Jordskælv, Tsunamier og Vulkaner
|
|
- Ivar Laursen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 X-citers om Jordskælv,Tsunamier og Vulkaner
2 Jordskælv, Tsunamier og Vulkaner X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. klasse elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre elever på deres egen skole. Princippet bygger på ung underviser ung/learning by Teaching. Konceptet er en naturlig videreførelse Forsøg og undervisningsmateriale til X-citers om Vulkaner, Jordskælv og Tsunamier 2015 er udarbejdet af medarbejdere på GeoCenter Møns Klint i samarbejde med projektkoordinator Maya Høffding Nissen fra ScienceTalenter. af det oprindelige og succesfulde uddannelsesprojekt Xciters, som Experimentarium har faciliteret flere steder i landet siden MOENSKLINT.DK SCIENCETALENTER.DK Her finder du: Introduktion 3 Inden du møder dit publikum 3 Jordens opbygning 4 Pladetektonik 7 Jordskælv og jordskælvsforsøg 10 Tsunamier og tsunamiforsøg 16 Vulkaner og vulkanforsøg 18 Disposition og huskeliste 21 Vidste du, at der faktisk har været vulkaner i Danmark? Langt tilbage i tiden, for ca. 305 til 260 millioner år siden, var der en lang række voldsomme vulkanudbrud i det fredelige område, vi i dag kender som Danmark. I dag befinder vulkanerne og deres lavaer sig dybt nede i Danmarks undergrund, og vi kender derfor kun til dem gennem boringer og geofysiske undersøgelser. 2
3 Introduktion Materialet er udviklet til brug i projektet X-citers, men kan også bruges af andre, der arbejder med at formidle i naturfagene. Denne vejledning guider dig gennem et formidlingsforløb om jordskælv, vulkaner og tsunamier. Det er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen findes fakta og beskrivelser af forsøg, samt gode råd til at formidle pointerne. Inden du møder dit publikum Når du forbereder din formidling er der nogle ting du skal være opmærksom på: synes det er spændende? Hvem er det jeg skal formidle til? Niveau? Hvilken pointe er det jeg vil formidle til mit publikum? Hvordan varierer jeg min formidling, så publikum Hvordan skal rækkefølgen være (forsøg, forklaringer, historier, dialog/spørgsmål)? Der er nogle praktiske ting, det er smart du ordner, inden du møder dit publikum: lav en tjekliste. Sørg for at have alt det, du skal bruge klar Forbered hvad du vil sige, inden du går i gang lav evt. en liste med stikord. Det er vigtigt at aftale hvem der siger og gør hvad og hvornår. Stil alle materialer i orden til de forskellige forsøg i den rækkefølge, du skal bruge dem hav evt. nogle stikord liggende ved forsøgene, SMIL! så du kan huske, hvad du skal sige. Hav øjenkontakt og giv den gas! 3
4 Jordens opbygning Hvis man ser Jorden ude fra rummet, er det første man lægger mærke til Jordens ydre: de hvide skyer, som er en del af Jordens atmosfære, og det blå hav og de grønne kontinenter som tilsammen udgør Jordens skorpe. Under overfladen er Jordens indre, som er lavet af sten. Jorden er inddelt i 3 forskellige lag Yderst er skorpen, som er det vi går på. næsten er flydende. Under skorpen er kappen. Den er lavet af sten, som Inderst inde er kernen. Det yderste lag er flydende jern og nikkel, mens det inderste lag er en hård kerne af jern og nikkel. Skorpen Skorpen er det vi går på det yderste tynde lag af hård sten. Den er et stift lag af plader, der langsomt bevæger sig rundt oven på kappen. Skorpen er mellem 3 og 200 km tyk, og flyder på kappen som et stort isbjerg. Der er to forskellige typer skorpe: oceanbundsplade (3-10 km tyk) og kontinentalplade, som i gennemsnit er km tyk, men kan blive helt op til Skorpen flyder på smeltet sten og er nogle steder kun 3 km tyk 200 km tyk under de høje foldebjerge som Alperne og Himalaya. 4
5 Jordens opbygning Forsøg 1: Jordens opbygning Det skal du bruge: En glasskål eller gennemsigtig plastikskål (ca cm i diameter) Et krus Ribena Vand Mørk sirup Madolie Pipette Tragt Sådan gør du: Bland en tynd saftevand af Ribena og vand i et krus. Hæld et godt lag sirup i bunden af skålen, ca. 2-3 cm afhængigt af skålens størrelse. Dette er jordens ydre kerne, som består af flydende jern. Brug tragten til at fordele saftevandet over siruppen. Saften skal gøre det ud for magma. Brug tragten til at hælde lidt olie på overfladen af saftevandet. Olien er nu kontinenter og kan bruges til at forklare, hvordan de flyder oven på magma. Pointe: Jorden er opdelt i forskellige lag i forhold til materialernes massefylde. Jo tættere på kernen, jo større massefylde. 5
6 Jordens opbygning Konvektionsstrømme er jordens motor Konvektionsstrømme er årsagen til, at skorpens plader bevæger sig. Jordens indre kerne er omkring 6000 grader varm. Varmen siver ud gennem jordens kappe og sætter gang i konvektionsstrømmene, som flytter varmt kappemateriale fra den nedre kappe til den øvre kappe og helt op til skorpen, hvor pladerne bliver skubbet fra hinanden, så det varme materiale kan komme op på overfladen og danne ny skorpe. Det følgende forsøg giver et godt billede af hvordan konvektionsstrømme opstår, når varme fra jordens kerne stiger opad mod jordens skorpe og overflade, og dermed giver drivkraften til de tektoniske pladers bevægelser. Alt det varme stiger op og det kolde synker ned Forsøg 2: Konvektionsstrømme Det skal du bruge: Et lille glas eller en kop Et gennemsigtigt kar Koldt og næsten kogende vand Frugtfarve Sådan gør du: Opvarm noget vand. Det skal næsten op og koge. Hæld det op i koppen og tilsæt frugtfarve. Sæt husholdningsfilmen omkring koppen og sæt elastikken omkring filmen. Sæt koppen ned i den ene ende af karret. Fyld karret med koldt vand. Anbring tesien med isterninger i den anden ende af karret. Stik et hul i filmen med kniven og træk den forsigtigt op (hvis du stikker et for stort hul, kommer det hele op på én gang). Du vil nu se mønstre af farvet vand stige op gennem vandsøjlen. Det er faktisk rigtigt flot. Husholdningsfilm En elastik En spids kniv eller lign. Pointe: Jordens indre er meget varmt. Varmen stiger opad og danner konvek- En tesi tionsstrømme, som får kontinentalpladerne til at bevæge sig. Isterninger Når de bevæger sig, opstår der jordskælv og vulkaner. 6 Hvordan virker det? Det der sker, er at det varme vand udvides under opvarmning og derfor får en mindre massefylde.derfor vil det stige opad, indtil det afkøles af isen og synker ned igen.
7 pladen og danner vulkaner og mindre jordskælv - således er f. eks. Hawaii opstået. Pladetektonik Jordens skorpe er opdelt i plader - syv store og mange små, stive plader. Mellem pladerne er der pladegrænser. På grund af konvektionsstrømmene i kappen flytter pladerne sig i forhold til hinanden, men det går langsomt. Pladerne flytter sig rundt, gnider imod hinanden, støder sammen og går fra hinanden. Derfor er der nogle steder, hvor der dannes ny skorpe, og nogle steder, hvor pladerne ødelægges. Det er langs pladegrænserne, der dannes både jordskælv og vulkaner. Destruktive - hvor skorpen bliver ødelagt. Her støder pladerne imod hinanden og der kan dannes bjergkæder. Bevarende - hvor pladerne glider sidelæns imod hinanden. Der kan opstå jordskælv, når stenmaterialet pludselig giver efter for de store kræfter. Der er tre typer pladegrænser: Konstruktive - hvor der dannes ny skorpe. Her skubbes pladerne fra hinanden, flydende materiale (magma) Hotspots er steder på en plade, hvor magmaet er så varmt, at kommer op fra kappen og danner vulkaner. det smelter sig vej direkte gennem 7
8 Pladetektonik Forsøg 3: Pladetektonik - to delforsøg med destruktive pladegrænser A: Udløsning af spændingen i en destruktiv pladezone vist med knækbrød. Det skal du bruge: Et bord og to stykker knækbrød. Sådan gør du: Placer to tynde skiver knækbrød ende mod ende på et glat, jævnt underlag. De to ender, der mødes forestiller stenmasserne i en destruktiv pladegrænse. Pres langsomt pladerne mod hinanden med hænderne til den opbyggede spænding udløses og knækbrødene springer op. Tag derpå det ene knækbrød med begge hænder og bøj det langsomt til det knækker. Bed eventuelt først en fra publikum forudsige, hvor det vil knække. 8 Pointe: Langsomt opbygget spænding kan udløses hurtigt og voldsomt. Nøjagtig hvor og hvornår de opbyggede spændinger udløses kan ikke forudsiges. Når der er tale om kilometertykke stenmasser, vil de naturligvis ikke springe højt op, men derimod knuse en masse grundfjeld og skabe jordrystelser.
9 Pladetektonik B: Bjergkædedannelse illustreret med et stykke stof. Det skal du bruge: Et bord og et stykke blødt stof. Sådan gør du: Læg stofstykket på et glat underlag, og pres langsomt med hænderne fra to sider. Stoffet vil gradvist begynde at rynke. Rynkerne sammenlignes med bjerge og dale i en bjergkæde: de højeste bjerge dannes typisk nær midten af trykzonen og bjergene nær kanten bliver typisk mindre. Der opstår tit folder på tværs, der ligesom i naturen bryder det gængse, langsgående mønster i en bjergkæde. Pointe: Når foldebjerge dannes sker det nær steder, hvor to tektoniske plader går mod hinanden. Jordens hud begynder billedligt talt at rynke. De højeste bjergkæder er foldebjerge. Alperne, Andesbjergene og Himalaya kan nævnes som eksempler. 9
10 Jordskælv Der forekommer hver dag flere tusinde jordskælv de fleste så små, at de ikke bliver registreret. I gennemsnit er der hver anden dag et jordskælv, der er kraftigt nok til, at det koster menneskeliv. Når jordens kontinentalplader bevæger sig rundt, skaber det spændinger i grænsen mellem pladerne. Spændingen bygges langsomt op, ligesom når man tager en tør pind og bukker den langsomt sammen. På et tidspunkt, man ikke helt præcist kan forudsige, kan pinden ikke holde til presset og den knækker. Det er det 10 samme med jordens plader. De trækkes fra og presses imod hinanden. Når presset bliver for stort, slipper pladerne hinanden og så opstår der et jordskælv. Vidste du, at vi Danmark har to til ti små jordskælv hvert år de flest så svage, at vi ikke mærker dem. Danmark befinder sig langt fra en pladegrænse, så vores jordskælv stammer fra udløsningen af de små spændinger, der opstår inde i pladen, når den er udsat for pres i kanterne.
11 Jordskælv De tre forskellige bølger Når et jordskælv udløses, sættes der tre forskellige slags bølger ud i jorden. De breder sig som ringe ud fra jordskælvets centrum (epicenter). P-bølger (første/primære) - breder sig ud fra fokuspunktet gennem jord, vand og luft. Det er trykbølger, som passerer gennem jorden og presser den sammen horisontalt. S-bølger (anden/sekundære) - breder sig ud fra fokuspunktet gennem fast stof som jord. Det er tværbølger, som bevæger jorden op og ned. L-bølger (sidste/ last ) - udbreder sig KUN langs jordoverfladen ud fra epicentret og kaldes også overfladebølger. Det er bølger, der bevæger sig i alle retninger samtidig op og ned, horisontalt (trykbølge) og fra side til side. Det er denne bølgetype, der er hovedfasen, og den mest ødelæggende af dem alle! De tre bølgetyper flytter sig gennem jorden med forskellig hastighed. P-bølgen er den hurtigste og kan ved kraftige jordskælv mærkes på den anden side af jorden, mens L-bølgen er den langsomste og dør hurtigt ud. 11
12 Forsøg 4: Jordskælvsbølger og fjedre A: Prøv at efterligne de tre forskellige typer bølger ved hjælp af fjedre. B: Lav en "elevfjeder": Registrering af jordskælv Når man skal finde ud af, hvor et jordskælv er opstået og hvor kraftigt det var, bruger man en seismograf. En seismograf er et instrument, der kan måle størrelsen Princippet i P og S-bølger kan nærmest opleves på egen krop, hvis eleverne stiller sig side om side på en række og holder hinanden i hånden. Hvis man "leger" fast materiale, skal man stå helt tæt, skulder ved skulder og holde godt fast i sidemanden med stive arme. Forestiller man væske, slapper man af i armene og har lidt afstand til sidemanden. Hvis man skal være luftmolekyle, slipper man hinandens hænder og har ingen kontant til sidemanden. af alle de bølger, som et jordskælv udsender - både dem, der får jorden til at bevæge sig op og ned og fra side til side - alle retninger. Når jorden omkring seismografen ryster som følge af et jordskælv, vil rammen og papiret bevæge sig med jorden, men loddet med blyanten vil hænge stille - derfor tegner blyanten streger på papiret. Jo længere stregerne er, jo voldsommere er rystelserne. Målingerne fra seismografen kan også bruges til at bestemme hvor jordskælvet startede altså epicentret og fokuspunktet for jordskælvet. P-bølge: Den første i rækken skubber til sidemanden med skulderen, så sidemanden skubber til den næste i rækken o.s.v. Bevægelsen forplanter sig hurtigst gennem fast stof og lidt langsommere gennem flydende materiale og luft. Det opleves ret tydeligt i elevfjederen, da hele rækken nærmest bevæger sig på en gang, når man står tæt, men langsommere, når der er afstand mellem deltagerne. S-bølge: Den første i rækken går et skridt frem og resten trækkes med frem hvis man "leger" fast stof. Hvis man er væske bliver de andre ikke trukket med frem. En rigtig S-bølge vandrer heller ikke gennem væske eller luft. Man måler jordskælvs størrelse med Richterskalaen, fra 0 til 9. 12
13 Jordskælv Forsøg 5: Seismograf Det skal du bruge: Hjemmelavet seismograf komplet med papir og skriver samt et bord og en hjælper. Sådan gør du: Stil seismografen på et bord. Tag fat om bordpladen og ryst bordet så skriveren på seismografen bevæger sig. Med lidt øvelse kan papiret i seismografen samtidigt trækkes frem, så der dannes kurver mage til dem, rigtige seismografer tegner af rigtige jordskælvsbølger. Pointe: Det tunge lod i seismografen følger ikke undergrundens bevægelser. Forskellen på loddets og undergrundens stilling skrives ned. Papiret trækkes forbi skriveren med en fast, sekundnøjagtig hastighed. Udskrifter fra mange seismografer forskellige steder giver et nøjagtigt billede af et jordskælvs placering og styrke. Udslagene er typisk størst tæt på epicentret. Afstanden og styrkeforholdet mellem P-, S- og L-bølgerne er forskellige alt efter hvor målingerne er taget. 13
14 Jordskælv Forsøg 6: Udbredelse af jordskælv Det skal du bruge: Et kar med vand minimum 50 cm på den ene led Modellervoks 3 ispinde En sten Sådan gør du: Fyld vand i karet det behøves ikke være så meget vand Lav 3 små kugler af modellervoks og sæt en ispind i hver, så den står lodret. Vælg et sted for epicentret og placer pindene i vandet, så de har tydelig forskellig afstand. Tab stenen i vandet ved epicentret (starten på jordskælvet). Bølgerne når frem til pindene på forskelligt tidspunkt. Pindene illustrer seismografer rundt omkring i verden. Ved jordskælvsbølger vil P-bølgen ramme først og S-bølgen ramme lige bagefter. S-bølgen er lidt langsommere end P-bølgen, og derfor vil der blive længere tid mellem de to bølger, jo længere væk seismografen er fra fokuspunktet. Denne forskel bruger man til at beregne den præcise afstand, så man kan sige - dér startede jordskælvet. Pointe: P- og S-bølger udbreder sig med forskellig hastighed, og målinger af dem kan bruges til at bestemme jordskælvets epicenter. 14
15 Jordskælv Danmarks ukendte verdensstjerne Seismologi er læren om jordskælv og de, som forsker i jordskælv, kaldes da den jo bestod af metal, som var meget varmt seismologer. Vidste du, at Danmarks første seismolog faktisk var en kvinde? (op til C), men Inge Lehmann mente ikke, at det kunne passe ud fra hendes undersøgelser af jordskælvsbølger. I 1936 fandt hun frem til, at jordens indre kerne er fast stik imod hvad man hidtil havde troet. Inge Lehmann følte ikke, hun fik anerkendelse for sit Hun hed Inge Lehmann, blev født i 1888 og var vild med naturvidenskab, hvilket ikke var så almindeligt for piger dengang. Da hun blev voksen, studerede hun P-bølgers udbredelse i jordens indre ud fra jordskælvsmålinger fra forskellige jordskælv rundt om på jorden. Man mente dengang, at jordens inderste del var flydende, arbejde i Danmark, så hun rejste til USA, hvor hun blev meget berømt. Da hun døde i 1993, var hun verdensberømt som danskeren, der opdagede jordens faste indre kerne. I Danmark er hun dog ikke særlig kendt, selvom hun i dag regnes blandt de største kvindelige forskere i verden. 15
16 Tsunamier Tsunamier opstår, når en stor mængde vand flyttes på meget kort tid en virkelig stor mængde vand. Der dannes f. eks. mange mindre tsunamier i Grønland og Antarktis, når indlandsisen kælver eller ved jordskred. Tsunamibølger kan opstå ved ning af havbunden havet i havet Jordskælv, men kun hvor der er en lodret forskyd- Jordskred, hvor store mængder jord skrider ned i Når indlandsisen kælver og et stort stykke is falder Vulkanudbrud fra eksplosionsvulkaner Meteornedfald i havet en stor meteor En tsunamibølge er meget anderledes end almindelige vindskabte bølger. Forskellen er at almindelige bølger kun flytter vandet i overfladen, mens tsunamibølger flytter vand i hele vandsøjlen, og har en langt større bølgelængde end normale bølger. På dybt vand er bølgen relativt lille (max 1 meter). Når den kommer ind mod kysten, rejser bølgen sig opefter og vælter til sidst ind over land. Tsunamibølger er værst på kyster med flad stand, fordi bølgen når at vokse sig meget stor, inden den når kysten. Ved kyster med stejle skrænter under havoverfladen når bølgen ikke at samle sig så stor, og bliver derfor ikke så voldsom, og ved kyster med stejle skrænter over havoverfladen når vandet ikke så langt ind på land. På det åbne ocean, hvor vanddybden er stor, er en tsunamis bølgehøjde mindre end en meter, men forøges hurtigt, når den nærmer sig lave vanddybder. Når bølgen rammer kysten, bliver dens energi koncentreret på meget mindre dybde, så der opstår høje, altødelæggende bølger. Tsunami nærmer sig kysten, scenariet er som ved Sumatra-jordskælvet december
17 Tsunamier Tsunamier er tæt knyttet sammen med destruktive pladegrænser. Specielt omkring Indonesien er der mange Billederne giver et indtryk af hvor mange tsunamier, der egentlig bliver sat i gang i dette område. tsunamier. Seismisk aktivitet Tsunamier i historisk tid Forsøg 7: Hvor langt når en tsunami? Det skal du bruge: Vælg et sted, hvor tsunamien skal udløses og lad stenen falde i. Observer nu hvilke områder, der bliver udsat for bølgen = tsunamien, og hvilke, der går fri. Er der nogen, der oplever tsunamien to gange? Et stort fladt kar med vand Forskellige tunge genstande, som kan stilles i vandet En lille sten Sådan gør du: Fyld 10 cm vand i karet. Tsunami-simulator Her kan du se havbunden svuppe op og den efterfølgende bølge. Du kan se effekten ved forskellige strandvinkler. Placer genstandene som lande på et landkort - genskab f.eks. området omkring Indonesien, over mod Afrika, eller Østersøen. Pointe: Hvor udsat man er når en tsunami rammer, afhænger af hvor flad kysten er, og hvordan kysten er placeret i forhold til tsunamiens startpunkt. 17
18 Vulkaner, magma og lava Vulkaner findes, ligesom jordskælv, i forbindelse med pladegrænser og hotspots. Ved et vulkanudbrud strømmer magma fra jordens kappe ud på overfladen af skorpen. end keglevulkanen. Skjoldvulkaner er ofte i udbrud, men til gengæld er de ikke så voldsomme. Der er mindre jordskælv i forbindelse med udbrud. Mauna Loa, på billedet, på Hawaii er lige så bred som Sjælland. Magma består af smeltet sten og opløste gasser. Lava kommer i mange former, typisk: -Aske -Lavaklumper -Lavastrømme Keglevulkaner er de klassiske vulkaner. De består ofte af skiftevis aske og lava. Keglevulkaner dannes, når lavaen er tyktflydende og derfor ikke løber så langt væk fra krateret. Udbrud er sjældne, men meget kraftige/voldsomme og efterfølges af en række kraftige jordskælv. På billedet ses Kilimanjaro i Tanzania. Alt afhængigt af hvordan og hvor hurtigt lavaen kommer ud, dannes forskellige vulkantyper. Magma er smeltet sten under overfladen. Det kaldes først lava, når det kommer op over overfladen. Vulkantyper: Når du hører ordet vulkan, tænker du sikkert på et højt, flot og kegleformet bjerg. Men en vulkan kan have mange forskellige former, og der findes også mange forskellige slags. De mest almindelige typer er skjoldvulkaner, keglevulkaner og eksplosionsvulkaner. Eksplosionsvulkaner er - som navnet fortæller dannet ved et enkelt, kraftigt udbrud, en eksplosion. De kaldes også askevulkaner, og ved eksplosionen dannes kun aske og pimpsten. Formen er ofte et krater med en opbuling i midten. De er sjældent i udbrud. Når det sker, kommer der en enkelt stor eksplosion. I særligt voldsomme tilfælde sprænges hele vulkanen i luften, og der kommer ofte efterfølgende en række voldsomme jordskælv. På billedet ses Mount St. Helens i USA. Skjoldvulkaner er dannet af tyndtflydende lava, der løber langt væk fra krateret. Skjoldvulkaner rejser sig ikke så flot i landskabet som keglevulkaner, og de indeholder som regel mindre aske Vidste du, at Island er et hotspot? På Island kan man derfor finde både skjoldvulkaner og keglevulkaner. De største vulkaner på Island er faktisk keglevulkaner. Men keglevulkaner findes normalt ikke på hotspots! Så hvorfor er der keglevulkaner på Island? Se, det er et af naturens luner. 18
19 Vulkaner, magma og lava Forsøg 8: Skjoldvulkan Forsøget illustrerer hvordan en skjoldvulkan fungerer. Det skal du bruge: Et glas der snævrer ind foroven. F.eks. et syltetøjsglas, rødbedeglas eller lignende glas med smal åbning Lys lagereddike Sulfo (opvaskemiddel) Natron (tvekulsurt natron) Plastikkrus til at blande i Rørepind Sådan gør du: Bland eddike og sulfo i glasset. Glasset skal være ca. halvt fyldt. Bland vand og ca. 50 g natron i et plastikkrus. Hæld vand/natron-opløsningen i eddike/sulfo-blandingen til glasset er næsten fyldt. Voila: skummet vælter op og flyder ned ad glassets sider som lava, der vælder op ad jorden ved et hotspot og danner en skjoldvulkan. Hvordan virker det? Natron reagerer med eddiken og danner kuldioxid, der blæser sulfo op til sæbeskum. Pointe: Lavaen fra en skjoldvulkan er tyndtflydende og flyder langt ud til alle sider. 19
20 Vulkaner, magma og lava Forsøg 9: Keglevulkan Forsøget illustrer, hvad der sker, når en keglevulkan kommer i udbrud. Forsøget er ret sjovt, da overraskelseseffekten er stor. Og så er det enormt enkelt at udføre. Det skal du bruge: Pepsi Max 1,5 l (øv dig evt. med billig cola light og brug Pepsi Max, når det gælder. Husk ikke at ryste colaflasken, for så forsvinder noget af brusen, og forsøget bliver ikke lige så vellykket) Mentos-pastiller (almindelig størrelse) 4-5 stk. pr. flaske Sådan gør du: Åbn Pepsi Max flasken og stil den på et plant underlag. Prop lynhurtigt 4-5 Mentos i flasken (du når sikkert ikke alle 5, før det går løs, men 4 er også ok. Du kan evt. bruge et reagensglas fra jeres fysiklokale til at have Mentos i og så tømme det direkte ned i cola-flasken). Skynd dig væk, ellers bliver du klistret! Hvordan virker det? Mentos-pastiller er tunge nok til at synke til bunds, og så har pastillerne en ekstrem ru overflade, som er rigtig god til at danne mange CO2-bobler. Blandingen af Mentos og sukkerfri cola er ekstremt god til at modvirke vands overfladespænding og voila: CO2-bobler forlader sodavandsflasken på eksplosionsagtig maner! 20 Pointe: En keglevulkan er det, man kalder en klassisk vulkan. Magmaen er meget sejtflydende og flyder ikke langt væk fra krateret, og der dannes meget aske ved udbrud.
21 Disposition og huskeliste Pointe Det kan du gøre Ideer til dialog Jorden er opdelt i forskellige lag i forhold til materialernes massefylde. Jo tættere på kernen, jo større Brug sirup, saftevand og olie til at illustrere Jordens opdeling i kerne, kappe og skorpe. massefylde. Jordens indre er meget varmt. Brug vand med frugtfarve til at illustrere konvektionsstrømmene. Varmen stiger opad og danner konvektionsstrømme, som får kontinentalpladerne til at bevæge sig. Når de bevæger sig, opstår der jordskælv og vulkaner. Sammenstød mellem to tektoniske plader resulterer i en destruktiv pladegrænse, hvor der kan opstå jordskælv og/eller bjergkæder. Brug knækbrød til at vise udløsningen af et jordskælv og et stykke stof til at illustrere opfoldningen af bjergkæder. Ved udløsningen af et jordskælv udsendes tre forskellige slags bølger: P-, S- og L-bølger. Jordskælv kan registreres ved hjælp af en seismograf, som er et apparat, der måler og optegner jordrystelser. Brug fjedre til at vise jordskælvsbølgernes forskellige bevægelsesmønstre. Brug en hjemmebygget seismograf til at vise hvordan rystelser kan omdannes til streger på et stykke papir. P- og S-bølger udbreder sig med forskellig hastighed, og målinger Brug pinde i et kar med vand til at illustrere udbredelsen af jordskælv. af dem kan bruges til at bestemme jordskælvets epicenter. Hvor udsat man er, når en tsunami rammer, afhænger af hvor flad kysten er, og hvordan kysten Brug et kar med vand og en sten til at vise udbredelsen af en tsunamibølge. er placeret i forhold til tsunamiens startpunkt.. 21
22 Pointe Det kan du gøre Ideer til dialog Lavaen fra en skjoldvulkan er tyndtflydende og flyder langt ud til alle sider. Brug vand, natron, eddike og sulfo til at illustrere den tyndtflydende lava. En keglevulkan er det, man kalder en klassisk vulkan. Magmaen er meget sejtflydende og flyder ikke langt væk fra krateret, og der dannes meget aske ved udbrud. Brug Mentos og Pepsi Max til at illustrere hvordan lava bliver slynget op i luften Mine egne noter: 22
23 Mine egne noter: 23
24 2015
Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011
Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereVulkaner. i solsystemet. andre steder
Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereDe fire Grundelementer og Verdensrummet
De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter
Læs mereStatistikkompendium. Statistik
Statistik INTRODUKTION TIL STATISTIK Statistik er analyse af indsamlet data. Det vil sige, at man bearbejder et datamateriale, som i matematik næsten altid er tal. Derved får man et samlet overblik over
Læs mereKatalogets formål er, at fungere som et værktøj i arbejdet med at optimere og udvikle rum og rumoplevelser. Mie Dinesen
BEVÆGELSE I RUM BEVÆGELSE I RUM er et opslagskatalog, der er tænkt som et redskab til at få en bredere viden omkring bevægelse i rum. Bevægelsen i og igennem et rum er det, der definerer og beskriver
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereMiniguide for oplægsholdere
Miniguide for oplægsholdere Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereLene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi
BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort
Læs mereIndsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram)
Indsættelse af kunstigt skulderled (Øvelsesprogram) Du får en indkaldelse fra Terapiafdelingen på sygehuset til undersøgelse og øvelsesinstruktion ca. 14 dage efter din operation. Der vil vi udarbejde
Læs mereBehandling og træning, når knæskallen er gået af led
Behandling og træning, når knæskallen er gået af led Din knæskal er gået af led. Når knæskallen går af led, hopper den oftest ud på ydersiden af knæet. Ledkapslen, som knæskallen ligger i, revner, og knæet
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereSKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER BRUGSANVISNING
SKABT AF IMERCO TIL HVERDAGEN ULTIMATE SLOWJUICER Vigtige sikkerhedsforanstaltninger.... 02 Advarsel.... 03 Apparatets dele.... 05 Sådan samles juiceren.... 07 Tips vedr. betjening... 09 Tips vedr. ingredienser...
Læs mereVejret Lærervejledning og opgaver 5.-6. klasse
Vejret Introduktion De to af delemnerne til vejret - Luftfugtighed og Nedbør skal laves på skolen. Luftfugtighed fordi opgaverne kræver en fryser i nærheden for at kunne laves. Nedbør skal laves på skolen,
Læs mereVariabel- sammenhænge
Variabel- sammenhænge Udgave 2 2009 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for stx og hf. Hæftet er en introduktion til at kunne behandle to sammenhængende
Læs mereDGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Vendeleg. Fire stationer NANO BASKET NANO BASKET. Deltagere Alle.
Nr.10328 Nr.10327 Alder: 3-6 år - Tid: 20 min. Vendeleg Fire stationer - Dribl 10 gange med højre og 10 gange med venstre. Alle. Leg og løb. A4 ark med en stjerne på, kegler eller andet der kan væltes
Læs mereSKELETTET. Kroppens knogler kaldes for
Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mere18.s.e.trin. I med tema: Hænder Særgudstjeneste i Strellev 4. oktober 2015 51 675 370 367-11
Du skal elske Herren din Gud, siger Jesus. Det er det første og største bud. Men et andet bud står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. Men hvad betyder det, at man skal elske andre lige
Læs mereSådan træner du armen efter skulderreleaseoperation
Sådan træner du armen efter skulderreleaseoperation Dit skulderled er blevet stift, og du skal derfor have en skulder-releaseoperation for at øge bevægeligheden i skulderen. Vi laver operationen med kikkertteknik,
Læs mereHvordan kan vi lave/genskabe processen til sky og regndannelse I fx et køkken? Materials
Vandets kredsløb 1 Lav en sky og regn: Hvis lader et glas vand stå I solen udenfor eller I en vindueskarm forsvinder vandet I løbet af nogel dage. Hvor bliver det af? Hvordan kommer det tilbage? Problem:
Læs mereDEN SEJE BÅLMAGER. Formål
Niveau 1 Spirer Årstid Hele året Forløbets varighed 2 trin + en aften Formål Lejrbålet er en traditionel spejderaktivitet og med dette mærke, skal spirerne lave og opleve et rigtigt spejderlejrbål med
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereDSB Kolonnehus Svenstrup J.
DSB Kolonnehus Svenstrup J. Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Start med at lime de fire stykker med murstensmønster samt de to stykker med hul der
Læs mereog andre vilde dyreangreb
Fanget i flodhestens gab og andre vilde dyreangreb Alvilda Indledning Løver, isbjørne, slanger, spækhuggere Vilde dyr har altid fascineret mennesker. Men lige så smukke og majestætiske dyrene er, lige
Læs mereI Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde.
I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I børnehavegrupperne har vi i det forgangne år haft fokus på kreative aktiviteter; ikke som en fastlagt aktivitet lagt
Læs mereTræningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700
Træningsprogram Programtitel: Træningsprogram efter SLAP operation Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Bemærkninger: Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. Godkendt af Overlæge
Læs mere7.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 751 28 516 675 49
Der tales en del om frygt i evangeliet til i dag. Der er da også nok at være bange for. Der sker frygtelige ting i denne verden. Det har der vel altid gjort. Og vi har nok altid frygtet, at vi skulle blive
Læs mereVejledning til den store TJEK-DIT-KLUBHUS -kuffert
Vejledning til den store TJEK-DIT-KLUBHUS -kuffert Nedenfor finder du en beskrivelse af hvordan du benytter de forskellige remedier i kufferten. Kufferten er et stykke værktøj som skal bruges sammen med
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereTitel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen
Titel: Rideskole i skoven Emne: Ridning i naturen Beskrivelse På en skovtur kan der øves praktiske ting, men også den teoretiske viden kan udvides. I en skridtfase kan man drøfte et emne omkring ridning.
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs merePåklædning Bluse på og af i seng
Påklædning Bluse på og af i seng Med denne vejledning håber vi at kunne inspirere jer, der i det daglige hjælpe personer med at få bluse på eller af. Eksemplerne foregår alle i seng, da der er situationer,
Læs mereKØLESKAB K45W HN 7774. Brugervejledning
KØLESKAB K45W HN 7774 Brugervejledning GENERELT Dette køleskab er kun beregnet til brug i private husholdninger til at holde madvarer, frugt og drikkevarer nedkølet. INSTALLATION 1. Vip ikke køleskabet
Læs mereBordkort nr. 1 & 7. Sværhedsgrad 1 Ingen kendskab. Bordkort nr. 2 & 3. Sværhedsgrad 2 Lidt kenskab. Bordkort nr. 4 & 6
SVÆRHEDSGRAD Der er i denne e-bog 8 bordopsætninger, som indeholder 4 sværhedsgrader. Sværhedsgrad 1 er den letteste, og 4 den sværeste. Dog skal det siges, at alle, som er let øvede inden for kort og
Læs mereMotorik og sprog regler
Motorik og sprog regler Introduktion Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue, og skaber et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler. De er en del af den pædagogiske praksis, fordi
Læs mereAreal. Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO
Areal Et af de ældste skrifter om matematik, der findes, hedder Rhind Papyrus. NTRO Det stammer fra Egypten og er ca. 3650 år gammelt. I Rhind Papyrus findes optegnelser, der viser, hvordan egypterne beregnede
Læs mereDa jeg går forbi Brugsen på vej hjem, kommer jeg i tanke om. at Per lige har fået lavet en lille sneplov af træ til at trække efter en snor.
Per og mig i sneen I nat har det sneet, godt nok ikke så meget, men nok til, at der er dannet små snedriver, hvor der er lidt læ. På vej til skole skal jeg lige op og gå på de største driver. Det er sjovt,
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs merePosterne på løbet til Agitationskampagnen:
Posterne på løbet til Agitationskampagnen: Pigerne: de nye piger på besøg Pigespejderne: de gamle piger Eventyrverdenen omkring posterne For at redde pigespejderne og perlerne skal pigerne igennem otte
Læs merePåklædning Hospitalsskjorte af og på i seng
Påklædning Hospitalsskjorte af og på i seng Med denne vejledning håber vi at kunne inspirere jer, der i det daglige hjælper patienter med at få hospitalsskjorte af eller på. Eksemplerne foregår alle i
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereVi passer på hinanden
Vi passer på hinanden Sammen kan vi lege os til forståelse, sjov og fællesskab. For voksne og børn, de vilde og de stille. Aktiviteter for både born og forældre Forældreaften Side 6-7 Vind en sjov fest
Læs merehttps://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/nov/141127_initiativer_til_videreudvikling _af_folkeskolens_proever.pdf
Digitalt prøvesæt Dette er et opgavesæt, som jeg har forsøgt at forestille mig, det kan se ud, hvis det skal leve op til ordene i det der er initiativ 3 i rækken af initiativer til videreudvikling af folkeskolens
Læs mereByg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler.
Molekyler af alkohol Byg molekyler af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler. 3.1 7.1 - Molekylbyggesæt Byg alkohol-molekyler med 1, 2 og 3 C-atomer og 1 OH-gruppe. Tegn deres stregformler her,
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereBLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN
ELEVVEJLEDNING BLEERS ABSORPTIONSEVNE: UDFØR UNDERSØGELSEN I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor meget vand forskellige bleer kan absorbere. I skal nu undersøge, om denne hypotese
Læs mereog standse angrebet, således at de ikke dræber hele vores art. Michelles sygdom havde givet mig ideen. De vil stadig fjerne alle spor og springe
Kapitel 19 Ligheder Min plan om at kontakte Rådet med det samme, røg i vasken. Hvad mekanikeren havde fået pillet ved var ikke til at sige, men det var ikke bare en ledning der skulle sættes rigtigt sammen.
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereSådan træner du efter en brystoperation
Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation. I den side, hvor du er blevet opereret, har muskler og sener i operationsområdet, omkring skulderleddet
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mere52 Af Marianne Korsgaard, holdinstruktør og personlig træner Foto: wichmann+bendtsen Tøj venligst udlånt af Kari Traa
6 øvelser, du kan lave i i regn og slud Selvfølgelig kan du træne udenfor hele året. I FORM har skruet et CrossFit-program sammen til dig, der elsker at bruge din krop i højt tempo og frisk luft. Du får
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereSådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled
Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled Du har fået et kunstigt knæled. Efter operationen skal du i gang med at træne benet ved hjælp af øvelserne i denne pjece. UNDER INDLÆGGELSEN Genoptræning
Læs mereDelmængder af Rummet
Delmængder af Rummet Frank Nasser 11. juli 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereEr du mand for dit helbred?
Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.
Læs merePlantekuvøse. Sådan ser plantekuvøsen ud.
Plantekuvøse Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, vi har tomater, agurker, peberfrugter osv. i vores drivhuse. Juli og august er vel de største
Læs mereNår katastrofen rammer
Når katastrofen rammer Guy Calef/Red Barnet Undervisningsvejledning 0.-3. klasse Indhold 3 4 Til underviseren Hvad skal man være opmærksom på? 4 5 6 6 7 Information til forældre Målgruppe, tidsforbrug
Læs mereguide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer
Læs mere5 år uden sædudløsning (peak orgasme)
5 år uden sædudløsning (peak orgasme) Jeg er en mand på 57 år der siden 2002 har praktiseret Tantra. De første år skete det med blot at udskyde sædudløsningen - det som jeg i dag opfatter som en peakorgasme.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereStress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter
RO Overblik Harmoni Perspektiv Overskud Stress af i naturen v/svend Trier, meditationslærer og forfatter Vores højteknologiske samfund giver os stadig flere valgmuligheder, og vi udsættes dagligt for en
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mere8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651
1 8. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 17. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 736/392/436/686//672/439/701/651 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Sommerferietid. Søndag,
Læs mereSognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter.
Sognepræst Eva Tøjner Götke Prædiken Anden Påskedag: Emmaus. Påskedag og i dag: anden påskedag er en hjertestarter. Vi er faktisk ved at anskaffe én til kirken, - en hjertestarter - så vi kan sætte ind,
Læs mereFar: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)
TILGIVELSE Kaffe? Nej... Jo. Bare en lille kop. Sæt dig ned. (Far tænder en pibe. Hælder kaffen op. Lytter.) Jeg savner hende. Det ved jeg. Det er som et sort hul indeni mig. Drik din kaffe. Jeg kan huske
Læs mereKOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF
10/28/2015 KOM/IT DESIGN MANUAL AF SAF Af Nichlas, Lizette, Jake og jonas indholdsfortegnelse Inledning... 3 Problemformulering... 3 Om SAF.... 3 Brainstorming for SAF... 3 Valg af idé.... 4 Færdige produkt...
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 8.MAJ 2011 VESTER AABY KIRKE KL.10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 10,11-16 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Et museum. Det var da vel løgn! Det var den årlige ud-i-det-blå
Læs merestarten på rådgivningen
p l a n f o r 2.1 starten på rådgivningen Ved det første møde bør der som minimum afsættes 40 minutter. Denne vejledning retter sig mod den første indledende del af dette møde. Her er målet at skabe en
Læs mere8. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 7, 22-29. Vis os da din vej, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den!
8. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Mattæus 7, 22-29 Vis os da din vej, du Himmelens Herre, og giv os mod til at gå den! AMEN De tre første evangelister fortæller om Jesus, hans undere, helbredelser,
Læs mereDen fæle frø SPECIAL-PÆDAGOGISK FORLAG
E K S T R A S I D E R T I L Side 1 Den fæle frø Til læreren Indhold: 1. ordliste. ordkort 3. dominospil 4. miniscrabble 5. ord med D 6. opgaver 7. skriv med 8. krydsord 9. rækkefølge L Æ S L Y D R E T
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereIndsættelse af nyt hofteled
Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled med restriktioner Fysioterapien Indholdsfortegnelse Restriktioner side 2 Andet side 4 Bilkørsel side 5 Øvelsesprogram side 6 Liggende øvelser side
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereForslag til træningsøvelser U11 12
Forslag til træningsøvelser U11 12 Løbe aflevering. Spillerantal: Alle 1 bold pr. spiller Banestørrelse: 20 x 15 meter Scoring: Ingen Øvelses starter med at spillerne løber banen igennem. Der startes med
Læs mereKreativitet. Velkommen. Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var..
Kreativitet Velkommen Alle vandrer rundt og siger god dag til dem de møder: Hej jeg hedder, sidst jeg var glad var.. 1 Barrierer for kreativitet og ideudvikling Frygten for at lave fejl Frygten for at
Læs mereForberedelsesmateriale
Forberedelsesmateriale til skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester oktober 2013 Musik flugt, drømme og håb s. 2 Lærerbrev s. 3 Elevark 1 om at skulle til koncert s. 4 Elevark 2 med øvelser om musik og
Læs mereStjerner og sorte huller
Sorte huller 1 Erik Høg 18. januar 2008 Stjerner og sorte huller Der er milliarder af sorte huller ude i Verdensrummet Et af dem sidder i centrum af vores Mælkevej Det vejer fire millioner gange så meget
Læs mereSiddende meditation nyttige tips
Siddende meditation nyttige tips Det betaler sig at bruge tid på at finde den siddestilling der passer dig bedst. Hensigten er at du sidder behageligt, stabilt, med ret, men ikke stiv ryg. Det er fint
Læs mereHjertestarter på Sdr. Vang Skole.
Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang
Læs mereTingfinderforsøg. Book Kerstin. KEBOO Esbjerg Kommune
2014 Tingfinderforsøg Book Kerstin. KEBOO Esbjerg Kommune Byg en musefældebil Husk et par kramper til hver musefælde. Musefældernes kramper har tendens til at falde af. Hav et par kramper og en hammer
Læs mereSALSASEJ. Et manuskript af. 8.C, Hummelunde Skole
SALSASEJ Et manuskript af 8.C, Hummelunde Skole 3. Gennemskrivning, marts 2006 SC 1. EXT. SKOLENS TAG - SOMMER - DAG En ensom and vandrer rundt på taget. Ved en af tagets skorstene, sidder Anders(13).
Læs mereLæs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund.
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og, hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter. NÅR REGNVAND
Læs merefor, at vi også i dag hører dagens tekst som et glædeligt budskab om Guds uforanderlige godhed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MARTS 2015 2.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 42,2-6; 1.Thess.4,1-7; Matth.15,21-28 Salmer: 737,410,38,158,217 Helligånd, Guds åndedræt, Lær du mig at bede ret,
Læs mere