Politik & Jura Kræftens Bekæmpelse. Etiske Retningslinjer
|
|
- Frode Kjeldsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Politik & Jura Kræftens Bekæmpelse Etiske Retningslinjer 1
2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 a. Bærende værdier... 3 b. National og international lovgivning mv c. Tobaksindustri og medicinalindustri Medlemskab Gaver og faste bidrag Samarbejder og bevillinger... 4 a. Generelt... 4 b. Forskningssamarbejder... 4 c. Bevillinger fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg og komitéer mv Kampagner Medicinal- og medicoindustri Tobaksindustri Investeringer
3 1. Indledning a. Bærende værdier Kræftens Bekæmpelse er en troværdig, veldrevet og professionel forening, der er uafhængig af politiske og økonomiske interesser. Kræftens Bekæmpelse er en demokratisk forening, der baserer sig på medlemskab og frivilligt arbejde, og hvor lokalforeninger og frivillige medvirker til, at vi når vores mål. Vi kæmper for, at alle kræftpatienter, alle der lever med kræft, alle der overlever kræft og de mange pårørende bliver hørt. Gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte er vores mål, at så få som muligt får kræft, at så mange som muligt overlever kræft, og at livet efter kræft bliver så godt som muligt for alle patienter og deres pårørende. Kræftens Bekæmpelse skal altid være uafhængig og have suveræn beslutningsret, så de samarbejder vi indgår i, og donationer vi modtager, ikke er i strid med vores etiske retningslinjer. Langt størstedelen af vores midler kommer fra bidrag, gaver og andre former for støtte og opbakning, og vi er meget omhyggelige med at bruge midlerne bedst muligt til gavn for de formål, de er givet til. Det betyder, at vi både indadtil og udadtil skal leve op til en række bærende værdier. De beskrives i særlige retningslinjer for de enkelte aktivitetsområder, som for eksempel rådgivning til patienter og pårørende, indsamling/fundraising, presseetik, videnskabelig redelighed, habilitet med videre. I udmøntningen af retningslinjerne indgår et element af skøn, som i de konkrete tilfælde omfatter en samlet vurdering af de overordnede intentioner, og den sammenhæng aktiviteten indgår i. De etiske retningslinjer gælder alle, der repræsenterer Kræftens Bekæmpelse. Det er frivilliges og ansattes ansvar at levendegøre værdierne i deres virke for foreningen. b. National og international lovgivning mv. Kræftens Bekæmpelse respekterer dansk lovgivning og internationale konventioner. Vi udviser ansvarlighed, forbedrer konstant vores måde at agere på i samfundet og har et mål om at leve op til et højt niveau for etiske standarder, herunder standarder fra FN s Global Compact WHO Framework Convention on Tobacco Control FTCT, inkl. guidelines for implementering af artikel 5.3 i FCTC-konventionen samt Danske Patienters retningslinjer for samarbejde med medicinalindustrien c. Tobaksindustri og medicinalindustri Kræftens Bekæmpelse kan under ingen omstændigheder samarbejde med eller modtage bidrag fra tobaksindustrien (se pkt. 7). Der skal derudover udvises meget stor varsomhed i forhold til samarbejder med og bidrag fra medicinal- og medicoindustrien (se pkt. 6). 3
4 2. Medlemskab Alle privatpersoner kan være medlem af Kræftens Bekæmpelse. Virksomheder kan være medlem, hvis de ikke anvender medlemskabet i egen markedsføring på en måde, der skader Kræftens Bekæmpelse. 3. Gaver og faste bidrag Ved landsdækkende indsamlingskampagner kan Kræftens Bekæmpelse modtage betingelsesfrie donationer fra alle undtaget tobaksindustrien. Gaver og faste bidrag kan modtages fra privatpersoner, virksomheder, koncerner, fonde etc. Vi kan dog ikke modtage gaver og faste bidrag fra virksomheder etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang kommer fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer hvis giveren anvender eller omtaler disse i egen markedsføring på en måde, der skader Kræftens Bekæmpelse Ansatte kan ikke modtage gaver eller ydelser fra samarbejds- eller forretningsparter, brugere, frivillige m.fl. til eget brug bortset fra symbolske lejlighedsgaver. 4. Samarbejder og bevillinger a. Generelt Kræftens Bekæmpelse kan indgå samarbejde med andre parter, når der er åbenhed om samarbejdet, og vi er opmærksomme på, at der overordnet sikres bredde i samarbejdsrelationerne. Vi skal altid vurdere potentielle samarbejdsparter i forhold til om et samarbejde kan skade vores troværdighed og omdømme om virksomhedens produktion eller produkter indebærer væsentlig kræftrisiko Kræftens Bekæmpelse kan ikke indgå samarbejde med nogen, som har formål eller væsentlige aktiviteter, der er i modstrid med vores arbejde. Det gælder blandt andet virksomheder mv., som løbende har betydende indtægter fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer. Hvis forudsætningerne for et samarbejde ændres, så det bliver i strid med de etiske retningslinjer, skal vi straks opsige aftalen. b. Forskningssamarbejder Når Kræftens Bekæmpelses forskere indgår forskningssamarbejder, skal de altid følge de etiske retningslinjer. Forskningssamarbejder følger derudover som minimum de standarder, som universiteterne har fastsat for samarbejder mellem industri og universiteter. 4
5 En forsker i Kræftens Bekæmpelse kan indgå i eller være leder af et forskningssamarbejde, hvor samarbejdspartneren modtager eller har modtaget gaver eller bevillinger fra medicinal- og medicoindustrien, hvis betingelserne beskrevet i pkt. 6 er opfyldt. En forsker i Kræftens Bekæmpelse kan dog ikke være leder af et forskningssamarbejde, hvis en samarbejdspart modtager eller har modtaget gaver eller bevillinger fra virksomheder etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang kommer fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer ikke medvirke i samarbejdet, hvis en samarbejdspart modtager eller har modtaget donationer eller bevillinger fra tobaksindustrien c. Bevillinger fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg og komitéer mv. Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, komitéer mv. giver bevillinger under forudsætning af, at bevillingsmodtageren ikke har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte til projektet fra virksomheder, koncerner, fonde etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang omfatter løbende indtægter fra produktion og salg af klart kræftfremkaldende stoffer. Ansøgere, der har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte af denne art, kan ikke i 10 år efter udbetaling heraf opnå støtte fra Kræftens Bekæmpelse medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. 5. Kampagner Kræftens Bekæmpelses kampagner faglige og/eller indtægtsskabende tilrettelægges og gennemføres inden for rammerne af foreningens værdier og etiske retningslinjer og med løbende bevidsthed om de konkrete målgrupper. Kampagner målrettet konkrete grupper kan udformes og nuanceres, så gennemslagskraften optimeres i de specifikke grupper og de medier, der er aktuelle for målgrupperne. 6. Medicinal- og medicoindustri Det er afgørende for Kræftens Bekæmpelses troværdighed, at vi er og fremstår som helt uafhængige af medicinal- og medicoindustrien. Derfor skal der være skærpet opmærksomhed i sager, der vedrører disse industrier. Medicinalindustri Kræftens Bekæmpelse modtager ikke støtte eller bidrag fra medicinalindustrien. Vi kan dog som eneste undtagelse modtage betingelsesfrie donationer ved landsdækkende indsamlingskampagner. Der kan ikke indgås aftaler med medicinalindustrien om anvendelse af Kræftens Bekæmpelses logo, kampagnelogoer eller støttelogoer ved såvel intern som ekstern omtale af donation til Kræftens Bekæmpelse 5
6 Medicoindustri Kræftens Bekæmpelse kan som hovedregel modtage støtte og bidrag fra medicoindustrien. Medicovirksomheder med kræftrelaterede produkter kan også yde donationer og bidrag, men kan ikke øremærke beløbenes anvendelse til konkrete aktiviteter udvalgt af giver. I forskningssammenhænge kan Kræftens Bekæmpelse i visse tilfælde indgå samarbejde med medicinal- og medicovirksomheder, når det er af særlig betydning for kræftpatienter eller for kræftsagen. I disse tilfælde gælder det, at forskningsledelsen ikke ligger hos industrien, men i Kræftens Bekæmpelse eller hos en anden af industrien uafhængig forskningsledelse der er åbenhed i samarbejdet der er fuld og fri publiceringsret og -pligt der ikke er tale om eksklusivaftaler Vi lægger vægt på, at ansatte i Kræftens Bekæmpelse kan fungere som uafhængige rådgivere for blandt andet myndigheder. Ansatte kan derfor ikke deltage i aktiviteter, der skaber tvivl om deres habilitet. Deltagelse i for eksempel medicinalindustriens advisory boards kan kun ske i den videnskabelige udviklingsfase, ikke i den forretningsmæssige og markedsføringsmæssige fase. Vi er meget kritiske i vurderingen af enhver deltagelse i advisory boards. 7. Tobaksindustri De etiske retningslinjer har en specifik fokus på tobaksområdet af årsager defineret og fastslået af WHO: Tobak er den videnskabeligt dokumenterede største enkeltårsag til kræftsygdomme og deraf følgende dødsfald Der er en fundamental og uforenelig konflikt mellem tobaksindustriens interesser og offentlige sundhedspolitiske interesser Tobaksindustrien modarbejder og underminerer systematisk implementering af sundhedspolitik i forhold til regulering af tobaksområdet Tobaksindustriens tilkendegivelser om CSR/social ansvarlighed er selvmodsigende i forholdet mellem industriens hovedengagement og samfundsmæssige sundhedsmål Ved tobaksindustri forstås virksomheder, koncerner, fonde etc., hvis produktion eller omsætning i betydende omfang omfatter løbende indtægter fra produktion og salg af tobaksprodukter. Dette gælder såvel direkte indtægter fra tobaksindustri som indirekte indtægter gennem selskabs- og fondskonstruktioner. Den specifikke fokus indebærer, at Kræftens Bekæmpelse ikke ønsker tobaksindustrien som medlemmer ikke kan modtage donationer og faste bidrag fra tobaksindustrien, heller ikke betingelsesfrie donationer ved landsdækkende indsamlingskampagner ikke kan have samarbejde med tobaksindustrien 6
7 ikke kan have ansatte forskere, som medvirker i forskningssamarbejder, hvis en samarbejdspart modtager eller har modtaget en donation eller bevilling fra tobaksindustrien Det indebærer desuden, at bevillinger fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg og komitéer mv. gives under forudsætning af, at bevillingsmodtageren ikke har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte til projektet fra tobaksindustrien. Ansøgere, der har modtaget, modtager eller forventer at modtage støtte af denne art, kan ikke i 10 år efter udbetaling heraf opnå støtte fra Kræftens Bekæmpelse medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. 8. Investeringer Kræftens Bekæmpelses rammer for investeringer og placering af Kræftens Bekæmpelses formue er, at de virksomheder, der indgår i en eventuel aktieportefølje, respekterer dansk og/eller anden relevant national og international lovgivning samt konventioner under De Forenede Nationer, som er tiltrådt af Danmark samt Global Compact-principperne at omsætningen ikke stammer fra tobaksprodukter at omsætningen ikke i betydende omfang stammer fra produktion eller omsætning af klart kræftfremkaldende stoffer at der udvises ansvarlig omgang med naturens ressourcer og miljøet at foreningen ikke må investere for lånte penge at der sker en samlet vurdering af de etiske retningslinjers overordnede intentioner og eventuelle risikoelementer Kræftens Bekæmpelse kan indgå samarbejdsaftaler med investeringsrådgivere og -forvaltere, som i al rådgivning overholder Kræftens Bekæmpelses etiske retningslinjer. Vedtaget af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse 13. april
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereKommunikationsstrategi for Jobcenter Esbjergs virksomhedsrettede indsats
Postadresse Exnersgade 33. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. oktober 2012 Sagsbehandler Kenneth L. Nordestgaard Telefon direkte 76 16 74 60 E-mail keno@esbjergkommune.dk Kommunikationsstrategi
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereVejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester Indledning Studiefremdriftsreformens fokus er, at de studerende
Læs mereFrivillig social indsats
Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2016 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Læs mereSIKO SAMVIRKENDE IDRÆTSKLUBBER I ODENSE. Etiske Retningslinjer
SIKO SAMVIRKENDE IDRÆTSKLUBBER I ODENSE Etiske Retningslinjer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formål:... 3 Samarbejdspartnere:... 3 Generelle retningslinjer:... 3 Alkohol:... 4 Doping:...
Læs mereSkema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond.
Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Den Danske Naturfond. Den Danske Naturfond 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereVærdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016
Værdighedspolitik Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016 Revideret den 23.2.2016 Dokument nr. 480-2016-140850 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold Baggrund... 2 Indledning... 3 Tema...
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereNotat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes
Notat Til: Vedrørende: Social- Seniorudvalget Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelser. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse efter
Læs mereSpørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016
Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 53 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning: Samråd i SOU om forsinkede
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb
KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereAdministrationsgrundlag for tildeling af 18-midler
Administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler TIL FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE 18-PULJEN I Servicelovens 18 pålægges kommunen at yde økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde. Hjørring Kommune
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereFEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs mereRingkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct)
Ringkjøbing Landbobank s Adfærdskodeks (Code of Conduct) Indledning Bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank ønsker med dette Adfærdskodeks at udstikke er række regler og retningslinjer til bankens medarbejdere
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereSteno ledelsen: Joan Fuglsang, Allan Arp, John Nolan, Trine Nielsen, Peter Rossing, Martin Ridderstråle, Bjarne Bruun Jensen, Ulla Bjerre-Christensen
STENOWAY STENOWAY I 1932 skabte vores grundlæggere Steno som et sted for optimal behandling af mennesker med diabetes. Formålet har altid været at forlænge og forbedre livet for mennesker med diabetes
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereStrategi og arbejdsplan for Penge- og Pensionspanelet 2011
Strategi og arbejdsplan for Penge- og Pensionspanelet 2011 Panelets arbejde i 2010 Penge- og Pensionspanelet har til formål på en objektiv måde at fremme forbrugernes interesse for og viden om finansielle
Læs merePuljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.
UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereRetningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen
1 Retningslinjer og ansøgningsskema for Opdrift Puljen Opdrift Puljens hovedformål Opdrift puljens hovedformål er at støtte innovative erhvervsdrivende i at afprøve og iværksætte socialt fokuserede initiativer,
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereHvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse
Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010 Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse En indledende undren Hvorfor er brugerinddragelse et særligt tema i det offentlige sundhedsvæsen:
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereMål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne
Mål for Danmarks udenrigspolitik i 1960erne I sin bog Danmarks udenrigspolitik fra 1965 beskrev udenrigsminister Per Hækkerup de udenrigspolitiske hovedlinjer og Danmarks stilling i den kolde krig. Uddrag.
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder
Finanstilsynet Forbrugerombudsmanden Den 2. september 2013 Samarbejdsaftale mellem Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden vedrørende finansielle virksomheder Som følge af ændringerne i markedsføringsloven
Læs mereDet gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller
Informationsfolder Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller regionsyddanmark.dk Det gode samarbejde Indledning Denne folder har til formål at sætte fokus på det
Læs mereinkontinens servicedeklaration
inkontinens servicedeklaration 1 2 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte
Læs mereJob- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune
Job- og personprofil for leder til Børnehaven Albert i Hjørring Kommune Indledning og baggrund for stillingen Daginstitutionen Albert er beliggende på adressen Albert Ginges vej 15 i Hjørring. Institutionen
Læs mereRammeaftale. provision og bonusløn. mellem. Tele Danmark A/S. AC-organisationerne
Rammeaftale om provision og bonusløn mellem Tele Danmark A/S og AC-organisationerne Denne rammeaftale vedrører aftaler, der fastlægger en variabel løndel i forhold til den enkelte medarbejder på grundlag
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereFLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB
September 2007 FLERE FØRTIDSPENSIONISTER I JOB Undersøgelse og anbefalinger vedr. den lokale indsats Pixiversion af rapport Præsentation af undersøgelsen Målsætningen for regeringens handicapstrategi er,
Læs mereSpørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?
Ofte stillede spørgsmål Organisering Spørgsmål: Det fremgår af udmeldingen, at brobygningsforløbet skal være fysisk placeret på en erhvervsskole, men kan brobygningsforløbet godt være placeret på forskellige
Læs mereFrederiksbergFonden Anbefalinger om god fondsledelse. Tiltrådt på bestyrelsesmøde 29. marts 2016 i henhold til godkendt Årsrapport for 2015.
FrederiksbergFonden Anbefalinger om god fondsledelse Tiltrådt på bestyrelsesmøde 29. marts 2016 i henhold til godkendt Årsrapport for 2015. Ref. ANBEFALING FØLG ELLER FORKLAR 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen
Læs mereMARKEDSFØRING PÅ SOCIALE MEDIER
MARKEDSFØRING PÅ SOCIALE MEDIER VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Skjult reklame.... 5 3. Spam...6 4. Børn og unge.... 8 5. Vildledende reklame.... 9 6. Ansvar for markedsføringens
Læs merePixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering
Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering Alle kan komme sig - recovery er et fælles ansvar - er den foreløbige vision for Socialpsykiatrien
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs mereKanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling
Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere
Læs mereGlostrup Kommune. Handicappolitik for Glostrup Kommune
Glostrup Kommune Handicappolitik for Glostrup Kommune 1 1 Kommunerne Indledning har med kommunalreformen overtaget forsynings-, finansierings- og myndighedsansvaret for de fleste opgaver inden for handicapområdet.
Læs mereBemærkninger til konkrete forslag høring af Social Strategi
Bemærkninger til konkrete forslag høring af Social Strategi Høringspart Forslag Bemærkning Ændring Kommuner Holstebro og Silkeborg kommuner En tydeligere definition af, hvad specialisering er og af regionens
Læs mereLov om social service 97, Ledsagerordning
Lov om social service 97, Ledsagerordning Servicelovens 97: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs mereFormålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:
Læs mereLovpligtig redegørelse om god fondsledelse
Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for fonden Den Almennyttige Erhvervsdrivende Fond DGI Huset Vejle Hvad kan skemaet
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 76
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 76 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereHandlingsplan for Personlig Medicin
Handlingsplan for Personlig Medicin PIXI-UDGAVEN SIDE 1 HANDLINGSPLAN FOR PERSONLIG MEDICIN Peter får taget en blodprøve - så man kan undersøge hans DNA Peter Alle andre Peters DNA sammenlignes med resten
Læs mereAnsøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Lone Vicki Pedersen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Dato: 25. august 2011 Sags
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereKlage over afslag på 18-ansøgning
Faaborg-Midtfyn Kommune Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe / Mellemgade 15, 5600 Faaborg ATT.: Kommunalbestyrelsen Faaborg, den 29. april 2015 Børns Voksenvenner Faaborg-Midtfyn c/o Ungdomsskolen, Grønnegade 40.
Læs mereA. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte
A. Eksempel på beregning af forsknings- og udviklingsstøtte Samarbejdsprojekt mellem et universitet og tre virksomheder Gennemgangen af eksemplerne er inddelt i 4 afsnit. I. Indledning og baggrund. Side
Læs mereUdbud af afklarings- og jobsøgningsforløb. visiteret til fleksjob. Bilag 1 - Kravspecifikation
Udbud af afklarings- og jobsøgningsforløb for personer visiteret til fleksjob Bilag 1 - Kravspecifikation Vesthimmerlands Kommune - Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 3 2. Specielt
Læs mereSocial- og Sundhedsskolen Esbjerg
Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Mentorordning Formål Med etableringen af mentorordninger har Social- og Sundhedsskolen Esbjerg til formål at flere elever med såvel dansk som anden etnisk oprindelse fuldfører
Læs mereIntegrationsstrategi. Det aktive medborgerskab
Integrationsstrategi Det aktive medborgerskab Nyt politikkoncept Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler
Læs merePrincipper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 5000 www.regionmidtjylland.dk Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd i Region Midtjylland Baggrund
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs mere18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Frivillighedspolitikken rammer og vilkår Rudersdal Kommune har formuleret en frivillighedspolitik, der har til formål
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs merehvis det da ellers er muligt at putte ædruelige data ind i modellen. bevidst, målrettet gode resultater stadigt bedre resultater bevæge sig mod
ERHVERVSAKADEMI Business Excellence Et problem ved ISO 9000 systemet er at det ned til mindste komma er tænkt i en verden hvor al gøren og laden drejer sig om at fremstille fysiske produkter. Antallet
Læs mereKvalitetsstandard. Indhold. 1. Rammer
Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse Servicelovens 103 Udarbejdelse Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap og Samstyrken Godkendelse 19 april 2016 Udvalget for Social og Sundhed Revidering
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 100 Nødvendige merudgifter Vedtaget af Byrådet, d. 16.5.2013 1 Lovgrundlag for Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med Lov om social
Læs mereEventstrategi for Assens Kommune 2015-2016
Eventstrategi for Assens Kommune 2015-2016 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til Vækst realiseres gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her. Vækst og udvikling og Alle får en uddannelse. Et
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET HEDELUNDSGADE
SERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET HEDELUNDSGADE Hedelundsgade 12-14 9700 Brønderslev Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen E-mail: rikke.j.pedersen@99454545.dk Mobil: 4173 6723 Præsentation af tilbuddet:
Læs mereBudgetønsker til omprioriteringspulje 2012
Budgetønsker til omprioriteringspulje 2012 Stift/institution/tilskudsmodtager Navn til forslag/ønske Kirkeministeriet Fælles visuel identitet for folkekirken Økonomiske konsekvenser 1.000 kr. - 2012 p/l
Læs mereKvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning
Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning for Døvblinde Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for, at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandard på området for ledsagerordning og kontaktperson
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap
Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap Rudersdal Kommune ønsker at give institutionsledere de bedst mulige forudsætninger for at udøve ledelse i det enkelte dag-
Læs mere