GRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
|
|
- Georg Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GRIBSKOV 3,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: Årlige lønomkostninger for 7 pædagoger Årlige lønomkostninger for 6 skolelærere Årlige lønomkostninger for 7 social- og sundhedsassistenter Forudsætningen for besparelsespotentialet er, at kommunen løfter andelen af der udsættes for konkurrence, til niveauet blandt de 10 kommuner, der konkurrenceudsætter flest. Hvorfor konkurrence? Konkurrence om de kommunale sikrer, at ne løses bedst og billigst. Når kommunen sætter hjemmehjælpen eller renoveringen af en skole i fri konkurrence, giver man både private virksomheder og kommunen muligheden for at løfte opgaven. Den, der kan levere den bedste kvalitet til den billigste pris, vinder opgaven. Konkurrenceudsættelse i Kommune Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) Hele landet Konkurrence om de kommunale bidrager til nytænkning af ne, fordi private virksomheder kan byde ind med nye måder at løse opgaven på med brug af f.eks. ny teknologi eller en ny organisering af opgaven. Nye løsninger kan gøre opgaveløsningen billigere, sikre medarbejderne mod nedslidning eller skabe miljøforbedringer. Fokus på kvalitet Det er vigtigt, at kommunerne stiller krav til de virksomheder, der byder ind på en opgave. Når tilbuddene vurderes, bør der samtidig ikke kun være fokus på pris. 46,7 PCT. Så stor en andel af Kommunes blev konkurrenceudsat i Gennemsnittet blandt top-10 kommunerne var 33,6 pct. Andelen af konkurrenceudsatte i forhold til alle udbudsegnede benævnes Indikator for Konkurrenceudsættelse,. Vægtningen af tilbuddene bør ligeledes suppleres med fokus på kvaliteten af de ydelser, som virksomhederne skal levere til kommunen. Fokus på kvalitet skal sikre, at det er sunde og veldrevene virksomheder, der løser kommunens. Læs mere på:
2 BESPARELSESPOTENTIALET I GRIBSKOV KOMMUNE Besparelsespotentialet kan opdeles på seks hovedkonti i kommunerne. Forskellen i konkurrenceudsættelsen mellem Kommune og top-10 kommunerne målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse () ses nedenfor. viser konkurrenceudsatte i for hold til udbudsegnede. Kolonnen Ekstra konkurrenceudsættelse angiver, hvor meget Kommune skal konkurrenceudsætte yderligere i forhold til deres nuværende niveau, såfremt kommunen vil op på samme niveau som top-10 kommunerne. Endelig ses den potentielle besparelse, hvis Kommune løfter konkurrenceudsættelsen svarende til top-10 kommunerne. Det forudsættes, at kommunerne i gennemsnit kan spare 15 pct. for hver opgave, som udsættes for konkurrence. Se mere om beregningen og antagelserne bag på Hovedkonto top-10 kommuner Byudvikling (Natur- og miljøbeskyttelse, redningsberedskab, stadions mv.) Ekstra konkurrenceudsættelse Besparelsespotentiale Pct. 62,8 68,9 3,7 0,5 Trafik og infrastruktur (Kollektiv trafik, veje mv.) Undervisning og kultur (Rengøring, ejendomsdrift, teknisk vedligehold af skoler mv.) Sundhed (Genoptræning, tandpleje mv.) Sociale (Ældrepleje mv.) Administration (It, administration mv.) 57,7 73,3 11,4 1,7 37,9 37,1 0,0 0,0 28,2 29,3 0,5 0,1 54,3 36,2 0,0 0,0 27,0 28,4 4,1 0,6 Total 46,7 33,6 19,7 3,0 Konkurrenceudsættelse i sammenlignelige kommuner Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) Helsingør Fredensborg Hillerød Halsnæs Note: De sammenlignelige kommuner er valgt på baggrund af kommunernes budgetstørrelse For mere information se eller kontakt konsulent Simon Sami Dalsø, DI SISD@di.dk /
3 BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 hovedkonto 0 Udbudte Byudvikling i alt 62,8 38,7 68,9 60,1 37,8 Jordforsyning 89,0 40,2 90,2 0,1 0,1 Faste ejendomme (boliger til flygtninge, byfornyelse mv.) 46,6 37,9 69,8 7,4 3,4 Grønne områder og naturpladser TOP-KOMMUNER FOR BYUDVIKLING 45,8 29,4 95,1 8,2 3,8 Stadion og idrætsanlæg 74,6 39,5 95,7 25,3 18,9 Kirkegårde - 31,4 81,6 - - Naturbeskyttelse - 51,3 92,9 - - Vandløbsvæsen 45,0 63,7 98,0 9,3 4,2 Miljøbeskyttelse mv. 61,0 38,0 94,9 2,0 1,2 Skadedyrsbekæmpelse og skorstensfejning 100,0 43, ,1 1,1 Redningsberedskab 76,0 32,0 87,7 6,8 5,1 Placering Kommune Udbudte 1 Esbjerg 87,1 153,9 134,1 2 Herlev 81,6 17,9 14,6 3 Solrød 74,5 15,1 11,3 4 Nordfyns 70,4 30,5 21,5 5 Norddjurs 70,1 57,6 40,4 6 Ballerup 67,3 81,4 54,8 7 Vesthimmerlands 67,3 26,0 17,5 8 Billund 66,6 21,5 14,3 9 Samsø 66,1 7,0 4,6 10 Holstebro 65,4 55,0 35, ,8 60,1 37,8
4 BILAG: HOVEDKONTO 2 - TRAFIK OG INFRASTRUKTUR opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 2 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- 10 hovedkonto 2 Udbudte Trafik og infrastruktur i alt 57,7 52,1 73,3 73,5 42,5 P-pladser og parkeringsanlæg Kommunale veje (belægninger, vintertjenester, vejanlæg mv.) Kollektiv trafik (bus-, jernbaneog færgedrift samt lufthavne) Havne (havne og kystbeskyttelse) 96,3 22,6 78,5 9,8 9,5 81,6 53,7 89,6 39,8 32,5 0,1 74, ,2 0,0 19,0 35,8 90,9 2,7 0,5 TOP-KOMMUNER FOR TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Placering Kommune Udbudte 1 Solrød 94,1 23,4 22,0 2 Frederikssund 91,6 81,4 74,6 3 Svendborg 77,6 100,8 78,2 4 Fredericia 77,5 46,9 36,4 5 Ballerup 77,3 63,3 48,9 6 Egedal 72,2 62,1 44,8 7 Vejen 71,5 92,9 66,4 8 Gladsaxe 70,5 80,5 56,8 9 Aalborg 70,3 545,9 383,5 10 Varde 69,6 82,2 57, ,7 73,5 42,5
5 BILAG: HOVEDKONTO 3 - UNDERVISNING OG KULTUR opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 3 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 hovedkonto 3 Udbudte Undervisning og kultur i alt 37,9 24,7 37,1 208,5 79,1 Folkeskoler 41,6 22,4 38,9 143,5 59,8 Ungdomsuddannelser 0,3 7,8 35,4 3,0 0,0 Biblioteker 12,3 14,6 27,1 20,4 2,5 Museer, teatre mv. 49,5 41,9 71,2 15,1 7,4 Fritidsaktiviteter mv. 35,3 36,5 72,6 26,5 9,4 Note: For folkeskoler og øvrige undervisningsinstitutioner er de udbudsegnede typisk relateret til facility management- og rengøringsydelser, teknisk vedligehold, arealpleje mv. Selve undervisningsopgaven tæller ikke med som en udbudsegnet opgave. TOP-KOMMUNER FOR UNDERVISNING OG KULTUR Placering Kommune Udbudte 1 Fanø 43,8 9,5 4,2 2 Langeland 43,8 113,0 49,5 3 Lemvig 42,5 94,1 40,0 4 Ærø 41,0 16,9 6,9 5 37,9 208,5 79,1 6 Læsø 36,4 7,3 2,7 7 Herning 36,1 520,3 187,9 8 Stevns 35,3 83,7 29,6 9 Ikast-Brande 35,3 229,0 80,8 10 Varde 35,2 282,0 99,3
6 BILAG: HOVEDKONTO 4 - SUNDHED opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 4 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- 10 hovedkonto 4 Udbudte Sundhed i alt 28,2 16,1 29,3 44,1 12,4 Sundheds (genoptræning, fysioterapi, tandpleje, psykiatri, hospice-ophold, begravelseshjælp, befordring mv.) 28,2 16,1 29,3 44,1 12,4 TOP-KOMMUNER FOR SUNDHED Placering Kommune Udbudte 1 Fanø 62,3 7,1 4,4 2 Læsø 35,7 2,3 0,8 3 Frederikshavn 34,5 88,1 30,4 4 Stevns 31,8 27,8 8,8 5 Middelfart 31,0 39,2 12,2 6 Fredericia 28,4 66,9 19,0 7 28,2 44,1 12,4 8 Holstebro 27,6 92,6 25,6 9 Morsø 26,0 18,6 4,8 10 Norddjurs 25,5 63,8 16,2
7 BILAG HOVEDKONTO 5 - SOCIALE OPGAVER opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 5 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 for hovedkonto 5 Udbudte Sociale i alt 54,3 25,2 36,2 916,0 497,0 Dagtilbud til børn og unge 13,2 12,5 20,7 181,3 24,0 Plejefamilier og opholdssteder 55,0 41,2 76,4 120,1 66,0 Pleje af ældre og handicappede 64,8 20,0 36,2 429,5 278,5 Rådgivning - 21,2 89,2 - - Tilbud til voksne 43,3 28,0 59,4 101,6 44,0 Tilbud til udlændinge 99,3 73, ,1 2,1 Tilskud til førtidspensionister - 99, Kontante ydelser 51,2 44, ,8 6,1 Revalidering 77,6 34, ,8 0,6 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 42,7 56,4 77,2 64,2 27,4 Støtte til frivilligt socialt arbejde 50,9 56, ,6 2,4 TOP-KOMMUNER FOR SOCIALE OPGAVER Placering Kommune Udbudte 1 54,3 916,0 497,0 2 Solrød 39,9 397,8 158,7 3 Jammerbugt 39,4 872,8 344,1 4 Albertslund 34,6 672,6 233,0 5 Holbæk 34,6 1473,5 510,4 6 Ringsted 33,7 735,9 248,3 7 Hørsholm 33,7 576,5 194,3 8 Vesthimmerlands 33,3 1068,9 356,3 9 Hillerød 33,3 1231,6 410,3 10 Greve 33,1 952,6 315,0
8 BILAG HOVEDKONTO 6 - ADMINISTRATION opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 6 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- opga- Udbudte landsgennemsnikonto 6 ver, 10 hoved- Administration i alt 27,0 22,8 28,4 308,0 83,3 Administration, it og telefoni i kommunen, på jobcentre mv. Erhvervsudvikling, væksthuse, turisme, landdistrikter mv. 26,3 21,9 27,5 301,1 79,3 0,0 65,6 96,8 2,7 0,0 Adm. af lønpuljer 95,9 13,5 38,6 4,2 4,0 TOP-KOMMUNER FOR ADMINISTRATION Placering Kommune Udbudte 1 Samsø 38,2 39,2 15,0 2 Fanø 33,3 30,2 10,1 3 Syddjurs 30,9 224,6 69,4 4 Allerød 30,5 144,7 44,2 5 Frederikshavn 29,3 365,5 107,2 6 Skanderborg 29,1 305,7 88,9 7 Hillerød 28,5 288,7 82,3 8 Ringkøbing-Skjern 27,8 324,8 90,2 9 Langeland 27,3 86,5 23, ,0 308,0 83,3
HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SOLRØD 4,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SYDDJURS 23,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereAABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AABENRAA 50,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereGENTOFTE. 63,2 MIO. KR. Så meget kan Gentofte Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
GENTOFTE 63,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING
BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte
Læs mereODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HOLBÆK 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HØRSHOLM 7,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ROSKILDE 68,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKØBENHAVN 362,4 MIO. KR.
KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereAARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AARHUS 235,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereNÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
NÆSTVED 64,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereVEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
VEJLE 75,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.
FANØ 2,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SILKEBORG 52,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereNYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
NYBORG 26,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere
BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HILLERØD 22,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereTHISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
THISTED 35,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereAALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
AALBORG 141,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereRANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
RANDERS 64,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
BRØNDBY 28,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HALSNÆS 21,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereLYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune
LYNGBY-TAARBÆK 51,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HOLSTEBRO 27,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKØBENHAVN 362,4 MIO. KR.
KØBENHAVN 362,4 MIO. KR. Så meget kan s Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereMARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune
MARIAGERFJORD 36,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereDRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
DRAGØR 10,9 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE
HERNING 60,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere
BORNHOLM 46,9 MIO. KR. Så meget kan Regionskommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
ODENSE 111,5 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
BALLERUP 41,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
KOLDING 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HJØRRING 54,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HELSINGØR 60,3 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
FAVRSKOV 29,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,4 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune
HØJE-TAASTRUP 38,1 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereVIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
VIBORG 70,2 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFREDERICIA 38,4 MIO. KR.
FREDERICIA 38,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune
FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereBRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune
BRØNDERSLEV 25,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.
SORØ 21,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,5 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereHVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
HVIDOVRE 49,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereKØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.
KØGE 29,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereJAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6
JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,2 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
FURESØ 26,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereSVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:
SVENDBORG 45,8 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,6 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFREDERIKSHAVN 20,9 PCT.
FREDERIKSHAVN 63,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 KØBENHAVN Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereSE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE
SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE di.dk/kommunefakta Fakta om konkurrenceudsættelse ALBERTSLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse
HOVEDKONTO 0: BYUDVIKLING 0: Byudvikling. Byudvikling omfatter bl.a. faste ejendomme, fritidsområder, fritidsfaciliteter, kirkegårde, natur- og miljøbeskyttelse og redningsberedskab. 1 Assens 96,2 2 Samsø
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereAntal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller)
1 DKLS Indikator 2A Patobank udtrækket er dannet den 12.01.2012 for 24 mdr. siden og 12 mdr. frem Tabel 12A. Andelen af kvinder, der får taget celleprøve fra livmoderhalsen inden for 90 dage efter første
Læs mereBilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereI regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.
Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse BILLUND Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereSådan rammer nulvækst dit område
Sådan rammer nulvækst dit område Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koster 32.000 offentlige ansatte og svarer til en besparelse på det offentlige
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 apr14 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201
Læs mereTABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION
Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne
Læs mereLO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014
Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse TÅRNBY Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse NÆSTVED Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereSTATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse KERTEMINDE Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HELSINGØR Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget
Kommunaludvalget KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 87 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. maj 2006 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2414-74 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/kom
Læs mereProjektstatistik i Pleje.net
Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereReformen af førtidspension og fleksjob
Reformen af førtidspension og fleksjob Jobindsats: jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 Tilgang til ressourceforløb
Læs mereØget forskel i indkomsterne deler de danske byer
Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mere28.000 ledige har fået brev om akutberedskab
1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.
Læs mereUdmelding af landstal for 2016
4. Asylkontor UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 1. april 2015 Sagsnummer: 15/058495 Sagsbehandler: pep Udmelding af landstal for 2016 Det følger af integrationslovens
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Læs mereAnvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mereStatus for ministermål
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ministermål netværk 5 Februar 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222 3400 - Email: brhs@ams.dk
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereTabel 1: Kommunernes serviceramme 2016
Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016 Udvikling i serviceudgifterne fra regnskab 2014 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2016 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra budget
Læs mereFakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE
Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 HERNING Konkurrence om opgaveløsningen konkurrenceudsættelse opnås ved, at kommunen sender opgaven i udbud. Private virksomheder og evt. kommunen selv byder ind på opgaven.
Læs merefra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling.
NOTAT 20. januar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002190-2 Børne- og ungeområdet Børne- og Ungestaben Baggrundsorientering om i dagtilbud på Frederiksberg På baggrund af indslag bragt i DR den 4. og
Læs mereBekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse
Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse I medfør af skatteforvaltningslovens 8, stk., jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx x, fastsættes
Læs mereTabel 1: Kommunernes serviceramme 2017
30. juni 2016 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2015 til teknisk beregnet vejledende serviceramme for 2017 (G.1-12) Udvikling i serviceudgifterne
Læs mere