Forsikringsselskabers og bankers informationspligt, navnlig ved tegning og fornyelse af forsikrings- og pensionsaftaler
|
|
- Amanda Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Torsdag den 19. august 1993 kl. 14 Sektionsmøde Forsikringsselskabers og bankers informationspligt, navnlig ved tegning og fornyelse af forsikrings- og pensionsaftaler (Se bilag 15) Debatleder: Verkställande direktör Pentti Ajo, Finland Beretning: Direktør HenningJønsson Debatlederen, verkställande direktör Pentti Ajo, Finland: Debatlederen bød velkommen til sektionsmødet og glædede sig over det store fremmøde i salen. Emnet var af arrangørerne lagt op til også at vedrøre bankers informationspligt. At referenten, professor Thomas Wilhelmsson, havde formuleret sit skriftligt oplæg som»försäkringsgivares informationsskyldighet vid teckning av försäkring«, så debatlederen intet misforhold i, blot det var informationspligten ved tegning af forsikring, der blev diskuteret. Emnet er kendetegnet ved en stor detailrigdom, og debatlederen fandt det derfor glædeligt, at referenten havde behandlet emnet ud fra en retspolitisk synsvinkel, og han udtalte, at han ville forsøge at holde debatten på samme spor. Efter at have præsenteret panelet, gav debatlederen ordet til referenten.
2 232 Thomas Wilhelmsson Referenten, professor Thomas Wilhelmsson, Finland. Informationspligt ved tegning af forsikring har altid været et centralt problem, men det har indtil for nylig altid været forsikringstagerens informationspligt, der har været diskuteret. Først på det seneste er man begyndt at diskutere forsikringsselskabers mulige informationspligt. Umiddelbart kan konklusionerne i mit skriftlige indlæg virke trøstesløse, og som om jeg er af den opfattelse, at videre diskussion om spørgsmålet er unødig, men det vil jeg dog ikke påstå, indledte referenten. Derimod er det korrekt, at der er en rød tråd i min tese gående ud på, at man ikke skal forvente sig meget af en sådan pligt, og at regler herom kun vil have en meget begrænset betydning. Referenten oplyste, at han havde afgrænset emnet til kun at omhandle situationer ved forsikringsaftalens indgåelse; referenten tog det endvidere for givet, at den information, der blev givet, var sand således at forstå, at det ikke var spørgsmålet om urigtige oplysninger, der skulle debatteres, og endelig at han havde afgrænset emnet til kun at vedrøre forbrugerforsikringer. Indledningsvis berørte referenten den almindelige kontraktsret, som indeholder forskellige regler om informationspligt, og udviklingen går i retning af i højere grad at betone parternes forpligtelser på dette felt, fortsatte referenten. Herefter erindrede referenten om, at der i såvel den svenske som den norske forsikringsaftalelov findes regler om informationspligt, og at Finlands parlament netop skulle behandle et lovforslag med elementer af en sådan oplysningspligt. Herudover henvistes til EF-direktivernes regler om informationspligt, herunder fortrydelsesretten for så vidt angår livsforsikring. Referenten fandt i øvrigt, at disse EF-regler var et typisk eksempel på EF-lovgivning på forbrugerområdet, idet man traditionelt løste problemer ved at pålægge parterne en informationspligt i stedet for at regulere den materielle ret. Herefter gik referenten over til at se på, hvilke mål informationspligten må have ud fra en retspolitisk bedømmelse. Først og fremmest fremhævedes markedsrationalitet. Den øgede information skulle i et konkurrencepræget samfund sætte forsikringstageren i stand til at vælge det bedste og billigste produkt, herunder sætte ham i stand til at se, om han har dækket sit forsikringsbehov. Endelig er det også nød-
3 Forsikringsselskabers og bankers informationspligt 233 vendigt for, at kunden kan være opmærksom på sine egne forpligtelser under forsikringens løbetid. Det er meget begrænset, i hvilket omfang disse retspolitiske mål bliver opfyldt ved hjælp af regler om informationspligt, fortsatte referenten og henviste til sine argumenter i afsnit 4. Referenten fandt anledning til at fremhæve: For det første viser undersøgelser om informationsreglers effekt, at reglerne har en meget begrænset betydning. Informationskrav fører ikke nødvendigvis til rationelle beslutninger. Referenten henviste her til et eksempel fra kreditsektoren, hvor oplysninger om den effektive rente ikke havde ført til rationelle beslutninger fra forbrugerne. Det kunne naturligvis skyldes, at oplysningerne ikke når forbrugerne, og at de ikke forstår oplysningerne. Særligt når det gælder skriftlig information, må vi huske på, at de fleste mennesker har ganske svært ved at forstå den teknisk-juridiske tekst, vi byder dem, fortsatte referenten og henviste til undersøgelser om forbrugernes besværligheder med at læse almindelig avistekst. I den sammenhæng er det interessant, at de informationer, der i henhold til de kendte og kommende regler specifikt skal gives på forsikringsområdet, netop er skriftlig information. For det andet er det spørgsmålet, om forsikringstagerne har nogen mulighed for at vælge det bedste forsikringsselskab eller forsikringsprodukt. Her har informationen jo kun nogen værdi, hvis den muliggør en sammenligning af selskaberne eller deres produkter, og det vil jeg hævde ikke er tilfældet, fortsatte referenten. Det kræves heller ikke med de nugældende regler, og det er nok heller ikke muligt. Kun hvis selskaberne går ind for meget standardiserede produkter, vil dette blive muligt, og kun for en usædvanlig interesseret, oplyst forbruger. Og selv en sådan forbruger må alligevel hengive sig til gætterier, for det er næppe muligt at give nogen brugbar information om de enkelte selskabers skadepolitik. Uoverskueligheden vil tilmed blive øget, når det bliver muligt for udenlandske selskaber at operere over grænserne. For det tredie er tidspunktet for, hvornår informationen gives, meget vigtig. Referenten henviste til undersøgelser, der viser, at hvis informationen først gives, efter at kunden har truffet sit valg, så er det ganske få procent, der lader sig rokke. Referenten fandt det interessant, at man netop i det finske lovforslag accepterede, at megen information først blev givet efter forsikringsaftalens slutning.
4 234 Thomas Wilhelmsson Endelig betvivlede referenten effektiviteten af reglerne om informationspligt. Ikke fordi han troede, at selskaberne generelt ville undlade at opfylde informationspligten, men fordi sanktionsmulighederne forekom ret tandløse. Som regel udløses kun markedsføringsretlige sanktioner og ikke civilretlige. Dog fandt referenten anledning til at fremhæve det finske forslag, der gør det muligt at tillempe forsikringsaftalen, således at den anses for indgået med et indhold, som forsikringstageren måtte have anledning til at opfatte den på baggrund af de informationer, der blev givet og ikke på grundlag af de informationer, der burde være givet. Civilretlige følger som disse har den fordel, at de er selvvirkende forstået på den måde, at der er chance for, at aftaleparten reagerer, hvorimod de markedsføringsretlige regler som regel er afhængig af, at en kontrolmyndighed reagerer, fortsatte referenten. Nogen stor betydning tillagde han dog ikke reglen. Brud på informationspligten vil ofte være svært at bevise. Sammenfattende var det referentens opfattelse, at spørgsmålene ikke er unødige at diskutere, at reglerne ikke er uinteressante, men i de fleste tilfælde vil reglerne ikke få den store praktiske betydning - i det mindste ikke på kort sigt. Derimod kan reglerne på lang sigt næppe frakendes al betydning. At forsikringsselskaberne vænnes til at give letforståelig information ved tegning af forsikring, er både i selskabernes og forbrugernes interesse. Nogle skuffede forventninger kan man vel komme til livs af den vej, og det trækker vel også retning af et bedre renommé for selskaberne med en sådan information, og endelig indgår udviklingen på dette område i den almindelige udvikling i kontraktsretten, hvor man ser en stadig større tendens til at betone parternes pligter, sluttede referenten sit mundtlige indlæg. Korreferenten, direktør, advokat Jørgen Gawinetski, Danmark: Korreferenten takkede referenten for et godt skriftligt oplæg og et godt mundtligt indlæg. Min opgave er, fortsatte korreferenten, at vurdere referentens synspunkter og i øvrigt opstille diskussionsgrundlaget. Jeg skal derimod ikke gennemgå mit eget lands retstilstand, men vil dog henlede opmærksomheden på, at vi i Danmark stadig anvender den gamle fellesnordiske forsikringsaftalelov fra Nye regler på området kom-
5 Forsikringsselskabers og bankers informationspligt 235 mer for Danmarks vedkommende via direktiverne fra EF, som også anført af referenten. Herudover skal jeg henvise til det seneste direktiv af 5/ om urimelige kontraktsvilkår, og endelig kan jeg oplyse, at Danmark har indført en generel fortrydelsesret og altså ikke kun på livsforsikringsområdet, sådan som vi er forpligtet til i henhold til 3. livdirektiv. Disse tiltag vil dog ikke give nogen harmonisering; hertil kræves en harmonisering af forsikringsaftalelovgivningen, fortsatte korreferenten. Korreferenten tiltrådte, at bankernes informationspligt kun blev diskuteret i det omfang, de på samme måde som assurandører solgte forsikringer, og at diskussionen begrænsedes til forbrugerforsikringer. Derimod fandt korreferenten anledning til at foreslå, at diskussionen blev udvidet til også at vedrøre informationskrav ved løbende forsikringer, f.eks. besked om nye dækninger, bedre vilkår eller om muligt ringere vilkår. Korreferenten erklærede sig enig i referentens hovedteser - at regulering af forsikringsgivers informationspligt har relativ begrænset betydning, dog med en anden begrundelse end referentens. Korreferenten lagde vægt på, at forsikringsprodukter adskilte sig fra andre arter af tjenesteydelser bl.a. ved, at kunderne håbede aldrig at skulle anvende forsikringen, og at mange mennesker rent faktisk ikke kom til at anvende den. Dette specielle forhold gør, at de fleste forsikringskøbere er ganske uinteresserede i forsikringens indhold. Forsikringer sælges på tillid, og formaliserede krav om information om forsikringens indhold ville efter korreferentens opfattelse ikke hjælpe noget som helst. Korreferenten fandt det derfor glædeligt, at forsikringsbranchen i Norden var en ansvarlig branche med høj etik. Han fandt det også glædeligt, at der mange steder i Norden var tilvejebragt standardiserede produkter på forbrugerområdet - produkter der i sit dækningsindhold tilsigtede at ramme 70-80% af kundernes behov. Som eksempel fra Danmark henvistes til Familiens Basisforsikring, som forsikringsbranchen i samarbejde med Forbrugerrådet havde udviklet for nogle år siden. Trods sin holdning til sådanne regler fandt korreferenten dog en diskussion herom nyttig. Til en sådan diskussion hører også en juridisk diskussion af indholdet af reglerne. Korreferenten fandt, at der kunne tages udgangspunkt i standarden:»sælgerens loyale oplysningspligt«, hvorimod han
6 236 Jørgen Gawinetski fandt, at reglen om købers undersøgelsespligt måtte være uden relevans henset til sine bemærkninger om forsikringstagerens interesse for produktets indhold. Korreferenten fandt dog, at følgende burde diskuteres: - kan man nøjes med de almindelige obligationsretlige regler, - skal der være særlige regler for forsikringsretten, og hvad skal de i givet fald gå ud på, - bør der være forskel fra forsikringstype til forsikringstype f.eks. liv og skade, - er det til syvende og sidst bare et spørgsmål om at oplyse prisen på produktet på en loyal måde, - er kravene til information ens i alle situationer, f.eks. ved nytegning, fornyelse og bestående forsikringsforhold, - skal informationspligten kun gælde egne produkter, og endelig - hvad skal konsekvensen være, hvis der sker overtrædelse. Professor Jan Hellner, Sverige: Professor Jan Hellner tog vinder diskussionen ordet og påpegede, at livsforsikring formentlig var det område, hvor der var størst behov for information, specielt når forsikringerne indeholdt et opsparingsmoment. I Sverige var forholdene forbedret meget de seneste 20 år, men nye produkter og navnlig produktsammensætningerne, herunder Unit-Link-forsikringerne krævede øget information. Også reglerne for beregning af genkøbsværdi burde der informeres om, navnlig værdien i begyndelsen af forsikringstiden. Jan Hellner henviste her til reglerne i staten Wisconsin, hvor det var et krav, at selskaberne i informationsmaterialet, der skulle uddeles inden tegning af forsikring, med rødt havde anført:»husk at det er forbundet med store tab at annullere forsikringen i utide, og at du bør overveje, om du har råd til at fortsætte præmiebetalingen på forsikringen.«forbrukerombud Kjersti Graver, Norge: Kjersti Graver erklærede sig enig i referentens hovedtese, at informationsregler har begrænset værdi, og at man skulle vogte sig for at
7 Forsikringsselskabers og bankers informationspligt 237 forlade sig på informationsregler som eneste forbrugerværn. Kjersti Graver fandt anledning til at fremhæve to af de af referenten nævnte målsætninger: at fremme markedsrationaliteten, og at sætte den enkelte forbruger i stand til at indse egne behov for forsikringsdækning. Ejersti Graver så også en tredie positiv effekt ved informationsregler i form af selskabernes produktudvikling. Det forhold at præmier og gebyrer kommer frem i lyset skærper konkurrencen, mente hun. Når man alligevel ser en begrænset effekt af informationsregler, skyldtes det for Norges vedkommende efter Kjersti Gravers opfattelse den måde, specielt skadeselskaberne opfylder informationspligten på. Kjersti Graver kaldte den årlige udsendelse fra forsikringsselskaberne en»drukneproces«og fandt, at det skulle være en særdeles interesseret forbruger, der orkede at blade informationerne igennem for at finde ud af, hvori ændringerne bestod. Her så Kjersti Graver en stor pædagogisk opgave for forsikringsbranchen. Kjersti Graver fandt ligesom korreferenten, at problemet med forbrugerinformation burde lettes ved hjælp af større udbredelse af standardiserede produkter. I Norge var etableret basispakke på hus- og hjemforsikring. Dette blev også efterlyst på bilforsikringsområdet, hvor bonusreglerne var fuldstændig uigennemskuelige for andre end forsikringsspecialister. Verkställande direktör Olov Hertzmann, Sverige: Olov Hertzmann mente ikke, at man kunne frakende informationsregler enhver værdi - det ville efter hans opfattelse være det samme som at afsige en dødsdom over markedsøkonomien. Dog erkendte Olov Hertzmann, at reglerne var af begrænset værdi, og at det var rigtigt, at det var svært at nå ud til forbrugerne, endsige at kommunikere med forbrugerne på en måde, så at de forstod budskabet. Olov Hertzmann påpegede dog, at selskabernes handlinger også blev bedømt af andre kundeombud, f.eks. mæglere, økonomi- og forbrugerjournalister og tilsynsmyndighederne. Herved opnåedes en konkurrenceeffekt, og det var ikke ligegyldigt, om disse grupper vendte tommelfingeren nedad mod selskaberne. Olov Hertzmann fandt det også vigtigt, at den enkelte kunde havde adgang til information, selv om han eventuelt først interesserede sig for den, når skaden var sket. Effekten af reglerne om information skulle man tage med et gran salt,
8 238 Olov Hertzmann men ikke informationen som sådan. Olov Hertzmann fandt derfor, at information var både nyttig og meningsfyldt og så i det mindste intet alternativ hertil. Advokat Elisabeth Berthelsen, Forbrukernes Forsikringskontor, Norge: Elisabeth Berthelsen henviste til to af referentens konklusioner: at det var tvivlsomt, om informationsreglerne satte forsikringstageren i stand til at træffe et fornuftigt valg af forsikring, og tvivlen om, hvorvidt brud på informationspligten fik nogle egentlige konsekvenser. Om den første konklusion fandt Elisabeth Berthelsen anledning til at påpege, at det var et meget stort mål at sætte sig, at forbrugeren skulle være i stand til at vælge den rigtige forsikring. Der var andre mindre, men yderst vigtige mål efter Elisabeth Berthelsens opfattelse. Bl.a. henvistes til, at det er et mål i sig selv blot at få informeret en forsikringstager om, at han overhovedet er forsikret, hvilken problemstilling er forekommet i forbindelse med kollektive forsikringer. Her havde man haft eksempler på, at folk var ukendt med, at de var forsikret, og at selskaberne alligevel havde påberåbt sig forældelse. I det nævn, Elisabeth Berthelsen var sekretær for, havde man, hvis der ikke var informeret tilstrækkeligt, set bort fra forældelse og ydet forsikringstageren erstatning. I samme forbindelse nævnte Elisabeth Berthelsen, at det er vigtigt, at forbrugeren får en slags brugsanvisning, der dels fortæller, hvad forsikringen dækker, dels fortæller hvornår og hvordan selskabet forventer, at forsikringstageren reagerer. Af andre eksempler, hvor nævnet havde reageret som følge af utilstrækkelig information, henviste Elisabeth Berthelsen til salg af livsforsikringsform, der slet ikke passede til kundens behov (reaktion: tilbagebetaling af præmie + renter ^ risikopræmie), og salg af ulykkesforsikring uden at informere om, at dækningen var begrænset til medicinsk invaliditet (reaktion: selskabet måtte betale for erhvervsevnetab). Elisabeth Berthelsen fandt derfor ikke, at konklusionen om, at det var tvivlsomt, om brud på informationspligten ville medføre nogen civilretlige reaktioner, var rigtig. Til spørgsmålet om disse konsekvenser kunne været nået uden lovbestemmelser herom, var det Elisabeth Berthelsens opfattelse, at det kunne de delvis. Flere af tilfældene hidrører fra før den nye norske
9 Forsikringsselskabers og bankers informationspligt 239 forsikringsaftalelov trådte i kraft, men de nye lovregler bør ses i sammenhæng, for de fører mere med sig. I enkelte tilfælde har lovgiver bestemt, at brud på informationspligten er så alvorlige, at hvis der ikke informeres godt nok, f.eks. om sikkerhedsforskrifter, kan selskaberne ikke påberåbe sig disse. Hvis der ikke informeres om klageadgang, kan selskabet ikke bruge den policebestemmelse, i henhold til hvilken det ville have afslået erstatning. Norske selskaber har måttet føle, at de nye regler om information ikke bare er papir, sluttede Elisabeth Berthelsen. Professor Jan Hellner, Sverige: Jan Hellner fandt anledning til at påpege, at ikke kun information om vilkår var vigtig, men også information om præmie. For den opmærksomme forbruger var der store beløb at spare ved at undersøge markedet. Af vilkår der burde trækkes frem i lyset henviste Jan Hellner til sikkerhedsforskrifterne eksemplificeret ved, hvordan der skulle forholdes med åbne vinduer i relation til familieforsikringen og låseforholdene for så vidt angår rejseforsikringen. Korreferenten, direktør, advokat Jørgen Gawinetski, Danmark: Korreferenten var ikke overbevist om, at det var nødvendigt med særlige regler om information. Reglerne i Norge fandt korreferenten havde karakter af overregulering, og han henviste i den forbindelse til Kjersti Gravers udtalelse om drukneprocessen. Sådanne regler gav anledning til at konkurrere om at overinformere. Korreferenten fandt, at de obligationsretlige regler som udgangspunkt måtte anses for tilstrækkelige, måske kombineret med specifikke krav på enkelte områder, som også anført af Jan Hellner. At præmien skulle oplyses var korreferenten også enig i, men fandt, at forbrugerne ikke havde en chance for at sammenligne de enkelte selskabers produkter og påpegede derfor igen nødvendigheden af, at der på forbrugerforsikringsområdet blev etableret fælles basisprodukter.
10 240 Thomas Wilhelmsson Referenten, professor Thomas Wilhelmsson, Finland: Referenten fandt anledning til at bekende, at informationsmateriale fra forsikringsselskaber hos ham hidtil var gået lige i papirkurven, selv om han måtte anses for at have bedre forudsætninger end dem, der aldrig har beskæftiget sig med forsikringer og forsikringsret, og han ville ikke udelukke, at det havde påvirket hans konklusioner, idet det er sædvanligt at bedømme andre menneskers handlinger på basis af sine egne. Referenten fandt dog anledning til at påpege, at han ikke ville og ikke havde påstået at reglerne om informationspligt er unyttige og savner al betydning, og referenten ville frem for alt advare mod, at hans indlæg blev opfattet som en opfordring til at ophæve reglerne om informationspligt. Men reglerne må ikke betragtes som»de vises sten«. Referenten var enig i, at behovet for regler var stærkere på nogle områder, bl.a. livsforsikring som også nævnt af flere. Referenten fandt, at information af de grupper, som Olov Hertzmann omtalte som kundeombud, faldt uden for temaets rammer. For så vidt angår de norske tilstande udtrykte referenten tilfredshed med den kreativitet, der var udvist med hensyn til reaktionerne på manglende information, idet han fandt det af afgørende betydning, at brud på reglerne medførte civilretlige reaktioner. Debatlederen, verkställande direktör Pentti Ajo, Finland: Debatlederen konkluderede forsigtigt, at han havde fornemmet, at deltagerne generelt fandt retsudviklingen i Norden på dette område tilfredsstillende, og at debatten havde vist, at det var nyttigt med en diskussion om emnet. Herefter sluttede debatlederen sektionsmødet med at rette en tak til de fremmødte. En særlig tak blev rettet til referenten, korreferenten og til dem, der havde bidraget med indlæg.
PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE
25. NOVEMBER 2013 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM FAREFORØGELSE Østre Landsret har i en ny dom behandlet principielle spørgsmål om dels, hvornår forudsætningerne for anvendelse af FAL 45 er opfyldt; dels hvorledes
Læs mereForbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
NFT 1/1993 Forbrugerforsikring i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab Indlæg på Nordisk Seminar om Forbrugerforsikring, Stockholm 1992 af landsdommer Preben Lyngsø, Danmark Den bærende ide bag det regelkompleks,
Læs mereNordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu
Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig
Læs mereÆndringsforslag. til. Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling
Erhvervsudvalget L 52 - Bilag 19 Offentligt Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling (Forsikringsmæglervirksomheders oplysningspligter og forbud mod at forsikringsmæglervirksomheder
Læs mereFinanstilsynet afgørelse kan i medfør af 53 i lov om forsikringsformidling indbringes for Erhvervsankenævnet
Kendelse af 10. september 2007 (J.nr. 2006-0010133). Ansøgning om at blive omfattet af overgangsordningen om forsikringsrådgivere afslået. Lov om forsikringsformidling 56 a, 4. (Lise Høgh, Holger Dock
Læs mereEn retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø
Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen
Læs mereDen danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:
Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle
Læs merePRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED
14. SEPTEMBER 2011 PRINCIPIEL LANDSRETSDOM OM PANTHAVERS RETSSTIL- LING - FAL 54 - GROV UAGTSOMHED Østre Landsret har netop afgjort et principielt spørgsmål, der gennem nogen tid har været omtvistet: Kan
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Retsudvalget 2011-12 L 6 Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 24. oktober 2011 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Rasmus Linding Sagsnr.: 2011-7002-0002 Dok.: 228365 KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT om forslag
Læs mereForsikringsmæglereformidling og aflønning efter de nye regler
NFT 3/2007 Forsikringsmæglereformidling og aflønning efter de nye regler Forsikringsmæglereformidling og aflønning efter de nye regler af Tine Egelund Thomsen og Morten Samuelsson Tine Egelund Thomsen
Læs mereRetsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt
Retsudvalget L 65 - Bilag 11 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 24. februar 2006 Benedicte Federspiel Dok. 40440/ph Foretræde for Retsudvalget den 2. marts 2006 vedr. juridisk
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar
Læs mere3. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].
København, den 31. august 2017 Sagsnr. 2017-953/MKJ 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [Klager] har klaget over, at
Læs mereEt automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.
Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed
Læs mereI anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:
ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Fax 33 30 76 00 www.erhvervsankenaevnet.dk * Ekspeditionstid 9-16 Kendelse af 13. januar 2012 (J.nr. 2011-0025108).
Læs mereGrænser for brug af solohistorier
Grænser for brug af solohistorier 11 Direktør Louise Vadheim Guldberg Souschef Jacob Christian Gaardhøje Når regeringen udsender et politisk budskab, sker det ofte i form af en solohistorie til et udvalgt
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013
HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns
Læs mereK E N D E L S E. [A] har ved brev af 14. april 2014 i medfør af retsplejelovens 147 f ansøgt om ophævelse af frakendelsen.
København, den Sagsnr. 2014-1182/MLA K E N D E L S E Ved Advokatnævnets kendelse af 25. juni 2009 blev tidligere advokat [A], frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist
Læs mereSkatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM
- 1 Skatteproces henvisning af principiel sag fra byret til landsret, jf. retsplejelovens 226, stk. 1 bevisvurderinger - SKM2013.469.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fandt
Læs mere867/11. xxxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx. Codan Forsikring A/S Gl. Kongevej København V. k e n d e l s e :
867/11 Den 9. maj 2011 blev i sag nr. 78.797: xxxxxx xxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx mod Codan Forsikring A/S Gl. Kongevej 60 1790 København V afsagt k e n d e l s e : Forsikringstageren har haft
Læs mereRESUME RAPPORT 2008:5. International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet
SIDE 1 International undersøgelse af forbrugerinitiativer på skadesforsikringsområdet Forsikring & Pension har i en årrække arbejdet med at styrke åbenhed og gennemsigtighed på forsikringsområdet. På skadesforsikringsområdet
Læs mereDu har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.
Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og
Læs mereRÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)
1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
Læs mere9913-1 Maj 2013. Vilkår for Patientforsikring
9913-1 Maj 2013 Vilkår for Patientforsikring Topdanmark Forsikring A/S Vilkår for Patientforsikring 9913-1 Maj 2013 2 Generelle oplysninger Aftalen er indgået med Topdanmark Forsikring A/S, i det følgende
Læs mereVed skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:
Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet
Læs mereVejledning om obligatorisk tilpasning og supplerende information
Vejledning om obligatorisk tilpasning og supplerende information 11. april 2018 11.04.2018 Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf.: 41 91 91 91 Fax: 41 91 91 92 Fri tekst fp@forsikringogpension.dk
Læs mereadvokat Peter Ulrik Plesner Baunegårdsvej 73 1263 København K København den 29. oktober 2001
RADIO- OG TV-NÆVNET Plesner Svane Grønborg TV 2 Reklame advokat Peter Ulrik Plesner Baunegårdsvej 73 Esplanaden 34 2900 Hellerup 1263 København K København den 29. oktober 2001 Ved brev af 17. juli 2001
Læs mereSådan klages der i Danmark
SÅ KLAGAR MAN I NORDEN NFT 2/1996 Sådan klages der i Danmark af Henning Jønsson, direktør i Ankenævnet for Forsikring I Danmark er det kun få forbugerretlige forsikringstvister, der havner ved domstolene.
Læs mereDisciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 20. juni 2006 (sag nr R)
Side 1 af 5 Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorers kendelse af 20. juni 2006 (sag nr. 4-2006-R) REVISORTILSYNET mod Revisorvirksomheden RR Ved brev af 13. januar 2006 har Revisortilsynet
Læs mere/ / Nøgleperson forsikring helbredserklæring WIA.
Nøgleperson forsikring helbredserklæring WIA. Før ethvert spørgsmål besvares bedes personen der skal forsikres samt forsikringstager, omhyggeligt læse erklæringen nederst på spørgeskemaet, som skal være
Læs mereAppelbegrænsning ved domstolsafgørelser i første instans
Torsdag den 19. august 1993 kl. 14 Sektionsmøde Appelbegrænsning ved domstolsafgørelser i første instans (Se bilag 17) Debatleder: Hovrättspresident Birgitta Blom, Sverige Beretning: Dommer Lars Lindencrone
Læs mereMarkedet for tillægsforsikringer
Markedet for tillægsforsikringer Tillægsforsikringer defineres i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Undersøgelse af markedet for tillægsforsikringer som en særskilt forsikring, der dækker de skader, der
Læs mereKENDELSE. Klager ønskede at sælge sin andelslejlighed og indgik derfor den 7. august 2009 en formidlingsaftale med indklagede.
1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klager ctr. Lokalbolig Valby ApS Valby Langgade 142 2500 Valby Nævnet har modtaget klagen den 16. marts 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede har udført
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018 Sag 223/2017 (2. afdeling) A og B (advokat Michael S. Wiisbye for begge) mod Tryg Forsikring A/S som mandatar for C og D (advokat Morten Boe Svendsen) I
Læs mereK E N D E L S E. Ved brev til [X] af 12. februar 2016 bekræftede [indklagede] opdraget og gav prisoplysning. Af brevet fremgår bl.a.
København, den 31. august 2017 Sagsnr. 2017-987/MKJ 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn 1]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,
Læs mereAktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR
- 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar
Læs mereEVERGREEN ULYKKESFORSIKRING
PRIVAT EVERGREEN ULYKKESFORSIKRING Når du er fyldt 60 år 1 Privat SIKRING AF DEN TREDJE ALDER Udviklet i samarbejde med Ældre Sagen Codan har sammen med Ældre Sagen udviklet den særlige Evergreen Ulykkesforsikring.
Læs mereTak for ordet og invitationen til at komme i dag og besvare spørgsmålet om forbrugeres retshjælpsforsikring.
Boligudvalget 2009-10 BOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 433 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 1. september 2010 /MFT-FT Åbent samråd i BOU alm. del den 6. september 2010 samrådsspørgsmål BP af 23.
Læs mereIntegrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne
Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.
Læs mereKENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne var interesserede i at købe.
1 København, den 27. maj 2008 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmæglere MDE Claus Ernsø og Kenneth Thiemke Hovedgaden 514 2640 Hedehusene Sagen angår spørgsmålet, om de indklagede er erstatningsansvarlige
Læs mereVilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige
Vilkår for Frivillig arbejds skade forsikring for selvstændige Vilkårene gælder for selvstændige erhvervs drivende og medarbejdende ægtefæller og dækker i overensstemmelse med Lov om arbejdsskadesikring
Læs mere2. advokatkreds K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn].
København, den 31. august 2017 Sagsnr. 2017-366/MKJ 2. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager 1] og [klager 2] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema: [klager 1]
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven) [af justitsministeren (Lene Espersen)]
Retsudvalget L 165 - Bilag 8 Offentligt Til lovforslag nr. L 165 Folketinget 2006-07 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 3. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven)
Læs mereBekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber
Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse
Læs mereINTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE
1. DECEMBER 2010 INTERNATIONALE RETSSAGER SØ- OG HANDELSRETTENS KOMPETENCE En ny principiel kendelse tager stilling til, hvornår en part efter retsplejelovens 225, stk. 2, kan forlange en retssag behandlet
Læs mereDOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE
21. FEBRUAR 2011 DOM OM ERHVERVS- OG PRODUKTANSVARSFORSIKRIN- GEN - CLAIMS MADE Selv om den standardiserede erhvervs- og produktansvarsforsikring har været særdeles udbredt siden tilblivelsen i 1987, og
Læs mere893/12. xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx. Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby. k e n d e l s e :
893/12 Den 29. maj 2012 blev i sag nr. 81.213: xxxxxx xxxxxxxxx xxxxxx xx xxxx xxxx mod Danica Pension Parallelvej 17 2800 Lyngby afsagt k e n d e l s e : Sikrede er i kraft af sin ansættelse omfattet
Læs mereEtik. Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler
Etik Nyt afsnit om oplysningspligt i de advokatetiske regler Advokatrådet har samlet reglerne om advokatens oplysningspligter i forhold til klienterne i et nyt afsnit i de advokatetiske regler. Artiklen
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereVilkår for Arbejdsskade forsikring I henhold til Lov om arbejdsskadesikring
Vilkår for Arbejdsskade forsikring I henhold til Lov om arbejdsskadesikring 6011-8 Februar 2011 Generelle oplysninger Personoplysninger mv. Som kunde har du naturligvis mulighed for at se, hvilke personoplysninger
Læs mereUtilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte
2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling
Læs mereBestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring
Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem
Læs mereZurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank
1 af 6 08-08-2012 13:36 Zurich Forsikrings formidlingsaftale med Djurslands Bank Journal nr 2:8032-213. Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé Zurich Forsikring har ved brev af 26. juni 1998 anmeldt en
Læs mereSpørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. november 2004 fra Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, jf. L 13 bilag 4.
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 26. november 2004 Besvarelse af spørgsmål 3 (L 13) stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 23. november 2004. Spørgsmål 3: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af
Læs mereEfter ombudsmandens opfattelse var Trafik- og Byggestyrelsen berettiget til at sende meddelelserne til mandens e-boks via Offentlig Digital Post.
2016-34 Meddelelser i bilsynssag, herunder administrative bødeforelæg, sendt via Offentlig Digital Post. God forvaltningsskik 29. juni 2016 Ombudsmanden modtog en klage over, at Trafik- og Byggestyrelsen
Læs mereFORSIKRING. perspektiv september perspektiv. Ny lov om forsikringsformidling og god skik bekendtgørelse
FORSIKRING Ny lov om forsikringsformidling og god skik bekendtgørelse Ny lov om forsikringsformidling og god skik bekendtgørelse De centrale bestemmelser i den nye lov om forsikringsformidling træder i
Læs mereRESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER
19. FEBRUAR 2015 RESPONSA FRA FORSIKRING & PENSION TIL BRUG FOR RETSSAGER I visse retssager kan det have betydning at få afklaret, hvad der er forsikringsmæssig praksis, eller få forklaret særlige forsikringstekniske
Læs mereVærdien af en handelsundersøgelse gør dig umage inden dyrlægen kommer
Artikel bragt i Tölt, december 2013 Værdien af en handelsundersøgelse gør dig umage inden dyrlægen kommer af Pernille Skinnerup, advokat Baggrund I forbindelse med mit arbejde som advokat med hestejura
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse
Læs mereAfslag på at få oplæst en intern , som tidligere var læst op i anden sammenhæng. 24. april 2018
2018-14 Afslag på at få oplæst en intern e-mail, som tidligere var læst op i anden sammenhæng Udlændinge- og integrationsministerens særlige rådgiver læste under en telefonsamtale med et folketingsmedlem
Læs mere4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt
4-1. Forvaltningsret 115.2. Sagsbehandlingstid i statsamt En advokat klagede over et statsamts sagsbehandlingstid. Statsamtet havde indtil da brugt over 2 år på at behandle en sag uden løbende at orientere
Læs mereBetingelser. Sælgeransvarsforsikring. Nr. 5153
Betingelser Sælgeransvarsforsikring Sælgeransvarsforsikring Nr 5153 5153 Sælgeransvar Side 2 Indholdsfortegnelse Side 3 1 Sælgeransvarsforsikring 1 Hvem er dækket 4 2 Ved skade 4 3 Anden forsikring 4 4
Læs mereAd. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.
SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.
Læs merePåtale for at handle i strid med 3 i god skik for finansielle virksomheder - brug af negativ aftaleindgåelse
Tryg Forsikring A/S Att.: Direktionen Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup 5.juli 2017 J.nr. 6075-0003 og 6075-0007 Påtale for at handle i strid med 3 i god skik for finansielle virksomheder - brug af negativ
Læs mereHøringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser
Høringssvar til Finanstilsynets oplæg til krav til Finansielle virksomheders produktudviklings- og produktstyringsprocesser takker for muligheden for at komme med bemærkninger til Finanstilsynets oplæg
Læs mere2. Forsikringen dækker udgifter afholdt af sikrede som følge af et dækningsberettiget direkte økonomisk tab, forårsaget ved netbankindbrud.
FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen gælder reglerne i lov nr. 999 af 5. oktober 2006, med senere ændringer om forsikringsaftaler, for så vidt de ikke er fraveget ved
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.
Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.
ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. maj 2013 (J.nr. 2012-0032589) Revisor ikke
Læs mereUdover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i
Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk
Læs mereK E N D E L S E. Sagsfremstilling: [Klager] anmodede i forbindelse med køb af ejendommen [adresse], [bynavn 2], [indklagede] om bistand.
København, den 31. august 2017 Sagsnr. 2017-918/MKJ 3. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [klager] klaget over [indklagede], [bynavn 1]. Klagens tema: [Klager] har klaget over,
Læs mereÆndring til skade for klager
Ændring til skade for klager (Årsberetning 2004) Der er den 10. februar 2005 afsagt en principiel dom, som tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt Patientskadeankenævnet kan ændre til skade for klager.
Læs mereN O T A T. Dato: 12. august 2019 Vedrørende: Ændring af afhentningsfrekvens i kontrakt om affaldstømning
N O T A T Til: Fors A/S Fra: Bird & Bird Dato: 12. august 2019 Vedrørende: Ændring af afhentningsfrekvens i kontrakt om affaldstømning 1. INDLEDNING Fors A/S har anmodet Bird & Bird om en kort udbudsretlig
Læs mereat jobklausuler skal aftales skriftligt med den enkelte lønmodtager, som begrænses i sine jobmuligheder som følge af jobklausulen, og
NYT Nr. 8 årgang 2 JULI 2008 NY LOV OM ARBEJDSGIVERS BRUG AF JOBKL AUSULER Den 12. juni 2008 vedtog Folketinget lov om arbejdsgivers brug af jobklausuler ( jobklausulloven), lov nr. 460/2008. Lovens overordnede
Læs mereInternt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed
Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet
Læs mereNægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.
Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens
Læs mereNY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET
17. APRIL 2012 NY DOM OM RETSHJÆLPSFORSIKRING - ADVOKATENS DIREKTE KRAV MOD SELSKABET En ny dom fastslår, at da sikredes advokat i en retshjælpssag har et direkte krav mod selskabet vedrørende sit salær,
Læs mereBank- og sparekasselovens 23, stk. 1, havde indtil 1. januar 1994 følgende ordlyd:
Kendelse af 30. maj 1994. 92-63.096. Nogle engagementer skulle opgøres samlet. Bank- og sparekasselovens 23. (Kjelde Mors, Peter Erling Nielsen og Ebbe Christensen) Andelskassen K har i skrivelse af 27.
Læs mereKENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.
1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Arne Skafdrup Lindegårdsvej 10 A 2920 Charlottenlund Nævnet har modtaget klagen den 26. september 2012. Klagen angår spørgsmålet
Læs mereLov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)
N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene
Læs mereDisciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. Årsberetning for 2015
Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere Årsberetning for 2015 - 2 Nævnets nedsættelse og sammensætning Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglerne blev oprettet i henhold til Lov om omsætning af fast ejendom
Læs mereANSVARSFORSIKRING TIL ARKITEKT, INGENIØR- & BYGNINGSKONSTRUKTØRVIRKSOMHED SPØRGESKEMA
ANSVARSFORSIKRING TIL ARKITEKT, INGENIØR- & BYGNINGSKONSTRUKTØRVIRKSOMHED SPØRGESKEMA 1. Virksomhedens navn: Virksomhedens adresse: Telefon nummer: CVR-nummer: Kontaktperson: Mailadresse: Website: Hvornår
Læs mereAlmindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01. 1.0 Sikrede
Almindelige forsikringsbetingelser Kriminalitetsforsikring, KR-05-01 1.0 Sikrede Sikrede på denne police er forsikringstager og forsikringstagers datterselskaber, hvorved forstås de juridiske personer,
Læs mereDen 27. juli 2013 var sagsøger U impliceret i et færdselsuheld.
Retten i Glostrup Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 14. januar 2019 i sag nr. BS 10A- /2016: U mod Danske Forsikring A/S Borupvang 4 2750 Ballerup Sagens baggrund og parternes påstande Den 27. juli 2013
Læs mereSamlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden
- 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe
Læs mereERHVERVSANKENÆVNET. Nævnenes Hus * Toldboden 2
ERHVERVSANKENÆVNET Nævnenes Hus * Toldboden 2 www.erhvervsankenaevnetdk,t 8800 Viborg,t Tlf. 72 40 56 00,t ean@naevneneshus.dk Kendelse af den 10. oktober 2017 (j.nr. 17/00232) Betingelserne for fravalg
Læs mereForbrugeraftaleloven med kommentarer
Sonny Kristoffersen Forbrugeraftaleloven med kommentarer FORLAGET THOMSON *. GadJura Forord 5 Lov om visse forbrugeraftaler, lov nr. 451 af 9. juli 2004 (for aftaler indgået efter 01.10.2004) 15 Kommentar
Læs mereArbejdsskadeforsikring
Forsikringsbetingelser for Arbejdsskadeforsikring Indhold 1. Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 2 5 Præmiens
Læs mereKENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.
1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Finn Jørgensen Kongegade 6 5800 Nyborg Nævnet har modtaget klagen den 5. august 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede
Læs merePakkeoversigt: Sparring Annonce Brochure Roll-up Banner PowerPoint Film Still film
Pakkeoversigt: Sparring Annonce Brochure Roll-up Banner PowerPoint Film Still film (Annonce) Min advokat kender mig og min virksomhed rigtigt godt... Det gør, at jeg kan træffe beslutningerne hurtigere
Læs mereKonkurrent. fb FORSIKRINGS SAMMENLIGNING BETINGELSER.DK
Konkurrent SAMMENLIGNING Brug systemet til at forklare jeres kunder om de forringelser der følger med når jeres kunder skifter til et konkurrerende selskab? fb FORSIKRINGS BETINGELSER.DK BEVAR KUNDERNE
Læs mereHøringssvar vedrørende forslag til lov om forsikringsformidling
Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til kbn@ftnet.dk, ctn@ftnet.dk og snc@ftnet.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om forsikringsformidling
Læs mereForsikring & Pensions høringssvar i relation til udkast til forslag
Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø Sendt pr. mail til hoeringer@ftnet.dk med kopi til her@ftnet.dk s høringssvar i relation til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereForsikringsdistributionsdirektivet
Forsikringsdistributionsdirektivet v/ Thomas Brenøe, vicedirektør 23. november 2016 Agenda 1. Den finansielle forbruger 2. Hvad kan gå galt? 3. PPI skandalen 4. Forbrugerbeskyttelsesværktøjer 5. Vigtigste
Læs mereAros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M46-01. Indholdsfortegnelse. For private forsikringer gælder følgende:
Familiens bedste forsikringsselskab Aros Knallertansvarsforsikring Forsikringsbetingelser M46-01 Forsikringsaftalen med Aros Forsikring udgøres af policen, eventuelle policetillæg og forsikringsbetingelserne.
Læs mereAlpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring
Alpha Insurance A/S - Arbejdsskadeforsikring Indhold Side 1 Forsikringens omfang... 2 2 Forsikringens ikrafttrædelse... 2 3 Forsikringstagerens oplysningspligt... 2 4 Præmiens beregning... 3 5 Præmiens
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning
Læs mere