DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-19

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-19"

Transkript

1 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT Landstal af solskinstimer for Danmark; Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003

2 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 2 Copyright: Danmarks Meteorologiske Institut 2003 Danmarks Meteorologiske Institut Lyngbyvej 100 DK-2100 København Ø Telefon: Telefax: dmi@dmi.dk Internet: Det er tilladt at kopiere og uddrage fra publikationen med kildeangivelse. Rapporten (pdf-format) og tilhørende datasæt (ASCII-format) kan hentes fra publikationsdelen af DMIs Internethjemmeside: Fotos på forsiden: Til venstre: Campbell-Stokes solskinsautograf af mærke Casella. Til højre: Pyranometer af mærke Star. Pyranometret måler globalindstrålingen og antallet af solskinstimer beregnes efterfølgende. ISSN X (trykt udgave) ISSN (Online)

3 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 3 Indhold 1. Indledning Observationer Arealvægtning Målemetode: Fuess, Casella og Star Omregning af data til nyt referenceniveau Fra Fuess til Casella Fra Casella til Star Resulterende omregning Landstal af solskinstimer, Landstal af solskinstimer, Års- og månedssummer Rekorder Normal, Tilhørende datasæt Referencer...17 : Tabel over måneds- og årssummer, (i antal solskinstimer og som procent af normal). 19 sider.

4 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 4 1. Indledning Landstal for Danmark for diverse klimaparametre er månedsvis blevet publiceret siden det danske Meteorologiske Institut s oprettelse i Siden 1920 er der også publiceret landstal af antallet af solskinstimer. Landstallene er igennem tiderne beregnet på det til enhver tid eksisterende stations- og datagrundlag, og der er benyttet forskellige vægtninger af data. Instrumenterne til registrering af solskinstimer er også ændret undervejs. Året 2002 var specielt med hensyn til registrering af antallet af solskinstimer fordi DMI i løbet af 2002 gik over til en ny, automatisk og mere præcis metode. Den store forskel på metoderne betød et brud i forhold til de gamle målinger, og med denne rapport benyttes lejligheden til at korrigere alle gamle landstalsmånedsværdier af solskin, således at de bliver sammenlignelige på det nye niveau. Denne rapport indeholder derfor landstal for antallet af solskinstimer for hver måned, Dels de tidligere publicerede værdier, dels en serie hvor alle værdier er omregnet til det nye solskinsniveau.

5 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 5 2. Observationer 2.1 Arealvægtning I 1920 blev antallet af solskinsstationer bedømt at være stort nok til at der kunne beregnes et landsgennemsnit et landstal for solskin. Landet blev inddelt i forskellige regioner: Jylland, Øerne (Fyn, Sjælland, Lolland/Falster), Kattegat, Bornholm. Landstallet dækkede over Jylland/Øerne, minus Bornholm og øerne i Kattegat. I de senere år er Jylland/Øerne -landstallet beregnet med vægtningen 7/10 til gennemsnittet for Jylland og 3/10 til gennemsnittet for Øerne. Hvordan vægtningen er fordelt har betydning for landstallet, fordi Jyllandsgennemsnittet gerne er lavere end gennemsnittet for Øerne. Den naturlige variation fra år til år i antallet af solskinstimer er dog sædvanligvis større (10% eller mere) end forskellen mellem landsdelene det enkelte år (et par %). Forskelle gennem årene i vægtningen mellem Jylland og Øerne forventes således at kunne sløre den naturlige variation, men ikke skjule den. 2.2 Målemetode: Fuess, Casella og Star I 1920 blev alle Meteorologisk Instituts solskinstimemålinger foretaget med Campbell- Stokes solskinsautografer af mærket Fuess. I perioden blev autograferne udskiftet med andre af mærket Casella. Casella-autograferne udmærkede sig ved, i højere grad end dem af mærket Fuess, at være præcist kalibreret. Derudover var der forskel i opløsningen: Fuess havde opløsning 5 minutter, mens Casella havde opløsning 6 minutter. De fleste stationer foretog parallelmålinger i en årrække. Parallelmålingerne viste, at der var en årstidsafhængig forskel på målingerne fra de to typer kugler, og forskellen varierede fra Fuess- kugle til Fuess-kugle. Typisk lå Fuess-månedssummerne 3-6% lavere end Casella om sommeren og 10% lavere om vinteren. Da der i 1998 blev beregnet klimatologiske normaler for solskin, , blev Fuessværdierne inden beregningen justeret så de svarede til Casella-niveau (Laursen og Cappelen, 1998). Arbejdet gjaldt dog kun stationsværdier. Med denne rapport er det første gang, at landstalmånedsværdierne omregnes fra Fuess- til Casella-niveau. I 2002 overgik DMI til fortrinsvis at måle antallet af solskinstimer med pyranometer af mærket Star. På grund af pyranometerets højere opløsning og større følsomhed er der forskel på Star- og Casella-målinger. Forskellen er afhængig af vejr, årstid og tidspunkt på dagen. Gennemsnitligt er Star op til 17% lavere om sommeren og op til 10% højere om vinteren. For herefter at kunne sammenligne antallet af solskinstimer med målinger tilbage i tiden skal disse altså først omregnes til Star-niveau (se evt. (Nielsen, 2001), (Laursen og Rosenørn, 2002a) og (Laursen og Rosenørn, 2002b)).

6 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 6 3. Omregning af data til nyt referenceniveau 3.1 Fra Fuess til Casella Den første Casella solautograf blev oprettet på station Askov d. 26. juli Indtil da var målingerne foretaget med Fuess solautografer. I perioden varierede antallet af Fuess og Casella stationer sådan, som det ses i figur Antal stationer pr. 1/1, Jylland og Øerne (minus Kattegat og Bornholm) Fuess Casella Figur 3-1. Antallet af solskinsautografer for Jylland/Øerne optalt hvert år pr. 1/1. 7 ud af de 8 Fuess stationer i funktion pr. 1/ har overlap med en Casella station samme sted (oprettet mellem 1968 og 1978). Fuess stationen uden Casella overlap I 1980 lukker 30/ Der var imidlertid ofte overlap mellem Fuess og Casella stationer, og ved overlap var det i starten stadig Fuess stationen, der blev publiceret og anvendt til beregning af landstallet. I 1969 blev der publiceret månedstal fra 25 stationer fra Jylland/Øerne og kun 2 af disse var Casella: Af de 9 Casella stationer der var i funktion 1/ havde de 7 således overlap med en Fuess station, som var den der blev anvendt i beregning af landstallet. Kun de 2 Casella stationer, som var åbnet på lokaliteter uden Fuess, indgik, sammen med Fuess stationerne, i beregningen af landstallet for Jylland/Øerne i Pr. 1/ var praksis ændret. Der blev publiceret månedsværdier fra 30 Jylland/Øerne stationer og kun 3 af disse var Fuess: Af de 10 Fuess stationer i funktion 1/ havde de 7 overlap med en Casella station, som var den der blev anvendt i beregning af landstallet. Kun de 3 Fuess stationer, uden en Casella station på samme lokalitet, indgik, sammen med Casella stationerne, i beregningen af landstallet for 1976.

7 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 7 Alt i alt blev landstallet til og med 1965 kun beregnet på Fuess stationer, fra 1966 skete der en gradvis overgang fra fortrinsvis Fuess til fortrinsvis Casella stationer i landsgennemsnittet og siden 1980 er der kun indgået én Fuess station (som lukkede 30/6 1987) i gennemsnittet. Fra tidligere arbejde med serier af overlap mellem Fuess og Casella (Laursen og Cappelen, 1998) findes 12 sæt fra Jylland/Øerne af gennemsnitlig Casella/Fuess månedssum pr. kalendermåned. Værdierne er indtegnet i figur 3.2. Overlapsperioderne på de 12 stationer varierede i længde mellem 2 og 22 år. 1,50 1,45 1,40 1,35 1,30 1,25 1,20 1,15 Casella/Fuess 1,10 1,05 1,00, Stations korrektion Middel korrektion Måned Figur 3-2. Forholdet mellem Casella og Fuess solskinsmålinger. Trekanterne markerer månedlige gennemsnitsværdier for Casella/Fuess gennem overlapsperioder på de enkelte stationer. Overlapsperioderne for de 12 stationer, der er vist data fra, var mellem 2 og 22 år. De sorte bomber markerer for hver måned middelværdien af stationsmiddelværdierne (trekanterne). At omregne fra Fuess til Casella, ved at gange med en korrektion, der kun er afhængig af kalendermåneden, er en usikker metode. De enkelte overlapsserier havde stor spredning i forholdet mellem Casella- og Fuess-månedssummer for de enkelte kalendermåneder. Der er også stor spredning, se tabel 3-2, mellem værdierne fra de 12 sæt, beregnet for 12 forskellige Fuess-kugler. Dette illustrerer problemet i at karakteristika ikke er kendt for alle de Fuesskugler der siden 1920 er anvendt til beregning af landstallet. Overlapsserien fra København skiller sig ud ved, for hver kalendermåned, både at have det længste overlap, år, og de højeste korrektioner. Den generelle tendens i forholdet mellem Casella og Fuess er dog klar: Casella måler mere sol end Fuess. En sammenligning mellem det publicerede landstal og den homogeniserede Københavnsserie tydeliggører behovet for at foretage en omregning af Fuess landstallene. Serien af solskin fra København er justeret op til Casellaniveau fra 1876 (Laursen og Cappelen, 1998). I figur 3-3 ses årssummen for det publicerede landstal, , sammen med årssummen for den justerede Københavnserie,

8 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side Årssum af solskinstimer: København og Landstal Landstal KBH Årstal Figur 3-3. Årssum af antal solskinstimer for Københavnsserien, der er justeret så den svarer til Casella-niveau, , og for det publicerede landstal, Frem til midten af 1960 erne ses en forskel på flere hundrede timer mellem årssummerne og efter starten af 1970 erne er denne forskel svundet betydeligt ind. Samtidig er der før 1960 en påfaldende forskel mellem København og landstallet i antallet af årssummer over 2000 timer. Dette giver mistanke om, at den direkte sammenligning af Fuess med Casella målinger har betydet, at antallet af landstalsrekorder fra 1930 erne og 1940 erne er kunstigt lavt. København forventes ikke at have det samme forhold til landstallet fra år til år. Figur 3-3 giver dog anledning til nærmere at undersøge forholdet mellem månedssummer af solskin i København og i det publicerede landstal. Dette gøres i figur 3-4 og tabel 3-1. Undersøgelsen viser, at der er et signifikant skift i forholdet mellem solskinstimer fra København og landstallet, fra perioden hvor landstallet udelukkende blev beregnet på baggrund af Fuess, til perioden hvor landstallet blev beregnet på baggrund af Casella. Det gennemsnitlige København/Landstal forhold er signifikant forskelligt i de to perioder når det gælder årsværdien, de tre solrigeste måneder: Maj-juli, og månederne januar-marts. I alle måneder var KBH/Landstal-brøken større før Landstallet blev beregnet med Casella, og dette stemmer med den klare tendens fra overlapsserierne i figur 3-2: At Casella generelt måler mere sol end Fuess. Den bedste, i praksis mulige løsning vurderes her at være en omregning fra Fuess til Casella værdier baseret på gennemsnittene i tabel 3-2. På grund af den glidende overgang fra det ene stationsnet til det andet inddeles serien af publicerede landstal i tre dele: : Korrigeres med middelværdien af korrektionerne fundet for de 12 stationssæt : Korrigeres med (1 + ovenstående korrektion)/ : Korrigeres ikke. De resulterende omregningsfaktorer ses i tabel 3-3.

9 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 9 Forhold mellem antal solskinstimer: København / Landstal København: Casella Landstal: Fuess København: Casella Landstal: Casella Test * for forskel i middelværdi af KBH/landstal Måned N Middel Std. afvig. N Middel Std. afvig. Middel forskel Signifikans ,2511, ,0017,21652,2494, ,1386, ,9822,20911,1564, ,1509, ,0331,13665,1178, ,0792, ,0691,13239,0101, ,1097, ,0429,05765,0668, ,1538, ,0422,09483,1116, ,1608, ,0523,06827,1085, ,0820, ,0770,06755,0050, ,1088, ,0585,10457,0503, ,0874, ,0345,12592,0528, ,0462, ,0095,12440,0367, ,0160, ,9942,20285,0217, ,1224, ,0469,03619,0755,000 *: Ved signifikans <0.05 er middelværdierne forskellige på mindst 5% konfidens-niveau. Testen er t-test for uafhængige data. Tabel 3-1. Pr. måned (1-12, 13=årssum) for de to perioder og : Test for forskel i middelværdi af forholdet mellem antal solskinstimer i København og det publicerede landstal. Månederne med signifikant forskellige middelværdier er fremhævet. 1,25 Solskinstimer, årssum: København/Landstal 1,20 1,15 1,10 1,05 Middelværdi ,00 Middelværdi , KBH/Landstal Årstal Figur 3-4. Forholdet mellem årssum af solskinstimer fra København og det publicerede landstal, Det gennemsnitlige forhold mellem årssummerne, (hvor landstallet blev målt med Fuess) og (hvor landstallet blev målt med Casella) er plottet for de to perioder.

10 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 10 Gennemsnitlig Casella/Fuess månedssum Måned Gennemsnit Std. afvig. Range Minimum Maximum 1 1,1592,12,43 1,04 1,47 2 1,1242,07,25 1,05 1,30 3 1,0642,06,20 1,02 1,22 4 1,0575,05,19 1,00 1,19 5 1,0608,04,17,99 1,16 6 1,0617,06,23,98 1,21 7 1,0500,05,21,99 1,20 8 1,0383,05,18,98 1,16 9 1,0317,05,18,98 1, ,0683,05,19 1,00 1, ,1117,07,24 1,05 1, ,1858,14,48 1,02 1,50 Tabel 3-2. Gennemsnit, standard afvigelse, range, minimum og maksimum for de gennemsnitlige overlapsværdier af Casella/Fuess vist i figur 3-2. Landstal af solskinstimer Omregningsfaktorer fra Fuess til Casella Måned \ Periode ,16 1, ,12 1, ,06 1, ,06 1, ,06 1, ,06 1, ,05 1, ,04 1, ,03 1, ,07 1, ,11 1, ,19 1,09 1 Tabel 3-3. Omregningsfaktorer for det publicerede Jylland/Øerne landstal af månedssum af solskinstimer. Faktorernes størrelse afhænger af måned og årstal. Faktorerne ganges med det publicerede landstal for at ændre dette fra Fuess-niveau, eller delvis Fuess, til Casella niveau. 3.2 Fra Casella til Star DMI anbefaler 12 omregningsfaktorer, en for hver kalendermåned, til omregning fra månedssummer af solskin målt med Casella solautograf til månedssummer af solskin

11 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 11 svarende til niveauet målt med Star pyranometer (Laursen og Rosenørn 2002a). Omregningsfaktorerne ses i tabel 3-4. Omregningsfaktorer fra Casella til Star månedssummer af solskin Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Oct Nov Dec Tabel 3-4. Omregningsfaktorer for månedssummer af solskin målt med Casella solautograf til månedssummer af solskin svarende til niveauet målt med Star pyranometer. Afvigelsen mellem de to typer målinger er afhængig af mere end bare kalendermåneden, f.eks. solhøjde og vejrtype under solskin. Omregningsfaktoren for den enkelte måned repræsenterer det gennemsnitlige forhold mellem Star og Casella for den pågældende måned. Omregningsfaktorerne skal derfor anvendes med forsigtighed og ikke på solskinstimer af finere opløsning end månedssummer. 3.3 Resulterende omregning Når omregningsfatorerne fra Fuess til Casella (tabel 3-3) ganges med omregningsfaktorerne fra Casella til Star (tabel 3-4) fås de resulterende omregningsfaktorer, som ses i tabel 3-5. Landstal af solskinstimer, publiceret Faktorer til opretning til Star pyranometerniveau Måned \ Periode ,22 1,13 1,05 2 1,10 1,04,98 3 1,00,97,94 4,96,94,91 5,92,90,87 6,89,87,84 7,87,85,83 8,86,85,83 9,87,86,84 10,94,91, ,07 1,02, ,31 1,20 1,10 Tabel 3-5. Resulterende omregningsfaktorer til at justere de publicerede månedssummer af solskinstimer for landstallet Jylland/Øerne således at de kommer til at svare til det nuværende niveau for solskinstimer målt med Star pyranometer. Omregningsfaktorerne er afhængige af kalendermåned og årstal.

12 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side Landstal af solskinstimer, 2002 Året 2002 var specielt med hensyn til DMIs registrering af solskinstimer. Antallet af stationer af den ny pyranometer- og den gamle solautograftype (se Laursen og Rosenørn, 2002a) varierede året igennem: Pr. 1. januar 2002 var antallet af Casella solautografer og Star pyranometre til registrering af antallet af solskinstimer henholdsvis 30 og 8. Pr. 1. maj 2002 var det hhv. 2 og 14 og pr. 31. december 2002 var det 2 og 19. Landstallet for 2002 kunne derfor ikke beregnes alene på basis af én type måling. Det publicerede landstal af solskinstimer for 2002 (Cappelen og Jørgensen 2003) er på Star pyranometerniveau. Det blev beregnet på basis af dels de til rådighedværende Casella stationer, der blev omregnet til Star niveau ved brug af omregningsfaktorerne fra tabel 3-4. Dels de til rådighedværende Star stationer. Dog blev stationsudvalget gennemgået og visse stationer udeladt eller vægtet højere for at grundlaget kunne danne basis for en dækkende fordeling med 7/10 til Jyllandsgennemsnittet og 3/10 til gennemsnittet for Øerne. Den præcise beregningsnøgle for Jyllands- og Øerne-gennemsnittene, måned for måned, er beskrevet i en intern rapport (Laursen og Rosenørn, 2003).

13 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side Landstal af solskinstimer, Års- og månedssummer De publicerede landstal, , blev omregnet til Star pyranometer-niveau ved brug af omregningsfaktorerne i tabel 3-5. Serien blev sat sammen med landstallet for 2002, der allerede var på Star pyranometer niveau. Årssummen for den resulterende serie, , ses i figur 5.1 sammen med årssummen for de oprindeligt publicerede landstal Nye landstal Publ. landstal Årstal Figur 5-1. Årssummer af solskinstimer, Jylland/Øerne landstal, De nye landstal er markeret med trekanter. De er alle på niveauet bestemt af de nye solskinsmålinger foretaget med Star pyranometer. De tidligere publicerede landstal, på Fuess, Casella og (i 2002) nyt niveau, er markeret med åbne cirkler. I appendiks findes en tabel med alle måneds- og årssummer, Værdierne er dels angivet i antal solskinstimer, dels som antal procent af normalværdien for perioden Normalværdierne er beregnet for det nye niveau, se (Laursen og Rosenørn 2002b). 5.2 Rekorder Omregningen, , til Casella-niveau, af landstallene baseret på Fuess solautografer, fik, som forventet, betydning for rekorderne i den endelige serie af landstal på det nye Star pyranometer-niveau. Omregningen gav især et løft af solskinstimerne, , og det betød ændringer af fire rekorder, dertil gav september 2002 i sig selv ny rekord. Rekorden for største gennemsnitlige månedssum af solskin for Danmark i juni haves nu af 1940 (303 timer) mod tidligere 1992 (nu på en andenplads med 294 timer). Rekorden for juli tilhører nu 1955 (291 ti-

14 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 14 mer) mod tidligere 1994 (nu med 284,7 timer på en tredjeplads, lige efter juli 1935 (285.4 timer)). December rekorden blev ændret til 1962 (76 timer) fra 1970 (nu andenplads med 74.4 timer). Året med færrest solskinstimer i gennemsnit i Danmark er nu 1987 (1287 timer) mod tidligere 1954 (nu med 1346 timer kun året med sjettefærrest timer). Maksimum og minimum for de enkelte måneder ses i tabel 5-1. Rekorder, landstal af antal solskinstimer, Nye landstal Gamle, publicerede landstal Måned Maksimum Minimum Maksimum Minimum (timer) (årstal) (timer) (årstal) (timer) (årstal) (timer) (årstal) Tabel 5-1. For hver måned (1-12, 13= Årssum) er vist den største og mindste sum af antal solskinstimer I perioden De nye landstal er oprettet til niveauet lagt af de nye solskinsmålinger foretaget med Star pyranometer. De tidligere publicerede rekorder er vist i kursiv. De nye landstalsrekorder er fremhævet der hvor årstallet afviger fra det tidligere publicerede.

15 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side Normal, DMI publicerede i 2001 en landstalsnormal, , på Casella-niveau (Laursen og Rosenørn. 2001). I 2002 blev den omregnet til Star-niveau (Laursen og Rosenørn. 2002b). Denne normal på Star-niveau er stadig den DMI anvender som reference til de nye landstal af solskin (Star-niveau). Med denne rapport er det ganske vist muligt for første gang at beregne en landstalsnormal på Casella-niveau direkte på basis af månedssummer af Casella-niveau landstal, Men forskellen mellem en sådan direkte beregnet, normal og den tidligere publicerede er lille og usikkerheden i konverteringen af landstallene fra Fuess-niveau til Casella-niveau er stor. Det er derfor vurderet at det er unødvendigt på denne baggrund at lancere ændringer til den gældende landstal, normal. Den gældende landstalnormal sammenlignes med den, der kan beregnes ud fra denne rapports landstals månedssummer af solskin, i tabel 6.1. Måned Normal, (minutter) Landstal af solskin (Starpyranometer-niveau) Gennemsnit, Sammenligning: , af Gennemsnit i procent nye serie af normal (minutter) (%) Normal, (timer) Gennemsnit, , af nye serie (timer) , , , , , , , , , , , , , Tabel 6-1. Sammenligning af gældende landstalsnormal, med gennemsnit, af nye serie. For overskuelighedens skyld er tallene foruden i minutter også angivet i hele timer.

16 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side Tilhørende datasæt Til denne rapport hører et datasæt. Data må kun benyttes, hvis der samtidig anføres reference til rapporten (Laursen, E.V. og S. Rosenørn. Landstal af solskinstimer for Danmark, DMI Teknisk Rapport København 2003). Datasættet kan hentes fra DMIs Internethjemmeside: se efter Tekniske Rapporter på listen over publikationer fra DMI. Datasættet består af to ASCII fast format filer: Én med de nye landstal, og en med de gamle, publicerede landstal, Bemærk at enheden i det nye datasæt, for at afspejle den højere opløsning i måledata på det nye niveau efter 2002, er minutter! Filnavn: nye_landstal.dat Indhold: Måneds- og årssummer af landstal ( Jylland/Øerne ) af solskinstimer, Værdierne er sammenlignelige gennem hele perioden (Star pyranometer-niveau). Format: Position Beskrivelse 1-6 Region. 3 betyder gennemsnitsværdi for Jylland/Øerne (landstal) Elementnummer. 504 betyder Sum af solskin i antal minutter (Starpyranometer-niveau) Årstal Måned (1-12, 13=årssum) Nye landstal af antal solskinstimer (i antal hele minutter). Filnavn: gl_landstal.dat Indhold: Måneds- og årssummer af landstal ( Jylland/Øerne ) af solskinstimer, Værdierne er løbende blevet publiceret af DMI (Fuess/Casella solautografmålinger). Format: Position Beskrivelse 1-6 Region. 3 betyder gennemsnitsværdi for Jylland/Øerne (landstal) Elementnummer. 501 betyder Sum af solskinstimer (solautograf) Årstal Måned (1-12, 13=årssum) Gamle landstal af antal solskinstimer (timer).

17 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side Referencer Cappelen, John og Bent Vraae Jørgensen. The Climate of Denmark 2002 with The Faroe Islands and Greenland. Danmarks klima 2002 med Færøerne og Grønland. DMI Teknisk Rapport København Laursen, Ellen Vaarby og John Cappelen. Observed Hours of Bright Sunshine in Denmark with Climatological Standard Normals, DMI Technical report No Copenhagen Laursen, Ellen Vaarby og Stig Rosenørn. Solskinstimer i Danmark, Landstalsnormaler og kort. DMI Teknisk Rapport København Laursen, Ellen Vaarby og Stig Rosenørn. Omregning af solskinstimer - fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer. DMI Teknisk Rapport København 2002a. Laursen, Ellen Vaarby og Stig Rosenørn. New hours of bright sunshine normals for Denmark, DMI Teknisk Rapport København 2002b. Laursen, Ellen Vaarby og Stig Rosenørn. Konstruktion af landstal for solskinstimer DMI Intern Rapport København Nielsen, Maja Krørup. Evaluering af solskinstimer. DMI Teknisk Rapport København 2001.

18 Teknisk Rapport Landstal af solskinstimer for Danmark; Side 18 Tom side, efterfølges af bilag.

19 Måneds- og årssummer af antallet af solskinstimer for Jylland/Øerne ( landstal ), på det nye niveau svarende til måling med Star pyranometer. Landstallet er endvidere angivet i procent af normalen. Denne er beregnet for det nye niveau, se (Laursen og Rosenørn 2002b) og er gengivet i tabel , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 126

20 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,3 95

21 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 109

22 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 119

23 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,0 131

24 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,9 146

25 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 97

26 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 136

27 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 109

28 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 95

29 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 116

30 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 111

31 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,2 77

32 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 88

33 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,5 67

34 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,8 83

35 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,4 126

36 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,6 105

37 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,7 113

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TECHNICAL REPORT 01-08 Solskinstimer i Danmark, 1961-1990. Landstalsnormaler og kort Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn KØBENHAVN 2001 Denne rapport

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10

Læs mere

Teknisk Rapport 13-08

Teknisk Rapport 13-08 Teknisk Rapport 13-08 Referenceværdier: Måneds- og årsværdier for stationer 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 Månedens vejr Oktober 1998 juli 2003 John Cappelen Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003 Teknisk Rapport 03-31 Page

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Regeringens skattereform og boligmarkedet

Regeringens skattereform og boligmarkedet 29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje. april 2011

Afstandsmærker på motorveje. april 2011 Effekt efter 3 år Afstandsmærker på motorveje april 2011 Indhold Resumé 3 1. Introduktion 4 2. Analysestrækninger og dataindsamling 5 2.1 Analysestrækninger 5 2.2 Dataindsamling 5 2.3 Databehandling 6

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. marts 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted marts 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport følges

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 04-05

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 04-05 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 04-05 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 2000-2003 John Cappelen Copenhagen 2004 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 5. maj 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling Som følge af flere datamæssige ændringer, der har til formål at forbedre statistikkerne, udkommer data for januar 2010

Læs mere

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse.

Målet med reformen er således, at flere kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere kommer i beskæftigelse eller uddannelse. N O T A T Kontanthjælpsreformen Status maj 2016 8. juni 2016 Mål Kontanthjælpsreformen bygger på følgende centrale intentioner: Færre personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Kontanthjælp må ikke

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-05

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-05 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-05 Årlige middeltemperaturer for udvalgte meteorologiske stationer i Danmark, på Færøerne og i Grønland; 1873-2002 Yearly Mean

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Flytninger i barndommen

Flytninger i barndommen Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 02-23

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 02-23 DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT - Omregning af solskinstimer - fra målinger med Casella solautograf til Star pyranometer Ellen Vaarby Laursen og Stig Rosenørn KØBENHAVN

Læs mere

Modul 5: Test for én stikprøve

Modul 5: Test for én stikprøve Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 5: Test for én stikprøve 5.1 Test for middelværdi................................. 1 5.1.1 t-fordelingen.................................

Læs mere

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-07

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-07 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-07 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 2000-2002 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune

Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 5 Uge 39-2014 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling

Læs mere

Trivselsmåling på EUD, 2015

Trivselsmåling på EUD, 2015 Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER AUGUST 2013 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Tabeloversigt... 2 3 Figuroversigt... 3 4 Sammenfatning... 4 5 Undersøgelsen

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. juli 2012 OPFØLGNINGSRAPPORT juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3

Læs mere

Konjunktur - forår 2012

Konjunktur - forår 2012 Konjunkturbarometer forår Konjunktur - forår NB Dette konjunkturbarometer er det første fra DANSKE ARK som behandler arkitektbranchen særskilt. Læs mere om baggrund og metode sidst i dette notat. Tabel

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Konto 7 Finansindtægter og udgifter Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)

Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet

Læs mere

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da:

Den nuværende udbygning bør altså bibeholdes på 0 5 årsområdet da: Behovsprognose 2014 på 0 5 års området I 2013 fremgik det, at Børne og Ungdomsforvaltningens sprognose, at der var for 81 børnegrupper frem til 2017. Med en udbygning til 90 % af spidsbelastningset, så

Læs mere

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata

Teknisk rapport 05-18 Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Solskinstimer i Pituffik Verifikation af metode til beregning af solskinstimer ud fra globalstrålingsdata Maja Kjørup Nielsen December 2005 København 2005 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 05-18 Titel:

Læs mere

Social ulighed i levetiden

Social ulighed i levetiden Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

TEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT FUNGERENDE TESTPERSOMER

TEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT FUNGERENDE TESTPERSOMER Teknologiparken Kongsvang Allé 29 DK-8000 Aarhus C Telefon 72 20 20 00 Telefax 72 20 10 19 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk TEST AF TABLETTER MED FORSKELLIG FORM FOR EGENSKABER VED SYNKNING MED NORMALT

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Region Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode i 2007.

Region Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode i 2007. N O T A T Regionernes henvisninger til det udvidede frie sygehusvalg Region Midtjylland Det gennemsnitlige antal henvisninger pr. måned til udvidet frit sygehusvalg er ca. fordoblet forhold til samme periode

Læs mere

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør

Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk

Læs mere

VEJLEDNING SPAMFILTERET. 1. Udgave, august 2015 Tilpasset FirstClass version 12.1, Dansk

VEJLEDNING SPAMFILTERET. 1. Udgave, august 2015 Tilpasset FirstClass version 12.1, Dansk VEJLEDNING SPAMFILTERET 1. Udgave, august 2015 Tilpasset FirstClass version 12.1, Dansk Udarbejdet af: Styrelsen for IT og Læring Vester Voldgade 123, 1552 København V Indholdsfortegnelse Vejledning -

Læs mere

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010

Teknisk rapport DMI Klimaoversigter John Cappelen (ed) - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar december 2010 DMI Klimaoversigter 2003-2010 - Års-, Måneds-, Sæson- og Ugeberetning januar 2004 - december 2010 - Årets, Sæsonens og Månedens vejr august 2003 - december 2010 - International Klimarapportering CLIMAT

Læs mere

UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM)

UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) UANMODEDE HENVENDELSER (SPAM) VIDEN RÅDGIVNING SERVICE TRYGHED INDHOLD 1. Kort fortalt... 3 2. Uanmodede henvendelser.... 3 3. Nærmere om samtykke til henvendelse.... 7 3.1. Krav om forudgående samtykke...

Læs mere

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau

Hypotese test. Repetition fra sidst Hypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type 2 fejl Signifikansniveau ypotese test Repetition fra sidst ypoteser Test af middelværdi Test af andel Test af varians Type 1 og type fejl Signifikansniveau Konfidens intervaller Et konfidens interval er et interval, der estimerer

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser, specialskoler og dagbehandlingstilbud 2011/12 Af Mathilde Molsgaard Stort set alle elever i specialklasser, på specialskoler og dagbehandlingstilbud modtager

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-

Læs mere

Module 2: Beskrivende Statistik

Module 2: Beskrivende Statistik Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen og Hans Chr. Petersen Module 2: Beskrivende Statistik 2.1 Histogrammer og søjlediagrammer......................... 1 2.2 Sammenfatning

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover

Teknisk rapport Vindstatistik for danske kyststationer Hyppighed af stiv kuling og derover Vindstatistik for danske kyststationer 2001-2010 - Hyppighed af stiv kuling og derover John Cappelen København 2012 www.dmi.dk/dmi/tr12-07 side 1 af 13 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 12-07 Titel:

Læs mere

Ventetiden på apoteket halveret siden 2009

Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Danmarks Apotekerforening Analyse 9. december 2015 Ventetiden på apoteket halveret siden 2009 Siden 2009 er den gennemsnitlige ventetid på apoteket mere end halveret. I gennemsnit bliver apotekernes kunder

Læs mere

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse

8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse 8 ud af 1 lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære. Ser man 9 måneder efter endt uddannelse, så er 64 procent stadig

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange.

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange. Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-80 Århus C Ringkjøbing Amt HØFDE 42, HARBOØRE TANGE Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen

Læs mere

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9

Notat. Udvikling: p. Niveau: n. Side 1 af 9 Notat Vejledning til opfølgningsrapport Den kvartalsvise opfølgningsrapport har fået nyt design og indhold. Det er sket som en konsekvens af de nye ministermål for 11 og et ønske om ændret fokus i rapporten.

Læs mere

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol

Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Evaluering af den skærpede urinprøvekontrol Direktoratet for Kriminalforsorgen September 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Metode... 3 1.2 Praktisk gennemførelse af urinprøvekontrol... 3 1.3

Læs mere

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge

Virksomhederne finder det fortsat nemt og billigt at låne penge ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 216 finder det fortsat nemt og billigt at låne penge svarer også i marts 216, at det er både nemt og billigt at låne penge. Det har dog ikke fået dem til udnytte mulighederne

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

KLIMATILPASNING VED RENOVERING

KLIMATILPASNING VED RENOVERING KLIMATILPASNING VED RENOVERING OPLÆG TIL CASE SBi 13.03.2015 2 1 IPCC 5 hovedrapport SBi 13.03.2015 3 In less than 40 years (2013-2050), world population will grow from 7,200 to 9,600 million inhabitants.

Læs mere

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen Matematik B Højere handelseksamen hh121-mat/b-04062012 Mandag den 4. juni 2012 kl. 9.00-13.00 Prøven består af to delprøver. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1 til 5 med i alt 5 spørgsmål.

Læs mere

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer

Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Lektion 9 Statistik enkeltobservationer Middelværdi med mere Hyppigheds- og frekvens-tabeller Diagrammer Hvilket diagram er bedst? Boxplot Lektion 9 Side 1 Når man skal holde styr på mange oplysninger,

Læs mere

Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ

Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,

Læs mere

Elprisstatistik 4. kvartal 2011

Elprisstatistik 4. kvartal 2011 Elprisstatistik 4. kvartal 211 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store. Der kan være lokale prisforskelle, der afviger fra

Læs mere

Økonomioverblik pr. 1. december 2014

Økonomioverblik pr. 1. december 2014 Sagsnr.: 00.32.14-Ø-1-14 Dato: 08-12-2014 Sagsbehandler: Annette Wendt Økonomioverblik pr. 1. december 2014 Resultatopgørelsen Nedenstående tabel viser resultatopgørelsen pr. 31. november 2014. Forbrugsprocenten

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. Juni 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK Juni 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære medlemmer...

Læs mere

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig.

MEDLEMSSTATISTIK. Indhold. April 2016. Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. MEDLEMSSTATISTIK April 2016 Emne: Nøgletal Ergoterapeuter. Frekvens: Månedlig. Indhold MEDLEMSTAL... 2 Tabel 1 Medlemmer ultimo måneden... 2 Figur 1 Udviklingen i antallet af ergoterapeuter - ordinære

Læs mere

Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du:

Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du: Vejledning i at udfylde ½-årserklæring hvis du: har haft arbejde i perioden har fået reguleret din pension er begyndt at få udbetalt en pension fylder 65 år i den periode du skal udfylde ½-årserklæring

Læs mere

Kapitel 3 Centraltendens og spredning

Kapitel 3 Centraltendens og spredning Kapitel 3 Centraltendens og spredning Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Centraltendens 3 Spredning 4 Praktisk beregning 5 Fraktiler 6 Opsamling 1 Indledning

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation

Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet

Læs mere

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER

HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i

Læs mere

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller

Chi-i-anden Test. Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Repetition Goodness of Fit Uafhængighed i Kontingenstabeller Chi-i-anden Test Chi-i-anden test omhandler data, der har form af antal eller frekvenser. Antag, at n observationer kan inddeles

Læs mere

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region

Støtte fra kommune i.h.t. 18 i lov om social service. Driftsoverenskomst eller -aftale med kommune/region Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations

Læs mere

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Årsafslutning i SummaSummarum 4 Årsafslutning i SummaSummarum 4 Som noget helt nyt kan du i SummaSummarum 4 oprette et nyt regnskabsår uden, at det gamle (eksisterende) først skal afsluttes. Dette betyder, at det nu er muligt at bogføre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,

Læs mere

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr.

København, oktober 2012. Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE. www.fsr. København, oktober 2012 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder oktober 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser

Læs mere

Clublog Dansk vejledning af OZ0J Version 1.0 opdateret juli 2016. Forord. Denne vejledning indeholder opstart og løbende brug af Clublog.

Clublog Dansk vejledning af OZ0J Version 1.0 opdateret juli 2016. Forord. Denne vejledning indeholder opstart og løbende brug af Clublog. Forord Denne vejledning indeholder opstart og løbende brug af Clublog. Brug af vejledningen samt installation af softwaren sker helt på eget ansvar. Vejledningen opdateres efter behov og må frit kopieres

Læs mere

Kontrol af koderreliabilitet med -datasignature- og -merge-

Kontrol af koderreliabilitet med -datasignature- og -merge- Kontrol af koderreliabilitet med -datasignature- og -merge- [2. udgave, september 2013] Kim Mannemar Sønderskov Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet ks@ps.au.dk Efter indtastning af data kan

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-07 Årlige landstal af temperatur, nedbør, solskinstimer og skydække for Danmark; 1873-2001 Yearly Temperature, Precipitation, Hours

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1

Pendulbevægelse. Måling af svingningstid: Jacob Nielsen 1 Pendulbevægelse Jacob Nielsen 1 Figuren viser svingningstiden af et pendul i sekunder som funktion af udsvinget i grader. For udsving mindre end 20 grader er svingningstiden med god tilnærmelse konstant.

Læs mere

Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder

Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Miniprojekt 3: Fejlkorligerende køder Fejlkorrigerende koder Denne note er skrevet med udgangspunkt i [, p 24-243, 249] Et videre studium kan eksempelvis tage udgangspunkt i [2] Eventuelle kommentarer

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen

Læs mere

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i

Læs mere

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:

Matematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift: Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi

Læs mere

Vi går ud fra, at vi kender udgangspunktets position det kunne f.eks. være en europæisk havn.

Vi går ud fra, at vi kender udgangspunktets position det kunne f.eks. være en europæisk havn. Om Bestikregning Bestikregning går ud på, at man forsøger at finde ud af hvor man er ved at benytte sig af følgende oplysninger: a. Udgangspunktets position (breddegrad og længdegrad) b. Hvilken retning

Læs mere

Helbred og sygefravær

Helbred og sygefravær 8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer

Ansøgning. Projektets/aktivitetens titel Kommune. Ansøger type. Navn og  adresse på tilskudsansvarlig. Organisationens navn og CVR-nummer Ansøgning Projektets/aktivitetens titel Kommune Vælg venligst fra listen. Ansøger type Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig Organisationens navn og CVR-nummer Her anføres den ansøgende organisations

Læs mere