I henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 31. oktober 2006 om LRAICprisfastsættelsesmetoden

Transkript

1 TDC A/S UDKAST Afgørelse om fastsættelse af maksimale samtrafikpriser efter LRAICmetoden for 2010 har siden 2002 reguleret en række af TDC s engrospriser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Baggrunden for den nuværende prisregulering er, at TDC i administrative afgørelser på en række engrosmarkeder er udpeget som havende en stærk markedsposition og er blevet pålagt forpligtigelse til, i medfør af telelovens 51, stk. 3, nr. 5, jf. 51 f, at opfylde krav om priskontrol. Dette er tilfældet i de administrative afgørelser på engrosmarkedet for fastnetaccess (marked 8), engrosmarkedet for fastnetterminering (marked 9), engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4) og engrosmarkedet for bredbåndstilslutning (marked 12). I henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 31. oktober 2006 om LRAICprisfastsættelsesmetoden (LRAIC-bekendtgørelsen) fastsætter IT- og Telestyrelsen årligt maksimale priser efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Den seneste afgørelse er truffet den 31. oktober 2008 i overensstemmelse med den fremskudte proces for den årlige opdatering af LRAIC-priserne, jf. styrelsens brev af 7. februar xx. oktober 2009 Holsteinsgade København Ø Telefon Telefax E-post itst@itst.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Dan Asbjørn Smitt Telefon E-post das@itst.dk skal hvert tredje år vurdere, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i de foreliggende LRAIC-prisfastsættelsesmetoder, jf. 5 i LRAIC-bekendtgørelsen. Den seneste ændring (revision) af selve LRAIC-prisfastsættelsesmetoden blev foretaget i 2005 med virkning fra 1. januar Endvidere blev der i 2006 foretaget en udbygning af modellen til også at indeholde BSA og delstrækninger med virkning fra 1. januar vurderede ultimo 2007, at der - set i lyset af den betydelige teknologiske og markedsmæssige udvikling var en række forhold, der talte for, at der skulle gennemføres en mere omfattende revision af LRAIC-modellen. På den baggrund anmodede med brev af 14. november 2007 om branchens bemærkninger til behovet for en mere omfattende revision.

2 udsendte høringsnotat vedrørende behovet for at foretage ændringer i LRAIC-modellen den 21. december redegjorde i den forbindelse for, at det var styrelsens vurdering, at der var grundlag for at indlede en mere omfattende ændring af den eksisterende LRAICmodel, som skulle have virkning på LRAIC-priserne fra 1. januar På den baggrund traf den 8. april 2008 afgørelse om, at TDC senest den 1. januar 2009 skulle fremsende en LRAIC top-downomkostningsanalyse for de fastnetprodukter, hvor TDC er pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden. Top-down-omkostningsanalysen tager udgangspunkt i TDC s eksisterende omkostninger, dog med visse fremadrettede justeringer hvor forældede teknologiske løsninger erstattes med moderne teknologi. Siden maj 2008 har parallelt med TDC s arbejde med at udarbejde en top-down-model foretaget en selvstændig revision af LRAIC hybrid-modellen med bistand fra det udpegede konsulentfirma. Side 2 har under ovennævnte revision af LRAIC hybrid modellen i flere omgange udsendt dataanmodninger til branchen, udsendt udkast til revideret LRAIC hybrid-model i høring i branchen og afholdt en række workshops med branchen, det vil sige henholdsvis TDC, LRAIC-arbejdsgruppen (A+, Fullrate, Telenor, Telia og Global Connect) og Dansk Energi. udsendte den 19. januar 2009 første udkast til revideret LRAIC-model i høring i branchen. modtog den 19. januar 2009 TDC s top-down-model, som styrelsen herefter sammenlignede med det foreliggende udkast til LRAIC hybrid-model. Resultatet af sammenligningen forelå i en rapport, der blev udsendt den 17. april 2009 sammen med andet udkast til revideret LRAIC-model. Sammenligningen skal sikre, at har grundlag for at kunne anvende top-down-modellen til at kontrollere og modificere LRAIC hybrid-modellen. Med den ovenfor beskrevne proces for ændring af LRAIC-modellen forelå således ultimo juni 2009 den endelige udgave af modellen, som vil udgøre omkostningsgrundlaget i forbindelse med fastsættelse af LRAIC-priserne for De væsentligste ændringer, der er foretaget i omkostningsgrundlaget i den ovenfor beskrevne ændringsproces, er beskrevet nedenfor. Ændringer af omkostningsgrundlag Den gennemførte ændringsproces viste behov for ændringer i såvel overordnede modelleringsprincipper som en lang række konkrete parameterværdier. IT- og Telestyrelsen redegør i dette afsnit kort for de væsentligste ændringer, som processen har medført. Core-modellen Den underliggende udvikling på markedet går i retning af pakkekoblede Next Generation Network med ny IP-teknologi i det overordnede net. Den

3 traditionelle kredsløbskoblede PSTN-teknologi i Core-modellen er derfor erstattet med et all-ip pakkekoblet net. Skiftet i Core-modellen til den nye teknologi og struktur for det mellemcentrale net har betydet, at udstyr i relation til switching og transmission er ændret således, at taletelefoni nu i modellen er baseret på en VOIP-platform i overensstemmelse med NGN-anbefalingen fra ITU. Den traditionelle PSTN-taletelefoni er nu modelleret på basis af POTS linjekort i DSLAM erne (også benævnt MSAN er), mens den relative lille andel af VoIP to the home leveret af TDC er indarbejdet i modellen i sin nuværende form. Modellen støtter således både PSTN-emulation og PSTN-simulation (som defineret af ITU). I modellen er Bitstream Access (BSA)-produkterne blevet udbygget, og nye tjenester som IPTV og Video-On-Demand er blevet tilføjet, ligesom nettets kapacitet er udbygget med henblik på lejede kredsløb og datatjenesterne, uden at disse tjenester i sig selv er blevet fuldt modelleret. Side 3 Central-udstyr og transmission Det grundlæggende koncept i et all-ip core-net er relativt enkelt og er stort set det samme, som i 2006 anvendte i forbindelse med udbygningen af LRAIC-modellen med BSA og delstrækninger af rå kobber. Den hierarkiske struktur af core-nettet er bibeholdt i modellen, mens udstyrstyperne lokaliseret på de enkelte niveauer i hierarkiet nu i modellen består af: Core Lag 3 IP Routere. Edge Lag 3 IP Routere. Lag 2 styring af Ethernet traffic aggregation switches. DSLAMs/MSANs indeholdende en kombination af xdsl og POTS linjekort. Herudover er der med henblik på tjenesten taletelefoni opfyldt et behov for et overlay af andet udstyr, herunder: Softswitches til kontrol af routning af taletelefoni-kald og styring af call data-record. Media Gateways, som leverer et TDM-baseret niveau af interconnection, imens de alternative operatører for dem selv fortsat opretholder og driver et kredsløbskoblet net. I modelleringen af den nye struktur af nettet har det således været nødvendigt at revidere listen af netelementer anvendt i Core-modellen fuldstændigt. Herudover er den reviderede model udbygget med DWDM-udstyr med henblik på at dække behovet for punkt-til-punkt-forbindelser over lange afstande.

4 I den reviderede model er endvidere indarbejdet en ny metode til at fastlægge behovet for core trench km. Metoden indebærer, at strækningerne til at forbinde de forskellige knudepunkter i det overordnede net er blevet baseret på data fra TDC om knudepunkternes geografiske placering, der herefter forbindes via ruter langs vejnettet, baseret på beregninger i Microsoft AutoRoute. Modellen bygger herefter trafikken oven på de modellerede strækninger i Core-modellen således, at antallet af fibre per strækning og det nødvendige IP-udstyr i modellen kan fastlægges. Driftsomkostninger I den reviderede model beregnes driftsomkostninger fortsat i Consolidationmodellen baseret på en analyse af omkostninger i FA-områderne. I version 2.4 af modellen var listen af FA-områder baseret på et underliggende kredsløbskoblet net. FA-områderne er i revisionen af modellen således blevet tilpasset til en situation med et underliggende pakkekoblet net. I version 2.4 var bemanding af FA-områderne endvidere baseret på et fast antal medarbejdere, men som følge af hastigheden i ændringer af både typer og mængder af udstyr i et all-ip-net er bemandingen i den reviderede model af områderne gjort mere fleksibel i forhold til den underliggende efterspørgsel. Side 4 Priser for udstyr og trends for priser Der er anvendt de senest opnåelige priser for udstyr, der under revisionen er blevet indarbejdet i modellen, mens andre priser er blevet opdateret i overensstemmelse med aktuelle trends for priserne. Endvidere er der foretaget en opdatering af modellens forudsætning for omkostninger vedrørende land og bygninger med henblik på at tage højde for prisudviklingen på det danske marked for ejendomme og den administrative ændring af den kommunale struktur med bl.a. dannelsen af regioner. Investeringer annualiseres i den reviderede model fortsat på basis af en tiltet annuitet-formel som default og som tilfældet var i version 2.4. Den reviderede model er herudover udbygget med muligheden for at anvende andre metoder til at annualisere investeringsomkostninger. Access modellen Med henblik på at tage højde for Next Generation Access med vægt på stadig kortere kobberstrækninger ud til abonnenterne og måske brug af anden teknologi i accessnettet med vægt på fiberforbindelser blev modelleringen af accessnettet endvidere revideret. Version 2.4 af modellen blev i 2006 udbygget med konceptet for aktive gadeskabe (primært gadeskabe med små DSLAMs, som kan reducere den effektive længde af accessforbindelser for at øge den maksimale hastighed via xdsl). På baggrund af den hidtidige udrulning af aktive gadeskabe og den forventede udrulning heraf er modellen blev tilpasset på følgende to måder:

5 Der er indbygget en facilitet således, at aktive gadeskabe er blevet relateret til de fire geotyper i modellen. Der er indbygget en forudsætning i modellen om, at udrulningen af aktive gadeskabe kan ske, når antallet af kunder forbundet til den involverede PDP er ca Access-modellen er endvidere blevet udbygget med to backhaul-produkter, som også er defineret i s markedsafgørelse af 1. maj 2009 på engrosmarkedet for fysisk netværksinfrastrukturadgang (marked 4). De to backhaul-produkter har til formål at sikre, at andre operatører kan leje forbindelser mellem et gadeskab og den tilhørende lokalcentral i forbindelse med en udrulning til gadeskabet. De to produkter er: Street Cabinet backhaul Street Cabinet backhaul duct. dark fibre. Side 5 Co-location-model og andre tjenester På baggrund af den af styrelsen afsluttede kortlægning af andre tjenester i forbindelse med revisionen af LRAIC-modelen for 2010, jf. bilag til modeldokumentationen, er andre tjenester i modellen blevet udvidet og revideret på følgende områder af tjenesterne: Andre tjenester i relation til installation af de forskellige rå kobberprodukter er opdateret med en række nye andre tjenester (oprettelse m/tekniker, forgæves teknikerbesøg, annulleringsgebyr II, dæmpningsberegning, forgæves fejlretning og migrering/skift til rå kobber-produkter fra andre rå kobber-produkter og BSA). Andre tjenester i relation til BSA er ligeledes opdateret med en række nye andre tjenester (konvertering fra ATM BSA til ebsa, installation af multikanal, BSA hastighedsændring, og migrering/skift til BSA produkter fra rå kobber produkter og andre BSA produkter). Tjenesten multipleksering af terminerende segmenter af faste kredsløb er indføjet. Produktet Fast operatørvalg er udvidet med tjenesten implementering af prefix. Som følge af s deregulering af engrosmarkedet for transporttjenester (marked 10) er prisen for regionalt POI ikke længere reguleret og er derfor blevet udeladt i co-location-modellen. Consolidation-modellen Ændringerne i Consolidation-modellen er for det meste en konsekvens af, at ændringer i de tre andre modeller Core, Access og Co-location er overført til denne model. Herudover er sektionen vedrørende FA-områderne i stort omfang blevet revideret og opdateret som beskrevet ovenfor under driftsomkostninger. I Consolidation-modellen er også indarbejdet et ark med en følsomhedsanalyse, der gør det muligt at undersøge effekten af foretagne ændringer i modellen. Afsatte mængder og prognoser

6 foretager en årlig opdatering af de afsatte mængder og prognoser. Denne opdatering foretages for de enkelte tjenester, som er omfattet af LRAIC-omkostningsgrundlaget, på baggrund af s vurdering af oplysninger indhentet herom fra TDC. TDC er anmodet om at indsende oplysninger senest 24. august 2009 vedrørende faktiske afsatte mængder for 2008 og for 1. halvår 2009 samt et estimat for den samlede afsætning for 2009 for de enkelte tjenester, som er omfattet af LRAIComkostningsgrundlaget. Ovennævnte data fra TDC er for indeværende vedlagt denne afgørelse som en Excel-fil Øvrige input har på foreløbig basis foretaget en opdatering af følgende parametre / input i den aktuelle version af modellen: Side 6 1. Lønninger for det administrative personale, teknikere og akademikere er reguleret med +4 % i forhold til sidste års model. Opdateres endeligt ultimo august 2009, når den procentvise stigning foreligger fra Danmarks Statistik. 2. WACC = 8 % p.a. Styrelsen vil på basis af den senest mulige udvikling i den gennemsnitlige rente på en 10-årig dansk statsobligation opdatere denne parameter i efteråret Der er endnu ikke taget højde for evt. produktivitetsforbedringer i modellen og heraf i udkastet. Evt. forbedringer vil der blive taget højde for i forbindelse med den årlige opdatering, ultimo august Kapitalforrentning WACC en er beregnet ved hjælp af følgende formel: D D WACC r E r D 1 D E E E c Hvor: E = Graden af fremmedkapital D = Graden af egenkapital r E = Forrentningen af egenkapitalen r D = Forrentningen af fremmedkapitalen = Skattesatsen c Gearingen har i lighed med sidste år valgt at beregne WACC en ved en gældsandel på mellem 20 og 45 pct., som, styrelsen finder, er et passende interval for den optimale andel af gæld hos en effektiv operatør. Dette er sket på

7 baggrund af information fra teleregulatørerne i ERG om de parametre, de enkelte lande anvender i deres WACC-beregninger. Forretningen af egenkapital Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM): R E r f r M r f gearet Hvor: r f r M -r f = den risikofri rente = markedsrisikopræmien gearet ugearet 1 1 c D E Side 7 Risikofri rente Som mål for den risikofri rente er det s vurdering, at det er mest korrekt at anvende den gennemsnitlige rente på en 10-årig dansk statsobligation. anvender i den forbindelse data fra Nationalbankens Statistikbank. Der anvendes et gennemsnit af dagsobservationer fra de seneste to år. Markedsrisikopræmie har ved vurderingen af markedsrisikopræmiens størrelse blandt andet taget udgangspunkt i en omfattende analyse af afkast på investeringer i perioden Analysen viser, at Danmark er et af de lande i verden, hvor markedsrisikopræmien, målt som det aritmetiske gennemsnit, er lavest. Målt i forhold til bonds 2 er markedsrisikopræmien således 3,3 pct. Derudover fastsatte ITog Telestyrelsen i 2002, i forbindelse med opbygningen af med LRAIC fastnetmodellen, markedsrisikopræmien til 3,75 pct. Denne fastsættelse var baseret på en række analyser af markedsrisikopræmien foretaget af blandt andet Andersen og Ernst & Young. 3 Endelig har Energitilsynet anvendt en markedsrisikopræmie på 3,75 pct. i forbindelse med fastsættelse af forrentningssatser for Det er på den baggrund s vurdering, at der skal anvendes en markedsrisikopræmie på ikke over 3,75 pct. 1 Dimson, Marsh and Staunton: Triumph of the Optimist: 101 Years of Global Investment Returns. Princeton University Press Bonds defineres i undersøgelsen som long-term default-free government bonds. Den danske pendant hertil er 10-årige statsobligationer. 3 Jf. side 28 i s Rapport om hybridmodellen fra december Energitilsynets afgørelse af 29. august 2005: Indtægtsrammeregulering af naturgasdistributionsselskaberne fastsættelsen af forrentningssatser for 2005 samt udmelding af indtægtsrammer for 2005.

8 Beta-værdi I forbindelse med sidste års opdatering af fastnet-modellen blev den ugearede beta i afgørelsen af 31. oktober 2008 fastsat til 0,5. 5 Denne fastsættelse skete blandt andet på baggrund af beregninger af TDC s beta-værdi i forhold til to markedsindeks samt sammenligninger med udenlandske teleselskabers betaværdi. Det er s vurdering, at der fortsat bør anvendes en ugearet beta på 0,5 ved fastsættelse af WACC en. Forrentningen af fremmedkapital Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med tillæg af kreditpræmien: r D rf kreditrisikopræmien Side 8 Risikofri rente Den risikofri rente estimeres som ovenfor beskrevet. Kreditrisikopræmie Kreditrisikopræmien bør ses i sammenhæng med gearingen. En sammenligning af tal fra ERG-teleregulatørene viser en klar sammenhæng mellem gearingen og kreditrisikopræmien. En gearing på 20 pct. svarer til en kreditrisikopræmie på 1,2 pct., mens en gearing på 45 pct., svarer til en kreditrisikopræmie på 1,6 pct. Skattesatsen Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats, som er 25 pct. I tabel 1 er vist s valg af parametre til bestemmelse af kapitalomkostningerne og de på den baggrund beregnede WACC-værdier. Tabel 1. WACC-beregning Gældsandel 20 % 32,5 % 45 % Risikofri rente 4,27 % 4,27 % 4,27 % Kreditrisikopræmie 1,2 % 1,4 % 1,6 % Beta-ugearet 0,50 0,50 0,50 Beta-gearet 0,59 0,68 0,81 Markedsrisikopræmie 3,75 % 3,75 % 3,75 % Egenkapitalens forr. 8,52 % 8,95 % 9,58 % Fremmedkapitalens forr. 5,36 % 5,56 % 5,76 % WACC 8,03 % 7,99 % 8,00 % 5 Notat om måling af en betaværdi for fastnetaktiviteter findes på:

9 Resultater i den aktuelle version af LRAIC-hybridmodellen Resultaterne af LRAIC-modellen (aktuel version per juni 2009) er vist i tabel 2-9. Tabel 2. Trafikafhængige priser for udveksling af trafik - øre - Minut Opkald Lokal samtrafik 1,13 1,28 Tabel 3. Faste afgifter for udveksling af trafik - kr. - Oprettelse Drift (pr. år) Fast operatørvalg (stk. pris) 5,00 Implementering af Prefix for fastoperatørvalg 1.521,- Lokalt samtrafikpunkt incl. samtrafikbundter , ,- Samtrafikkapacitet 1.769, ,- Side 9 Tabel 4. Priserne for leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i abonnentnettene (fulde strækninger) Fulde strækninger - kr. - Rå kobber Delt rå kobber Oprettelse - u/tekniker (GDS) Oprettelse - m/tekniker Opsætning af nettermineringspunkt Drift (pr. år) Forespørgsel Nyetablering Fysisk omlægning Ændring af trunknummer Teknikerbesøg Forgæves teknikerbeøg Annulleringsgebyr II Dæmpningsberegning Forgæves fejlretning Migrering til rå kobber: Fra BSA 232 Fra delt rå kobber 35 Migrering til delt rå kobber: Fra BSA med PSTN telefoni 210 Tabel 5. Priserne for leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i abonnentnettene (delstrækninger) Delstrækninger - kr. - Rå kobber Delt rå kobber Oprettelse - u/tekniker (GDS) Oprettelse - m/tekniker

10 Opsætning af nettermineringspunkt Drift (pr. år) Forespørgsel Nyetablering Fysisk omlægning Ændring af trunknummer Teknikerbesøg Forgæves teknikerbeøg Annulleringsgebyr II Dæmpningsberegning Forgæves fejlretning Migrering til fuld delstrækninger: Fra BSA 331 Fra rå kobber, fuld strækning 331 Fra delt rå kobber, fuld strækning 331 Fra delt rå kobber. delt strækning 232 Migrering til delt delstrækning: Fra BSA 263 Fra delt rå kobber, fuldstrækning 263 Side 10 Tabel 6. Priser for bredbåndskapacitet (bit stream access) - kr. - BSA Oprettelse - u/tekniker 404 Oprettelse - m/tekniker 818 Genanvendelse - u/tekniker 404 Genanvendelse - m/tekniker 818 Opsætning af nettermineringspunkt 516 Drift pr. år BSA at the DSLAM SC ADSL 831 Drift pr. år - BSA Lag 2 switch ADSL 994 Drift pr. år - BSA Lag 3 router ADSL Tillæg for oprettelse af BSA uden samproduktion 0 Tillæg for konvertering til BSA uden samproduktion 68 Tillæg drift pr. år for BSA uden samproduktion 445 Konvertering fra ATM BSA til ebsa 24 Installation af Multikanal 22 BSA hastighedsændring 33 Migrering til BSA: Fra BSA uden PSTN telefoni 68 Fra rå kobber, fuldstræking 197 Fra delt rå kobber, fuldstrækning 197 Tabel 7. Priser for andre Access-tjenester - kr. - Oprettelse Drift (pr. år) SC Backhaul - Kabelkanal SC Backhaul Dark fiber 1.380

11 Tabel 8. Årlig udgift for bitstream transport og multicast - kr. - Oprettelse Drift (pr. år) Bitstream Transport BTR Layer 3 far Layer 2 at Layer 3 location, 100 Mbit/s Multicast 2.6 Mbit/s kanal, indskudt på national niveau Tabel 9. Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. Miniherberg og herberg - kr. - Oprettelse Drift (pr. år) Stativplads (1,5 m 2 ) Strømforsyning 48 VDC 16A udtag incl. Forbrug 500 W Strømforsyning 48 VDC 30A udtag incl. Forbrug 1 kw Strømforsyning 48 VDC 60A udtag incl. Forbrug 2 kw Strømforsyning 230 VAC (net) 10 A udtag incl. forbrug Strømforsyning 230 VAC (net) 10 A udtag service-stik Migrering til andet strømudtag 88 8 par koaksialtrunk (pr. 10 m kabel) par koaksialtrunk (installation) par koaksialtrunk (pr. 10 m kabel) par koaksialtrunk (installation) parkabel (pr. 10 m kabel) parkabel (installation) parkabel (pr. 10 m kabel) parkabel (installation) In-span lyslederkabel (48 fibre) (pr. 10 m kabel) In-span lyslederkabel (48 fibre) (installation) Varslet ledsaget adgang (timepris) 472 Multipleksering af terminerende segmenter af faste kredsløb Mikroherberg stk. Hyldesektion inkl. andel af stativplads stk. 48 VDC udtag inkl. forbrug (100 W) stk. 48 VDC udtag inkl. forbrug (200 W) Side 11 Udmøntning af modellens resultater 7 I henhold til 4, stk. 1, i LRAIC-bekendtgørelsen træffer afgørelse om fastsættelse af maksimale priser efter LRAICprisfastsættelsesmetoden gældende fra 1. januar 2010 til 31. december Udveksling af trafik 6 Prisen dækker sektioner med dimensionerne 600x300x400 og 600x600x Kursiveret tekst i afsnittet er tekst fra sidste års afgørelse, der vil blive opdateret ultimo august 2009 i forbindelse med den årlige opdatering.

12 I forbindelse med nærværende afgørelse om fastsættelse af priser for 2010 har i lighed med de forrige år og på baggrund af ønsker herom fra TDC og LRAIC-arbejdsgruppen ikke fundet anledning til at ændre på den hidtidige prisstruktur. Til brug for udmøntningen har styrelsen indhentet opdaterede oplysninger fra TDC for 1. halvår 2009 vedrørende trafikkens fordeling på - højtakstperioden (mandag-lørdag ) hhv. lavtakstperioden (øvrig tid) - access hhv. terminering. Styrelsen har på baggrund heraf udmøntet priserne for koblet samtrafik ud fra følgende forudsætninger: Højtakstperioden er mandag-lørdag Dette svarer til den nuværende definition på engros- og detailmarkedet og indebærer, at ca. 77 pct. af både opkald og minutterne forekommer i højtakstperioden. Prisen i højtakstperioden er 1,89 gange prisen i lavtakstperioden for så vidt angår access og terminering. For så vidt angår transit er forholdet 2. Prisen på lokal access er 17 pct. større end prisen for lokal terminering. Access udgør ca. 45 pct. af den samlede trafik. Side 12 I tabel 10 er vist resultaterne af disse forudsætninger. Tabel 10. Oversigt over de udmøntede LRAIC-priser for udveksling af trafik - Øre - Minut Højtakst 1 Lavtakst Opkald Access Lokal Terminering Lokal 1 Mandag-lørdag kl På helligdage takseres opkald som lavtakst. For så vidt angår produkterne samtrafik mod informations- og indholdstjenester med integreret taksering i TDC s net, skal prisen for terminering af trafik frem til TDC s IN-platform svare til prisen for lokal terminering. For så vidt angår trafik fra udenlandske udbyderes net til TDC s net, betales samme termineringsafgifter som for national telefoni, dvs. for terminering af trafik lokalt. Bredbåndskapacitet (bit stream access) Både LRAIC-arbejdsgruppen og TDC har tidligere anført, at priserne for BSA bør være differentieret på baggrund af kapacitet/hastighed for at skabe en korrekt incitamentsstruktur. Differentieringen af omkostningerne på de forskellige hastigheder foretages alene for så vidt angår omkostningerne i det overordnede net, idet disse omkostninger vil være afhængige af den faktisk anvendte kapacitet. Omkostningerne i accessnettet er uafhængige af, hvilken hastighed der udbydes.

13 har foretaget en differentiering af priserne for bit stream access produkterne efter hastigheder. I den forbindelse har udvidet denne differentiering til også at indeholde nye hastigheder, som er indført på markedet gennem det seneste år. Differentieringen af priserne er som sidste år baseret på en logaritmisk sammenhæng mellem priserne og downloadhastighederne, idet kun omkostningerne i det overordnede net er differentieret. Mængderne, der ligger til grund for beregningerne, er den estimerede beholdning ultimo 2009 fordelt på hastigheder. Fremskrivningen for den enkelte hastighed baserer sig ligeligt på udviklingen fra ultimo 2008 til ultimo 1H 2009 og ligeligt på hastighedens andel af den samlede ADSL beholdning ultimo 1H I tabel 11 er vist resultaterne af disse forudsætninger. Beregningerne er vedlagt som bilag til denne afgørelse. Tabel 11. Oversigt over LRAIC-priser for bit stream access (årlig leje) ADSL - kr kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s BSA adgang ved Lag 2 switch BSA adgang ved Lag 3 router I alt (gennemsnit) Side 13 LRAIC-priser for bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinjer pr. 1. januar 2010 fastsættes som de LRAIC-beregnede priser i tabel 6 og priserne i tabel 11 for henholdsvis adgang ved lag 2 og lag 3. Priserne per kvartal for bit stream access afrundes i forbindelse med udmøntningen til nærmeste hele DKK. I tabel 12 nedenfor er priserne heraf angivet per kvartal. I tabel 12 er vist en samlet oversigt over de udmøntede LRAIC-priser for BSA. 8 Hastigheden 256 kbit/s som laveste hastighed dækker hastighederne i intervallet kbit/s

14 Tabel 12. Oversigt over de udmøntede LRAIC-priser for bredbåndskapacitet over TDC s kobberabonnentlinjer - kr. - Oprettelse - u/tekniker Oprettelse - m/tekniker Genanvendelse - u/tekniker Genanvendelse m/tekniker Opsætning af nettermineringspunkt Tillæg for oprettelse af BSA uden samproduktion Tillæg for konvertering til BSA uden samproduktion Tillæg drift pr. år for BSA uden samproduktion ADSL DKK per kvartal 256 kbit/s Adgang ved Lag 2 switch Adgang ved Lag 3 router Side kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s kbit/s s afgørelse I medfør af 5, stk. 6 og 4, stk. 1, i LRAIC-bekendtgørelsen, træffer IT- Telestyrelsen afgørelse om, at TDC s takster pr. 1. januar 2010 for det kommende år højst må udgøre følgende: Priserne for udveksling af trafik mellem telenet eller teletjenester må maksimalt udgøre de angivne priser i tabel 3 og tabel 10 ovenfor. Priserne for fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. må maksimalt udgøre de angivne priser i tabel 9 ovenfor. Priserne for leje af infrastrukturkapacitet må maksimalt udgøre de angivne priser i tabel 4 og tabel 5 ovenfor. Priserne for bit stream access må maksimalt udgøre de angivne priser i tabel 12 ovenfor. Som det fremgår af LRAIC-bekendtgørelsens 4, stk. 1, fastsættes priserne efter LRAIC-prisfastsættelsesmetoden for et år ad gangen. Dette vil ske næste gang med virkning fra den 1. januar

15 Denne afgørelse kan i henhold til teleloven påklages til Teleklagenævnet, Bredgade 43, 1260 København K. Klagen skal i givet fald indgives skriftligt inden 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt selskabet. Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af bekendtgørelse nr. 569 af 18. juni 2004 om Teleklagenævnets virksomhed skal betales et gebyr på kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat. Med venlig hilsen Dan Asbjørn Smitt Side 15