UNDERSØGELSER OG EVIDENS AFHÆNGIGHED AF MAD MENINGER OM MAD OG ADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 MAJ 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNDERSØGELSER OG EVIDENS AFHÆNGIGHED AF MAD MENINGER OM MAD OG ADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 MAJ 2015"

Transkript

1 UNDERSØGELSER OG EVIDENS AFHÆNGIGHED AF MAD MENINGER OM MAD OG ADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 1 MAJ 2015

2 Evidenshierarkiet i ernæringsforskning Det er problematisk at konkludere årsagssammenhænge ud fra fund i observationelle undersøgelser. Det kan alligevel Ungdomars være nødvendigt matvanor bruge sådanne resultater i Norden i f.eks. kostvejledning, da randomiserede interventionsundersøgelser ofte er umulige at gennemføre. Men det er vigtigt at lave en All information samstemmende och de kvalitetsvurdering många insatserna af inom undersøgelser, skolbespisningen før man har drager inte haft for den vidtgående förväntade konklusioner. effekten på de ungas matvanor. Påverkan från många andra håll, inte minst kompisar, har mycket Af Steen Stender, ledende overlæge dr. med. ved Klinisk Biokemisk Afd., stor betydelse. Københavns Universitets hospitaler, Herlev og Gentofte, Arne Astrup professor, overlæge dr.med. ved Københavns Universitet, Institut for Av Gösta Idræt og Samuelson, Ernæring, og barn- professor och emeritus ungdomsläkare, Jørn Dyerberg. professor 4 emeritus i klinisk näringsfysiologi, Institutionen för medicinska vetenskaper, Klinisk fysiologi, Uppsala universitet. 3 Kan man blive afhængig af at spise velsmagende mad? Framtidens matvanor en utmaning Den nyeste forskning tyder på, at det er mere relevant at anvende begrebet eating addiction end food addiction, da det er Måltiden måden, bör man vara spiser det sociala på, der moment ligesom som anden samlar adfærd familjen kan och føre til en form for afhængighed hos særligt disponerede. Intet tyder dog på, som bidrar at en till specifik att lägga madvare grunden eller till et goda specifikt matvanor, næringsstof men alltmer eller tilsætningsstof skärmen er årsag gör til att afhængighed utvecklingen forstået går i motsatt som afhængighed riktning. af et tid framför Framöver stof. ska Afhængighed vi inte ge råd af at till spise vuxna synes utan også möta at de være unga én där mulig de brik i det är även komplekse i de sociala puslespil medierna. om årsager til overvægt, men kan ikke i sig selv forklare den stigende udbredelse af overvægt. Av Karen Af psykolog Næsager, og klinisk seniorkonsulent, diætist Inge Vinding. Mannov, Köpenhamn. 97 Hvem bestemmer, hvad vi spiser? Förtroende för mat en het potatis Mad og spisevaner fylder mere og mere i medierne, og mange har en holdning til fødevarer og til, hvad vi bør spise. I allmänhet ökar tilliten till att vår mat är säker och inte gör oss Men har eksperters og meningsdanneres holdninger og udtalelser egentlig nogen betydning for forbrugernes adfærd sjuka. Men det finns en utbredd skepsis i Norden mot i synnerhet tillsatser eller och bidrager E-nummer, de kun samtidigt til forvirring som det og finns dårlig en samvittighed? fortsatt förkärlek för det lokala och det närproducerade. Både myndigheter och industri Og har skal ett man stort i det och hele svårt taget informationsarbete gøre sig til dommer framför over, sig. hvad andre bør spise? Av Karin Af seniorkonsulent Christofferson, Kristine journalist, Snedker, Mannov Mannov, København. Malmö n Perspektiv, tidskrift om socker och näring, 11:e årgången, nr 2 november n ISSN: n Upplaga: i Danmark och i Sverige. n Perspektiv, tidsskrift om sukker ernæring, 26. årgang, nr. 1 maj n ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. n Udgives af: Nordic Sugar A/S, n Utges av: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 Köpenhamn K. n Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansv.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Langebrogade 1, 1014 København K. n Redaktion: Senior Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar. Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard. n Foton: Christina Bull n Tryck: Punkt & Pixel AB Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard n Fotos: Christina Bull n Tryk: Punkt & Pixel AB n Debatindlæg, artikler og n Debattinlägg, artiklar och kommentarer kan sändas till Nordic Sugar. Redaktionen påtar sig dock inget ansvar för material som lämnas in utan anmodan. Synpunkter som kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og framförs deles i Perspektiv ikke nødvendigvis är författarnas af udgiver egna og och redaktion. delas inte Eftertryk nödvändigtvis og citater av er utgivaren tilladt med och kildeangivelse. redaktionen. Eftertryck och citat tillåts om källan anges. Utdrag från artiklar får dock endast användas Uddrag och mångfaldigas fra artikler må efter dog redaktionens kun anvendes godkännande. og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. E-post: Besök också Besøg vår hemsida: også vores hjemmeside: 2 Perspektiv nr. 1 maj Perspektiv nr 2 november 2011

3 Hvornår er noget bevist? Det skorter ikke på omtale af forsknings nyheder om ernæring og sundhed i medierne. Man kan opleve det, som at eksperterne siger ét den ene dag og noget andet den næste. Årsagen er, at der ofte drages konklusioner på enkelte studier, som ikke holder vand set i forhold til undersøgelsens design og den samlede viden på området. Det stiller store krav til læserens kritiske sans og evne til at vurdere, om der er belæg for konklusionerne. Derfor sætter vi i dette nummer fokus på evidenshierarkiet, som beskriver de forskellige typer undersøgelsesdesign, og hvordan de rangordnes efter deres kvalitet. Et centralt spørgsmål er, hvornår en sammenhæng er bevist i en sådan grad, at man har den fornødne sikkerhed for en konklusion og effekt af f.eks. officielle kostanbefalinger. Et aktuelt eksempel på dette problem er, at WHO i deres nye retningslinjer for sukkerindtag selv konkluderer, at deres anbefaling er baseret på moderat til lav evidens. Sikkerheden i konklusioner er også afhængig af, hvor modent et givent forskningsområde er. Et eksempel på et relativt nyt forskningsområde er såkaldt madafhængighed. Først i de seneste par år er der opnået en form for videnskabelig konsensus om, hvad der egentlig ligger i det noget værdiladede udtryk afhængighed i forhold til mad. Den nuværende forskningsstatus og kompleksiteten på området beskrives i en artikel i dette nummer. Men ét er, hvilket videnskabeligt grundlag der er for anbefalinger om mad, ernæring og sundhed. Noget helt andet er, hvad og hvem der rent faktisk har reel indflydelse på forbrugernes holdning og valg. Nogle eksperter eller meningsdannere har ofte en helt anden tilgang end den naturvidenskabelige. Det er søgt belyst i interviews med tre personer med udgangspunkt i henholdsvis etik, råvareproduktion (landbruget) og fødevareproduktion. God læselyst! Nordic Sugar Perspektiv nr. 1 maj

4 Der omtales stort set dagligt markante forskningsnyheder i medierne, men de enkelte undersøgelserr bliver sjældent sat i perspektiv i forhold til den eksisterende viden på området. Det betyder, at læseren kan opleve, at der siges ét fra eksperter den ene dag og noget andet dagen efter. Det er vigtigt og kan være svært at gennemskue kvaliteten af de enkelte undersøgelser, og dermed hvor højt en undersøgelse ligger i evidenshierarkiet. Af Steen Stender, ledende overlæge dr. med. ved Klinisk Biokemisk Afd., Københavns Universitets hospitaler, Herlev og Gentofte, Arne Astrup, professor, overlæge dr.med. ved Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, og professor emeritus Jørn Dyerberg.

5 Evidenshierarkiet i ernæringsforskning I takt med den tiltagende debat om ernæring og sundhed omtales der stort set dagligt markante forsk ningsnyheder. Ikke alene i de traditionelle medier, men også på sociale medier, hjemmesider og blogs. Nyhederne er ofte baseret på enkelte undersøgelser, der sjældent bliver sat i perspektiv i forhold til den eksisterende viden på området. Det betyder, at læseren kan opleve, at der siges ét fra eksperter den ene dag og noget andet dagen efter. Den manglende perspektivering efterlader også læseren til selv at vurdere, om der er tilstrækkelig evidens for konklusionerne. I denne artikel vil vi derfor beskrive det såkaldte evidenshierarki og give et indblik i, hvordan man mere kvalificeret kan vurdere, om der er belæg for konklusionerne. I dag er langt de fleste undersøgelser såkaldte observationsundersøgelser, hvor det ikke er muligt at drage konklusioner om årsagssammenhæng. Derfor er der god grund til, at man som læser forholder sig kritisk. Metoder til at undersøge kostens virkning på helbredet Observationsundersøgelser En udbredt metode til at undersøge, om en kost eller kostbestanddel påvirker helbredet, er den såkaldte observationsundersøgelse. Det undersøges her, om personer, der indtager meget eller lidt af den pågældende kostbestanddel, har stor eller lille risiko for at udvikle en specificeret sygdom. Som ordet siger, observerer undersøgeren blot, og den eneste form for intervention er den, der er nødvendig for at registrere indtaget af den eller de kostbestanddele, der er genstand for undersøgelsen. Hvis man f.eks. vil undersøge, om de personer, der har spist meget transfedtsyre, også har øget forekomst af åreforkalkningssygdom, skal man først og fremmest have fundet en måde, hvorpå indtaget af transfedtsyrer kan måles. Det volder ligesom målingen af indtaget af de fleste andre kostbestanddele betydelige problemer. Selv hvis indtaget kan måles på en måde, der er repræsentativ for adskillige år, og forekomsten af sygdom også kan registreres med tilstrækkelig sikkerhed, er der en række problemer forbundet med at slutte fra en association mellem indtaget af den pågældende kost og forekomst af sygdom til en årsagsmæssig sammenhæng mellem observationerne. Ved årsagsmæssig forstår man, at indtaget af den pågældende kost øger eller mindsker sandsynligheden for en given sygdom. Indtaget skal være en aktør for fremkomsten eller forebyggelsen af sygdommen og ikke blot en markør for denne sammenhæng. Selvudvælgelsesproblematikken Et stort problem ved at slutte fra associationer fundet i observationsundersøgelser til årsagsmæssige sammenhænge er den såkaldte selvudvælgelse. De personer, der spiser meget transfedtsyre, kan f.eks. have den opfattelse, at det er sundt, fordi transfedtsyrer er vegetabilske. Personer, i hvis familie der forekommer åreforkalkning, kan derfor være særligt tilbøjelige til at vælge produkter uden mættet fedt, men med indhold af transfedt. Sådanne personer vil derfor alene på baggrund af den arvelige disposition i højere grad kunne opleve hjerte-kar-sygdom end de, der spiser mindre transfedtsyre og ikke har en arvelig disposition. Dette fænomen kaldes omvendt årsagssammenhæng og kan være med til at forstærke eller formindske den sammenhæng, der alene er udløst af ekspositionen. Omvendt kan indtaget af transfedtsyreholdig fastfood og slikprodukter være et led i en generel usund livsform, uden at indtaget af transfedtsyrer behøver at være årsagsfaktor for den ledsagende øgede sygdomsrisiko. Indtaget af transfedtsyrer kan på den måde blive en markør for forekomsten af åreforkalkning uden at være en aktør. Det skal her nævnes, at indtag af industrielt producerede transfedtsyrer med stor sandsynlighed netop er en af årsagerne til forekomst af åreforkalkning, idet andre typer studier støtter, at sammenhængen er kausal. Sundhedsbevidste personer kan vælge regelmæssigt at spise forskellige former for kosttilskud. I observationsundersøgelser vedrørende kosttilskuds virkning på helbredet kan lav sygdomsrisiko derfor være sammenfaldende med det regelmæssige indtag af kosttilskud. Kosttilskuddet kan således være en markør for en sund livsstil. Regelmæssigt dagligt indtag af et æble, en gulerod eller et kosttilskud kan være en markør for en selvdisciplin, der anvendt på helt andre områder kan nedsætte sygdomsrisikoen. Trods manglerne ved observationsundersøgelser er man ofte nødsaget til at forlade sig på resultaterne af disse. De kan nemlig være det eneste tilgængelige grundlag for kostanbefalinger, da regelrette randomiserede kostinterventionsforsøg ofte er ugennemførlige. For det første er blinding i kostforsøg som regel umulig, for det andet medfører en berigelse af kosten med ét fødeemne automatisk en reduktion i et eller flere andre. Er det derfor berigelsen eller fraværet, der i givet fald har effekt? Årsagsmæssige sammenhænge baseret på observationsundersøgelser Der er opstillet en række kriterier, der gør det sandsynligt, at den observerede association er baseret på årsagsmæssige sammenhænge. Perspektiv nr. 1 maj

6 Hvor stor værdi man kan tillægge en given videnskabelig undersøgelse, afhænger af typen af undersøgelse. De vigtigste af disse er: Associationens styrke: Stærk sammenhæng mellem indtag og sygdom taler for en årsagsmæssig sammenhæng. Svag sammenhæng taler imod. Associationens konsistens: Associationen findes i forskellige befolkningsgrupper, mænd, kvinder, amerikanere, europæere osv. Indtaget forudgår virkningen på udviklingen af sygdommen. Dosis-respons-sammenhæng: Effekten på sygdommen afhænger af indtagets størrelse. Plausibilitet: Det skal være biologisk sandsynligt, at der kan være en årsagssammenhæng. Interventionsforsøg Man kan eliminere andre forskelle end kosten mellem to grupper ved randomiserede interventionsforsøg. Her trækkes lod om, hvem der skal være i den ene, og hvem der skal være i den anden gruppe, hvorved kendte og ukendte confounders, dvs. potentielle effektforvekslere, fordeles ligeligt mellem de to grupper. Fremkommer der en forskel i forekomsten af den sygdom, man søger at påvirke, kan effekten med stor sikkerhed tilskrives forskelle i eksponeringen. I princippet gælder den fundne forskel kun for den gruppe, der er undersøgt. Resultatets brugbarhed afhænger af, i hvor høj grad det kan ekstrapoleres til andre, der lever et andet sted, dvs. spiser en anden kost og har andre vaner. For at få et bedre grundlag til at generalisere resultater af interventionsforsøg kræves derfor gentagne forsøg i forskellige repræsentative befolkningsgrupper, evt. sammenfattet i en såkaldt metaanalyse. Hvis det i en undersøgelse af f.eks. selens virkning på hudkræft ved forsøgets afslutning findes, at selen ikke virkede på hudkræft, men at der i den gruppe, der fik selen, var en lavere forekomst af prostatakræft, har et sådant tilfældigt fund ikke nær samme videnskabelige styrke som resultatet af et randomiseret forsøg, hvor det primære formål var at påvirke forekomsten af prostatakræft. Den fundne forskel kan være tilfældig. Men observationen giver anledning til at afprøve hypotesen: Hæmmer selen udviklingen af prostatakræft? I store randomiserede forsøg vil der altid kunne findes undergrupper, der responderer bedre på interventionen end hele gruppen. Også her er resultaterne kun egnede til at opstille hypoteser, ikke til at konkludere ud fra. Observationen opnår først det randomiserede forsøgs evidens ved et regelret lodtrækningsforsøg med netop denne gruppe. Randomiserede forsøg har også begrænsninger. Det er i nogle tilfælde muligt at gennemføre dem i et blindet design, så hverken forskerne eller forsøgsdeltagerne ved, hvilken kosttype de er randomiseret til (f.eks. fedtkvalitet). Men i de fleste tilfælde er det ikke muligt, idet der som regel ikke kan laves placebofødevarer, og et ublindet forsøg kan påvirkes af deltagernes forventninger og forskernes holdning. Randomiserede kostforsøg kan sjældent gennemføres i perioder længere end 6-12 måneder, idet kun få forsøgsdeltagere kan acceptere at leve af den samme kosttype igennem længere perioder. Der er dog eksempler på kostintervention i randomiserede forsøg, der har varet 4-5 år. Mekanismeundersøgelser sammenhæng ikke nødvendigvis en årsagssammenhæng Menneskeheden har overlevet i tusindvis af år uden at kende til hverken observationsundersøgelser eller randomiserede undersøgelser. Ved at erkende sammenhænge har man sluttet fra den enkelte situation til andre lignende situationer og overlevet. Forstår man sammenfald, behøver man ikke hverken observationelle eller randomiserede undersøgelser. Man kører ikke over for rødt lys, hvis man er interesseret i at leve, man forstår umiddelbart, hvorfor det er farligt. Mekanismeundersøgelser går ud på at forstå mekanismen i associationerne i observationsundersøgelser og resultaterne i randomiserede forsøg. Mekanismeundersøgelser er ofte baseret på laboratorieforsøg eller forsøg med dyr. Hvis antioxidanter kan hæmme virkningen af frie radikaler på lipoproteiners oxidation, støtter det, at antioxidanter i observationsundersøgelser ser ud til at hæmme åreforkalkning. Imidlertid indeholder videnskaben, specielt ernæringsvidenskaben, talrige eksempler på, at man har forstået noget, og så viser det sig senere at være forkert. Det ser 6 Perspektiv nr. 1 maj 2015

7 ud til at være tilfældet med antioxidanterne, idet interventionsforsøg med antioxidanter mod hjerte-karsygdomme ikke har vist positive resultater. Det tyder på, at frie radikaler ikke har den sygdomsfremkaldende virkning, der tidligere har gjort, at man kunne forstå antioxidanternes tilsyneladende sygdomsforebyggende effekt. Den samlede evidens De tre undersøgelsesmetoder observationsundersøgelsen, den randomiserede undersøgelse og mekanismeundersøgelsen kan alle kvalitetsvurderes. Dette er et princip, der anvendes i den såkaldte evidensbaserede medicin. Vægten (evidensen) af den samlede dokumentation for en given effekt kan illustreres med en vægt, hvor de enkelte undersøgelser symboliseres af lodder (figur). Loddernes størrelse angiver undersøgelsernes kvalitet, herunder resultaternes generaliserbarhed. De randomiserede forsøg er ofte symboliseret ved et stort lod, mens observationsundersøgelserne generelt er symboliseret ved mindre lodder. Mekanismeundersøgelserne har også en plads på vægtskålen. Studiernes videnskabelige vægt inden for en given undersøgelsestype kræver en vurdering af fagfolk, der selv har været involveret i den pågældende slags undersøgelser (tabel). Det er en betydelig fordel, hvis en række fagfolk inden for hver undersøgelsestype er involveret i den samlede vægtning af evidensen, og at en sådan tværfaglig gruppe har en kritisk vurdering af materialet uden at være farvet af faglige eller økonomiske interessekonflikter. miserede forsøg. Der skal imidlertid spises hver dag, så det nytter ikke at vente med at udtale sig om en given kosts helbredsvirkning, indtil alle nødvendige undersøgelser er udført, og resultaterne er samstemmende. Vægtningen af den samlede evidens må foretages på baggrund af de undersøgelser, der foreligger, vel vidende at denne vægtning kan ændre sig ved fremkomsten af nye resultater. Beslutningen om at fjerne industrielt fremstillede transfedtsyrer samt rådet om at spise mere frugt og grønt er således hovedsageligt baseret på observationsundersøgelser. I visse tilfælde er den evidens, som er baseret på observationsundersøgelser og mekanismeundersøgelser, så stærk, at det ville være uetisk at gennemføre randomiserede undersøgelser. Dette forhold gør sig f.eks. gældende for cigaretrygning og lungekræft. For en række vitaminers vedkommende (E-vitamin, betakaroten, folinsyre og C-vitamin) foreligger der store observationsundersøgelser om en forebyggende virkning mod kræft Sundhedsbefordrende Neutral Kostintervention med betakaroten eller hjerte-kar-sygdomme. Disse undersøgelser opfyldte til punkt og prikke alle de føromtalte kriterier og fremstod derfor som holdepunkt for, at disse stoffer kunne forebygge de nævnte sygdomme. Det foranledigede mange, kraftigt opfordret af vitaminfabrikanter, til dagligt at indtage store doser af en eller flere af de nævnte vitaminer. Med disse stoffer er det muligt at gennemføre regelrette randomiserede forsøg, og det er blevet gjort. Ingen af de nævnte stoffer havde som kosttilskud den formodede gavnlige virkning, og nogle var ligefrem skadelige! For kostkomponenter er det i mange tilfælde umuligt at foretage randomiserede forsøg. Der er kun mulighed for observationsundersøgelser. Vitaminundersøgelserne maner imidlertid til forsigtighed ved tolkning af resultater fra observationsundersøgelser. Medicinsk teknologivurdering (MTV) Selv om der er god evidens for effekten af en given behandling, behøver det ikke at være hensigtsmæssigt at iværksætte denne behandling, alt taget i betragtning. Ved en MTV forsøges Sundhedsskadende De nævnte undersøgelsesmetoder har mangler, som delvis kan kompenseres af samstemmende resultater fra alle tre typer. Hvad angår kostens virkning på helbredet, mangler der ofte rando- Observationelle undersøgelser Mekanismeundersøgelser Interventionsundersøgelser Perspektiv nr. 1 maj

8 Undersøgelser af typen Ia tillægges den højeste evidens, IV den laveste evidens Publikationstype Metaanalyse, systematisk oversigt Randomiseret, kontrolleret studie (RCT) Kontrolleret, ikkerandomiseret studie Kohorteundersøgelse Case-kontrolundersøgelse Beslutningsanalyse Deskriptiv undersøgelse Mindre serier, oversigtsartikel Evidens Ia Ib IIa IIb III IV Ekspertvurdering, ledende artikel IV alle forhold undersøgt, dvs. der er tale om en alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en given medicinsk behandling, herunder en kostændring. Informationssøgning Ved hjælp af internettet, især Google, er det nu muligt billigt og næsten øjeblikkeligt at skaffe sig oplysninger om ernæringsrelaterede emner eller om et hvilket som helst andet emne. Man søger på publiceret materiale, hvor søgeordene genfindes. Et af problemerne ved at anvende Google er ofte, at der fremkommer tusindvis af opslag for en given kombination af søgeord. Det gælder derfor om at indkredse emnet med flest mulige specifikke søgeord. Det materiale, der fremkommer på Google, er for en stor dels vedkommende ucensureret. Enhver har mulighed for på egen hjemmeside at give sin mening til kende. Ønskes videnskabelige artikler inden for det lægevidenskabelige område, kan bl.a. anven - d es. Her fremkommer kun artikler, der har været udsat for faglig granskning. Med hensyn til levnedsmiddeltabeller, der angiver indholdet af makro- og mikronæringsstoffer i de forskellige fødevarer, anbefales der giver adgang til fødevaredatabanken. Sygdomsog dødsårsagsstatistik for Danmark findes på hjemmesiderne fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik. Tilsvarende statistik for andre lande kan findes på WHO s hjemmeside. I observationsundersøgelser undersøges det, om personer, der over en længere periode indtager meget eller lidt af en given bestanddel i kosten, har stor eller lille risiko for at udvikle en given sygdom. Observationsundersøgelser kan ikke alene afgøre, om en påvist sammenhæng skyldes en direkte årsagsmæssig sammenhæng, idet en sådan kræver, at de grupper, der sammenlignes, kun adskiller sig ved indtaget af den pågældende kostkomponent. Dette er aldrig tilfældet, hvis de undersøgte personer selv har valgt deres kost. Årsagsmæssig sammenhæng sikres ved randomiserede undersøgelser, der bedst udføres dobbelt blindede, så hverken forsøgspersoner eller undersøgere ved, hvem der får hvad. REFERENCER Det kan gennemføres ved undersøgelser af mikronæringsstoffer, men aldrig med makronæringsstoffer endsige med forskellige kosttyper. Mekanismeundersøgelser redegør for de formodede molekylære mekanismer, der på cellulært niveau kan forklare en given effekt af indtaget af en kostkomponent på en given sygdom. Resultaterne af flere forskellige observationsundersøgelser og randomiserede undersøgelser sammenholdes i såkaldte metaanalyser med resultaterne af mekanismeundersøgelser for at opnå den samlede evidens for en given virkning af en kostkomponent. Den samlede evidens ændrer sig, efterhånden som der tilkommer nye forskningsresultater. Kostråd fra tværfaglige økonomisk uafhængige ekspertgrupper har større vægt end kostråd baseret på en enkelt undersøgelse eller nye kostråd fra en enkeltstående ekspert. 8 Perspektiv nr. 1 maj 2015

9 Kan man blive afhængig af at spise velsmagende mad? Der er ikke evidens for, at man kan udvikle afhængighed af en specifik madvare eller et specifikt næringsstof eller tilsætningsstof, men til gengæld tyder forskningen på, at spisning ligesom andre typer adfærd kan føre til afhængighed hos men nesker med en særlig disposition. Hvis glæde, hygge og afslapning udelukkende associeres med spisning, kan man udvikle et uhensigtsmæssigt spisemønster, hvor det er svært at kontrollere adfærden. Af psykolog, klinisk diætist Inge Vinding. Foto: Christina Thaysen Perspektiv nr. 1 maj

10 I medierne er det gennem de senere år blevet fremført, at velsmagende mad og især sukker kan skabe afhængighed på linje med rusmidler. Sukker sammenlignes bl.a. med kokain, og begreber som sukkerafhængighed og sukkernarkomani er blevet almindeligt anvendt. Inden for faglige kredse og forskningen dukker et begreb som food addiction stadigt hyppigere op. Antallet af videnskabelige publikationer om emnet er således steget kraftigt de seneste 7-8 år. Den øgede opmærksomhed kan skyldes den evige jagt efter en forklaring på det stigende antal svært overvægtige. Spørgsmål som Er overvægtiges overspisning et udtryk for madafhængighed? og Er fedme en psykiatrisk lidelse? er blevet sat på dagsordenen. Desuden er man de senere år blevet mere opmærksom på spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED), også kaldet tvangsoverspisning. Hjernens belønningssystem Der er ingen tvivl om, at det at spise har en belønnende virkning i form af følelse Risikoen for et afhængigheds lignende spisemønster afhænger bl.a. af personligheds - træk, manglende selvkontrol og følsomhed over for ydre madsignaler. af velbehag og nydelse. Det er resultatet af en lang række komplekse neurofysiologiske processer, der igangsættes, når man ser, dufter og smager mad. Også madens konsistens fører til en oplevelse af nydelse og velbehag via specifikke sensorer i munden. Der er heller ikke tvivl om, at dette i højere grad gælder nogle madvarer frem for andre. At spise velsmagende mad påvirker nemlig belønningssystemet i hjernen, og det skaber stærke vaner og præferencer. Hjernens belønningssystem nævnes oftest i sammenhæng med rusmidler som narkotika, alkohol og nikotin, men det er også involveret i aktiviteter som spisning, sex, motion, samvær med andre mennesker, man holder af, fysisk berøring, humor, kreativitet og spænding. Fælles for rusmidler og disse aktiviteter er, at de udløser forskellige neurotransmittere, bl.a. opioider og dopamin, der giver en positiv oplevelse af ro, afslappethed, velvære og godt humør. Det kaldes belønning, og det er netop denne belønning, der gør, at vi ønsker at gentage adfærden selv på trods af negative konsekvenser (se boksen operant betingning ). Selv om mekanismerne med hensyn til spisning på mange måder ligner dem, som er påvist for rusmidler, er der forskelle. Rusmidler medfører således en betydeligt større frigivelse af dopamin ( gange større), end velsma - g ende mad, socialt samvær med andre, sex og intensiv fysisk træning gør. Flere forskere skelner mellem henholds vis velsmag og nydelse og der - med det at kunne lide noget ( liking ) og en stærk trang til at spise noget ( wanting ). Nydelse kan defineres som den bevidste oplevelse af belønning. Nydelse er et komplekst psykologisk fænomen med mange bevidste og ikkebevidste elementer, der omfatter behag, lyst og læring. Wanting eller trangen er motivationen for belønning. Når trangen tager over, forsvinder nydelsen. Tilsyneladende er der forskellige systemer indblandet. Mens noget tyder på, at opioidsystemet spiller en rolle for liking, synes dopaminsy stemet at være ansvarligt for oplevelsen af wanting. Men samtidig er der et samspil mellem opioider og dopamin. Indtagelsen af velsmagende mad kan således øge frigivelsen af dopamin direkte eller indirekte via påvirkning af andre neurotransmittere, bl.a. opioider. Food addiction et kontroversielt begreb For de fleste er det at spise forbundet med lyst og nydelse. Nogle mennesker udvikler imidlertid en psykologisk trang til at spise, drevet af den virkning, som spisning af velsmagende mad har på hjernens belønningssystem, nemlig at fjerne negative følelser som stress, dårligt humør, frustration og ubehag. Dette gør sig gældende for de såkaldte emotional eaters. Andre restrained 10 Perspektiv nr. 1 maj 2015

11 eaters oplever en stor trang til at spise, der kan forklares som et resultat af restriktioner. Netop det at undgå bestemte madvarer, der opleves som forbudte eller usunde, øger i sig selv risikoen for overspisning på grund af den øgede mentale fokus på de forbudte madvarer. Restrained eaters har typisk en sort-hvid tankegang, der gør, at de enten har fuld kontrol eller slet ingen kontrol. Det gør, at de svinger fra slet ikke at spise de forbudte madvarer til at overspise. Også ydre faktorer som en høj grad af tilgængelighed af velsmagende, kalorierig mad synes at øge risikoen for overspisning, fordi man hele tiden bliver udsat for signaler om velsmagende mad, og fordi man kan købe det stort set overalt døgnet rundt. Baggrunden for overhovedet at tale om afhængighed i forbindelse med mad er, at adfærd, der både er forbundet med glæde, og som kan fjerne indre ubehag, kan fortsætte ind i et mønster karakteriseret ved tvangspræget adfærd med gentagne forsøg på at kontrollere adfærden uden succes og fortsættelse trods negative konsekvenser. Mange overspisere bliver således ved med at overspise, selv om de godt ved, at de tager på, og at det kan medvirke til livsstilssygdomme. De har prøvet rigtigt mange gange at lade være, men det er ikke lykkedes. Og de spiser, selv om de ikke oplever nydelse ved det. Deres typiske tanke er Jeg skal bare have noget nu! Der er udviklet en test for at identificere dem, der mest sandsynligt udviser tegn på afhængighed i forbindelse med indtagelse af madvarer med højt fedtog sukkerindhold: Yale Food Addiction Scale (YFAS). Afhængighed er defineret som i den forrige udgave af det amerikanske diagnosesystem inden for psykiatrien, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders DSM-4. Spørgeskemaet omfatter 25 spørgsmål, der konverterer syv kriterier for afhængighed af rusmidler til spiseadfærd. Man lider ifølge testen af food addiction, hvis man har haft tre eller flere symptomer inden for det seneste år. Foreløbige undersøgelser tyder på, at YFAS er et brugbart værktøj til at identificere dem, der har tilbøjeligheder i retning af food addiction. YFAS-scores er ikke signifikant relateret til Body Mas Index (BMI). Derimod overlapper scores på YFAS med scores på test for binge eating, emotional eating, food craving og disinhibition. De 10 madvarer, der forbindes med afhængighed, er ikke bare sukker- og fedtrige madvarer som chokolade og is, men også brød og pasta 1, 2. Der var oprindeligt lagt op til, at food addiction skulle optages som psykiatrisk diagnose i den femte udgave af DSM, der udkom i Her skelner man mellem afhængighed af rusmidler som narko, medicin, alkohol og nikotin og afhængighed af adfærd som f.eks. gambling, træning, sex, internetbrug og også spisning. Eller rettere mellem rusmiddelrelaterede forstyrrelser og Figur 1. Stress, negative følelser, søvnmangel og alkohol Det limbiske system (følelser) ikke-rusmiddelrelaterede forstyrrelser, idet man har valgt ikke at bruge ordet afhængighed. I DSM-4 brugte man begreberne dependence og abuse, der begge oversættes til afhængighed på dansk. De er nu erstattet med be grebet disorder på dansk forstyrrelse. Problemet i forhold til eating addiction er, at det ikke kan oversættes med spiseforstyrrelse, da det er en særskilt diagnose. Imidlertid kom food addiction ikke med i DSM-5. Kun ludomani blev optaget. En af grundene er, at der mangler en alment accepteret definition på food addiction. Flere forhold er uklare. Handler det eksempelvis om velsmagende mad, eller handler det om sukker? Og er det maden eller måden, den indtages på, der har betydning? Desuden foreligger der endnu ikke tilstrækkelig evidens for eksistensen af food addiction. I en konsensusrapport fra 2014 udarbejdet af en gruppe europæiske forskere NeuroFAST (et EU-projekt, hvis kommissorium er at Stress, negative følelser, søvnmangel og alkohols indvirkning på processer i hjernen og madindtagelse. Det mesolimbiske belønningscenter (velvære, motivation) Præfrontal korteks (tanker, selvkontrol) Basalganglierne (vaner) Velsmagende mad (trøst, hygge) Modificeret efter: Epel, Tomiyama & Dallman 2013, p Perspektiv nr. 1 maj

12 undersøge neurobiologiens betydning i forbindelse med spiseadfærd, afhængighed og stress) er konklusionen, at der ikke er evidens for, at et en specifik madvare eller et specifikt næringsstof eller tilsætningsstof (med undtagelse af koffein) er årsag til afhængighed forstået som afhængighed af et stof 3. Der findes med andre ord ikke et enkelt stof i maden, der via en enkelt specifik neurobiologisk mekanisme kan forklare overspisning og overvægt. Heller ikke sukker. Samme konklusion nåede man frem til på et symposium med overskriften Food addiction what is the evidence? afholdt i 2013 af The British Nutrition Foundation 2. Eating addiction frem for food addiction Mens der ikke er evidens for, at man kan udvikle afhængighed af en bestemt madvare eller et bestemt stof i maden, tyder forskningen til gengæld på, at spisning ligesom andre typer adfærd kan føre til afhængighed hos mennesker med en særlig disposition. Flere forskere foreslår derfor, at man bruger begrebet addiction-like eating behavior eller eating addiction i stedet for food addiction. De understreger, at yderligere forskning er nødvendig dels for at kunne definere diagnosekriterierne for eating addiction, dels for at kunne afgøre, om en sådan lidelse kan optræde tydeligt adskilt fra andre psykiske lidelser som f.eks. en spiseforstyrrelse 2, 3. At måden, man indtager velsmagende mad eller søde sager på, øger risikoen for udvikling af afhængighed, var også konklusionen allerede tilbage i 2009, hvor der blev afholdt et symposium om food addiction. Selv meget velsmagende madvarer er ikke afhængighedsskabende i sig selv. Det er snarere måden, disse madvarer bliver præsenteret på, og måden, de bliver spist på (i store mængder en gang imellem som binge eating ), der synes at føre til en afhængighedslignende proces. Risikoen er større for nogle end for andre Den videnskabelige litteratur peger på en række faktorer, der kan øge risikoen for at havne i et afhængighedslignende spisemønster, som f.eks. personlighedstræk som impulsivitet og mangelfuld selvkontrol, høj grad af stressfølsomhed og øget følsomhed over for signaler om Figur 2. Komplekse, to-vejs-sammenhænge mellem madindtagelse, humør og fedme. Centrale biologiske faktorer Ændrede processer i hjernen mad i omverdenen (synet og duften af mad). Forskellene kan skyldes genetiske og/eller miljømæssige faktorer. For mennesker i risikogruppen er det imidlertid en daglig udfordring at leve i et samfund med så høj en grad af tilgængelighed af velsmagende mad med højt kalorieindhold. Impulsivitet er et personlighedstræk, der er karakteriseret ved en tendens til at handle straks uden at tænke på konsekvenserne. Både arv og miljø har betydning for udviklingen af impulsivitet. Dette personlighedstræk er blevet identificeret som en risikofaktor for misbrugslidelser og spiseforstyrrelser som BED og bulimi (BN) og er forbundet med manglende evne til at styre trangen til eksempelvis søde sager. Impulsivitet hænger sammen med selvkontrol. En afgørende faktor for udviklingen af selvkontrol er evnen til at kontrollere opmærksomheden og dermed kunne lade sig aflede og herigennem undertrykke tilbøjeligheden til at reagere umiddelbart på stimuli. Selvkontrol er knyttet til den del af hjernen, der hedder præfrontal korteks, der er den forreste del af hjernens frontal lapper. Præfrontal korteks medvirker til analyse, vurdering, planlægning, beslutningstagning samt tilpasning af passende social adfærd. I dette område foregår samordning af tanker og handlinger i overensstemmelse med den indre målsætning. Det er via disse hjernestrukturer muligt for os at udsætte behov og vælge langsigtede strategier, selv om det går imod vores behov her og nu. Perifere biologiske faktorer Humør, følelser Madindtagelse, madvalg Fedme Modificeret efter: Singh 2014, p Også forskelle i følsomheden i hjernens belønningssystem synes at spille en rolle. Der mangler dog stadig svar på en række spørgsmål, herunder om disse forskelle er årsag til overspisning eller snarere en konsekvens af overspisning. Overvægtige lader til at have et sløvt belønningssystem. De ser ud til at have færre dopamin-receptorer, hvilket betyder, at de spiser mere af velsma- 12 Perspektiv nr. 1 maj 2015

13 gende mad for at kompensere for den nedsatte funktion i belønningssystemet og derved opnå samme nydelse som de normalvægtige. En øget aktivitet i de netværk i hjernen, der er involveret i wanting (trang), kompenserer således formentlig for den nedsatte aktivitet i de netværk i hjernen, der er involveret i liking (nydelse). Samtidig reagerer disse menneskers belønningssystem kraftigere på ydre signaler om mad. Men er det sløve belønningssystem et resultat af overvægten eller omvendt? Noget tyder på, at dysfunktionen i belønningssystemet er en adaptiv konsekvens af overvægten snarere end en årsag til overspisningen. Eksempelvis er der et samspil mellem hormonet leptin og belønningssystemet, herunder dopamin. Leptin dannes i fedtvævet, og niveauet øges med stigende grad af fedme. Stiger niveauet af leptin, redu ceres sultfornemmelsen, og indtagelsen af mad nedsættes. Men leptin har også en hæmmende effekt på frigivelsen af dopamin og undertrykker med andre ord den belønnende effekt at spise. Det kan tænkes at føre til trang og øget indtagelse. Spørgsmålet er så, om processen er reversibel, således at man kan gå fra wanting til liking, i takt med at man ændrer spisevaner og taber sig. At ændre sine tanker og vaner kan være endog meget svært. Eating addiction en brik i det store puslespil Noget tyder på, at eating addiction kan betragtes som en del af forklaringen på overspisning hos en undergruppe af de overvægtige - især emotional eaters og mennesker med BED og BN. Men det er ikke det samme som, at alle overvægtige lider af eating addiction. Der er rigtig mange årsager til, at vi spiser for meget og bliver overvægtige. For mange skal forklaringen findes i uhensigtsmæssige vaner, almindeligt vellevned og for meget hyggespisning. Man kan heller ikke sætte lighedstegn mellem spiseforstyrrelser som BN og BED, forstyrret spisning som emotio nal eating og restrained eating og eating addiction. Der er tale om Perspektiv nr. 1 maj

14 meget komplekse problemstillinger, både når det drejer sig om spiseforstyrrelser og om svær overvægt. Det er derfor usandsynligt, at én enkelt mekanisme spiller den største eller eneste rolle. Men eating addiction kan være én blandt mange brikker i det store puslespil. Det væsentligste argument mod at betragte overspisning som afhængighed er, at den behandling, der er hjørnestenen i behandlingen af misbrug/ afhængighed, er total afholdenhed for altid. Når det handler om mad, vil det forstærke den sort-hvide tænkning, spiseforstyrrede i forvejen har. De er styret af enten fuld kontrol eller helt manglende kontrol, gode/sunde/ tilladte madvarer og dårlige/usunde/ forbudte madvarer. Og netop deres restriktive spisning øger risikoen for overspisning og bidrager dermed til at vedligeholde og måske forstærke den uhensigtsmæssige spiseadfærd. Et væsentligt element i behandlingen af spiseforstyrrelser er at undgå restriktioner, at udvikle en mere nuanceret tænkning om og et mere fleksibelt forhold til mad, hvor ingen madvarer er forbudte, samt at lære at håndtere negative følelser på en anden og mere konstruktiv måde end ved at overspise. Reducing dietary restraint appears to be a partial mediator of treatment efficacy in eliminating binge eating and purging. An addiction model has treatment implications that explicitly contradict the currently effective treatment for patients with an eating disorder. (Wilson 2010 p. 347). Fremtidig forskning Når man har at gøre med så komplekse problemstillinger som svær overvægt og spiseforstyrrelser, kan anvendelse af en enkel model være mere en hindring end en hjælp for fremtidig forskning. Udelukkende at betragte overvægt og overspisning som eating addiction vil føre til forskning, der er smalt fokuseret og i sidste ende misvisende, og dermed lede tiltag inden for forebyggelse og behandling i den forkerte retning. Fremtidig forskning bør derfor have fokus på hele spektret af individuelle forskelle i de neurobiologiske processer, der påvirker valget og indtagelsen af madvarer. Det gælder f.eks. belønning (herunder forskellen mellem lyst og trang), humør og kognition (hukommelse, opmærksomhed og perception). Det er vigtigt at finde svaret på, hvorfor nogle mennesker overspiser, for at finde den bedste form for behandling. Yderligere forskning er desuden nødvendig dels for at kunne definere diagnosekriterierne for eating addiction, dels for at kunne afgøre, om en sådan lidelse kan optræde tydeligt adskilt fra andre psykiske lidelser som f.eks. en spiseforstyrrelse. Operant betingning REFERENCER 1. Corwin RLW, Hayes JE. Are sugars addictive? Perspectives for practitioners. Pp I Fructose, high fructose corn syrup, sucrose and health, J.M.Rippe (ed). 2. Blundell J, Coe S, Hooper B. Food addiction What is the evidence? Nutrition Bulletin 2014; 39: Hebebrand J et al. Eating addiction, rather than food addiction, better captures addictive-like eating behavior. Neurosci Biobehav Rev 2014; 47: Artiklen findes med fuld referenceliste på Den konsekvens, der følger en bestemt handling, kaldes forstærkning eller belønning. Alle former for forstærkning øger sandsynligheden for, at en adfærd gentages. Der er to former for forstærkning: positiv forstærkning og negativ forstærkning. Positiv forstærkning er, når man opnår noget, man har lyst til, f.eks. velbehag, ro og afslapning. Negativ forstærkning er, når man bliver fri for noget ubehageligt, f.eks. dårligt humør, kedsomhed og ensomhed. Positiv og negativ forstærkning er lige styrende for adfærd. Grundforståelsen er altså: Det, der belønnes, læres. Især vil en adfærd, der forstærkes i en såkaldt højrisikosituation (f.eks. stress eller angst), med stor sandsynlighed blive gentaget i lignende situationer. Disse ubevidste læringsprocesser er baggrunden for afhængighed. Når først et stof eller en adfærd er blevet en betinget forstærker og forbundet med en oplevelse af belønning, vil det overgå meget andet med hensyn til styrken af motivation. Et enkelt signal kan føre til trang. Det kan være en duft eller synet af mad, der gør, at man retter sin opmærksomhed et bestemt sted hen, og samtidig øges den motivationelle arousal, der går forud for handling. 14 Perspektiv nr. 1 maj 2015

15 Hvem bestemmer, hvad vi spiser? Perspektiv undersøger i denne artikel danskernes forhold til mad og eksperter ved at spørge tre kendte personer, der vurderer vores mad, forbrug og indkøb svaner ud fra tre forskellige vinkler: etik, produktion og afsætning. Bør nogen være smagsdommer over vores adfærd i forbindelse med indkøb af fødevarer, madlavning og spisevaner? Af seniorkonsulent Kristine Snedker, Mannov København. Perspektiv nr. 1 maj

16 Mad og spisevaner fylder mere og mere i vores hverdag. Medierne sætter løbende fødevarer på dagsordenen, og programmer om mad, sundhed og slankekure findes på alle sendeflader. De sociale medier har også taget tendensen til sig, og madblogs, Facebooksider og Instagram-profiler bugner med informationer, synspunkter og visuel fremstilling af mad. Forskeren: Forbrugerens valg har etiske konsekvenser Kirsten Halsnæs er professor ved Danmarks Tekniske Universitet og medlem af Etisk Råd og Fonden for økologisk landbrug. Hun forsker bl.a. i etiske konsekvenser af fødevarevalg og tager i sin forskning udgangspunkt i en samfundsøkonomisk tankegang, hvor problemstillinger løses ud fra økonomiske faktorer. Dyrevelfærd, miljø og etik spiller en stor rolle i fødevaredebatten. Mange har en holdning til fødevaredebatten og madens sammenhæng med vores liv og dagligdag også uden for de traditionelle kredse. Men hvordan påvirker eksperter og meningsdanneres synspunkter den såkaldt almindelige forbrugers adfærd? Har det nogen betydning overhovedet? Kan det hjælpe forbrugeren, eller kan det tværtimod føre til, at vi får dårlig samvittighed, fordi vi ikke kan leve op til eksperternes idealer? Som forbrugere foretager vi hele tiden nogle valg, når vi køber fødevarer. Disse valg kan have etiske konsekvenser, som kommer af den måde, hvorpå vi producerer en fødevare. Det kan være konsekvenser, der berører elementer som bæredygtighed, dyrevelfærd eller klima. Alle sammen begreber, som rummer elementer, der påvirker fælles goder. Det vil altså sige, at mit valg af en vare påvirker andet end mig selv. Det betyder, at jeg som individ ikke er i stand til selv at regulere markedet, 16 Perspektiv nr. 1 maj 2015

17 men at der er behov for at regulere som samfund. En påvirkning skal række ud over at være egennyttig, siger Kirsten Halsnæs. Kirsten Halsnæs nævner fænomenet den etiske forbruger, som betyder, at forbrugere vurderer, at de kan påvirke klimabelastningen i en positiv retning ved at vælge de rette fødevarer. Her vurderer Kirsten Halsnæs imidlertid, at enkeltpersoners indsats kun gør en lille forskel. Det kan derfor være svært at fastholde motivationen for forbrugeren ikke alene i forhold til det etiske spørgsmål, men også i forhold til at andre ikke foretager lignende valg. Vores prioriteringer skal afspejle et hensyn til fællesskabet, hvis det skal batte noget på klimaområdet. De produkter, vi køber, kan både direkte og indirekte påvirke samfundet, og det skal vi gøre noget ved. I forhold til en konventionel økonomisk tankegang handler det helt basalt om, at de fælles goder i samfundet skal håndteres ordentligt. Det kan man f.eks. gøre ved, at værdier bliver indbygget i markedet. Hvis produktionen af en vare har store omkostninger for f.eks. miljøet, skal det være dyrere at købe den, siger Kirsten Halsnæs og fortsætter: Vi kunne også vælge en anden strategi og forbyde en masse ting ved at sige: Danskerne må kun få én bøf om måneden, men den anden strategi er langt mere positiv. Reguleringer ikke samvittighed skal styre markedet Frem for forbud vil vi økonomer hellere have, at skadeseffekter bliver afspejlet i afgifter, f.eks. i form af at folk skal betale for de omkostninger, som deres forbrugsvalg har. Det kan være en øget afgift på oksekød, som belaster CO 2 -miljøet i et stort omfang. Lige nu er forbrugerismen på mange områder isoleret fra en økonomisk tankegang, siger Kirsten Halsnæs. Den positive vare f.eks. en vare, som på grund af sin bæredygtige produktion er positiv for samfundet er langt billigere end den skadelige vare, der negativt påvirker vores samfund i form af klimabelastninger og dyrevelfærd. Folks samvittighed skal ikke bestemme deres valg, det skal reguleringer. Alt andet er ikke økonomisk logisk, siger Kirsten Halsnæs og understreger, at fordelen ved denne tankegang er, at det skal kunne betale sig at producere noget godt. Det skal være en fordel for producenterne at omlægge til en såkaldt positiv produktion, og det skal være en fordel for forbrugeren at foretage det positive valg, der har færre negative konsekvenser for samfundet. De rigtige valg skal kunne betale sig Ifølge Kirsten Halsnæs er det altså ikke nok, at forbrugeren handler efter sin samvittighed, når der skal købes fødevarer. Men i hvor høj grad er vi påvirket af andre faktorer såsom trendsættere, eksperter og livsstilsguruer? Der er en tendens til, at visse livsstilsgrupper spiller en stor rolle inden for økologisk mad. Der er en særlig kultur omkring mad og madtrends, som kan være foregangseksempler for forskellige tendenser. Men det er stadig sådan, at når en vare bliver væsentligt dyrere, så svigter vi. Så selv om en række livsstilseksperter plæderer for økologiske varer, så køber vi dem ikke, hvis det er meget dyrt. Vi ved, at økonomiske instrumenter virker, og ved kun at satse på dårlig samvittighed kommer vi ikke problemerne til livs. Et andet problem ved at satse på samvittigheden er, at lavindkomstgrupperne ikke kan tillade sig at være etiske forbrugere, fordi det bliver for dyrt for dem. Det skal kunne betale sig at foretage de rigtige valg, afslutter Kirsten Halsnæs. Landbrug & Fødevarer: Vær varsom med reguleringer Ifølge Kirsten Halsnæs kan en politisk regulering altså være med til at få forbrugeren til at rette sine valg mod de produkter, som f.eks. har den mest miljøvenlige produktionsform. Det synspunkt er direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, dog ikke helt enig i. I forhold til regulering oppefra er det vigtigt at forholde sig til, hvad formålet er. Tag f.eks. fedtafgiften, som Landbrug & Fødevarer var modstander af. Her blev reguleringen foretaget oppefra, men afgiften virkede på ingen måde efter hensigten. Fødevarerne blev dyrere, men forbruget faldt ikke. Derudover ramte afgiften i visse tilfælde helt skævt, så sunde varer blev pålagt afgiften, der netop skulle ramme usunde varer. Man skal være meget forsigtig med de tiltag, siger Karen Hækkerup, men peger dog på, at det enkelte steder giver mening, f.eks. i forhold til aldersgrænser ved alkohol. Vi producerer det, som forbrugerne efterspørger og det er vigtigt at understrege, at der altså også er penge i at producere noget, som er godt. Udbuddet af de varer, vi finder i butikkerne, afhænger af markedskræfterne. Danskerne bruger omkring 9,6 % af deres privatforbrug på fødevarer, og det er meget mindre end i andre lande i f.eks. Sydeuropa, og vi bruger lige så meget på sukker og slik som på grøntsager og frugt. For at fremme vores interesse for de sunde fødevarer skal vi efter min mening være bedre til at fokusere på madglæde. Derfor er det vigtigt, at maddebatten ikke bliver for elitær. Vi skal have folk til at interessere sig for det, og vi skal begynde der, hvor de er. Mad skal være en nydelse, og det behøver ikke at hænge sammen med små håndplukkede specialvarer. Hvis det hele bliver for besværligt og rodet, Perspektiv nr. 1 maj

18 giver forbrugeren op, understreger Karen Hækkerup. Fødevarer må ikke blive et uoverskueligt projekt Karen Hækkerup pointerer, at mad i dag kædes sammen med mange positive elementer og situationer. Det er derfor vigtigt, at de negative holdninger ikke kommer til at sætte dagsordenen. Hvis vi konstant skælder ud, kommer med abstrakte råd og løftede pegefingre, får forbrugeren svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned, og så lukker vi af. Vi skal huske, at der findes mange positive ting ved dans kernes holdning til mad. Mad, spisevaner og ernæring fylder meget i vores medieforbrug. 18 De fleste går meget op i at spise aftensmad sammen, og selv om man er en travl børnefamilie, er det et måltid, som vi prioriterer utroligt højt. Det er jo en fantastisk positiv holdning. Vi skal værne om vores måltider som socialt samlingspunkt, og vi skal værne om det, som er godt nok og ikke pege fingre ad det. Hvis vi skal gøre noget, skal det være at give en hjælpende hånd til de mennesker, som synes, at sund og god kost er besværligt eller uoverskueligt, siger Karen Hækkerup og fortsætter: Hvis det lykkes os at få danskernes øjne op for den sunde kost og nydelsen ved god mad, kan vi jo samtidig komme en masse livsstilssygdomme til livs, hvilket på sigt også gavner samfundet på flere niveauer. Vi skal ramme en balanceret kost. Maddebatten skal altså få folk til at ville og turde og ikke slå øjnene ned og give op, siger hun. Vi går ikke ind for en regulering, men derimod en tidlig indsats, så børn ved, hvor maden kommer fra, og lærer at tage vare på deres egen sundhed og kan nyde sunde måltider. Her spiller madkundskab en vigtig rolle, og den skal have en større betydning ikke kun i skolens rammer, men også derhjemme og i det resterende samfund. Børn skal vide, hvad en kåldolmer er, og de skal have mod på at lave den selv, siger hun. Perspektiv nr. 1 maj 2015

19 Eliten får os til at skamme os I november 2014 skrev Karen Hækkerup en kronik i Politiken, hvor hun gjorde op med det, som hun kalder det gastronomiske kastesystem, hvor de velhavende ifølge Karen Hækkerup dikterer, hvad der er rigtige og forkerte indkøb. Jeg skrev min kronik, fordi jeg blev provokeret af meldingerne om, at danskerne nærmest er en nation af gourmetkokke, der bruger mange penge på mad. Sådan er virkeligheden jo ikke. Der er efterhånden kommet en tendens til, at medmindre du selv har dyrket dine tomater i en kaffekande på altanen, så skal du altså skamme dig f.eks. hvis du køber ganske almindelige tomater i en ganske almindelig forretning. Det er meget vigtigt, at vi ikke er formynderiske, men i stedet kan tale i øjenhøjde til alle mennesker. Vi lever jo alle af mad, og vi har alle ret til at have vores mening om den. Derudover er det vigtigt at få en debat om, hvad vores fødevarer betyder for os. Mange af os springer måske kålen i supermarkedet over, fordi vi ikke helt kan overskue, hvordan vi skal bruge den. Men det behøver ikke være så be sværligt, og det skal vi hjælpe danskerne med at forstå, siger Karen Hækkerup. I den verserende debat kommer vi hurtigt til at ekskludere en række mennesker, som altså skal inkluderes igen. Dem, der råber højest, er ikke nødvendigvis dem, der har ret eller har nøglen til, at vi køber sunde fødevarer. Lige nu er debatten præget af en bestemt type personer, som alle har markante meninger. Hvis vi virkelig vil løfte folkesundheden, nytter det ikke at skælde ud over, at folk ikke laver avanceret mad, der øjeblikkeligt kan lægges på en Instagram-profil. Vi skal møde hinanden i øjenhøjde og kunne forholde os til den almindelige forbruger, siger Karen Hækkerup og understreger, at det er vigtigt, at vi som danskere er stolte over de ting, vi producerer. Vi skal ikke skamme os over det danske fødevaremarked i dag. Vi har en virkelig høj grad af fødevaresikkerhed, vi har udryddet salmonella og har et meget lavt indhold af pesticider i vores produkter, afslutter Karen Hækkerup. Fødevareindustrien: smagen over alt andet Jørgen Dirksen er formand for DI Fødevarer og administrerende direktør for Rynkeby Foods A/S. Han er enig i, at eksperter og andre fødevareaktører har stor indflydelse på, hvordan vi som forbrugere forholder os til mad. Der er ingen tvivl om, at den megen debat om fødevarer, det stigende antal mad- og sundhedsprogrammer i TV og de mange synspunkter fra eksperter og andre aktører er med til at påvirke folks holdninger til mad. Men der kan være langt fra holdning til handling. Mange analyser af forbrugeradfærd viser, at smagen er og længe har været det mest afgørende for folks valg i det daglige. Etik, miljø og ansvarlighed er for mange lidt fjernt og for svært at forholde sig til, siger Jørgen Dirksen. Han tilføjer: Forbrugerne forventer i dag, at fødevarevirksomhederne har orden i eget hus med hensyn til ansvarlighed og etik, f.eks. i forhold til dyrevelfærd, oprindelseslande, arbejdsforhold hos udenlandske leverandører osv. Og her mener jeg, at vi for at bruge en sportsmetafor har et højt bundniveau hos de danske fødevareproducenter. Derfor fokuserer forbrugerne på det nære, siger Jørgen Dirksen og fremhæver, at branchen naturligvis lytter til de mange eksperter og meningsdannere. Både enkeltpersoner, NGO er, politikerne og for den sags skyld også vi i industrien går i stigende grad ind i mad- og sundhedsdebatten. En debat og interesse, der næsten er ved at tage overhånd. Når folk f.eks. sidder og taster deres kalorieindtag ind på en app under middagsmaden, er det måske ved at komme lidt langt ud, påpeger Jørgen Dirksen og understreger, at det vil være en meget lang proces at få f.eks. etik til for alvor at rykke ved forbrugeradfærden. Vi kan jo se på økologien som et eksempel. Trods en massiv indsats og mange millioner til fremme af økologien er forbruget stadig til at overse og trækker man mælkens andel ud, er der ikke mange procent tilbage, afslutter han. Der er således meget delte meninger om, hvad der påvirker forbrugerens holdninger til og adfærd i forbindelse med valg af fødevarer. Udviklingen de kommende år vil vise, om de mere etiske og miljømæssige aspekter får reel betydning i form af adfærdsændringer blandt den brede befolkning, eller om den nære hverdag vejer tungest. Perspektiv nr. 1 maj

20 Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, Postboks 2100, 1014 København K WHO s anbefaling vedrørende sukkerindtag WHO har fastholdt, at free sugars (tilsatte sukkerarter og naturligt forekommende sukkerarter i juice) højst bør udgøre under 10 E% af det daglige energiindtag. Desuden ønsker WHO en diskussion om, hvorvidt anbefalingen bør reduceres til 5 E%. Ifølge WHO er anbefalingen på 10 E% baseret på et moderat videnskabeligt grundlag, mens de 5 E% kun er baseret på et svagt. Anbefalingen er primært motiveret i et ønske om at forebygge overvægt og forbedre tandsundheden. Nordic Sugar mener ligesom WHO, at en yderligere reduktion af anbefalingen til 5 E% først kan indføres, når der har været en dybdegående debat. I praksis vil man overskride den grænseværdi blot ved at drikke et glas appelsinjuice. Ny rapport om sukker og sundhed Den svenske nonprofitorganisation Swedish Nutrition Foundation, SNF, publicerede sin nye rapport om sukker i december Rapporten er baseret på en sammenfatning af den aktuelle videnskabelige forskning i sukker. Rapporten er inddelt i to dele. Første del omhandler sukker fakta og sundhedsmæssige aspekter. Anden del omhandler sukker og afhængighed en videnskabelig oversigt. Baggrunden for rapporten er, at mange mennesker har et komplekst forhold til sukker og søde sager, hvilket har gjort I Danmark har det årlige sukkerindtag pr. person i årtier ligget stabilt fra 1985 til 2013 med en svagt faldende tendens, hvilket fremgår af de nationale kostundersøgelser. Ifølge kostundersøgelsen Danskernes kostvaner får voksne ca. 9 % af den daglige energi fra tilsat sukker, mens børn får ca. 11 % af den daglige energi fra tilsat sukker. Der er tale om gennemsnitstal, og sukkerindtaget er ikke jævnt fordelt i befolkningen. Ca. 30 % af de voksne og ca. 50 % af børnene får mere tilsat sukker, end der anbefales i NNR. Tal fra OECD viser, at der i samme periode har været et fald i forekomsten af karies på 75 % blandt de 12-årige, og 69 % var i 2009 kariesfrie. Udviklingstal for overvægt kan ses i OECD s rapport Health at a Glance 2013, og tal for tandsundhed fremgår af rapporten Health at a Glance Begge rapporter kan downloades på WHO s Guideline: Sugars intake for adults and children kan læses på: Nordic Sugars kommentar kan læses på sukker meget omdiskuteret. I debatten florerer mange forskellige påstande om, hvordan sukker påvirker sundheden. En del af påstandene er videnskabeligt veldokumenterede, mens andre er baseret på myter og faktuelle fejl. For at fremme en god folkesundhed er det vigtigt, at diskussionen om sukker og sundhed er saglig og baseret på videnskabelig viden, hvilket SNF med den nye rapport om sukker bidrager til. Swedish Nutrition Foundations rapport og pressemeddelelse kan downloades på snf.ideon.se/2015/01/09/snfssockerrapport-2014/. Ny kostundersøgelse: Danskernes kostvaner Fisk og grønt fylder mere i danskernes kost, mens sukkersødede sodavand fylder mindre. Det er nogle af hovedkonklusionerne i den seneste nationale undersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet, som DTU Fødevareinstituttet præsenterede på et seminar den 12. marts. Kostundersøgelsen kan læses eller downloades på Publikationer/Ernaering/De_nationale_kostundersoegelser. Food addiction nyt tema på Med dette tema ønsker vi at videreformidle den nuværende status på emnet food addiction. Et sammendrag af konklusionerne kan også læses eller downloades på Klik på Temaer.

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013

NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013 NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013 Ungdomars matvanor i Norden All information och de många insatserna inom skolbespisningen har

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

OVERVÆGTSBEHANDLING SPISEADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2010

OVERVÆGTSBEHANDLING SPISEADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2010 Perspektiv_DK_2.2010 11/18/10 12:56 PM Page 1 OVERVÆGTSBEHANDLING SPISEADFÆRD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2010 Den bevidstløse spiseadfærd Vi spiser ofte for meget uden at være bevidste

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Impulskontrol for fuglehunde

Impulskontrol for fuglehunde Impulskontrol for fuglehunde Spanielskolen Steen Stenild 3 typer fuglehunde Efterskuds hunde retrivere Stødende hunde spaniels Stående hunde hønsehunde, settere, pointere osv. Vores mål Den stødende hund

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO

SLIP SUKKERVANEN. Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO SLIP SUKKERVANEN Find balancen og få øget velvære KAREN NORBERG FORLAGET PRESSTO Indledning Idéen til denne bog udsprang af min egen nysgerrighed både som professionel sundhedskonsulent og som privatperson.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere