FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret
|
|
- Ole Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FREMGANG I UDDANNELSE: Første bevægelser i Integrationsbarometeret Regeringen lancerede det nationale integrationsbarometer i november 2012 med det formål at synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen og følge udviklingen mod målene år for år. Barometerets første målinger viser fremgang på uddannelsesområdet, mens der ikke er sket udvikling på beskæftigelsesområdet eller inden for offentlig forsørgelse og kriminalitet. Barometeret viser desuden de første statusmålinger inden for medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, danskkundskaber og udsatte boligområder. De første resultater fra integrationsbarometeret viser en positiv udvikling på uddannelsesområdet, mens der i forhold til beskæftigelsesområdet og kriminalitet er tale om status quo. Andelen af offentligt forsørgede er ligeledes uændret (se oversigt over status og udvikling på de fire områder i tabel 1). Det nationale integrationsbarometer Integrationsbarometeret skal synliggøre regeringens mål for integrationsindsatsen og vise udviklingen mod målene år for år både på landsplan og i de enkelte kommuner. Barometeret bidrager til, at alle aktører på integrationsområdet arbejder mod de samme mål, og at der gribes ind i tide, hvis udviklingen ikke er tilfredsstillende. Barometeret fokuserer på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet tidligere analyser viser, at denne målgruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integration. Integrationsbarometeret består af et landsdækkende barometer og 98 lokale barometre, der viser udviklingen i de enkelte kommuner. Det landsdækkende integrationsbarometer måler udviklingen inden for ni områder af integrationsindsatsen: Arbejde, uddannelse, danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet. Hvert område måles ved hjælp af én eller flere indikatorer. Udviklingen måles primært på baggrund af data fra Danmarks Statistik og fra en årlig spørgeskemaundersøgelse. De lokale integrationsbarometre måler udviklingen i de enkelte kommuner på følgende områder: Arbejde, uddannelse, danskkundskaber, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet. Formålet er at give et overblik over den lokale udvikling i forhold til de nationale mål, hvor der findes statistik på kommunalt niveau. Dette overblik kan være nyttigt, da den lokale integrationsindsats omfatter mange indsatsområder og dermed involverer en række aktører. De aktører, der skal samarbejde om opgaven, sidder i forskellige forvaltninger, kontorer og enheder på rådhuset eller i forskellige institutioner uden for rådhuset. De lokale integrationsbarometre giver også kommunerne et grundlag for at følge udviklingen i andre kommuner. Det gør det muligt for kommunerne at udveksle erfaringer med hinanden om udviklingen og om effektive integrationsindsatser. Der er ikke sammenlignelige vilkår i kommunerne. Ved sammenligningen af kommunerne skal der derfor tages forbehold for de forskellige lokale forhold samt forskelle i indvandrere og efterkommeres baggrund. Regeringen har igangsat benchmarkinganalyser af kommunernes integrationsindsats på udvalgte områder som fx beskæftigelse og uddannelse. Disse benchmarkinganalyser vil netop tage højde for de forskellige vilkår i kommunerne. Fortsat et betydeligt gab i beskæftigelse Et arbejde giver den enkelte borger mulighed for at forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (i det følgende betegnet som nydanskere) har ikke samme tilknytning til arbejdsmarkedet som personer med dansk oprindelse. Derfor er det relevant at måle på, hvorvidt afstanden mellem andelen af nydanskere i beskæftigelse og andelen af personer med dansk oprindelse i beskæftigelse stiger eller falder. Udviklingen måles således ved hjælp af en indikator, der beregner beskæftigelsesgabet,
2 det vil sige forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for nydanskere og for personer med dansk oprindelse. I 2012 viser barometerets måling et beskæftigelsesgab på 27 procentpoint mellem de årige nydanskere og personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsesgabet mellem de to befolkningsgrupper er uændret fra 2011 til Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen for de årige med ikke-vestlig oprindelse var 50 procent i både 2011 og 2012, og at beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe var 77 procent i begge år. Tabel 1: De første udviklingstendenser i integrationsbarometeret Mål/indikator Status (seneste måling) Udvikling siden første måling Mål 1 Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde Beskæftigelsesgabet mellem årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse 27 procentpoint (1. januar 2012) 0 procentpoint Mål 2 Uddannelse Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-årig) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning 83 procent (skoleåret 2011/2012) 6 procentpoint Andelen af årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der mindst har gennemført en ungdomsuddannelse 53 procent (1. januar 2012) 2 procentpoint Andelen af årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse 24 procent (1. januar 2012) 1 procentpoint Mål 7 Forsørgelse Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på offentlig forsørgelse Forsørgelsesgabet mellem årige fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse 15 procentpoint (2012) 0 procentpoint Mål 9 Kriminalitet Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse begår kriminalitet Andelen af årige indvandrere og efterkommermænd med ikke-vestlig oprindelse, der bliver dømt for straffelovsovertrædelser 6 procent (2011) 0 procentpoint 2
3 Kommuner som Lemvig (-5 procentpoint), Sorø og Assens (begge -4 procentpoint) markerer sig ved at have reduceret beskæftigelsesgabet mest. Derimod er kommuner som Morsø (+5 procentpoint) og Favrskov (+4 procentpoint) blandt dem, hvor beskæftigelsesgabet er øget mest. Det går frem på uddannelsesområdet Uddannelse har afgørende betydning både for den enkelte og for samfundet som helhed. Det er regeringens mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015 og 60 procent en videregående uddannelse i For at disse mål for en hel ungdomsårgang kan nås, er det vigtigt, at også flere nydanskere gennemfører en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse. Barometeret fokuserer på indvandrere ankommet i en tidlig alder og efterkommere, da de er vokset op i Danmark og bør have det samme uddannelsesniveau som unge med dansk oprindelse. Udviklingen på uddannelsesområdet måles gennem tre indikatorer: Andelen af elever, der får karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning; andelen af årige, der har gennemført mindst en ungdomsuddannelse; og andelen af årige, der har gennemført en videregående uddannelse. Barometeret viser en fremgang på alle tre indikatorer fra 2011 til 2012: 83 procent indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikkevestlig oprindelse opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning i I 2011 var denne andel 77 procent. 53 procent af de årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse havde mindst gennemført en ungdomsuddannelse i I 2011 var denne andel 51 procent. 24 procent af de årige indvandrere (ankommet som 0-12-årige) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse havde gennemført en videregående uddannelse i I 2011 var det 23 procent. I en lang række kommuner har udviklingen på uddannelsesområdet været meget positiv. Kommuner som Frederikssund (+27 procentpoint) samt Rudersdal og Fredensborg (begge +21 procentpoint) har haft den største fremgang i forhold til 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning blandt indvandrere og efterkommere. Andelen af årige nydanskere med mindst en afsluttet ungdomsuddannelse steg mest i Solrød Kommune (+27 procentpoint), mens Faxe Kommune (+10 procentpoint) og Vejen Kommune (+8 procentpoint) har haft den største positive udvikling i andelen årige af indvandrere og efterkommere med en gennemført videregående uddannelse. Forsørgelsesgab er uændret Det er en udfordring for velfærdssamfundet, når borgere i den erhvervsaktive alder modtager offentlig forsørgelse i stedet for at arbejde eller uddanne sig. Desværre er andelen af nydanskere på offentlig forsørgelse særligt høj. Barometeret måler udviklingen på området ved hjælp af en indikator, der beregner forsørgelsesgabet, dvs. forskellen i andelen af årige fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser (med undtagelse af sygedagpenge og efterløn) blandt nydanskere og blandt personer med dansk oprindelse. Barometeret viser et forsørgelsesgab på 15 procentpoint i 2012, idet andelen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse blandt nydanskere var på 30 procent, mens andelen blandt 3
4 personer med dansk oprindelse var på 15 procent. Forsørgelsesgabet mellem de to befolkningsgrupper er uændret fra 2011 til Forsørgelsesgabet steg mest i Struer, Odder og Kerteminde Kommuner (alle +4 procentpoint). Blandt de kommuner, der har oplevet et fald i forsørgelsesgabet er Albertslund, Bornholm, Ikast-Brande og Vordingborg (alle -1 procentpoint). Andel af unge mænd, der begår straffelovsovertrædelser, er uændret Kriminalitet er et alvorligt problem først og fremmest for kriminalitetens ofre og for samfundet som helhed, men også for dem, der begår kriminaliteten. Kriminaliteten blandt unge nydanske mænd med ikke-vestlig oprindelse er særligt høj sammenlignet med andre befolkningsgrupper. Barometeret viser, at 6 procent af de årige nydanske mænd var dømt for straffelovsovertrædelser i Til sammenligning var det 2 procent blandt årige mænd med dansk oprindelse. Udviklingen fra 2010 til 2011 har været uændret både blandt nydanske mænd og blandt mænd med dansk oprindelse. Fredericia, Odsherred og Gribskov Kommuner (alle -4 procentpoint) har reduceret andelen af nydanske mænd, der bliver dømt for straffelovsovertrædelser, markant fra 2010 og Derimod har Langeland Kommune (+10 procentpoint), Lolland Kommune (+5 procentpoint) og Hillerød Kommune (+4 procentpoint) oplevet den største stigning i andelen af årige nydanske mænd, der er dømt for straffelovsovertrædelser. De første statusmålinger Barometeret måler medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse gennem en årlig spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne fra den første undersøgelse, der blev gennemført i efteråret 2012, danner grundlaget for de første statusmålinger på de tre områder. Resultater fra næste undersøgelse forventes at ligge klar primo 2014, hvorefter udviklingen vil kunne vises for disse mål (se oversigten over de første statusmålinger i tabel 2). Flertallet af nydanskere er politisk aktive Regeringen ønsker et Danmark, hvor alle uanset baggrund føler sig velkomne og tager aktivt del i fællesskabet. Det er derfor vigtigt, at nydanskere oplever, at deres indsats i samfundet anerkendes. Flere nydanskere skal deltage i foreningslivet, der bidrager til at styrke den enkeltes netværk og skabe fællesskab, og flere skal deltage aktivt i samfundslivet generelt. Barometeret måler medborgerskab ved hjælp af tre indikatorer. De første statusmålinger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen viser, at: 48 procent af nydanskere oplever, at andre i Danmark anerkender den indsats, som personer med indvandrerbaggrund yder i samfundet. Til sammenligning oplever 36 pct. af personer med dansk oprindelse, at andre i Danmark anerkender den indsats, som personer med indvandrerbaggrund yder i samfundet. 55 procent af nydanskere er medlem af en forening. Det samme gælder 82 pct. af personer med dansk oprindelse. 64 procent af nydanskere er politisk aktive i det danske samfund. Det samme gælder 82 pct. af personer med dansk oprindelse. Hver anden oplever at bliver diskrimineret Diskrimination og social udstødelse af nydanskere er ikke acceptabelt og udgør en barriere for integrationen i det danske samfund. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at 48 procent af nydanskere inden for det seneste år har oplevet at blive diskrimineret på grund af deres etniske baggrund. 4
5 Hver fjerde ung nydansker oplever social kontrol Alle borgere skal have lige muligheder for og frihed til at foretage egne valg i livet. De unge skal kunne vælge den kæreste og ægtefælle, de ønsker, samt deres uddannelse og venner. Desuden er det vigtigt, at de unge allerede fra barns ben oplever, at piger og drenge behandles lige og er lige meget værd. Barometeret måler selvbestemmelse ved hjælp af tre indikatorer. De første statusmålinger på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen viser, at: 24 procent af de årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse med hensyn til valg af kæreste og ægtefælle. 6 procent af de årige nydanskere oplever, at deres familie begrænser deres selvbestemmelse med hensyn til valg af uddannelse og venner. 4 procent af de årige nydanskere tilslutter sig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder. Seks ud af ti indvandrere har ikke problemer med dansk Gode danskkundskaber er en forudsætning for en vellykket integration i det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at alle nye borgere og deres børn lærer dansk. Nydanskere, der kommer til Danmark, har ret til danskuddannelse i tre år. Desuden har nydanske børn mulighed for at forbedre deres danskkundskaber i daginstitutioner og skoler gennem bl.a. sprogstimulering. Udviklingen mod regeringens mål belyses gennem tre indikatorer og viser, at: 89 procent af indvandrere (ankommet i alderen 0-12 år) med ikke-vestlig oprindelse opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning. 60 procent af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse oplever slet ikke eller i mindre grad problemer med deres danskkundskaber. 56 procent af kursister omfattet af integrationsprogrammet (dvs. nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge) bestod en prøve i dansk inden 3 år fra påbegyndelsen af danskuddannelse. Målingen af den første indikator (andelen, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning) kan kun vises for 13 kommuner på grund af målgruppens begrænsede størrelse. Blandt de 13 kommuner ligger Sønderborg, Randers og Fredericia højest (henholdsvis 97, 96 og 93 procent), mens Høje-Taastrup Kommune og Køge Kommune ligger lavest med henholdsvis 73 procent og 76 procent Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden tre år fra påbegyndelsen af danskuddannelse, er højest i Rebild, Norddjurs og Varde Kommuner (henholdsvis 86, 82 og 80 procent). Viborg, Billund og Middelfart er de kommuner, hvor denne andel er lavest (henholdsvis 19, 30 og 33 procent). 33 udsatte boligområder på landsplan Regeringen vil reducere antallet af udsatte boligområder. Også disse områder skal være levende og attraktive og indbyde mange til at bosætte sig i dem. Det er regeringens mål, at antallet af udsatte boligområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016 og halveret inden Barometeret viser, at 33 boligområder var på listen over særligt udsatte boligområder fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i Næste måling forventes i oktober Herefter vil udviklingen kunne vises. 5
6 Tabel 2: De første statusmålinger i integrationsbarometeret Mål/indikator Status (første måling) Mål 3 Danskkundskaber Flere indvandrere skal lære dansk Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-årig) med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i mundtlig dansk og retskrivning Andelen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse, der slet ikke eller i mindre grad oplever problemer med deres danskkundskaber Andelen af kursister omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 3 år fra påbegyndelse af danskuddannelse 89 procent (skoleåret 2011/2012) 60 procent (2012) 56 procent (2012) Mål 4 Medborgerskab Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal føle sig inkluderet i det danske samfund og deltage i samfundslivet der oplever, at personer med indvandrerbaggrund bliver anerkendt for deres indsats der er medlem af en forening der er politisk aktive 48 procent (2012) 55 procent (2012) 64 procent (2012) Mål 5 Ligebehandling Færre indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse oplever forskelsbehandling der oplever diskrimination på grund af deres etniske baggrund 48 procent (2012) Mål 6 Selvbestemmelse Færre unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse over eget liv Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der får begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af uddannelse og venner Andelen af årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene 24 procent (2012) 6 procent (2012) 4 procent (2012) Mål 8 Udsatte boligområder Færre udsatte boligområder Antal udsatte boligområder 33 (1. oktober 2012) 6
Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 1. april 2016 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Dette notat opdaterer udviklingen i befolkningstallet med de nyeste befolkningstal pr.
Læs mereIndvandrere og efterkommere føler sig som danskere
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mereStatus for ledighed og ministermål
-netværk 5 Bornholm Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Status for ledighed og ministermål - Netværksdialogmøde 2. kvartal 2014-11. marts 2014 Marts 2014
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereAnvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereI regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.
Fakta Forebyggelse af indlæggelser Den patientrettede forebyggelse skal effektivt modvirke, at borgerne indlægges unødigt på sygehuset. Formålet er et sammenhængende sundhedsvæsen, der giver de bedste
Læs mereBilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereNotat: NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 80456 Brevid. 1340754 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Notat om sammenligningsgrundlaget for Roskilde Kommunes beskæftigelsesindsats
Læs mereJobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012
Økonomi og Beskæftigelse Jobcenter Administration Sagsnr. 236055 Brevid. Ref. KRPE kristinep@roskilde.dk NOTAT: Resultatrevision 2012 Jobcenter Roskilde, Resultatrevision 2012 Som en del af forberedelsen
Læs merePolitik for integration
Politik for integration Nordfyns Kommune 2016-2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Hvorfor denne politik?... 3 Hvem henvender integrationspolitikken sig til?... 3 Hvad vil vi med politikken?... 3 Hvad
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt 2013 3,0 3,1 - samme periode sidste år 4.
Sygedagpenge Aktuel måling februar 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Læs mereØget forskel i indkomsterne deler de danske byer
Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-maj 14 3,1 3,1 - samme periode sidste år Jan-maj 13 3,1 3,3
Sygedagpenge Aktuel måling maj 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling januar 2014 3,8 4,1 - samme periode sidste år januar 2013 5,2 5,5
A-Dagpenge Aktuel måling marts 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereAntal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller)
1 DKLS Indikator 2A Patobank udtrækket er dannet den 12.01.2012 for 24 mdr. siden og 12 mdr. frem Tabel 12A. Andelen af kvinder, der får taget celleprøve fra livmoderhalsen inden for 90 dage efter første
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling februar 2014 4,0 4,2 - samme periode sidste år februar 2013 5,3 5,4
A-Dagpenge Aktuel måling april 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereTABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION
Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-jul 14 3,4 3,7 - samme periode sidste år Jan-jul 13 4,4 4,5
A-Dagpenge Aktuel måling september 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mere28.000 ledige har fået brev om akutberedskab
1. oktober 2012 Michel Klos 28.000 ledige har fået brev om akutberedskab Fra januar 2013 og frem er der en betydelig del af de ledige dagpengemodtagere, der er i risiko for at opbruge retten til dagpenge.
Læs mereTal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008
Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2008 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) steg i 2008 med over 20 pct. Færre kvinder startede på egu. Den typiske
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs mereReformen af førtidspension og fleksjob
Reformen af førtidspension og fleksjob Jobindsats: jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-15 mar-15 maj-15 jul-15 sep-15 nov-15 jan-16 Tilgang til ressourceforløb
Læs mereSådan rammer nulvækst dit område
Sådan rammer nulvækst dit område Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koster 32.000 offentlige ansatte og svarer til en besparelse på det offentlige
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereTema 1: Resultater, side 1
Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014
jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 apr14 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201
Læs mereTal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007
Tal for erhvervsgrunduddannelsen (egu) i kalenderåret 2007 Af Asger Hyldebrandt Pedersen Der var en mindre stigning på 3 pct. i elevtilgang til erhvervsgrunduddannelsen (egu) i 2007. Blandt de nystartende
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereNotat: Forlist, men ikke fortabt
1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs merefra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling.
NOTAT 20. januar 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002190-2 Børne- og ungeområdet Børne- og Ungestaben Baggrundsorientering om i dagtilbud på Frederiksberg På baggrund af indslag bragt i DR den 4. og
Læs mereUdmelding af landstal for 2016
4. Asylkontor UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 1. april 2015 Sagsnummer: 15/058495 Sagsbehandler: pep Udmelding af landstal for 2016 Det følger af integrationslovens
Læs mereLO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014
Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet
Læs mereProjektstatistik i Pleje.net
Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning november 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget
Kommunaludvalget KOU alm. del - Svar på Spørgsmål 87 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. maj 2006 Kontor: Kommunaløkonomisk kt. J.nr.: 2006-2414-74 Sagsbeh.: mja Fil-navn: I:/mja/kom
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereQ1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen 2016. Besvaret: 352 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Q1 Dit barns alder Besvaret: 352 Sprunget over: 0 10 8 6 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 0,0 0 5,97% 21 6,53% 23 11,65% 41 8,81% 31 12,22% 43 11,08% 39 7,95%
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014
Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan.
Læs mereIntegrationsstrategi. Det aktive medborgerskab
Integrationsstrategi Det aktive medborgerskab Nyt politikkoncept Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større og bredere også internationalt. Vi udvikler
Læs mereDet offentliges digitale kommunikation med ældre borgere
Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Uddrag af spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer September - November 2014 TOP 6 kommuner g tror, det kunne gøres lettere og mere
Læs mere2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015
2 Godkendelse af antal modtagne flygtninge i 2015 2.1 - Bilag: Borgmesterbrev - Procedure for fordeling af flygtninge i 2015 DokumentID: 4076745 Til borgmesteren Procedure for fordeling af flygtninge i
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereSe hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012
Se hvor i landet flest risikerer at miste dagpengene i 2012 Alene i juli 2012 vil 38.500 langtidsledige falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke finder et job inden. Baggrunden er, at man har indfaset
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereSammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt N O T A T Sammenfatning af kommunernes redegørelser om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig forsørgelsespligt
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mere3.3 Planlægningsområde Nord
3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør
Læs mereUndersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet
AN AL YS E N O T AT 02. november 2011 Undersøgelse af kommunernes endelige budgetter på folkeskoleområdet i 2012 rne sparer fortsat på folkeskolen i 2012 Danmarks Lærerforening har i perioden 29. september
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereVoksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL
Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereFælles fynske beskæftigelsesperspektiver
Fælles fynske beskæftigelsesperspektiver Baggrund De beskæftigelsespolitiske udfordringer, kommunerne på Fyn står overfor, er på mange punkter ens. Mange fynboer krydser dagligt kommunegrænsen til en anden
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereKvartalsrapport 3. KVARTAL 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 3. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland December 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 625 1. marts 2014 Dato: 25. februar 2014 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereKvartalsrapport for 4. kvartal af 2013
Center for Social & Beskæftigelse Kvartalsrapport for 4. kvartal af 213 Status på beskæftigelsesindsatsen i Faxe Kommune opdateret d.12. februar 214 Status på beskæftigelsesindsatsen 4.kvartal 213/sagsnr.15..-P5-2-13
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mere