03/ april faget / HVAD VED VI OM FODSÅR? side 12. Værktøjet / Mål på midten. Profilen / LOGIK LÆGER IKKE DIABETISKE SÅR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "03/ april 2014. faget / HVAD VED VI OM FODSÅR? side 12. Værktøjet / Mål på midten. Profilen / LOGIK LÆGER IKKE DIABETISKE SÅR."

Transkript

1 03/ april faget / HVAD VED VI OM FODSÅR? side 12 Værktøjet / Mål på midten side 20 Profilen / LOGIK LÆGER IKKE DIABETISKE SÅR SIDE 6

2 WinPLC fodterapi Elektronisk journal fra kun 4.999,- Gratis oprettelse af hjemmeside og 50% rabat på hjemmesideabb. første år Oplys kode: FT04 Brugervenlig journal Afregning til sygesikring med kun 2 klik Klienthistorik Piktogrammer Fleksibel kalender med farvekodning efter fx behandling Nem håndtering af regninger Opdateres løbende, så det altid lever op til de seneste krav I mere end 25 år har A-Data udviklet software og udbudt hardware til den primære sundhedssektor i Danmark. WinPLC Fodterapi indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at drive en klinik for fodterapi. Programmet er naturligvis godkendt af MedCom og Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter (LASF). Bemærk at WinPLC også fungerer hos fodterapeuter uden ydernummer. Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig. software til sundheden

3 /indhold fodterapeuten /april /profilen Signe Lindgård Andersen og Vibeke Steffen / diabetiske fodsår 04 /leder 05 /opdateringer 06 /profilen 10 /specialer 12 /fagligt 18 /foreningen 20 /værktøj 24 brevkassen 26 kollegamøder 27 kalenderen 28 efteruddannelse 30 stillinger 31 kontakt foreningen /værktøj side 20 /Millimetermåler R12 Fagligt/tryksår på hælen fodterapeuten Medlemsblad for stats - autoriserede fodterapeuter Udkommer 8 gange årligt i 2100 eksemplarer. Udgiver Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter Telefon Redaktion Afsluttet: 20. marts 2014 Ansvarshavende redaktør: Tina Rønhøj tlf Redaktion Mikael Horup Pia Bondorph Tina Christensen Kristian Lysholt Mathiasen Forsidefoto Jørgen True Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls 541 TRYKSAG 457 Rosendahls

4 /opdatering af tina rønhøj KLIP fra medierne Forarbejderne til reglerne siger, at afgørelserne om kritik skal offentliggøres umiddelbart efter, at de er truffet. Derfor er den forsinkede offentliggørelse særdeles beklagelig, siger ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen om en sag, hvor Disciplinærnævnet har været halvandet år forsinkede med at offentliggøre kritik, som efterfølgende skal ligge tilgængeligt i to år. + Altinget.dk/5. februar Nyuddannet personale fra de sundhedsfaglige uddannelser ser typisk hjælpen til borgeren som centrum for fagligheden. Hovedfokus for os er derimod tanken om at gøre borgeren til centrum i sit eget liv. Og så består fagligheden i at støtte vedkommende mest muligt i den proces, siger Gitte Østergaard, sammenhængschef i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. + Altinget.dk/20. februar 2014 Jeg ser ikke EU i en stærk regulator-rolle, men i virkeligheden mest en facilitator for drøftelserne af, hvordan vi håndterer kroniske sygdomme som diabetes, siger Nick Hækkerup, Sundhedsminister, der har været til møde i Bruxelles om de 32 millioner EU-borgere, der har diabetes. + Altinget.dk/6. marts NØRDET APP OM TÅNEGLE + lasf.dk under Nyheder Uanset om dine børn har en fodterapeut i maven eller ej, vil de sikkert elske app en Nail Doctor. Her kan de blandt andet få lov til at prøve kræfter med det, du laver til hverdag. Nemlig at hele sår på tæerne, fjerne gevækster og rense neglefalse. Bare på en mere fantasifuld måde. App en er gratis og fås til Apple og Android. 4 fodterapeuten /april 2014 Ivan Mejlgaard, Formand for Ladywalk Det er tydeligt, at mange piger hvert år bruger Ladywalk som anledning til at mødes med andre. om Ladywalk i Gå Godt 02/14.

5 Nyt navn til Patientforsikringen Patientforsikringen skrifter navn til Patienterstatningen for at undgå at blive forvekslet med et forsikringsselskab. Patienterstatningen håber, at det nye navn klart signalerer, at der ikke er tale om en forsikringsordning, da alle patienter pr. automatik er dækket af ordningen. Patienterstatningen har samtidig fået nyt logo og fremhæver, at de både behandler lægemiddelskader og behandlingsskader utilsigtede hændelser blev rapporteret i Kilde: Nemmere med utilsigtede hændelser Det er blevet nemmere at rapportere utilsigtede hændelser, fordi formularen er blevet gjort mere brugervenlig. Ændringer sker på baggrund af en brugerundersøgelse, der peger på nogle af knaster, der spænder ben for processen. Systemet kunne 1. januar 2014 fejre, at de første ti år er gået siden, de første utilsigtede hændelser tikkede ind. Omfanget af rapporteringer steg markant i 2010, hvor hele sundhedsvæsenet blev omfattet af ordningen, herunder privatpraktiserende fodterapeuter. En opgørelse viser, at medicinering, kliniske processer, kommunikation og dokumentation volder den største skade for patientsikkerheden. Kilde: HVAD SKAL VI HEDDE? Tina Christensen, formand LEDER I bestyrelsen mener vi, at tiden er moden til et navneskifte. Som I ved, arbejder vi på mange fronter med øget synlighed af vores fag, og her må vi erkende, at vores nuværende navn er en hæmsko. Problemerne ved navnet er mange. For det første er det for langt. Folk finder først ud af, hvad det handler om, når de hører eller ser det sidste ord i navnet, som jo er fodterapeut. Vi lever i en tid, hvor vi bliver bombarderet med information, og derfor er navnet ikke længere tidssvarende. I dag er det mere nødvendigt end nogensinde for at kunne kommunikere klart, hurtigt og effektivt. For det andet bruges ordet landsforening oftest af foreninger, der beskæftiger sig med lidelser såsom autisme, stofskiftesygdomme eller funktionsnedsættelser. Altså foreninger, der repræsenterer en patientgruppe og ikke en faggruppe. For det tredje kan vi ikke gøre brug af forkortelsen LasF, da andre ikke kender den. Det er ganske enkelt urealistisk for så lille en organisation som vores at blive kendt med en forkortelse. For det fjerde er der ingen andre sundhedsorganisationer, der bruger statsautorisation i selve foreningsnavnet, selvom de besidder en autorisation. At sløjfe statsautorisation i navnet betyder på ingen måde, at vores titel bliver en anden. Den vil vi fortsat have eneretten til. Og logoet skal vi selvfølgelig fortsat bruge præcis som i dag, da det udgør et stærkt visuelt brand. Bestyrelsen ønsker, at vi sammen bruger resten af året på at drøfte, hvad et godt og kortere - navn kunne være. Det er vigtigt, at processen hen imod et nyt navn har ejerskab blandt alle medlemmer, og derfor kommer bestyrelsen heller ikke med konkrete forslag til nye navne. I første omgang håber vi blot, at rigtig mange af jer vil deltage i debatten i alle de fora, hvor I taler med andre fodterapeuter. Tiden er inde til at tænke nyt og tidssvarende. Spørgsmålet er bare, hvad det skal være? april 2014/ fodterapeuten 5

6 Fotos: Jørgen True BLÅ BOG Signe Lindgård Andersen og Vibeke Steffen Begge uddannede antropologer og har stået for forskningen til patientdelen i MTV-rapport om diabetiske fodsår, som udkom i Vibeke Steffen er lektor på Institut for antropologi og underviser blandt andet i sundhedsantropologi. Signe Lindgård Andersen arbejder som antropolog på Hvidovre Hospital, hvor hun arbejder i den sygeplejefaglige forskningsenhed, hvor hun på sigt vil arbejde sammen med en ortopædkirurg omkring behandlingsforløbet for patienter med diabetiske fodsår. De er begge forfattere til en ny artikel Sygdom, normalitet og egenomsorg: Diabetiske fodsår og valgfrihedens logik, som udkom i et antropologisk tidsskrift Sygdom og Samfund i november 2013 og er blevet genoptrykt i bladet Sår i slutningen af Du kan hente artiklen på 6 fodterapeuten /april 2014

7 Logik læger ikke diabetiske sår Fodsårspatienter handler ofte på måder, som forringer deres chancer for at slippe af med sårene, siger antropologerne Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen. De har forsket i fodsårspatienters handlemønstre. af Tina Rønhøj / En DIABETISKE FODSÅR helt ny verden åbnede sig for antropologerne Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen, da de begyndte at forske i diabetiske fodsår. Det skete, da de bidrog med forskningsdelen om patienter til MTV-rapporten om diabetiske fodsår i Dels blev de klogere på, hvad diabetiske fodsår i det hele taget er, og hvordan de adskiller sig fra almindelige hverdagssår. Dels blev de også meget mere klar over, hvad der hindrer patienterne i at gøre det, som de anbefales at gøre, når de får et fodsår. 16 interviews er det blevet til i alt. Heraf har de udvalgt tre forskellige personer, som de beskriver i den artikel, de for nylig har fået udgivet i et antropologisk tidsskrift. Heri drager de flere konklusioner, om de tanker, der kredser omkring patienternes syn på fodsår. Ikke rigtigt syg -Vi fik hurtigt øje på, at diabetes er speciel, fordi patienterne ikke rigtig gør sig så mange overvejelser om, hvad det er for en sygdom. De opfatter diabetes som noget, man bare kan få medicin for, og så er man faktisk ikke rigtig syg. Og de er tilbøjelige til at undervurdere alvoren af den. På den måde adskiller diabetes sig fra fx kræftsygdomme, hvor man gør sig voldsomt mange overvejelser om, hvad man fejler, og hvad man kan gøre ved det, fortæller Vibeke Steffen og fortsætter: april 2014/ fodterapeuten 7

8 profil / Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen -Jeg tror, at man har haft berøringsangst på et tidligere tidspunkt for at sige, at det er en alvorlig sygdom. Folk har simpelthen ikke forstået, at de er syge, fordi man har været så obs på, at de skal kunne leve normalt. Rask til alvorlig syg Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen bemærkede under interviewene, at diabetikerne var meget tilbøjelige til at tale om alt muligt andet end sygdommen og hopper rundt i fortællingen. -Det gik senere op for mig, hvor vigtigt det er for dem at leve et så normalt liv som muligt. Stadig at være i stand til at tage på ferie og være sammen med børnebørnene. Desuden er det meget tankevækkende, at de ser fodsår som noget midlertidigt. Til gengæld oplever de et skift fra at være normal til pludselig at være alvorlig syg, når de får et fodsår og måske får amputeret en tå. Og de oplever yderligere et skift, når de forlader hospitalet for at opholde sig derhjemme, hvor de får besked på at forholde sig i ro. Her får de svært ved at få det til at hænge sammen med det liv, de skal leve i øvrigt, siger Signe Lindgård Andersen. Mærkelige modsætninger -Vi synes også, at det er interessant, at der i sundhedssystemet generelt er et billede af den aktive patient, som selv tager hånd om sin sundhed og sygdom. Det kommer til at stå i modsætning til sårpatienterne, som jo skal forholde sig i ro hele tiden. Det er et paradoks, som også rammer folk, der lever op til idealet om at være den gode og aktive patient, der tager vare på sig selv. Men som kommer frygteligt galt af sted, fordi de fx bliver ved med at gå ture, da de jo har fået at vide, at det er godt med motion. Det er de samme patienter, som undlader at gå til lægen, når de får et sår, fordi de ikke vil være til besvær og mener, at de selv kan klare det, siger Vibeke Steffen. Paradokserne -Som regel fejler diabetespatienter jo meget andet end diabetes. Og dét de får at vi- SÅDAN KAN diabetiske sårpatienter hjælpes 1. Forklar patienterne, at et diabetisk fodsår har en helt anden, mere alvorlig karakter end et almindeligt sår. Brug nogle andre billeder på det. 2. Sæt dig ind i patientens hverdag, sociale og arbejdsrelaterede forpligtelser, da de kan spænde ben for sårhelingen. 3. Sikr dig, at patienten er klar over, at årsagen til, at fodsåret ikke gør ondt, skyldes nedsat følesans. 4. Gør patienten opmærksom på, at vedkommende nu står i en helt ny situation, der kræver total passivitet. At det er nødvendigt, selvom det er i modstrid med mange andre anbefalinger om fx motion. 5. Sørg for, at undlade at være bebrejdende i din kommunikation, da disse patienter kæmper med skyldfølelse over ikke at have kunnet leve op til forventningerne. 6. Hvis muligt bør patientens pårørende informeres om alvoren af diabetiske fodsår og de risici, der er forbundet med dem. 7. Overvej, om du kan informere hjemmehjælpere eller andet personale om pleje af diabetiske fodsår. 8. Tag hånd om de patienter, der ikke kan selv. Man er nødt til at anerkende, at det ikke er alle, der kan selv. 9. Erfaringsudveksling mellem patienter kunne være rigtig godt. Når man har fået amputeret et ben, er man langt ude. Det er tit noget andet at høre det fra andre, end at høre det fra læger og sygeplejersker. Vibeke Steffen I sundhedssystemet er der generelt et billede af den aktive patient, som selv tager hånd om sin sundhed og sygdom. Det kommer til at stå i modsætning til sårpatienterne, som jo skal forholde sig i ro hele tiden. de på den ene afdeling, stemmer ikke nødvendigvis overens med det, de får at vide på en anden afdeling. Det gør det svært for dem at navigere rundt i, hvad der er det rigtige at gøre, siger Signe Lindgård Andersen. -Sådan en oplevelse rykker ved hele illusionen om, hvad man selv kan gøre. Det medfører en masse skyldfølelse og uformåen. Det er lige præcis det, vi vil sige med titlen på vores artikel, der indeholder ordene valgfrihedens logik. Der er så meget i vores sundhedssystem, der taler for, at vi fx bare selv kan vælge, hvor meget vi vil motionere, og hvad vi vil spise. Men de her mennesker med fodsår bliver faktisk sat i en situation, hvor de regler ikke gælder. De kan ikke bare selv vælge. De er ik- 8 fodterapeuten /april 2014

9 Signe Lindgård Andersen (tv) og Vibeke Steffen synes, at ordet sår ikke bliver opfattet alvorligt nok set i forhold til, hvor alvorlige diabetiske fodsår kan blive. ke blevet amputeret, fordi de har gjort noget bevidst forkert, men de har bare ikke haft mulighed for at vide, hvad de skulle gøre, fastslår Vibeke Steffen Bryd barrierene ned I artiklen beskriver de to antropologer tre patienter, som de synes er karakteristiske for nogle af de problematikker, der er involveret i sårpatienters forløb. De hedder Jytte, Preben og Mathias. Alle tre har haft svært ved at leve op til anbefalingerne om, hvad man som diabetiker skal gøre, hvis man får et sår. - Når man har fået fodsår, tror jeg, at det er vigtigt at komme væk fra skyld og selvbebrejdelse. Være lidt forstående for, at der er andre ting i folks liv. Og se på, hvad man kan gøre for at lette deres hverdag. Der er en barriere mellem det, der foregår i klinikken og folks privatliv, fordi man helst ikke vil blande sig på tværs. Men jeg kunne godt forestille mig, at hvis der var lidt mere omsorg, som foregik i hjemmet, så ville man have en lidt bedre forståelse for, hvilken hverdag patienten har. Her er en eller anden kommunikationsbarriere, siger Vibeke Steffen. Uskyldigt ord -Måske er der noget ved ordet sår, der ikke sætter alarmklokkerne i gang. Vi tænker automatisk, at et sår er en skramme; noget, man selv kan klare med et plaster. Det er en hverdagsbetegnelse, der slet ikke rammer den alvor, der er i diabetiske fodsår. Målet må være at undgå at dem, der udvikler sår, ikke får et til. Mange patienter får flere sår, når de først har haft et. Og når man bliver amputeret, stiger dødeligheden, slår Signe Lindgård Andersen fast. -Det er som om vi har fået lagt alt for meget værdi i, at vi kan vælge selv. Nogle gange sker det nemlig ud fra nogle forudsætninger, som vi ikke har. Det er alt for store krav at stille til os alle sammen. Vi er også nødt til at kunne have tillid til, at der er nogle eksperter, der faktisk ved bedre. Og anerkende at de ved bedre. Selvom jeg næsten ikke tør sige det højt i dag, slutter Vibeke Steffen. april 2014/ fodterapeuten 9

10 /diabetes af tina rønhøj Indlæg har mindst et års holdbarhed Indlæg til diabetespatienter med neuropati er effektive i mindst 12 måneder, uanset hvor meget de bliver brugt. Det konkluderer et forskerhold, efter at have kigget nærmere på indlæg, der er beregnet til at aflaste og forebygge sår hos diabetikere med neuropati. 60 diabetespatienter med neuropati deltog i studiet og blev udstyret med indlæg og fodtøj. Herefter målte forskerne løbende indlæggenes holdbarhed over en periode på 12 måneder. Til at måle trykket på foden, brugte de et indlæg med sensorer, som kan lægges ned i skoen. Derudover målte de gentagne gange tykkelsen på materialet på det første metatarsalhoved og hælen. Der viste sig ikke at være nogen bemærkelsesværdig forskel på, hvor meget indlægget aflastede i løbet af de 12 måneder. De kunne også notere sig, at reduktionen i tykkelsen af indlægget kun finder sted i de første seks måneder. Derfor konkluderer forskerne, at et indlægs tykkelse ikke er en pålidelig måde at vurdere effekten på, og man i stedet skal måle effekten via trykmålinger i skoen. + Kilde: Journal of American Podiatry Medical Association/januar-februar 2014 PLAKAT OM LAVT BLODSUKKER Ny plakat fortæller om symptomerne på lavt blodsukker, og hvad man kan gøre ved det. Vil du have sådan en plakat hængende på din klinik, kan du gratis bestille den hos Novo Nordisk kundeservice på tlf eller + Kilde: Bliver ældre med diabetes Overdødeligheden blandt diabetikere er næsten halveret fra 1997 til Det viser tal fra Det Nationale Diabetesregister. Dog ligger overdødeligheden stadig på 1,49, hvilket betyder, at der er 49 procent flere dødsfald blandt diabetikere, end i befolkningen generelt. I dag er der registreret diabetikere i Danmark, og det tal er som bekendt stigende. En del af forklaringen skyldes imidlertid, at diabetikere i dag lever længere med sygdommen i modsætning til for 100 år siden, hvor man hurtigt døde af den. Overdødeligheden blandt mandlige diabetikere ligger på 57 procent, hvorimod den kun er 40 procent blandt kvinder med sygdommen. + Kilde: diabetes.dk/17. februar fodterapeuten /april 2014

11 ComplimentaWork Adgang til dit kliniksystem uanset hvor du er! ComplimentaWork er kliniksystemet, som gør det muligt at bruge tiden på dét du gerne vil...nemlig dine patienter! ComplimentaWork giver dig overblik over din kalender, patienter, journaler og ikke mindst omsætning. Enkelt og brugervenligt Du skal blot have en internetforbindelse - vi passer på dine data og sørger naturligvis for backup og opdatering. Vi er altid klar til at hjælpe dig... Har du spørgsmål? Bare rolig vi hjælper dig med et smil. Vores support hjælper dig hurtigt, så du kan komme videre med dit arbejde - OG det koster ikke ekstra! Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud og en demo, så du kan se, hvor hurtigt og billigt du kommer online: Mail: Telefon: Online, nemt og fleksibelt Se mere på - og husk at følge os på Facebook! Kom igang for under 500 kr om måneden! Alt dette får du: Kalender, journal, fakturering, rapporter Aut. afregning til regionen & Sygeforsikring danmark Elektronisk korrespondance til læger Dankortbetaling Online booking Fremmøderegistrering Individuelle undersøgelsesskemaer Avanceret indlejerafregning Support, lige når du har brug for det! Du kan også få: SMS / E-faktura Finansmodul & håndtering af indlejers regnskab april 2014/ fodterapeuten 11

12 fotos: Privat FAGLIGT Hælsår + Sundhed.dk I Lægehåndbogen kan du finde en beskrivelse af tryksår. Om definition, forekomst, ætiologi og disponerende faktorer. *Lasf.dk I artiklen kan du se små henvisninger til litteraturhenvisninger i artiklen. Disse kilder kan du finde en liste over på lasf.dk. Resultaterne var hovedsagligt rapporter om tryksår på hælen og casestudier, hvoraf ingen af delene anses som stærk klinisk evidens. Oplysningerne, der samles og fremlægges i denne artikel, er ikke en gennemgang af evidens om hælsår, men jeg håber, at den vil føre til eftertanke og diskussion iblandt de kliniske behandlere. For fodterapeuter er det vigtigt at bemærke, at antallet af tryksår, der forekommer over den bageste del af hælen er stigende, og vi kan spille en vigtig rolle i forhold til deres forebyggelse og behandling. Tryk og risikofaktorer Normalt kapillærtryk er i området fra mm Hg. Tryk over dette niveau kan medføre lokal vaskulær okklusion, hvilket med tiden medfører iskæmi og efterfølgende nekrose i det angrebne område. Rapporter viser, at et lavt tryk over længere tid kan medføre det samme omfang af vævsskade som et højt tryk over kortere tid. 4 * Måske er det således ikke nogen overraskelse, at immobilitet er en primær risikofaktor, og at det rapporteres at være en medvirkende årsag i op til 87 % af sagerne om tryksår. 12 fodterapeuten /april 2014

13 Tryksår på hælen En oversigt over hælsår - hvad ved vi? TRYKSÅR PÅ HÆLEN ER ET FINANSIELT OMKOSTNINGSFULDT OMRÅDE, OG DET PÅVIRKER EN PATIENTS PLEJE, BEDRING OG LIVSKVALITET. DENNE OVERSIGTSARTIKEL FRA STORBRITANNIEN INDEHOLDER OPLYSNINGER FRA ARTIKLER, HVOR SØGEORDENE HÆL, TRYK OG SÅR ER ANVENDT I DATABASER INDENFOR DE SIDSTE 12 ÅR. Af Lesley Weaving/ Oversat af Diction Aps. Redigeret af Tina Rønhøj En standard ikke-specialiseret hospitalsseng genererer et hæl-til-seng-tryk på 5092 mm Hg, når en patient er rygliggende, hvilket langt overstiger de 32 mm, der kan medføre vævsskade. 6 Inkontinens er en risikofaktor, da det er blevet vist, at effekten af friktion er femdoblet under tilstedeværelsen af fugt. Ernæring spiller også en rolle, ligesom vægttab og en dårlig kost reducerer vævsintegriteten, hvilket nedsætter mængden af subkutant væv, hvilket igen resulterer i et større pres på de underliggende strukturer og dermed øger risikoen for nedbrydning. 4 Graden af underernæring har også vist sig at have en effekt på et tryksårs sværhedsgrad - jo større fejlernæring, des mere alvorligt er tryksåret. 5 Diabetes Aldring reducerer elasticiteten 9 i huden og efterfølgende hudens evne til at klare belastninger såsom friktion eller vridning, hvilket er væsentlige faktorer, der medfører tryksårdannelse. Forekomsten af neuropati spiller en rolle, enten fra følelsestabet (og derfor tryk), motorisk neuropati (tab af intrinsisk muskelmasse) eller autonom neuropati, hvilket resulterer i fravær af sved- og olieproduktion. Dette efterlader huden tør og uelastisk, hvilket bidrager til en øget risiko for at udvikle tryksår. 6 Det er vist, at diabetes medfører forøget vævsstivhed i fødderne 10, og at der forekommer en reduktion i hudens iltindhold, i tilfælde af neuropati. 9 Sammen med en øget risiko for perifere kredsløbsforstyrrelser (prævalens på mellem 9 og 23% 11) betyder dette, at det måske ikke er overraskende, at 50% af de patienter, der indlægges med tryksår, også har diabetes. I vejledningerne udgivet af NICE i 2011 angående hånderingen af patienter indlagt med diabetiske fodproblemer, 12 blev det anbefalet, at der skulle foretages en indledende undersøgelse/vurdering af den diabetiske patients fødder, hvilket omfatter at teste følelsen og risikoen for dannelsen af tryksår. 12 Ipswich-berøringstesten blev udviklet for at fremme fod-screeningen hos indlagte patienter; denne kræver intet udstyr og kan - når den følges korrekt - måle sig med det traditionelle monofilament. 13 april 2014/ fodterapeuten 13

14 fagligt /Hælsår Kan tryksår forebygges? Der findes vurderingsværktøjer, der anvendes til at vurdere en persons risiko for at udvikle et tryksår, men der er debat omkring deres anvendelighed. Norton s vurderingsværktøj blev først udgivet i 1960 erne, og blev efterfulgt af de mere almindeligt anvendte Waterlow- og Braden-værktøjer i 1980 erne. De er allesammen karakterbaserede systemer med en numerisk værdi vedhæftet de forskellige risici, der medvirker til at identificere de patienter, der kan have brug for en højere grad af støtte for at forekomme vævsnedbrydning. En gennemgang af studierne fandt imidlertid ingen beviser, der kunne underbygge, at anvendelsen af et vurderingsværktøj udgjorde en forskel i forhold til forekomsten af tryksår. 18 I 2009, udgav The European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPAUP) et sæt retningslinjer, der undersøgte evidensen for forebyggelse og behandling af tryksår. 19,20 De konkluderede, at der ikke var tilstrækkeligt evidens til at anbefale et specifikt vurderingsværktøj, og at en klinisk vurdering spiller en væsentlig rolle i bedømmelsen af en patients risiko for tryksårdannelse. En gennemgang af litteratur, der sammenligner risikovurderingskarakterer og kliniske bedømmelser i forhold til forebyggelsen af tryksår, konkluderer, at vurderingsværktøjer medvirker til at identificere patienter, som kan have brug for en højere grad af støtte, og at en erfaren sygeplejerske kan identificere en risikopatient uden at anvende et vurderingsværktøj. 21 Det står derimod ikke klart, hvad der er bedst i forhold til sundhedsresultatet, dvs. hvad der forebygger tryksårdannelse. Behandling af tryksår på hælen Efter såret er dannet, afhænger sårbehandlingen af en evaluering af såret, og hvad der anses for passende, som følge af evalueringen af såret. EPUAPs klassifikationssystem (se tabel side 16) anvendes meget og anbefales af NICE. EPUAPs retningslinjer anbefaler en trykudlignende anordning for tryksår af grad 3 og 4, selvom der er meget lidt evidens for, hvordan dette bedst opnås for hælen. I Manchester har de opstartet et hælbeskyttelsesteam, hvor fodterapeuter og sygeplejersker kommer med rettidige indgreb, og de har opnået gode resultater indenfor helingen af hælsår, på baggrund af deres kvalifikationer og en ny støbeteknik. Konklusion At forebyggelse er bedre end behandling, er bestemt noget der passer, når vi snakker om trykssår, da det er et område, der pålægger sundhedsvæsenet en stigende finansiel byrde. Sårdannelse kan undgås, hvis vi får identificeret de udsatte patienter, men hvordan det opnås på bedste vis, er usikkert. Der findes risikovurderingsværktøjer, men ingen af dem er alment accepteret, og en klinisk vurdering er et vigtigt element i forebyggelsen af tryksår. Det er nødvendigt med en øget bevidsthed om risikofaktorerne samt øget forskning, hvis vi skal dæmme op for dette tidevand og forbedre kvaliteten af patientplejen, ikke kun med forebyggelsen, men også med behandlingen af hælsår. Genoptrykt med tilladelse af forfatteren og the Society of Chiropodists and Podiatrists. Udkom første gang i Podiatry Now: November 2013; side Fåreskindsstøvle Denne betragtes ikke som en trykudlignende anordning og skal anvendes med forsigtighed. Den anses derimod som anvendelig som en komfortabel støtte. 22 Vidste du... at mellem 3-11 procent af alle indlagte patienter får tryksår. Kilde: sundhed.dk 14 fodterapeuten /april 2014

15 2 3 4 Hælløfte-støvle Denne anvendes til patienter, som er sengeliggende - hælen er løftet op i et hulrum, så trykket lettes. Den anses som anvendelig til forebyggelse og behandling af tryksår på hælen. 23 Hvilestøvle Denne anvendes mere som en forebyggende anordning, men der er begrænset evidens omkring dens effektivitet. En revisionskomite reducerede forekomsten af tryksår på en ortopædisk afdeling fra 6% til 0%, ved at anvende hvilestøvlen på de patienter, der vurderedes at have høj risiko. 17 Trykaflastende ankelfodortose Anordninger såsom en trykaflastende ankelfodortose, hælløfte-støvle (for trykudligning om natten, hvis patienten er sengeliggende) eller en komfortsko omkring støvlen samt hælbeskyttere anvendes allesammen, selvom der er mangel på evidens, der kan underbygge anvendelsen af disse modaliteter. FAKTA om tryksår Tryksår (eller decubitus) er et voksende problem, da omkring personer udvikler tryksår hvert år, hvilket koster NHS (Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien) mellem 1,4-2,1 milliarder pund årligt. Dette svarer henholdsvist til én ud af 150 i befolkningen og 4% af NHS udgifter 1. Tryksår opstår over knoglefremspring, hvor der er mangel på subkutant væv, og hvor tryk, forskydning og friktion medfører, at det underliggende væv nedbrydes. Tryksår resulterer i længere hospitalsophold og er forbundet med højere dødelighed; 2 de udgør også ét af de fire områder, der er udpeget som et led i den nationale plan for at levere skadefri pleje, NHS Safety Termometer CQUIN. Det kræves nu af personalet i den primære og sekundære sundhedssektor, at de skal indberette et tryksår (grad 2-4), således at regionshospitalerne kan indsamle data og fremvise forbedringer eller straffes med økonomiske sanktioner. 3 Om Lesley Weaving. Har arbejdet som fodterapeut for sygehusvæsenet i Leicestershire i England i 25 år. Her har hun arbejdet i lokale sundhedscentre, operationsstuer hos praktiserende læger og kommunehospitaler. I de sidste 15 år har hun været ledende diabetesfodterapeut i regionshospitalet Leicestershire Partnership Trust, hvor hun leder akut og sårklinikker for mennesker med fodsår. april 2014/ fodterapeuten 15

16 fagligt /Hælsår EPUAP sårklassifikationssystem GRAD KORT BESKRIVELSE DEFINITION GRAD 1 Ikke-blegende Ikke-blegende erythem på intakt hud. Misfarvning af huden, varme, ødem, fortykkelse eller hårdhed, kan også anvendes som indikatorer, særligt hos personer med mørkere hud. GRAD 2 Vabler Delvist tab af hudtykkelse, hvilket involverer epidermis, dermis eller begge dele. Såret er overfladisk og fremstår klinisk som en afskrabning eller en vabel. GRAD 3 Overfladisk sår Fuldhudstab, der medfører skade på eller nekrose af subkutant væv, der kan sprede sig ned til, men ikke igennem, det underliggende fascia. GRAD 4 Dybt sår Omfattende ødelæggelse, vævsnekrose eller beskadigelse af muskel, knogle eller bærende strukturer med eller uden fuldhudstab. RISIKOFAKTORER for dannelsen af tryksår HÆLBESKYTTELSESUDSTYR epuap s anbefalinger Intrinsisk: Føleforstyrrelser Akut sygdom Bevidsthedsniveau Ekstrem alder Karsygdom Svær kronisk/terminal sygdom Fortid med trykskader Fejlernæring/dehydrering Reduceret mobilitet/immobilitet Ekstrinsisk: Tryk Friktion Vridning Andre faktorer: Medicin Fugt Hælbeskyttelsesudstyr skal løfte hælene helt (aflaste dem) på en sådan måde, at benets vægt distribueres langs læggen uden at belaste akillessenen. Knæet skal være let bøjet. Lesley Wearing - At forebyggelse er bedre end behandling, er bestemt noget der passer, når vi snakker om trykssår. 16 fodterapeuten /april 2014

17 HVORFOR STIGER TALLENE? Det er muligt at behandle flere patienter med komorbide lidelser, som følge af forandringer i befolkningen samt fremskridt indenfor kirurgien. Særligt udsatte er de patienter, der har haft en blokade i centralnervesystemet eller det perifere nervesystem. Det antages også, at den stigende brug af smertestillende medicin perioperativt (før, under og efter en operation), der reducerer følelsen i hælen, er en medvirkende faktor til dannelsen af tryksår. 14 En undersøgelse fandt en reduktion i iltindholdet i hælhuden i de første tre dage efter en hofteoperation hos patienter uden iskæmi eller diabetes, 15 hvilket kan forklare, hvorfor en rapport fra et regionshospital viste, at det kun var hælen, der blev påvirket af tryksårdannelse på en udvalgt ortopædisk afdeling. 16 En rapport fra den britiske Nationale Statistik (National Office for Statistics) udgivet i 2008, indberettede at den største stigning i befolkningstallet var i gruppen over 85 år, mens der i gruppen over 75 år var to ud af tre, der blev rapporteret at have en langvarig sygdom eller et handicap, og en fjerdedel blev rapporteret som overvægtige. 17 Disse tal viser, at en stigende befolkning af ældre med kroniske sygdomme i sig selv er en risikofaktor for dannelsen af tryksår. FAGLIG KOMMENTAR Kommentar fra Birgitte Skov Statsaut. fodterapeut Mangel på evidens er brandærgerlig Regionerne i Danmark er i fuld sving med at øge fokus på forebyggelse af tryksår, fordi de har søsat Patientsikkert sygehus. Det indebærer en tryksårspakke, der ser ud til at bære frugt. Artiklen om hælsår affødte imidlertid nogle tanker hos mig om, hvilken rolle vi som faggruppe har i forebyggelsen hvis vi ser bort fra tryk fra fodtøj. Og et spørgsmål om, hvad vi byder ind med? Det fremgår i artiklen, at der ikke er videre evidens for de hælaflasteres effekt, som bliver omtalt. De fleste er præfabrikerede. En individuelt fremstillet hælaflastning, der har vist gode resultater for heling af tryksår på hælene, laves af blandt andet af fodterapeuter på sygehuset i Manchester. Manchester Heel Protection team havde en workshop på verdenskongressen i Rom. Er der nogen der har afprøvet den herhjemme? Vi har ikke afprøvet den hos os. Vi ser patienterne, når skaden er sket, og de aflastende tiltag, vi gør, fungerer fint for os. Men vi har ikke lavet nogen opgørelser, så der er selvsagt meget lav evidens på det. Vi er i det hele taget ikke gode til at lave opgørelser for vores arbejde, og det er da brandærgerligt. Evidens vil øge kvaliteten af vores produkter og ydelser, styrke vores position i sundhedsgruppen og ikke mindst vil det give et boost til faglig selvudvikling. Er der nogen der har grebet aktualiteten i tryksårsforebyggelsen og ansøgt om midler til at lave et projekt omkring effekten af fx en bestemt aflastning? Hvad gør vi rundt omkring i landet? Til næste års ERFA-møde for fodterapeuter i hospitalsregi er der hælsår på programmet, men menings- og erfaringsudvekslingen kan jo godt tage sin begyndelse allerede nu. april 2014/ fodterapeuten 17

18 /landsforeningen af tina rønhøj NYT FRA LASF Formanden fylder rundt Søndag den 13. april fylder formand Tina Christensen 50 år. Siden november 2009 har hun stået i spidsen for LASF, men har forud for det været fagligt aktiv, siden hun blev uddannet fodterapeut som 28-årig. Tina Christensen har ikke ønsket nogen officiel fejring af sin runde fødselsdag. Kontingentet stiger med 1 procent 1. april 2014 stiger kontingentet med 1 procent, fordi nettoprisindekset er steget ligeså. Det betyder, at kontingentet pr. kvartal ligger på 1578 kr. for aktive medlemmer, 249 kr. for passive og 1182 kr. for ydere uden medlemsfordele. Du kan se alle kontingentsatserne på lasf.dk. Bedrifter i bestyrelsen Husk at du altid kan følge med i, hvad der sker på bestyrelsesmøderne ved at læse referater på lasf.dk. De ligger under Medlemsservice og referater. Næste møde i Bestyrelsen: 22. maj 2014 er datoen for næste bestyrelsesmøde. Har du et forslag til bestyrelsen, skal du sende det senest 14 dage inden mødet. Studiekalenderen Forbered dig til livet som selvstændig Modul 2 i København 3. april 2013 kl FIND OS PÅ FACEBOOK LasF er netop kommet på Facebook. Dels med en facebookgruppe statsautoriserede fodterapeuter kun for medlemmer af LasF. Dels med en facebookside Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter, som henvender sig til dem, der er interesseret i viden om fødder, fodsundhed og fodterapeuter. Målet med facebookgruppen er at tilbyde medlemmer et forum på Facebook, hvor de kan dele viden, debattere og stille spørgsmål. Målet med facebooksiden er at øge kendskabet til fødder. Du kan læse mere om foreningens facebooktiltag på lasf.dk Velkommen til dit nye fag Modul 1 i København 5. maj 2014 kl fodterapeuten /april 2014

19 Ortoser kan ikke laves hurtigere og nemmere end med Formthotics Mange fodterapeuter bruger i dag Formthotics System Alle kan have gavn af FORMTHOTICS FORMTHOTICS - det naturlige underlag for dine fødder Kontakt os for demonstration. Vi kommer gerne ud i din klinik. Niels Bohrs Vej 7 DK-7100 Vejle Tlf Telefax Ta en test Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. Ring og få en aftale, som passer til dig. SAFE Sterilization ApS Strandagervej 27 Dk-4040 Jyllinge Tlf april 2014/ fodterapeuten 19

20 Fotos: Produktfotos INFO om millimetermåleren og krumpasseren Bende Rambøl har købt sin millimetermåler i Sverige hos et firma, der hedder ÖSSUR. På svensk kaldes redskabet for tjockleksmätere og prisen er ifølge Össur Nordic 696 kroner ekskl. moms. På youtube.com kan du se en video til optikerelever, der viser, hvordan man indstiller måleren ved at klemme den sammen og tjekke at den står på 0. Søg på tjockleksmätere. Der findes også et alternativ hos SØNDERBORG LÆDERHANDEL, der tilbyder en krumpasser, som er en mere enkel konstruktion. Den er fremstillet i værktøjsstål med en ætset/graveret skala på enten mm i 0,5 millimeter intervaller eller med en skala fra mm. Priserne er henholdsvis 1172 og 1718 kroner ekskl. moms fodterapeuten /april 2014

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W Sårkursus Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Kursets relevans Udviklingen

Læs mere

Principper for sårbehandling og sårtyper

Principper for sårbehandling og sårtyper Principper for sårbehandling og sårtyper Mia Lund Produktspecialist/sygeplejerske Mölnlycke Health Care Wound Care Division Principper for sårbehandling Find årsagen til såret diagnose Primær behandling

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Maj 2007 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Længerevarende

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Patienter kan booke døgnet rundt. Aflaster administrationen i klinikken.

Patienter kan booke døgnet rundt. Aflaster administrationen i klinikken. ClinicCare Produktblad August 2013 Online Booking Hvem er ClinicCare? ClinicCare udvikles af firmaet Novolog, som siden 1995 har udviklet systemer til sundhedssektoren. o God service for patienter o Brug

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 FRD s kongres lørdag den 27. september På FRD s kongres den 27. september 2008 blev følgende kontingentsatser for de kommende 3 år vedtaget: Medlemstype 2009 2010 2011 Uddannede,

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006

SÅR. Længerevarende Efteruddannelse. Marts 2006 SÅR Længerevarende Efteruddannelse Marts 2006 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Bygning F, Sydvang 1 6400 Sønderborg T 7342 9248 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Retningsliner for etwinning værktøjer

Retningsliner for etwinning værktøjer Retningsliner for etwinning værktøjer Registrer til etwinning Trin 1: Deltagerens data Trin 2: Twinning præferencer Trin 3: Skole data Trin 4: Skole profil TwinFinder Automatisk søgning Gem søgning Avanceret

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt

XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt XMO Det handler om IT, der skaber værdi helt enkelt OPLEV XMO Har du set videoen? På xmo.dk kan du se en kort video om XMO. Hvis du vil se mere, kommer vi gerne og viser systemet i din klinik. Se den på

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden.

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Siden sidst Intro af læge og direktør, Jørgen Granborg læs mere Nyt fra datafronten Fælles Medicinkort

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning

Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning Har du fået en behandlings- eller lægemiddelskade? Så har du måske ret til erstatning 1 Patientforsikringen sælger ikke forsikringer, men giver erstatning, hvis en patient får en skade. Derfor hedder vi

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre.

På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. På vandretur og hvad så? En buket af gode råd til dig, der vil begynde at vandre. Dansk Vandrelaug Kultorvet 7, 1. 1175 København K Tlf. 3312 1165 ma.-fre. kl. 13-17 Fax 3313 1165 dvl@dvl.dk www.dvl.dk

Læs mere

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N r. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N r. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet

DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006 Syddansk Universitet Lægeuddannelsens egnede, måske egnede og uegnede Hvordan identificeres de? Udvælgelse, godkendelse og frasortering er temaet for

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for

Læs mere

Fik drømmejobbet på et wildcard

Fik drømmejobbet på et wildcard Karriere Fik drømmejobbet på et wildcard Den nybagte farmaceut Grith Agth Høgh søgte i foråret 2011 en løntilskudsstilling på Glostrup Hospital for at overbevise medicinsk afdeling M om, at de måtte have

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden.

Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Indhold af A-Datas nyhedsbrev Klik på læs mere for enden af overskriften hvis du vil læse hele nyheden. Siden sidst Intro af læge og direktør, Jørgen Granborg læs mere Nyt fra datafronten Nu kan du få

Læs mere

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge grafisk design designkolonien.dk sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge KONTAKT URK Hvis du har spørgsmål om kommunikation, så er du altid velkommen til at kontakte pr-konsulenten på

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om overrevet akillessene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k

INFLUENCERS. Nemt igang på internettet. Kom hurtigt igang med det du er god til. Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k INFLUENCERS Nemt igang på internettet Kom hurtigt igang med det du er god til Klar, start! w w w. i n f l u e n c e r s. d k STOR effekt - billig løsning Hej, jeg hedder Anders Søndergaard, og jeg er selvstændig

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers

4. Formandens beretning for perioden 1.7.2011 30.6.2012 ved Gitte Ehlers Generalforsamling "Trinity", Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia. Den 3. november 2012 kl. 8.30 DAGSORDEN 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Godkendelse af dagsorden 4. Formandens beretning

Læs mere

Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE...

Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE... Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE... 8 FORDELE HOS PROMOTERS... 9 JOB HOS PROMOTERS... 10 Page 3 of

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår?

Engangshælløfter mod tryksår. Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Trykaflastning Hvorfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse af tryksår? Af Aase Fremmelevholm, Tryksårssygeplejerske, Odense Universitetshospital Aase Fremmelevholm Tryksårssygeplejerske Odense

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION

BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PATIENTINFORMATION BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling

N R. 2 8. Hvis noget går galt. klager over tandbehandling N R. 2 8 Hvis noget går galt klager over tandbehandling Hvis noget går galt klager over tandbehandling De privatpraktiserende tandlæger har cirka otte millioner patientkontakter årligt. Langt de fleste

Læs mere

Vejledning i Conventus for udvalgsformænd i ÅK

Vejledning i Conventus for udvalgsformænd i ÅK Indhold Vejledning i Conventus for udvalgsformænd i ÅK 1 Indledning...1 2 Egen profil...2 2.1 Blå medlems profil...2 2.2 Orange bruger profil...2 3 Overblik...3 4 Indstillinger...4 5 Kommunikation (email)...4

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau [ fra stress til trivsel ] lær at håndtere stress og skab trivsel på organisationsledelsesafdelingsog individniveau stress- og trivselsvejlederuddannelsen center for stress og trivsel aps STRESS- OG TRIVSELSVEJLEDERUDDANNELSEN

Læs mere

1. Baggrund og problemstilling

1. Baggrund og problemstilling 1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere