Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet

Transkript

1 Studieordning for Master i offentlig administration (MPA) Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2013 Denne studieordning gælder for MPA linjerne: Master i offentlig administration (MPA) i linjen strategi og ledelse Master i offentlig administration (MPA) i linjen sundhedsvæsenets organisation og ledelse

2 Indholdsfortegnelse 1 Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold Adgangskrav og forudsætninger Formål Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelses varighed og struktur Uddannelsens indhold Evalueringsbestemmelser Klager over eksamen Merit Dispensationer Ikrafttræden

3 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i offentlig administration (MPA) 1 Bekendtgørelsesgrundlag MPA er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse BEK nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser. 2 Fakultetstilhørsforhold MPA hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold MPA hører under Studienævnet for Masteruddannelser på Skolen for Statskundskab. MPA hører under Censorkorpset for forvaltningsuddannelser og Global Studies. 4 Adgangskrav og forudsætninger Adgang til MPA-uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring indenfor masteruddannelsens discipliner samt besidder sproglige færdigheder i engelsk. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Ansøgere kan indkaldes til samtaler og/eller supplerende prøver, såfremt der er tvivl om, at ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger. De tre kernefag.: Økonomi, politologi og organisation og ledelse samt tværfagligt projekt på uddannelsens første år kan læses som enkeltmoduler. Dog forudsætter tilmelding til eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 2. års linjemodul samt afhandlingsmodulet kan også læses som enkeltmodul, dog forudsættes, at de foregående moduler er bestået, eller at den studerende kan dokumentere kvalifikationer, der svarer hertil. Adgangskravene til enkeltmodulerne er de samme som til optagelse til hele masteruddannelsen. Der er krav om adgang til internetforbindelse. 5 Formål Formålet med MPA-uddannelsen er at give studerende med forudgående erhvervserfaring en videregående forskningsbaseret uddannelse på et teoretisk højt niveau inden for politologiske, organisatoriske / ledelsesmæssige og økonomiske fagområder. MPA-uddannelsen kvalificerer de studerende til at varetage udvik- 3

4 VIDEN lings- og ledelsesmæssige opgaver i en internationaliseret offentlig sektor, der virker i samspil med private virksomheder og organisationer. Ved afslutningen af uddannelsen skal de studerende have et fagligt niveau svarende til kandidatniveau, og uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre en faglig progression, idet den grundlæggende teoretiske og metodiske indlæring sker på første studieår fulgt op af dyberegående studier indenfor den valgte linie og afsluttende med masterprojektet. Masteruddannelsens 2. år udgør uddannelsens faglige linje og ovenstående formål gælder for begge uddannelsens linjer. Formålet med de enkelte linjer er: Masteruddannelsen (MPA) i linjen i strategi og ledelse Det overordnede formål med linjen er at sætte fokus på samspillet mellem samfundsudvikling og udviklingen af den offentlige forvaltning med fokus på de decentrale udførende niveauer, idet det anses for vigtigt, at forvaltningerne, alene og/eller i samspil med private aktører, løbende er i stand til at reagere sammenhængende og konsistent og dermed strategisk på de udfordringer samfundsudviklingen og politiske krav rejser. Linjen retter sig særligt mod ledere eller udviklings- og planlægningsmedarbejdere, der i deres nuværende eller fremtidige arbejde har behov for at arbejde langsigtet og på tværs af eksisterende institutioner og forvaltninger. Masteruddannelsen (MPA) i linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Det overordnede formål med linjen er at give studerende, der satser på lederpositioner indenfor sundhedsvæsenet, eller som allerede befinder sig i dem, en dybtgående indsigt i sundhedsvæsenets økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemer og muligheder. Linjen retter sig særligt til ansatte med udviklings- og planlægningsopgaver eller ledere, der har behov for at supplere deres (sundhedsfaglige) grunduddannelse med en uddannelse i organisation og ledelse. Der satses især på at sætte de studerende i stand til at koble samfundsmæssige udviklingstendenser med udviklingstendenserne i sundhedsvæsenet (nationalt og internationalt) og de konkrete organisations- og ledelsesproblemer i og imellem sundhedsvæsenets organisationer og aktører. Desuden er det et formål at sætte dem i stand til at handle bevidst og strategisk i forhold hertil. 6 Uddannelsens kompetenceprofil Masterniveau for offentlig administration Skal inden for området Offentlig Administration have opnået viden og forståelse, baseret på højeste internationale forskning, om økonomiske, politologiske, organisatoriske og ledelsesmæssige perspektiver, teorier og centrale arbejdsområder i den moderne offentlige sektor. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over relevant viden inden for området Offent- 4

5 KOMPETENCER FÆRDIGHEDER lig Administration, såvel inden for fagområderne økonomi, politologi og organisation og ledelse, som relevante tværfaglige problemstillinger og tendenser. Den studerende skal desuden have opnået viden om: - Metoder til at analysere samfundsproblemer med henblik på, hvad de implicerer og mulige løsningsmuligheder - Problemorienterede arbejdsformer - Forskellige typer af undersøgelsesdesign og forskningsmetoder, herunder centrale forskelle og ligheder, styrker og svagheder ved konkrete analyseredskaber Skal kunne anvende de videnskabelige metoder og redskaber, som knytter sig til området Offentlig Administration samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området, herunder: - Kunne identificere og analysere behov for organisatoriske og administrative forandringer og indsatser - Begrunde rationaler bag eventuelle forandringer og reflektere over forandringens konsekvenser og udfordringer - Anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - Indsamle og analysere empiri på en for fagområdet relevant problemstilling - Udarbejde et projekt på videnskabeligt niveau Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille analyse- og løsningsmodeller, herunder kunne gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder i relation til en given problemstillings karakter, redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, deres respektive styrker og svagheder, samt vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller inden for Offentlig Administration og ikke-specialister, herunder også kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige teoretiske positioner og paradigmer. Skal kunne foretage selvstændige analyser af organisatorisk og ledelsesmæssig opgaveløsning i den offentlige sektor ved hjælp af både empirisk og teoretisk faglig viden inden for Offentlig Administration, anvende analytiske og videnskabeligt metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling, samt arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder kunne imødekomme forskellige krav og ønsker fra det politiske niveau og/eller fra borgere samt forholde sig til de udfordringer, den generelle samfundsmæssige udvikling medfører. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. 7 Uddannelses varighed og struktur Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse over fire semestre. Uddannelsen er normeret til 2 år svarende til 60 ECTS. 60 ECTS udgør en heltidsstuderendes arbejdsindsats i et år. Uddannelsen består af 6 moduler: 1. Politologi (kernefag), 2. Organisation og ledelse (kernefag) 3. Økonomi (kernefag) 4. Tværgående afsluttende førsteårsprojekt 5. Linjemodulet 6. Masterprojektsmodul Modul 1 3 afsluttes efter 1. semester, modul 4 efter 2. semester, modul 5 efter 3. semester og modul 6 efter 4. semester. 5

6 1. år Dette vil forme sig som en indføring i tre kernefag: Politologi, organisation og ledelse samt økonomi og tage udgangspunkt i den offentlige sektor og de forandringsprocesser, som præger denne. MPA-uddannelsens fagkreds omfatter på første studieår kernefagene politologi, organisation, økonomi samt et tværgående projekt. 2. år Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Den studerendes afsluttende masterprojekt skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Masterprojektet består af en større selvstændig afhandling indenfor området offentlig administration. Masterprojektet skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne og demonstrere analytiske færdigheder samt praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. I begge studieår er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme de studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen knytter an til de studerendes erfaringsgrundlag. I perioderne mellem undervisningen arbejdes der individuelt eller i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. I denne forbindelse anvendes fjernundervisning og vejledning. Hvert modul afsluttes med en eksamen. 6

7 8 Uddannelsens indhold Oversigt over masteruddannelsens moduler og vægtningen af de enkelte aktiviteter fremgår nedenfor: 1. år: Masteruddannelsen i Public Administration Master of Public Administration ECTSundervisningsvægt ECTS Eksamensvægt Prøveform 1. semester: 1. modul: Kernefaget Økonomi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala 2. modul: Kernefaget Politologi 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakterskala 3. modul: Kernefaget Organisation 5 5 Individuel, skriftlig opgave. Internt bedømt, v. karakter-skala I alt 1 semester semester Metode Fører til prøve Tværfagligt projekt Tværgående udviklingstendenser Fører til prøve Tværfagligt projekt 4. modul: Tværfagligt projekt I alt 2. semester I alt 1. år Projektopgave. Mundtligt eksamen. Individuel og eksternt bedømt, v. karakter-skala 2. år 3. semester 5. modul Linjemodul Projektrapport i linjefaget Projektrapport. Mundtligt eksamen. Individuel og eksternt bedømt. v karakter-skala I alt 3. semester semester 6. modul Masterprojekt Masterprojekt Afhandling. Mundtligt forsvar. Individuel og eksternt bedømt v. karakter-skala I alt 4. semester I alt 2. år Karakter vægt Der udregnes et gennemsnit på baggrund af karaktervægtene. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset. 7

8 Indholdet af de enkelte moduler: modul: Kernefagene politologi, økonomi og organisation & ledelse (1. semester) Politologi Kernefaget politologi skal sætte de studerende i stand til at forstå og analysere de politiske og politiskinstitutionelle vilkår, som gælder for politisk styrede organisationer, samt at anvende denne viden i varetagelsen af hverdagens opgaver. Faget introducerer til politisk teori og beskæftiger sig i øvrigt med de politiske institutioner og aktører, herunder særligt den offentlige forvaltning som en politisk institution. Endelig beskæftiger faget sig med de større forandringer i det politiske system og i den offentlige forvaltning, som sker i disse år. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for politologi De studerende skal efter undervisningen i faget politologi kunne: Redegøre for væsentligste hovedtræk i det danske politiske system og dets udvikling samt teorier om kollektiv politisk beslutningstagning, i form af tilblivelsen af politiske beslutninger og gennemførelsen af dem (implementering) Redegøre for de væsentligste politiske institutioner og aktører og deres indbyrdes samspil samt relationer til private aktører og for teorier om disse samspil. Sammenligne forskellige teorier og begreber om politiske beslutninger, institutioner og aktører og reflektere over deres styrker og svagheder Anvende udvalgte teorier, begreber eller modeller til at analysere konkrete eksempler fra offentlig politik og forvaltning Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Økonomi Kernefaget økonomi skal give de studerende indsigt i dele af økonomisk teori og analyse, som har betydning for offentlige, halvoffentlige, frivillige og private virksomheder og organisationer og derved sætte dem i stand til at medinddrage økonomiske ræsonnementer ved belysning af problemstillinger af relevans for den offentlige sektor. Desuden skal de opnå kendskab til økonomiske prioriterings- og styringsværktøjer i forvaltningen. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for økonomi 8

9 Det er målet at de studerende efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne på dette grundkursus i økonomi kan: - give et overblik over økonomiske teorier om den offentlige sektors allokerings-, fordelings- og stabiliseringsfunktion - redegøre for teorier om fejl og mangler i en privat markedsøkonomi, herunder betydningen af forskellige markedsformer - redegøre for og reflektere over anvendelsesmuligheder for den keynesianske indkomstdannelsesmodel og den offentlige sektors placering i denne model via en makroøkonomisk model (DKspillet)og beregne forskellige økonomisk politiske tiltag med henblik på at vurdere den offentlige sektors konjunkturudjævnende funktion - reflektere over aktuelle økonomiske omstillingstiltag i den offentlige sektor og på et tværfagligt grundlag især kunne redegøre for nyere incitamentsregulerende initiativer og deres konsekvenser - beskrive en lokal, national og internationale vinkel på den offentlige sektors økonomiske funktionsmåde - redegøre for den offentlige sektors vækst og aktuelle økonomiske udfordringer - disponere en opgavebesvarelse, herunder angive undersøgelsesdesign og forskningsmetode, om overstående emner og affatte den i et klart og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Organisation og ledelse Kernefaget organisation og ledelse skal udvide deltagernes forståelse for og evne til at analysere organisationer som komplekse sociale systemer, der indgår i samspil med andre organisationer i en offentlig kontekst. Mere præcist er det formålet at træne deltagernes evne til problemidentifikation, begrebsanvendelse/udvikling og analyse ved hjælp af en række forskellige analytiske perspektiver på organisationer. Der lægges vægt på at forbinde teorien med deltagernes praktiske erfaringer og at udvikle deltagernes evner til at anvende organisations- og ledelsesteori i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af større og mindre organisatoriske forandringsprojekter. Fagområdet evalueres med en skriftlig individuel opgave. Læringsmål for organisation og ledelse De studerende skal efter forløbet i organisation og ledelse kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for organisation og ledelse, herunder forskellige perspektiver på organisation og ledelse og sammenhænge til teorier fra de øvrige grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af organisatoriske strukturer, kulturer og processer. Variationer i organisationers opbygning og processer giver offentlige ledere og ansatte forskellige handlingsmuligheder og stiller forskellige krav. De studerende forventes at kunne redegøre for de centrale teoridannelser i fagets pensum og anvende dem til analyser af problemstillinger knyttet til offentlig organisation og ledelse generelt og egen ledelsessituation specifikt 9

10 Dokumentere færdigheder i at redegøre for centrale teorier om organisation-omverdens relationer herunder den særlige offentlige kontekst - og anvende disse til analyse af problemstillinger knyttet til offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for teorier om den særlige politiske kontekst, der kendetegner den offentlige sektor, samt teorier herom. Demonstrere evner til at analysere betydningen af den politiske kontekst i den offentlige sektor generelt og i egen organisation og ledelsessituation specifikt Dokumentere færdigheder i at redegøre for de nyere reformbølger der har kendetegnet offentlig organisation og ledelse i de seneste årtier (ofte betegnet New Public Management, men også andre tendenser). Demonstrere evner til at analysere disse reformbølgers betydning i den offentlige sektor generelt og i egen organisation og ledelsesvilkår specifikt Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne redegøre for og diskutere centrale teoridannelser og anvende dem til analyse af vilkår for offentlig organisation og ledelse generelt og egen ledelsessituation specifikt. Det er således målet, at de studerende på baggrund af aktiv deltagelse i faget organisation og ledelse kan: Redegøre for centrale elementer i organisations- og ledelsesteorier og drøfte dem i relation de øvrige grundfag på 1. og 2. semester Redegøre for centrale teorier om organisatoriske strukturer, kulturer og processer og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Redegøre for centrale teorier om organisation-omverdens relationer og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Redegøre for centrale teorier om den særlige politiske kontekst, der kendetegner den offentlige sektor og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt redegøre for de nyere reformbølger der har kendetegnet offentlig organisation og ledelse og anvende dem på analyser af offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Sammenligne og forbinde ovenstående teorier og modeller og drøfte deres relevans på tværs i relation til offentlig organisation og ledelse generelt og egen organisation og ledelsessituation specifikt Karakteren 12 gives for den præstation der ved eksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 4. modul: Tværgående udviklingstendenser (2. semester) Metodeundervisning I forlængelse af den teoretiske undervisning i kernefagene skal fagområdernes anvendelse af samfundsvidenskabelige metoder formidles til de studerende, der desuden skal stifte bekendtskab med metoder til forskningsdesign og dataindsamling. 10

11 Læringsmål for metode De studerende skal efter projektarbejdet og efter deltagelse i undervisningen i Undersøgelsesdesign, videnskabelig metode og det gode projekt på 2. semester kunne: Udvælge og afgrænse en relevant ikke kompliceret problemstilling med relation til den offentlige forvaltning og dens udvikling og som kan analyseres med udgangspunkt i mindst et af fagområderne fra første semester (politologi, organisation og ledelse og økonomi) Vælge et relevant design for behandling af problemstillingen, og herunder udvælge og begrunde relevante empiriske metoder Fremstille den/de valgte teoretiske tilgange, begreber eller modeller og diskutere deres relevans i forhold til problemstillingen Anvende den/de valgte teorier, begreber eller modeller i analysen af den valgte problemstilling Sammenligne den valgte teori, begreber eller modeller med andre, og diskutere væsentlige styrker og svagheder Opstille praktisk rettede forslag eller perspektiveringer med udgangspunkt i analysen af problemstillingen Disponere et større skriftligt projekt med relevante afsnit, overskrifter, korrekte litteraturhenvisninger og gøre det med anvendelse af et klart og korrekt sprog. Fremstille og forsvare projektets indhold mundtligt Tværgående udviklingstendenser Undervisningen i tværgående udviklingstendenser har til formål at belyse centrale og aktuelle udviklingstendenser i og omkring den offentlige forvaltning ud fra politologiske, organisatoriske/ledelsesmæssige og økonomiske synsvinkler samt danne grundlag for formulering af problemstillinger til det tværfaglige projekt. De studerende skal efter seminarerne om tværgående udviklingstendenser kunne: Redegøre for væsentlige nye udviklingstræk i den offentlige forvaltning og dens samspil med politikere, borgere, virksomhed og organisationer samt presse. Redegøre for, samspillet er med overnationale organisationer og EU i særdeleshed, samt hvilken betydning europæisering har for dansk politik og forvaltning. Anvende teoretiske tilgange og indsigter fra grundfagene politologi, organisation og ledelse samt økonomi til at forstå aktuelle udfordringer for offentlig politik og forvaltning. Afsluttende tværfagligt projekt Efter gennemførelsen af de tre kernefagsmoduler, metodeundervisningen og undervisningen i tværgående udviklingstendenser afsluttes første studieår med et tværfagligt projektarbejde, som skal bygge på kernefagenes teorier og metoder, analysere en væsentlig problemstilling eller udviklingstendens i eller omkring den offentlige forvaltning og indeholde praktisk rettede forslag eller forslag til perspektivering i forlængelse af analysen. Den studerende skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen læring og påtage sig professio- 11

12 nelt ansvar. I projektet skal de tage højde for begrænsninger, udfordringer og ændringer m.v. i omverdenen, herunder det politiske niveau. Forløbet evalueres ved mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde. Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene for med ingen eller få og uvæsentlige mangler. 5. modul: Linjemodul (3. Semester) Den studerende skal senest ved afslutningen af første semester endeligt vælge, hvilken linje den pågældende vil tilmelde sig på andet studieår. Der planlægges oprettet to linjer fra studiets start under forudsætning af fornøden studentertilslutning. Den studerendes afsluttende masterprojekt skal falde inden for den valgte linje, og skal inddrage teorier og metoder fra undervisningen i kernefagene og linjefagene. Linjen i strategi og ledelse Undervisningen har tre blokke: Samspillet mellem samfund og offentlig sektor Den første sætter fokus på samspillet mellem samfund og offentlig sektor og har til formål at belyse de strategiske udfordringer og muligheder, der er forbundet med globalisering og internationalisering, velfærdsstaternes krise og forvandling, ændringer i det politisk/demokratiske system, New Public Management og informationssamfundet. Desuden sættes der fokus på, hvordan virkningerne af eksisterende offentlig indsats kan evalueres. Alternative strategiske udviklingsveje Den anden sætter fokus på, hvordan man kan opstille og beskrive alternative strategiske udviklingsveje for dele af den offentlige forvaltning i samspil med politiske og andre aktører, og samtidig inddrage økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige forudsætninger i den valgte strategi. Implementering af valgte strategier Den tredje sætter fokus på, hvordan valgte strategier kan implementeres. Der lægges vægt på implementerings-, evaluerings- og forandringsstrategier, teorier om lærende organisationer, kommunikations- og ledelsesteorier. Læringsmål for linjen i almen strategi og ledelse inklusiv Fællesforløbet i strategi og ledelse De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: 12

13 Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende efter den videregående undervisning i linjen i almen strategi og ledelse kunne: Dokumentere indsigt i forskellige typiske strategiske situationer og tilknyttede ledelsesudfordringer i organisationer på forskellige niveauer. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling gennem bedre styring og tuning og effektivisering af processer, bl.a. i form af Balanced Scorecard, kvalitetsledelse, præstationsmålinger, Lean, BPR og fusion m.v. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via relationsopbygning og interorganisatorisk samarbejde, bl.a. i form af partnerskaber, strategiske alliancer, joint ventures og netværk. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver og modeller vedrørende strategisk udvikling via innovation og radikal forandring. Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler Linjen i sundhedsvæsenets organisation og ledelse Linjen har tre blokke: Sundhedsvæsenet som organisatorisk felt Blokken skal give de studerende indsigt i det danske sundhedsvæsen set som et organisatorisk felt med særlige styringstraditioner, finansierings- og organisationsformer, der er opstået indenfor rammerne af en nordisk velfærdsstatsmodel, men der lægges også vægt på at sammenligne det danske sundhedsvæsen med andre landes og på at analysere og forstå udviklingstendenser, der udfordrer og ændrer den eksisterende danske model. Sundhedsorganisationernes særtræk og samspil 13

14 Den anden blok skal give de studerende indsigt i de særlige organisatoriske problemstillinger, der knytter sig til professionelle vidensorganisationer. Deres strukturelle og kulturelle træk og deres særlige styringsog ledelsesproblemstillinger. Der sættes fokus på ledelse af og samarbejde mellem professionelle. Derudover er der fokus på nye styrings- og ledelsesmodeller, herunder sådanne knyttet til New Public Management strategien og deres muligheder/begrænsninger. Forandrings- og implementeringsprocesser Den tredje blok sætter fokus på organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer i enkeltorganisationer og på tværs af organisationer inden for sundhedsvæsenet samt tilgrænsende områder. Teorier om interne ændringsstrategier og strategier for ændringer i organisatoriske netværk gennemgås, og de studerende skal udforme forslag til ændringsstrategier for egen organisation eller for samarbejde med andre organisationer. Linjeundervisningen evalueres ved et projektarbejde i linjefagets problemstillinger. Læringsmål for sundhedsvæsenets organisation og ledelse Fællesforløbet i strategi og ledelse (i samarbejde med almen-linjen ) De studerende skal efter fælles forløbet i almen strategi og ledelse samt den særligt tilrettelagte linjefagsundervisning med tilhørende projekt kunne: Dokumentere viden om og forståelse af centrale teorier og modeller inden for strategisk ledelse, herunder forskellige perspektiver på strategi og sammenhænge til teorier fra de tre grundfag på 1. og 2. semester. Dokumentere viden om og forståelse af forskellige perspektiver inden for forandringsledelse Dokumentere færdigheder i at indkredse strategiske udfordringer og gennemføre strategianalyser af organisationers omgivelser og interne kapabiliteter på et teoretisk grundlag, herunder analyser af muligheder og trusler i omgivelserne og styrker og svagheder i interne kapabiliteter Dokumentere færdigheder i at indgå i strategiske udviklingsprocesser, udforme og vurdere forslag til nye strategier samt i at formidle løsningsforslag og gennemføre forandringer i forbindelse med implementering af nye strategier på et teoretisk grundlag Dokumentere kompetence til selvstændigt ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Særligt skal de studerende, som følger sund- linjen (med tilhørende projekt) kunne: Analysere og håndtere forandringsprocesser på forskellige niveauer i det danske sundhedsvæsen: I sundhedsvæsenet (feltniveau) I samspillet ml. felt og enkeltorganisation I konkrete sundhedsorganisationer, herunder deres produktionskerner Selvstændigt tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar. 14

15 I projektet skal de tage højde for begrænsninger, udfordringer og ændringer m.v. i omverdenen, herunder det politiske niveau. Det er således målet, at de studerende på baggrund af aktiv deltagelse i linjemodulets aktiviteter kan: Redegøre for centrale elementer i strategi-, organisations- og ledelsesteorier Redegøre for centrale empiriske analyser af sundhedsvæsenets strategi, organisation og ledelse Sammenligne og forbinde teorier og eksisterende analyser m.h.p. analyser af relevante problemstillinger i sundhedsvæsenet Prioritere, udfolde, reflektere over samt anvende givne tilgange og konkrete erfaringer m.h.p. i en skriftlig opgave at løse en selvvalgt problemstilling af teoretisk og/eller empirisk karakter i relation til sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Dette omfatter: 1. Afgrænsning og præcisering af problemstilling og problemformulering 2. Metodologiske overvejelser i relation til besvarelse af den rejste problemformulering 3. Selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af analyser v.hj.a. begreber, teorier og relevante empiriske data 4. Opstille forandringstiltag eller perspektiveringer på baggrund af den skriftlige opgave 5. Formidle den skriftlige opgave i et forståeligt og korrekt sprog Karakteren 12 gives for den præstation der ved projekteksamen demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 6.modul: Masterprojekt (4. semester) Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt. Gennem denne skal de studerende demonstrere evne til at beskrive, analysere og bearbejde komplekse problemstillinger på fagligt højt niveau. Afhandlingen skal behandle en problemstilling med udgangspunkt i den valgte linje under inddragelse af mindst et af uddannelsens kernefagområder og skal indeholde såvel teoretiske som empiriske elementer samt demonstrere praktiske anvendelsesmetoder og perspektiver. Læringsmål for masterprojektet Gennem arbejdet med MPA masterprojektet skal den studerende demonstrere evner til at: Begrunde, udvælge og afgrænse relevante problemstillinger i og omkring den offentlige sektor med udgangspunkt i den valgte linje på MPA studiet Formulere et relevant design for undersøgelse af problemstillingen, herunder begrunde de valgte dataindsamlingsmetoder og vise færdighed i indsamling og analyse af data Reflektere over og vise dyberegående indsigt i de valgte teorier, og herunder vurdere deres relevans i forhold til problemstillingen sammenlignet med andre mulige teoridannelser Argumentere for og underbygge egne resultater og herunder vise kendskab til andre relevante undersøgelser samt vise åbenhed for ændringer af egne ideer og opfattelser Vurdere om resultater kan generaliseres og/eller om de understøtter eller modificerer kendt teori Strukturere et større skriftligt arbejde så det fremstår logisk og velunderbygget, med relevante opsummeringer og konklusioner og med et klart og korrekt sprog 15

16 Demonstrere, hvilke praktiske anvendelsesmuligheder og perspektiver som masterprojektet giver anledning til kunne tage ansvar for egen læring og påtage sig professionelt ansvar Fremstille og forsvare masterprojektets indhold mundtligt Karakteren 12 gives for den præstation der demonstrerer udtømmende opfyldelse af indlæringsmålene med ingen eller få og uvæsentlige mangler 9 Evalueringsbestemmelser Der afholdes prøver efter afslutningen af hvert semester, i alt 6 prøver. For alle prøver gælder det, at bedømmelsen er individuel. 1. semester: En intern, skriftlig, individuelt udarbejdet opgave i hvert af kernefagene økonomi, politologi og organisation & ledelse og bedømmes efter karakter-skalaen. Prøverne vægter 5 ECTS og har karaktervægten semester En ekstern mundtlig prøve på baggrund af det tværfaglige projektarbejde, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 3. Det er en forudsætning for tilmelding eksamen i det tværfaglige projekt, at kernefagene er bestået. 3. semester En ekstern prøve med mundtligt eksamen på baggrund af et projektarbejde indenfor linjefaget som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter karakter-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 2. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i linjemodulets prøve, at 1. år af masteruddannelsen er bestået. 4. semester En ekstern prøve med mundtligt forsvar af masterprojektet, som udarbejdes individuelt eller i grupper med maksimalt 3 deltagere. Bedømmes individuelt efter 7-trins-skalaen. Prøven vægter 15 ECTS og har karaktervægten 4. Både den skriftlige opgave og den mundtlige præstation indgår i bedømmelsen. Det er en forudsætning for tilmelding til eksamen i masterprojektet, at alle masteruddannelsens forudgående prøver er bestået. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået 16

17 alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Ovenstående gælder, medmindre anført i forbindelse med den enkelte prøve. Fakultetet kan dispensere fra de sproglige krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (ordblindhed). Masterprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på max. 1 side (indgår ikke i de for projektet fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. En studerende kan højst deltage i en prøve, herunder aflevere masterprojekt, tre gange. Fakultetet kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade yderligere forsøg. Eksamenssproget er dansk. 10 Klager over eksamen Klager over eksamen behandles som angivet i den gældende eksamensbekendtgørelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet og skal indgives til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet to uger efter at resultatet er offentliggjort. to ugers fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Fakultetet sender klagen til udtalelse hos bedømmerne hvorefter bedømmernes udtalelse sendes til kommentering ved klageren. På baggrund af klage, udtalelse og eventuelle kommentarer træffer universitetet afgørelse i klagen. Afgørelsen kan kræves indbragt for et ankenævn. Anken skal være skriftlig og begrundet og skal indgives senest to uger efter, at klageren er gjort bekendt med afgørelsen. 11 Merit Der kan efter en konkret vurdering gives merit for beståede uddannelseselementer fra en videregående uddannelsesinstitution, såfremt disse ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer i MPAuddannelsen. 12 Dispensationer Fakultetet kan dispensere fra de regler, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 13 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft for studerende, der starter på uddannelsen den 1. september 2013 og fremefter. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 17