Skolebestyrelsens årsberetning 2011

Transkript

1 Skolebestyrelsens årsberetning 2011 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består pt. af Folkevalgte: Per Thomsen Erik Kobberøe Morten Korsbo Dorthe Pedersen Preben Jensen (næst formand) Marie Jakobsen (suppleant for Lene Borg indtil aug. 2012) Holger T. Lauritsen (formand) Medarbejderrepræsentanter i skoleåret 11-12: Kirsten Kiel Kaj Lykke Olesen Ledelse: Mia Borup Dagny Madsen Elevrepræsentanter i skoleåret 11-12: Kasper Adamsen, 8. kl. Magnus Dahl Jakobsen, 7.b Kommunal repræsentant: Anna Marie Brix Poulsen

2 Møder Skolebestyrelsen har afholdt ca. 10 møder i skoleåret 11/12 Budget Skolebestyrelsen har fået forelagt skolens og SFO s budget ca. fire gange i løbet af året. Virksomhedsplan Skolebestyrelsen har fået forelagt skolens virksomhedsplan. En plan skolen udarbejder hvert år. Planen beskriver hvilke indsatsområder, der bliver sat fokus på i det kommende skoleår. Virksomhedsplanen er tilgængelig på skolens intranet. Trafikpolitik Skolebestyrelsen har nedsat et udvalg, der arbejder med trafikpolitik på Langhøjskolen. Udvalget fremlægger i slutningen af skoleåret et forslag til Trafikpolitik, der kommer med anvisninger på, hvordan vi kan sikre vores børns skolevej bedst muligt. I den henseende vil skolebestyrelsen gerne henstille til, at man ikke kører hen foran flagstangen og afleverer børn. Skolebestyrelsen opfordrer til, at bilerne parkeres i båsene, hvor børn og cykler læsses af!! 9. klasse på Langhøjskolen Skolebestyrelsen har i fællesskab med ledelsen og overbygningslærerne besluttet, at vi har 9. klasse på Langhøjskolen fra skoleåret 12/13 og minimum tre år frem. Det er en beslutning, vi har taget for at vise, at vi tør og vil have en 9. klasse på vores skole. Vi håber, at det vil få flere elever til at vælge 9. klasse på vores skole, når de ved, at der er en 9. klasse og ikke kun måske. Antimobbestrategi I juni måned godkendte skolebestyrelsen skolens antimobbestrategi, som kan ses på intranettet. Den inkluderende skole I Struer Kommune blev det politisk besluttet, at skolerne pr. 1. august 2011 skulle arbejde på at inkludere så mange af kommunens elever på distriktsskolerne som overhovedet muligt. Nogle af de elever, der tidligere ville få et andet skoletilbud i en anden kommune bliver nu på distriktsskolen. Dermed var det såkaldte SUS projekt skudt i gang. Ledelsen har sammen med medarbejderne på Langhøjskolen valgt at arbejde med den såkaldte KASA model, som en pædagogisk platform til at øge inklusionen. Inklusion er blevet en del af virksomhedsplanen, og dette kan ses herunder. Sammenhæng: Der bruges flere og flere resurser på børn med behov for specialpædagogiske tiltag, hvilket betyder, at resurserne til den almindelige undervisning bliver færre. I løbet af skoleåret besluttede politikerne i Struer Kommune, at elever med behov for specialpædagogiske tiltag i videst muligt omfang skal undervises på distriktsskolen. Resen Skole nedlægges. Elever og personale flyttes til nogle af kommunens øvrige skoler. Skolerne inddrages i fasen med at tænke inklusion i stedet for at ekskludere elever til dyre specialpædagogiske tiltag på specialskoler i andre kommuner.

3 Alle midler til specialpædagogiske tiltag lægges ud på skolerne. Det betyder, at der ikke længere kan/skal søges timer eller resurser hjem til enkelte elever. Skolen kan søge råd og vejledning hos SUS (Specialundervisningscenter Struer), hvor Kompetenceteamet (2 personer) har fast mødetid hver 14. dag på den enkelte skole. Kompetenceteamet kan også tilkaldes i nødsituationer. Teamet er sparringspartner for skolens/sfo ens personale og ledelse. Skolepsykologen har en konsultativ tilgang til skolens personale og ledelse. Mål: Der er tale om inklusion, når: Langhøjskolen kan rumme det enkelte barn. det enkelte barn oplever skolen som meningsfuld. det enkelte barn oplever, at det lærer noget. så mange af skolens elever som overhovedet muligt undervises i lokalmiljøet. skolen ser elever, som børn med potentialer. en klasse finder nye veje til at inkludere i stedet for at ekskludere en klassekammerat. Det er som udgangspunkt ikke det enkelte barn, der skal gøres til et problem medarbejdere trives Tegn: Alle elever trives. Alle elever oplever, at de lærer noget. Medarbejdere trives og arbejder på, at den anerkendende tilgang er udgangspunktet for al kommunikation. Forældre oplever, at deres barn/børn inkluderes. Evaluering: Opfølgning på handleplaner, der udarbejdes på elever/klasser, der har brug for ekstra resurser for at få inklusionen til at lykkes. I løbet af skoleåret mødes lærere og pædagoger for at drøfte hvilke succeser og udfordringer elever og forældre har, når inklusion skal være en del af vores dagligdag. Tiltag: Skolens leder og en repræsentant fra skolebestyrelsen deltager i alle forældremøder for at informere om inklusionsprojektet. Skolen har ansat en medarbejder, der skal fungere som resurseperson. Resursepersonen har kontakten til Kompetenceteamet på Struer Østre skole. Resursepersonen har kontakten til øvrige kolleger. Resursepersonen deltager i skolens interne specialundervisningscenter i møder med Kompetenceteamet Specialundervisningscenteret mødes 5 x 1½ time. På disse møder drøftes hvilke elever, der har behov for hvilken støtte. Alle lærere og pædagoger var på kursus i uge 32, hvor indholdet drejede sig om inklusion og den anerkendende tilgang I foråret 2012 skal lærere og pædagoger på kursus i KASA (klasseledelse, anerkendelse, samarbejde og arbejdsmiljø) Som opfølgning på inklusionsprojektet er det aftalt, at lærere og pædagoger mødes 4 x 2 timer for at holde gryden i kog. Hvordan holder vi hinanden fast på, at KASA, og den anerkendende tilgang er vejen frem?

4 Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere (her: psykisk APV) er udfyldt i 2010 og udfyldes igen i Skoleintranet Vi har haft fokus på brug af skolens intranet og drøftet, hvad vi som forældre kan forvente af lærere og os selv med hensyn til brug af samme. Det har medført, at dette er blevet en del af skolen virksomhedsplan, som kan ses nedenfor. Sammenhæng: Arbejdet med skoleintra som planlægnings- og kommunikationsredskab har foregået på mange forskellige måder og mange forskellige niveauer. Dette medfører forvirring blandt elever, forældre og medarbejdere. Skolebestyrelsen har efterlyst en fælles minimumsstandard for brugen. I skoleåret blev der udarbejdet minimumsretningslinjer for brugen af skoleintra på Langhøjskolen. I skoleåret evalueres de vedtagne retningslinjer i pædagogisk råd og skolebestyrelsen. Mål: De fælles retningslinjer skal medvirke til gennemsigtighed i brugen af skoleintra. Forældre og elever ved, hvad de kan forvente af den enkelte medarbejder. De fælles retningslinjer letter presset på den enkelte medarbejder, der nu ved, hvad der forventes af ham/hende. Tegn: Forældre ved, hvordan samarbejdet via skoleintra foregår. De lægger ikke pres på lærerne. Forældre ved, hvornår de kan henvende sig via skoleintra og respekterer retningslinjerne. Medarbejdere oplever tryghed, fordi de kender kravene og behøver ikke at føle sig presset til at gøre mere, end hvad retningslinjerne foreskriver Tiltag: Der udarbejdes fælles retningslinjer for brugen af skoleintra. Retningslinjerne er fælles minimumsstandarder. Skolebestyrelsen drøfter ønsker til brugen af skoleintra. Ønskerne drøftes senere på Pædagogisk Råds møder. Evaluering: Hvad: Retningslinjer for brug af skoleintra evalueres og tilrettes. Hvordan: Drøftelse af årets gang med de gamle retningslinjer Hvem: Pædagogisk Råd og skolebestyrelsen Hvornår: Ultimo skoleåret Godkendt af skolebestyrelsen den 7. juni Skolebestyrelsesformand Holger T. Lauritsen

5