Af Lars Andersen, direkte tlf.: maj 2001 RESUMÈ
|
|
- August Kristoffersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 i:\maj-2001\regional doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, er pendlingsområder en god metode til at fastlægge områder, der er sammenhængende økonomiske enheder. Amter og kommuner dækker ikke på samme måde nødvendigvis over sammenhængende økonomiske enheder. Dette papir bygger på analyser af pendlingsområder i Danmark, som er foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). AKF s analyser viser, at Danmark kan opdeles i 33 pendlerregioner, hvis man som opdelingskriterium bruger, at mindst halvdelen af de beskæftigede i et givet pendlerområde skal arbejde indenfor området. Pendlingen øst for Storebælt er så stor, at næsten hele Sjælland og Møn i dag er ét pendlerområde. Resten af pendlingsområderne i landet ligger stort set indenfor de amtslige grænser. Den eneste betydende undtagelse er Billund og Vejen i Ribe amt, som pendlingsmæssigt tilhører Trekantsområdet. Det er nogle få store pendlingsområder, der tegner sig for hovedparten af de danske arbejdspladser. Alene Hovedstadsområdet som pendlerområde tegner sig for næsten 40 procent af alle jobs i Danmark. Og ses der på de seks største pendlerområder, dækker disse seks områder tilsammen næsten 2 millioner arbejdspladser. De ti mindste pendlingsområder tegner sig omvendt tilsammen for kun ca. 3 procent af det samlede antal arbejdspladser i Danmark. Et andet interessant aspekt ved pendlingsområderne er at analysere, hvorledes pendlingsområderne ændres over tid. En sådan analyse viser et kraftigt fald i antallet af pendlingsområder eller udtrykt på en anden måde: En stadig større grad af geografisk mobilitet blandt de danske lønmodtagere. Hvor der i 1980 var 79 pendlingsområder, er dette antal reduceret til 33 pendlingsområder i Vurderes konsekvenserne af analyserne i relation til regionalpolitikken, udgør det ikke de store problemer at operere på basis af pendlingsområder for amterne vest for Storebælt. Her er amterne nærmest en overbygning eller ligefrem en naturlig ramme for de enkelte pendlerområder. Det samme gælder for Bornholm. Regionalpolitikken er dog betydeligt sværere at praktisere øst for Storebælt. Her går pendlingsområderne helt på tværs af amtsgrænserne. Samfundsøkonomisk set er der ingen tvivl om, at den øgede geografiske mobilitet blandt de danske lønmodtagere, som den store reduktion i antallet af pendlerområder er udtryk for, er et plus. Det har dog samtidigt betydet en væsentlig øget trafik, ligesom kravene til og presset på - den trafikale infrastruktur er øget.
2 2 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK En god indikator for, hvorvidt forskellige områder hænger sammen økonomisk, er pendlingen. Hvis pendlingen er stor indenfor et givet område, er det et udtryk for, at der er høj mobilitet. Og med en høj mobilitet er det ikke så afgørende for den enkelte lokalitet hvor i området, en given aktivitet finder sted. Omvendt forholder det sig med områder, hvor pendlingen er lille på tværs af områderne. Her er det afgørende, om aktiviteten finder sted på den ene lokalitet eller på den anden lokalitet. I en arbejdsmarkeds- og erhvervspolitisk sammenhæng er det derfor mere relevant at se på pendlerområder end på kommuner eller amter. Kommuner og amter er administrative og politiske enheder Når man arbejder med regionaløkonomi og regionalpolitik, tager man normalt udgangspunkt i enten amterne eller kommunerne, fordi det er de administrative enheder, vi opererer med i Danmark. Amterne er så tilpas store og få - at man kan beskrive både forskelle mellem amterne og karakteristika ved de enkelte amter. Tager man derimod udgangspunkt i kommunerne, er der så mange enheder 275 stk. at analyser på kommuneniveauet kun kan lede til meget summariske sammenligninger. Man kan udpege og eventuelt beskrive kommuner, som afviger væsentligt fra gennemsnittet, eller man kan tegne landkort, hvor forskellige nøgletal er vist for de enkelte kommuner. Men så kan man heller ikke meget andet, hvis ikke analysen skal drukne i så mange detaljer, at analysen bliver uinteressant for alle andre end dem, der bor eller arbejder i kommunen. Samtidig er kommunerne ofte så små, at det ikke giver mening at beskrive f.eks. arbejdsmarkeds- og erhvervsforhold isoleret for den enkelte kommune. Selv de store bykommuner kan ofte ikke behandles isoleret. Som minimum må man have deres omegnskommuner med i analysen. Problemet ved at bruge amterne er, at de i nogle tilfælde er for små og i andre tilfælde er for store til at beskrive og analysere det, der er interessant i en erhvervs- og arbejdsmarkedssammenhæng, nemlig sammenhængende økonomiske enheder. Når amterne ikke nødvendigvis dækker over sammenhængende økonomiske enheder, skyldes det for det første, at de er af ældre dato. Det, der var en sammenhængende økonomisk enhed i begyndelsen af 1970 erne, hvor amterne blev oprettet, er ikke nødvendigvis en sammenhængende enhed i dag 30 år senere. For det andet har spørgsmålet om at danne sammenhængende økonomiske enheder ved hjælp af amtsinddelingen kun spillet en underordnet rolle. Man har i højere grad lagt vægt på de serviceydelser, amterne skulle stå for, samt lagt vægt på, at amterne befolkningsmæssigt hverken måtte blive
3 3 for små eller for store. Endelig er amtsinddelingen udtryk for de politiske kompromiser, der var nødvendige ved dannelsen af amterne. 33 pendlerområder i 1999 Miljø- og Energiministeriet foretog i 1994 en kortlægning og analyse af pendlingen i Danmark. Disse analyser af pendlingen har AKF siden videreudviklet og opdateret. AKF s analyser viser, at Danmark i 1999 kan inddeles i 33 pendlerområder. De 33 pendlerområder er vist i figur 1. Boks1. Fastlæggelse af pendlerområder Pendlerområderne er en gruppering af kommuner, der har stor indbyrdes pendling og derfor kan betragtes som en sammenhængende arbjedsmarkedsregion. Pendlerområdene fastlægges ud fra to kriterier. For det første, at mindst halvdelen af beboerne i pendlerområdets center skal arbejde i centret. Ofte er centret områdets største by. Og for det andet, skal antallet af beskæftigede, der bor og arbejder i samme (pendler)område, være mere end dobbelt så stort som antallet af indpendlere og udpendlere. Det er det andet kriterium, som er det vigtigste. Figur 1. Pendlerområder i Danmark, 1999
4 4 Det ses af figuren, at pendlingen øst for Storebælt er så stor, at næsten hele Sjælland og Møn i dag er ét pendlerområde. Dette pendlerområde går på tværs af de nuværende amtsgrænser udenfor Hovedstadsområdet. Storstrøms amt kløves af Storstrømmen, og Vestsjællands amt er opdelt i ét pendlingsområde mod vest, mens den nordlige og østlige del af amtet hører til Hovedstadsområdet. Resten af pendlingsområderne i landet ligger stort set indenfor de amtslige grænser. Den eneste betydende undtagelse er Billund og Vejen i Ribe amt, som pendlingsmæssigt tilhører Trekantsområdet. Pendlingsområderne vest for Storebælt kan inddeles i fire grupper. En gruppe, der udgøres af penlingsområder med udgangspunkt i de store byer: Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg, der har pendlingsoplande, der næsten svarer til amtsgrænserne. Den anden gruppe udgøres af Sønderjylland, Ringkøbing og Viborg amter, der hver indeholder flere pendlingsområder, der tager udgangspunkt i de større byer i amterne. Den tredje gruppe udgøres af Vejle amt, hvor de tre af de fire hovedbyer - er smeltet sammen i Trekantsområdet. Her udgør Horsens-området et selvstændigt pendlerområde. Den fjerde gruppe består af små pendlingsområder i landets udkanter. Selvom Danmark er inddelt i 33 pendlingsområder, er det nogle få store pendlingsområder, der tegner sig for hovedparten af de danske arbejdspladser. Det fremgår af tabel 1, der viser antallet af arbejdspladser i de 11 største pendlingsområder. Alene Hovedstadsområdet som pendlerområde tegner sig for næsten 40 procent af alle jobs i Danmark altså næsten halvdelen af den samlede beskæftigelse. Og ses der på de seks største pendlerområder, der hver har over arbejdspladser indenfor sit område, dækker disse seks områder tilsammen næsten 2 millioner arbejdspladser, svarende til tre fjerdedele af den samlede beskæftigelse i Danmark. Medtages de fem pendlingsområder omkring større danske byer, med over arbejdspladser, dækker disse 11 pendlingsområder tilsammen ca. 83 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark
5 5 Tabel 1. Antal arbejdspladser i de største pendlingsområder, 1999 Beskæftigelse, 1000 pers. Procent af samlet besk. Hovedstadsområdet ,7 Århus 262 9,6 Odense 196 7,2 Ålborg 181 6,6 Trekantsområdet 128 4,7 Esbjerg 107 3,9 Pendlerområder med over arbejdsplader ,6 Slagelse 72 2,6 Herning 72 2,6 Horsens 66 2,4 Randers 56 2,0 Viborg 53 1,9 Pendlerområder med over arbejdspladser ,2 Kilde: AKF(2000), Commuting Areas in Denmark og Danmarks Statistikbank Efter de største pendlingsområder følger en mellemgruppe på 12 pendlingsområder med mellem 20 og arbejdspladser. Disse pendlingsområder dækker de mellemstore danske byer, jf. tabel 2. Disse mellemstore pendlingsområder dækker tilsammen ca arbejdspladser, svarende til knap 14 af den samlede beskæftigelse. Pendlerområderne dækker både over områder, der traditionelt betegnes som dynamiske områder af landet f.eks. Ringkøbing, Holstebro og Sønderborg samt områder, der betegnes som problemområder f.eks. Bornholm, Nykøbing F, Hjørring og Frederikshavn. Tabel 2. Mellemstore pendlingsområder i Danmark, 1999 Beskæftigelse, 1000 pers. Procent af samlet besk. Holstebro 46 1,7 Nykøbing F 39 1,4 Sønderborg 39 1,4 Haderslev 37 1,3 Hjørring 34 1,2 Åbenrå 30 1,1 Svendborg 28 1,0 Skive 27 1,0 Frederikshavn 26 1,0 Thisted 24 0,9 Ringkøbing 22 0,8 Bornholm 20 0,7 Sum af pendlerområder ,6 Kilde: Som tabel 1
6 6 De ti mindste pendlingsområder tegner sig tilsammen for kun ca. 3 procent af det samlede antal arbejdspladser i Danmark. Disse pendlerområder som er vist i tabel 3 - dækker de mindre øer, samt områderne Tønder, Morsø, Grenå, Thyborøn, Nakskov og Skagen. Tabel 3. De mindste pendlingsområder i Danmark Beskæftigelse, 1000 pers. Procent af samlet besk. Tønder 17 0,6 Morsø 15 0,5 Grenå 13 0,5 Thyborøn 13 0,5 Nakskov 12 0,4 Langeland 7 0,2 Skagen 7 0,2 Ærø 3 0,1 Samsø 2 0,1 Læsø 1 0,0 Sum af pendlingsoplande 89 3,2 Kilde: Som tabel 1 Boks 2. Pendlingsområder ikke entydige Den viste indeling af Danmark i pendlingsområder er selvfølgelig afhængig af, hvordan et pendlerområde defineres. Sættes kravet om forholdet ned mellem dem, der bor og arbejder i området og ind- og udpendlingen, så øges antallet af pendlingsområder, mens det omvendte er tilfældet, hvis kravet sættes op. Tages der udgangspunkt i pendlingen i 1995, så vil en reduktion af dette forhold altså mellem dem, der bor og arbejder i området og ind- og udpendlingen fra 2 til 1,5 betyde, at antallet af pendlingsområder øges fra 35 til 51. Ændres forholdet omvendt fra 2 til 2,5, mindskes antallet af pendlingsområder fra 35 til 27. Stadigt færre pendlingsområder Et andet interessant aspekt ved pendlingsanalyserne er at analysere, hvorledes pendlingsområderne ændres over tid, når man bruger samme definition af et pendlingsområde. En sådan analyse viser et kraftigt fald i antallet af pendlingsområder eller udtrykt på en anden måde: En stadig større grad af geografisk mobilitet blandt de danske lønmodtagere. Antallet af pendlingsområder er således faldet kraftigt i løbet af de sidste 20 år. Bruges den definition af et pendlingsområde, som er anvendt her i papiret, er antallet af pendlingsområder blevet mere end halveret i løbet af de sidste 20 år. Hvor der i 1980 var 79 pendlingsområder, er dette antal reduceret til i dag 33 pendlingsområder. Sammensmeltningen i stadigt større pendlingsområder gør sig gældende
7 7 for alle dele af landet. Det fremgår af tabel 4, der viser udviklingen i antallet af pendlingsområder for de forskellige landsdele. Tabel 4. Pendlingsoplande i 1980 og 1999 Kilde: AKF(2000) Sjælland 8 2 Lolland-Falster 3 2 Bornholm 3 1 Fyn 7 2 Øer 4 4 Jylland Hele landet Tager man udgangspunkt i den kommunefordelte beskæftigelse i 1999, er de fem pendlingsområder omkring de største danske byer steget med ikke mindre end arbejdspladser svarende til 20 procent. Som det fremgår af tabel 5, er Hovedstadsområdet det arbejdsmarked, som målt i antal arbejdspladser, der er gået mest frem. Målt i procent er det Esbjerg og Ålborg området, som er gået mest frem. Tabel 5. Udviklingen i de største pendlerområder fra 1980 til 1999, baseret på 1999-beskæftigelsen Vækst i området, Procent 1000 arbejdspladser Hovedstadsområdet Århus Odense Ålborg Esbjerg Sum af områder Kilde: AKF(2000), Danmarks Statistikbank og AE Implikationer af analysen. Da pendlingsområderne i langt større udstrækning end amterne og kommunerne er udtryk for sammenhængende økonomiske enheder, er disse områder et mere velegnet fundament i den regionale erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik. For amterne vest for Storebælt udgør det ikke de store problemer at operere på basis af pendlingsområder. Her er amterne nærmest en overbygning eller ligefrem en naturlig ramme for de enkelte pendlerområder. Det samme gælder for Bornholm. Regional politikken er dog betydeligt sværere at praktisere øst for Storebælt. Her går pendlingsområderne helt på tværs af amtsgrænserne. Store dele af Vestsjællands- og Storstrøms amter er således -
8 8 pendlingsmæssigt og dermed økonomisk tættere forbundet med Hovedstadsområdet end med det amt man hører til. Dette er højst sandsynligt en væsentlig forklaring på, at det har været så vanskeligt for netop disse to amter at formulere en regional erhvervspolitik. Det er svært at enes om en regional politik for nogen økonomiske enheder, som ikke rigtigt eksisterer i praksis. I de øvrige amter er der godt nok de klassiske problemer med center og periferi, men der er trods alt et eller flere centre. Problemerne øges imidlertid når centeret for området slet ikke ligger i amtet. Den store reduktion i antallet af pendlingsområder i løbet af de sidste 20 år, er udtryk for, at den geografiske mobilitet blandt de danske lønmodtagere er øget pænt. Dette kan være en medvirkende forklaring til, at vi i dag har færre problemer med geografisk betingede flaskehalse tidligere. Samfundsøkonomisk set er der ingen tvivl om, at dette er et plus. Det har dog samtidigt betydet en væsentlig øget trafik, ligesom kravene og presset på - den trafikale infrastruktur er øget. Den øgede pendling og mobilitet kan endelig være en medvirkende forklaring på den indkomstudjævning, der har fundet sted i de regionale indkomstforskelle. De fleste undersøgelser viser således, at pendlerne har højere indkomst end dem der både bor og arbejder i f.eks. samme kommune. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser at bekræfte dette - f.eks. leder pendlingen fra Nordsjælland til København ikke til mindre regionale indkomstforskelle.
ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereStigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer
A N A L Y S E Stigende pendling ud af de største bykommuner og stigende pendling ind i kommuner uden store byer Danske Regioners nye analyse viser, at de beskæftigede danskere i stigende grad er villige
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereAnvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Læs mereStore forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
Læs mereUdviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereTABEL 1: FRAFLYTNINGER 2010-2013 OPGJORT PÅ REGION
Antallet af eksterne husstandsfraflytninger i den almene boligsektor er faldet med 4.204 fra 2010 til 2013. Antallet af fraflytninger er højest i familieboliger i Region Hovedstaden. Fraflytningsprocenterne
Læs mereEfterskolen og kommunerne
Efterskolen og kommunerne Dato 15. januar 2010 Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk
Læs mereAnsættelse af første akademiker i private virksomheder
af forskningschef Mikkel Baadsgaard 4. december 212 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra 1995 til 21 er andelen af private arbejdssteder med akademikere ansat steget fra 9,4 pct. til 15,3 pct. Det
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereBiltilgængelighed for familierne i Danmark
Biltilgængelighed for familierne i Danmark Der er en stigende andel af husstandene i Danmark, som har bil til rådighed. Andelen er steget fra 58,8 pct. i 2007 til 60,3 pct. i 2015. Andelen af husstandene
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 676 1. juni 2015 Dato: 29. maj 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse
Læs mereDe rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Læs mereArbejdsmarkedet i Holbæk Kommune
Arbejdsmarkedet i Holbæk Kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Holbæk Kommune (Holbæk, Tølløse, Jernløse, Svinninge og Tornved kommune), herefter benævnt Holbæk Kommune. I beskrivelsen
Læs mereSådan går det i. vejle. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejle Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejle Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejle Kommune. Den handler
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereArbejdsmarkedet i Slagelse kommune
Arbejdsmarkedet i Slagelse kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Slagelse Kommune (Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommune), herefter benævnt Slagelse Kommune. I beskrivelsen sammenlignes
Læs mereSådan går det i. vejen. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i vejen Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Vejen Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Vejen Kommune. Den handler
Læs mereSådan går det i. aabenraa. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i aabenraa Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Aabenraa Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Aabenraa Kommune. Den
Læs mereSådan går det i. varde. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i varde Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Varde Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Varde Kommune. Den handler
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereSådan går det i. haderslev. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i haderslev Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Haderslev Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Haderslev Kommune.
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Temadag 10. september 2008 Bornholms Vækstforum Indhold Befolkning... 3 Menneskelige ressourcer... 4 Beskæftigelse... 8 Økonomisk vækst... 9 Trafikal tilgængelighed... 11 Udgivet
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereSådan går det i. kolding. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark
Sådan går det i kolding Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Kolding Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Kolding Kommune. Den handler
Læs mereSådan rammer nulvækst dit område
Sådan rammer nulvækst dit område Finansministeriets beregninger viser, at nulvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020 koster 32.000 offentlige ansatte og svarer til en besparelse på det offentlige
Læs mereFaktaark: Iværksætteri i en krisetid
Juni 2014 Faktaark: Iværksætteri i en krisetid Faktaarket bygger på data fra Danmarks Statistik, bearbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. I dette faktaark undersøges krisens effekt på iværksætterlysten
Læs mereSådan går det i. billund. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i billund Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Billund Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Billund Kommune. Den handler
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereNæsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole
Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereDet Blå Danmarks Geografi
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSådan går det i. esbjerg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i esbjerg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Esbjerg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Esbjerg Kommune. Den handler
Læs mereLangtidsledigheden passerer 50.000
Krisen på arbejdsmarkedet fortsætter Langtidsledigheden passerer 5. let af langtidsledige stiger voldsomt. Det seneste år er antallet af langtidsledige steget med mere end 31. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereAnalysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet
Analysenotat: Dimittendernes regionale mobilitet Baggrund Professionshøjskolerne uddanner 4 ud af 10 dimittender på de videregående uddannelser og er karakteriseret ved at udbyde uddannelser i hele landet
Læs mereSådan går det i. langeland. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i langeland Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Langeland Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Langeland Kommune.
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereDet offentliges digitale kommunikation med ældre borgere
Det offentliges digitale kommunikation med ældre borgere Uddrag af spørgeskemaundersøgelse blandt ældrerådenes medlemmer September - November 2014 TOP 6 kommuner g tror, det kunne gøres lettere og mere
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereSådan går det i. fredericia. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i fredericia Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fredericia Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fredericia Kommune.
Læs mere,, Hver tredje virksomhed
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, Hver tredje virksomhed havde i 2005 en vækst på mere end 10 procent Danskerne går mere ud og spiser Omsætningen i det danske restauranterhverv steg med 1,8 milliarder
Læs mereS 2993 - Offentligt. Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 2993 indleveret af Poul Erik Christensen (RV).
S 2993 - Offentligt j.nr. 05-014194 Dato : Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 2993 indleveret af Poul Erik Christensen (RV). Kristian Jensen /Jens Perch Nielsen Spørgsmål:
Læs mereSværere at finde job i provinsen end i resten af landet
Sværere at finde job i provinsen end i resten af landet Den registrerede arbejdsløshed er i april overraskende faldet med. fuldtidspersoner. Antallet af fyringer er imidlertid steget med ca. den seneste
Læs mereYderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TRAFIKMINISTERIET TEKNISK RAPPORT 03-31 Månedens vejr Oktober 1998 juli 2003 John Cappelen Sektion for Vejr- og Klimainformation KØBENHAVN 2003 Teknisk Rapport 03-31 Page
Læs mereSådan går det i. odense. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i odense Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Odense Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Odense Kommune. Den handler
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereSjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde
Takst Sjælland Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland 16 er navnet på en af de største reformer af priserne i den kollektive transport siden 1970 erne. I dag er der
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereBekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse
Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse I medfør af skatteforvaltningslovens 8, stk., jf. lovbekendtgørelse nr. xxx af xx. xxx x, fastsættes
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2014. Infomedias analyseafdeling, september 2015
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, september 2015 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i maj ). Det er fortsat København
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt. kommuner Ringkøbing-Skjern Varde Fanø Esbjerg. beliggende i Varde Kommune
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 198 Offentligt Oversigt over s enheder og opgaver fordelt på kommuner. Flere af enhederne løser udvalgte opgaver på tværs af landet. Disse opgaver
Læs mereBoligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af
Boligmarkedet: De eksplosive prisstigninger bøjer af Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet, men i et lavere tempo end i de forudgående kvartaler, hvor priserne især steg kraftigt
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling 4. kvt 2013 3,0 3,1 - samme periode sidste år 4.
Sygedagpenge Aktuel måling februar 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 616 1. december 2013 Dato: 21. november 2013 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mere0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2
Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.
Læs mereUdviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005
Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig
Læs mereFakta om udviklingen i Kriminalforsorgen
Opdateret maj 2011 Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt maj 2011 er: Der er meget stort pres på Kriminalforsorgens
Læs mereLederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereSådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion
Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling Jan-maj 14 3,1 3,1 - samme periode sidste år Jan-maj 13 3,1 3,3
Sygedagpenge Aktuel måling maj 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereØkonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi
Økonomisk analyse. januar 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Jyder vælger dansk Københavnere økologi Landbrug & Fødevarer har gennemført en analyse
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling januar 2014 3,8 4,1 - samme periode sidste år januar 2013 5,2 5,5
A-Dagpenge Aktuel måling marts 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereGennemsnitlig varighed af forløb målt i uger (løbende) - aktuel måling februar 2014 4,0 4,2 - samme periode sidste år februar 2013 5,3 5,4
A-Dagpenge Aktuel måling april 2014 Vurdering * aktuel måling Baggrundstal Flere i job Andel fuldtidsmodtagere if. arbejdsstyrken (anvendes til niveau) Antal fuldtidsmodtagere (anvendes til udvikling)
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 608 1. september 2013 Dato: 22. august 2013 BRK/ENI/LKS/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mere