FAR NAR ER I FÆNGSEL FÆRRE FEJL I BØRNESAGER STADIG TIDSPRES I KOMMUNERNE 8 VI SKABER OGSÅ VÆKST SOCIALRÅDGIVERNE I NY AVISKAMPAGNE 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAR NAR ER I FÆNGSEL FÆRRE FEJL I BØRNESAGER STADIG TIDSPRES I KOMMUNERNE 8 VI SKABER OGSÅ VÆKST SOCIALRÅDGIVERNE I NY AVISKAMPAGNE 18"

Transkript

1 maj 2011 O FAR NAR ER I FÆNGSEL FÆRRE FEJL I BØRNESAGER STADIG TIDSPRES I KOMMUNERNE 8 VI SKABER OGSÅ VÆKST SOCIALRÅDGIVERNE I NY AVISKAMPAGNE 18 INTERNATIONALT TRÆF 700 SOCIALRÅDGIVERE I BRUXELLES 20

2 AF LARS FRIIS, JOURNALIST 5 HURTIGE : TINE EGELUND Slægtspleje styrker børnenes netværk En ny stor undersøgelse af effekterne af slægtspleje bliver præsenteret 19. maj på en konference i København. Seniorforsker Tine Egelund løfter sløret for nogle af resultaterne. Er der forskelle på de børn, der bliver anbragt i almindelig familiepleje og de, der kommer i slægtspleje? Undersøgelsen viser, at børn i ordinær familiepleje har lidt alvorligere problemer. Dermed absolut ikke være sagt, at slægtsplejeanbragte er problemfri, men de er lidt mindre tyngede med hensyn til især psykiske problemer. Det er også almindeligt, at en slægtsanbringelse sker, før barnet kommer i skolealderen. Er der forskelle på de to typer af familier? Slægtsplejeforældre er generelt dårligere stillet økonomisk og har mindre uddannelse end traditionelle plejeforældre. De er også oftere uden beskæftigelse, hvilket kan hænge sammen med, at de typisk er ældre, fordi det ofte er bedsteforældre, der tager deres barnebarn i slægtspleje. I har interviewet en række børn i de to typer af pleje. Hvordan forholder de sig selv til at være anbragt? Børnene i slægtspleje føler sig ikke i samme grad stigmatiseret som de andre børn. De ved godt, at det er et lidt ualmindeligt arrangement, men det er jo stadig noget familie, og derfor opfattes det som en større grad af normalitet end en traditionel plejefamilie. Det betyder blandt andet, at de som andre børn tager kammerater med hjem. Hvor ses den største forskel i effekterne? De slægtsplejeanbragte børn adskiller sig først og fremmest ved, at de bevarer og opbygger et netværk, som rækker ud over anbringelsen. De bliver oftere ved med at have kontakt til deres biologiske forældre, og de får også et tættere netværk i den øvrige familie, der i mange tilfælde inddrages og indgår på lige fod med dem, der har plejetilladelsen. Det afspejler sig i de unges sprog. En kusine kan blive til en søster, og en onkel kan blive kaldt far. Det lyder til, at der er rigtig mange fordele ved slægtspleje? Undersøgelsen tyder på, at slægtspleje kan være godt for nogle børn, men omstændighederne i anbringelsessagerne er jo meget forskellige, og slægtspleje er bestemt ikke løsningen på alting. Og så viser undersøgelsen også, at anbringelsen kan give et ringere udfald, hvis man reducerer både uddannelse, supervision og økonomisk støtte til plejeforældrene, hvilket typisk er tilfældet i slægtsplejen. FOTO: OLE BO JENSEN Socialrådgiveren (ISSN ) udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon Fax Ansvarshavende Bettina Post Redaktør Mette Ellegaard Journalist Susan Paulsen Journalist Birgitte Rørdam Kommunikationsmedarbejder Birgit Barfoed Grafisk Design EN:60, Forside Scanpix Tryk Datagraf Auning a/s Annoncer DG Media a/s Studiestræde Kbh. K Telefon Fax Årsabonnement 650,- kr. (incl. moms) Løssalg 35,- kr. pr. nummer, plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 19 gange om året Tine Egelund, seniorforsker ved Det nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: Trykt oplag:

3 AKTUELT CITAT Udfordringen for en kommende regering er at få det levede livs fornuft til at hænge sammen med den administrative fornuft. Rune Lykkeberg, weekendredaktør på dagbladet Information, 1. maj i Politiken. FAR I FÆNGSEL Skal jeg sige til mine børn, at jeg sidder inde? Det spørgsmål hærger mange fædre i fængsel. To socialrådgivere arbejder med de indsattes udfordringer. 14 KAMPAGNE På helt afgørende punkter bidrager socialrådgiverene til økonomisk og ikke mindst menneskelig vækst og fremgang i samfundet. 18 TIDSPRES Socialrådgivere på børneområdet har bare elleve minutter i timen til at tale med børn og deres forældre, viser en ny DS-undersøgelse. 4 BØRNESAGER Fra 2009 til 2010 er antallet af børnesager, hvor kommunerne ikke har overholdt regler og tidsfrister fuldt ud, faldet med 21 procent, viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse. 8 KARRIERE Ellen Hansen er mere end glad for tilværelsen som selvstændig, som hun blandt andet fylder ud med supervision, undervisning og terapi. 24 DETTE NUMMER 2 Fem hurtige 4 Administration binder socialrådgivere til tastaturet 6 Kort nyt 8 Færre fejl i børnesager 10 Arbejdsliv 12 Fagfolk for længe om at underrette 14 Når far er i fængsel 18 Socialrådgiverne bidrager til vækst 20 International solidaritet i en krisetid 24 Karriere: Jeg sætter altid overliggeren højt 27 Debat 28 DS:NU 30 DS:Region 39 DS:Kontakt 40 Leder SOCIALRÅDGIVEREN 08 I

4 Administration binder socialrådgivere til tastaturet Socialrådgivere på børneområdet bruger elleve minutter i timen på borgerkontakt. Resten af tiden går med at dokumentere, lave indstillinger og interne procedurer, viser ny undersøgelse. TEKST OLE LARSEN Socialrådgivere ansat i børne- og ungeforvaltninger bruger elleve minutter i timen på at tale med børnene og deres familier. Resten af tiden går med øvrige, ofte administrative, opgaver. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet. Undersøgelsens resultater overrasker ikke Lasse Borre Jensen, som er socialrådgiver på børn- og ungeområdet i Frederiksberg Kommune. Min oplevelse er, at mængden af administrativt arbejde er steget de senere år. Lovgivning omkring anbringelsesreformen og Barnets Reform har sikret større faglighed i arbejdet, og det er jo positivt. Men jeg kan også konstatere, at mængden af administrativt arbejde er steget på grund af lovgivningens øgede krav til sagsbehandlingen, undersøgelser, dokumentation, opfølgning og kontrol. Og det er gået ud over den tid, vi har til den direkte kontakt til familierne, siger Lasse Borre Jensen, som i øvrigt nævner, at de internt i Frederiksberg Kommune har lavet en tilsvarende undersøgelse, som viser den samme fordeling af tidsforbruget, som Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse. Lasse Borre Jensen anerkender, at lovgivning og øgede krav til dokumentation har bidraget til at styrke fagligheden. Men han sætter også lighedstegn mellem de øgede krav og mindre tid til borgerne. Hvis vi med den samme sagsmængde øger kravene til dokumentation og skriftlighed, møde-oplæg og mødevirksomhed, bliver der i den enkelte sag nødvendigvis mindre tid til kontakten til klienterne, siger han. Borgerkontakt skaber indblik og tillid Og borgerkontakten er vigtig. Det siger hovedbestyrelsesmedlem og socialrådgiver Louise Dülch Kristiansen fra Høje Taastrup Børne- og ungerådgivningscenter. Når jeg sidder sammen med en familie, kan jeg skabe en helt anden relation og en helt anden tillid, end hvis jeg bare kommunikerer per brev eller telefon. Den personlige samtale i hjemmet er helt afgørende for en god proces. Jeg får et bedre indblik i familien og dermed bedre forudsætninger for at sætte ind med den rette støtte. Og familierne har ofte mange spørgsmål til mig som socialrådgiver, om hvilke konsekvenser det har for dem. Det skal man ikke glemme, lyder det fra Louise Dülch Kristiansen. Går tid med at skrive indstillinger til udvalg Socialrådgiverne bruger også i stigende grad tid på at skrive indstillinger til et bevillingsudvalg om, hvilken støtte som anbefales til en familie. Tidligere var det mere udbredt, at socialrådgiverne selv havde kompetence til at bevilge støtte, men et stigende fokus på udgifter i kommunerne betyder, at den kompetence i dag mange steder er lagt op i et bevillingsudvalg. Det fremgår af en undersøgelse fra Ankestyrelsen fra oktober sidste år. Og den tendens genkender Louise Dülch Kristiansen fra Høje Taastrup Kommune. Det betyder, at vi ikke kan sætte ind med foranstaltninger så hurtigt, som vi kunne tidligere. Vi skal først lave grundige beskrivelser, som vi så lægger op til bevillingsudvalget. Hvis de ikke synes, at sagen er godt nok beskrevet eller ønsker alternativer at vælge imellem, så skal jeg i gang ved tastaturet igen, og det forlænger sagsbehandlingstiden, fortæller Louise Dülch Kristiansen. A Administration 48 procent Borgertid 18 procent Andet 18 procent Mødeaktivitet 16 procent OM UNDERSØGELSEN: 36 socialrådgivere fordelt på 25 forskellige kommuner landet over har deltaget i undersøgelsen. I fem sammenhængende arbejdsdage har de deltagende socialrådgivere registreret deres arbejdstid kvarter for kvarter i de fire overordnede kategorier 1) Borgertid; 2) Administration; 3) mødeaktivitet og 4) Andet. 4 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

5 Har du også besluttet ALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...?

6 KORT NYT Redigeret af Birgitte Rørdam, FATTIGDOM Fattige børn er usunde Cigaretter, usund mad, sodavand og mangel på motion er markant mere udbredt blandt børn, hvis forældre er på overførselsindkomst, end blandt børn, hvis forældre har lang uddannelse og er i arbejde. De ryger fem gange så ofte, tre gange så mange er overvægtige, og ni gange så mange spiser fastfood mindst fem gange om ugen. Det viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 udført af Statens institut for Folkesundhed. Læs mere på FOTO: SCANPIX u u u NYE BØGER u o VÆRKTØJ Kampen om evidens Indsats, vi ved virker resultatmåling, effektevaluering, evidensbaseret politik og praksis er nøgleord i bestræbelserne på styring af den offentlige sektor, men måling af præstationer har også sine begrænsninger. I Kampen om evidens giver forsker Hanne Kathrine Krogstrup indsigt i det komplekse begrebsapparat. Hun tager fat på begrebernes historiske oprindelse, forskellige typer af definitioner og folder argumenter og modargumenter ud. Bogen indledes med en beskrivelse af evalueringens teorihistorie fra 1960 til i dag. Efterfølgende behandles præstationsmålinger og monitorering som redskaber i resultatstyring af den offentlige sektor. Disse kapitler afløses af en præsentation af effektevaluering som fænomen, mens de sidste kapitler tager begrebet evidens under kritisk behandling. Kampen om evidens Resultatmåling, effektevaluering og evidens af Hanne Kathrine Krogstrup, Hans Reitzels Forlag, 172 sider, 198 kroner. VÆRKTØJ Lyt med fire ører Her er en brugsbog i kunsten at samtale med børn. Den handler om, hvordan man som voksen kan lytte med fire ører og have fire forskellige reaktions- og svarmuligheder samt vise, at man virkelig lytter og forstår. De fire ører er Det saglige øre, Det følelsesmæssige øre, Det selvudleverende øre og Appeløret. Forfatterne giver en vejledning i, hvordan en samtale kan indledes, udvikles og uddybes, og viser, hvorfor det er vigtigt med småsnak i hverdagen. Det kan være svært at tale om barnets ængstelse, uro og frygt for forandringer og uforudsete hændelser, men ved at stille åbne spørgsmål og spejle det, barnet siger, kan man hjælpe barnet til at tænke videre og finde løsninger. Et særskilt kapitel fortæller, hvordan man ved samtale og forskellige former for aktiviteter kan øge barnets selvfølelse og tro på egen formåen til at møde udfordringer. At samtale med børn ved at lytte med fire ører af Ylva Ellneby og Barbro von Hilgers, Dansk Psykologisk Forlag, 208 sider, 278 kroner. BØRN Styrk fællesskabet Forholdet mellem børns steder som fx familie, skole, SFO og specialhjælp har fundamental betydning for, hvordan børnene kan være med, og hvordan der opstår vanskeligheder i deres liv. Støtte til børn og forældre i vanskeligheder virker derfor i et samspil mellem forskellige steder og forskellige professionelle. Forfatterne i denne bog har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser og det diskuteres, hvordan de professionelles indsatser kan organiseres, så de styrker børns liv og læring på tværs af deres liv, hvordan indsatserne får betydning i børns og familiers liv og de fællesskaber, de deltager i og hvordan man kan beskrive den faglighed, der knytter sig til at arbejde med forandringer i fællesskaber. Børn i vanskeligheder af Charlotte Højholt (red.), Dansk Psykologisk Forlag, 248 sider, 278 kroner. 6 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

7 KORT NYT FRIKOMMUNER Kommuner overser ansatte i forsøg Regeringen besluttede fornylig, hvilke ni kommuner, der må fritages fra bestemte regler og love de næste fire år de såkaldte frikommuneforsøg, der giver kommunerne mulighed for at udvikle nye metoder til inspiration for andre. Men kun tre af de udvalgte kommuner har drøftet de kommende forandringer med medarbejderne, sådan som den såkaldte MED-aftale ellers forpligter dem til. Det viser en rundspørge, som hovedorganisationen FTF som Dansk Socialrådgiverforening er medlem af har foretaget blandt de 21 kommuner, der har sendt en ansøgning til Indenrigsministeriet om at blive frikommmune. En MED-aftale skal sikre de ansatte medindflydelse og er en del af den overordnede overenskomst for det offentlige arbejdsmarked. Læs mere på BØRN OG UNGE Handicappede har få venner FOTO: SCANPIX Børn med ADHD, autisme, nedsat mobilitet, syn, talevanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser har kun få venner, de er mere udsat for mobning, og deres mødre oplever i højere grad stress i hverdagen. Det viser en ny SFI-undersøgelse, der sammenligner 11-årige danske børn i almindelighed med 11-årige børn med funktionsnedsættelse. Funktionsnedsættelser hos børn har især betydning for deres kontakt med andre. De har flere konflikter med kammerater og lærere, end andre børn har, og større risiko for at blive mobbet og for selv at mobbe. De har sværere ved at knytte venskaber og tilbringer mindre tid sammen med kammerater, end andre børn gør. Undersøgelsen Børn med funktionsnedsættelser og deres familier kan downloades på KRIMINALITET Sverige har fængsler for ADHD-ramte Mens man i Danmark lader de ADHD-ramte kriminelle afsone under samme vilkår som de raske indsatte, har Sverige særlige ADHD-fængsler og med gode resultater. Siden 2005 har man ifølge Information således kørt et særligt projekt på Norrtälje-fængslet Sverige, hvor man har screenet over 250 af de indsatte for ADHD. Fanger med en diagnose bliver placeret på en særlig ADHD-afdeling, hvor de får medicin og en særlig social behandling. Ifølge inspektør i den svenske kriminalforsorg, Anders Ekström, har det medført, at tidligere voldelige mænd er blevet betydeligt mere rolige og tilpassede. HJEMLØSE Giver deres bud på hjemløshed FOTO: SCANPIX Hjemløse skal nu give deres bud på, hvad der skal til for at komme ud af hjemløshed. Bag initiativet står Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Formålet er at få de hjemløses egen vurdering af, hvad der virker. Er det et godt netværk, meningsfulde aktiviteter, bostøtte, boligens beskaffenhed eller en kombination af flere faktorer, som gør overgangen fra hjemløshed til fast adresse god? Undersøgelsen skal give input til den videre metodeudvikling på området og dermed supplere Hjemløsestrategien. SOCIALRÅDGIVEREN 08 I

8 Færre fejl i børnesager Antallet af fejl i børnesager er stærkt reduceret, viser Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse. Fejlprocenten er faldet med 21 fra 2009 til TEKST SUSAN PAULSEN FOTO SCANPIX Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse viser, at kommunerne i 62 procent af alle sager ikke har overholdt regler og tidsfrister fuldt ud. I 2009 var tallet 83 procent, så der er tale om en stor reduktion i fejl i børnesager. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post er glad for resultatet. Der er stadig plads til forbedringer, men det er dejligt at se, at det går i den rigtige retning. I mange af sagerne drejer det sig om højst en mindre fejl, og næsten alle paragraf 50-undersøgelserne er korrekte i 95 til 97 procent af sagerne. Det er flot, siger hun. Praksisundersøgelsen, som er den første undersøgelse på området, efter Barnets Reform blev vedtaget, sætter blandt andet fokus på, hvordan forældre og deres udsatte børn inddrages i sagsbehandlingen, og konklusionen er, at kommunerne i 88 procent af sagerne har inddraget forældrene i tilstrækkelig grad, mens det kun er tilfældet for barnet eller den unge i 63 procent af sagerne. Antallet af gennemførte børnesamtaler varierer efter, hvilken foranstaltning, der er tale om. Zoomer man ind på tallene, viser de, at i sager om anbringelse er der gennemført børnesamtale i 60 procent af sagerne, i sager om fast kontaktperson er der gennemført børnesamtale i 91 procent af sagerne, mens der i sager om aflastning kun er gennemført børnesamtale i 40 procent af sagerne. Undersøgelsen gør opmærksom på, at kommunerne er mindre tilbøjelige til at holde børnesamtale med de mindre børn. Og i cirka halvdelen af de sager, hvor der ikke er holdt børnesamtale, har kommunen vurderet, at det ikke har været muligt at holde samtalen med barnet. Her er de hyppigste årsager barnets unge alder, handicap eller psykiske tilstand. Ankechef: Mere styring og overblik De tre hyppigste årsager til, at sagsbehandlingen ikke følger alle lovkrav, er, at kommunen ikke udarbejder en børnefaglig undersøgelse, at der ikke er lavet en handleplan, før kommunen træffer en afgørelse om foranstaltning, og at kommunen ikke indhenter samtykke fra alle relevante parter i sagen. Samlet set viser praksisundersøgelsen, at en del kommuner udfører rigtig god og kompetent sagsbehandling. Men i en del af sagerne mangler det sidste, for at sagerne opfylder alle regler i lovgivningen. I nogle af sagerne er der behov for væsentlige opstramninger, hvor der blandt andet mangler de vigtige børnefaglige undersøgelser af barnet, siger ankechef Henrik Horster fra Ankestyrelsens kontor for børn. Ankechefen opfordrer kommunerne til at have mere fokus på at styre sagerne og sikre godt overblik over de informationer om barnet og familien, som kommunen allerede har. Det er mit klare indtryk, at kommunerne kunne opnå hurtigere og bedre sagsbehandling til gavn for barnet ved at sørge for en mere systematisk tilgang til den enkelte sag. DS: Tidspres årsag til regelbrud Formand for Dansk Socialrådgiverforening (DS), Bettina Post, er enig i, at inddragelsen af børnene i sagerne kan forbedres, men påpeger, at det er svært at ændre på med kommunernes nuværende rammer for det sociale arbejde. Det er fint, at Ankestyrelsen følger op på praksis med henblik på, at give kommunerne kvalificerede råd og tilbagemeldinger om både gode og dårlige forhold, men hvis rådene skal kunne tages til efterretning, så skal socialrådgiverne simpelt hen have frigjort tid fra bureaukrati og dokumentation, så de reelt har mulighed for at prioritere samtaler og borgertid. Bettina Post henviser til en netop offentliggjort DSundersøgelse (læs Administration binder socialrådgivere til tastaturet side 4), som viser, at socialrådgiverne på børne- og familieområdet i gennemsnit bruger 17 procent af deres tid svarende til 1,2 timer om dagen på at tale med børnene og deres familier, mens resten af tiden 6,2 timer går med administration, møder, kurser og ferie. 8 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

9 Det er langt fra tid nok, hvis komplicerede problemstillinger skal udredes, og individuelle, skræddersyede løsninger skal findes. 47 procent af sagsbehandlernes tid bruges på at journalisere, registrere og dokumentere, og der bruges for lidt tid på at tale med dem, det hele drejer sig om, nemlig børnene og deres familier. Derfor opfordrer vi kommunerne til at følge Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Det er et ledelsesansvar, at socialrådgiverne har mulighed for at arbejde, sådan som loven anviser, vi skal. Tidspres påvist før For kun et halvt år siden i oktober 2010 viste undersøgelsen Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge fra Ankestyrelsen, at tidspres er en af hovedårsagerne til, at sagsbehandlerne på børneområdet ikke kan behandle alle sager i overensstemmelse med reglerne. Undersøgelsen konkluderer blandt andet: Det er karakteristisk for både sagsbehandlere og ledere i samtlige kommuner, at de lægger vægt på at overholde lovgivningen på børneområdet ( ) Samtidig er det en gennemgående vurdering i kommunerne, at særligt tidspres og sagsbehandlingens it-systemer udgør en vedvarende udfordring for, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med lovgivningen. Så hvad hjælper det, at Ankestyrelsen laver stikprøveundersøgelser hvert år og kommer med råd og vejledning til bedre sagsbehandling, hvis hovedårsagen til brud på reglerne er tidspres? Ankechef Henrik Horster kan godt huske undersøgelsen og svarer: Det er ikke Ankestyrelsens opgave at vurdere kommunernes økonomi og rammer. Det er et politisk spørgsmål. Men i vores opfordring til, at kommunerne bør have mere fokus på at styre sagerne og sikre godt overblik over de informationer om barnet og familien, som kommunen allerede har, ligger blandt andet, at en god tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i sidste ende vil betyde mere kvalitet i sagsbehandlingen og dermed et bedre grundlag at træffe afgørelse på. Hvis sagsbehandlere på grund af tidspres ikke når at skrive ting ned, er der en stor risiko for, at de senere hen kommer til at bruge væsentligt længere tid på sagen og i værste fald kommer til at træffe en foranstaltning, der ikke er til barnets bedste. A Læs mere om DS anbefalede sagstal på socialrdg.dk/sagstal ANBEFALINGER FRA ANKESTYRELSEN Ankestyrelsens anbefaler blandt andet, at kommunerne: Etablerer faste procedurer, der sikrer en hurtig opfølgning på underretninger med undersøgelse af forholdene og eventuel iværksættelse af relevant støtte til barnet eller den unge. Er opmærksomme på behovet for yderligere udredning og undersøgelse af barnet eller den unge med henblik på iværksættelse af relevant og tilstrækkelig støtte. På kan man downloade Ankestyrelsens praksisundersøgelser om inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger, april 2011 og her blandt andet læse de øvrige anbefalinger, Ankestyrelsen har til kommunerne for at imødegå problemet med overholde regler og tidsfrister i børnesagerne. PRAKSISUNDERSØGELSEN Ankestyrelsen har undersøgt 121 sager fra 15 kommuner. I 62 procent af samtlige sager i undersøgelsen opfyldte kommunen ikke alle krav i lovgivningen. I 42 procent af sagerne om aflastning opfyldte kommunen alle regler I 24 procent af sagerne om fast kontaktperson opfyldte kommunen alle regler I 44 procent af sagerne om frivillig anbringelse opfyldte kommunen alle regler. Læs hele undersøgelsen på SOCIALRÅDGIVEREN 08 I

10 ARBEJDSLIV Redigeret af Tina Juul Rasmussen, HEJ DU TAK FOR INDSATSEN! Ubalance mellem indsats og belønning FOTO: SCANPIX Socialrådgivere er sammen med lægesekretærer samt chefer og fuldmægtige i det offentlige dem, som oplever størst ubalance mellem høj indsats og belønning i det daglige arbejde. Det viser nye resultater fra undersøgelser af cirka lønmodtagere, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har gennemført i 2000 og igen i Og den ubalance mellem indsats og belønning kan få konsekvenser for det selvvurderede helbred og kvaliteten af nattesøvnen hos den enkelte medarbejder. Omvendt er det sådan, at hvis man yder en stor indsats på jobbet, og bliver belønnet i form af for eksempel bedre løn, anerkendelse, karrieremuligheder og sikkerhed i ansættelsen, er det gavnligt for ens velbefindende. Resultaterne af NFA-undersøgelserne viste, at de danske lønmodtagere generelt oplever en god sammenhæng mellem indsats og belønning i arbejdet. Pædagogmedhjælpere og dagplejere oplevede den bedste balance, mens socialrådgivere og lægesekretærer altså lå lavest. Resultaterne viste også, at de medarbejdere, som svarede, at de oplevede en ubalance med høj indsats og lav belønning i den første undersøgelse, havde en højere risiko end andre for at vurdere deres helbred som dårligt fem år senere. Forskernes hovedkonklusion er, at en bedre balance mellem indsats og belønning på danske arbejdspladser vil medvirke til at reducere risikoen for, at medarbejderne vurderer deres helbred som dårligt. International forskning viser, at et dårligt selvvurderet helbred forudsiger sygelighed og dødelighed. Læs mere på Fælles morgensang kan skabe arbejdsglæde Er chefen vrissen om morgenen, arbejder de ansatte mindre hele dagen. Det viser ny forskning fra The Ohio State University, som også dokumenterer, at chefer, der spreder humør på arbejdspladserne om morgenen, gør medarbejderne glade, veloplagte og mere arbejdsomme hele dagen. Professor Steffanie Wilk har gennem tre uger studeret 29 kundeservicemedarbejdernes humør og resultater. Medarbejdere med sure chefer holdt flere pauser og lavede mindre, mens dem med morgenglade chefer nåede langt mere og var mere veloplagte. Og også alt for mange danske chefer ved ikke, at morgenstund har guld i mund, mener erhvervspsykolog Majken Matzau. De glemmer, at de som ledere er en central og bærende figur, som har en enorm påvirkningskraft på medarbejdernes humør og dermed også deres engagement og arbejde, siger hun og fortæller, at for eksempel fælles morgensang kan være et humørspredende redskab, der skaber gejst og et vigtigt sammenhold i organisationen. Det har man erfaret på dagbladet Information, hvor medarbejderne har sunget morgensang, siden der kom ny chefredaktør. Kilde: Politiken Fejr dine succeser FOTO: SCANPIX Måske farer du ikke gennem døren med strakte arme i jubel over at skulle på arbejde om morgenen? Men motivationen behøver ikke ligge dybt begravet den kan blandt andet ligge i at få godt begyndt på dagen, fortæller coach Arne Nielsson, der holder foredrag på arbejdspladser om, hvordan man holder fast i motivationen. Man kan vælge et sted på vej til jobbet, hvor man sætter noget musik på, der gør én glad. Så man hver dag, når man når til en bestemt bro eller et bestemt kryds, hører den musik og gør sig klar til det, man skal, siger han og supplerer: Det er også meget vigtigt at lege og fejre sine succeser. Det kan være, at man giver high five til en kollega, når man har haft en god samtale med en kunde. Det behøver ikke være champagne eller kage hver gang. Det kan også være, at man synliggør sine succeser ved at hænge de ordrer op, man får hjem. Eller man kan have for eksempel en Kaj og en Andrea-dukke, der symboliserer noget specielt og går på omgang, så man får dukken, når man har ledet et godt møde eller udført en arbejdsopgave godt. Læs flere gode motivationsråd på 10 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

11 Mange kostskoleelever er blevet fyret rigtig mange gange i deres liv. Af deres gamle skoler. Af deres familie. Men på kostskolen møder de nogle voksne, der tør stille krav - og går den ekstra meter for dem. Hver dag. Mariann Kordif, kostskoleleder // 95 UD AF 100 KOSTSKOLEELEVER GÅR OP TIL FOLKESKOLENS AFGANGS PRØVER // KOSTSKOLER.DK, 2011 /// FEM ÅR SENERE ER 80 AF DEM I JOB ELLER UNDER UDDANNELSE // RAMBØLL, 2010 hungogvu.com

12 Fagfolk for længe om at underrette Antallet af underretninger har gennem flere år været i stigning, men det tyder på, at stigningen burde være højere. En ny undersøgelse viser nemlig, at fagpersonalet tøver med at underrette, når der er tegn på vold mod småbørn. TEKST JEANNETTE ULNITS FOTO SCANPIX Pædagoger, sundhedsplejersker og socialarbejdere, der arbejder inden for dagpasning, sundhedsvæsen og det sociale system, slås med alvorlige barrierer i processen fra at overveje en underretning om vold til at tage det faktiske skridt. En del af barriererne handler direkte om manglende dialog med socialforvaltningen, mens andre har udspring i berøringsangst og mangel på ressourcer, tid og redskaber. Det fremgår af SFIs seneste udgivelse Vold mod førskolebørn praksis og barrierer for opsporing og underretning. Undersøgelsen viser klart, at fagpersonale har et stort behov for at få et generelt indblik i de støttemuligheder, der findes men de har også brug for viden om tegn på vold: Vi har færre sager, end vi burde have. Det ved vi godt, fordi vi simpelthen ikke er skarpe nok til at sætte fingeren lige præcis på vold ( ) der er et meget, meget lille fagligt, professionelt fokus på det her, fortæller en pædagogisk konsulent i undersøgelsen. Gennemgående problematiserer de interviewede, at de ikke har mulighed for at få informationer om, hvad der helt konkret sker i den enkelte sag: Hvad sker der egentlig ved det (at underrette, red.)? For de sidste tre sager, jeg har haft, er der ikke sket noget ved det kan godt være, at det er 15 år siden, men dem er der ikke sket noget ved, så det nytter ikke noget alligevel, siger en sundhedsplejerske i undersøgelsen. Brug for dialog med socialrådgivere Konsekvensen af barriererne er svigtede børn, fordi underretninger enten ikke bliver en realitet eller at de bliver det med forsinkelse. Det interviewede fagpersonale peger selv på løsningen nemlig tættere kontakt og dialog med socialforvaltningen. Det kunne for eksempel ske ved at få socialrådgivere fast tilknyttet institutionerne, som det for øjeblikket sker på børneinstitutionsområdet, forklarer Helene Oldrup, der er forsker og en af forfatterne bag undersøgelsen: Et godt eksempel er, når socialrådgivere kommer i institutioner og drøfter konkrete sager eller generelle bekymringer vedrørende børn i mistrivsel. Ved møderne får fagpersonalet konkrete svar og viden, men især den omstændighed, at parterne lærer hinanden at kende, er meget vigtig. Det giver personalet en tryghed, der er afgørende i forhold til at turde underrette. Når fagpersonalet ikke underretter, har det alt at gøre med afstand. De mangler viden om de sociale myndigheders arbejde, om socialforvaltningens arbejdsgange ved underretninger, og hvilke foranstaltninger der egentlig er til rådighed for voldsudsatte familier. Vi har mødt pædagogiske konsulen- 12 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009

Om Barnets Reform og barnets behov. - som vi ser det. November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov - som vi ser det November 2009 Om Barnets Reform og barnets behov som vi ser det Titel: Om Barnets Reform & barnets behov: Som vi ser det. Forfatter: Mie Daverkosen og

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi

Center for ADHD. Forældretræning. Konsulentydelser. Kurser. Udvikling. Viden. Forskning. Rådgivning. Terapi ADHD og hvad så? Center for ADHD Forældretræning Konsulentydelser Kurser Udvikling Viden Forskning Rådgivning Terapi Hvad er Center for ADHD? Børn med ADHD eller lignende symptomer skal have hjælp så tidligt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne

Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Tidsundersøgelse på børneområdet i kommunerne Socialrådgivere bruger 14 procent af deres tid på kontakt til børn og forældre og 86 procent på øvrige opgaver Marts 2008 Som et led i Dansk Socialrådgiverforenings

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

Det kommunale børneområde

Det kommunale børneområde Det kommunale børneområde Ved Lars Boe Wille Socialrådgiver og Master i udsatte Børn og Unge Adoption og Samfund/ Lars Boe Wille] 1 Oplæggets hovedspørgsmål: - Hvordan kan adoptivbørn få den fornødne støtte

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram

Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Forebyg stress med et effektivt innovationsprogram Sænk sygefraværet, styrk opgaveløsning og medarbejderfastholdelse, få et bedre arbejdsmiljø og undgå røde tal på bundlinjen med en effektiv, helhedsorienteret

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING

VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge Ankestyrelsens praksisundersøgelse om Flytning og hjemgivelse af anbragte unge November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og anbefalinger 2 1.1 Ankestyrelsens samlede vurdering af

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere