Halsnæs Kommune. Grønt regnskab Rengøringsvirksomheden

Transkript

1 Halsnæs Kommune Grønt regnskab 2008 Rengøringsvirksomheden Dato: 29. april 2009

2 Indhold: 1 FRIVILLIGT GRØNT REGNSKAB BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN BASISOPLYSNINGER STAMOPLYSNINGER VÆSENTLIGE RESSOURCE- OG MILJØFORHOLD Ressourcer Sundhed Miljø LEDELSENS REDEGØRELSE HVORFOR ER OPLYSNINGERNE VÆSENTLIGE MILJØPOLITIK OG MILJØMÅL KRAV TIL LEVERANDØRER HVORDAN INDDRAGES MEDARBEJDERNE I MILJØARBEJDET ARBEJDSMILJØMÆSSIGE RISICI HVAD ER GJORT FOR AT AFHJÆLPE OG FOREBYGGE OVERSKRIDELSER AF VILKÅR KLAGER, SOM HAR FØRT TIL ÆNDRING AF DRIFT OG INDRETNING OPLYSNINGER OM MILJØFORHOLD ANVENDELSE AF AREALER VÆSENTLIGE FORBRUG VÆSENTLIGE UDLEDNINGER STØV, STØJ OG LUGT EGENKONTROL

3 1 Frivilligt grønt regnskab Godkendelsespligtige listevirksomheder er forpligtet til hvert regnskabsår at udarbejde et grønt regnskab i overensstemmelse med bekendtgørelse 594 af 5. juli Nærværende virksomhed er imidlertid ikke en godkendelsespligtig listevirksomhed, hvorfor det grønne regnskab udarbejdes frivilligt. Det grønne regnskab er dog udarbejdet således, at det i vidt omfang opfylder bekendtgørelsens krav til grønne regnskaber. Såfremt det grønne regnskab indeholder de sidste 5 års miljødata samt en udtalelse fra tilsynsmyndigheden, kan virksomheden få offentliggjort det grønne regnskab hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det grønne regnskab kan være første trin til at indføre et decideret miljøledelsessystem i virksomheden. Et eventuelt fremtidigt miljøledelsessystem kan opbygges og certificeres i henhold til den internationale standard ISO14001 og registreres i EU s fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), såfremt det lever op til kriterierne. 2 Beskrivelse af virksomheden Rengøringsvirksomheden i Halsnæs Kommune udfører rengøring i de fleste offentlige virksomheder i kommunen herunder 5 plejecentre, 2 døgninstitutioner, 8 skoler, SFO, 20 daginstitutioner, biblioteker, musikskole, museer, ungdomsskoler, varmeforsyningen, vandforsyningen, brandvæsenet med mere. Rengøringens hovedformål er: at mindske risikoen for sygdomme og allergi at gøre lokalerne egnede til den respektive brug at brugerne er mere effektive og veltilpasse i rene lokaler at vi passer bedre på lokalerne, når de er rene Rengøringsvirksomhedens delmål er: tilfredse brugere en rengøringskvalitet, som lever op til anerkendte kvalitetskrav for de respektive institutioner kvalificeret og veluddannet personale miljøvenlige, sikre og økonomisk fordelagtige rengøringsmidler moderne rengøringsudstyr, som sikrer et godt arbejdsmiljø social ansvarlighed Rengøringen udføres som let, grundig, periodisk rengøring samt ekstra rengøring. Gulve rengøres let ved at tørmoppe, fjerne pletter og løst snavs. Grundig rengøring af gulve foregår ved tørmopning, støvsugning og vask. Tæpper rengøres ved støvsugning og tæpperensning. 3

4 Møbler og andet inventar rengøres ved at fjerne løst snavs med klud. Ved grundig rengøring fjernes også fast snavs. Polstrede møbler støvsuges. Vægge rengøres let ved at fjerne pletter og grundigt ved at vaske væggene. Lofter rengøres ved at fjerne spindelvæv, aftørre lamper, rør, lyddæmpere og kortholdere. Udover selve rengøringen sker der udskiftning af affaldsposer, opfyldning af toiletpapir, håndpapir og håndsæbe. Der udover sker der udluftning, lukning af vinduer, slukning af lys, tilslutning af alarm og låsning af døre. I løbet af 2007 blev lagrene af rengøringsmidler fra den gamle Hundested Kommune brugt op, og data for 2008 er for hele Halsnæs Kommunes Rengøringsvirksomhed. Rengøringsparat lokale i klubhuset Magleblik 4

5 3 Basisoplysninger 3.1 Stamoplysninger Navn: Beliggenhedsadresse: Rengøringsvirksomheden Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen Frederiksværk CVR-nummer: Tilsynsmyndighed: Halsnæs Kommune Modervirksomhed: Halsnæs Kommune Branchebetegnelse: Rengøringsvirksomhed Hovedaktivitet: Rengøring af offentlige bygninger Biaktiviteter: Ingen Miljøgodkendelser: Ingen Recipient for spildevand: Kloak Tilslutningstilladelse for spildevand: Ingen Dato for seneste revision af Ingen miljøgodkendelse: Kontaktperson: Margit Ellegaard Rasmussen Leder: Margit Ellegaard Rasmussen 3.2 Væsentlige ressource- og miljøforhold Ressourcer Til rengøring anvendes kun få ressourcer i form af rengøringsmidler, vand og energi. Rengøringsmidler anvendes primært til toilet, bad, køkken, tæpperens, gulve og særligt snavsede områder. Der anvendes kun miljøvenlige og sikre rengøringsmidler, som er svanemærkede (undtaget er MultiRen 53). Til vægge og inventar anvendes som regel ikke rengøringsmidler, men udelukkende mikrofiberklude med en smule vand. Rengøringsmidlernes træk på ressourcerne er ubetydelig, dels på grund af de små mængder rengøringsmidler, og fordi der ikke anvendes ressourcer, der skader miljø og sundhed ved udvinding og fremstilling. Tidligere anvendtes en betydelig mængde vand til rengøring. Efter overgangen til brug af mikrofiberklude og SWEP- gulvsystem bruges nu kun små mængder vand. 5

6 Rengøring af kantine på Magleblikskolen med gulvvaskemaskine Der bruges ganske lidt el-energi til rengøringsmaskiner som er støvsugere, gulvvaskemaskiner, damprensere samt vask af klude og mopper. Når der købes nye maskiner, tilstræbes køb af maskiner med lille elforbrug. Forbruget af el indgår ikke direkte i nærværende grønne regnskab, men i det grønne regnskab for bygninger og i kommunens samlede energi- og CO 2 -regnskab. Der bruges ganske lidt energi til transport af medarbejdere. Medarbejderne sørger selv for transporten, som er til fods, på cykel, bus eller bil. Der udbetales kørepenge til tjenstlig kørsel Sundhed Rengøring er nødvendig for at mindske smitsomme sygdomme og allergi hos brugerne af bygningerne. Især hygiejnen på toiletter, bad, køkken og spisestuer er vigtig. Der er i disse rum risiko for, at sygdomsfremkaldende bakterier, virus og parasitter kan smitte mennesker. Hygiejnen i offentlige bygninger har især af stor betydning for børn, ældre og syge mennesker. De nævnte lokaler har altid høj prioritet. En stor del af befolkningen lider af allergi. Selvom de grundlæggende årsager til allergi er ukendte, vides det, at støv, skimmelsvamp, dyrehår med mere kan fremkalde allergi. En god rengøring er derfor vigtig for at fjerne disse allergifremkaldende stoffer. Udover en god rengøring er det vigtigt, at rengøringspersonalet udlufter lokalerne ved rengøring. 6

7 Udover rengøringen er brugernes adfærd central. Det er vigtigt, at brugerne er bevidste om vigtigheden af god hygiejne og optræder herefter. Det er således vigtigt: at vaske hænder efter toiletbesøg, ved køkkentjeneste og før spisning ikke at svine ved toiletbesøg at rydde op, således at rengøring af alle overflader kan foretages ikke at slæbe unødigt skidt med ind udefra at holde god køkkenhygiejne, som at holde kød, grønt samt køkkenredskaber adskilt Miljø Miljøet påvirkes kun i ringe omfang af rengøringen. Påvirkningen sker gennem udledningen med spildevandet samt de stoffer, som frigives fra overfladerne ved rengøringen. Til rengøring af toiletter og badeværelser anvendes Toiletrens ( 64), Skumrengøring ( 72 og 70), Sanitetsrengøring ( 43) og kalkfjerner (MultiRen 53). Til gulvvask anvendes i vekselvask 14 og 20. Til stærkt tilsmudsede overflader anvendes Grundrengøring ( 30). Alle rengøringsmidler er svanemærkede og opfylder Sveriges Naturfredningsforenings kriterier for mærkning af rengøringsmidler. Indholdet af kemikalier i rengøringsmidlerne er nonioniske, anioniske og amfotere tensider, soja- og kokosfedtsyresæbe, sæbe, natriumsilikat, natriummetasilikat, zeolit, sulfaminsyre, citronsyre, glukolsyre, urea, natriumcitrat, natriumacetat, natriumkarbonat, natriumperkarbonat, natriumcarboxylat, natriumsulfat, CMC, enzymer, xantagummi, parfume og farve. Farve i toiletrens og kalkfjerner er nødvendigt for, at der ikke sker et overforbrug. Farve er desuden nødvendig for, at rengøringsassistenten kan se den nødvendige dosering. Snavs, der ender i spildevandet, kommer fra brugerne, som medbringer snavs udefra samt ved brug og ophold i bygningerne. Der kan afgives små mængder miljøskadelige stoffer fra de overflader som rengøres. Stofferne ender i vid udstrækning i spildevandet. Fra vinylgulve kan frigives nonylphenoler, som er svært nedbrydelige og skadelige for levende organismer. Disse stoffer renses kun delvist i kommunens renseanlæg og ender op i det rensede vand, som udledes til Kattegat eller Roskilde Fjord. Derfor er det vigtigt ved renovering af bygninger og nybyggeri, at alle overflader kommer til at bestå af miljø- og sundhedsvenlige materialer. 7

8 4 Ledelsens redegørelse 4.1 Hvorfor er oplysningerne væsentlige Oplysningerne i det grønne regnskab er vigtige: for at hindre smitsomme sygdomme og allergier for at udføre rengøringen med mindst mulig brug af farlige rengøringsmidler for mindst mulig udledning af farlige stoffer til spildevandet for at bygninger indrettes og benyttes, så der afsættes mindst muligt skidt og støv i bygningerne for at tilstræbe en adfærd i bygninger, der sikrer god hygiejne og mindsker risikoen for sygdomme og allergi 4.2 Miljøpolitik og miljømål Det er Rengøringsvirksomhedens miljøpolitik at: arbejde systematisk med at forbedre miljøpræstationen den sundhedsmæssige og hygiejnemæssige kvalitet af rengøringen skal være på et højt niveau uddanne og motivere sine medarbejdere til at gøre en aktiv indsats for miljøet, sundheden og arbejdsmiljøet gå i dialog med sine leverandører og stille krav til deres miljøpræstation indgå i en åben og konstruktiv dialog om miljø og sundhed med myndigheder og interessenter For at leve op til miljøpolitikken har Rengøringsvirksomheden opstillet følgende miljømål samt resultater: Kvaliteten af rengøringen skal sikres på et højt niveau. Der er besluttet og organiseret kontrol af rengøringskvaliteten dels ved egenkontrol og dels ved ekstern uvildig kontrol. SWEP- gulvvaskesystem er nu svanemærket. Dette er sket i 2008 på baggrund af en test på St. Olav Hospital i Norge Alle rengøringsmidler skal være Svanemærket med undtagelse MultiRen 53 Forbruget af rengøringsmidler skal holdes på et lavt niveau uden at forringe rengøringens kvalitet. Det samlede forbrug af flydende rengøringsmidler per arealenhed er næsten halveret fra ca. 52 ml/m 2 i 2007 til ca. 29 ml/m 2 i 2008 Alle rengøringsvogne og maskiner skal overholde arbejdstilsynets regler. Dette er sket i 2008 og i start af 2009 Alle maskiner udskiftes til de bedste, hvad angår ergonomi og miljøpåvirkning, herunder minimum forbrug af energi, vand og rengøringsmidler 8

9 4.3 Krav til leverandører Der stilles krav til leverandører om miljørigtige rengøringsmidler. 4.4 Hvordan inddrages medarbejderne i miljøarbejdet Medarbejderne informeres om rigtig brug af produkter Sikkerhedsrepræsentanterne har gennemgået uddannelse som mentor på Erhvervsakademiet Alle medarbejdere undervises i brug af rengøringsmidler samt metoder til rengøring Medarbejderne deltager derudover i relevant efteruddannelse Via MED-organisation (medarbejderorganisation) i kommunen inddrages medarbejderrepræsentanterne i miljøarbejdet med videre på 6 møder om året Miljøarbejdet behandles på personalemøder i de fire områder De ledende medarbejdere deltager i ERFA-møder med andre kommuner 4.5 Arbejdsmiljømæssige risici Der bruges ikke farlige rengøringsmidler. Ved rengøring på smittefarlige steder og ved alt vådt arbejde, anvendes handsker. Rengøringsvogne og maskiner indkøbes, således at de er ergonomisk på højt niveau. Medarbejderne er på kurser vedrørende ergonomi og arbejdsmiljø. 4.6 Hvad er gjort for at afhjælpe og forebygge overskridelser af vilkår Der har ikke været overskridelse af vilkårene i Klager, som har ført til ændring af drift og indretning Der har ikke været klager, som har ført til ændring af drift og indretning 9

10 5 Oplysninger om miljøforhold 5.1 Anvendelse af arealer Rengøringsvirksomheden rengør m 2 etageareal. I tabel ses arealet opdelt på forskellige typer kommunale ejendomme: Frederiksværk Halsnæs Børneinstitutioner m Skoler og SFO m Døgninstitutioner m Plejecentre m Aktiviter og dagtilbud m Biblioteker m Rådhuse m Diverse m I alt m Tabel 5.1.1: Omtrentlige størrelser af arealerne målt m 2 I tabel er der sket ændringer på baggrund af den seneste opmåling af rengøringsareal. Skoler og plejecentre udgør det største areal, som rengøres. På figur ses fordelingen af arealer der rengøres: Arealer, der rengøres 3% 7% 2% 9% 18% 7% 1% 53% Børneinstitutioner Skoler og SFO Døgninstitutioner Plejecentre Aktiviter og dagtilbud Biblioteker Rådhuse Diverse Figur Arealer, der rengøres, opdelt efter institutionstype. 10

11 5.2 Væsentlige forbrug I tabel ses de brugte mængder rengøringsmidler i 2007 og 2008: Universal rengøring 12 liter Universal rengøring 14 liter Vaskepleje u/voks 20 liter Grundrengøring 30 liter Sanitetsrengøring 42 liter Kalkfjerner Multirens 53 liter Toiletrens 64 liter Skumrengøring 70 liter Skumrengøring 72 liter Harpiksfjerner liter 75 I alt opløsninger liter Vaskepulver Multi-mild kg 530 Tabel 5.2.1: Brugte mængder rengøringsmidler i 2007 og Af tabel ses, at forbruget af flydende rengøringsmidler fald betydeligt fra liter i 2007 til liter i For 2008 angives nu også forbruget af vaskepulver. På figur ses fordelingen af brugte mængder flydende rengøringsmidler i Halsnæs Kommune i 2008: Forbrug af rengøringsmidler 23% 12% 2% 4% 2% 4% 13% 4% 14% Universal rengøring 12 liter Universal rengøring 14 liter Vaskepleje u/voks 20 liter Grundrengøring 30 liter Sanitetsrengøring 42 liter Kalkfjerner Multirens 53 liter Toiletrens 64 liter Skumrengøring 70 liter Skumrengøring 72 liter Harpiksfjerner liter 22% Figur 5.2.1: Fordelingen af brugte mængder flydende rengøringsmidler i Halsnæs Kommune i Af figur ses, at de mest anvendte flydende rengøringsmidler er toiletrens og midler til sanitet, vaskepleje, universel og kalkfjerner. 11

12 I tabel ses de brugte mængder rengøringsmidler per m og i 2008: Areal m Universal rengøring 12 ml./m2 3,17 1,16 Universal rengøring 14 ml./m2 7,57 3,83 Vaskepleje u/voks 20 ml./m2 12,29 4,06 Grundrengøring 30 ml./m2 1,23 1,04 Sanitetsrengøring 42 ml./m2 7,99 6,61 Kalkfjerner Multirens 53 ml./m2 11,13 3,66 Toiletrens 64 ml./m2 0,92 6,82 Skumrengøring 70 ml./m2 4,30 0,58 Skumrengøring 72 ml./m2 3,69 1,04 Harpiksfjerner ml./m2 0,00 0,58 I alt opløsninger ml./m2 52,29 29,39 Vaskepulver Multi-mild mg/m2 4,10 Tabel 5.2.2: Brugte mængder rengøringsmidler per m og i Af tabel ses, at det samlede forbrug af flydende rengøringsmidler per arealenhed næsten halveredes fra ca. 52 ml/m 2 til ca. 29 ml/m 2. På figur ses forbruget af flydende rengøringsmidler per m 2 i 2007 og 2008: Forbrug af flydende rengøringsmidler per m2 i 2007 og ,00 12,00 Forbrug, ml/m2 10,00 8,00 6,00 4, ,00 0,00 ml./m2 ml./m2 ml./m2 ml./m2 ml./m2 ml./m2 ml./m2 ml./m2 ml./m Multirens Figur 5.2.2: Forbruget af flydende rengøringsmidler per m 2 i 2007 og

13 Af figur ses, at forbruget af rengøringsmidler per arealenhed er faldet markant undtagen forbruget af toiletrens 64, som er steget meget. Årsagen til stigningen i forbruget af Toiletrens 64 er, at produktet med farve er udgået. Nu bruges i stedet toiletrens, som er svanemærket og uden farve. De brugte vandmængder går dels til rengøring af flader og inventar, til toiletskyl ved rengøring af toiletter og til vand i vaskemaskiner. Vandforbruget var skønnet til ca m 3 /årligt før indførelse af mikrofiberklude i Efter anvendelse af mikrofiberklude er vandforbruget skønnet til ca m 3 /årligt. 5.3 Væsentlige udledninger De vigtigste udledninger er rengøringsmidler, afslidte stoffer og snavs fra rengøringen. Der er ikke foretaget målinger og analyser heraf. De udledte rengøringsmidler er mindre end forbruget vist i afsnit 5.2, da nogle af midlerne fordamper og ender i fast affaldsmængden ved udsmidning af brugte klude. De udledte spildevandsmængder skønnes til ca. 700 m 3 /år. 5.4 Støv, støj og lugt Der har været få klager over støv, støj eller lugt. På særligt belastede toiletter sprøjtes efter endt grundig rengøring med Multirens Bio Dor, som nedbryder lugtstofferne biologisk. 6 Egenkontrol Dokumentation af egenkontrollen er sat i værk og påbegyndes systematisk per 1.januar I 2008 har alle medarbejdere været på kursus i egenkontrol. Egenkontrollen foregår ved, at medarbejderen efter rengøring træder et skridt tilbage og visuelt vurderer den udførte rengørings kvalitet. På dette grundlag udfylder medarbejderen et skema for egenkontrol. Kvaliteten kontrolleres herudover ved en ekstern uvildig kvalitetskontrol, således at alle virksomheder besøges i løbet af en 2-årig periode. Besøgene er uvarslet i forhold til det udførende personale, men kontrolløren varsler 1 døgn forinden til teamlederne for at sikre adgang til bygningerne. 13