Offentlig bekendtgørelse den af endelig vedtagelse af

Transkript

1 Offentlig bekendtgørelse den af endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg nr. 12 til Syddjurs Kommuneplan 2013 for potentielle økologiske forbindelser Tillæg nr. 12 Kommuneplantillægget er udarbejdet for at leve op til de statslige krav om udpegning af potentielle økologiske forbindelser i kommuneplanen. De potentielle økologiske forbindelser angiver, hvor der er potentiale for at udvide spredningskorridorer for dyre- og planteliv for at styrke sammenbindingen af naturområder indenfor og på tværs af kommunegrænsen og dermed styrke Danmarks Naturnetværk. I kommuneplanrammen udpeges områder for potentielle økologiske forbindelser, og der tilføjes en retningslinje til afsnittet om eksisterende økologiske forbindelser og spredningskorridorer. Udpegningen er baseret på eksisterende udpegninger af potentielle vådområder og Nationalpark Mols Bjerges planlægningszone 2. Områder på under 1000 m 2 er udeladt. Offentlig debat Planen har været fremlagt til 8 ugers offentlig debat i perioden til den Der er i debatperioden indkommet i alt 2 høringssvar. Bemærkninger, forslag og indsigelser fra debatperioden om planforslaget blev behandlet på byrådsmødet i forbindelse med planens endelige vedtagelse den Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer af det endelige kommuneplantillæg. Byrådets behandling af høringssvarene og den endelige vedtagelse kan findes på via datosøgning. Endelige retsvirkninger Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt, og vedtagelsen er offentligt bekendtgjort i avisen, er tillægget en del af kommuneplanen og bindende for byrådet og kommunens administration. Kommuneplantillægget har ingen retsvirkning overfor kommunens borgere. Klagevejledning Den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen skal være modtaget af Syddjurs Kommune inden 4 uger fra datoen for planens offentlige bekendtgørelse, dvs. senest den En evt. klage skal være skriftlig, og skal sendes til syddjurs@syddjurs.dk eller til Plan og Udvikling, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft. Kommunen videresender klagen til Naturog Miljøklagenævnet sammen med kopier af sagens akter. Når Natur- og Miljøklagenævnet modtager klagen, opkræver nævnet et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Efter planlovens 58, stk. 1, kan kun retlige spørgsmål om tilblivelsen af en plan påklages. Dette betyder, at du fx kan klage, hvis du mener, at byrådet ikke har haft ret til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at byrådet efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Hvis du vil indbringe spørgsmålet om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentlige bekendtgørelse, det vil sige inden den Her kan du se den endelige plan Kommuneplantillægget kan ses på følgende links på internet:

2

3 Diameter 80 mm Indsæt ortofoto ved at gå ind i masteren: 7-Kommuneplantillæg -forside. Gå derefter ind i Lag-panelets Grafi k til Kommuneplantillæg forside og erstat det tredje lag med det ønskede billede. Kommuneplantillæg nr. 12 til Syddjurs Kommuneplan 2013 Potentielle økologiske forbindelser

4 HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Yderligere information kan fås hos: SYDDJURS KOMMUNE Planafdelingen Hovedpostadresse: Hovedgaden Rønde Tlf Plan og Udvikling er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft på Lundbergsvej 2 Kontaktpersoner i Syddjurs Kommune: Chef for Kultur, Planlægning og Erhverv Kenneth Jensen Udviklingskonsulent Iben Randlev Hundebøl Dette tillæg kan ses og hentes på: Tillægget er udarbejdet af: Udvikling i samarbejde med Natur Kommunens åbningstider fremgår af kommunens hjemmeside på adressen: Kortgrundlag: Matrikelkort og topografi skekort: KMS TK-kort: Kortcenter.dk Ortofotos: COWI Et kommuneplantillæg er en tilføjelse til den gældende kommuneplan. Tillægget vedrører som regel et mindre geografi sk område i kommunen eller et afgrænset emne i kommuneplanen. Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for udvikling i kommunen. De centrale emner i kommuneplanen er udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafik og grønne områder. Samtidig tager kommuneplanen stilling til en lang række forhold uden for byerne, bl.a. om natur, landskab, benyttelse og beskyttelse. Kommuneplanens rammer angiver de overordnede bestemmelser som senere kan vedtages i lokalplaner, om anvendelse, bebyggelsens art og tæthed m.m. I landzonen er rammerne samtidig retningsgivende for kommunens landzoneadministration. Hvad består kommuneplantillægget af Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med tilægget beskrives, og der fortælles om kommuneplantillæggets indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for, hvordan tillægget forholder sig til anden planlægning. Retningslinjerne, der er retningslinjer for arealanvendelsen i de områder, kommuneplantillægget omfatter, og som er bindende for byrådet og kommunens administration. Retningslinjekortet, der viser afgrænsningen af det område, hvor kommuneplantillægget gælder. Hvornår udarbejdes et kommuneplantillæg Ifølge planloven kan byrådet til enhver tid beslutte, at der skal udarbejdes et tillæg til den gældende kommuneplan. Der skal fx udarbejdes et kommuneplantillæg i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer. Et kommuneplantillæg kan også udarbejdes, hvis byrådet generelt ønsker at fastlægge rammer for et områdes fremtidige anvendelse. Forslaget til kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, skal forslaget i offentlig høring i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller ændringsforslag. Når den offentlige høring er slut, vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt kommuneplantillæg, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt forslag til kommuneplantillæg. Det endelige kommuneplantillæg Når byrådet har vedtaget et forslag til kommuneplantillæg, og vedtagelsen er offentlig bekendtgjort i avisen, er tilægget en del af kommuneplanen og er bindende for byrådet og kommunens administration.

5 16/12/2014 Tillæg nr. 12, Potentielle økologiske forbindelser Tillæg nr. 12, Potentielle økologiske forbindelser Plannavn Status Gælder for hele kommunen? Tillæg nr. 12, Potentielle økologiske forbindelser Vedtaget Nej Dato for godkendelse af forslag 17. september 2014 Høringen starter 23. september 2014 Høringen slutter 18. november 2014 Dato for vedtagelse 17. december 2014 Dato for ikrafttræden 13. januar 2015 Offentlig debat Byrådet godkendte den 17. september 2014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 12 til 8 ugers offentlig høring fra den 23. september 2014 til den 18. november Planforslaget er offentlig bekendtgjort den 23. september 2014 i Adresseavisen Syddjurs, der omdeles til samtlige husstande i Syddjurs Kommune. I høringsperioden kunne borgere, foreninger m.fl. skriftligt indsende bemærkninger, ændringsforslag og indsigelser til planforslaget. Syddjurs Kommune modtog to høringssvar. Byrådet vedtog ingen ændringer til planforslaget på baggrund af høringssvarene. I forbindelse med den endelige vedtagelse af planen blev kortudpegningen tilrettet med en teknisk rensning, der fjernede alle udpegede områder med et areal under 1000 m 2. Dette vurderes at være en mindre væsentlig ændring til planen, som derfor ikke skal gennemgå yderligere høringsperioder. Kommuneplantillægget blev endeligt vedtaget på byrådsmødet den 17. december 2014 og er offentligt bekendtgjort den 13. januar 2015 i Adresseavisen Syddjurs, der omdeles hver tirsdag til samtlige husstande i Syddjurs Kommune. Kommuneplantillægget kan ses på Syddjurs Kommunes hjemmeside samt på Miljøministeriets portal for planlægning på Baggrund og formål Dette kommuneplantillæg udpeger potentielle økologiske forbindelser i Syddjurs Kommune og fastlægger retningslinjer for forvaltningen af dem. De potentielle økologiske forbindelser angiver, hvor der er potentiale for at udvide spredningskorridorer for dyre og planteliv for at styrke sammenbindingen af naturområder indenfor og på tværs af kommunegrænsen og dermed styrke Danmarks Naturnetværk. I Oversigt over de statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 fastlægger Miljøministeriet, at alle kommuner i Kommuneplan 2013 skal udpege eksisterende og potentielle økologiske forbindelser. I Syddjurs Kommune blev de eksisterende økologiske forbindelser udpeget under udarbejdelsen af Kommuneplan 2009, og dermed manglede kun de potentielle økologiske forbindelser at blive udpeget, da Kommuneplan 2013 skulle udarbejdes. Syddjurs Kommune indgik aftale med Naturstyrelsen om, at de potentielle økologiske forbindelser kunne indføjes i kommuneplanen i løbet af 2014 i form af et kommuneplantillæg. Syddjurs Kommuneplan 2013 er digital og kan findes på nr 12 potentielle oekologiske forbindelser.htm?mode=print 1/4

6 16/12/2014 Tillæg nr. 12, Potentielle økologiske forbindelser Indhold Kommuneplantillægget ændrer det eksisterende retningslinjeafsnit Spredningskorridorer og spærringer i Kommuneplan Ændringerne er følgende: Titlen på retningslinjeafsnittet ændres fra Spredningskorridorer og spærringer til Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer Underoverskriften Spredningskorridorer ændres til Økologiske forbindelser Der tilføjes en ny retningslinje, stk. 5, mens eksisterende retningslinjer forbliver uændrede. Se afsnit om retningslinjer herunder. Der tilføjes en redegørelse om potentielle økologiske forbindelser Et nyt kortlag med udpegningen af de potentielle økologiske forbindelser indsættes Teksten om, at der vil blive udarbejdet et kommuneplantillæg for potentielle økologiske forbindelser inden 2015, slettes. Den vedhæftede pdf viser det samlede retningslinjeafsnit for Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer, som det ser ud efter tilføjelsen af ovennævnte ændringer. Redegørelse De potentielle økologiske forbindelser udpeges med dette tillæg som bestående af to allerede eksisterende udpegninger i Kommuneplan 2013: Nationalpark Mols Bjerges planlægningszone 2 samt de potentielle vådområder. Inden for disse områder er der allerede flere eksisterende økologiske forbindelser, og de eksisterende forbindelser er derfor fratrukket udpegningen af de potentielle økologiske forbindelser. Herudover er områder med arealer under 1000 m 2 ikke medtaget. Nationalparkens planlægningszone 2 omfatter fredede områder, naturtyper der er særligt karakteristiske for nationalparkens kyst, overdrevs og skovlandskaber, områder hvor der er potentiale for at udvide naturtyperne samt betydningsfulde kulturmiljøer m.v. De potentielle vådområder er udpeget, hvor det vurderes attraktivt at etablere vådområde på sigt evt. pga. klimaændringer eller for at nedbringe udvaskningen af fosfor og kvælstof til havmiljøet. De potentielle økologiske forbindelser indeholder således en blanding af potentiel natur og forbindelseslinjer herimellem på hhv. vådt og tørt naturgrundlag. Nationalpark Mols Bjerges planlægningszone 2 indgår som en central del i udpegningen af de potentielle økologiske forbindelser, idet Syddjurs Kommune ønsker at styrke sammenhængen mellem vigtige naturområder i nationalparken, kommunen som helhed og resten af Danmark. De udpegede potentielle økologiske forbindelseslinjer ligger typisk op ad eksisterende økologiske forbindelser, eksisterende beskyttet natur, eksisterende vådområder eller mulige fremtidige naturområder. Der vurderes derfor et stort potentiale i deres mulige bidrag til at skabe et naturnetværk, der løber på og kan skabe sammenhæng mellem 3 beskyttede naturområder, mulige naturområder, skove, vandløb, søer, vådområder, lavbund og kyst. Her indgår også flere Natura 2000 områder og fredninger. Udpegningen af potentielle økologiske forbindelser er ikke et krav til lodsejerne om at ekstensivere eller nedlægge landbrugsdriften på arealerne, og retningslinjerne for områderne skærpes ikke i forhold til den eksisterende planlægning. Det er blot et ønske, at udpegningen kan inspirere ejerne til deres egen indsats for naturen og styrke kommunens overordnede strategi om at udvikle og understøtte de økologiske forbindelseslinjer mellem naturarealerne. Retningslinjer Følgende retningslinje indsættes i afsnittet om Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer: Stk. 5. I områder med udpegede potentielle økologiske forbindelser skal naturnetværket udvikles, og faunaspærringer søges afhjulpet gennem planlægning, administration og konkrete nr 12 potentielle oekologiske forbindelser.htm?mode=print 2/4

7 16/12/2014 Tillæg nr. 12, Potentielle økologiske forbindelser projekter. Desuden indsættes følgende tekst som underafsnit til retningslinjerne efter redegørelsen for eksisterende økologiske forbindelser: De potentielle økologiske forbindelser udpeger, hvor der er potentiale for at udvide spredningskorridorer for dyre og planteliv for at styrke sammenbindingen af naturområder indenfor og på tværs af kommunegrænsen og dermed styrke Danmarks Naturnetværk. De potentielle økologiske forbindelser er udpeget inden for Nationalpark Mols Bjerges planlægningszone 2 samt inden for de potentielle vådområder. Planlægningszone 2 omfatter fredede områder, naturtyper der er særligt karakteristiske for nationalparkens kyst, overdrevsog skovlandskaber, områder hvor der er potentiale for at udvide naturtyperne samt betydningsfulde kulturmiljøer m.v. De potentielle vådområder er udpeget, hvor det vurderes attraktivt at etablere vådområder på sigt, f.eks. pga. klimaændringer eller for at nedbringe udvaskningen af fosfor og kvælstof. De potentielle økologiske forbindelser indeholder således en blanding af potentiel natur og forbindelseslinjer herimellem på henholdsvis vådt og tørt naturgrundlag. Udpegningen af potentielle økologiske forbindelser er ikke et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Det er blot et ønske, at udpegningen kan inspirere ejerne til deres egen indsats for naturen og styrke kommunens overordnede strategi om at udvikle og understøtte de økologiske forbindelseslinjer mellem naturarealerne. Anden planlægning Kommuneplantillægget må ikke stride imod gældende planlægning for de udpegede områder. Den eksisterende planlægning for de potentielle vådområder findes i Kommuneplan 2013, og reglerne for nationalparkens planlægningszone 2 er fastsat i Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge og videreført i Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge. Kommuneplantillægget er ikke i strid med den denne planlægning se nedenfor. Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge, bek. nr. 789 af 21/08/2009 Miljøministeriets bekendtgørelse fastsætter, at formålet med Nationalpark Mols Bjerge bl.a. er at bevare, styrke og udvikle naturen, dens mangfoldighed, kontinuitet, sammenhæng og frie dynamik ( 2, nr. 1). Det er desuden en målsætning i bekendtgørelsen, at der skal skabes større sammenhæng mellem nationalparkens naturområder, herunder især overgange mellem de nationalt betydningsfulde kyst, overdrevs og skovarealer ( 3, nr. 2). I planlægningszone 2 må der ikke planlægges for høje anlæg dog kan Naturstyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen ( 6, stk. 1 og 2). Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge Nationalparkplanen fastlægger retningen for nationalparkens etablering og udvikling i forlængelse af bekendtgørelsen om Nationalpark Mols Bjerge. Sammenhængen mellem naturområderne i nationalparken anses ifølge nationalparkplanen for en særdeles vigtig opgave, der skal løftes gennem frivillige aftaler med lodsejerne. Det foreslås i nationalparkplanen, at naturnetværket kan styrkes gennem fx sprøjtefrie randzoner, økologisk drift, udlægning af vildtstriber og åbning af vandløb på rørlagte eller drænede strækninger. Kommuneplan 2013 I Kommuneplan 2013 defineres de potentielle vådområder som lavbundsarealer, hvor det på sigt kan vise sig attraktivt for lodsejere og samfundet at oprette vådområder. Vådområder anlægges på frivillig basis, og der kan i visse tilfælde søges tilskud fra staten. Følgende retningslinje eksisterer allerede for potentielle vådområder: Byggeri og anlæg indenfor de potentielle vådområder skal som udgangspunkt undgås. Kommuneplanen indeholder desuden følgende målsætning for Natur og land: "Byrådet vil arbejde for, at naturen styrkes ved at opretholde og skabe et sammenhængende net af spredningskorridorer for dyr uden spærringer i form af f.eks. veje." Miljøvurdering De potentielle økologiske forbindelser er baseret på eksisterende udpegninger af hhv. nr 12 potentielle oekologiske forbindelser.htm?mode=print 3/4

8 16/12/2014 Tillæg nr. 12, Potentielle økologiske forbindelser potentielle vådområder og Nationalpark Mols Bjerges planlægningszone 2. Begge er allerede miljøvurderet. Udpegningen af de potentielle vådområder er miljøvurderet i forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneplan Nationalparkens planlægningszone 2 er miljøvurderet i forbindelse med den nationalpolitiske udpegning af Nationalpark Mols Bjerge (Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge, bek. nr. 789 af 21. august 2009), samt ligeledes i Nationalparkplan for Nationalpark Mols Bjerge. Da de to delelementer i udpegningen af de potentielle økologiske forbindelser allerede er miljøvurderet, og kommuneplantillægget ikke medfører betydelige ændringer i administrationen af områderne, vurderer Syddjurs Kommune, at udpegningen af potentielle økologiske forbindelser ikke er omfattet af et yderligere krav om miljøvurdering eller screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004). Afgørelsen om ikke at miljøvurdere kommuneplantillægget kunne påklages indtil den 21. oktober Syddjurs Kommune modtog ingen klager. Retsvirkninger Når byrådet har vedtaget kommuneplantillægget endeligt, og vedtagelsen er offentligt bekendtgjort i avisen, er tillægget en del af kommuneplanen og bindende for byrådet og kommunens administration. Kommuneplantillægget har ingen retsvirkning overfor kommunens borgere. Klagevejledning Den endelige vedtagelse af Tillæg nr. 12 for Potentielle økologiske forbindelser kan påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og være modtaget af Syddjurs Kommune inden 4 uger fra datoen for planens offentlige bekendtgørelse, dvs. senest den 10. februar 2015 inden for kommunens åbningstid. Se klagevejledning på Efter planlovens 58, stk. 1, kan kun retlige spørgsmål om tilblivelsen af en plan påklages. Dette betyder, at du fx kan klage, hvis du mener, at Byrådet ikke har haft ret til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at Byrådet efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Hvis du vil indbringe spørgsmål om planens lovlighed for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for planens offentlige annoncering. nr 12 potentielle oekologiske forbindelser.htm?mode=print 4/4

9 11/9/2014 Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer Retningslinier og generelle rammer De økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer fremgår af kortet til højre. Stk 1. I de økologiske forbindelseslinjer, skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Stk 2. De økologiske spredningslinjer skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med tilpasninger (f.eks. faunapassager), så dyre- og plantelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige, eksisterende spærringer i spredningskorridorerne skal passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende. Stk. 3. I de økologiske forbindelseslinjer skal karakteristisk landskabelige karaktertræk bevares. Stk 4. Vandløbene skal, som økologisk forbindelsesled for insekter og andre dyr, holdes fri for store passagehæmmende anlæg, og så vidt muligt holdes helt fri for selv de mindste spærringer da disse udelukker en række mindre dyrs bevægelse i vandløbet. Stk. 5. I områder med udpegede potentielle økologiske forbindelser skal naturnetværket udvikles, og faunaspærringer søges afhjulpet gennem planlægning, administration og konkrete projekter. Økologiske forbindelser Den landbrugsmæssige udnyttelse, vejanlæg og byudvikling reducerer og opsplitter naturen og forringer dyrs og planters spredningsmuligheder. Hensigten med at udpege økologiske forbindelser eller spredningskorridorer er at skabe og opretholde gode, ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge uden væsentlige spærringer for dyre- og planteliv. De økologiske forbindelseslinjer løber typisk over 3-områder, mulige naturområder, vandløb, søer, skove, lavbund, kystlinjen, vådområder og potentielle vådområder, fredede områder, Natura 2000-områder samt naturområder i og udenfor Nationalpark Mols Bjerge. Hvor de økologiske forbindelseslinjer løber over marker i omdrift, gives der ingen restriktioner for driften. Udpegningen er ikke et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Det er blot ønske, at udpegningen kan inspirere ejerne til deres egen indsats for naturen f.eks. vha. EU-støtteordninger. Potentielle økologiske forbindelser De potentielle økologiske forbindelser angiver, hvor der er potentiale for at udvide spredningskorridorer for dyre- og planteliv for at styrke sammenbindingen af naturområder indenfor og på tværs af kommunegrænsen og dermed styrke Danmarks Naturnetværk. De potentielle økologiske forbindelser er udpeget inden for Nationalpark Mols Bjerges planlægningszone 2 samt inden for de potentielle vådområder. Planlægningszone 2 omfatter fredede områder, naturtyper der er særligt karakteristiske for nationalparkens kyst-, overdrevs- og skovlandskaber, områder hvor der er potentiale for at udvide naturtyperne samt betydningsfulde kulturmiljøer m.v. De potentielle vådområder er udpeget, hvor det vurderes attraktivt at etablere vådområder på sigt, f.eks. pga. klimaændringer eller for at nedbringe udvaskningen af fosfor og kvælstof. De potentielle økologiske forbindelser indeholder således en blanding af potentiel natur og forbindelseslinjer herimellem på henholdsvis vådt og tørt naturgrundlag. Udpegningen af potentielle økologiske forbindelser er ikke et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Det er blot et ønske, at udpegningen kan inspirere ejerne til deres egen indsats for naturen og styrke kommunens overordnede strategi om at udvikle og understøtte de økologiske forbindelseslinjer mellem naturarealerne. Spærringer Når der bygges nye veje på tværs af økologiske forbindelser, skal der fremover etableres passende faunapassager, så barrierevirkningen nedsættes. Ved vedligeholdelse og udvidelse af eksisterende veje, skal det vurderes, om mulighederne for faunapassage kan forbedres. Ved eksisterende broer kan der, ofte ret enkelt, etableres faste banketter under vejen langs med vandløbet. Selv ret smalle banketter af grus og sten kan benyttes af mange dyrearter, og de kan hindre f.eks. oddere i at søge op over vejen, hvor der er risiko for at blive trafikdræbt. 1/2

10 11/9/2014 Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer Fjernelse af spærringer i vandløb er af stor prioritet i Syddjurs Kommune, og de største spærringer vil blive fjernet i det omfang og i den rækkefølge, som Syddjurs Kommune kan finde eksterne midler til. Generelt skal det ved ethvert nyt vejanlæg, der påvirker vandløb sikres, at alle dyregrupper efter etableringen kan bevæge sig frit i vandløbet. Samtidig skal man ved omlægning af veje og ved større vejreparationer sikre, at de underføringer, hvor der i dag ikke er fuld passage, ændres på en sådan måde, at der efterfølgende bliver passage. De økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og spærringer ses af kortet til højre. Klik på "vis stort kort" eller zoom ind på kortet, hvis områderne ikke vises. 2/2

11 11/9/2014 Spredningskorridorer og spærringer Spredningskorridorer og spærringer Retningslinier og generelle rammer De økologiske forbindelser også kaldet spredningskorridorer fremgår af kortet til højre. Stk 1. I de økologiske forbindelseslinjer, skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Stk 2. De økologiske spredningslinjer skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med tilpasninger (f.eks. faunapassager), så dyre- og plantelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige, eksisterende spærringer i spredningskorridorerne skal passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende. Stk. 3. I de økologiske forbindelseslinjer skal karakteristisk landskabelige karaktertræk bevares. Stk 4. Vandløbene skal, som spredningskorridorer for insekter og andre dyr, holdes fri for store passagehæmmende anlæg, og så vidt muligt holdes helt fri for selv de mindste spærringer da disse udelukker en række mindre dyrs bevægelse i vandløbet. Spredningskorridorer Den landbrugsmæssige udnyttelse, vejanlæg og byudvikling reducerer og opsplitter naturen og forringer dyrs og planters spredningsmuligheder. Hensigten med at udpege økologiske forbindelser spredningskorridorer er at skabe og opretholde gode, ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge uden væsentlige spærringer for dyreog planteliv. De økologiske forbindelseslinjer løber typisk over 3-områder, mulige naturområder, vandløb, søer, skove, lavbund, kystlinjen, vådområder og potentielle vådområder, fredede områder, Natura 2000-områder samt naturområder i og udenfor Nationalpark Mols Bjerge. Hvor de økologiske forbindelseslinjer løber over marker i omdrift, gives der ingen restriktioner for driften. Udpegningen er ikke et krav til lodsejerne om at lade de nuværende omdriftsarealer ekstensivere eller udgå af driften. Det er blot ønske, at udpegningen kan inspirere ejerne til deres egen indsats for naturen f.eks. vha. EU-støtte ordninger. Spærringer Når der bygges nye veje på tværs af spredningskorridorer, skal der fremover etableres passende faunapassager, så barrierevirkningen nedsættes. Ved vedligeholdelse og udvidelse af eksisterende veje, skal det vurderes, om mulighederne for faunapassage kan forbedres. Ved eksisterende broer kan der, ofte ret enkelt, etableres faste banketter under vejen langs med vandløbet. Selv ret smalle banketter af grus og sten kan benyttes af mange dyrearter, og de kan hindre f.eks. oddere i at søge op over vejen, hvor der er risiko for at blive trafikdræbt. Fjernelse af spærringer i vandløb er af stor prioritet i Syddjurs Kommune, og de største spærringer vil blive fjernet i det omfang og i den rækkefølge, som Syddjurs Kommune kan finde eksterne midler til. Generelt skal det ved ethvert nyt vejanlæg, der påvirker vandløb sikres, at alle dyregrupper efter etableringen kan bevæge sig frit i vandløbet. Samtidig skal man ved omlægning af veje og ved større vejreparationer sikre, at de underføringer, hvor der i dag ikke er fuld passage, ændres på en sådan måde, at der efterfølgende bliver passage. Spredningskorridorer og spærringer ses af kortet til højre. Klik på "vis stort kort" eller zoom ind på kortet, hvis områderne ikke vises. Kommende kommuneplantillæg for udpegning af potentielle økologiske forbindelser Syddjurs Kommune inden 2015 vil udpege potentielle økologiske forbindelser i form af et kommuneplantillæg. 1/1

12 GIS sandkasse Potentielle økologiske forbindelser, revideret forslag til endelig vedtagelse - Tillæg nr. 12 til Syddjurs Kommuneplan Vist sammen med eksisterende økologiske forbindelser. Målforhold Dato Signaturforklaring copyright, Miljøministeriet, Syddjurs Kommune 1: /