03/ april faget / HVAD VED VI OM FODSÅR? side 12. Værktøjet / Mål på midten. Profilen / LOGIK LÆGER IKKE DIABETISKE SÅR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "03/ april 2014. faget / HVAD VED VI OM FODSÅR? side 12. Værktøjet / Mål på midten. Profilen / LOGIK LÆGER IKKE DIABETISKE SÅR."

Transkript

1 03/ april faget / HVAD VED VI OM FODSÅR? side 12 Værktøjet / Mål på midten side 20 Profilen / LOGIK LÆGER IKKE DIABETISKE SÅR SIDE 6

2 WinPLC fodterapi Elektronisk journal fra kun 4.999,- Gratis oprettelse af hjemmeside og 50% rabat på hjemmesideabb. første år Oplys kode: FT04 Brugervenlig journal Afregning til sygesikring med kun 2 klik Klienthistorik Piktogrammer Fleksibel kalender med farvekodning efter fx behandling Nem håndtering af regninger Opdateres løbende, så det altid lever op til de seneste krav I mere end 25 år har A-Data udviklet software og udbudt hardware til den primære sundhedssektor i Danmark. WinPLC Fodterapi indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at drive en klinik for fodterapi. Programmet er naturligvis godkendt af MedCom og Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter (LASF). Bemærk at WinPLC også fungerer hos fodterapeuter uden ydernummer. Ring og hør, hvad vi kan gøre for dig. software til sundheden

3 /indhold fodterapeuten /april /profilen Signe Lindgård Andersen og Vibeke Steffen / diabetiske fodsår 04 /leder 05 /opdateringer 06 /profilen 10 /specialer 12 /fagligt 18 /foreningen 20 /værktøj 24 brevkassen 26 kollegamøder 27 kalenderen 28 efteruddannelse 30 stillinger 31 kontakt foreningen /værktøj side 20 /Millimetermåler R12 Fagligt/tryksår på hælen fodterapeuten Medlemsblad for stats - autoriserede fodterapeuter Udkommer 8 gange årligt i 2100 eksemplarer. Udgiver Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter Telefon lasf@lasf.dk Redaktion Afsluttet: 20. marts 2014 Ansvarshavende redaktør: Tina Rønhøj tr@lasf.dk tlf Redaktion Mikael Horup mh@lasf.dk Pia Bondorph pibn@lasf.dk Tina Christensen tc@lasf.dk Kristian Lysholt Mathiasen klm@lasf.dk Forsidefoto Jørgen True Grafisk produktion og layout Mikael Horup Tryk Rosendahls 541 TRYKSAG 457 Rosendahls

4 /opdatering af tina rønhøj KLIP fra medierne Forarbejderne til reglerne siger, at afgørelserne om kritik skal offentliggøres umiddelbart efter, at de er truffet. Derfor er den forsinkede offentliggørelse særdeles beklagelig, siger ombudsmanden Jørgen Steen Sørensen om en sag, hvor Disciplinærnævnet har været halvandet år forsinkede med at offentliggøre kritik, som efterfølgende skal ligge tilgængeligt i to år. + Altinget.dk/5. februar Nyuddannet personale fra de sundhedsfaglige uddannelser ser typisk hjælpen til borgeren som centrum for fagligheden. Hovedfokus for os er derimod tanken om at gøre borgeren til centrum i sit eget liv. Og så består fagligheden i at støtte vedkommende mest muligt i den proces, siger Gitte Østergaard, sammenhængschef i ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. + Altinget.dk/20. februar 2014 Jeg ser ikke EU i en stærk regulator-rolle, men i virkeligheden mest en facilitator for drøftelserne af, hvordan vi håndterer kroniske sygdomme som diabetes, siger Nick Hækkerup, Sundhedsminister, der har været til møde i Bruxelles om de 32 millioner EU-borgere, der har diabetes. + Altinget.dk/6. marts NØRDET APP OM TÅNEGLE + lasf.dk under Nyheder Uanset om dine børn har en fodterapeut i maven eller ej, vil de sikkert elske app en Nail Doctor. Her kan de blandt andet få lov til at prøve kræfter med det, du laver til hverdag. Nemlig at hele sår på tæerne, fjerne gevækster og rense neglefalse. Bare på en mere fantasifuld måde. App en er gratis og fås til Apple og Android. 4 fodterapeuten /april 2014 Ivan Mejlgaard, Formand for Ladywalk Det er tydeligt, at mange piger hvert år bruger Ladywalk som anledning til at mødes med andre. om Ladywalk i Gå Godt 02/14.

5 Nyt navn til Patientforsikringen Patientforsikringen skrifter navn til Patienterstatningen for at undgå at blive forvekslet med et forsikringsselskab. Patienterstatningen håber, at det nye navn klart signalerer, at der ikke er tale om en forsikringsordning, da alle patienter pr. automatik er dækket af ordningen. Patienterstatningen har samtidig fået nyt logo og fremhæver, at de både behandler lægemiddelskader og behandlingsskader utilsigtede hændelser blev rapporteret i Kilde: Nemmere med utilsigtede hændelser Det er blevet nemmere at rapportere utilsigtede hændelser, fordi formularen er blevet gjort mere brugervenlig. Ændringer sker på baggrund af en brugerundersøgelse, der peger på nogle af knaster, der spænder ben for processen. Systemet kunne 1. januar 2014 fejre, at de første ti år er gået siden, de første utilsigtede hændelser tikkede ind. Omfanget af rapporteringer steg markant i 2010, hvor hele sundhedsvæsenet blev omfattet af ordningen, herunder privatpraktiserende fodterapeuter. En opgørelse viser, at medicinering, kliniske processer, kommunikation og dokumentation volder den største skade for patientsikkerheden. Kilde: HVAD SKAL VI HEDDE? Tina Christensen, formand LEDER I bestyrelsen mener vi, at tiden er moden til et navneskifte. Som I ved, arbejder vi på mange fronter med øget synlighed af vores fag, og her må vi erkende, at vores nuværende navn er en hæmsko. Problemerne ved navnet er mange. For det første er det for langt. Folk finder først ud af, hvad det handler om, når de hører eller ser det sidste ord i navnet, som jo er fodterapeut. Vi lever i en tid, hvor vi bliver bombarderet med information, og derfor er navnet ikke længere tidssvarende. I dag er det mere nødvendigt end nogensinde for at kunne kommunikere klart, hurtigt og effektivt. For det andet bruges ordet landsforening oftest af foreninger, der beskæftiger sig med lidelser såsom autisme, stofskiftesygdomme eller funktionsnedsættelser. Altså foreninger, der repræsenterer en patientgruppe og ikke en faggruppe. For det tredje kan vi ikke gøre brug af forkortelsen LasF, da andre ikke kender den. Det er ganske enkelt urealistisk for så lille en organisation som vores at blive kendt med en forkortelse. For det fjerde er der ingen andre sundhedsorganisationer, der bruger statsautorisation i selve foreningsnavnet, selvom de besidder en autorisation. At sløjfe statsautorisation i navnet betyder på ingen måde, at vores titel bliver en anden. Den vil vi fortsat have eneretten til. Og logoet skal vi selvfølgelig fortsat bruge præcis som i dag, da det udgør et stærkt visuelt brand. Bestyrelsen ønsker, at vi sammen bruger resten af året på at drøfte, hvad et godt og kortere - navn kunne være. Det er vigtigt, at processen hen imod et nyt navn har ejerskab blandt alle medlemmer, og derfor kommer bestyrelsen heller ikke med konkrete forslag til nye navne. I første omgang håber vi blot, at rigtig mange af jer vil deltage i debatten i alle de fora, hvor I taler med andre fodterapeuter. Tiden er inde til at tænke nyt og tidssvarende. Spørgsmålet er bare, hvad det skal være? april 2014/ fodterapeuten 5

6 Fotos: Jørgen True BLÅ BOG Signe Lindgård Andersen og Vibeke Steffen Begge uddannede antropologer og har stået for forskningen til patientdelen i MTV-rapport om diabetiske fodsår, som udkom i Vibeke Steffen er lektor på Institut for antropologi og underviser blandt andet i sundhedsantropologi. Signe Lindgård Andersen arbejder som antropolog på Hvidovre Hospital, hvor hun arbejder i den sygeplejefaglige forskningsenhed, hvor hun på sigt vil arbejde sammen med en ortopædkirurg omkring behandlingsforløbet for patienter med diabetiske fodsår. De er begge forfattere til en ny artikel Sygdom, normalitet og egenomsorg: Diabetiske fodsår og valgfrihedens logik, som udkom i et antropologisk tidsskrift Sygdom og Samfund i november 2013 og er blevet genoptrykt i bladet Sår i slutningen af Du kan hente artiklen på 6 fodterapeuten /april 2014

7 Logik læger ikke diabetiske sår Fodsårspatienter handler ofte på måder, som forringer deres chancer for at slippe af med sårene, siger antropologerne Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen. De har forsket i fodsårspatienters handlemønstre. af Tina Rønhøj / tr@lasf.dk En DIABETISKE FODSÅR helt ny verden åbnede sig for antropologerne Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen, da de begyndte at forske i diabetiske fodsår. Det skete, da de bidrog med forskningsdelen om patienter til MTV-rapporten om diabetiske fodsår i Dels blev de klogere på, hvad diabetiske fodsår i det hele taget er, og hvordan de adskiller sig fra almindelige hverdagssår. Dels blev de også meget mere klar over, hvad der hindrer patienterne i at gøre det, som de anbefales at gøre, når de får et fodsår. 16 interviews er det blevet til i alt. Heraf har de udvalgt tre forskellige personer, som de beskriver i den artikel, de for nylig har fået udgivet i et antropologisk tidsskrift. Heri drager de flere konklusioner, om de tanker, der kredser omkring patienternes syn på fodsår. Ikke rigtigt syg -Vi fik hurtigt øje på, at diabetes er speciel, fordi patienterne ikke rigtig gør sig så mange overvejelser om, hvad det er for en sygdom. De opfatter diabetes som noget, man bare kan få medicin for, og så er man faktisk ikke rigtig syg. Og de er tilbøjelige til at undervurdere alvoren af den. På den måde adskiller diabetes sig fra fx kræftsygdomme, hvor man gør sig voldsomt mange overvejelser om, hvad man fejler, og hvad man kan gøre ved det, fortæller Vibeke Steffen og fortsætter: april 2014/ fodterapeuten 7

8 profil / Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen -Jeg tror, at man har haft berøringsangst på et tidligere tidspunkt for at sige, at det er en alvorlig sygdom. Folk har simpelthen ikke forstået, at de er syge, fordi man har været så obs på, at de skal kunne leve normalt. Rask til alvorlig syg Vibeke Steffen og Signe Lindgård Andersen bemærkede under interviewene, at diabetikerne var meget tilbøjelige til at tale om alt muligt andet end sygdommen og hopper rundt i fortællingen. -Det gik senere op for mig, hvor vigtigt det er for dem at leve et så normalt liv som muligt. Stadig at være i stand til at tage på ferie og være sammen med børnebørnene. Desuden er det meget tankevækkende, at de ser fodsår som noget midlertidigt. Til gengæld oplever de et skift fra at være normal til pludselig at være alvorlig syg, når de får et fodsår og måske får amputeret en tå. Og de oplever yderligere et skift, når de forlader hospitalet for at opholde sig derhjemme, hvor de får besked på at forholde sig i ro. Her får de svært ved at få det til at hænge sammen med det liv, de skal leve i øvrigt, siger Signe Lindgård Andersen. Mærkelige modsætninger -Vi synes også, at det er interessant, at der i sundhedssystemet generelt er et billede af den aktive patient, som selv tager hånd om sin sundhed og sygdom. Det kommer til at stå i modsætning til sårpatienterne, som jo skal forholde sig i ro hele tiden. Det er et paradoks, som også rammer folk, der lever op til idealet om at være den gode og aktive patient, der tager vare på sig selv. Men som kommer frygteligt galt af sted, fordi de fx bliver ved med at gå ture, da de jo har fået at vide, at det er godt med motion. Det er de samme patienter, som undlader at gå til lægen, når de får et sår, fordi de ikke vil være til besvær og mener, at de selv kan klare det, siger Vibeke Steffen. Paradokserne -Som regel fejler diabetespatienter jo meget andet end diabetes. Og dét de får at vi- SÅDAN KAN diabetiske sårpatienter hjælpes 1. Forklar patienterne, at et diabetisk fodsår har en helt anden, mere alvorlig karakter end et almindeligt sår. Brug nogle andre billeder på det. 2. Sæt dig ind i patientens hverdag, sociale og arbejdsrelaterede forpligtelser, da de kan spænde ben for sårhelingen. 3. Sikr dig, at patienten er klar over, at årsagen til, at fodsåret ikke gør ondt, skyldes nedsat følesans. 4. Gør patienten opmærksom på, at vedkommende nu står i en helt ny situation, der kræver total passivitet. At det er nødvendigt, selvom det er i modstrid med mange andre anbefalinger om fx motion. 5. Sørg for, at undlade at være bebrejdende i din kommunikation, da disse patienter kæmper med skyldfølelse over ikke at have kunnet leve op til forventningerne. 6. Hvis muligt bør patientens pårørende informeres om alvoren af diabetiske fodsår og de risici, der er forbundet med dem. 7. Overvej, om du kan informere hjemmehjælpere eller andet personale om pleje af diabetiske fodsår. 8. Tag hånd om de patienter, der ikke kan selv. Man er nødt til at anerkende, at det ikke er alle, der kan selv. 9. Erfaringsudveksling mellem patienter kunne være rigtig godt. Når man har fået amputeret et ben, er man langt ude. Det er tit noget andet at høre det fra andre, end at høre det fra læger og sygeplejersker. Vibeke Steffen I sundhedssystemet er der generelt et billede af den aktive patient, som selv tager hånd om sin sundhed og sygdom. Det kommer til at stå i modsætning til sårpatienterne, som jo skal forholde sig i ro hele tiden. de på den ene afdeling, stemmer ikke nødvendigvis overens med det, de får at vide på en anden afdeling. Det gør det svært for dem at navigere rundt i, hvad der er det rigtige at gøre, siger Signe Lindgård Andersen. -Sådan en oplevelse rykker ved hele illusionen om, hvad man selv kan gøre. Det medfører en masse skyldfølelse og uformåen. Det er lige præcis det, vi vil sige med titlen på vores artikel, der indeholder ordene valgfrihedens logik. Der er så meget i vores sundhedssystem, der taler for, at vi fx bare selv kan vælge, hvor meget vi vil motionere, og hvad vi vil spise. Men de her mennesker med fodsår bliver faktisk sat i en situation, hvor de regler ikke gælder. De kan ikke bare selv vælge. De er ik- 8 fodterapeuten /april 2014

9 Signe Lindgård Andersen (tv) og Vibeke Steffen synes, at ordet sår ikke bliver opfattet alvorligt nok set i forhold til, hvor alvorlige diabetiske fodsår kan blive. ke blevet amputeret, fordi de har gjort noget bevidst forkert, men de har bare ikke haft mulighed for at vide, hvad de skulle gøre, fastslår Vibeke Steffen Bryd barrierene ned I artiklen beskriver de to antropologer tre patienter, som de synes er karakteristiske for nogle af de problematikker, der er involveret i sårpatienters forløb. De hedder Jytte, Preben og Mathias. Alle tre har haft svært ved at leve op til anbefalingerne om, hvad man som diabetiker skal gøre, hvis man får et sår. - Når man har fået fodsår, tror jeg, at det er vigtigt at komme væk fra skyld og selvbebrejdelse. Være lidt forstående for, at der er andre ting i folks liv. Og se på, hvad man kan gøre for at lette deres hverdag. Der er en barriere mellem det, der foregår i klinikken og folks privatliv, fordi man helst ikke vil blande sig på tværs. Men jeg kunne godt forestille mig, at hvis der var lidt mere omsorg, som foregik i hjemmet, så ville man have en lidt bedre forståelse for, hvilken hverdag patienten har. Her er en eller anden kommunikationsbarriere, siger Vibeke Steffen. Uskyldigt ord -Måske er der noget ved ordet sår, der ikke sætter alarmklokkerne i gang. Vi tænker automatisk, at et sår er en skramme; noget, man selv kan klare med et plaster. Det er en hverdagsbetegnelse, der slet ikke rammer den alvor, der er i diabetiske fodsår. Målet må være at undgå at dem, der udvikler sår, ikke får et til. Mange patienter får flere sår, når de først har haft et. Og når man bliver amputeret, stiger dødeligheden, slår Signe Lindgård Andersen fast. -Det er som om vi har fået lagt alt for meget værdi i, at vi kan vælge selv. Nogle gange sker det nemlig ud fra nogle forudsætninger, som vi ikke har. Det er alt for store krav at stille til os alle sammen. Vi er også nødt til at kunne have tillid til, at der er nogle eksperter, der faktisk ved bedre. Og anerkende at de ved bedre. Selvom jeg næsten ikke tør sige det højt i dag, slutter Vibeke Steffen. april 2014/ fodterapeuten 9

10 /diabetes af tina rønhøj Indlæg har mindst et års holdbarhed Indlæg til diabetespatienter med neuropati er effektive i mindst 12 måneder, uanset hvor meget de bliver brugt. Det konkluderer et forskerhold, efter at have kigget nærmere på indlæg, der er beregnet til at aflaste og forebygge sår hos diabetikere med neuropati. 60 diabetespatienter med neuropati deltog i studiet og blev udstyret med indlæg og fodtøj. Herefter målte forskerne løbende indlæggenes holdbarhed over en periode på 12 måneder. Til at måle trykket på foden, brugte de et indlæg med sensorer, som kan lægges ned i skoen. Derudover målte de gentagne gange tykkelsen på materialet på det første metatarsalhoved og hælen. Der viste sig ikke at være nogen bemærkelsesværdig forskel på, hvor meget indlægget aflastede i løbet af de 12 måneder. De kunne også notere sig, at reduktionen i tykkelsen af indlægget kun finder sted i de første seks måneder. Derfor konkluderer forskerne, at et indlægs tykkelse ikke er en pålidelig måde at vurdere effekten på, og man i stedet skal måle effekten via trykmålinger i skoen. + Kilde: Journal of American Podiatry Medical Association/januar-februar 2014 PLAKAT OM LAVT BLODSUKKER Ny plakat fortæller om symptomerne på lavt blodsukker, og hvad man kan gøre ved det. Vil du have sådan en plakat hængende på din klinik, kan du gratis bestille den hos Novo Nordisk kundeservice på tlf eller kundeservicedanmark@novonordisk.com + Kilde: Bliver ældre med diabetes Overdødeligheden blandt diabetikere er næsten halveret fra 1997 til Det viser tal fra Det Nationale Diabetesregister. Dog ligger overdødeligheden stadig på 1,49, hvilket betyder, at der er 49 procent flere dødsfald blandt diabetikere, end i befolkningen generelt. I dag er der registreret diabetikere i Danmark, og det tal er som bekendt stigende. En del af forklaringen skyldes imidlertid, at diabetikere i dag lever længere med sygdommen i modsætning til for 100 år siden, hvor man hurtigt døde af den. Overdødeligheden blandt mandlige diabetikere ligger på 57 procent, hvorimod den kun er 40 procent blandt kvinder med sygdommen. + Kilde: diabetes.dk/17. februar fodterapeuten /april 2014

11 ComplimentaWork Adgang til dit kliniksystem uanset hvor du er! ComplimentaWork er kliniksystemet, som gør det muligt at bruge tiden på dét du gerne vil...nemlig dine patienter! ComplimentaWork giver dig overblik over din kalender, patienter, journaler og ikke mindst omsætning. Enkelt og brugervenligt Du skal blot have en internetforbindelse - vi passer på dine data og sørger naturligvis for backup og opdatering. Vi er altid klar til at hjælpe dig... Har du spørgsmål? Bare rolig vi hjælper dig med et smil. Vores support hjælper dig hurtigt, så du kan komme videre med dit arbejde - OG det koster ikke ekstra! Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud og en demo, så du kan se, hvor hurtigt og billigt du kommer online: Mail: hc@complimenta.com Telefon: Online, nemt og fleksibelt Se mere på - og husk at følge os på Facebook! Kom igang for under 500 kr om måneden! Alt dette får du: Kalender, journal, fakturering, rapporter Aut. afregning til regionen & Sygeforsikring danmark Elektronisk korrespondance til læger Dankortbetaling Online booking Fremmøderegistrering Individuelle undersøgelsesskemaer Avanceret indlejerafregning Support, lige når du har brug for det! Du kan også få: SMS / E-faktura Finansmodul & håndtering af indlejers regnskab april 2014/ fodterapeuten 11

12 fotos: Privat FAGLIGT Hælsår + Sundhed.dk I Lægehåndbogen kan du finde en beskrivelse af tryksår. Om definition, forekomst, ætiologi og disponerende faktorer. *Lasf.dk I artiklen kan du se små henvisninger til litteraturhenvisninger i artiklen. Disse kilder kan du finde en liste over på lasf.dk. Resultaterne var hovedsagligt rapporter om tryksår på hælen og casestudier, hvoraf ingen af delene anses som stærk klinisk evidens. Oplysningerne, der samles og fremlægges i denne artikel, er ikke en gennemgang af evidens om hælsår, men jeg håber, at den vil føre til eftertanke og diskussion iblandt de kliniske behandlere. For fodterapeuter er det vigtigt at bemærke, at antallet af tryksår, der forekommer over den bageste del af hælen er stigende, og vi kan spille en vigtig rolle i forhold til deres forebyggelse og behandling. Tryk og risikofaktorer Normalt kapillærtryk er i området fra mm Hg. Tryk over dette niveau kan medføre lokal vaskulær okklusion, hvilket med tiden medfører iskæmi og efterfølgende nekrose i det angrebne område. Rapporter viser, at et lavt tryk over længere tid kan medføre det samme omfang af vævsskade som et højt tryk over kortere tid. 4 * Måske er det således ikke nogen overraskelse, at immobilitet er en primær risikofaktor, og at det rapporteres at være en medvirkende årsag i op til 87 % af sagerne om tryksår. 12 fodterapeuten /april 2014

13 Tryksår på hælen En oversigt over hælsår - hvad ved vi? TRYKSÅR PÅ HÆLEN ER ET FINANSIELT OMKOSTNINGSFULDT OMRÅDE, OG DET PÅVIRKER EN PATIENTS PLEJE, BEDRING OG LIVSKVALITET. DENNE OVERSIGTSARTIKEL FRA STORBRITANNIEN INDEHOLDER OPLYSNINGER FRA ARTIKLER, HVOR SØGEORDENE HÆL, TRYK OG SÅR ER ANVENDT I DATABASER INDENFOR DE SIDSTE 12 ÅR. Af Lesley Weaving/ Lesley.Weaving@leicspart.nhs.uk Oversat af Diction Aps. Redigeret af Tina Rønhøj En standard ikke-specialiseret hospitalsseng genererer et hæl-til-seng-tryk på 5092 mm Hg, når en patient er rygliggende, hvilket langt overstiger de 32 mm, der kan medføre vævsskade. 6 Inkontinens er en risikofaktor, da det er blevet vist, at effekten af friktion er femdoblet under tilstedeværelsen af fugt. Ernæring spiller også en rolle, ligesom vægttab og en dårlig kost reducerer vævsintegriteten, hvilket nedsætter mængden af subkutant væv, hvilket igen resulterer i et større pres på de underliggende strukturer og dermed øger risikoen for nedbrydning. 4 Graden af underernæring har også vist sig at have en effekt på et tryksårs sværhedsgrad - jo større fejlernæring, des mere alvorligt er tryksåret. 5 Diabetes Aldring reducerer elasticiteten 9 i huden og efterfølgende hudens evne til at klare belastninger såsom friktion eller vridning, hvilket er væsentlige faktorer, der medfører tryksårdannelse. Forekomsten af neuropati spiller en rolle, enten fra følelsestabet (og derfor tryk), motorisk neuropati (tab af intrinsisk muskelmasse) eller autonom neuropati, hvilket resulterer i fravær af sved- og olieproduktion. Dette efterlader huden tør og uelastisk, hvilket bidrager til en øget risiko for at udvikle tryksår. 6 Det er vist, at diabetes medfører forøget vævsstivhed i fødderne 10, og at der forekommer en reduktion i hudens iltindhold, i tilfælde af neuropati. 9 Sammen med en øget risiko for perifere kredsløbsforstyrrelser (prævalens på mellem 9 og 23% 11) betyder dette, at det måske ikke er overraskende, at 50% af de patienter, der indlægges med tryksår, også har diabetes. I vejledningerne udgivet af NICE i 2011 angående hånderingen af patienter indlagt med diabetiske fodproblemer, 12 blev det anbefalet, at der skulle foretages en indledende undersøgelse/vurdering af den diabetiske patients fødder, hvilket omfatter at teste følelsen og risikoen for dannelsen af tryksår. 12 Ipswich-berøringstesten blev udviklet for at fremme fod-screeningen hos indlagte patienter; denne kræver intet udstyr og kan - når den følges korrekt - måle sig med det traditionelle monofilament. 13 april 2014/ fodterapeuten 13

14 fagligt /Hælsår Kan tryksår forebygges? Der findes vurderingsværktøjer, der anvendes til at vurdere en persons risiko for at udvikle et tryksår, men der er debat omkring deres anvendelighed. Norton s vurderingsværktøj blev først udgivet i 1960 erne, og blev efterfulgt af de mere almindeligt anvendte Waterlow- og Braden-værktøjer i 1980 erne. De er allesammen karakterbaserede systemer med en numerisk værdi vedhæftet de forskellige risici, der medvirker til at identificere de patienter, der kan have brug for en højere grad af støtte for at forekomme vævsnedbrydning. En gennemgang af studierne fandt imidlertid ingen beviser, der kunne underbygge, at anvendelsen af et vurderingsværktøj udgjorde en forskel i forhold til forekomsten af tryksår. 18 I 2009, udgav The European Pressure Ulcer Advisory Panel (EPUAP) og National Pressure Ulcer Advisory Panel (NPAUP) et sæt retningslinjer, der undersøgte evidensen for forebyggelse og behandling af tryksår. 19,20 De konkluderede, at der ikke var tilstrækkeligt evidens til at anbefale et specifikt vurderingsværktøj, og at en klinisk vurdering spiller en væsentlig rolle i bedømmelsen af en patients risiko for tryksårdannelse. En gennemgang af litteratur, der sammenligner risikovurderingskarakterer og kliniske bedømmelser i forhold til forebyggelsen af tryksår, konkluderer, at vurderingsværktøjer medvirker til at identificere patienter, som kan have brug for en højere grad af støtte, og at en erfaren sygeplejerske kan identificere en risikopatient uden at anvende et vurderingsværktøj. 21 Det står derimod ikke klart, hvad der er bedst i forhold til sundhedsresultatet, dvs. hvad der forebygger tryksårdannelse. Behandling af tryksår på hælen Efter såret er dannet, afhænger sårbehandlingen af en evaluering af såret, og hvad der anses for passende, som følge af evalueringen af såret. EPUAPs klassifikationssystem (se tabel side 16) anvendes meget og anbefales af NICE. EPUAPs retningslinjer anbefaler en trykudlignende anordning for tryksår af grad 3 og 4, selvom der er meget lidt evidens for, hvordan dette bedst opnås for hælen. I Manchester har de opstartet et hælbeskyttelsesteam, hvor fodterapeuter og sygeplejersker kommer med rettidige indgreb, og de har opnået gode resultater indenfor helingen af hælsår, på baggrund af deres kvalifikationer og en ny støbeteknik. Konklusion At forebyggelse er bedre end behandling, er bestemt noget der passer, når vi snakker om trykssår, da det er et område, der pålægger sundhedsvæsenet en stigende finansiel byrde. Sårdannelse kan undgås, hvis vi får identificeret de udsatte patienter, men hvordan det opnås på bedste vis, er usikkert. Der findes risikovurderingsværktøjer, men ingen af dem er alment accepteret, og en klinisk vurdering er et vigtigt element i forebyggelsen af tryksår. Det er nødvendigt med en øget bevidsthed om risikofaktorerne samt øget forskning, hvis vi skal dæmme op for dette tidevand og forbedre kvaliteten af patientplejen, ikke kun med forebyggelsen, men også med behandlingen af hælsår. Genoptrykt med tilladelse af forfatteren og the Society of Chiropodists and Podiatrists. Udkom første gang i Podiatry Now: November 2013; side Fåreskindsstøvle Denne betragtes ikke som en trykudlignende anordning og skal anvendes med forsigtighed. Den anses derimod som anvendelig som en komfortabel støtte. 22 Vidste du... at mellem 3-11 procent af alle indlagte patienter får tryksår. Kilde: sundhed.dk 14 fodterapeuten /april 2014

15 2 3 4 Hælløfte-støvle Denne anvendes til patienter, som er sengeliggende - hælen er løftet op i et hulrum, så trykket lettes. Den anses som anvendelig til forebyggelse og behandling af tryksår på hælen. 23 Hvilestøvle Denne anvendes mere som en forebyggende anordning, men der er begrænset evidens omkring dens effektivitet. En revisionskomite reducerede forekomsten af tryksår på en ortopædisk afdeling fra 6% til 0%, ved at anvende hvilestøvlen på de patienter, der vurderedes at have høj risiko. 17 Trykaflastende ankelfodortose Anordninger såsom en trykaflastende ankelfodortose, hælløfte-støvle (for trykudligning om natten, hvis patienten er sengeliggende) eller en komfortsko omkring støvlen samt hælbeskyttere anvendes allesammen, selvom der er mangel på evidens, der kan underbygge anvendelsen af disse modaliteter. FAKTA om tryksår Tryksår (eller decubitus) er et voksende problem, da omkring personer udvikler tryksår hvert år, hvilket koster NHS (Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien) mellem 1,4-2,1 milliarder pund årligt. Dette svarer henholdsvist til én ud af 150 i befolkningen og 4% af NHS udgifter 1. Tryksår opstår over knoglefremspring, hvor der er mangel på subkutant væv, og hvor tryk, forskydning og friktion medfører, at det underliggende væv nedbrydes. Tryksår resulterer i længere hospitalsophold og er forbundet med højere dødelighed; 2 de udgør også ét af de fire områder, der er udpeget som et led i den nationale plan for at levere skadefri pleje, NHS Safety Termometer CQUIN. Det kræves nu af personalet i den primære og sekundære sundhedssektor, at de skal indberette et tryksår (grad 2-4), således at regionshospitalerne kan indsamle data og fremvise forbedringer eller straffes med økonomiske sanktioner. 3 Om Lesley Weaving. Har arbejdet som fodterapeut for sygehusvæsenet i Leicestershire i England i 25 år. Her har hun arbejdet i lokale sundhedscentre, operationsstuer hos praktiserende læger og kommunehospitaler. I de sidste 15 år har hun været ledende diabetesfodterapeut i regionshospitalet Leicestershire Partnership Trust, hvor hun leder akut og sårklinikker for mennesker med fodsår. april 2014/ fodterapeuten 15

16 fagligt /Hælsår EPUAP sårklassifikationssystem GRAD KORT BESKRIVELSE DEFINITION GRAD 1 Ikke-blegende Ikke-blegende erythem på intakt hud. Misfarvning af huden, varme, ødem, fortykkelse eller hårdhed, kan også anvendes som indikatorer, særligt hos personer med mørkere hud. GRAD 2 Vabler Delvist tab af hudtykkelse, hvilket involverer epidermis, dermis eller begge dele. Såret er overfladisk og fremstår klinisk som en afskrabning eller en vabel. GRAD 3 Overfladisk sår Fuldhudstab, der medfører skade på eller nekrose af subkutant væv, der kan sprede sig ned til, men ikke igennem, det underliggende fascia. GRAD 4 Dybt sår Omfattende ødelæggelse, vævsnekrose eller beskadigelse af muskel, knogle eller bærende strukturer med eller uden fuldhudstab. RISIKOFAKTORER for dannelsen af tryksår HÆLBESKYTTELSESUDSTYR epuap s anbefalinger Intrinsisk: Føleforstyrrelser Akut sygdom Bevidsthedsniveau Ekstrem alder Karsygdom Svær kronisk/terminal sygdom Fortid med trykskader Fejlernæring/dehydrering Reduceret mobilitet/immobilitet Ekstrinsisk: Tryk Friktion Vridning Andre faktorer: Medicin Fugt Hælbeskyttelsesudstyr skal løfte hælene helt (aflaste dem) på en sådan måde, at benets vægt distribueres langs læggen uden at belaste akillessenen. Knæet skal være let bøjet. Lesley Wearing - At forebyggelse er bedre end behandling, er bestemt noget der passer, når vi snakker om trykssår. 16 fodterapeuten /april 2014

17 HVORFOR STIGER TALLENE? Det er muligt at behandle flere patienter med komorbide lidelser, som følge af forandringer i befolkningen samt fremskridt indenfor kirurgien. Særligt udsatte er de patienter, der har haft en blokade i centralnervesystemet eller det perifere nervesystem. Det antages også, at den stigende brug af smertestillende medicin perioperativt (før, under og efter en operation), der reducerer følelsen i hælen, er en medvirkende faktor til dannelsen af tryksår. 14 En undersøgelse fandt en reduktion i iltindholdet i hælhuden i de første tre dage efter en hofteoperation hos patienter uden iskæmi eller diabetes, 15 hvilket kan forklare, hvorfor en rapport fra et regionshospital viste, at det kun var hælen, der blev påvirket af tryksårdannelse på en udvalgt ortopædisk afdeling. 16 En rapport fra den britiske Nationale Statistik (National Office for Statistics) udgivet i 2008, indberettede at den største stigning i befolkningstallet var i gruppen over 85 år, mens der i gruppen over 75 år var to ud af tre, der blev rapporteret at have en langvarig sygdom eller et handicap, og en fjerdedel blev rapporteret som overvægtige. 17 Disse tal viser, at en stigende befolkning af ældre med kroniske sygdomme i sig selv er en risikofaktor for dannelsen af tryksår. FAGLIG KOMMENTAR Kommentar fra Birgitte Skov Statsaut. fodterapeut Mangel på evidens er brandærgerlig Regionerne i Danmark er i fuld sving med at øge fokus på forebyggelse af tryksår, fordi de har søsat Patientsikkert sygehus. Det indebærer en tryksårspakke, der ser ud til at bære frugt. Artiklen om hælsår affødte imidlertid nogle tanker hos mig om, hvilken rolle vi som faggruppe har i forebyggelsen hvis vi ser bort fra tryk fra fodtøj. Og et spørgsmål om, hvad vi byder ind med? Det fremgår i artiklen, at der ikke er videre evidens for de hælaflasteres effekt, som bliver omtalt. De fleste er præfabrikerede. En individuelt fremstillet hælaflastning, der har vist gode resultater for heling af tryksår på hælene, laves af blandt andet af fodterapeuter på sygehuset i Manchester. Manchester Heel Protection team havde en workshop på verdenskongressen i Rom. Er der nogen der har afprøvet den herhjemme? Vi har ikke afprøvet den hos os. Vi ser patienterne, når skaden er sket, og de aflastende tiltag, vi gør, fungerer fint for os. Men vi har ikke lavet nogen opgørelser, så der er selvsagt meget lav evidens på det. Vi er i det hele taget ikke gode til at lave opgørelser for vores arbejde, og det er da brandærgerligt. Evidens vil øge kvaliteten af vores produkter og ydelser, styrke vores position i sundhedsgruppen og ikke mindst vil det give et boost til faglig selvudvikling. Er der nogen der har grebet aktualiteten i tryksårsforebyggelsen og ansøgt om midler til at lave et projekt omkring effekten af fx en bestemt aflastning? Hvad gør vi rundt omkring i landet? Til næste års ERFA-møde for fodterapeuter i hospitalsregi er der hælsår på programmet, men menings- og erfaringsudvekslingen kan jo godt tage sin begyndelse allerede nu. april 2014/ fodterapeuten 17

18 /landsforeningen af tina rønhøj NYT FRA LASF Formanden fylder rundt Søndag den 13. april fylder formand Tina Christensen 50 år. Siden november 2009 har hun stået i spidsen for LASF, men har forud for det været fagligt aktiv, siden hun blev uddannet fodterapeut som 28-årig. Tina Christensen har ikke ønsket nogen officiel fejring af sin runde fødselsdag. Kontingentet stiger med 1 procent 1. april 2014 stiger kontingentet med 1 procent, fordi nettoprisindekset er steget ligeså. Det betyder, at kontingentet pr. kvartal ligger på 1578 kr. for aktive medlemmer, 249 kr. for passive og 1182 kr. for ydere uden medlemsfordele. Du kan se alle kontingentsatserne på lasf.dk. Bedrifter i bestyrelsen Husk at du altid kan følge med i, hvad der sker på bestyrelsesmøderne ved at læse referater på lasf.dk. De ligger under Medlemsservice og referater. Næste møde i Bestyrelsen: 22. maj 2014 er datoen for næste bestyrelsesmøde. Har du et forslag til bestyrelsen, skal du sende det senest 14 dage inden mødet. Studiekalenderen Forbered dig til livet som selvstændig Modul 2 i København 3. april 2013 kl FIND OS PÅ FACEBOOK LasF er netop kommet på Facebook. Dels med en facebookgruppe statsautoriserede fodterapeuter kun for medlemmer af LasF. Dels med en facebookside Landsforeningen af statsautoriserede fodterapeuter, som henvender sig til dem, der er interesseret i viden om fødder, fodsundhed og fodterapeuter. Målet med facebookgruppen er at tilbyde medlemmer et forum på Facebook, hvor de kan dele viden, debattere og stille spørgsmål. Målet med facebooksiden er at øge kendskabet til fødder. Du kan læse mere om foreningens facebooktiltag på lasf.dk Velkommen til dit nye fag Modul 1 i København 5. maj 2014 kl fodterapeuten /april 2014

19 Ortoser kan ikke laves hurtigere og nemmere end med Formthotics Mange fodterapeuter bruger i dag Formthotics System Alle kan have gavn af FORMTHOTICS FORMTHOTICS - det naturlige underlag for dine fødder Kontakt os for demonstration. Vi kommer gerne ud i din klinik. Niels Bohrs Vej 7 DK-7100 Vejle Tlf Telefax Ta en test Så du ved, at dit udstyr virker og du kan dokumentere din sterilproces. SAFE leverer biologiske og kemiske indikatorer i abonnementsordning. Ring og få en aftale, som passer til dig. SAFE Sterilization ApS Strandagervej 27 Dk-4040 Jyllinge Tlf info@safeint.com april 2014/ fodterapeuten 19

20 Fotos: Produktfotos INFO om millimetermåleren og krumpasseren Bende Rambøl har købt sin millimetermåler i Sverige hos et firma, der hedder ÖSSUR. På svensk kaldes redskabet for tjockleksmätere og prisen er ifølge Össur Nordic 696 kroner ekskl. moms. På youtube.com kan du se en video til optikerelever, der viser, hvordan man indstiller måleren ved at klemme den sammen og tjekke at den står på 0. Søg på tjockleksmätere. Der findes også et alternativ hos SØNDERBORG LÆDERHANDEL, der tilbyder en krumpasser, som er en mere enkel konstruktion. Den er fremstillet i værktøjsstål med en ætset/graveret skala på enten mm i 0,5 millimeter intervaller eller med en skala fra mm. Priserne er henholdsvis 1172 og 1718 kroner ekskl. moms fodterapeuten /april 2014

Forslag til sundhedsudspillet

Forslag til sundhedsudspillet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 185 Offentligt Ministeriet for sundhed og forebyggelse E-mail: sum@sum.dk Forslag til sundhedsudspillet Albertslund 19.1.2015 Kære Nick Hækkerup

Læs mere

Fodstatus forebygger fodsår

Fodstatus forebygger fodsår Vi er nu nået til det 7. M i diabetes. Internationale undersøgelser viser, at regelmæssig fodterapi til diabetikere reducerer risikoen for fodsår og halverer risikoen for amputationer. Desværre fik i 2011

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland

Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland Høringsnotat Vedr. udkast til praksisplan for fodterapi i Region Nordjylland 2013-2016 Udkast til Praksisplan har været i høring i perioden 21. november 2012 til 12. februar 2013. Der er indkommet 5 høringssvar.

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder.

Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. DIABETES OG FØDDER Diabetes og fødder Som diabetiker er det vigtigt, at du holder ekstra øje med dine fødder. Som person med diabetes har du øget risiko for at få: Nedsat følesans (neuropati) Nedsat blodforsyning

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter:

1.2. Baggrund for projektet. Redskaberne i projekt Faglige kvalitetsoplysninger omfatter: 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål med redskabet... 2 1.2. Baggrund for projektet... 2 1.3. Viden til at handle... 3 1.4. Formål med vejledningen... 3 1.5. Vejledningens opbygning...

Læs mere

OPSLAG AF FODTERAPIKAPACITETER I REGION HOVEDSTADEN. 10. januar 2017

OPSLAG AF FODTERAPIKAPACITETER I REGION HOVEDSTADEN. 10. januar 2017 OPSLAG AF FODTERAPIKAPACITETER I REGION HOVEDSTADEN Kære fodterapeut Du kan nu søge kapacitet i Region Hovedstaden. Ansøgningsfristen er den 10. januar 2017 Du kan søge i følgende områder i Region Hovedstaden.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN

DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN DSAs guide til LinkedIn: KOM GODT I GANG MED LINKEDIN INDHOLD DSA Danske Sundhedsorganisationers A-kasse Sankt Annæ Plads 30 1013 København K 3 gode grunde til at være på LinkedIn Hvorfor LinkedIn? Find

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense

EVALUERINGSRAPPORT. CoLab Odense CoLab Odense EVALUERINGSRAPPORT Test af Mit Diabetesforløb På Tværs i samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital og Svendborg Kommune. September 2016 november 2018 Evalueringsrapport til test af Mit Diabetesforløb

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg FØR DU BESLUTTER DIG? Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg 1 HVIS DU OVERVEJER AT DELTAGE I FORSØG For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt

Læs mere

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr

med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr med nyresygdom Af Steffie Jørgensen og Karina Suhr Vi kommer ind på Ungdommen baggrund og resultater fra Nyreforeningens ungeprojekt De unges ønsker til sundhedspersonalet Steffie fortæller om hendes erfaringer

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer. Kære deltager Så er vi ved at være igennem de 7 lektioner i vores gratis online workshop. Vi håber, du har haft mulighed for at afprøve lidt af ABSA i praksis, og at du har fået noget ud af det. Vi vil

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen

Læs mere

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ Life2Save 360 Når vi siger 360 grader betyder det, at vi er med jer hele vejen rundt. Vores 360 cirkel er opbygget af moduler, der kan sammensættes og tilpasses, så det

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Xdont version 15.2.0.X / Psykologer Rev: 14-07-2015

Xdont version 15.2.0.X / Psykologer Rev: 14-07-2015 Xdont version 15.2.0.X / Psykologer Rev: 14-07-2015 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren. Profort

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale.

Alle disse tiltag skulle gerne medføre forbedring af kvaliteten af behandlingen til gavn for patienten og det kliniske personale. Kap 5: Læringsaktivitet: Udvikling af professionsfaglighed Case-spil til sygeplejerskeuddannelsen Case 1: Manglende indberetninger På baggrund af nationalt fastsatte standarder og indikatorer, taster sundhedspersonalet

Læs mere

INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER

INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER INFORMATION OM KOMPRESSIONSSTRØMPER 02 Der kan være mange grunde til, at du skal bruge kompressionsstrømper, og der kan opstå mange spørgsmål til både behandlingsforløbet og strømperne. Hvordan virker

Læs mere

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling

Medlemsblad nr. 11 2008. Nordsjællands lokalafdeling ADHD Medlemsblad nr. 11 2008 Nordsjællands lokalafdeling Indhold side 5 side 7 side 9-13 Gode råd før du går til socialforvaltningen 5 Kursusoversigt 7 Søskendekursus 9-13 Forælderkursus 15-19 ADHD 21

Læs mere

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W

Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen W Sårkursus Maj 2007 Videncenter for Sundhedsfremme Efter- og Videreuddannelsen Lembckesvej 3-7 6100 Haderslev T 74227722 E evus@cvusonderjylland.dk W www.cvusonderjylland.dk Kursets relevans Udviklingen

Læs mere

Xdont version 15.1.0.X / Fysioterapeuter Rev: 08-05-2015

Xdont version 15.1.0.X / Fysioterapeuter Rev: 08-05-2015 Xdont version 15.1.0.X / Fysioterapeuter Rev: 08-05-2015 HUSK: at tage en ekstern sikkerhedskopi inden opdateringen igangsættes. at opdateringen skal køres via info Centeret på hovedmaskinen/serveren.

Læs mere

FAGLIGT. Fodøvelser. youtube.com Du finder de ti fodøvelser på Danske Fodterapeuters kanal.

FAGLIGT. Fodøvelser. youtube.com Du finder de ti fodøvelser på Danske Fodterapeuters kanal. fotos: Mikael Horup FAGLIGT Fodøvelser + youtube.com Du finder de ti fodøvelser på Danske Fodterapeuters kanal. fodterapeut.dk & altomfoden.dk Du kan også hente fodøvelserne her denintelligentekrop.dk

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S

DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes. Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S Deltagerinformation Projekttitel: Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-20100082. Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne

Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Målet med tryksårspakken er at eliminere trykskader i kommunerne Tryksårspakken Introduktion, indhold og målinger Version 1, udgivet oktober 2013 www.isikrehænder.dk Tryksårspakken Introduktion, indhold

Læs mere

Hvem behøver en Fan side?

Hvem behøver en Fan side? Facebook Fan sider er en fantastisk måde at promovere en virksomhed på, og en vigtig del af enhver social media marketing plan. Oprettelse af en grundlæggende side er ikke så kompliceret, men at skabe

Læs mere

RISIKOSTRATIFICERING. En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter.

RISIKOSTRATIFICERING. En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter. RISIKOSTRATIFICERING En vejledning i hvordan du identificerer og klassificerer patienter. Risikostratificering er udgivet af Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter Holsbjergvej 29 2620 Albertslund

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

Kursusprogram. Fodterapeutskolen. Fodterapeut

Kursusprogram. Fodterapeutskolen. Fodterapeut Kursusprogram Fodterapeutskolen Fodterapeut Kære fodterapeut Vi håber, du har haft en god sommer. Vi har glædet os til, at du skulle komme tilbage fra ferie, så vi kunne præsentere Tradium, Fodterapeutskolens

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi Anne Lee, Senior konsulent, cand.scient.san., sygeplejerske. CAST, Syddansk Universitet Formål med undersøgelsen Hvordan hjemmetræning,

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING INDLÆG

BRUGERVEJLEDNING INDLÆG BRUGERVEJLEDNING INDLÆG Indledning Tillykke med dit nye indlæg fra Sahva! Denne pjece er en skriftlig vejledning om dine nye fodindlæg. Pjecen skal supplere den mundtlige vejledning, du har fået af Sahvas

Læs mere

Intromappe. Velkommen hos CompuGroup Medical A/S. Kundenr.

Intromappe. Velkommen hos CompuGroup Medical A/S. Kundenr. Velkommen hos CompuGroup Medical A/S. Kundenr. Du vil på de følgende sider kunne finde forskellige informationer vedr. din kontakt til CompuGroup Medical A/S, samt informationer som kan være gode at huske

Læs mere

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt

Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt Forberedelse og gennemførsel af MUS Sådan får du MUS med kvalitet, mening og effekt For at du som leder kan komme godt i gang med årets MUS-runde, får du her en guide til processen. Uanset om du har stor

Læs mere

Informations- og kontrolstatistik

Informations- og kontrolstatistik Informations- og kontrolstatistik Hvis du har ydernummer har du sikkert ikke kunnet undgå at bemærke, at regionen hvert år udarbejder en kontrolstatistik. Den er til rådighed på Praksis- og afregningsportalen

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog De fleste af os kender den situation, hvor vi efter en samtale med lægen kommer i tanke om alt det, vi ikke fik

Læs mere

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT LÆS OM PROJEKTET OG DINE MULIGHEDER FOR DELTAGELSE PATIENTINFORMATION TELECARE NORD

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK Nyt Praksis nr. 023 2017 Ny aftale om fodterapi Ny aftale om fodterapi Regionernes

Læs mere

arbejde eller bruger du

arbejde eller bruger du Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning om ulønnet arbejde 2 Overvejer du frivilligt arbejde eller bruger du frivillig arbejdskraft -Råd og vejledning

Læs mere

Velkommen t il høring af 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel for fodterapeutpra k- sis

Velkommen t il høring af 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel for fodterapeutpra k- sis Velkommen t il høring af 1. version af Den Danske Kvalitetsmodel for fodterapeutpra k- sis IKAS vil med høringen sikre en bred vurdering af standarderne med henblik på forståelighed og anvendelighed af

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes

Kort fortalt. Type 1½-diabetes Kort fortalt Type 1½-diabetes EN ENSOM SYGDOM Mennesker med diabetes har dobbelt så høj risiko for at få en depression og nedsat psykisk trivsel i forhold til andre i befolkningen. Selv om du er velreguleret,

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Telemedicin i Danmark

Telemedicin i Danmark Telemedicin i Danmark 3 INDSIGTER om danskernes holdning til digitale sundhedsløsninger i eget hjem PUBLICERET DEN 5. JULI 2019 Forord I den nationale strategi for digital sundhed 2018-2022 står der, at

Læs mere

Kompetenceudvikling Odder Ældreservice

Kompetenceudvikling Odder Ældreservice Kompetenceudvikling Odder Ældreservice Pjecen indeholder oversigt over: - obligatoriske og supplerende interne undervisningsemner i Ældreservice - oversigt over relevante opkvalificeringsuddannelser for

Læs mere

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Fysisk aktivitet og type 2-diabetes HØJT BLODSUKKER (HYPERGLYKÆMI) Hvis dit blodsukker er højt ( 15 mmol/l), før du vil dyrke fysisk aktivitet, men du føler

Læs mere

Patienten som aktiv medspiller i dokumentationen

Patienten som aktiv medspiller i dokumentationen Rigshospitalet HOC, Patienten som aktiv medspiller i dokumentationen Med eksempel fra Min Sundhedsplatform 1 VRR har Nordens største Reumatologiske funktion og tværfaglige Rygcenter 4 matrikler Blegdamsvej

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin

FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT. for kvin FODBOLD IN T RO DU KT ION r e d n i v for k SUNDT, SJOVT OG SOCIALT der for kvin KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation red. Marianne L.

Læs mere

Løb og styrk din mentale sundhed

Løb og styrk din mentale sundhed Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor

Læs mere

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg

Før du beslutter dig. Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Før du beslutter dig Om at være forsøgsperson i sundhedsvidenskabelige forsøg Den Nationale Videnskabsetiske Komité * Finsensvej 15 * 2000 Frederiksberg * Tlf.: +45 72 26 93 70 * E Mail: dnvk@dvvk.dk *

Læs mere

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015

Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 Hvad er vigtigt for borgerne i deres møde med sundhedsvæsenet? Marts 2015 TEMAMØDE: Patienten i centrum under indlæggelsen Den 26. august 2015 kl. 15-17 Specialkonsulent Trine Østerbye Rimdal 1 Baggrund

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende

rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt

Læs mere

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar 2012. Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG Januar 2012 en kort orientering til patienter og pårørende SPROG Kære patient Det er regionsrådets ønske, at du med denne pjece kort kan orientere dig om dine rettigheder som patient. Du er altid velkommen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Arbejdsark Unge & ADHD

Arbejdsark Unge & ADHD 1 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 Arbejdsark Unge & ADHD 1 Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 2 Vibeke Zoffmann 25-09-2014 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde 1b. Forløbspapir Problemlister

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen

Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: 117 59 Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler.

ydelse befordring behandling dagaflastning kommunal sygepleje sygepleje sygeplejeordning 1 af :09 Artikler 20 artikler. 1 af 5 17-01-2013 11:09 Artikler 20 artikler. ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes FØLGESYGDOMME TIL DIABETES Både mennesker med type 1-, type 1½- og type 2-diabetes kan udvikle følgesygdomme til diabetes. Fysiske og psykiske. Risikoen stiger med

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Oversigt. Score: 2,33 ud af 3

Oversigt. Score: 2,33 ud af 3 Mindfulness Oversigt Appens navn : Mindfulness Dato: 28/4/2017 Score: 2,33 ud af 3 Resume: Mindfulness Appen er en veludviklet app, med en score på 2,33. I appen kan du blive vejledt igennem meditationsøvelser

Læs mere