Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening"

Transkript

1 Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening Version

2 Indhold Indledning...3 Arbejdsgruppens kommissorium...3 Beslutninger vedrørende implementering af screeningsprogrammet...4 Organisering...5 Indfasning af patienter i screeningsprogrammet...5 Fælles kommunikationsindsats om screeningsprogrammet...6 Skriftlig information til borgerne...7 Landsdækkende pjece om tarmkræftscreening...7 Fælles invitations- og administrationsmodul (IAM)...7 Maksimal ventetid til koloskopi efter positiv screeningstest...9 Screeningstest...9 Cut-off værdi for positiv screeningstest...10 Retningslinjer for håndtering af blodfortyndende medicin ved screeningsafledt koloskopi...11 Udrensningspræparat ved screeningsafledt koloskopi...11 Procedure ved udeblivelse fra screeningsafledt koloskopi...11 Svarfrist på histologisk undersøgelse efter screeningsafledt koloskopi...11 Retningslinjer for CT-kolografi...12 Patologisk indsats i screeningsprogrammet...12 Koloskoperende sygeplejersker...13 Landsdækkende kvalitetsmonitorering af screeningsprogrammet...13 Bilag 1 Arbejdsgruppens medlemmer...15 Bilag 2 Flow-chart over tarmkræftscreeningsprogrammet...16 Bilag 3 - Notat vedr. rækkefølge for indkaldelse af borgere...17 Bilag 4 Kommunikationsplan for tarmkræftscreeningsprogrammet / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

3 Indledning Det er med kræftplan III fra 2010 besluttet, at der skal indføres landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som et tilbud til personer i alderen år hvert andet år. Tilbuddet gives til borgerne hvert andet år men med en 4-årig indkøringsperiode i perioden 2014 til Tilbuddet omfatter undersøgelse for blod i afføringen med en immunkemisk metode (ifobt) til påvisning af blod og efterfølgende undersøgelse med koloskopi ved påvisning af blod i afføringen. Når programmet er fuldt implementeret, vil det medføre screeningskoloskopier og identificere ca tilfælde af tarmkræft om året. I den 4-årige indkøringsperiode forventes det, at der identificeres tilfælde af tarmkræft om året. Det er regionerne, som har ansvaret for at tilrettelægge, implementere og drive screeningsprogrammet for tarmkræft. Regionerne har således ansvaret for at sikre rettidig implementering, høj deltagelse, høj kvalitet, en effektiv ressourceudnyttelse, information om screeningstilbud, hurtig reaktion ved fund af tarmkræft eller forstadier hertil, samt at screeningsprogrammet monitoreres på en måde, der gør det muligt at følge op på programmet og sammenligne på tværs af regionerne mv. Tværregional arbejdsgruppe for implementering og videndeling Regionernes sundhedsdirektører nedsatte i foråret 2011 en tværregional arbejdsgruppe, som bl.a. fik til opgave at forberede og koordinere regionernes implementering af tarmkræftscreening, sikre videndeling og følge regionernes implementering af screeningsprogrammet. Målet hermed har bl.a. været at sikre et ensartet og lige tilbud til borgerne på tværs af landet. Foruden regionerne deltog Sundhedsstyrelsen i arbejdsgruppen - jævnfør bilag 1. Planlægning og implementering af tarmkræftscreeningsprogrammet tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft fra 2010 (revideret i 2012). Arbejdsgruppens kommissorium Arbejdsgruppen har fulgt følgende kommissorium: Arbejdsgruppen skal beskrive regionernes opgave i forbindelse med implementering og fremlægge forslag til, hvordan tarmkræftscreening kan implementeres. Arbejdsgruppen skal medvirke til at sikre, at der på landsplan etableres et samarbejde mellem de involverede laboratorier, og at laboratorier udover et internt kontrolsystem, også deltager i et eksternt kontrolprogram til sikring af ensartetheden mellem laboratorierne. Arbejdsgruppen skal overveje, hvorvidt der skal iværksættes tiltag til at imødegå kapacitetsudfordringer for eksempelvis laboratoriefaciliteter. Arbejdsgruppen skal overveje muligheder for opgaveglidning eksempelvis muligheden for at uddanne koloskoperende sygeplejersker samt muligheden for at anvende bioanalytikere frem for patologer. Arbejdsgruppen skal sikre koordination mellem de regionale screeningssekretariater med henblik på at sikre videndeling, samt at der er en vis ensartethed i screeningssekretariaternes opgavevaretagelse mv. Arbejdsgruppen skal udarbejde en fælles national brevskabelon for invitation og påmindelser samt fælles informationspjecer for at styrke genkendeligheden. Brevskabelonerne bør udformes, så der er mulighed for at tilføje regionsspecifikke oplysninger. 3 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

4 Arbejdsgruppen skal forberede den landsdækkende monitorering og kvalitetssikring af tarmscreeningsprogrammet samt undersøge og komme med forslag til en fælles ITplatform. Arbejdsgruppen har med andre ord skullet sikre fælles kadence i implementeringen samt overordnet videndele og koordinere, hvor det er relevant. Arbejdsgruppen har afrapporteret løbende til sundhedsdirektørkredsen om principielle beslutninger, udfordringer, status m.m. Arbejdsgruppen har søgt fælles løsninger, hvor det blev og bliver anset for nødvendigt ifht fx valg af testmetode, indkaldelseskadence, IT - understøttelse og kvalitetsmonitorering, mens spørgsmål vedr. fx fordelingen af funktioner og ressourcer har været og vil fremover være et regionalt anliggende. Ultimo 2014 efter tarmkræftscreeningen er vel implementeret vil der blive taget stilling til, om den tværregionale arbejdsgruppe skal omdannes til en tværregional styregruppe, som følger tarmkræftscreeningen herunder drøfter og løser evt. udfordringer med reference til regionernes sundhedsdirektører. Beslutninger vedrørende implementering af screeningsprogrammet Der er i regi af den tværregionale arbejdsgruppe dels truffet en række implementeringsmæssige beslutninger dels forelagt væsentlige indstillinger til beslutning til kredsen af sundhedsdirektører. Der er truffet beslutninger om følgende: Organisering Indfasning af patienter i screeningsprogrammet Skriftlig information til borgerne/til og framelding Fælles udsendelse af invitationspakker via fjernprint Fælles informationsindsats om screeningsprogrammet Screeningstest Cut-off værdi for positivt screeningsfund i laboratorierne Landsdækkende pjece om tarmkræftscreeningsprogrammet Fælles invitations- og administrationsmodul Kvalitetsmonitorering Procedurer om udeblivelse fra koloskopi Procedurer i forbindelse med koloskopi: Manual for kodning af procedurer, valg af udrensningsmiddel og håndtering af blodfortyndende medicin. Retningslinjer for CT-kolografi Opgaveflytning: Koloskoperende sygeplejersker Nedenfor gennemgås de enkelte beslutninger truffet i arbejdsgruppen eller efter indstilling til Sundhedsdirektørkredsen om implementeringen af tarmkræftscreeningen. Af bilag 2 fremgår flow diagram over de enkelte områder i screeningsforløbet fra start til slut i screeningsprocessen. 4 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

5 Organisering Det er en lokal regional beslutning at placere de enkelte regioners funktioner som fx skopiopgaverne, screeningssekretariat, biokemiske og patologiske undersøgelser, og de dertil knyttede økonomiske dispositioner. Alle regioner har etableret et lokalt screeningssekretariat. Personalet i screeningssekretariaterne blev ansat omkring 1. januar 2014, hvormed der var afsat to måneder til at klargøre sekretariaterne til at modtage borgere. Den 3. marts 2014 blev de første invitationsbreve til borgerne udsendt. De laboratorier, som analyserer afføringsprøverne, er placeret i Hjørring, Randers, Vejle, Næstved og Gentofte. Det forventes, at hvert regionslaboratorium dagligt vil modtage ca prøver i første screeningsrunde ( ). Det vil sige ca prøver dagligt på landsplan i første screeningsrunde, herefter fordobles antallet. Indfasning af patienter i screeningsprogrammet Det er besluttet, at alle borgere, der er eller bliver år i perioden , skal inviteres én gang i første screeningsrunde. Borgerne indkaldes kun en gang inden for de første fire år. Indfasningen af borgerne i screeningsprogrammets første runde tilrettelægges efter fødselsmåned, således at der i fællesskab og tværregionalt er trukket lod om rækkefølgen for indkaldelse af borgerne på baggrund af den måned, som de er født i. Desuden vil borgere, der bliver 50 år i løbet af første screeningsrunde inkluderes efterhånden som de fylder 50, og borgere, der bliver 75 år i løbet af første screeningsrunde, vil blive indkaldt en måned inden deres fødselsdag med mindre de allerede er indkaldt. Fra anden screeningsrunde vil borgerne blive indkaldt i samme rækkefølge, som de bliver indkaldt i første screeningsrunde kombineret med, at borgerne inkluderes efterhånden som de fylder 50 år. Beslutningen om rækkefølge for indkaldelse af borgere i tarmkræftscreeningsprogrammet er en integreret del af regionernes Invitations- og Administrationsmodul (IAM). Regionerne tilpasser selv hastigheden for indkaldelsen ifht regionale ressourcer, ferieafvikling m.v. IAM inkluderer automatisk borgere i Danmark (excl. Grønland og Færøerne) med et dansk CPRnummer. Den tværregionale arbejdsgruppe er opmærksom på, at der kan være borgere, som har ret til få tilbudt deltagelse i screeningsprogrammet, men som ikke automatisk inkluderes, fx udenlandske statsborgere, der har diplomatstatus i Danmark og borgere med særlige sundhedskort (grænsegængere). Den tværregionale arbejdsgruppe har ikke fundet det muligt at tage højde for dette i den automatiske indkaldelse af borgerne, men der er skabt plads til, at borgerne kan registreres med erstatnings-cpr i IAM, hvis de selv henvender sig til screeningssekretariatet. Borgerne får en såkaldt engangsindkaldelse, og de skal selv sørge for at henvende sig, hvis de stadig er berettigede til en test i næste screeningsrunde. De enkelte regioner kan med fordel inddrage praktiserende læger i at få inkluderet nogle af disse borgere. Der vil på sigt blive arbejdet videre med denne problemstilling i arbejdsgruppen vedr. tarmkræftscreening. Det er besluttet at afvise borgere, der henvender sig og beder om screening, før det er deres tur. Dette er imidlertid med råd om at kontakte egen læge med henblik på henvisning til koloskopi ved symptomer. 5 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

6 Af bilag 3 fremgår notat om indfasningen og indkaldelsesrækkefølgen, idet det dog skal anføres, at tidspunktet for indkaldelse af 50-årige efterfølgende er ændret, således at borgerne indkaldes en måned før de bliver 50 år og ikke tre måneder efter, de er fyldt 50 år. Fælles kommunikationsindsats om screeningsprogrammet Der er udarbejdet en overordnet national kommunikationsplan for kampagner og information om tarmkræftscreeningen herunder arbejdsdeling mellem regionerne lokalt og Danske Regioner jævnfør bilag 4. Kommunikationsplanen består af: landsdækkende massekommunikation segmenteret kommunikation via målgruppespecifikke kanaler regionernes egne kanaler (hospitaler/sygehuse, regionale hjemmesider, interne kanaler). Der er tilrettelagt en landsdækkende kampagne, der er basis og fælles for regionerne. Der kan skrues op for den landsdækkende kampagne, hvis en eller flere regioner ønsker at tilkøbe dette. Kampagnen vil løbe over fire år. Det første burst var i marts 2014, herefter vil der være en kort intensiv kampagneperiode årligt. Der er desuden udarbejdet selvstændig presseplan med henblik på politiske budskaber, fokus ved tv/radio, pressemeddelelse, Q and A papir m.m. Danske Regioner har ansvaret for presseplanen og opdatering af spørgsmål og svar vedrørende tarmkræftscreening. På Danske Regioners hjemmeside er der fakta om tarmkræftscreening samt spørgsmål og svar om screening for tarmkræft 1. Det er op til de enkelte regioner at supplere med en regional indsats. Der er produceret tryk-selvfiler. De enkelte regioner varetager tryk og distribution. I planen indgår fokuseret kommunikationsindsats overfor almen praksis, borgere, sygehuspersonale m.fl. om tarmkræftscreeningen. Ulighed er tænkt med i planen, så alle grupper i samfundet inkluderes bedst muligt. I planen indgår tydelig kommunikation om, at borgerne i første screeningsrunde indkaldes tilfældigt i forhold til deres fødselsmåned. Som grundlæggende parameter i kommunikationsplanen er det indlagt, at borgere i alderen år har et lille forhåndskendskab til tilbuddet om at blive screenet for tarmkræft, inden de modtager brev om det. Desuden, at de aktivt og på et kvalificeret grundlag tager stilling til, om de vil benytte sig af tilbuddet. Det et ønskeligt resultat, at minimum 60 % af de indkaldte i målgruppen benytter sig af tilbuddet. Andre initiativer i kommunikationsplanen er indslag på tv eksempelvis morgen tv, plakater osv. Der er desuden udviklet en film, der viser hvordan borgeren skal udføre afføringstesten i eget hjem. Filmen findes Danske Regioners og de enkelte regioners hjemmesider om tarmkræftscreening. Der er fælles tværregionalt budget på kr. årligt / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

7 Skriftlig information til borgerne Der er udarbejdet fælles skabeloner for invitationsbreve, påmindelsesbreve og svarbreve. Disse skabeloner er og kan løbende tilrettes i de enkelte regioner i det omfang, der er behov for oplysning til borgerne om lokale forhold. Herudover har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en landsdækkende pjece om tarmkræftscreeningsprogrammet jævnfør nedenfor. Der er desuden en fælles side på Sundhed.dk 2, hvorfra der linkes til alle lokale hjemmesider. Det er ikke fundet muligt med tilstrækkelig sikkerhed at identificere de borgere, for hvem screeningstilbuddet ikke er relevant. Det er derfor besluttet, at eksklusionskriterierne skal fremgå af invitationen til borgerne, så borgerne selv kan framelde sig. Til og framelding foregår enten telefonisk til screeningssekretariatet eller på sundhed.dk. På sundhed.dk kan borgerne ligeledes se, om de er tilmeldt, og hvornår de igen kan forventes at blive indkaldt. Landsdækkende pjece om tarmkræftscreening Sundhedsstyrelsen påtog sig i 2011 opgaven at udarbejde en landsdækkende pjece om tarmkræftscreening. I forhold til omfang, format og vægt er pjecen udformet som en bukket A5 og ca. 10 sider. Komiteen for Sundhedsoplysning trykker pjecen. Der er også udformet en elektronisk version af pjecen, som ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 3, hvortil regionerne kan linke og eventuelt anvende ved udsendelse af elektronisk post til borgerne. Informationsmateriale om koloskopi udformes i regionerne, da der kan være lokale forhold, som gør sig gældende. Nogle steder vil det være screeningssekretariatet, der udsender tid til koloskopi, andre steder den koloskoperende enhed. Fælles invitations- og administrationsmodul (IAM) Udvikling og implementering af fælles invitations- og administrationsmodul samt fjernprintløsning Den tværregionale arbejdsgruppe vedr. tarmkræftscreening nedsatte i 2011 en styregruppe med henblik på udvikling af en national løsning for invitation af borgere i tarmkræftscreeningsprogrammet. I denne styregruppe sad klinikere og IT-medarbejdere fra alle regioner. Efter udbud har regionerne indgået en fælles kontrakt med CSC om levering af et nationalt Invitations- og Administrationsmodul (IAM) til identifikation af borgere, der skal have tilbudt screening for tarmkræft, kommunikation med fjernprintsløsning (Strålfors) og udsendelse af svar til borgerne og praktiserende læger. Derudover skal IAM også i størst muligt omfang kunne anvendes til kvalitetsmonitorering af udvalgte indikatorer i de enkelte regioner. Leverandøren CSC har desuden hjulpet Sundhed.dk med udviklingen af til- og frameldingsmodulet, der nu er tilgængeligt på Sundhed.dk https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/~/media/f5fad1e60ba94c64b217994c663a92ae.ashx?m=.pdf 4 7 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

8 Regionerne har ligeledes indgået en fælles kontrakt med Strålfors om print, pakning og forsendelse af invitationer til tarmkræftscreening samt udsendelse af svarbrev med almindelig eller digital post. Til at varetage og koordinere udvikling, afprøvning og implementering af it-systemet IAM i regionerne blev der udpeget en projektleder fra Region Nordjylland. Til at deltage i udvikling og implementering af IAM blev der desuden nedsat en test- og brugergruppe med repræsentanter fra alle regioner. Ved implementeringen af IAM og dermed overdragelse til regionernes drift af tarmkræftscreeningsprogrammet er styregruppen under den tværregionale arbejdsgruppe vedr. tarmkræftscreening nedlagt. Herefter følger organiseringen Regionernes Sundheds-IT (RSI) styringsmodel for systemforvaltning af fællesregionale it-løsninger. Region Nordjylland er udpeget til systemansvarlig region og står således også fremadrettet for drift og vedligehold af systemet. Arbejdsgangene ved brug af IAM Oplysninger om borger i aldersgruppen år hentes fra CPR-registret og opdateres dagligt i IAM. Fra den 1. januar det år, hvor borgeren bliver 50 år, kan han/hun framelde eller gentilmelde sig tarmkræftscreeningsprogrammet ved at ringe til screeningssekretariatet i regionen eller benytte selvbetjeningen på sundhed.dk. Ligeledes kan borgeren informere screeningssekretariatet, hvis han/hun ikke ønsker, at egen læge skal have information om prøvesvaret. Disse informationer registreres i IAM. IAM sender automatisk information til Strålfors om at udsende invitationer en gang ugentligt. Mængden af udsendte invitationer kan reguleres af brugere af IAM (screeningssekretariaterne). Når en borger har indsendt en afføringsprøve, sendes analysesvaret fra laboratoriesystemerne i hver region til IAM. Herefter sendes svaret automatisk som en korrespondance til egen læge med mindre borgen har afmeldt denne information til egen læge. Ved negativt prøvesvar (det vil sige ingen spor af blod) går der direkte besked til Strålfors om at sende svarbrev til borgeren. Hvis prøvesvaret er positivt (fundet spor af blod) går informationen til en koloskoperende afdeling i regionen eller et regionalt screeningssekretariat, som herefter har ansvaret for at sende besked til borgeren om det positive prøvesvar sammen med en tid til koloskopi. Der sendes så vidt muligt kun positive prøvesvar til borgerne, så de modtager det på en ugedag, hvor der er mulighed for enten at kontakte screeningssekretariatet eller egen læge, hvis der er spørgsmål til svaret, eller hvis borgeren har behov for at drøfte sine bekymringer. Det vil sige, at positive prøvesvar sendes med A-post mellem søndag og onsdag, så borgeren har det i postkassen mandag til torsdag. I uger med helligdage tages ligeledes hensyn til dette ved udsendelse af svar. I tilfælde, hvor ovenstående procedurer forhindrer overholdelse af BEK 1749, kan det blive nødvendigt at afvige fra ønsket om, at borgerne ikke skal modtage svar i weekenden eller på helligdage. Overholdelse af BEK 1749 er beskrevet nærmere under afsnittet Maksimale ventetid til koloskopi efter positiv ifobt. Når borgeren er indkaldt til koloskopi ligger det videre ansvar for patienten på hos den koloskoperende afdeling. Efter koloskopien er det den koloskoperende afdeling, der har ansvaret for, at der via korrekt kodning tilgår svar til IAM om status i screeningsprogrammet: Er der ingen patologiske fund ved koloskopien (normal tarm) indkaldes borgeren igen efter 8 år. Ved fund af lav risiko polypper eller ingen fund ved CT-kolografi skal borgeren indkaldes til screening igen i næste screeningsrunde. 8 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

9 Ved fund af mellem eller høj risiko polypper skal borgeren i et kontrolprogram og indkaldes først i screeningsprogrammet igen, når kontrolprogrammet ophører. Ved tarmkræft afmeldes borgeren permanent screeningsprogrammet. Ved udeblivelse eller aflysning af koloskopien indkaldes borgeren i næste screeningsrunde. Maksimal ventetid til koloskopi efter positiv screeningstest Sundhedsstyrelsen har den 14. maj 2014 præciseret, at positiv prøve i tarmkræftscreeningsprogrammet kan sidestilles med mistanke om kræft, hvorfor Bekendtgørelse om behandling af patienter med livstruende kræftsygdomme mv. (BEK 1749) skal overholdes. I brev til regionerne præciseres fortolkningen af bekendtgørelsen at være således: Sundhedsstyrelsen finder, at 3, stk. 1, punkt 1, i forbindelse med screening for tyk- og endetarmskræft, skal tolkes således, at den maksimale ventetid er 14 kalenderdage fra den dag, hvor der foreligger positivt svar på afføringsprøven i sundhedsvæsenet (den klinisk biokemiske afdeling o.l.), dvs. fra den dag, hvor sygehuset har påvist blod i afføringen og dermed konstateret mistanke om kræft Da der er tale om mistanke om kræft og ikke begrundet mistanke om kræft, skal BEK1749 overholdes, mens der ikke er tale om igangsætning af kræftpakkeforløb alene på baggrund af positiv afføringsprøve. Det er yderligere præciseret, at den dag analyseresultatet foreligger, er dag 0. Foreligger der f.eks. positiv prøve den 2. og lægges 14 dage til, så skal der senest den 16. gives tid til koloskopi. Dvs. mandag to uger efter positivt svar en mandag. Screeningstest Regionerne har i fællesskab udformet udbud for den test, der anvendes i tarmkræftscreeningen. Dermed sikres ensartede testresultater på tværs af regionerne. Som en del af udbudsmaterialet indgik de faglige kriterier for valg af test, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Til udarbejdelse af dette udbudsmateriale har der været nedsat en såkaldt laboratoriegruppe med repræsentanter fra alle regioner. Den valgte leverandør er Sero og apparaturet er OC-Sensor DIANA (Eiken Chemicals, Japan). Metoden er en immunologisk metode til påvisning af blod i afføring (ifobt), hvilket er samme metode, som er anvendt i de hidtidige publicerede europæiske screeningsstudier. Når afføringsprøven ankommer i laboratoriet, pakkes den ud og sættes direkte på apparaturet. Ankommer prøven en weekend, opbevares hele kuverten i køleskab til næstkommende hverdag. Første analysetrin på apparaturet er således en ankomstregistrering, der foregår umiddelbart før analyse. Det vil sige, at prøven ikke registreres som modtaget i laboratoriet før samtidig med analysen. Den tværregionale arbejdsgruppe har tidligere peget på, at der bør måles på antal dage fra laboratoriets modtagelse af afføringsprøver til svarafgivelse til borgeren, hvilket ikke er muligt med den nuværende arbejdsproces. Laboratorierne har forpligtiget sig til at analysere prøverne straks, de ankommer til laboratoriet. Hvis der skal måles på tidsrum fra modtagelse til svarafgivelse, er det nødvendigt at indføre en mere arbejdskrævende procedure. Strålfors pakker invitationerne, som sendes ud via Post Danmark til borgeren. Invitationerne indeholder invitationsbrev, pjece fra Sundhedsstyrelsen, prøve-kit (prøverør, opsamlingspapir, plasticpo- 9 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

10 se med lynlås til prøverøret), vejledning til opsamling af afføringsprøve og påsætning af label med navn og stregkode og en frankeret kuvert til returnering af prøverøret med afføringsprøve. På vejledningen sidder et label med borgerens navn og cpr. nr. samt en stregkode, som borgeren selv skal sætte på prøverøret. Det er vigtigt, at borgeren påsætter label præcist på prøverøret, så prøverørets nummer ikke dækkes. Derudover skal label sidde præcist, så automatisk aflæsning af stregkode er mulig. Hvis der ikke er sat label på prøverøret, kan borgeren ikke identificeres og afføringsprøven ikke analyseres. I disse tilfælde vil borgeren ikke få noget svar. Laboratorierne registrerer antallet af ikkemærkede prøver, men de kan ikke registrere, hvem der ikke har mærket prøven. Det er besluttet, at borgerne selv skal sætte label på prøverøret, da det vurderes mest sikkert, idet risiko for forbytning således er mindst mulig. Der er derfor gjort meget ud af mærkningsproceduren i vejledningen. Hvis det viser sig, at der er for mange fejl i påsætning af labels eller manglende mærkninger, så kan ydelsen tilkøbes hos Strålfors. Der er planlagt evaluering af dette efter 3 måneder. I tilfælde af korrekt mærkning men uegnet prøvemateriale, får borgeren brev med information herom plus nyt prøve-kit. Den udarbejdede vejledning om påsætning af label og opsamling af afføring indeholder tydelig billedillustration samt en simpel tekst, så alle med prøve-kittet i hånden, kan anvende det. I efteråret 2013 og januar 2014 har en brugergruppe med bistand fra Region Hovedstadens Enhed for Brugerundersøgelser kommunikationsmæssigt afprøvet prøverøret, vejledningen og informationsbrevet. Cut-off værdi for positiv screeningstest Efter udbud af screeningstesten gennemgik brugergruppen litteraturen om det valgte udstyrs brug i befolkningsscreening. Brugergruppen foreslog på denne baggrund en midlertidig cut-off værdi, der skal adskille de positive prøver fra de negative på 100 ng/ml. Cut-off værdien blev fastsat, så den forventedes at opfylde de antagelser, der blev gjort i Sundhedsstyrelsens Anbefaling vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft fra år Antagelserne er: at deltagelsesprocenten forventes at være 59,6 % at positiv screeningstest givet deltagelse er 5,3 % at opfølgende koloskopi gøres ved 86,5 % af de positive ifobt. Da resultaterne fra studier fra andre lande ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold, anbefalede den såkaldte laboratoriegruppe, at man ved start af screeningen anvendte denne cut-off værdien i alle regioner. Det vil løbende blive evalueret om cut-off værdien skal anbefales ændret. Evalueringen vil blive foretaget i laboratoriegruppen bestående af repræsentanter fra de involverede laboratorier, som desuden løbende vil overvåge kvaliteten af analysen. Kvalitetssikringen i laboratorierne foretages ved daglige interne kontroller samt deltagelse i eksterne internationale kvalitetssikringsprogrammer. Laboratoriernes procedurer sikrer, at svarfrist på fem hverdage kan overholdes. De involverede laboratorier agerer som back-up for hinanden i tilfælde af nedbrud. Laboratorierne i Vejle og Næstved er backup for hinanden ligesom laboratorierne i Randers og Hjørring samarbejder ved nedbrud. Laboratoriet i Gentofte har to analyseautomater og kan dermed håndtere nedbrud af et udstyr. Antallet af prøver fordobles efter de fire års indkøring, og her vil alle laboratorier få behov for yderligere udstyr. 10 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

11 Retningslinjer for håndtering af blodfortyndende medicin ved screeningsafledt koloskopi Dansk Kirurgisk Selskab og Dansk Gastroenterologisk Selskab har udarbejdet retningslinjer for håndtering af blodfortyndende medicin i forbindelse med koloskopi. Retningslinjen findes bl.a. på hjemmesiden for Afdeling for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers 5. Udrensningspræparat ved screeningsafledt koloskopi Den tværregionale arbejdsgruppe har drøftet valg af udrensningspræparat til borgere, der skal have tilbudt en koloskopi, hvis der i afføringsprøven findes spor af blod. Det er besluttet, at udrensningspræparatet skal være vederlagsfrit og som udgangspunkt bør sendes ud. Endvidere er det besluttet, at det skal være Moviprep, der anvendes i regionerne til screeningsprogrammet. Baggrunden for valget er, at der ikke er kendskab til patienternes sundhedstilstand og morbiditet, inden udrensningen skal foretages. Det er derfor vigtig at anvende et præparat med den mest skånsomme bivirkningsprofil og med færrest mulige kontraindikationer, uden at det går ud over udrensningskvaliteten. Desuden ønskes anvendelse af samme præparat i hele landet af hensyn til forskning og kvalitetsopfølgning. Procedure ved udeblivelse fra screeningsafledt koloskopi Den tværregionale arbejdsgruppe har fastsat en fælles procedure ved udeblivelse fra screeningsafledt koloskopi. Proceduren ved udeblivelse fra koloskopi er følgende: Hvis en borger udebliver fra koloskopi, skal der sendes 1. skriftlig rykker ud - uden ny tid. Hvis borgeren fortsat udebliver fra koloskopi, sendes rykker nr. 2 - uden ny tid. Hvis borgeren ikke reagerer på de to rykkere, skal borgeren kontaktes telefonisk. Den telefoniske kontakt har til formål at sikre, at borgeren har forstået indholdet i brevet og tilbyde en tid til koloskopi. Hvis borgeren herefter ikke ønsker at få foretaget en koloskopi eller ikke møder op til koloskopi, inviteres borgeren igen i næste screeningsrunde, medmindre borgeren har frameldt sig inden. Procedure ved udeblivelse fra kontrolkoloskopi håndteres lokalt, idet ovenstående retningslinje dog skal følges. Der sendes ikke besked til egen læge, hvis borgeren udebliver fra koloskopi, da borgeren ikke har givet tilsagn om, at egen læge må få besked. Svarfrist på histologisk undersøgelse efter screeningsafledt koloskopi Jævnfør Sundhedsstyrelsens anbefalinger må der gå syv kalenderdage fra borgeren har været til koloskopi til der gives besked til borgeren om svar på den histopatologiske undersøgelse, hvis en sådan 5 0hos%20patienter%20i%20blodfortyndende%20behandling.pdf 11 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

12 er foretaget. Arbejdsgruppen har bedt Sundhedsstyrelsen revurdere beslutningen, da det presser de patologiafdelinger unødigt. Sundhedsstyrelsen har meddelt, at svarfrist på syv kalenderdage fortsat er gældende, da der vil være risiko for, at borgeren har kræft, og dette skal konstateres hurtigst muligt, så behandling kan iværksættes. Den tværregionale arbejdsgruppe har efterfølgende bedt Sundhedsstyrelsen vurdere om, det er tilstrækkeligt, at en læge på den koloskoperende enhed har set og kvitteret for svaret inden for syv kalenderdage ved benigne fund, så borgeren ikke nødvendigvis får besked inden for tidsfristen, hvis der kun er benigne fund. Sundhedsstyrelsen har herefter meddelt, at der skal foreligge et patologisvar inden for det anførte antal dage, og den enkelte enhed skal sikre, at patologisvaret ses af behandlingsansvarlig læge på skopienheden inden for syv dage efter koloskopien. Ved uventet malignt fund forudsættes, at man indkalder, så forløbstiderne i pakkeforløbet overholdes. Retningslinjer for CT-kolografi Der er i regi af CT-kolografi og - radiologigruppen under Dansk Radiologisk Selskab udarbejdet retningslinjer for CT-kolografi i forhold til klinisk og screenings CT- kolografi. Retningslinjerne findes på Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside 6. Patologisk indsats i screeningsprogrammet Patologens rolle i screeningsprogrammet er: Ved diagnostik og stadieinddeling af tarmkræft at skabe grundlag for videre behandling af patienterne. Ved nøjagtig og standardiseret kodning af tarmkræft at skabe datagrundlag for monitorering af tarmkræft, herunder stadiet, i den screenede population. Ved diagnostik af polypper og adenomer at sikre korrekt vurdering af patienternes risiko for tarmkræft og dermed allokering til kontrolforløb eller videre screeningsforløb. Ved nøjagtig og standardiseret kodning af adenomer at skabe datagrundlag for monitorering af kontrolforløbenes effekt og hensigtsmæssighed. Dansk Patologiselskabs ad hoc udvalg vedr. tarmkræftscreeningen har udarbejdet retningslinjer for patologien i screeningsprogrammet. Diagnostik og kodning ved tarmkræft følger Dansk Kolorektal Cancer Gruppes (DCCG) retningslinjer. I ad hoc udvalgets retningslinjer for screeningsprogrammet defineres kravene til diagnostik og kodning af polypper. Via den automatiske indberetning til Patobank genereres centrale data til kvalitetsmonitoreringen og udviklingen af screenings- og opfølgningsprogrammet. For at få valide data til monitoreringen udvikles i regi af Patobank to nye funktionaliteter i patologisystemet dels til standardiseret rekvirering af patoanatomisk analyse af polypper og dels til standardisering og validering af patologernes kodning af tarmkræft og adenomer i Patobank. Arbejdsgruppen har i 2013 bedt Patologisk Selskab vurdere behovet for patologisk opgaveflytning. Konklusionen var, at det ikke blev vurderet nødvendigt i forhold til screeningsprogrammet / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

13 Koloskoperende sygeplejersker Den tværregionale arbejdsgruppe har udarbejdet fælles uddannelseskrav til koloskoperende sygeplejersker. Beslutningen er truffet på baggrund af et oplæg fra Danske Regioners tværregionale referencegruppe om opgaveflytning. Behovet for koloskoperende sygeplejersker er aktuelt på grund af den nationale tarmkræftscreening. Med den forventede øgede efterspørgsel på koloskopier giver uddannelse af koloskoperende sygeplejersker mulighed for at sikre tilstrækkelig samlet kapacitet. De enkelte regioner afgør selv, hvordan de bemander koloskopifunktionerne i screeningsprogrammet. Der er således udarbejdet en landsdækkende uddannelse med henblik på at sikre et ensartet kompetenceniveau på tværs af regionerne. Uddannelsen har en varighed på et år, og består af tre dages teoretisk kursus, der udbydes som internat af Region Syddanmark. Desuden består uddannelsen af en omfattende sidemandsoplæring efter mesterlæreprincippet suppleret med simulationstræning, der foregår regionalt. Uddannelsen afsluttes med en teoretisk og en praktisk prøve. For den praktiske oplæring er der udarbejdet en log-bog, hvor de kliniske kompetencer skal dokumenteres af kursistens mentor. Koloskoperende sygeplejersker uddannes til selvstændigt at udføre koloskopier samt biopsering og polypektomi af polypper op til 10 mm, dog skal der være mulighed for umiddelbart tilkald af gastroenterologisk speciallæge (endoskopør), såfremt der opstår akut behov for det. Sygeplejerskerne kan indgå i tarmkræftscreeningen, når de har opnået fornøden ekspertise og rutine. Landsdækkende kvalitetsmonitorering af screeningsprogrammet I Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft (2010/2012) anbefales, at der etableres en landsdækkende monitorering af screeningsprogrammet. Vedrørende en landsdækkende monitorering og opfølgning på screeningsprogrammet anbefaler Sundhedsstyrelsen, at: der ved etablering af datagrundlaget for monitorering af screeningsprogrammet for tarmkræft drages nytte af, at der på kolorektal området allerede eksisterer en klinisk database, og at erfaringer fra oprettelse og drift af kliniske kvalitetsdatabaser for screening for livmoderhalskræft og brystkræft udnyttes. Danske Regioner nedsætter en styregruppe til at varetage den landsdækkende monitorering og løbende opfølgning på screeningsprogrammet. styregruppen udvælger de endelige indikatorer for screeningsprogrammet og sikrer et komplet datagrundlag for den landsdækkende monitorering. styregruppen medvirker til at sikre, at regionernes screeningsprogrammer foregår efter ensartede principper landet over og udføres med høj kvalitet. styregruppen udgiver en årlig rapport om screeningsprogrammet med fokus på programmets indikatorer. 13 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

14 Regionernes Kliniske KvalitetsudviklingsProgram (RKKP) har af regionernes sundhedsdirektører på anmodning fra den tværregionale arbejdsgruppe for screeningsprogrammet fået til opdrag at medvirke til udvikling af en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screeningsprogrammet. Databasen benævnes Dansk TarmkræftScreeningsdatabase (DTS). Databasen vil blive etableret i løbet af RKKP tilføres kr. årligt fra 2015, som øremærkes driften af databasen. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger har arbejdsgruppen besluttet en prioritering af indikatorer, som kan anvendes i forbindelse med national monitorering af tarmkræftscreeningsprogrammet. Arbejdet med kvalitetsdatabasen kommer til at foregå i regi af RKKP-samarbejdet og følger skabelonerne for de øvrige databaser på screeningsområdet (dansk kvalitetsdatabase for mammografiscreening DKMS og dansk kvalitetsdatabase for livmoderhalskræftscreening DKLS). Inden arbejdet med den første rapport fra DTS revurderer DTS-styregruppen valg af indikatorer og tilhørende standarder med udgangspunkt i den endelige udformning af programmet og evt. ny litteratur på området. Den tværregionale arbejdsgruppe har oprindeligt peget på følgende indikatorer: Incidensrate af tarmkræft i den screenede population: i prævalensrunden og i incidensrunderne. Stadiefordeling af tarmkræft: rate af stadium I og II kræft i den gruppe, der diagnosticeres som følge af screeningsprogrammet. Deltagerprocent (standarden er allerede fastsat til at skulle være mindst 60 %). Rate af opfølgning af pos. Afføringsprøver med koloskopi eller CT-kolografi. Andel af inviterede, der skal have påmindelse efter henh. første invitation og efter første påmindelse. Rate af henh. positive og uegnede afføringsprøver ud af alle indsendte. Antal dage fra laboratoriets modtagelse af afføringsprøver til svarafgivelse til borgeren. Antal dage fra screeningssekretariatets henvisning til tid til koloskopi. Detektionsrate af adenomer ved koloskopi som følge af deltagelse i screeningsprogrammet. Detektionsrate af avanceret adenom ved koloskopi. Detektionsrate af tarmkræft ved koloskopi som følge af deltagelse i screeningsprogrammet. Af hensyn til at kunne foretage korrekt kvalitetsmonitorering har den tværregionale arbejdsgruppe i samarbejde med Dansk Patologiselskab (DPAS) og Statens Serum Institut (SSI) indført koder, som kan supplere eksisterende koder på tarmkræftområde, fx har SSI oprettet en diagnosekode for Kontakt som følge af positiv screening for tyk- og endetarmskræft (DZ018A). Denne kode identificerer koloskopier i forbindelse med tarmkræftscreening og adskiller sig fra koloskopi med henvisning fra egen læge. Der er endvidere lavet en tilsvarende kode for adenomkontrolprogram (DZ018B). Til registrering af aktiviteter i forbindelse med screeningsafledt koloskopi og patologiske undersøgelser er der udarbejdet en samlet kodemanual Screenings- og adenomkontrol program for tyk- og endetarmskræft., der findes på Dansk Patologiselskabs hjemmeside / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

15 Bilag 1 Arbejdsgruppens medlemmer Christian Worm (formand), Planlægnings- og udviklingsdirektør, Region Hovedstaden Morten Rasmussen, Overlæge Ph.-d., Bispebjerg Hospital, Kirurgisk afdeling K, Region Hovedstaden Thomas Pihl, Specialkonsulent, indtil foråret 2013, herefter Ulrikke Bryde Nielsen, Planlægningskonsulent, og fra foråret 2014 specialkonsulent Lisbeth Højmark, Region Hovedstaden Mona Skarbye, Ledende overlæge, Region Sjælland Mari-Ann Munch, Specialkonsulent, Region Sjælland Per Gandrup, Klinikchef, Klinik Kirurgi-Kræft, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland Marlene Horsholt Jensen, fuldmægtig, indtil efteråret 2013 herefter Mona Andersen, Fuldmægtig, Region Nordjylland Helle Beck Hesthaven, Projektleder, Region Nordjylland Claus Biskjær, Ledende overlæge indtil efteråret 2012, herefter Knud Thygesen Nielsen, Ledende overlæge, Århus Universitetshospital, Region Midtjylland indtil 1. juni 2014, herefter Thomas Møller Jensen, Klinikchef, Regionshospitalet Horsens Berit Andersen, Ledende overlæge, lektor, ph.d., Afdeling for Folkeundersøgelser, Region Midtjylland Hans Rahr. Ledende overlæge, dr.med, Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus, Region Syddanmark Morten Jakobsen, Specialkonsulent, Region Syddanmark Ole Andersen, Overlæge, Sundhedsstyrelsen Sekretariat: Josefina Hindenburg Krausing, Chefrådgiver, Danske Regioner frem til maj 2014, herefter chefrådgiver Susanne Abild 15/ MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

16 Bilag 2 Flow-chart over tarmkræftscreeningsprogrammet ScSek+ Mænd og kvinder år inviteres hvert 2. år *) Ikke respons efter 45 dage => påmindelsesbrev Framelding Fortsat ikke respons Midlertidig Permanent KBA Afføringsprøve, ifobt test for blod ScSek+ Nyt prøvekit Brevsvar inden for 7 dage efter prøven er modtaget fremsendes med svaret Prøve ikke egnet til analyse Positiv Negativ Tid til koloskopi senest 14 dage efter svar foreligger i KBA Ønsker ikke koloskopi KE Koloskopi Koloskopi kan ikke gennemføres Tid til CT-kolografi inden for 24 timer så ny udtømning undgås Koloskopien gennemføres Udebliver Kræft Polypper Normal 2 påmindelsesbreve uden ny tid^) 1 telefonisk kontakt^) Patologisk afdeling BDA CT-kolografi Biopsisvar sendes til KE så borgeren kan få svar efter senest 7 kalenderdage Svar til KE så der kan gives svar til borgeren inden for 7 dage Polypper mikroskoperes KE Indkaldes til ambulant svar Svar til patienten inden for 7 dage Henvisning til behandlende afdeling (Onkologisk/ kirurgisk) Kræft Mellemrisikogruppe/ højrisikogruppe Lavrisikogruppe Svar til patienten inden for 7 dage Normal CT-K Behandlende afd. Kræftpakke Koloskopi-kontrolprogram ScSek+ Forløbstid: Fra første fremmøde på udredende afdeling (koloskopi) til afslutning af udredning: max 18 dage. Fra udredning er afsluttet til behandling initieret: max 10 dage (14 hvis primær stråleterapi) Mellemrisikopolypper: Kontrol-koloskopi efter 3 år. Efter 2 på hinanden følgende normale koloskopier overgår patienten til normalt forløb i screeningsprogrammet. Højrisikopolypper: Kontrol-koloskopi efter 1 år. Efter 2 på hinanden følgende normale koloskopier overgår patienten til 5-årige kontroller. Permanent framelding fra programmet Pause fra programmet Karensperiode: indkaldes igen efter 8 år koloskopøren registrerer diagnosekoden i PAS; IAM fisker data herfra Næste screeningsrunde: indkaldes igen efter 2 år ScSek+: Screeningssekretariat KBA: Klinisk Biokemisk Afdeling BDA: Billeddiagnostisk Afdeling KE: Koloskoperende enhed *) OBS: 4-årig implementeringsperiode ^) Udførelse af procedure ifm. udeblivelse kan være placeret både i screeningssekretariatet i hos den koloskoperende enhed. OBS: Kalenderdage 16 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

17 Bilag 3 - Notat vedr. rækkefølge for indkaldelse af borgere Rækkefølge for indkaldelse af borgere i det nationale tarmkræftscreeningsprogram Indledning Dette notat indeholder en samlet beskrivelse af rækkefølge for indkaldelse af borgere i det nationale tarmkræftscreeningsprogram. Notatet bygger på drøftelser og beslutninger i den tværregionale arbejdsgruppe vedr. tarmkræftscreening i perioden Væsentlige beslutninger har desuden været forelagt henholdsvis sundhedsdirektørkredsen og Sundhedsstyrelsen. Rækkefølge for indkaldelse af borgere i første screeningsrunde I den tværregionale arbejdsgruppe har det på flere møder været drøftet, om der kan siges at være en rækkefølge for indkaldelse af borgere, der er mere rigtig/retfærdig end en anden. Særligt har fordele og ulemper ved at indkalde borgerne systematisk i forhold til alder, systematisk i forhold til hvilken praktiserende læge man er tilmeldt eller helt tilfældig rækkefølge været drøftet. Sundhedsstyrelsen (SST) har påpeget, at er væsentligt, at rækkefølgen er ens på tværs af regionerne, men SST har ikke udtrykt forbehold i forhold til nogle af de drøftede metoder. Uanset hvilken rækkefølge der vælges, vil der være fordele og ulemper. Ud fra en samlet vurdering har arbejdsgruppen indstillet til sundhedsdirektørerne at borgerne skal indkaldes i tilfældig rækkefølge. Af hensyn til at kunne kommunikere til borgerne, hvornår de kan forventes at blive indkaldt, har arbejdsgruppen fundet, at den tilfældige rækkefølge bør forankres i den måned, hvor borgerne er født. Det vil sige, at tidspunkt for indkaldelse til første screeningsrunde er bestemt af borgernes fødselsmåned, og rækkefølge for indkaldelse af fødselsmåneder bestemmes ved tilfældig lodtrækning. Sundhedsdirektørerne har tiltrådt arbejdsgruppens indstilling. Den tilfældige udvælgelse af rækkefølge for indkaldelse af borgerne vedrører borgere, der er år d Lodtrækningen er foretaget d. 3. maj og resultatet er følgende: Rækkefølge Fødselsmåned 1 6 (juni) 2 4 (april) 3 9 (september) 4 11 (november) 5 8 (august) 6 1 (januar) 7 5 (maj) 8 7 (juli) 9 10 (oktober) Forventet cirka årstal for første indkaldelse Rækkefølgen for indkaldelse af fødselsmåneder er dannet i det computerbaserede statistikprogram Stata, version Afdeling for Folkeundersøgelser, Region Midtjylland, opbevarer dokumentation og nærmere beskrivelse af hvordan lodtrækningen er sket (log filer og do filer). 9 De anførte årstal er et udtryk for hvornår borgerne CIRKA indkaldes til screeningsprogrammet. Da der er forskel på hvor mange dage der er i hver måned og hastighed for indkaldelse kan reguleres regionalt, kan det præcise indkaldelsestidspunkt variere. 17/ MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

18 10 3 (marts) 11 2 (februar) (december) 2017 Inden for hver fødselsmåned skal Invitations- og AdministrationsModulet for tarmkræftscreening (IAM) sende borgerne en invitation i tilfældig rækkefølge. Hver region kan løbende reguleres den hastighed, hvormed borgerne inviteres (så der fx kan ændres på hastighed i ferier og lignende) For at sikre at alle borgere, der d er i alderen år, får tilbud om screening for tarmkræft en gang i første screeningsrunde, suppleres den tilfældige indkaldelsesprocedure med, at en borger, der bliver 75 år i løbet af første screeningsrunde, inviteres til screeningsprogrammet en måned inden 75-års fødselsdagen, med mindre borgeren allerede er inviteret i første screeningsrunde. For at sikre at alle borgere, der bliver 50 år i perioden 2014 til 2017, får et tilbud om screening for tarmkræft i første screeningsrunde, suppleres den tilfældige indkaldelsesprocedure med at borgere, der bliver 50 år indkaldes til screening for tarmkræft tre måneder efter at de er blevet 50 år, uanset fødselsmåned. Rækkefølge for indkaldelse af borgere fra anden screeningsrunde og fremad I anden screeningsrunde indkaldes borgere i den rækkefølge, de blev indkaldt i første screeningsrunde. Sideløbende indtræder borgere i screeningsprogrammet efterhånden som de bliver 50 år, således at de modtager første invitation 3 måneder efter at de er fyldt 50 år. Ovenstående er jf. Danske Regioner tiltrådt på sundhedsdirektørmøde i juni / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

19 Bilag 4 Kommunikationsplan for tarmkræftscreeningsprogrammet 1. Baggrund Det er med kræftplan III besluttet, at der skal indføres landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft som tilbud til personer i alderen år hvert andet år. Regionerne har ansvaret for at tilrettelægge, implementere og drive screeningsprogrammet. Der er behov for en større informationsindsats, da det er et nyt stort tilbud til borgerne. Det skal ske i form af en national kampagne med mulighed for regional versionering. Region Hovedstaden (RH) varetager den tværregionale kampagne i samspil med kommunikationskonsulenter fra de andre regioner Danske Regioner står for det tværregionale overordnede pressearbejde samt koordinering med regionale presseafd. Sundhedsstyrelsen udarbejder info-pjece, der sendes til borgeren sammen med testudstyr o.a. Der vil i kommunikationsindsatsen blive taget højde for erfaringer med tidligere screeningskampagner samt KB s erfaringer med at nå svage målgrupper i det omfang, det er muligt 2. Kommunika- tionsmål Mål: 1. At borgere i alderen år har et lille forhåndskendskab til tilbuddet om at blive screenet for tarmkræft, inden de modtager brev om det. 2. At de aktivt og på et kvalificeret grundlag tager stilling til, om de vil benytte sig af tilbuddet 3. At 60 % af de indkaldte i målgruppen benytter sig af tilbuddet Succeskriterier: At flest mulig borgere i målgruppen via forskellige kanaler og medier eksponeres for tilbuddet, og hvad det indebærer (der laves ikke en bred måling af kendskabet, men de forskellige kanaler og medier vil løbende blive evalueret på fx klik og rækkevide) At 60 procent af indkaldte i målgruppen benytter sig af tilbuddet. Kommunikationsindsatsen kan ikke stå alene her, da tidligere erfaringer viser, at der kan være mange barrierer for, at man ikke ønsker at blive screenet (bange for svaret, tror ikke på screening, får det ikke gjort, vil ikke sygeliggøres etc.). Desuden viser tidligere erfaringer, at der kan være store regionale/kommunale forskelle på deltagerprocenten. 3. Kernebudskaber Primære budskaber: 1. Du vil modtage et tilbud om screening for tarmkræft 2. Tag stilling til tilbuddet 3. Jo tidligere kræft opdages, jo større chance er der for helbredelse Sekundært budskab: 1. Det er ikke sikkert, at du bliver indkaldt med det samme. 19 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

20 Screeningsprogrammet udrulles over 4 år. 2. Hvis du oplever symptomer, skal du søge læge (Symptomer: Du skal være opmærksom på de første tegn på tarmkræft. Hvis du opdager blod eller slim fra endetarmen, eller hvis dine afføringsvaner ændrer sig over tid, er det vigtigt, at du kontakter din læge.) 4. Interessenter/ målgrupper Primær målgruppe Borgere i alderen år Særlige del-målgrupper Ressourcesvage borgere, som erfaringsmæssigt er svære at få til at benytte sig af screeningstilbud Borgere med anden etnisk herkomst end dansk Sekundær målgruppe Pårørende (særligt til mænd) Praktiserende læger Medarbejdere i regionerne (ambassadører) Borgere i alderen Patientforeninger, herunder Kræftens Bekæmpelse Særligt vedr. praktiserende læger: Praksis orienteres via de regionale praksiskoordinatorer via de lokale retningslinjer for kanalvalg, fx gå-hjem-møder el. andet. De enkelte regioner står ligeledes for at udsende kampagnemateriale til de praktiserende læger i deres område. Det undersøges desuden, om der er større lægekonferencer og lign., der kan bruges som afsæt for at kommunikere om screeningsprogrammet med de praktiserende læger. Interessenter Der er mange aktører med samme formål, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, øvrige regioner: Kræftens Bekæmpelse og andre relevante patientforeninger. Derfor er det afgørende, at vi har fokus på koordinering og timing, fx ensartede budskaber og terminologier. Terminologi: Screening for tarmkræft erstatter andre udtryk som mave-tarm- eller tyktarmsscreening. Timing: Kræftens bekæmpelse sætter særligt fokus på tarmkræft primo Denne kan fungere som optakt til vores kampagne 5. Strategi Tværregional informationskampagne Kampagnen vil bestå af: landsdækkende massekommunikation segmenteret kommunikation via målgruppespecifikke kanaler regionernes egne kanaler (hospitaler/sygehuse, regionale hjemmesider, interne kanaler) Der tilrettelægges en landsdækkende kampagne. Denne vil være basis og fælles for regionerne. Der kan skrues op for den landsdækkende kampagne, hvis en eller flere regi- 20 / MANUAL FOR IMPLEMENTERING OG DRIFT AF TVÆRREGIONAL TARMKRÆFTSCREENING

Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening

Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening Manual for implementering og drift af tværregional tarmkræftscreening Version 2 01 06-2015 Indhold Indledning...3 Koordinationsgruppens opgaver...3 Beslutninger vedrørende implementering af screeningsprogrammet...4

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010

ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt Nr. 01 - November 2010 ScreeningsNyt er i luften! Afdeling for Folkeundersøgelser har besluttet at udgive et nyhedsbrev med information om kræftscreeningsprogrammerne i Region Midtjylland.

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Status for DPCG & DPCD 2013

Status for DPCG & DPCD 2013 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2013 Styregruppe Repræsentanter fra behandlende afdelinger i DK (Dansk Kirurgisk Selskab)(DKS) (Dansk Selskab for Klinisk Onkologi)(DSKO) (Dansk

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT

ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR TYK- & ENDETARMSKRÆFT 2010 Anbefalinger vedrørende screening for tyk- og endetarmskræft Sundhedsstyrelsen, 2010, Enhed for Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse. Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt

Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse. Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse Gennemførlighedsundersøgelse af screening for tarmkræft i Københavns Amt Maj 2007 Indhold Sammenfatning Bilag 1 Evaluering af organiseringen af screening for tarmkræft

Læs mere

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012

ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 Ny hjemmeside ScreeningsNyt Nr. 04 - Januar 2012 www.kraeftscreening.rm.dk Brystkræftscreening Livmoderhalskræftscreening Tarmkræftscreening Kvinder mellem 50 og 69 år, bliver hvert andet år inviteret

Læs mere

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group

Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish Colorectal Cancer Group Regionernes nationale databasedag 8. april 2015 Hvad kan databaserne og hvad skal databaserne? Kirurgisk patientsikkerhed registreringer af komplikationer i regi af Dansk Kolorektal Cancer Database Danish

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup

Foreløbige afbud: Økonomi- og planlægningsafdelingen. Planlægningsenheden. Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Økonomi- og planlægningsafdelingen Planlægningsenheden Glostrup Hospital Nordre Ringvej 57 2600 Glostrup Møde i: Sundhedsfagligt Råd, Klinisk Biokemi Dato: 26. august 2014 Kl.: 14.00-16.00 Sted: Glostrup

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014

Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikation af ydelser fra RKKP til kliniske kvalitetsdatabaser, databasernes styregrupper og regioner Version juni 2014 Specifikationen er udarbejdet af Databasernes Fællessekretariat med input fra

Læs mere

Borgernes oplevelser ved deltagelse i folkeundersøgelse for tarmkræft

Borgernes oplevelser ved deltagelse i folkeundersøgelse for tarmkræft Borgernes oplevelser ved deltagelse i folkeundersøgelse for tarmkræft Spørgeskemaundersøgelse blandt 1.589 borgere i Københavns Amt Enheden for Brugerundersøgelser Region Hovedstaden Borgernes oplevelser

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe Årsrapport 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG Årsrapporten 2011-12 Årsrapporten 2011-12 for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG er udarbejdet af overlæge

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening

Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Ny rapport fra DSI Institut for Sundhedsvæsen: Europæiske erfaringer med systematisk mammografiscreening Sammenfatning Lone Bilde Susanne Reindahl Rasmussen DSI Institut for Sundhedsvæsen Oktober 2006

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut

Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Referat fra 6. møde den 24. okt. 2013 i Kvalitetsudvalget Patologisk Institut Tilstede: Fraværende: Karen Roed Larsen (KRL) Lillan Wagner (LW) Torsten Frederickson (TF) Steen Jensen (SJ) Gitte Møller (GM)

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening

Styregruppen for DKLS. Årsrapport DKLS. Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Styregruppen for DKLS Årsrapport DKLS 2009 Dansk Kvalitetsdatabase for Livmoderhalskræftscreening Forord Formålet med screening for livmoderhalskræft er at nedsætte forekomsten og dødeligheden af livmoderhalskræft

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune

Borgerrettet kampagne for digital post. Erfaring fra Favrskov Kommune Borgerrettet kampagne for digital post Erfaring fra Favrskov Kommune Indhold Kampagne for digital post Favrskov Kommune... 2 Målgruppe - at ramme bredt... 2 Konkurrencen... 2 ipad eller anden tablet...

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper.

Notat. Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan og ad hvilke kanaler der kommunikeres med de respektive målgrupper. Notat 30. maj 2013 TWM Bilag 1: Kommunikationsstrategi for Digital Post 2013-2015 1. Formål For at sikre implementeringen og anvendelsen af Digital Post er det en forudsætning, at myndighederne i samarbejde

Læs mere

National implementering af telemedicinsk sårvurdering

National implementering af telemedicinsk sårvurdering Dorthe Skou Lassen, dsl@medcom.dk National implementering af telemedicinsk sårvurdering V/ Rikke Viggers, Konsulent MedCom National handlingsplan for udbredelse af telemedicin Regeringen/KL/Danske Regioner,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER

NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER NATIONALT UDVALG VEDR. NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJER R E F E R A T Emne 1. 2. møde i nationalt udvalg for nationale kliniske retningslinjer Mødedato Onsdag den 30. januar 2012, kl. 13-16 Sted, mødelokale

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Susanne Skeem Projektleder RN Lena H. Malmberg Implementeringsansvarlig projektleder RN Capgemini Sogeti - Århus 21.maj 2015 Agenda Nyt bookingsystem i Region

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå

KONKLUSIONER. Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard, Nivå Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød KONKLUSIONER Møde i: Den administrative styregruppe Dato: Den 23. januar 2014 kl. 11.00-12.00 Sted: Comwell Borupgaard,

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Godkendt af styregruppen for Dansk CancerBiobank den 28-01-2010 Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank Dansk CancerBiobank (DCB) består af en national database og 6 regionale biobankcentre, hvor

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital.

December 2011. Aarhus Universitetshospital. Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus. Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital December 2011 Året der gik Årsafslutning KAS EPJ-manual Rekvisitionshotel Datatab Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Året

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om elektroniske patientjournaler på sygehusene November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database

Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Nyt fra DID - Dansk Intensiv Database Christian Fynbo Christiansen Læge, lektor, PhD Epidemiolog, Dansk Intensiv Database På vegne af styregruppen DID - styregruppen Ebbe Rønholm, speciallæge, Formand

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål

Hovedpunkter. Den telemedicinske handlingsplan. Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Hovedpunkter Den telemedicinske handlingsplan Det generelle De 5 konkrete initiativer sår er et af dem Den konkrete implementering af det nationale Sårinitiativ Spørgsmål Den telemedicinske handlingsplan

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ

VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ VEJLEDNING TIL REKVIRERING AF PATOLOGIUNDERSØGELSER I WEB-REQ Region Sjælland, Klinisk Patologi, Næstved og Slagelse Sygehus Indholdsfortegnelse. 1 Rekvirering og mærkning af cervixcytologisk materiale

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven Stormgade 2-6 1470 København K Tlf. 22 68 85 65 lige@lige.dk www.lige.dk Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten Ligestillingsafdelingen Dato: 28. december

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft

Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for. Hoved-halskræft Oversigt over tilrettelæggelsen af pakkeforløb for Hoved-halskræft Indhold: 1. Flowchart over pakkeforløb for hoved-halskræft Flowchartet er en forenklet gengivelse af patientforløbet beskrevet i de sundhedsfaglige

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen

E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen E-sundhedsobservatorium, status på sundheds-it pejlemærker Dato: 12-10-2010 Per Guldbæk Larsen 12-10-2010 2 Fælles pejlemærker Konsolideret EPJ/PAS landskab IT-understøttelse af præhospital indsats Den

Læs mere

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015 DENNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden 1. Landsstyrelsen (LS) fastsætter selv sin interne forretningsorden jf. vedtægterne. Forretningsordenen

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene

RKKP-handleplan; A=aflevering; M=milepæl, DFS=Fællessekretariatet; KC=kompetencecentrene RKKP-handleplan; =aflevering; M=milepæl, =Fællessekretariatet; =kompetencecentrene. Konsolidering/drift nsvarlig 1. Årsrapportering 1.1 Fuldt opdateret tidsplan 1.2. lle rapporter inden for 6/9 måneder

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps Formålet er at skabe den overordnede kommunikative strategi og målsætning for Det Danske Spejderkorps frem til og med 2012 herunder at: 1. beskrive

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow

Sikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats Anders Green & Maria Iachina, i samarbejde med Erik Jakobsen i opdrag fra Dansk Lunge Cancer Gruppe og Dansk Lunge Cancer Register

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital

Klinisk Farmakologisk afd. RM Aarhus Universitetshospital Klinisk Farmakologisk afd. RM Akut Center Klinisk Farmakologisk Afdeling Klinisk Farmakologi - Aarhus Personale 6 overlæger (samlet 4,3 fuldtidsstillinger) 1 afdelingslæge (forventet) Aktuelt 3 I-forløb

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg

SAMARBEJDSAFTALE. mellem. Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg SAMARBEJDSAFTALE mellem Silkeborg Kommune/Jobcenter Silkeborg og Dansk Metal Silkeborg-Favrskov FOA Silkeborg-Skanderborg FTF-A HK Østjylland 3F Silkeborg om én indgang for ledige a-kasse medlemmer i første

Læs mere

LEON i fremtidens sundhedsvæsen

LEON i fremtidens sundhedsvæsen Opgaveflytning med eksempel for SOSU v. brystkræftscreening 8. februar 2010 Cheflæge Lisbeth Kallestrup Regionshospitalet Silkeborg, Hammel og Skanderborg www.regionmidtjylland.dk LEON i fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere