FAR NAR ER I FÆNGSEL FÆRRE FEJL I BØRNESAGER STADIG TIDSPRES I KOMMUNERNE 8 VI SKABER OGSÅ VÆKST SOCIALRÅDGIVERNE I NY AVISKAMPAGNE 18

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAR NAR ER I FÆNGSEL FÆRRE FEJL I BØRNESAGER STADIG TIDSPRES I KOMMUNERNE 8 VI SKABER OGSÅ VÆKST SOCIALRÅDGIVERNE I NY AVISKAMPAGNE 18"

Transkript

1 maj 2011 O FAR NAR ER I FÆNGSEL FÆRRE FEJL I BØRNESAGER STADIG TIDSPRES I KOMMUNERNE 8 VI SKABER OGSÅ VÆKST SOCIALRÅDGIVERNE I NY AVISKAMPAGNE 18 INTERNATIONALT TRÆF 700 SOCIALRÅDGIVERE I BRUXELLES 20

2 AF LARS FRIIS, JOURNALIST 5 HURTIGE : TINE EGELUND Slægtspleje styrker børnenes netværk En ny stor undersøgelse af effekterne af slægtspleje bliver præsenteret 19. maj på en konference i København. Seniorforsker Tine Egelund løfter sløret for nogle af resultaterne. Er der forskelle på de børn, der bliver anbragt i almindelig familiepleje og de, der kommer i slægtspleje? Undersøgelsen viser, at børn i ordinær familiepleje har lidt alvorligere problemer. Dermed absolut ikke være sagt, at slægtsplejeanbragte er problemfri, men de er lidt mindre tyngede med hensyn til især psykiske problemer. Det er også almindeligt, at en slægtsanbringelse sker, før barnet kommer i skolealderen. Er der forskelle på de to typer af familier? Slægtsplejeforældre er generelt dårligere stillet økonomisk og har mindre uddannelse end traditionelle plejeforældre. De er også oftere uden beskæftigelse, hvilket kan hænge sammen med, at de typisk er ældre, fordi det ofte er bedsteforældre, der tager deres barnebarn i slægtspleje. I har interviewet en række børn i de to typer af pleje. Hvordan forholder de sig selv til at være anbragt? Børnene i slægtspleje føler sig ikke i samme grad stigmatiseret som de andre børn. De ved godt, at det er et lidt ualmindeligt arrangement, men det er jo stadig noget familie, og derfor opfattes det som en større grad af normalitet end en traditionel plejefamilie. Det betyder blandt andet, at de som andre børn tager kammerater med hjem. Hvor ses den største forskel i effekterne? De slægtsplejeanbragte børn adskiller sig først og fremmest ved, at de bevarer og opbygger et netværk, som rækker ud over anbringelsen. De bliver oftere ved med at have kontakt til deres biologiske forældre, og de får også et tættere netværk i den øvrige familie, der i mange tilfælde inddrages og indgår på lige fod med dem, der har plejetilladelsen. Det afspejler sig i de unges sprog. En kusine kan blive til en søster, og en onkel kan blive kaldt far. Det lyder til, at der er rigtig mange fordele ved slægtspleje? Undersøgelsen tyder på, at slægtspleje kan være godt for nogle børn, men omstændighederne i anbringelsessagerne er jo meget forskellige, og slægtspleje er bestemt ikke løsningen på alting. Og så viser undersøgelsen også, at anbringelsen kan give et ringere udfald, hvis man reducerer både uddannelse, supervision og økonomisk støtte til plejeforældrene, hvilket typisk er tilfældet i slægtsplejen. FOTO: OLE BO JENSEN Socialrådgiveren (ISSN ) udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon Fax Ansvarshavende Bettina Post Redaktør Mette Ellegaard Journalist Susan Paulsen Journalist Birgitte Rørdam Kommunikationsmedarbejder Birgit Barfoed Grafisk Design EN:60, Forside Scanpix Tryk Datagraf Auning a/s Annoncer DG Media a/s Studiestræde Kbh. K Telefon Fax Årsabonnement 650,- kr. (incl. moms) Løssalg 35,- kr. pr. nummer, plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 19 gange om året Tine Egelund, seniorforsker ved Det nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: Trykt oplag:

3 AKTUELT CITAT Udfordringen for en kommende regering er at få det levede livs fornuft til at hænge sammen med den administrative fornuft. Rune Lykkeberg, weekendredaktør på dagbladet Information, 1. maj i Politiken. FAR I FÆNGSEL Skal jeg sige til mine børn, at jeg sidder inde? Det spørgsmål hærger mange fædre i fængsel. To socialrådgivere arbejder med de indsattes udfordringer. 14 KAMPAGNE På helt afgørende punkter bidrager socialrådgiverene til økonomisk og ikke mindst menneskelig vækst og fremgang i samfundet. 18 TIDSPRES Socialrådgivere på børneområdet har bare elleve minutter i timen til at tale med børn og deres forældre, viser en ny DS-undersøgelse. 4 BØRNESAGER Fra 2009 til 2010 er antallet af børnesager, hvor kommunerne ikke har overholdt regler og tidsfrister fuldt ud, faldet med 21 procent, viser Ankestyrelsens praksisundersøgelse. 8 KARRIERE Ellen Hansen er mere end glad for tilværelsen som selvstændig, som hun blandt andet fylder ud med supervision, undervisning og terapi. 24 DETTE NUMMER 2 Fem hurtige 4 Administration binder socialrådgivere til tastaturet 6 Kort nyt 8 Færre fejl i børnesager 10 Arbejdsliv 12 Fagfolk for længe om at underrette 14 Når far er i fængsel 18 Socialrådgiverne bidrager til vækst 20 International solidaritet i en krisetid 24 Karriere: Jeg sætter altid overliggeren højt 27 Debat 28 DS:NU 30 DS:Region 39 DS:Kontakt 40 Leder SOCIALRÅDGIVEREN 08 I

4 Administration binder socialrådgivere til tastaturet Socialrådgivere på børneområdet bruger elleve minutter i timen på borgerkontakt. Resten af tiden går med at dokumentere, lave indstillinger og interne procedurer, viser ny undersøgelse. TEKST OLE LARSEN Socialrådgivere ansat i børne- og ungeforvaltninger bruger elleve minutter i timen på at tale med børnene og deres familier. Resten af tiden går med øvrige, ofte administrative, opgaver. Det viser en ny undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har lavet. Undersøgelsens resultater overrasker ikke Lasse Borre Jensen, som er socialrådgiver på børn- og ungeområdet i Frederiksberg Kommune. Min oplevelse er, at mængden af administrativt arbejde er steget de senere år. Lovgivning omkring anbringelsesreformen og Barnets Reform har sikret større faglighed i arbejdet, og det er jo positivt. Men jeg kan også konstatere, at mængden af administrativt arbejde er steget på grund af lovgivningens øgede krav til sagsbehandlingen, undersøgelser, dokumentation, opfølgning og kontrol. Og det er gået ud over den tid, vi har til den direkte kontakt til familierne, siger Lasse Borre Jensen, som i øvrigt nævner, at de internt i Frederiksberg Kommune har lavet en tilsvarende undersøgelse, som viser den samme fordeling af tidsforbruget, som Dansk Socialrådgiverforenings undersøgelse. Lasse Borre Jensen anerkender, at lovgivning og øgede krav til dokumentation har bidraget til at styrke fagligheden. Men han sætter også lighedstegn mellem de øgede krav og mindre tid til borgerne. Hvis vi med den samme sagsmængde øger kravene til dokumentation og skriftlighed, møde-oplæg og mødevirksomhed, bliver der i den enkelte sag nødvendigvis mindre tid til kontakten til klienterne, siger han. Borgerkontakt skaber indblik og tillid Og borgerkontakten er vigtig. Det siger hovedbestyrelsesmedlem og socialrådgiver Louise Dülch Kristiansen fra Høje Taastrup Børne- og ungerådgivningscenter. Når jeg sidder sammen med en familie, kan jeg skabe en helt anden relation og en helt anden tillid, end hvis jeg bare kommunikerer per brev eller telefon. Den personlige samtale i hjemmet er helt afgørende for en god proces. Jeg får et bedre indblik i familien og dermed bedre forudsætninger for at sætte ind med den rette støtte. Og familierne har ofte mange spørgsmål til mig som socialrådgiver, om hvilke konsekvenser det har for dem. Det skal man ikke glemme, lyder det fra Louise Dülch Kristiansen. Går tid med at skrive indstillinger til udvalg Socialrådgiverne bruger også i stigende grad tid på at skrive indstillinger til et bevillingsudvalg om, hvilken støtte som anbefales til en familie. Tidligere var det mere udbredt, at socialrådgiverne selv havde kompetence til at bevilge støtte, men et stigende fokus på udgifter i kommunerne betyder, at den kompetence i dag mange steder er lagt op i et bevillingsudvalg. Det fremgår af en undersøgelse fra Ankestyrelsen fra oktober sidste år. Og den tendens genkender Louise Dülch Kristiansen fra Høje Taastrup Kommune. Det betyder, at vi ikke kan sætte ind med foranstaltninger så hurtigt, som vi kunne tidligere. Vi skal først lave grundige beskrivelser, som vi så lægger op til bevillingsudvalget. Hvis de ikke synes, at sagen er godt nok beskrevet eller ønsker alternativer at vælge imellem, så skal jeg i gang ved tastaturet igen, og det forlænger sagsbehandlingstiden, fortæller Louise Dülch Kristiansen. A Administration 48 procent Borgertid 18 procent Andet 18 procent Mødeaktivitet 16 procent OM UNDERSØGELSEN: 36 socialrådgivere fordelt på 25 forskellige kommuner landet over har deltaget i undersøgelsen. I fem sammenhængende arbejdsdage har de deltagende socialrådgivere registreret deres arbejdstid kvarter for kvarter i de fire overordnede kategorier 1) Borgertid; 2) Administration; 3) mødeaktivitet og 4) Andet. 4 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

5 Har du også besluttet ALDRIG AT BLIVE GAMMEL? Har du tænkt over, om du har råd...?

6 KORT NYT Redigeret af Birgitte Rørdam, FATTIGDOM Fattige børn er usunde Cigaretter, usund mad, sodavand og mangel på motion er markant mere udbredt blandt børn, hvis forældre er på overførselsindkomst, end blandt børn, hvis forældre har lang uddannelse og er i arbejde. De ryger fem gange så ofte, tre gange så mange er overvægtige, og ni gange så mange spiser fastfood mindst fem gange om ugen. Det viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 udført af Statens institut for Folkesundhed. Læs mere på FOTO: SCANPIX u u u NYE BØGER u o VÆRKTØJ Kampen om evidens Indsats, vi ved virker resultatmåling, effektevaluering, evidensbaseret politik og praksis er nøgleord i bestræbelserne på styring af den offentlige sektor, men måling af præstationer har også sine begrænsninger. I Kampen om evidens giver forsker Hanne Kathrine Krogstrup indsigt i det komplekse begrebsapparat. Hun tager fat på begrebernes historiske oprindelse, forskellige typer af definitioner og folder argumenter og modargumenter ud. Bogen indledes med en beskrivelse af evalueringens teorihistorie fra 1960 til i dag. Efterfølgende behandles præstationsmålinger og monitorering som redskaber i resultatstyring af den offentlige sektor. Disse kapitler afløses af en præsentation af effektevaluering som fænomen, mens de sidste kapitler tager begrebet evidens under kritisk behandling. Kampen om evidens Resultatmåling, effektevaluering og evidens af Hanne Kathrine Krogstrup, Hans Reitzels Forlag, 172 sider, 198 kroner. VÆRKTØJ Lyt med fire ører Her er en brugsbog i kunsten at samtale med børn. Den handler om, hvordan man som voksen kan lytte med fire ører og have fire forskellige reaktions- og svarmuligheder samt vise, at man virkelig lytter og forstår. De fire ører er Det saglige øre, Det følelsesmæssige øre, Det selvudleverende øre og Appeløret. Forfatterne giver en vejledning i, hvordan en samtale kan indledes, udvikles og uddybes, og viser, hvorfor det er vigtigt med småsnak i hverdagen. Det kan være svært at tale om barnets ængstelse, uro og frygt for forandringer og uforudsete hændelser, men ved at stille åbne spørgsmål og spejle det, barnet siger, kan man hjælpe barnet til at tænke videre og finde løsninger. Et særskilt kapitel fortæller, hvordan man ved samtale og forskellige former for aktiviteter kan øge barnets selvfølelse og tro på egen formåen til at møde udfordringer. At samtale med børn ved at lytte med fire ører af Ylva Ellneby og Barbro von Hilgers, Dansk Psykologisk Forlag, 208 sider, 278 kroner. BØRN Styrk fællesskabet Forholdet mellem børns steder som fx familie, skole, SFO og specialhjælp har fundamental betydning for, hvordan børnene kan være med, og hvordan der opstår vanskeligheder i deres liv. Støtte til børn og forældre i vanskeligheder virker derfor i et samspil mellem forskellige steder og forskellige professionelle. Forfatterne i denne bog har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser og det diskuteres, hvordan de professionelles indsatser kan organiseres, så de styrker børns liv og læring på tværs af deres liv, hvordan indsatserne får betydning i børns og familiers liv og de fællesskaber, de deltager i og hvordan man kan beskrive den faglighed, der knytter sig til at arbejde med forandringer i fællesskaber. Børn i vanskeligheder af Charlotte Højholt (red.), Dansk Psykologisk Forlag, 248 sider, 278 kroner. 6 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

7 KORT NYT FRIKOMMUNER Kommuner overser ansatte i forsøg Regeringen besluttede fornylig, hvilke ni kommuner, der må fritages fra bestemte regler og love de næste fire år de såkaldte frikommuneforsøg, der giver kommunerne mulighed for at udvikle nye metoder til inspiration for andre. Men kun tre af de udvalgte kommuner har drøftet de kommende forandringer med medarbejderne, sådan som den såkaldte MED-aftale ellers forpligter dem til. Det viser en rundspørge, som hovedorganisationen FTF som Dansk Socialrådgiverforening er medlem af har foretaget blandt de 21 kommuner, der har sendt en ansøgning til Indenrigsministeriet om at blive frikommmune. En MED-aftale skal sikre de ansatte medindflydelse og er en del af den overordnede overenskomst for det offentlige arbejdsmarked. Læs mere på BØRN OG UNGE Handicappede har få venner FOTO: SCANPIX Børn med ADHD, autisme, nedsat mobilitet, syn, talevanskeligheder eller andre funktionsnedsættelser har kun få venner, de er mere udsat for mobning, og deres mødre oplever i højere grad stress i hverdagen. Det viser en ny SFI-undersøgelse, der sammenligner 11-årige danske børn i almindelighed med 11-årige børn med funktionsnedsættelse. Funktionsnedsættelser hos børn har især betydning for deres kontakt med andre. De har flere konflikter med kammerater og lærere, end andre børn har, og større risiko for at blive mobbet og for selv at mobbe. De har sværere ved at knytte venskaber og tilbringer mindre tid sammen med kammerater, end andre børn gør. Undersøgelsen Børn med funktionsnedsættelser og deres familier kan downloades på KRIMINALITET Sverige har fængsler for ADHD-ramte Mens man i Danmark lader de ADHD-ramte kriminelle afsone under samme vilkår som de raske indsatte, har Sverige særlige ADHD-fængsler og med gode resultater. Siden 2005 har man ifølge Information således kørt et særligt projekt på Norrtälje-fængslet Sverige, hvor man har screenet over 250 af de indsatte for ADHD. Fanger med en diagnose bliver placeret på en særlig ADHD-afdeling, hvor de får medicin og en særlig social behandling. Ifølge inspektør i den svenske kriminalforsorg, Anders Ekström, har det medført, at tidligere voldelige mænd er blevet betydeligt mere rolige og tilpassede. HJEMLØSE Giver deres bud på hjemløshed FOTO: SCANPIX Hjemløse skal nu give deres bud på, hvad der skal til for at komme ud af hjemløshed. Bag initiativet står Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. Formålet er at få de hjemløses egen vurdering af, hvad der virker. Er det et godt netværk, meningsfulde aktiviteter, bostøtte, boligens beskaffenhed eller en kombination af flere faktorer, som gør overgangen fra hjemløshed til fast adresse god? Undersøgelsen skal give input til den videre metodeudvikling på området og dermed supplere Hjemløsestrategien. SOCIALRÅDGIVEREN 08 I

8 Færre fejl i børnesager Antallet af fejl i børnesager er stærkt reduceret, viser Ankestyrelsens nye praksisundersøgelse. Fejlprocenten er faldet med 21 fra 2009 til TEKST SUSAN PAULSEN FOTO SCANPIX Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse viser, at kommunerne i 62 procent af alle sager ikke har overholdt regler og tidsfrister fuldt ud. I 2009 var tallet 83 procent, så der er tale om en stor reduktion i fejl i børnesager. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post er glad for resultatet. Der er stadig plads til forbedringer, men det er dejligt at se, at det går i den rigtige retning. I mange af sagerne drejer det sig om højst en mindre fejl, og næsten alle paragraf 50-undersøgelserne er korrekte i 95 til 97 procent af sagerne. Det er flot, siger hun. Praksisundersøgelsen, som er den første undersøgelse på området, efter Barnets Reform blev vedtaget, sætter blandt andet fokus på, hvordan forældre og deres udsatte børn inddrages i sagsbehandlingen, og konklusionen er, at kommunerne i 88 procent af sagerne har inddraget forældrene i tilstrækkelig grad, mens det kun er tilfældet for barnet eller den unge i 63 procent af sagerne. Antallet af gennemførte børnesamtaler varierer efter, hvilken foranstaltning, der er tale om. Zoomer man ind på tallene, viser de, at i sager om anbringelse er der gennemført børnesamtale i 60 procent af sagerne, i sager om fast kontaktperson er der gennemført børnesamtale i 91 procent af sagerne, mens der i sager om aflastning kun er gennemført børnesamtale i 40 procent af sagerne. Undersøgelsen gør opmærksom på, at kommunerne er mindre tilbøjelige til at holde børnesamtale med de mindre børn. Og i cirka halvdelen af de sager, hvor der ikke er holdt børnesamtale, har kommunen vurderet, at det ikke har været muligt at holde samtalen med barnet. Her er de hyppigste årsager barnets unge alder, handicap eller psykiske tilstand. Ankechef: Mere styring og overblik De tre hyppigste årsager til, at sagsbehandlingen ikke følger alle lovkrav, er, at kommunen ikke udarbejder en børnefaglig undersøgelse, at der ikke er lavet en handleplan, før kommunen træffer en afgørelse om foranstaltning, og at kommunen ikke indhenter samtykke fra alle relevante parter i sagen. Samlet set viser praksisundersøgelsen, at en del kommuner udfører rigtig god og kompetent sagsbehandling. Men i en del af sagerne mangler det sidste, for at sagerne opfylder alle regler i lovgivningen. I nogle af sagerne er der behov for væsentlige opstramninger, hvor der blandt andet mangler de vigtige børnefaglige undersøgelser af barnet, siger ankechef Henrik Horster fra Ankestyrelsens kontor for børn. Ankechefen opfordrer kommunerne til at have mere fokus på at styre sagerne og sikre godt overblik over de informationer om barnet og familien, som kommunen allerede har. Det er mit klare indtryk, at kommunerne kunne opnå hurtigere og bedre sagsbehandling til gavn for barnet ved at sørge for en mere systematisk tilgang til den enkelte sag. DS: Tidspres årsag til regelbrud Formand for Dansk Socialrådgiverforening (DS), Bettina Post, er enig i, at inddragelsen af børnene i sagerne kan forbedres, men påpeger, at det er svært at ændre på med kommunernes nuværende rammer for det sociale arbejde. Det er fint, at Ankestyrelsen følger op på praksis med henblik på, at give kommunerne kvalificerede råd og tilbagemeldinger om både gode og dårlige forhold, men hvis rådene skal kunne tages til efterretning, så skal socialrådgiverne simpelt hen have frigjort tid fra bureaukrati og dokumentation, så de reelt har mulighed for at prioritere samtaler og borgertid. Bettina Post henviser til en netop offentliggjort DSundersøgelse (læs Administration binder socialrådgivere til tastaturet side 4), som viser, at socialrådgiverne på børne- og familieområdet i gennemsnit bruger 17 procent af deres tid svarende til 1,2 timer om dagen på at tale med børnene og deres familier, mens resten af tiden 6,2 timer går med administration, møder, kurser og ferie. 8 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

9 Det er langt fra tid nok, hvis komplicerede problemstillinger skal udredes, og individuelle, skræddersyede løsninger skal findes. 47 procent af sagsbehandlernes tid bruges på at journalisere, registrere og dokumentere, og der bruges for lidt tid på at tale med dem, det hele drejer sig om, nemlig børnene og deres familier. Derfor opfordrer vi kommunerne til at følge Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal. Det er et ledelsesansvar, at socialrådgiverne har mulighed for at arbejde, sådan som loven anviser, vi skal. Tidspres påvist før For kun et halvt år siden i oktober 2010 viste undersøgelsen Udfordringer i sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge fra Ankestyrelsen, at tidspres er en af hovedårsagerne til, at sagsbehandlerne på børneområdet ikke kan behandle alle sager i overensstemmelse med reglerne. Undersøgelsen konkluderer blandt andet: Det er karakteristisk for både sagsbehandlere og ledere i samtlige kommuner, at de lægger vægt på at overholde lovgivningen på børneområdet ( ) Samtidig er det en gennemgående vurdering i kommunerne, at særligt tidspres og sagsbehandlingens it-systemer udgør en vedvarende udfordring for, at sagsbehandlingen er i overensstemmelse med lovgivningen. Så hvad hjælper det, at Ankestyrelsen laver stikprøveundersøgelser hvert år og kommer med råd og vejledning til bedre sagsbehandling, hvis hovedårsagen til brud på reglerne er tidspres? Ankechef Henrik Horster kan godt huske undersøgelsen og svarer: Det er ikke Ankestyrelsens opgave at vurdere kommunernes økonomi og rammer. Det er et politisk spørgsmål. Men i vores opfordring til, at kommunerne bør have mere fokus på at styre sagerne og sikre godt overblik over de informationer om barnet og familien, som kommunen allerede har, ligger blandt andet, at en god tilrettelæggelse af sagsbehandlingen i sidste ende vil betyde mere kvalitet i sagsbehandlingen og dermed et bedre grundlag at træffe afgørelse på. Hvis sagsbehandlere på grund af tidspres ikke når at skrive ting ned, er der en stor risiko for, at de senere hen kommer til at bruge væsentligt længere tid på sagen og i værste fald kommer til at træffe en foranstaltning, der ikke er til barnets bedste. A Læs mere om DS anbefalede sagstal på socialrdg.dk/sagstal ANBEFALINGER FRA ANKESTYRELSEN Ankestyrelsens anbefaler blandt andet, at kommunerne: Etablerer faste procedurer, der sikrer en hurtig opfølgning på underretninger med undersøgelse af forholdene og eventuel iværksættelse af relevant støtte til barnet eller den unge. Er opmærksomme på behovet for yderligere udredning og undersøgelse af barnet eller den unge med henblik på iværksættelse af relevant og tilstrækkelig støtte. På kan man downloade Ankestyrelsens praksisundersøgelser om inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger, april 2011 og her blandt andet læse de øvrige anbefalinger, Ankestyrelsen har til kommunerne for at imødegå problemet med overholde regler og tidsfrister i børnesagerne. PRAKSISUNDERSØGELSEN Ankestyrelsen har undersøgt 121 sager fra 15 kommuner. I 62 procent af samtlige sager i undersøgelsen opfyldte kommunen ikke alle krav i lovgivningen. I 42 procent af sagerne om aflastning opfyldte kommunen alle regler I 24 procent af sagerne om fast kontaktperson opfyldte kommunen alle regler I 44 procent af sagerne om frivillig anbringelse opfyldte kommunen alle regler. Læs hele undersøgelsen på SOCIALRÅDGIVEREN 08 I

10 ARBEJDSLIV Redigeret af Tina Juul Rasmussen, HEJ DU TAK FOR INDSATSEN! Ubalance mellem indsats og belønning FOTO: SCANPIX Socialrådgivere er sammen med lægesekretærer samt chefer og fuldmægtige i det offentlige dem, som oplever størst ubalance mellem høj indsats og belønning i det daglige arbejde. Det viser nye resultater fra undersøgelser af cirka lønmodtagere, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har gennemført i 2000 og igen i Og den ubalance mellem indsats og belønning kan få konsekvenser for det selvvurderede helbred og kvaliteten af nattesøvnen hos den enkelte medarbejder. Omvendt er det sådan, at hvis man yder en stor indsats på jobbet, og bliver belønnet i form af for eksempel bedre løn, anerkendelse, karrieremuligheder og sikkerhed i ansættelsen, er det gavnligt for ens velbefindende. Resultaterne af NFA-undersøgelserne viste, at de danske lønmodtagere generelt oplever en god sammenhæng mellem indsats og belønning i arbejdet. Pædagogmedhjælpere og dagplejere oplevede den bedste balance, mens socialrådgivere og lægesekretærer altså lå lavest. Resultaterne viste også, at de medarbejdere, som svarede, at de oplevede en ubalance med høj indsats og lav belønning i den første undersøgelse, havde en højere risiko end andre for at vurdere deres helbred som dårligt fem år senere. Forskernes hovedkonklusion er, at en bedre balance mellem indsats og belønning på danske arbejdspladser vil medvirke til at reducere risikoen for, at medarbejderne vurderer deres helbred som dårligt. International forskning viser, at et dårligt selvvurderet helbred forudsiger sygelighed og dødelighed. Læs mere på Fælles morgensang kan skabe arbejdsglæde Er chefen vrissen om morgenen, arbejder de ansatte mindre hele dagen. Det viser ny forskning fra The Ohio State University, som også dokumenterer, at chefer, der spreder humør på arbejdspladserne om morgenen, gør medarbejderne glade, veloplagte og mere arbejdsomme hele dagen. Professor Steffanie Wilk har gennem tre uger studeret 29 kundeservicemedarbejdernes humør og resultater. Medarbejdere med sure chefer holdt flere pauser og lavede mindre, mens dem med morgenglade chefer nåede langt mere og var mere veloplagte. Og også alt for mange danske chefer ved ikke, at morgenstund har guld i mund, mener erhvervspsykolog Majken Matzau. De glemmer, at de som ledere er en central og bærende figur, som har en enorm påvirkningskraft på medarbejdernes humør og dermed også deres engagement og arbejde, siger hun og fortæller, at for eksempel fælles morgensang kan være et humørspredende redskab, der skaber gejst og et vigtigt sammenhold i organisationen. Det har man erfaret på dagbladet Information, hvor medarbejderne har sunget morgensang, siden der kom ny chefredaktør. Kilde: Politiken Fejr dine succeser FOTO: SCANPIX Måske farer du ikke gennem døren med strakte arme i jubel over at skulle på arbejde om morgenen? Men motivationen behøver ikke ligge dybt begravet den kan blandt andet ligge i at få godt begyndt på dagen, fortæller coach Arne Nielsson, der holder foredrag på arbejdspladser om, hvordan man holder fast i motivationen. Man kan vælge et sted på vej til jobbet, hvor man sætter noget musik på, der gør én glad. Så man hver dag, når man når til en bestemt bro eller et bestemt kryds, hører den musik og gør sig klar til det, man skal, siger han og supplerer: Det er også meget vigtigt at lege og fejre sine succeser. Det kan være, at man giver high five til en kollega, når man har haft en god samtale med en kunde. Det behøver ikke være champagne eller kage hver gang. Det kan også være, at man synliggør sine succeser ved at hænge de ordrer op, man får hjem. Eller man kan have for eksempel en Kaj og en Andrea-dukke, der symboliserer noget specielt og går på omgang, så man får dukken, når man har ledet et godt møde eller udført en arbejdsopgave godt. Læs flere gode motivationsråd på 10 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

11 Mange kostskoleelever er blevet fyret rigtig mange gange i deres liv. Af deres gamle skoler. Af deres familie. Men på kostskolen møder de nogle voksne, der tør stille krav - og går den ekstra meter for dem. Hver dag. Mariann Kordif, kostskoleleder // 95 UD AF 100 KOSTSKOLEELEVER GÅR OP TIL FOLKESKOLENS AFGANGS PRØVER // KOSTSKOLER.DK, 2011 /// FEM ÅR SENERE ER 80 AF DEM I JOB ELLER UNDER UDDANNELSE // RAMBØLL, 2010 hungogvu.com

12 Fagfolk for længe om at underrette Antallet af underretninger har gennem flere år været i stigning, men det tyder på, at stigningen burde være højere. En ny undersøgelse viser nemlig, at fagpersonalet tøver med at underrette, når der er tegn på vold mod småbørn. TEKST JEANNETTE ULNITS FOTO SCANPIX Pædagoger, sundhedsplejersker og socialarbejdere, der arbejder inden for dagpasning, sundhedsvæsen og det sociale system, slås med alvorlige barrierer i processen fra at overveje en underretning om vold til at tage det faktiske skridt. En del af barriererne handler direkte om manglende dialog med socialforvaltningen, mens andre har udspring i berøringsangst og mangel på ressourcer, tid og redskaber. Det fremgår af SFIs seneste udgivelse Vold mod førskolebørn praksis og barrierer for opsporing og underretning. Undersøgelsen viser klart, at fagpersonale har et stort behov for at få et generelt indblik i de støttemuligheder, der findes men de har også brug for viden om tegn på vold: Vi har færre sager, end vi burde have. Det ved vi godt, fordi vi simpelthen ikke er skarpe nok til at sætte fingeren lige præcis på vold ( ) der er et meget, meget lille fagligt, professionelt fokus på det her, fortæller en pædagogisk konsulent i undersøgelsen. Gennemgående problematiserer de interviewede, at de ikke har mulighed for at få informationer om, hvad der helt konkret sker i den enkelte sag: Hvad sker der egentlig ved det (at underrette, red.)? For de sidste tre sager, jeg har haft, er der ikke sket noget ved det kan godt være, at det er 15 år siden, men dem er der ikke sket noget ved, så det nytter ikke noget alligevel, siger en sundhedsplejerske i undersøgelsen. Brug for dialog med socialrådgivere Konsekvensen af barriererne er svigtede børn, fordi underretninger enten ikke bliver en realitet eller at de bliver det med forsinkelse. Det interviewede fagpersonale peger selv på løsningen nemlig tættere kontakt og dialog med socialforvaltningen. Det kunne for eksempel ske ved at få socialrådgivere fast tilknyttet institutionerne, som det for øjeblikket sker på børneinstitutionsområdet, forklarer Helene Oldrup, der er forsker og en af forfatterne bag undersøgelsen: Et godt eksempel er, når socialrådgivere kommer i institutioner og drøfter konkrete sager eller generelle bekymringer vedrørende børn i mistrivsel. Ved møderne får fagpersonalet konkrete svar og viden, men især den omstændighed, at parterne lærer hinanden at kende, er meget vigtig. Det giver personalet en tryghed, der er afgørende i forhold til at turde underrette. Når fagpersonalet ikke underretter, har det alt at gøre med afstand. De mangler viden om de sociale myndigheders arbejde, om socialforvaltningens arbejdsgange ved underretninger, og hvilke foranstaltninger der egentlig er til rådighed for voldsudsatte familier. Vi har mødt pædagogiske konsulen- 12 SOCIALRÅDGIVEREN 08 I 2011

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune Ledelsesresumé En tidlig forebyggende indsats, er ikke kun en økonomisk investering, men også en investering i mennesker (Skandia, 2015).

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00

KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts 2016, 05:00 Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt - UgebrevetA4.dk 08-03-2016 22:00:46 KOMMUNAL SKÆVHED Underretninger af omsorgssvigtede børn svinger vildt Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 9. marts

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole DEN GODE OVERGANG fra børnehave til skole Indledning Vi skaber gode overgange for børn og unge, skriver vi i vores Børne- og Ungepolitik. Derfor har vi i Vejle

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget Anbringelsessager i København Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:

Læs mere

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer

Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Orientering til Folketingets Social- og Indenrigsudvalg: Evaluering af Overgrebspakken resultater og initiativer Den såkaldte Overgrebspakke ( Samlet indsats til beskyttelse af børn mod overgreb ) blev

Læs mere