Statusrapport Willis gevinst på risikoen

Transkript

1 I Willis gevinst på risikoen

2 Indholdsfortegnelse Forsikringsleverandørerne...3 Combined ratio...4 Alm. Brand Forsikring A/S...5 Codan Forsikring A/S...5 Købstædernes Forsikring...6 KommuneForsikring A/S...7 Det kommunale forsikringsmarked...8 Lovgivning...9 Ny forældelseslov...9 Obligatorisk byggeskadeforsikring...10 Status på kommunens forsikringsordning...11 Forsikring...11 Udbud...11 Forsikringsplan...12 Bygningsforsikring...12 Løsøreforsikring...12 Ansvarsforsikringer...12 Entrepriseforsikring...13 Transportforsikringer...13 Motorforsikringer...13 Personaleforsikringer...13 Kriminalitetsforsikring...13 Øvrige...13 Kommunens forsikringsleverandører...13 Risikoomkostninger...14 Skadeudvikling alle skader...15 Arbejdsulykke...16 Skadeudvikling forsikrede skader...17 Skadeforebyggelse...17 Frederikshavns kommune har i gennemført følgende risikostyringstiltag:...18 Anbefalinger til det kommende år...19 Sundhedsplaner...22 Sundhedsledelse...22 Sundhedsforsikringer...23 Sundhedstjek...23 Side 2 af 23

3 Indledning Willis I/S udarbejder årligt en rapport om vores kunders forsikringsforhold og over udviklingen i forsikringsverdenen. Formålet med rapporten er, at give vores kunder et overblik over forsikringsmarkedet udvikling og over den aktuelle forsikringsportefølje og skadesforløb. Det er med denne statusrapport vores hensigt at bidrage til at skabe overblik og tillid, således at vores kunder langsigtet kan reducere deres samlede risikoomkostninger. Forsikringsleverandørerne I 2006 havde skadesforsikringsselskaberne et samlet overskud på 6,6 mia. kr. på den rene forsikringsforretning. Sammenlignet med resultatet i 2005 på 3,4 mia. kr. er det en stigning på 94 %. Det er 5. gang i løbet af de seneste 15 år, at selskaberne har overskud på forsikringsdriften. Samlet forsikringsteknisk resultat for skadesforsikringsselskaberne Kilde: Finanstilsynet Regnskaberne for året er endnu ikke offentliggjort for alle forsikringsselskaberne, så det er endnu ikke muligt, at sammenligne året med de forrige år. Ud fra halvårsregnskaberne kan vi dog se hvor udviklingen peger hen. I det første halvår af opnåede skadesforsikringsselskaberne et samlet overskud på 3,1 mia. kr. på den rene forsikringsforretning. I forhold til det første halvår i 2006 hvor overskuddet var på 2,7 mia. kr., er det en stigning på 15 %. Side 3 af 23

4 I 2006 var det samlede resultatet efter skat for skadesforsikringsselskaberne et overskud på 10,1 mia. kr., det er en stigning på 46,9 % i forhold til 2005 (6,9 mia. kr.). I det første halvår af var overskuddet 4,0 mia. kr. mod 3,1 mia. kr. i første halvår 2006, hvilket er en stigning på 32 %. Hvordan regnskaberne reelt ser ud for hele, kan vi først fortælle om, når forsikringsselskaberne offentliggøre sine regnskaber i løbet af foråret. Trafiklysindberetning viser om et selskab er solidt Skadesforsikringsselskaberne indberetter oplysninger om kapitalforhold og risici, de såkaldte trafiklysindberetninger, til Finanstilsynet. I indberetningerne har selskaberne beregnet effekten af to scenarier, der repræsenterer en negativ og en meget negativ markedsudvikling Ved udgangen af 2006 havde 1 selskab utilstrækkelig kapitalstyrke til at klare den meget negative udvikling (røde scenario). De øvrige selskaber havde tilstrækkelig kapitalstyrke til at klare både de røde og gule scenarier. Pr. 30. juni havde alle selskaber tilstrækkelig kapitalstyrke til at klare både et gult og rødt scenario og selskabet som ved udgangen af 2006 ikke kunne klare det røde scenario er rykket til grønt. I 2006 opfyldte selskaberne også lovens krav til solvensdækning. Selskabernes gennemsnitlige solvensdækning var på 4,1 i Solvensdækning angiver forholdet mellem selskabernes faktiske basiskapital og det kapitalkrav, som lovgivningen stiller. Det vil sige at basiskapitalen i 2006 var 4,1 gange større end kapitalkravet. I 2005 var solvensdækningen 4,7. Combined ratio En combined ratio på 100 % betyder, at præmieindtægterne præcis dækker udgifterne til erstatninger og administration. En combined ratio over 100 % er imidlertid ikke ensbetydende med, at selskaberne taber penge på forsikringsdriften. En anden indtægtskilde for skadesforsikringsselskaberne er det investeringsafkast som opstår ved, at præmierne betales forud, og erstatningerne bagud. Ifølge Finanstilsynet var selskabernes gennemsnitlige udgifter til erstatning og administration i 2006 på 87,1 øre pr. præmiekrone. Combined Ratio Alm. Brand 106,4 97,7 91,3 91,3 88,1 Codan 107,9 99,8 95,4 94,7 94,7 Købstæderne 142,1 122,5 109,0 101,6 99,6 Topdanmark 98,8 94,8 92,4 90,9 86,0 TrygVesta 107,2 100,7 93,8 89,0 87,8 AIG Inc. 104,9 92,7 100,3 104,7 89,6 If 106,1 100,9 92,6 90,5 89,9 Alka 109,0 106,0 98,0 96,0 85,0 Kommuneforsikring 133,8 94,3 91,4 96,1 95,8 Europæiske 88,7 82,8 95,6 93,9 96,5 Chubb ,3 83,1 Kilde: Forsikringsselskabernes årsregnskaber Side 4 af 23

5 Nedenstående følger en redegørelse for resultaterne for de forsikringsselskaber, som i særlig grad afdækker kommunale risici: Alm. Brand Forsikring A/S Alm. Brand Forsikring A/S (Alm. Brand) er det fjerdestørste skadeforsikringsselskab i Danmark. Deres markedsandel var 9,5 % i 2006 opgjort ud fra bruttopræmie-andel. Skadeforsikringsaktiviteterne omfatter segmenterne privat, erhverv og landbrug. Alm. Brand har endnu ikke offentliggjort deres årsregnskab for. Alm. Brand annoncerede en ambitiøs vækststrategi i 2005, med mål om at vokse med 50 % inden for både forsikring, bank og pension frem til år 2010 svarende til en markedsandel på godt 12 %. I forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for 1. kvartal opjusterede Alm. Brand forventningerne til hele årets resultat fra 5 % til 6 %, og igen i regnskabet for 3. kvartal meddelte selskabet om endnu en opjustering fra 6 % til 7 %. Selskabet pointerer, at det følger koncernens ambitiøse strategi. Alm. Brand er børsnoteret på Københavns Fondsbørs. Alm. Brands solvensdækning var på 3,0 ved udgangen af 2006, og 3,9 for 3. kvartal. Alm. Brand pointer desuden i deres regnskab for 3. kvartal, at de ikke er eksponeret på subprime markedet. Nøgletal skadesforsikring: (mio. kr.) Forventninger 3. kvartal kvartal Bruttopræmieindtægt Forsikringsteknisk resultat af skade Ca Årets resultat før skat Egenkapital Erstatningsprocent 75,0 % 75,0 % 63,9 % 64,2 % 86,7 % 68,0 % 70,0 % Omkostningsprocent - 20,3 % 20,5 % 18,4 % 19,1 % 2 2,0 % 25,0 % Combined ratio 92,0 % 94,5 % 88,1 % 85,9 % 91,3 % 91,3 % 97,7 % Codan Forsikring A/S Codan Forsikring A/S (Codan) er det 3. største skadeforsikringsselskab i Danmark. Deres markedsandel var 13,4 % i 2006 opgjort ud fra bruttopræmie-andel. Codan udbyder privat- og erhvervsforsikringer I Skandinavien og Baltikum (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Baltikum). Codan koncernen er den 3. største i Skandinavien. I 2006 forstærkede Codan båndene til sit moderselskab, Royal & Sun Alliance, ved at implementere gruppens fælles interne kommunikationsplatform på Side 5 af 23

6 tværs af landene. Codan ønskede i 2006, at drage mere nytte af Gruppens internationale fordele, og indarbejdede derfor mere af Royal & Sun alliances kontaktnet, erfaring og værdier. I maj måned modtog Codan et købstilbud fra Royal & Sun Alliance Insurance Group plc s datterselskab RSA Overseas Holdings B.V. Codan accepterede købstilbuddet og i dag ejer Royal & Sun Alliance 97,4 % af aktierne og stemmerettighederne i Codan. Den 31. juli blev Codan Forsikring A/S afnoteret fra Københavns Fondsbørs. Codans strategi går frem til 2010, og handler om at skabe en profitabel vækst, øge lønsomheden og styre den fællesnordiske præsentationskultur. Væksten skal skabes gennem udvikling af nye distributionskanaler/ kundeleverancer, segmenteringsmodeller, underwriting - metoder, porteføljestyring og omkostningsreduktion. I forventes et væsentlig forbedret resultat af forsikringsdriften. Codan har endnu ikke offentliggjort sit regnskab for, men i en udsendt pressemeddelelse den 27. februar annoncerede de et stærkt resultat for hele gruppen : - Nettopræmieindtægten for hele gruppens erhvervsforsikringer steg med 5 % i. Combined ratio for hele Skandinavien var 91,4 %. Codans solvensdækning var på 3,07 ved udgangen af 2006 Nøgletal Codan Koncernen: (mio. kr.) Bruttopræmieindtægt skade Forsikringsteknisk resultat skade Årets resultat før skat Egenkapital Erstatningsprocent - 73,2 % 77,4 % 74,4 % 71,8 % Omkostningsprocent - 18,2 % 19,8 % 18,6 % 24,1 % Combined ratio 91,4 % 94,7 % 94,7 % 95,4 % 99,8 % Købstædernes Forsikring Købstædernes Forsikring (Købstæderne) hører ikke til blandt de største forsikringsudbydere i Danmark, men selskabet arbejder fortsat på at være dansk erhvervslivs alternativ til de store forsikringsselskaber. Købstædernes segment er private og boligselskaber, boligejendomme og særligt mindre og mellemstore virksomheder. Købstædernes har de seneste år indgået flere store gruppeaftaler, og Købstædernes Forsikring forventer at fortsætte den udvikling i. Regnskabet for er endnu ikke offentliggjort, men i følge Købstædernes halvårsregnskab for fastholder selskabet sine markedsandele. Side 6 af 23

7 I forbindelse med kommunalreformen har Købstæderne valgt ikke at fortsætte med at tegne forsikringsdækning for kommunerne. Det har tydeligt afspejlet sig i bruttopræmieindtægterne, som faldt med 14,8 % i 1. halvår. Pr. 1. januar 2006 forsikrede Købstæderne 31 kommuner, og pr. 1. januar forsikrede selskabet 6 kommuner. Selskabet har oplevet 3 storskader i 1. halvår, hvilket er én storskade yderligere i forhold til 1. halvår 2006 men erstatningerne til disse skader forventes ikke at overstige de estimeret erstatninger til storskader på 25 mio. kr. Købstædernes forventer i de kommende år at øge markedsandelen inden for erhvervsforsikringer til mindre og mellemstore virksomheder, og målsætningen er, at selskabets combined ratio over en årrække vil være umiddelbart under 100. Købstædernes solvensdækning var på 9,2 ved udgangen af Nøgletal for hele koncernen: (mio. kr.) 1. halvår halvår Bruttopræmieindtægt 317,1 699,8 351,7 721,6 674,0 542,7 Forsikringsteknisk resultat -5,4 24,9-2,3 10,0-42,8-707,6 Årets resultat før skat 94,7 265,5 39,5 263,8 111,6 64,5 Egenkapital 1.421, , , ,5 788,7 651,9 Erstatningsprocent 72,8 71,3 76,6 87,7 112,0 89,3 Omkostningsprocent 20,8 19,1 20,4 18,9 21,4 33,2 Combined ratio 106,7 99,6 105,3 101,6 109,0 122,5 KommuneForsikring A/S KommuneForsikring (KF) blev i oktober måned 2006 købt af Norges største skadesforsikringsselskab, Gjensidige Forsikring, som også ejer Fair Forsikring (Fair). Fair og KF udgør nu én samlet koncern, hvor Fair særligt er kendt for forsikring af det private, og KF for dækning af det offentlige marked. I januar måned annoncerede KF, at privat- og erhvervsforsikringer fremover vil blive solgt under brandet Fair, og forsikringer til det offentlige segment vil blive solgt under brandet KommuneForsikring. KF har endnu ikke offentliggjort sit årsregnskab for, men skriver i en pressemeddelelse og i sit regnskab for 1. halvår, at KF har cirka 2/3 af det offentlige marked i Danmark, cirka 30 % i Norge, og er også repræsenteret på det svenske marked. KF kom ud af 2006 med et positivt resultat, som blandt andet skyldes et godt skadeforløb. Faktisk var resultatet det næstbedste resultat i koncernens historie. I 2006 øgede KF tilgangen af erhvervskunder, og selskabet har de seneste år implementeret en ny skadesorganisation, der samler skadebehandling under ét. Side 7 af 23

8 1. halvår melder KF om et positivt resultat, som dog er lavere end forventet. KF oplevede i 1. halvår ekstremt mange storskader indenfor især brandforsikringer og entreprise All Risk - faktisk det højeste tal i koncerns historie. Selskabet oplevede dog et godt skadesforløb på arbejdsskade, og det har delvist opvejet udgifterne til storskaderne. KF meddeler i deres halvårsregnskab, at de fastholder den ledende markedsandel indenfor det offentlige segment, og at der er positiv udvikling i koncernens erhvervssegment. KF forventer at combined ratio vil være på % i. KommuneForsikring s solvensdækning var på 8,3 ved udgangen af Nøgletal for KommuneForsikring koncernen: (mio. kr.) 1. halvår halvår Bruttopræmieindtægt Forsikringsteknisk resultat Årets resultat før skat Egenkapital Erstatningsprocent 82,7 80,5 79,6 85,4 76,5 77,5 Omkostningsprocent 10,5 10,0 8,5 7,9 9,8 9,3 Combined ratio 97,4 95,8 94,5 96,1 91,4 94,3 Det kommunale forsikringsmarked Willis har igennem flere år tilskyndet kommunerne til at begrænse forsikringsindkøbet til nogle få skadestyper, ligesom kommunerne med fordel kan tegne forsikring med en betydelig selvrisiko. I lyset af strukturreformen blev der i 2005 og 2006 gennemført udbud for næsten alle landets kommuner, hvorfor der i kun er blevet udbudt meget få kontrakter. På baggrund af de generelt faldende forsikringspræmier samt de indførelsen af store selvrisici er raterne for bygning og løsøre faldet mellem % i forhold til seneste udbud. Forventningerne til 2008 Vi oplever stadig en betydelig interesse for at selvforsikre arbejdsulykkesområdet Kommunerne har særligt fokus på den betydelig likviditetslettelse som opnås igennem selvforsikring af arbejdsulykke, og vi forventer at mere end 90 % af kommunerne vil være selvforsikret for denne risiko indenfor de næste 2 år. Vi forventer at præmierne i 2008 stabiliserer sig på et forsat lavt niveau. Side 8 af 23

9 Selvforsikring af særligt arbejdsskade, men også erhvervsansvar og motorkaskoområderne samt indførelsen af store selvrisici på de tilbageblevne forsikringsområder har reduceret forsikringspræmierne med op til 80%. Det medfører selvsagt at store brandskader vil slå hårdt igennem på skadesprocenterne (store erstatning i forhold til en lille præmie), hvilket antageligt vil føre til større udsving i præmierne. Kommunernes primære forsikringsrisiko er brand, og reducerede præmier vil utvivlsomt medføre øget fokus på brandforebyggelsen specielt på skoleområdet. Lovgivning Ny forældelseslov De hidtidige regler om forældelse, den 5-årige forældelseslov under loven samt den 20-årige forældelseslov (jævnfør DL ), er ophævet, og i stedet er der vedtaget en ny forældelseslov, der gælder for alle krav. De væsentligste punkter ved den nye lov er: Som hovedregel 3 års forældelsesfrist Absolut frist på 10 år, ved person- og miljøskade dog 30 år Fristen regnes som hovedregel fra forfaldstidspunktet Reglerne om 2- og 5-årig forældelse i forsikringsaftalelovens 29 er ophævet Der er mulighed for afbrydelse ved skyldnerkendelse eller retsskridt, og der gælder en overgangsperiode for den nye lov på 3 år frem til 1. januar Den nye lovs indflydelse på entrepriseområdet De nye regler får stor indflydelse på mange områder, særligt på entrepriseområdet. For entrepriseområdet er for eksempel AB92 og ABT93 samt for rådgivere ABR89, som oftest vedtaget mellem parterne. AB92 36 stk. 1 indeholder en absolut reklamationsregel. Bygherrens krav mod entreprenøren, som følge af mangler, skal fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Denne frist kan afbrydes ved reklamation, som dog efter den hidtidige 1908-lov skulle følges op af retslige skridt senest 5 år efter reklamationen. De nye regler ændrer ved denne praksis. Hvis bygherren er erhvervsdrivende (for eksempel en virksomhed der skal have bygget nyt domicil), og AB92 er aftalt, skal bygherren jævnfør 36 fremsætte krav mod entreprenøren senest 5 år efter arbejdets aflevering loven (10 år) ændrer ikke dette. Hvis bygherren har reklameret, er det derimod vigtigt, at han er opmærksom på, at han efter de nye forældelsesregler inden 3 år efter reklamationen skal afbryde forældelsen - typisk ved retslige skridt. Side 9 af 23

10 Hertil kommer, at 2008-loven gælder ved siden af AB92, så hvis bygherren kendte eller burde have kendt manglen umiddelbart efter aflevering, forældes kravet 3 år efter aflevering. Forældelsesreglen bliver dermed kortere end reklamationsreglen. Bygherren skal være særlig opmærksom i forhold til forbrugere - som også kan være andels- eller ejerforeninger Bygherren skal være særlig opmærksom i forhold til forbrugere, for overfor disse er AB92 ikke en del af aftalegrundlaget loven indeholder en præceptiv bestemmelse for forbrugere, så 2008-lovens bestemmelser om forældelse ikke kan fraviges til skade for forbrugere. Bygherren vil dermed komme i klemme, idet forbrugeren (og fx andelsforeningen) kan rette krav mod bygherren i op til 10 år efter aflevering, hvorimod bygherren selv kun kan rette krav mod entreprenøren i op til 5 år, idet AB92 er vedtaget mellem bygherre og entreprenøren. Bygherren vil på denne måde have et 10 - årig mangel ansvar overfor forbrugere for skjulte mangler. Anbefaling Der bør vedtages et tillæg til AB92, ABT93, ABR89 og lignende, hvor forældelsesreglen ophæves, og ændres til den nye generelle 10-årige frist jævnfør 2008-lovens bestemmelser om forældelse. Obligatorisk byggeskadeforsikring Fra 1. april 2008 indføres der en obligatorisk byggeskadeforsikring, hvorefter en professionel bygherre, der opfører nye private boliger, skal tegne byggeskadeforsikring. Forsikringen skal i en periode på 10 år dække væsentlige byggeskader, der har betydning for bygningens levetid og funktionalitet, herunder skadelig forekomst af skimmelsvampe. Forsikringen indebærer, at der er økonomisk sikkerhed for at udbedre væsentlige byggeskader. Ordningen indebærer, at der skal gennemføres 2 eftersyn af bygningen efter henholdsvis 1 år og 5 år. Eftersynet skal afdække eventuelle fejl i byggeriet og give forbrugeren nærmere viden om bygningens generelle standard. Hvis der konstateres væsentlige skader kan bygningsejeren vælge enten at gå direkte til bygherren eller til forsikringsselskabet, der udbedrer skaden og overtager sagen mod den ansvarlige part. Byggeskadeforsikringen går forud for forbrugerens eventuelle egne tingsforsikringer (ejerskifte- og husforsikring), og byggeskadeforsikringsselskabet kan ikke kræve refusion hos forbrugerens forsikring. Side 10 af 23

11 Status på kommunens forsikringsordning Forsikring Byrådet har efter indstilling fra Direktionen - vedtaget politik og plan for forsikring og risikostyring i Frederikshavn kommune. Frederikshavn kommunes forsikringspolitik tilsiger, at kommunen selv skal tage en endnu større del af de forsikringsbare risici, der er i en virksomhed/myndighed som en kommune. På de områder, hvor man vil forsikre, skal kommunen påtage sig relativt store selvrisici - ligesom man skal høste de stordriftsfordele, der vil være ved sammenlægning af kommunerne til endnu større enheder. For at holde de enkelte institutioner økonomisk skadefri har man etableret en intern forsikringsordning, der dækker videre end den eksterne forsikring og betaler de eksterne selvrisici. Ud fra disse betragtninger har byrådet for perioden valgt forsikring og selvforsikring. Det bemærkes, at der i de indgåede forsikringskontrakter er mulighed for forlængelse med yderligere 2 år. Udbud Efter aftale gennemførte Willis et forsikringsudbud i 2006, med ikrafttrædelse Udbuddet skete på grund af nuværende forsikringskontrakters udløb ultimo 2006 og kommunesammenlægningen. Udbudsrundens omfang Udbudsforretningen blev opdelt i gennemført som et selvstændigt EU udbud samt et nationalt udbud. Bygning - & løsøre inkl. entreprise. Ansvarsforsikring Motorforsikring, samt Katastrofeforsikring for arbejdsulykke. Tildelingskriterium: økonomisk mest fordelagtige tilbud. Derforuden blev der gennemført en nationalt udbud omhandlede: Kommunalt ledelsesansvar Kriminalitetsforsikring Ulykkesforsikring for byråd brandmænd og børn Kommunal Ledelsesansvarsforsikring Rejseforsikring Skovbrand Side 11 af 23

12 Forsikringsselskaber I samråd med kommunen blev det aftalt, at følgende forsikringsselskaber skulle deltage i udbudsrunden: Der blev modtaget tilbud fra Alm. Brand A/S AIG Codan Forsikring A/S KommuneForsikring A/S Købstædernes Forsikring Topdanmark Forsikring Tryg Forsikring Forsikringsselskaberne var positive og afgav tilbud inden for tidsfristen. Der var således 7 tilbud, der skulle tages stilling til. Konklusion Willis anbefalede kontrakterne placeret som følger Bygning - & løsøre Motorforsikring Ansvarsforsikring Katastrofe, arbejdsulykke Rejseforsikring Ulykkesforsikring Kom. Ledelsesansvar Rejseforsikring Alm. Brand KommuneForsikring Codan Tryg Forsikring KommuneForsikring KommuneForsikring AIG KommuneForsikring Forsikringsplan Bygningsforsikring Brand, el-skade, og anden bygningsbeskadigelse. Selvrisiko kr pr. skadebegivenhed. Løsøreforsikring Brand, el-skade, tyveri og vand. Selvrisiko kr pr. skadebegivenhed. Ansvarsforsikringer Erhvervs og produktansvar med selvrisiko på kr pr. skade. Kommunal ledelsesansvar med selvrisiko på kr. 0 pr. skade. Etableres ikke: Professionelt ansvar. Side 12 af 23

13 Entrepriseforsikring Etableres som års police på All-risk vilkår Selvrisiko kr pr. Skade Transportforsikringer Etableres såfremt behov. Motorforsikringer Ansvarsforsikring på biler, traktorer og arbejdsmaskiner. Selvrisiko kr. 0 Personaleforsikringer Der etableres katastrofeforsikring for arbejdsskader. Erhvervssygdomme dækkes iht. lovgivning via AES. Rejseforsikring dækkende under udenlandsrejser. Ulykkesforsikringer for byråd og brandmænd. Kriminalitetsforsikring Dækker underslæb i administrationen. Selvrisiko kr Øvrige Skovbrandsforsikring. Bådforsikring af pælebanker, ansvar og kasko. Kommunens forsikringsleverandører Alm. Brand AIG Codan KommuneForsikring Tryg Side 13 af 23

14 Risikoomkostninger I udgjorde Frederikshavn Kommunes risikoomkostninger følgende: Forsikringspræmier Bygnings- og løsøreforsikring kr Entrepriseforsikring kr Motorkøretøjsforsikring kr Erhvervs- og produktansvarsforsikring kr Diverse forsikringer kr I alt kr Uforsikrede risici Bygning og løsøre kr Selvrisici Bygning og løsøre kr Motor kr Erhvervs- og produktansvar kr I alt selvrisiko kr Skadeforebyggelse Beløb til diverse risikostyring iht. til bilag kr I alt skadeforebyggelse kr Administration Mæglerhonorar kr Skadebehandling, ting kr Skadebehandling, ansvar kr I alt administration kr Risikoomkostninger Excl. arbejdssk. Kr *Arbejdsulykke: - Erstatninger og behandlingsudgifter kr lovpligtige bidrag til ASK kr Bidrag til AES kr Skadebehandlingshonorar kr Katastrofeforsikring kr Udgifter i alt arbejdsulykke kr Side 14 af 23

15 Skadeudvikling alle skader Nedenstående illustrerer den samlede skadeudvikling, dvs. forsikrede såvel som uforsikrede skader. Forsikringstype 2006 Antal skader Skadeudgift Antal skader Skadeudgift Bygning Løsøre Motor Ansvar Bygningsforsikring De registrerede bygningsskader består af 157 skader anmeldt til Willis, heraf 5 brandskader med en samlet udgift på kr De øvrige skader kan opgøres på følgende områder, som kan ses nedenfor. 109 glasskader kr rørskader kr anden skade kr indbrud kr vandskader kr Fordeling og hvilke adresser kan ses i de udleverede skadestatistikker. Løsøreforsikring De registrerede løsøreskader kan opgøres til kr Samlet er der anmeldt 24 tyveri- og hærværksskader i Børn & Kultur forvaltningen til en samlet udgift på kr De fordeler sig på følgende forsikringssteder: Institution Hærværk /ødelagt Stjålet Samlet Grundtvigsvej Parallelvej Hjørringvej Olfert Fichersvej Olfert Fichersvej Ternevej Gl. Skolevej Suensonsvej Splidsvej Nordsøvej Gl. Landevej Aalborgvej Brolæggervej Sæbygaardsvej Brøndenvej Tranåsvej Nordsøvej Håndbækvej 32A + B 1 1 Side 15 af 23

16 Rimmensallé Ørnevej Motorkøretøjsforsikring Antallet af skadesanmeldelser er steget til 116 skader i. Dette er en stigning i forhold til de tre gamle kommuner på 23 skader. Stigningen kan måske skyldes at der endvidere er overtaget institutioner fra de tidligere amter, hvor der også findes køretøjer. Dels må man forvente at indførslen af det ny forsikringsprogram, gør at ikke alle skader er anmeldt/registreret. Hvis man ser på de enkelte forvaltninger og fordeling af skader, ser billedet således ud: - Centralforvaltningen: 3 skader - Beredskabsforvaltningen: 3 skader - Teknisk forvaltning: 34 skader - Børn og kulturforvaltningen: 13 skader - Social og - Sundhedsforvaltningen 63 skader Der tegnes kun ansvar, idet Frederikshavn Kommune i sin forsikringspolitik har besluttet at være selvforsikret for brand og kasko risikoen Det største antal anmeldelser ligger hos Social og Sundhedsforvaltningen, som har 54 % af samtlige skader i Frederikshavn Kommune, bakning og vending udgør ca. 1/3 af disse skader. Størstedelen af disse skader skyldes manglende opmærksomhed. Det kunne være en ide at tage en sådan problemstilling op på afdelingsmøder som jo holdes løbende. Og dermed med øget fokus, fra ledernes side, medføre en nedgang i disse skader. Ansvarsforsikring Frederikshavn kommune er forsikret på ansvarsområdet med en selvrisiko på kr Med 97 anmeldelser for året, er der tale om et anseeligt fald i antal anmeldte skader i forhold til 2006, hvor der var 124 anmeldelser i de tre gamle kommuner. Skadesudgifterne er faldet betydeligt fra kr. ca til kr i. Arbejdsulykke Frederikshavn kommune har siden 1996 været selvforsikret på arbejdsulykkesområdet. Skagen og Sæby kommuner overgik til selvforsikring fra Arbejdsbetingede sygdomme er lovgivningsmæssigt (for)sikret i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Side 16 af 23

17 Frederikshavn kommune har indgået administrationsaftale med Kommunernes Arbejdsskadeforsikring A/S. Aftalen medfører, at Kommunernes Arbejdsskadeforsikring behandler sager om arbejdsulykker, som om kommunen var forsikret. Forsikringsselskabet udbetaler skadeserstatninger, behandlingsudgifter og lovpligtige bidrag, der så efterfølgende opkræves hos kommunen. For denne ydelse betaler kommunen til forsikringsselskabet et aftalt beløb pr. behandlet sag. Der er i registreret 231 arbejdsulykker, hvoraf 129 er anmeldt til arbejdstilsynet (og behandlet af Kommunernes Arbejdsskadeforsikring A/S). De øvrige arbejdsulykker er skader, der ikke har medført fravær ud over 1 dag, eller billeskader. Sådanne sager behandles i kommunen og medfører alene registrering og/eller udbetaling af brilleerstatninger. I de 3 sammenlægningskommuner var der i 2006 i alt 195 arbejdsulykker, der blev anmeldt til arbejdstilsynet. I forhold til 2006 har der således i været en nedgang i anmeldte skader på 66. Dette tyder på, at de bestræbelser man i den nye kommune gør for at nedbringe antallet og omfanget af arbejdsulykker bærer frugt. De samlede betalte udgifter på arbejdsskadeområdet udgjorde i i alt kr. Kommunernes Arbejdsskadeforsikring vurderer, at erstatninger m.v. til ikke afgjorte skader samt løbende skadeerstatninger (kapitaliserede renteudbetalinger) udgør kr. Beløbet er "et øjebliksbillede", der forandres konstant. I beløbet indgår hvad forsikringsselskabet kalder "ekstraordinære hensættelser" = aktuarmæssige hensættelser. Beløbet optages i kommunens regnskab som en eventualforpligtelse. Skadeudvikling forsikrede skader Nedenstående illustrerer udviklingen i de forsikrede skader, dvs. bytteforholdet med forsikringsleverandøren. Forsikringstype 2006 Betalt præmie Erstatninger Skade % Betalt præmie Erstatninger Skade % Bygning/Løsøre , ,0 Motor , Ansvar , ,42 Kommentar til skadeudvikling - generelt Fra er Frederikshavn Kommune overgået til et nyt forsikringsprogram med et større element af selvforsikring og begrænsede forsikringsdækninger. Skadeforebyggelse Risikostyring (sikring og skadeforebyggelse) Side 17 af 23

18 Frederikshavn kommunes risikostyringspolitik tilsiger, at kommunen i endnu højere grad skal forebygge at skader sker. Det er ikke muligt helt at undgå skader, men de skader der trods alt sker, skal søges reduceret både antalsmæssigt og omfangsmæssigt. Med baggrund heri har Økonomiudvalget efter indstilling fra Direktionen - tilrettelagt risikostyring i Frederikshavn kommune. Der er nedsat en risikostyringsgruppe bestående af medarbejdere i organisationen, der i forvejen arbejder med sikring og skadeforebyggelse. Risikostyringsgruppen skal ved eget initiativ iværksætte sikringsprojekter og sikkerhedsprojekter i organisationen og være behjælpelig med råd og dåd ved lokale initiativer i organisationen. Sikkerhedsorganisationen har lovgivningsmæssige kompetencer på sikkerhedsområdet. Risikostyringsgruppen skal understøtte sikkerhedsprojekter og kan fremkomme med konkrete forslag. Lokale sikringsprojekter og sikkerhedsprojekter skal koordineres med relevante institutionsledere, MED - udvalg og SIK - udvalg. Risikostyringsgruppen skal løbende gennemføre adfærdspåvirkende tiltag i organisationen om relevante emner. Bygningsmæssige (sikrings)projekter skal gennemføres i tæt samarbejde med Teknisk forvaltnings ejendomssektion. Frederikshavns kommune har i gennemført følgende risikostyringstiltag: - Tyverisikring i Heldagsskolen på Suensonsvej i Frederikshavn - Tilskud til arbejdsskadeforebyggende tiltag i institutionen Lærkereden - Stormøde med repræsentanter for institutionerne om forsikring og risikostyring - Møde med repræsentanter fra Teknisk forvaltning om entrepriseforsikring og bygherreansvar - Møde med medarbejdere fra sociale institutioner om forretningsgange og dækninger på forsikringsområdet samt sikring og skadeforebyggelse - Kursus i elementær brandbekæmpelse - Etablering af rumalarm i Borgerservice på Frederikshavn Rådhus - Arbejdsskadeforebyggende tiltag Kortlægning af arbejdssteder med risiko for eksplosionsfarlig atmosfære og udarbejdelse af APV er for samme - Tyveri- og hærværkssikring på Hørby skole - Anskaffelse af yderligere 2 stk. mobile overvågningsanlæg - Etablering af Forsikring og risikostyrings hjemmeside på intranettet ABA udbud Installering af Automatisk Brandalarmering på samtlige skoler, kan varmt anbefales. Det skyldes den udvikling vi ser på både påsatte brande og uro- Side 18 af 23

19 ligheder som vi sidst har set i marts måned førte til brande for ca. kr på skoler og institutioner. Påsatte skolebrande er den største samlede risiko for kommunerne, og Frederikshavn kommune har heldigvis ikke endnu oplevet påsatte skolebrande, der efterfølgende kan medføre endog meget strenge restriktioner/krav fra forsikringsselskabet side. Med installation af ABA anlæg begrænses skadeomkostningerne, og kommunens mulighed for at placere brandforsikringen på attraktive vilkår forbedres markant. Willis anbefaler derfor kraftigt, at man tager denne sikring med i fremtidige overvejelser da et pludselig kan være meget nærværende for Frederikshavn kommune. Alarm og vagtydelser Historisk har institutioner selv indkøbt tyverialarmer, og kommunen har derfor ikke haft glæde af kommunens samlede indkøbsvolumen. Det vurderes at et samlet indkøb kan minimere omkostningerne og forbedre vilkårene. En fælles vagtordning, med én leverandør af vagtydelser, kunne måske reducere omkostningerne. Dette kan tjekkes ved et udbud. Risikostyring Frederikshavn Kommune har egen risikostyringskoordinator. Risikostyringskoordinatoren er det centrale bindeled til forvaltninger og institutioner, som selvstændigt skal udarbejde sikringsplaner for egne aktiviteter. Som en konsekvens af kommunens ny forsikringsstrategi agerer kommunen reelt som forsikringsselskab for forvaltninger og institutioner for skader af driftslignende karakter. Hensigten hermed er, at dele risikoen og skabe en sammenhæng mellem skadeserstatninger og bevillinger til skadeforebyggende tiltag. Anbefalinger til det kommende år Frederikshavn Kommune valgte ved sidste udbud en forsikringspolitik, hvor grundtanken er kun at forsikre sig mod de største og mest alvorlige skader. I forbindelse med forsikringsudbudet i 2006 blev det derfor besluttet at begrænse forsikringsindkøbet til nogle få katastrofeforsikringer. Udbudet byggede på sikring frem for forsikring, hvilket blev politisk godkendt. Jf. oplysningerne i forbindelse med udbud reduceredes kommunens direkte forsikringsudgifter med kr pr. år. Den betydelige præmiereduktion illustrerer, at langt den overvejende del af skaderne er selvforsikrede. Frederikshavn kommune har derfor en direkte økonomisk interesse i at forebygge skader. Side 19 af 23

20 Præmiereduktionen er endvidere et udtryk for at kommunen i forbindelse med forsikringsudbudet i 2006 kunne dokumentere en attraktiv skadesprocent. Det betyder, at skadeudgifterne har været små i forhold til forsikringspræmien. Såfremt kommunen i forbindelse med kommende forsikringsudbud skal kunne fastholde den nuværende meget attraktive forsikringspræmie, så skal der foretages tiltag, som i særdeleshed reducerer brandrisikoen. Frederikshavn Kommune har et godt udgangspunkt Vi anbefaler, at kommunen bruger det omfattende materiale fra sikringsgennemgangen af nogle af kommunens institutioner med henblik på at udarbejde en sikringspolitik, og samtidig får lavet en handlingsplan for implementering af det ønskede sikringsniveau på alle kommunale bygninger. Kommunens risikostyring hviler derfor på 2 ben - risikostyringspolitik, der fastlægger rammerne for bevaring og beskyttelse af kommunens værdier - forsikringspolitik, der anviser finansieringen af de skader, som uagtet rettighed omhu ikke kan forhindres. Der foreligger en godkendt forsikringspolitik, og risikostyringspolitik, men det vigtigste redskab nemlig hvorledes forhindres skaden, er endnu ikke udarbejdet. Vi foreslår derfor flg. tiltag: Sikringsplaner Kommunens forsikringspolitik har medført betydelige præmiebesparelser på såvel tingsskadeforsikring som på arbejdsskadeforsikring. For at kunne omsætte denne præmiebesparelse til en faktisk gevinst for kommunen, er det absolut nødvendigt at fokuserer på nedbringelse af de udgifter, som kommunen nu selv må bære. Vi skal derfor anbefale, at kommunen udarbejder konkrete sikringsplaner, der beskriver hvilket sikringsniveau der skal være / arbejdes hen imod på nuværende og kommende kommunal bygninger. Sikringsplanerne bør bl.a. omfatte - skalsikring (låse, alarmer m.v.) - automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) - transientbeskyttelse (lynnedslag) - vandsikring. Side 20 af 23