halvdelen mener klart, det er deres ansvar, mens hver tredje siger det modsatte. Alarmerende Danmarks Lærerforening kalder hovedresultaterne i Diabetesforeningens undersøgelse for alarmerende. - Tallet fra undersøgelsen, som viser, at kun 17 procent har en kontaktperson, er alarmerende, og det er ikke i orden. Skolen har tilsynet med eleverne og skal kunne sikre den enkelte elevs velfærd. Dog mener jeg ikke, at hele ansvaret kan pålægges den enkelte lærer. Skoleledelsen skal derimod sikre sig, at læreren har den fornødne opbakning fra sundhedsuddannet personale, siger Dorte Lange, medlem af Danmarks Lærerforenings politiske ledelse og formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg. Når det gælder insulingivning, er det ubetinget barnets læge, som har ansvaret. Lægen kan dog uddelegere sin kompetence efter instruktion til for eksempel en lærer eller en anden person på skolen. Dorte Lange mener, det er skolelederen, som skal Præstationer påvirkes Det mener Diabetesforeningen om pumper og skoler 10 % 9 % 14 % 15 % 14 % 38 % I meget høj grad I høj grad Hverken/eller I lav grad I meget lav grad Ved ikke 52 pct. af forældrene oplever, at deres barns faglige præstation i skolen påvirkes i meget høj grad eller i høj grad, når barnet ikke er velreguleret. Kilde til grafer side 8-16: Diabetesforeningens rapport Børn med diabetes og deres trivsel i skolen (maj 2008) baseret på 512 besvarelser af en online-undersøgelse blandt familier til børn med diabetes i alderen 6-15 år. Undersøgelsen er foretaget af Tranberg Marketing for Diabetesforeningen. Kan downloades på under Skoleliv. 75 pct. af de børn, der har deltaget i Diabetesforeningens undersøgelse, er på penbehandling. 25 pct. bruger insulinpumpe. Diabetesforeningen anbefaler insulinpumper, specielt til børn, idet der opnås bedre regulering og risikoen for følgesygdomme dermed mindskes. Ud fra den betragtning kan pumpen også anvendes ud fra et indlæringsmæssigt hensyn denne vinkel kræver dog yderligere forskning. En fordel ved pumpen er også, at lærerne ikke behøver tage stilling til, om de vil give insulin eller ej. Til gengæld skal blodsukkeret vurderes oftere. Og pumpebrugere kan stadig få både høje og lave blodsukre. Derfor erstatter pumpen ikke behovet for en kontaktperson. En pumpe kombineret med en kontinuerlig glukosemåler (se artikel side 48) vil imidlertid kunne advare barnet om både høje og lave blodsukre. Også her vil forskningen i nærmeste fremtid fortælle os, om denne løsning er optimal for skolebørn. 16 diabetes august 2008 diabetes august

8 - Birgitte hjælper mig ikke så meget, men det er godt nok. Jeg kan selv, siger Magnus ( i sort bluse) her sammen med sin klasselærer sørge for, at kommunen stiller de nødvendige ressourcer til rådighed i form af støttetimer, sundhedsplejerske eller lignende. - Selvfølgelig skal læreren vide, hvad der skal gøres i en given situation, da det er læreren, der er tættest på eleven, og det er ikke nok, at det er klasselæreren, der får den nødvendige information. Der er jo flere lærere omkring barnet i løbet af en skoledag, siger Dorte Lange, som opfordrer forældre, der er i tvivl til at kontakte skolelederen gerne med materiale fra Diabetesforeningen, som kan hjælpe dialogen på vej: - Vejen til en god dialog må gå gennem skolelederen, som må gå til kommunen, hvis der kræves ressourcer udover de pædagogiske, skolen råder over. Det ville også være gavnligt, Birgitte Thrønner og kammeraterne Mikkel, Ceciilie og Maria på Skovboskolen i Bjæverskov. at skolebestyrelsen fik lavet principper for skolens håndtering af børn med særlige behov som for eksempel børn med en kronisk medicinsk sygdom som diabetes. Usikkerhed forsvinder Diabetesforeningens undersøgelse viser, at lærerne i vid udstrækning er parate til frivilligt at påtage sig ansvaret for børn med diabetes. De 15 lærere, som deltog i interviewundersøgelsen, er alle klasselærere for et barn med diabetes, og flere fortæller, at de på forhånd var meget usikre på opgaven. Men information fra forældrene både mundtlig og skriftlig og et møde med en kompetent sundhedsperson som for eksempel en diabetessygeplejerske har i næsten alle tilfælde fjernet usikkerheden. Også så nogle lærere tør give insulin. En lærer fortæller: I princippet synes jeg ikke, at det er min opgave at give insulin, men jeg gør det gerne. Undersøgelsen viser også, at forældrene fortsætter med at stå stand by via mobiltelefonen. Det faktum sammen med en høj grad af åbenhed og løbende kommunikation er de ting, lærerne peger på som nødvendige i samarbejdet med forældrene om barnet med diabetes: Usikkerheden forsvinder, når hverdagen fungerer: Det er ikke et problem nu. Det troede jeg i starten, men det kører jo bare, fortæller en lærer. Mens en anden siger: Det er ikke nødvendigt at sætte særlige ressourcer af. Nu er det en naturlig del af hverdagen. Mange forældre kan være bekymrede for, om deres søn eller datter bliver opfattet som anderledes, som handicappet eller som en patient på grund af diabetes. Ifølge interviewene med lærerne er det ikke tilfældet: Næsten alle lærerne bedømmer eleven med diabetes som helt almindelig. Problemerne viser sig altså mindre end forventet, og to tredjedele af lærerne i interviewundersøgelsen mener slet ikke, at barnets diabetes har betydning for elevens trivsel eller hverdagen i klassen.» Det er nemt at have en elev med diabetes i klassen når skolerne søger ekstra ressourcer til kontaktpersonerne, siger Allan Flyvbjerg. Diabetesforeningen håber derfor at indlede et godt samarbejde med Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening, så alle skoleledere og lærere fremover får de bedste rammer og forståelse for børn med diabetes. Sundhedspersonale unødvendigt Formanden for børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Henrik Larsen (Rad.) er enig i, at skolerne bør have et beredskab og procedurer til at tage sig af elever med særlige behov herunder også børn med diabetes. - Og jeg må være ærlig og sige, at vi ikke har haft specielt fokus på disse børn fra politisk hold, siger Henrik Larsen, som anerkender, at elevens velbefindende er skolens ansvar. - Men i første omgang synes jeg, det er relevant at få et samarbejde med klasselæreren, der kunne fungere som kontaktperson, siger han, der samtidig afviser konstant tilstedeværelse af sundhedsfagligt personale på skolerne. - Det har ingen gang på jord, sådan som den kommunale økonomi ser ud, siger Henrik Larsen, der selv som lærer på en handelsskole har prøvet at stå ved katederet, da en elev med diabetes pludselig fik akut behov for hjælp. Situationen blev løst med hjælp fra kammeraterne, der vidste, hvad der skulle gøres - og viser ifølge Henrik Larsen, at der meget sjældent vil være brug for en sundhedsuddannet person på skolen. >> Af Michael Korsbæk Journalist i Diabetesforeningen Her kan du hente hjælp På under Skoleliv kan du downloade følgende dokumenter, der kan være en hjælp i samarbejdet mellem forældre, skole og lærere. Forslag til individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Skemaet kan hjælpe det gode samarbejde på vej mellem forældre, lærere og barn i hverdagen. En individuel aftale, som netop fokuserer på det enkelte barns særlige behov. Ansvarsfordeling forældre, skole, kommune Hvad bør I gøre som forældre? Hvad er skolens ansvar? Kommunens? Her ridses den formelle ansvarsfordeling op, og Diabetesforeningen kommer med forslag til handling for forældre, skoler og kommuner. Det mener Diabetesforeningen Her kan du finde Diabetesforeningens holdning til, hvordan barnet med diabetes får de bedste betingelser for et godt skoleliv. Bl.a. bør alle børn have et tilbud om en kontaktperson, der kan hjælpe med regulering af blodsukkeret. - Derfor synes jeg, at lærerne skal droppe berøringsangsten og tage opgaven på sig, når de har fået den nødvendige uddannelse fra ambulatorierne. Forudsætningen er naturligvis, at de som kontaktpersoner får ekstra timer til det. Det er klart. Og det kræver, at kommunerne ser med velvilje på sagen, Deltag i debatten Hvad er dine erfaringer med at få skoledagen til at fungere for dit barn med diabetes? Får dit barn støttetimer i skolen? Støder I som forældre på skolens regler om ingen mobiltelefoner, når I skal holde kontakt? Har jeres skole en god forståelse for de ekstra ting, et barn med diabetes kræver? Er det overhovedet nødvendigt med kontaktpersoner i Kilde herunder citatuddrag: Diabetesforeningens rapport Kvalitativ undersøgelse af børn med diabetes lærernes perspektiv (maj-juni 2008) baseret på 15 dybdegående telefoninterviews med lærere, der har et barn med diabetes i klassen. Undersøgelsen er foretaget af Tranberg Marketing for Diabetesforeningen. Kan downloades på under Skoleliv. skoletiden? Diabetesforeningen åbner i forbindelse med temaet her i bladet et selvstændigt rum på nettet for debat om skolen og diabetes. Bland dig i debatten og få gode råd fra andre på 18 diabetes august 2008 diabetes august

9 tema analyse God regulering i skolen er altafgørende De fleste forældre vil naturligvis gerne have, at deres barn opfattes som velfungerende. Derfor er det følsomt at kæde barnets kognitive muligheder for indlæring sammen med diabetes. Inden børn med diabetes og deres forældre rynker panden og bliver bekymrede, skal det derfor understreges, at de problemer, som forskningen beskriver, typisk hører til i den lette og milde ende af skalaen. Diabetesforeningen har gennemgået de sidste fem års kognitionsforskning på området 1. Selvom undersøgelserne ikke direkte måler på evnerne i klasseværelset, men tester børnene kognitivt, er resultaterne spændende. Vi har at gøre med en ny indsigt, som vi skal forholde os til og forsøge at gøre anvendelig. Forskningen er dog ikke helt entydig, men overordnet betragtet, er tendensen alligevel klar med hensyn til betydningen af det høje og lave blodsukker samt ketonstofferne. ANALYSE Et barn, der oplever gentagne insulinchok eller vedvarende ligger for højt eller lavt i blodsukker, kan få problemer med de kognitive evner, der er grundlaget for god indlæring. Det viser en gennemgang af forskning på området foretaget af seniorforsker, læge og ph.d. Kjeld Bruun- Jensen, Diabetesforeningen. Det er derfor essentielt, at barnet også i skoletiden har de bedste betingelser for at opnå en god regulering. Glukose dækker cirka 90 procent af hjernens behov for energi, og enhver reduktion i tilførslen vil derfor påvirke hjernen. Børn har på grund af hjernens vækst og udvikling en ekstra høj omsætning af glukose, hvilket gør dem tilsvarende følsomme. En tidligt debuterende diabetes (før fem-syvårsalderen) udgør derfor en speciel situation, og der er således konsensus i litteraturen om, at denne gruppe har størst risiko for påvirkninger. I forbindelse med det akutte lave blodsukker under tre, er der påvist nedsat reaktionsevne og evne til at planlægge samt en faldende mental fleksibilitet. Umiddelbart giver den akutte hypoglykæmi kun en forbigående kognitiv forringelse, men der kan alligevel være en forsinkelse på 30 minutter eller mere, inden barnet igen er klar i hjernen. På den lange bane kan gentagne alvorlige og svære episoder med lavt blodsukker give kroniske problemer. Studier af voksne med diabetes peger på, at efter fem eller flere episoder med alvorlig hypoglykæmi (defineret som behov for hjælp, kramper og koma) er der tendens til at score dårligere i kognitive tests. Undersøgelser af børn viser, at antallet af fortidens alvorlige episoder med lavt blodsukker kan forbindes til et fald i rummelig langtidshukommelse. Men som nævnt er forskningen ikke entydig, så vi må være forsigtige med at konkludere i forhold til permanente forandringer i hjernen. Hos rotter, der blev udsat for højt blodsukker gennem længere tid, fandt man en påvirkning af cellerne i hjernebarken. Andre undersøgelser har ved hjælp af MR-spektroskopi (en undersøgelse af hjernens kemi), fokuseret på forandringer i hjernen hos børn med en dårligt kontrolleret type 1-diabetes. Disse studier konkluderer, at der kan optræde tab af eller skade på hjernecellerne. Én ting er, hvad dyreforsøg og scanninger fortæller, men hvordan oplever personen med diabetes selv situationen? Vi hører oftest om øget vandladningstrang, tørst osv., men en undersøgelse påpeger, at symptom-mønstret er langt mere omfattende. Således beskrives det, at anspændthed, irritabilitet, rastløshed og dårlig koncentration også hører til oplevelserne ved højt blodsukker. Symptomer der, hvis de viser sig hos et barn, kan have betydning for præstationerne i klasseværelset. Vi ved, at hjernen bruger ketoner som energikilde under faste, et forhold, der især gælder børn. Man har også undersøgt ketoner hos børn med diabetes, der er i akut behandling for syreforgiftning. Undersøgelsen konkluderede, at hjernens indhold af ketoner følger blodets indhold. Potentielt kan ketonstoffer altså forbigående ophobes i hjernen. Da ketonstoffer tilsyneladende har samme effekt på hjernecellerne, som den man finder hos bedøvende stoffer, åbner det for en mulig teori i forhold til at forklare nogle af de problemer, der kan optræde ved højt blodsukker og ketonstofdannelse. Ovenstående bygger som nævnt på kognitiv forskning, det vil sige forklaringer baseret på hjernens funktion. Men betyder det så, at indlæringsvanskeligheder hos børn med diabetes overvejende er betinget af fysiske forandringer? Nej selvfølgelig ikke når nogle børn klarer sig dårligere, kan det også være en konsekvens af, at de ikke har haft samme indlæringsvilkår som andre børn. I et tidligere og langt bredere litteraturstudie om skolebørn og diabetes udført i Diabetesforeningens regi kan der hentes mere information 2. Forskningsresultaterne bør på sigt bruges til at forbedre vilkårene for børn med diabetes, idet en god regulering kan være af afgørende betydning. Ikke bare for det fysiske helbred, men også for barnets evne til at lære. Man når således langt med en god diabeteskontrol. Og den bør understøttes af fokus på barnets vilkår i skolen. Også her viser en gennemgang af den internationale litteratur måske vejen. I andre lande stiller man skarpt på skolens personale, som bør have en basal viden om diabetes. Man når således langt med uddannelse og træning af skolepersonalet. Derudover er der brug for handlingsplaner både overordnet, men også i forhold til det enkelte barn med diabetes 2. Titler på de to litteraturstudier 1 Kjeld Bruun-Jensen. Kognitive problemer hos børn med diabetes. En litteraturbaseret afklaring. Diabetesforeningen, juni Kjeld Bruun-Jensen. Skolebørn og diabetes. En litteratur baseret afklaring. Diabetesforeningen, oktober Seniorforsker, læge og ph.d. Kjeld Bruun-Jensen, Diabetesfor enin gen Find rapporterne på under Skoleliv Få det store overblik NYHED CoPilot datasystem til FreeStyle og Precision målere Kan det blive bedre? 20 diabetes august 2008 diabetes august

10 Alberte er jo så selvkørende 14-årige Alberte Kruse har siden 1. klasse selv skullet huske at måle blodsukker og tage insulin. Hendes klasselærer Bo Christensen har masser af god vilje, men det er ikke altid nok. To gange har han oplevet hende gå i insulinchok i 3. og senest i 8. klasse. Det er uhyggeligt, enhver lærers skræk, siger han. Alberte kan nøje huske, hvordan det gik til første gang, hun gik i insulinchok. Det var i 3. klasse på en lang gåtur. - Jeg målte mig, inden vi skulle af sted. Jeg lå på tre, og så spiste jeg et stykke pære. Senere målte jeg mig igen, og jeg var stadig lav. I en pause på turen fik de andre børn sukkersaftevand, men jeg tog en danskvand, for jeg måtte jo ikke drikke noget med sukker. Det hele var sløret, mens vi gik, og jeg så det hele for mig som en flue på væggen. Jeg havde ikke bundet mine snørebånd, og jakken hang bare. Pludselig satte Alberte sig ned på fortovet og tissede, inden hun besvimede. Med på turen var klasselærer Bo Christensen. - Jeg spurgte Alberte flere gange undervejs: Har du det godt? Er du ok? Og hun sagde bare: Jeg har det fint. I dag ved jeg jo, at hun var så langt ude, at hun ikke selv kunne sige til. Hun blev helt fjern til sidst, og ja så besvimede hun. Vi ringede til hendes far, og han kom fræsende. Gik i kramper Der er god kemi mellem Alberte og hendes klasselærer på Næsby Skole i Odense. Hun synes altid, at Bo og de øvrige lærere på skolen har været gode til at hjælpe hende, når hun har haft brug for det. - Det er mere vikarerne, der er problemet. Jeg forklarede en vikar på et tidspunkt, at jeg var lav, og så sagde hun: Så skal du bare ha noget spinat. Så bliver du stor og stærk! Hun og Bo griner. Vi er ved slutningen af skoleåret i 8. klasse, og det er ikke mere end et halvt år siden, at Bo for anden gang oplevede Alberte gå i insulinchok. Klassen skulle overnatte på skolen og havde forinden løbet rundt i gymnastiksalen hele aftenen. Blodsukkeret viste fire, da Alberte var klar til at lægge sig til at sove. Hun spurgte en veninde, om hun gad gå med over i køkkenet og få noget mad. Det ville veninden gerne, men da hun ikke selv skulle have noget at spise, endte Alberte med at sige, at det var lige meget. - Jeg troede, jeg kunne klare mig igennem natten på fire, fordi jeg glemte at tænke på, hvor meget vi havde løbet rundt. Da Bo skal vække eleverne om morgenen, ligger flere af dem og gasser sig i soveposerne. Også Alberte. - Jeg tænker, at hun nok bare ikke gider stå op, men da jeg endelig vækker hende, farer hun sammen, som om hun har set et monster, hun er fuldstændig skrækslagen, og jeg kan se, den er helt gal. Hun går i kramper og ligger bare og ryster. Jeg ringer 112, og så begynder vi at finde noget med sukker i, som vi kan få i hende. - Det var uhyggeligt. Jeg blev bange. Det er jo enhver lærers skræk, at der skal ske noget med børnene, når de er i ens varetægt. Taknemmelige Alberte er aldrig gået i insulinchok uden for skoletiden, selv om det også kikser for os herhjemme nogle gange, som Albertes far, John Kruse, siger. Både han og Albertes mor, Alberte og hendes klasselærer Bo på Næsby Skole i Odense. Alberte har insulinpumpe, men det betyder jo ikke, at jeg ikke både kan få høje og lave blodsukre, siger hun, der med pumpen har oplevet at gå i insulinchok på skolen i 8. klasse. Fotograf: Nils Lund Pedersen Marianne Kruse, har den helt bevidste indgang til samarbejdet med skolen, at de er glade for, at lærerne overhovedet stiller op. Det kan være svært at stille krav vel vidende, at lærerne har travlt og mange børn i klassen, synes de, og giver dermed udtryk for en af de typiske forældre-tilgange til det at have et barn med diabetes i skolen: taknemmelighed og ydmyghed. - Vi er hamrende taknemmelige for, at det kører og takker lærerne for, at de vil gå med til at hjælpe Alberte for at undgå, at de kaster håndklædet i ringen og slet ikke vil tage ansvar, siger Marianne Kruse. For det er en stor opgave at sørge for et barn med diabetes, mener Albertes forældre. Men omvendt skal forældre passe på ikke at skræmme lærere eller andre, der skal have med ens barn at gøre, mener John Kruse. - Hvis man kommer med en hel A4-side eller mere, så bliver det pludselig meget kompliceret, og lærerne kan for eksempel hæfte sig ved, at blodsukkeret daler ved fysisk aktivitet, og så er det pludselig et problem at have barnet i idræt. Selv ansvarlig Alberte har haft diabetes, siden hun var fire år gammel, og har siden 1. klasse selv haft ansvar for at måle sit blodsukker og senere tage insulin. Lærere og pædagoger talte med en diabetessygeplejerske i 1. klasse, men da var Bo endnu ikke klasselærer, så han har kun talt med Albertes forældre. Han kunne godt være bedre klædt på og opdateret omkring diabetes, mener han, men synes, at samarbejdet mellem ham, Alberte og hendes forældre fungerer rigtig godt. - Alberte er jo utrolig selvkørende hele vejen igennem, så det er ikke ret meget, jeg har gjort. Det er også en balance, som jeg ser det. Hun skal have hjælp, og man skal tage hensyn, men det skal heller ikke fylde for meget, at hun har diabetes. Det skal ikke udstilles. Der er jo så mange pragtfulde ting ved Alberte, som er dét, der skal være fokus på. Ikke hendes diabetes. Men i og med at Alberte altid har klaret sig selv, har Bo haft det sværere og været uforberedt når uheldet har været ude. 22 diabetes august 2008 diabetes august

11 KLUMMEN Klummen er skrevet af 12-årige Mette Sørensen, der går på Tarm Hovedskole. Mette begynder netop nu i 7. klasse. - Det er jo problemet, når man ikke er særlig involveret. Man glemmer, hvad man har fået at vide i sin tid. I 3. klasse, da hun faldt om på fortovet, ville jeg måle hendes blodsukker, men puttede først blod på strippen og så ind i apparatet, og det duede jo ikke, men jeg kunne ikke huske, hvordan man skulle gøre. Backup Selv mener Albertes far, at et kursus for lærerne hvert eller hvert andet år ville være godt. Efter Albertes sidste insulinchok er aftalen mellem hende og forældrene, at hun altid ringer hjem og fortæller, hvad hendes blodsukker ligger på, når hun overnatter hos andre. - Vi har altid sagt til lærere og andre, der skulle have med Alberte at gøre, at hun selv har styr på det, og at de nok ikke får noget med hendes diabetes at gøre. Det er måske en lidt defensiv holdning, men det er altså meget at pålægge andre folk. Omvendt kan børn som Alberte jo også køre træt, fordi de er udsat for selv at skulle tage så meget ansvar, som de måske fralægger sig senere, siger John Kruse. Alberte tror, det har styrket hende, at hun meget tidligt selv har skullet sørge for at måle og regulere sit blodsukker. - Det kan være hårdt, når man er helt lille, men på den måde lærer man hurtigere, hvad man skal gøre for ikke at besvime eller ligge for højt. På samme tid er det rart, når voksne mor og far sikrer sig, at alt er i orden. Også selv om man er teenager, forsikrer hun. - Det er dejligt, at mine forældre spørger mig derhjemme, om jeg har husket at måle mig i løbet af dagen. Nogle gange kan jeg godt glemme det. Det er godt med backup, så jeg skal ikke selv skal styre alt. >> Af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen 24 diabetes august 2008 diabetes august

12 Børn kan men ikke alene Forældre er ofte i tvivl om, hvor meget eller hvor lidt ansvar deres barn med diabetes kan håndtere. Psykolog Anne Hvarregaard Mose og familieterapeut Jesper Juul kommer her med nogle bud. Netværket på skolen er essentielt for begge eksperter. Spørgsmål til en snak om ansvar i skolen Du har de og de opgaver med diabetes henne i skolen: Hvad går godt? Er der noget, der går mindre godt? Er der noget, du synes er svært? Er der noget med diabetes, der kan gøre dig bange, ked af det, sur? Er der noget, du ville ønske var anderledes? Er der noget, du har brug for mere hjælp til? Hvem kan hjælpe dig i skolen, og hvordan skal de gøre det? Anne Hvarregaard Mose, psykolog Skriv til hende på: Hvornår kan et barn selv måle blodsukker? Tage insulin? Det er nogle af de spørgsmål, psykolog Anne Hvarregaard Mose, Århus Universitetshospital, Skejby, tit bliver stillet af forældre til børn med diabetes. Men en bestemt alder er ikke ensbetydende med, at barnet kan tage et bestemt ansvar, understreger hun. Det er helt individuelt. - Ansvar skal til enhver tid være afstemt efter både barnets alder, modenhed og behov, siger Anne Hvarregaard Mose, der ser cirka 60 procent af alle de børn med diabetes og deres forældre, der går på børneambulatorierne i Skejby og Randers. Psykologen påpeger, at diabetes især hos børn adskiller sig fra mange andre kroniske sygdomme, fordi den kræver opmærksomhed fra time til time. - Det er vigtigt at vide, når vi taler om en kronisk sygdom som diabetes, der kræver megen egenomsorg fra barnet. At måle blodsukker, vurdere målingen og tage insulin, tænke over, hvad har jeg lavet, og hvad skal jeg lave, det er en meget krævende og abstrakt opgave, siger Anne Hvarregaard Mose. Ansvar på fuld tid Familieterapeut Jesper Juul er især kendt for bogen Dit kompetente barn og har i mange år været fortaler for, at barnet selv skal have ansvar på mange forskellige fronter. - Jeg har ikke arbejdet med børn med diabetes, men jeg ved noget om, hvordan børn og unge tænker, uanset om de har en kronisk sygdom eller ej. Det er godt for barnet at få overdraget ansvar så hurtigt som muligt. Hvis et barn har haft diabetes et par år, er det et godt tidspunkt at sætte sig ned og tage en snak. Fortælle barnet, at nu skal det selv overtage ansvaret, vel at mærke på fuld tid. Man kan ikke uddelegere ansvar på deltid. Men barnet skal selvfølgelig ikke både kunne selv og stå alene, forklarer familieterapeuten og understreger, at man som forældre må holde øje med sit barn og tilbyde en hjælpende hånd, hvis noget er svært. - For selv om man får ansvar, er det ikke ensbetydende med, at man ikke må bede om hjælp. Netværk og støtte er vigtig for barnet, det kan være forældre, familie, venner og i skolen en kontaktperson. De kan tage barnet i hånden, når det er nødvendigt. Enten når barnet beder om hjælp, eller når man kan se, hjælpen er påkrævet, siger Jesper Juul. Line uden sikkerhedsnet Anne Hvarregaard Mose er helt enig i støtten til barnet. - At lade en årig have eneansvaret for sin diabetes i skolen er som at lade barnet gå på line uden sikkerhedsnet. Det kan da godt være, at barnet til hverdag er superdygtig og sikker til at gå på line, men hvad hvis der sker noget uventet? Man kan måske ikke forvente, at lærerne holder barnet i hånden hver dag, mens det går på line, men man kan forvente, at de er opmærksomme på, at sikkerhedsnettet er der. Som minimum skal de have opmærksomhed på de særlige behov, et barn med diabetes har, når der sker noget uforudset i skolen som for eksempel ændrede spisepauser, længere ture, fysisk aktivitet eller vikartimer. - Børn vokser ved ansvar men man skal være varsom, når det handler om en så kompleks størrelse som diabetes, siger Anne Hvarregaard Mose. En undersøgelse på Skejby blandt børn med diabetes mellem 11 og 18 år og deres forældre har vist, at jo mere de unge oplevede at have eneansvar for deres diabetes, jo ringere var deres livskvalitet og jo dårligere overholdt de behandlingen. Samme undersøgelse, der er omtalt i artiklen på side 10, viste, at mangel på støtte fra forældrenes side i forhold til diabetes påvirkede såvel livskvalitet som regulation i negativ retning. - En række andre undersøgelser inden for området peger på, at barnet trives bedre og er bedre reguleret, når forældrene involverer sig aktivt i barnets behandling, støtter og hjælper, når der er brug for det. Og ikke mindst tilstræber at undgå konflikter om diabetes, fortæller Anne Hvarregaard Mose. Hun pointerer, at hvis man som forældre er i tvivl om, hvordan barnet oplever sine opgaver eller ansvar, så skal man tage en snak med barnet om det. - Og lav aftaler. Også så ansvaret kan tages tilbage, uden det er et nederlag for barnet, understreger Anne Hvarregaard Mose. >> Af Gitte Didriksen Journalist i Diabetesforeningen Spørgsmål, der viser barnet forståelse for alt det svære Det må være hårdt for dig at være så disciplineret hele tiden. Har du nogle gange lyst til at give pokker i det hele? Jeg er imponeret over din ansvarlighed i forhold til din diabetes, men tænker alligevel på, om du ikke nogle gange har lyst til at gøre lige, hvad der passer dig uden at tænke på din sygdom? Jesper Juul, familieterapeut Fra bogen Familier med kronisk syge børn (Apostrof, 2004). En bog, hvor Jesper Juul fokuserer på det, som er fælles for alle familier med kronisk syge børn og giver råd og vejledning om, hvordan de bedst kan tage vare på hele familiens trivsel og udvikling, når sygdommen bliver et nyt og uforudset medlem af familien. 26 diabetes august 2008 diabetes august

13 Wow! Sikke en forandring! Hvor er du bare lækker! Ih, altså... øh, tak, det er jo lige før, jeg smelter. Du kender isis som det søde alternativ uden tilsat sukker og lav på fedt og kalorier. Det laver vi heller ikke om på i fremtiden. Det glade smil vil stadig møde dig i butikkerne. Filosofien er også den samme. Det skal ikke bare være godt for dig. Det skal også smage godt. Når du nu møder isis i en ny flot emballage, så er det fordi, vi gerne vil gøre det endnu nemmere for dig at se, hvad du spiser. isis vanille er til dig, der er vild med is. Den er sød og cremet med en skøn smag af vanille. Og så er den naturligvis ikke tilsat sukker, indeholder 66% mindre fedt og 55% færre kalorier. Du finder isis vanille, isis karamel og isis marcipan i alle større supermarkeder. For nærmeste forhandler kontakt isis på eller 28 diabetes august 2008 Nu ser vi lige så godt ud, som vi smager! diabetes august

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Indeklima og medbestemmelse

Indeklima og medbestemmelse Børnepanelrapport nr. 2 / 2011 Indeklima og medbestemmelse BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser I Børnerådet har vi valgt at have ekstra fokus på skolemiljø, og her er indeklimaet en vigtig del.

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen,

Henning Beck-Nielsen har rundet pensionsalderen, Kald det kærlighed Må jeg komme til kaffe? Det spurgte diabetesprofessor Henning Beck-Nielsen 19 personer med type 1-diabetes om. De sagde alle sammen ja, og professoren lærte en masse nyt. Nu har han

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole

Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Decemberbrev til forældrene på Søndre Skole Tiden går hurtigt, og at vi allerede skal holde juleferie, kan vi næsten ikke forstå. Der er sket meget i løbet af det først halve skoleår, fra børnene mødte

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Velkommen til Balsmoseskolen SFO Mosehuset

Velkommen til Balsmoseskolen SFO Mosehuset Velkommen til Balsmoseskolen SFO Mosehuset Velkommen til Mosehuset Her er info omkring der vedrører institutionen. Hvis der opstår spørgsmål er alle selvfølgelig velkomne til at rette dem til os, så misforståelser

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV Sådan! Her indsætter I skolens logo Dato: 19/12-2012 Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015 UMV en indeholder de fire

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

At leve med diabetes

At leve med diabetes November 2006 At leve med diabetes Undersøgelse af diabetikeres ønsker til insulinpræparater og -udstyr Sådan udfylder du spørgeskemaet Vi håber, at du vil tage dig tid til at besvare vores spørgeskema.

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser

Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø, marts 2003 Spørgeskema 2 Undervisningsmiljø Ungdomsuddannelser Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC

Nilen Privatskole Nilen ABC 2012-2013. Nilen ABC A Nilen ABC Afgangsprøve I 9. klasse er der 2 skriftlige terminsprøver, 1 mundtlig i hver af fagene dansk, matematik, engelsk og tysk, Folkeskolens Skriftlige Afgangsprøve i maj, samt Folkeskolens Afgangsprøve

Læs mere