Engelsk et verdenssprog. English Corner en af vejene. English Corner English Corner

Transkript

1 Engelsk et verdenssprog. Engelsk er blevet et sprog, som i dag bruges i hele verden. Hvad enten du er direktør på forretningsrejse i Brasilien, computerprogrammør på konference i Indien eller turist i Marokkos gadebasarer, vil du højst sandsynligt skulle bruge engelsk som kommunikationssprog. Aldrig før er et sprog blevet talt af flere mennesker som et fremmedsprog eller andetsprog end som et modersmål, som det er tilfældet med engelsk. Storbritanniens position som ledende kolonimagt gennem flere århundreder har haft stor betydning for spredningen af det engelske sprog. TV, Hollywood, rock n roll og i de senere år ikke mindst internettet er andre vigtige faktorer i det engelske sprogs fortsatte dominans på verdensplan. Således er 80 % af al elektronisk opbevaret information i verden på engelsk. Alle har derfor brug for engelsk i en globaliseret verden. Fra samfundets side stilles der på forskellig vis større og større krav om engelskkundskaber. Det gælder både indenfor servicefagene, uddannelsessektoren og erhvervslivet. Det er derfor nødvendigt, at børn og unge i dagens Danmark må skaffe sig omfattende færdigheder i engelsk og kundskaber om, hvordan sproget bruges i forskellige sammenhænge, noget som blandt andet vil nødvendiggøre tilegnelse af et meget større og mere nuanceret ordforråd. Internationalisering/globalisering er således et grundvilkår i dagens Danmark og i forlængelse af regeringens visioner om Verdens bedste folkeskole er faget engelsk da også blevet ophøjet til et af de helt grundlæggende fagområder. Der er derfor en forventning om, at skolerne skal understøtte den styrkelse af engelskundervisningen, der allerede er sat i gang. English Corner en af vejene. På Elverhøjens skole i Herlev gør vi det helt konkret ved at udbygge beholdningen af engelsksproget litteratur væsentligt. Vi har i denne forbindelse indrettet et hjørne af skolebiblioteket, som vi kalder English Corner og udvalget er efterhånden ret stort. Der er billedbøger, lette bøger, svære bøger, romaner, fantasy (naturligvis også Harry Potter og Twilight), faglitteratur, tidsskrifter, spil og meget andet. Hver måned opdateres de to opslagstavler, der findes i English Corner med nye artikler, vittigheder, oplysninger om engelsktalende landes mærkedage, digte, funny things from around the world m.m.

2 I denne sammenhæng er vi naturligvis meget bevidste om at vejlede eleverne i valget af bøger, så læsning af engelsksproget litteratur kan blive en succesoplevelse for alle. Målet er, at det skal blive lige så naturligt for eleverne at læse og låne bøger på engelsk som på dansk. Hvorfor så lige dette initiativ? International forskning har vist, at læsning er af vital betydning for tilegnelse af et fremmedsprog på flere områder. Den amerikanske sprogforsker Stephen Krashen har interesseret sig meget for læsningens betydning for fremmedsprogstilegnelsen og hans resultater taler for sig selv. Den form for læsning han på baggrund af sin forskning foreslår, kalder han Free Voluntary Reading, eller det vi på dansk forstår som frilæsning. Det er altså læsning med fokus på lyst. Dette vil i skolesammenhæng sige læsning uden opgaver af nogen art, og at man vælger noget, man har lyst til at læse. Krashens forskning har nemlig vist, at indlagte opgaver og aktiviteter ikke har nogen som helst positiv indvirkning på elevernes læseforståelse og nærmest det modsatte i forhold til elevernes læselyst. Derimod viser undersøgelser, at elever der af lyst læser meget på fremmedsprog opnår følgende fordele: De får styrket deres evne til at læse sikkert og hurtigt Det indvirker positivt på deres ordforråd Det forbedrer deres evne til at stave på fremmedsproget Det indvirker positivt på deres skrivefærdighed Det udvikler deres grammatiske fornemmelse Ovenstående vidner om adskillige koblinger mellem læsningen og andre af de kompetencer, som er så vigtige i forhold til at beherske et fremmedsprog. At ordforrådet bliver styrket virker umiddelbart banalt, men en vigtig pointe er, at det udover kvantiteten også medfører en dybere og mere nuanceret forståelse af ordenes betydninger, konnotationer m.m. Det, at man har set ordene en masse gange i forskellige sammenhænge, baner endvidere vejen for at man, når man selv skal være producerende, simpelthen har mere at vælge imellem, og derfor får det også positiv indflydelse på skrivefærdigheden. Det er også godt for elevernes stavestandpunkt. Tænk bare på nutidens elever, der i stor udstrækning henter deres ordforråd gennem billeder og lyd. Et af resultaterne er, at vi gennem en årrække har set en stigning indenfor fejltyper som homofonfejl og false friends altså ord der lydmæssigt minder meget om hinanden, men som både stavemæssigt og betydningsmæssigt kan være meget forskellige.

3 Det tyder altså på, at de input man får gennem læsningen, sætter sig flere og mere varige spor i hukommelsen end input fra lyd og billeder - et potentiale som hvis vi forstår at udfolde det, udgør en ekstrem vigtig faktor i elevernes læreprocesser. I hvert fald er resultaterne ret entydige ifølge Krashen. Ændret fokus i Storbritanien. Dette fænomen er også noget, man har været meget optaget af i Storbritannien de senere år. Her har man for længst anerkendt The Power of Reading. Tilbage i 2003 afslørede en undersøgelse i Storbritannien blandt 9 og 11 årige elever, at de sammenlignet med samme aldersgruppe fra 1998 var bedre læsere, men til gengæld nød det mindre. Og specielt drenge udviste en markant nedgang i interessen for at læse for fornøjelsens skyld. Fokus på færdigheder frem for fornøjelse betød altså, at eleverne blev mere kompetente læsere, men nød det til gengæld mindre. Dette gav anledning til bekymring, fordi anden forskning påpegede en tydelig sammenhæng mellem fornøjelse ved læsning, tillid til egne læsefærdigheder og udbytte af læsningen. I forlængelse af dette havde OECD allerede året inden i forbindelse med deres undersøgelse Reading for Change (2002) påvist sammenhæng mellem læsning for fornøjelsens skyld og fremtidige succesoplevelser, eftersom det er en indikator for indre motivation og viljen til selvstændigt at tilegne sig ny viden. På baggrund af disse forskningsresultater har man så efterfølgende ændret i den nationale læseplan, og bl.a. søsat programmet Reading Connects for at ændre på tingenes tilstand. Læsning en udfordring. Med nutidens unge in mente, hvor jo en stor del af eleverne i løbet af teenageårene bliver bogdroppere, ligger der således en kæmpe udfordring foran os. Det er derfor vigtigt, at materialerne appellerer til eleverne. Motivationsfaktoren er væsentlig. Mange elever oplever glæde ved at kunne magte at læse noget på et fremmedsprog og at læse det for sin egen fornøjelses skyld i stedet for som pligt med efterfølgende opgaver. Vi skal altså ikke bare anskaffe hvad som helst. Hvis vi vil have eleverne til at interessere sig for at læse på engelsk, er vi nødt til at spørge dem, hvad de har lyst til at læse. Et eksempel på motivationens betydning er Lasse fra 9.A, der normalt ikke beskæftiger sig meget med læsning af egen fri vilje. Efter en tur til Liverpool, hvor han så sine idoler spille på grønsværen, returnerede han til skolen med ét stk. eksemplar af Liverpools anfører Steven Gerrards selvbiografi på engelsk. Jeg skal hilse og sige, at også jeg blev behørigt udfordret, da jeg læste et par kapitler. Lasse kom selvfølgelig, stolt som en pave, op og viste mig bogen på biblioteket. Allerede to dage senere stod han der igen for at fortælle mig, at han var nået til side 118.

4 Samtidig havde han dels skrevet 6 for ham ukendte ord fra bogen ind på sin mobil og dels en passage på side 83, som han lige ville spørge mig om Den signalværdi, der ligger i at inddrage en del af skolebiblioteket og indrette et hjørne med fokus på engelsk, var således også nået til Lasse, og det var for ham helt naturligt at opsøge mig på skolebiblioteket. Jeg tror, vi skal ændre tankegangen, når det drejer sig om læsning af fremmedsprogede tekster. Vi skal lære at bruge materialet anderledes. Eleverne skal finde det naturligt at læse på engelsk. Derfor bør den frivillige læsning også inddrages i engelskundervisningen på samme måde som den bliver i danskundervisningen. Nu gælder det selvfølgelig ikke kun bøger. Forskellige spil kunne også være bud på fornuftige input, hvorfor de også er en del af tilbuddene i English Corner. Det er vigtigt, at eleverne lærer at læse engelsk, men der ligger også en masse lærdom i at spille forskellige spil, hvor engelsk er en naturlig del af aktiviteten. Eleverne kan således lege sig til kundskaber ved at deltage i diverse spil, løse ordgåder, lægge puslespil med en kombination af ord og billeder og andre mere praksisorienterede aktiviteter. Disse aktiviteter har endvidere den effekt, at elevernes lyst til at anvende sproget øges betragteligt. Opbakning fra forældrene. Ikke kun lærerne, men også forældrene skal have fokus på regelmæssig brug af engelsk. Forskning i Storbritannien har entydigt påvist, at forældres engagement i deres barns læsning er den mest afgørende faktor for barnets boglige dannelse. Derfor har jeg målrettet deltaget i forældremøder på klassetrin i indeværende skoleår. På disse møder har jeg dels understreget vigtigheden af den internationale/globale dimension i undervisningen og dels fortalt om tilbuddene i English Corner. Endvidere prøver jeg på møderne at synliggøre overfor forældrene, at de er omgivet af engelsk i deres daglige liv. Jeg har forinden været nede i det lokale indkøbscenter og taget nogle billeder, som viser, at engelsk vinder mere og mere indpas og at verden bliver mere og mere international. I den forbindelse opfordrer jeg forældrene til at støtte op om skolens tiltag ved bl.a. at foreslå følgende: Opfordr dit barn til at besøge og bruge English Corner regelmæssigt Benyt også engelske bøger i godnatlæsningen/højtlæsningen i hjemmene Overtal ældre søskende til at læse med yngre søskende Foreslå dit barn at dele engelske læseoplevelser med vennerne Læs selv engelsk litteratur Kom gerne med nye ideer til English Corner

5 Skolebibliotekets rolle. Skolebiblioteket er den ideelle platform til at inddrage det internationale i undervisningen. Ved at indrette et egentligt område af skolebiblioteket med engelske materialer kan det blive lige så naturligt for eleverne at læse og låne bøger på engelsk som på dansk. Et skolebibliotek anno 2010 bør afspejle, at vi lever i et internationaliseret samfund. Hidtil har det været et forsømt område, men nu er det heldigvis ved at gå i den rigtige retning. På kommunens materialevalgsmøder, hvor skolebibliotekarerne fra alle kommunens skoler deltager, er der også i meget større udstrækning end tidligere begyndt at komme engelske bøger til anmeldelse. Et af de seneste tiltag i denne sammenhæng er et fælles kommunalt abonnement på Mary Glasgow Magazines, hvor tidsskrifterne løbende bliver fordelt ud på alle kommunens skoler, og dermed endnu et tilbud til eleverne og de er allerede taget godt imod. Derudover finder jeg det vigtigt, at sammensætningen af skolebibliotekets team afspejler alle skolens grundfag og således også engelsk. Skolebibliotekets medarbejdere skal kunne vejlede på alle områder. Det bør være lige så naturligt at vejlede om materialer på engelsk som på dansk. Efterhånden som læringscentertankegangen vinder indpas, bør man også medtænke den fremmedsprogede dimension. Der er på nuværende tidspunkt allerede et godt udlån af de engelske bøger, specielt på mellemtrinet. Målet og drømmen er, at hver fjerde eller måske ligefrem hver tredje bog, der bliver lånt ud er på engelsk, og nu er vi i hvert fald kommet i gang. På længere sigt kunne man også overveje at indrette hjørner med tysk og med fransk, eller måske ligefrem et internationalt hjørne, men der er endnu ikke så meget tilgængeligt materiale på de områder. Litteratur: Krashen Stephen D. The Power of Reading Insights from the Research Second Edition, Heinemann Jørgen Skjoldborg

6