KVALITETSLØFT. til folkeskolen. LÆSEVEJLEDER på SKOLEN

Transkript

1 2006 KVALITETSLØFT til folkeskolen LÆSEVEJLEDER på SKOLEN 1

2 Baggrund Alle københavnske skoler skal have en læsevejleder. Det blev politisk besluttet i Uddannelses- og Ungdomsudvalget 27. april Ligeledes blev det besluttet, at forvaltningen og skolerne pålægges en øget ressourcemæssig indsats og større faglig fokusering på læseundervisningen. Dette skal blandt andet dokumenteres gennem test i læsning i samtlige 2., 4., 6. og 8. klasser og ved en resultatsamtale mellem skolens ledelse og en chef i Børne- og Ungdomsdistriktet. Yderligere er det fra politisk side præciseret, at læseundervisningen på mellemtrin og i overbygning skal opprioriteres i alle skolens fag. I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt skoleliv for alle er 44 lærere blevet uddannede som læsevejledere på 43 skoler. Programmet afsluttes med skoleåret 2006/07, og de resterende skoler vil få uddannet vejledere i løbet af 2007 gennem Kvalitetsløft til folkeskolen. PISA-København viste ved offentliggørelsen i januar 2005, at 24 % af 9. klasseeleverne læste så dårligt, at deres læsestandpunkt ville give dem vanskeligheder ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Når man alene så på de tosprogede elever i folkeskolen, var det 56 %. Derfor er der i indsatsen øget fokus på at forbedre de tosprogedes faglige resultater, ikke mindst deres læsekompetencer. 2

3 Fra Et godt skoleliv for alle til Kvalitetsløft til folkeskolen I udviklingsprogrammet Et godt skoleliv for alle deltager læsevejlederne i efteruddannelse i to pd-moduler: modulet Teorier om læsning og skrivning samt modulet Kollegial supervision og vejledning ved CVU København og Nordsjælland. Under Kvalitetsløft til folkeskolen (Ktf) vil læsevejlederen blive efteruddannet gennem de samme to moduler. Skolerne og distrikterne har mulighed for yderligere at kvalificere læsevejlederne ved at supplere med pd-moduler. CVU tilbyder pd-uddannelse i læsning og skrivning, og denne omfatter i alt fire faglige moduler, et modul fælles for alle pd-uddannelser samt et eksamensmodul. Lærere, som i forvejen har CVU s toårige læsevejlederuddannelse, kan søge om meritoverførsel til to af modulerne i pd i læsning og skrivning. I Et godt skoleliv for alle er der fokus på tilrettelæggelse af arbejdet med undervisning af børn med særlige behov. Der er særlig vægt på normalklassernes bestræbelser på at virkeliggøre større undervisningsdifferentiering. Samtidig har programmet fokus på samspillet mellem normal- og specialundervisningen. Derfor er det organisatoriske omdrejningspunkt i programmet i høj grad specialcenteret. I Kvalitetsløft til folkeskolen er der fokus på det faglige løft i normalklasserne samt udvikling af alle skolens procedurer og samlede organisation i forhold til dette. Skolens ledelse er den ansvarlige part, og læsevejlederen vejleder og bidrager med sin viden til skolens ledelse. En af de vigtigste opgaver i denne forbindelse er, at alle skoler får formuleret en politik, en strategi og en handleplan for læsning. Læsevejlederens opgaver er rettet mod normalundervisningen, og vejlederen skal give skoleledelsen faglig sparring på læseområdet. Indsatsen skal særligt omfatte mellemtrin og udskoling samt sikre, at gruppen af svage læsere herunder svage læsere blandt de tosprogede bliver væsentligt reduceret. Kvalitetsløft til folkeskolen indeholder også et 30-timers kursus i læsning og evaluering i fagene. Det gennemføres i skoleårene 2006/07 og 2007/08 for udvalgte lærere i klasserne. Læsevejlederen deltager sammen med disse lærere i kurset. Læsevejlederen har i perioden efter kurset en vejlednings- og supervisionsforpligtelse over for skolens lærere i læsning på tværs af fagene netop for at støtte læseudviklingen på mellemtrin og udskoling. (Jf. Udviklingsavis 2006/07 s. 10). Der gives særskilte timer til denne vejledning. En væsentlig opgave for læsevejlederen fremover er at vejlede i forbindelse med resultater fra læsetest og i forbindelse med den løbende evaluering af læsning. På fag, klasse og elevniveau vil opgaven være at sparre, vejlede og super- 3

4 visere kolleger i relation til læseundervisning, herunder evaluering af elevernes læseudvikling, samt at rådgive om, hvilken indsats der fremover bør planlægges for at forbedre denne. I forhold til skolens ledelse vil opgaven være at vejlede i forhold til den samlede dokumentation og i forhold til planlægning og implementeringen af tiltag. Fra og med 2006/07 tildeles hver skole med uddannede læsevejledere fem timer årligt pr. klasse til varetagelse af vejledningsopgaven. Den centrale timetildeling til læsevejledning må kun anvendes til vejledning af lærere, pædagoger og ledere og ikke til læseundervisning (Jf. Arbejdstidsaftalen mellem Københavns Lærerforening og Børne- og Ungdomsforvaltningen). Læsevejlederne indgår desuden i netværk på tværs af skolerne. Dette netværk er forankret i Børne- og Ungdomsdistrikterne. Netværkenes opgave er dels at erfarings- og vidensdele på tværs af skolerne og dels at skabe et forum for fælles refleksion og faglig udvikling. Centralforvaltningen vil også skabe mulighed for dialog med distriktsnetværkene for at sikre vidensdeling mellem alle kommunens skoler, og for at alle kan få del i ny viden udefra. Netværkene vil blive etableret i skoleåret 2006/07. 4

5 Læsevejlederens opgaver på skolen Læsevejlederen er en ressourceperson på skolen, der skal inspirere, vejlede og koordinere skolens samlede læseindsats. Det kan indebære følgende punkter: 1. Udarbejde forslag til skolens handleplaner på læseområdet og samarbejde med ledelsen om at skabe dialogveje og om at implementere læseindsatsen på skolen 2. Vejlede lærere i at anvende forskellige evalueringsmetoder til at evaluere elevernes læsekompetencer, herunder brug af evalueringsværktøjer som f.eks. test i klassen 3. Vejlede teamets lærere i at opgøre testresultater og i at følge op på evalueringen af elevers og klassens resultater; det kan f.eks. ske på en klassekonference 4. Vejlede og rådgive ledelsen i at følge op på og iværksætte tiltag på baggrund af skolens evaluering af elevernes læsekompetencer, herunder i at udvikle fælles procedurer for kommunikation med forældrene om elevernes læsefærdigheder 5. Igangsætte og vejlede ved målrettede faglige/læseaktiviteter på skolen, for eksempel faglige læsekurser for hold/klasser eller forløb, der indeholder dansk som andetsprogsdimensionen, eller ved særlige læseinitiativer som f.eks. forældrekurser 6. Vejlede lærere/lærerteam omkring læsning (afkodning og forståelse), læsning med forskelligt formål, læseteknikker og læsestrategier. 7. Vejlede teamene i, hvordan de kan arbejde med læsning i forskellige fag og i, hvordan de kan udarbejde handleplaner i læsning på tværs af fag 8. Vejlede lærere/lærerteam om muligheder for læsemæssige udfordringer til særlig dygtige og interesserede elever 9. Støtte ledelsen i at beskrive de former for dokumentation, der kan indgå i teamsamtaler mellem klasseteam og ledelse, og som kan anvendes i forbindelse med, at skolen i en resultatsamtale med distriktet skal dokumentere læseudviklingen på skolen (se endvidere vejledning til resultatsamtalen 2006) 5

6 10. Sørge for i forståelse med skoleledelsen at nyeste erfaringer, viden og forskning om læsning formidles og bringes i spil blandt skolens lærere 11. Sørgerfor i samarbejde med Pædagogisk Center på skolen at der i de forskellige afdelinger er tidssvarende og relevant undervisningsmateriale (inkl. it), der kan styrke læsningen 12. Samarbejde med specialcentret og sprogcentret 6

7 Sammenhæng i skolens vejledningsindsats Forvaltningen anbefaler, at der skabes en sammenhæng i skolens læseindsats i alle fag, undervisningen i dansk som andetsprog og i specialundervisningen. Denne sammenhæng bør fremgå af skolens årsplaner og udviklingsplan. En mulig organisering af samarbejdet kan ske gennem etablering af et kompetencecenter på skolen. Dette kompetencecenter kan bestå af: 1. Skolens ledelse 2. Funktionslærer for specialcentret 3. Funktionslærer for sprogcentret 4. Læsevejleder 5. AKT-vejleder 6. Centerteam 7. Evalueringsvejledere Læsevejleder og evalueringsvejledere kan også samles i et team i Pædagogisk Center, som på mange skoler i forvejen rummer it- og medievejledere og den materialevejledning, der er knyttet til skolebibliotekarfunktionen. Forvaltningen anbefaler en bred organisatorisk tilknytning som de to ovenfor skitserede, idet en sådan organisation bedst tilgodeser bredden i opgavebeskrivelsen. Hvis skolen har læseudvikling som særligt indsatsområde, kan man overveje at lade læsevejlederen indgå i skolens udviklingsgruppe. 7

8 Læsefremmende faktorer Der er megen forskningsmæssig viden om, hvad der fremmer folkeskoleelevernes læsefærdigheder, og hvordan skolevæsenet kan styrke udviklingen af læseundervisningen. Senest har alle skoler i efteråret 2005 modtaget hæftet Læsning i folkeskolen. Styrk indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder fra Danmarks Evalueringsinstitut. (Hæftet ligger også i elektronisk form på Vi har med overskrifter fra disse udgivelser sammenfattet nogle ideer til, hvordan skolen kan styrke læseindsatsen: Læsning vægtes højt i alle fag Læsevejlederen kan over for skolens faggrupper understrege forskelle og ligheder mellem faglærernes opgaver i relation til læsning. Fælles for faggrupperne kan være, at alle lærere demonstrerer, at de selv er læsende personer de viser dermed, at læsning er hovedadgangen til ny viden i de fleste fag. De opfordrer også eleverne til at læse samt søge viden og oplevelser, der er fagrelaterede. De opfordrer eleverne til at læse ikke blot fagligt målrettet (lektier) men også f.eks. populærvidenskabeligt eller fiktion, relateret til fag som historie og geografi. Danskfaget bidrager systematisk med grundlæggende læseforståelse, læsestrategier, genreforståelse og kendskab til forskellige læsemåder. De øvrige fag bidrager med fagspecifikke læseformål og læseforståelse samt læseteknikker. Større faglige krav og ambitioner fra lærere og forældre Læsevejlederen kan støtte lærerne i at fastholde krav til elevernes læsning i bestemte situationer naturligvis tilpasset elevernes niveau. Ambitionsniveauet bør være væsentligt større, end det generelt er i dag. Eleverne skal have sved på panden! Samtidig skal eleverne have rum til at udfolde sig på egne betingelser, f.eks. i valg af tekster. Det kommer nok på et tidspunkt bør hverken være et argument fra lærer- eller fra forældreside. Forældrene skal gøres opmærksomme på, at deres egne læsevaner er af stor betydning for elevernes læseudvikling, og at det afgørende ikke er, hvad de læser, men at de læser. Elev-forældre-lærer-samtaler om læsning Det er læsevejlederens opgave at pointere vigtigheden af samtaler om læsning mellem elev, lærer og forældre. Her kan man drøfte læsevaner, rutiner (som også omfatter oplæsning eller fortællen, besøg på bibliotek og brug af børnebibliotekets tilbud) og forældrenes rolle i relation til dagligdagens læseudfordringer (skilte, huskesedler, undertekster etc.). Se også ovenfor. 8

9 Relevant efteruddannelse af lærere Principper for skolens efter- og videreuddannelse besluttes af skolebestyrelsen. Læsevejlederen kan for at kvalificere skolebestyrelsens beslutningsgrundlag give fagligt input til skolens kompetenceudviklingsplan vedr. læseuddannelse. Dansklæreren skal have kontante kvalifikationer i forhold til sprog: grammatik, fonologi, morfologi etc., og i forhold til tekstlæsning, f.eks. teksttyper og læsemåder også som de optræder i andre fag. Læreren skal efter behov også have efteruddannelse i at fortælle og genfortælle tekster for derved at øge elevernes appetit på læsning, og han/hun skal i det hele taget være rollemodel for eleverne som læsere og som skrivere. Læsevejlederen kan også argumentere for efteruddannelse af lærere vedrørende tosprogede elevers læseundervisning og læseforståelse. Undervisere har erfaring og viden om begynderundervisning Læsevejlederen bør argumentere for vigtigheden af, at der opbygges et stabilt miljø omkring begynderundervisning. Optimalt med en afdelingsopdeling, hvor nøglelærere recirkulerer i indskolingen i hvert fald i en periode, således at der er sikkerhed for, at organisationens viden om feltet ikke forsvinder. Brug af funktionslærer i indskolingen og gode overgangsrutiner (mellem afdelinger, mellem børnehaveklasse og førsteklasse og mellem førskoleinstitutioner og skolen) vil også støtte begynderundervisningen i læsning. Fagligt samarbejde mellem klassens lærere og faglærere Læsevejlederen har en vigtig opgave i at iværksætte og understøtte det faglige samarbejde mellem klassens lærere og faglærere (se også under Læsning vægtes højt i alle fag). Netop dette samarbejde er i centrum i 30-timers efteruddannelsen under Kvalitetsløft til folkeskolen. Læsevejlederen får tid til den konkrete opfølgning på kurset, men også efter denne opfølgning bør læsevejlederen sikre, at der holdes liv i samarbejdet. Større grad af undervisningsdifferentiering Det er en fordel, hvis læsevejlederen kan give ideer til, hvordan læreren kan arbejde med en målrettet planlægning, der samtidig giver rum for en divergent undervisning. Problemet med meget systematisk undervisningsdifferentiering kan nemlig være, at for megen detailplanlægning dræber læselysten og derved begrænser elevernes læseudvikling. Det er lige så vigtigt, at læreren lægger sin vurdering af elevernes potentialer til grund for undervisningsdifferentieringen, som at undervisningsdifferentieringen tager afsæt i f.eks. læsetest. Når undervisningsdifferentiering har dette udgangspunkt, vil det i sig selv højne ambitionsniveauet. 9

10 Relevant og regelmæssig evaluering af både lærere og elever Bemærkningerne under foregående punkt ændrer ikke på, at undervisningen skal bygge på reel viden om elevernes manifesterede stærke og svage sider. Læsevejlederen kan sammen med f.eks. en evalueringsvejleder i dansk rådgive om, hvilke evalueringsformer der egner sig til at evaluere læseudviklingen. Rådgivningen kan også dreje sig om valg af registreringsredskaber, som er tilpasset klare mål i undervisningen, og om hvordan læreren kan sikre, at eleverne kender de forventninger, målene stiller til dem. Det betyder ikke, at eleverne selv skal formulere mål, selv om det kan forekomme, men at den adfærd, der målrettet arbejdes hen imod, skal stå klart for eleven. Det kan læreren synliggøre ved at demonstrere i stedet for at forklare. Altså vise eleverne, hvordan/hvad resultatet/målet kunne være. Det bør indgå i skolens evalueringskultur, at lærerens undervisning også skal kunne evalueres. Det kan være læsevejlederens opgave at evaluere lærerne undervisning, eller det kan indgå i teamets rutiner, at man ser på hinandens undervisning med kritiske øjne. Her bør afsættet være den pågældende lærers egne succeskriterier, således at der er tale om en selvevaluering med brug af eksterne øjne. En hensigtsmæssig organisering af ressourcepersoner i relation til læseundervisningen Ideer til en sådan organisering fremgår af denne vejledning. (Se også Marie Nielsen: Et land med læsekultur? på Yderligere ideer og erfaringer vil løbende blive lagt på Kvalitetsløfts hjemmeside: 10

11

12 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Grafisk formgivning: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Foto: Lars Nybøll - Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S