Kommunenotat. Odder Kommune

Transkript

1 Kommunenotat Odder Kommune 2015

2 Befolkning og arbejdsmarked Odder Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i Følgelig faldt beskæftigelsen og ledigheden steg. I Odder kommune fortsatte beskæftigelsen med at falde efter 2010, hvorimod mange andre kommuner i regionen oplevede en stabilisering i antallet af beskæftigede. I de senere år er ledigheden faldet, hvilken i høj grad skyldes, at arbejdsstyrken er blevet mindre en tendens der også gør sig gældende på regionalt niveau. Antallet af langtidsledige er ligeledes faldende. På længere sigt medfører den demografiske udvikling, at de erhvervsaktives andel af befolkningen falder i Odder Kommune. Samme tendens gør sig gældende på regionalt niveau og på landsplan. Fremtidige udfordringer for Odder Kommune er derfor at skabe vækst i beskæftigelsen, samtidig med at tendensen til afgang i arbejdsstyrken modvirkes. Befolkningen bliver ældre I 2015 bor der personer i Odder Kommune. Fremskrevet forventes befolkningstallet at stige til personer i I samme periode forventes en ændring i befolkningens alderssammensætning. Antallet af 0-18 årige er stort set uændret, mens antallet af borgere i alderen år forventes at falde med ca. 9 pct. Den væsentligste ændring forventes i aldersgruppen 66 år+, hvor antallet af borgere stiger fra de nuværende til i 2040 svarende til en stigning på 65 pct. Det betyder samtidig, at de åriges andel af befolkningen falder fra de nuværende 57,2 pct. til 48,6 pct. i Samme tendens gør sig gældende i Region Midtjylland som sådan, hvor de åriges andel af befolkningen i dag udgør 60,7 pct. og forventes at falde til 53,9 pct. i Det bemærkes dog, at de erhvervsaktives andel af befolkningen både nu og fremskrevet er mindre i Odder Kommune end i den midtjyske gennemsnitskommune. Arbejdsmarkedet De to sektorer, der beskæftiger flest mennesker i Odder Kommune, er privat- og offentlig service med beskæftigelsesandele på henholdsvis 36 pct. og 42 pct. Det samme gør sig gældende for Region Midtjylland i øvrigt, hvor privat service beskæftiger 40 pct., og offentlig service beskæftiger 36 pct. Beskæftigelsesandelen i bygge og anlæg samt land- og skovbrug, fiskeri og råstofindvending er højere i Odder Kommune, hvorimod en beskæftigelsesandel i industrien på 9 pct. er under det regionale niveau på 14 pct. Endelig er Od- 2

3 der Kommunes beskæftigelsesandel inden for forsyning og renovation under niveauet i Region Midtjylland. Brancheudvikling I 2013 var der arbejdspladser i Odder kommune, mens det tilsvarende tal i 2008 var Antallet af arbejdspladser i kommunen er således faldet med 6 pct., hvilket er det samme som i Region Midtjylland i øvrigt. De fleste kommuner i regionen oplevede den største nedgang i arbejdspladser mellem 2008 og Det gælder dog ikke for Odder Kommune, der mistede flest arbejdspladser mellem 2009 og Mellem 2010 og 2011 var der en lille nedgang i antallet af arbejdspladser, mens antallet var stabilt mellem 2011 og Fra 2012 til 2013 steg antallet af arbejdspladser med 3 pct. Fordelt på brancher er det først og fremmest inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, at arbejdspladser er gået tabt det gælder for Odder Kommune og for Region Midtjylland som helhed. Således har kommunen mistet 304 arbejdspladser inden for denne branche, hvilket svarer til en nedgang på 30 pct. Andre brancher, hvor mange arbejdspladser er gået tabt, er handel og transport mv. samt bygge og anlæg med henholdsvis 162 og 114 mistede arbejdspladser. Modsat er der i perioden skabt 166 arbejdspladser inden for erhvervsservice, ligesom 33 arbejdspladser er kommet til inden for offentlig administration, undervisning og sundhed. 3

4 Høj pendling I 2013 var der udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 51 pct. af de beskæftigede, som er bosiddende i Odder Kommune, pendler til arbejde i andre kommuner. Det højeste antal findes inden for brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed; handel og transport mv. samt industri, råstofindvending og forsyningsvirksomhed. Beskæftigede, arbejdspladser og pendling i Odder fordelt på brancher Odder Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 10% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 61% Bygge og anlæg % 44% Handel og transport mv % 52% Information og kommunikation % 81% Finansiering og forsikring % 77% Ejendomshandel og udlejning % 47% Erhvervsservice % 46% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 51% Kultur, fritid og anden service % 41% Uoplyst aktivitet % 12% I alt % 51% Kilde: Danmarks Statistik, statistikbanken, PEND101 Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede som pendler ud af Samtidig er der af de ansatte på arbejdspladserne i Odder Kommune, som er indpendlere, hvilket svarer til, at 31 pct. af arbejdspladserne i Odder Kommune er besat med indpendlere. Det er de samme tre brancher, som er nævnt i det foregående, der tegner sig for det største antal. Beskæftigelse og ledighed Fald i beskæftigelsen Beskæftigelsen er både faldet blandt beskæftigede med bopæl i Odder Kommune og blandt beskæftigede med arbejdssted i kommunen. Beskæftigelsen toppede for begge grupper i 2008, hvorefter den er faldet frem mod Nedgangen i beskæftigelsen har procentuelt været større blandt beskæftigede med arbejdssted i Odder Kommune, idet den er faldet med 12 pct. For beskæftigede med bopæl i Odder Kommune er nedgangen i beskæftigelse på 8 pct. 4

5 Faldende ledighed I Odder Kommune begyndte ledigheden, som i resten af landet, at stige fra midten af Den toppede i februar 2010, hvor ledigheden i Odder Kommune nåede 5,8 pct. På samme tidspunkt var ledigheden i Region Midtjylland 6,3 pct. Efterfølgende, frem mod 2015, er ledigheden faldet mere i Odder Kommune end i regionen som sådan. Navnlig fra 2012 og frem er ledigheden faldende. I april 2015 var ledigheden i Odder Kommune 3,0 pct. mens den i Region Midtjylland var 4,1 pct. I absolutte tal var der 301 fuldtidsledige i Odder Kommune pr. april Den største gruppe udgøres af 3F-medlemmer, hvoraf 48 var ledige i april Herefter følger Krifa med 37 ledige medlemmer, 35 ikkeforsikrede ledige, og 26 ledige HK-medlemmer. Procentuelt er ledigheden størst blandt forsikrede i Byggefagenes a-kasse (6,8 pct.). Herefter følger Frie Funktionærer (5,8 pct.) og Faglig Fælles a-kasse (5,5 pct.). Omvendt er der også a-kasser med lav ledighed, herunder El-faget (0 pct.), Lærere (0,7 pct), Danske Sundhedsorganisationer (1,1 pct.), Ledere (1,5 pct.) og Akademikernes (1,6 pct.) Langtidsledighed I januar 2013 var der 129 langtidsledige i Odder Kommune. Dette tal er faldet væsentligt frem mod december 2014, hvor antallet af langtidsledige var reduceret til 76 en nedgang på 41 pct. Til sammenligning er antallet af langtidsledige, i samme periode, reduceret med 32 pct. i Region Midtjylland. I Odder Kommune er langtidsledigheden faldet mest for de årige (64 pct.). Der er ligeledes et pænt fald for borgere over 45 år. Derimod er langtidsledigheden kun faldet marginalt for borgere under 35 år. Fra at udgøre 22 pct. af de langtidsledige i januar 2013 udgør borgere under 35 år 32 pct. af de langtidsledige i december

6 Udvikling i arbejdsstyrken Som det fremgår af ovenstående, modsvares den faldende beskæftigelse ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Dette skyldes i væsentligt omfang udviklingen i arbejdsstyrken, som bliver mindre i perioden. Således var der i personer i arbejdsstyrken i Odder Kommune. I 2013 var dette tal faldet til personer et fald på 6 pct. Samme tendens gør sig gældende i hovedparten af kommunerne i Region Midtjylland. Der skabes stadig jobs Jobomsætning er her defineret som en situation, hvor en person ansættes i en virksomhed, som ikke har udbetalt løn til vedkommende minimum 2 måneder forud for ansættelsen. Jobomsætningen registres, når personen har været i beskæftigelse i minimum 2 måneder i træk med en beskæftigelsesgrad på minimum 40 timer månedligt. Som det fremgår af figuren, er jobomsætningen stort set uændret gennem perioden. Variationen fra måned til måned er udtryk for sæsonudsving, idet jobomsætningen er størst i foråret og sommeren og lavest hen over vinteren. Figuren viser også udviklingen i antallet af stillingsopslag på Jobnet. Her er tendensen en meget svag stigning fra januar 2012 til februar Dog bemærkes en kraf- 6

7 tig stigning fra oktober 2014 til januar 2015 og et efterfølgende fald fra januar til februar Personer på offentlig forsørgelse I Odder Kommune er andelen af borgere, som modtager offentlige ydelser, lidt lavere end i Region Midtjylland, og det seneste år har antallet været svagt faldende. De senere år har også været præget af reformer, som har omhandlet stort set alle ydelser i jobcentret, hvilket har medført forskydninger i datamaterialet. Udfordringerne for Odder Kommune ligger i indsatsen i de enkelte ydelsesgrupper. Blandt andet har Odder Kommune, ligesom de øvrige kommuner i regionen, en stor andel af kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, der er visiteret aktivitetsparate. Unge, der har en tidlig debut i kontanthjælpssystemet, har ofte vanskeligere ved at få en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt at gøre en særlig indsats for denne gruppe, hvilket også skal ses i lyset af befolkningsfremskrivningen, som understreger vigtigheden af, at borgere i den erhvervsaktive alder indtræder i arbejdsstyrken. Virksomhedskontakten i Odder Kommune er under det regionale gennemsnit, mens en relativt større del af de langtidsforsørgede i Odder Kommune får et virksomhedsrettet tilbud. Fald i antallet af personer på offentlige ydelser det seneste år I december 2013 var fuldtidspersoner modtagere af offentlige ydelser i Odder Kommune. I december 2014 var dette tal faldet marginalt med 1 pct. til svarende til 20,1 pct. af kommunens årige. Nedgangen i antallet af personer, som modtager offentlige ydelser, er lidt mindre end den generelle udvikling i regionen, mens andelen af årige, der modtager offentlige ydelser er tæt på regionsgennemsnittet på 20,3 pct. De største grupper, som modtager offentlige ydelser, er førtidspensionister, modtagere af sygedagpenge og ansatte i fleksjob. Fra december 2013 til december 2014 har der været tilgang til fleksjobordningen, ligesom flere har påbegyndt et ressourceforløb. Modsat er antallet af dagpengemodtagere faldet i takt med den faldende ledighed. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes faldet markant, men det skyldes, at lidt over en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne fra januar 2014 flyttes fra kontanthjælp til uddannelseshjælp. De skitserede tendenser gældende på niveau. Oversigt over offentlige ydelser. Dec dec Odder Kommune Dec 2013 Dec 2014 Udvikling Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Antal fuldtidspersoner Fuldtidsp. i pct. af bef år Udvikling i antal Udvikling i % Udvikling MJ Ydelsesgrupper i alt , , % -3% A-dagpenge 294 2, , % -12% Særlig uddannelsesydelse 41 0,3 1 0,0... Arbejdsmarkedsydelse ,2... Kontanthjælp 352 2, , % -34% Uddannelseshjælp 106 0, ,8 3 3% -3% Revalidering 88 0,6 63 0, % -13% Forrevalidering 10 0,1 20 0, % Sygedagpenge 312 2, , % -3% Jobafklaringsforløb.. 9 0,1... Ressourceforløb 18 0,1 26 0,2 8 44% 302% Ledighedsydelse 67 0,5 84 0, % -3% Fleksjob 333 2, ,6 21 6% 8% Førtidspension 819 5, , % -3% * Uddannelseshjælp er perioden jan dec Kilde: jobindsats.dk gør sig også regionalt 7

8 A-dagpenge, særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Fra januar 2013 falder antallet af a- dagpengemodtagere frem mod august samme år. Herefter observeres en stigning varende til februar 2014, hvorefter antallet igen falder. I perioden julidecember 2014 er antallet forholdsvist stabil. Samme mønster ses også på regionalt niveau. Antallet af modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse stiger frem mod december 2013, hvor 41 personer modtager en af de to ydelser. Herefter falder antallet frem mod august 2014, hvor der er 21 modtagere af særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse. Fra august 2014 er der igen en lille stigning, så der i december 2014 er 28 modtagere af en af de to ydelser. Det samlede antal modtagere af a-dagpenge og særlig uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse faldt fra 463 personer i januar 2013 til 260 personer i december 2014 et fald på 44 pct. Kontanthjælp og uddannelseshjælp I januar 2013 var der 327 kontanthjælpsmodtagere i Odder Kommune, mens der i december samme år var 352. Kontanthjælpsreformen medførte et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere fra januar Følgelig blev antallet af kontanthjælpsmodtagere reduceret til 236 personer, mens 106 personer blev modtagere af uddannelseshjælp. Antallet af kontanthjælpsmodtagere stiger svagt frem mod april 2015, hvor 258 personer modtager kontanthjælp. For modtagere af uddannelseshjælp var der et fald på 10 pct. fra juni til juli måned Antallet stiger imidlertid igen de efterfølgende måneder, og i april 2015 er der 121 modtagere af uddannelseshjælp. Samlet set er der, i april 2015, 379 personer, som modtager en af de to ydelser, hvilket svarer til en stigning på 11 pct. siden januar Det tilsvarende tal for Region Midtjylland er en stigning på 2 pct. 8

9 Kontanthjælp - visitation Af de 258 kontanthjælpsmodtagere i Odder Kommune, april 2015, er 16 pct. visiteret jobparate, mens 84 pct. er aktivitetsparate. Andelen af jobparate er lavere end i Region Midtjylland, hvor 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er jobparate. 16 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i Odder Kommune er under 30 år. De unge i denne gruppe har en erhvervskompetencegivende uddannelse, da de ellers ville være visiteret til uddannelseshjælp, men det er kun 5 pct. af de unge i denne gruppe, der er visiteret jobparate. Uddannelseshjælp - visitation I april 2015 er der 122 unge, der modtager uddannelseshjælp. Heraf er 13 pct. visiteret som åbenlyst uddannelsesparat, hvilket er højere end det regionale gennemsnit på 9 pct. og noget højere end landsgennemsnittet, som er 7 pct. 36 pct. er visiteret som uddannelsesparat noget højere end det regionale gennemsnit på 31 pct. Endelig er gruppen af aktivitetsparate relativt mindre i Odder Kommune med 51 pct. mod et regionalt gennemsnit på 60 pct. Modtagerne af uddannelseshjælp i Odder Kommune er unge i sammenligning med den regionale aldersfordeling. Der er således relativt flere i gruppen af årige og relativt færre i gruppen årige. Flere unge skal have en uddannelse Andelen af unge modtagere af a-dagpenge, uddannelsesydelse/arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, eller uddannelseshjælp, som i løbet af en måned påbegynder uddannelse (ministermålet), var i september 2014 på 4,0 pct. mod 3,5 pct. i regionen og 4,2 pct. på landsplan. Af samme gruppe af unge var der i september ,5 pct., der kom i beskæftigelse. I Region Midtjylland var det tilsvarende tal 9,7 pct., mens det på landsplan var 9,4 pct. 9

10 Sygedagpenge Modsat den generelle udvikling i Region Midtjylland, hvor antallet af sygedagpengemodtagere er faldet med 14 pct., er der blevet 8 pct. flere sygedagpengemodtagere i Odder Kommune fra januar 2013 til marts Antallet af sygedagpengemodtagere er faldet i visitationskategorierne match 1: jobklar (-43 pct.) og match 3: midlertidig passiv (-65 pct.). I kategorien match 2: indsatsklar er antallet steget med 12 pct., mens der i kategorien uoplyst er sket en stigning fra 21 personer i januar 2013 til 134 personer i marts Den markante stigning (538 pct.) i kategorien uoplyst er formodentlig en effekt af indfasningen af sygedagpengereformen, som blandt andet muliggør, at kommunerne kan undlade at matchkategorisere borgere de første 8 uger af et sygdomsforløb. Revalidering, forrevalidering, jobafklaringsforløb og ressourceforløb I perioden januar 2013 til april 2015 er antallet af personer på revalidering næsten halveret fra 88 til 48, mens antallet af borgere på forrevalidering er steget fra 11 i januar 2013 til 20 i april Efter førtidspensionsreformens ikrafttræden er der sket en konstant stigning i antallet af borgere i ressourceforløb, således at antallet i marts 2015 er 32. Samme udvikling ses, om end ikke så markant, i forhold til jobafklaringsforløb, som blev indført med sygedagpengereformen, og i april 2015 er der 13 borgere i jobafklaringsforløb. 10

11 Ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension Fra januar 2013 til marts 2015 falder antallet af borgere, der modtager ledighedsydelse, med 43 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er et fald på 15 pct. Antallet af førtidspensionister falder i samme periode med 8 pct. i Odder Kommune, mens faldet i regionen er på 6 pct. Endelig stiger antallet af borgere i fleksjob med 16 pct., mens det tilsvarende tal for regionen er en stigning på 18 pct. Udviklingen afspejler implementeringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, og som det fremgår af tallene, er udviklingen i Odder Kommune på linje med udviklingen i regionen. Dog er faldet i antallet af ledighedsydelsesmodtagere noget større i Odder Kommune. Tilgang til førtidspension Tilgang til førtidspension i en given måned viser tilgangen i den valgte måned samt de 11 forudgående måneder, dvs. for et helt år. I Odder Kommune er tilgangen til førtidspension nogenlunde stabil fra januar til juli Herefter er der en stigning frem mod indfasningen af førtidspensions- og fleksjobreformen, idet tilgangen stiger fra juli 2012 til januar Gennem hele 2013 falder tilgangen til førtidspension. Fra starten af 2014 og frem til april 2015 er der imidlertid igen en stigning i tilgangen til førtidspension. I Odder Kommune stiger tilgangen fra januar 2014 til april 2015 med 41 pct., mens stigningen i regionen fra april 2014 til april 2015 er på 26 pct. Efter det kraftige fald i tilgangen fra januar 2013, som ses i alle kommuner, er der således en kraftigere stigning i tilgangen til førtidspension i Odder Kommune end i regionen generelt. 11

12 Intentionen bag førtidspensions- og fleksjobreformen er, at borgere under 40 år som udgangspunkt ikke skal tilkendes førtidspension. Fra reformens ikrafttræden i januar 2013 og frem til april 2015 er tilgangen til førtidspension for borgere over 40 år faldet 42 pct. i Region Midtjylland, mens faldet i tilgangen for borgere under 40 år er på 71 pct. I Odder Kommune falder tilgangen for borgere over 40 år, fra januar 2013 til april 2015, med 61 pct., mens faldet for borgere under 40 år er på 100 pct., idet ingen borgere fik tildelt førtidspension i perioden maj 2014-april På grund af diskretionshensyn i tallene fra jobindsats.dk kan der være enkelte borgere under 40, som har fået tildelt førtidspension i perioden, men der er i så fald tale om få borgere. Virksomhedskontakt I 3. kvartal 2014 havde 28,6 pct. af virksomhederne i Odder Kommune et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 25 pct. af virksomhederne samarbejdede med jobcentret i Odder, og 8,8 pct. af virksomhederne samarbejdede med andre jobcentre. Det var således Odder Kommune selv, der varetog størstedelen af kontakten til virksomhederne i kommunen. Samarbejdsgraden i Odder Kommune er lidt lavere end i Region Midtjylland, hvor 31,9 pct. af virksomhederne samarbejdede med beskæftigelsessystemet i 3. kvartal Virksomhedsrettede tilbud til langtidsforsørgede I december 2014 havde 46,4 pct. af de langtidsforsørgede i Odder Kommune modtaget et virksomhedsrettet tilbud inden for de seneste 6 måneder, hvilket er den højeste andel i hele Region Midtjylland. Langtidsforsørgede er her defineret ved at have modtaget sammenhængende offentlig forsørgelse i mindst 3 år. 12

13 Strukturelle udfordringer i Østjylland Som det er blevet fremhævet i det foregående, modsvares det store fald i beskæftigelsen i årene efter 2008 ikke af en tilsvarende stigning i ledigheden. Mens det på kort sigt kan være tilfredsstillende, at færre bliver ledige, er udviklingen på sigt bekymrende, da den først og fremmest skyldes en betydelig afgang fra arbejdsstyrken. Ændringen er af strukturel karakter, og vil også have betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet fremadrettet. Derfor præsenteres i det følgende nogle grafer, der illustrerer udfordringerne på RAR-niveau. Arbejdsstyrken er blevet mindre i Østjylland Som det fremgår af grafen, nåede arbejdsstyrken i 2007 et niveau på individer efter at have været næsten konstant stigende siden Efter 2007/2008 faldt arbejdsstyrken frem mod 2013 med ca personer til et niveau omkring På kort sigt er udviklingen ikke problematisk, da beskæftigelsen er faldet endnu mere, men det bemærkes dog, at beskæftigelsen, da den toppede, var over arbejdsstyrkens aktuelle niveau. Sammenlignes Østjylland med RAR-områderne Vest og Nord, er det tydeligt, at arbejdsstyrkens udvikling er væsentligt mere gunstig i Øst, hvor faldet i arbejdsstyrken trods alt er begrænset. 13

14 Udviklingstræk efter 2008 Som det fremgår af ovenstående, hvor arbejdsstyrke og beskæftigelse vurderes fra 1980 og frem, er det særligt perioden efter 2007/2008, at der sker et fald i arbejdsstyrken. I perioden mistede Østjylland arbejdspladser, mens det tilsvarende tal i Vestjylland var tæt på det samme Der er imidlertid stor forskel på, hvad der sker med de personer, der mister deres job. I Østjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens personer forlod arbejdsstyrken. I Vestjylland steg arbejdsløsheden med personer, mens hele personer forlod arbejdsstyrken. Der er således en klar tendens til, at østjyder, som mister beskæftigelse, i langt højere grad forbliver i arbejdsstyrken. Det fremgår ligeledes af figurerne, at stigningen i antallet af borgere uden for arbejdsstyrken er væsentligt højere end faldet i arbejdsstyrken. Dette skyldes, at der i perioden har været en tilvækst i befolkningen af personer i den erhvervsaktive alder på individer. Til sammenligning har Vestjylland haft en negativ udvikling i befolkningen i den erhvervsaktive alder på i alt individer. Endelig er udviklingen i perioden isoleret i de to figurer. For Østjylland viser de røde søjler, at udviklingstendenserne, der gælder for hele perioden, er mindre udtalte i , hvilket tyder på en begyndende stabilisering. Beskæftigelsen er tilmed øget i , og arbejdsløsheden er faldet et fald der, som nævnt, skyldes øget beskæftigelse og ikke afgang fra arbejdsstyrken. Til sammenligning er tendensen til faldende beskæftigelse og afgang fra arbejdsstyrken fortsat i Vestjylland. Fremadrettet er det væsentligt at fastholde den relativt gunstige udvikling i arbejdsstyrken. Der er mange forskellige forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse. Eksempelvis har flere personer de senere år valgt at uddanne sig i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne har været relativt dårlige. Disse personer vil formodentlig indtræde i arbejdsstyrken igen, når deres arbejdskraft efterspørges og mange af dem vil gøre det med styrkede kompetencer. Andre forhold, som påvirker arbejdsstyrkens størrelse, tager længere tid at ændre på. Derfor er det vigtigt at have fokus herpå også selvom ledighed fortsat er et stort problem i mange kommuner. 14

15 15