Opkrævning. Årsberetning 2015

Transkript

1 Opkrævning Årsberetning 2015

2 Baggrund Opkrævningen i kommuner og inddrivelse hos SKAT Med vedtagelsen af lov nr. 429 af 6. juni 2005 blev opgaverne mellem kommunerne og staten fordelt anderledes end tidligere. Fra dette tidspunkt fik staten og SKAT bemyndigelsen til at tvangsinddrive skyldige beløb hos borgere og virksomheder. Kommunerne forestår fortsat opkrævningsarbejdet og den efterfølgende rykkerprocedure, og kommunerne har fortsat mulighed for at lave frivillige aftaler med borgere og virksomheder om tilbagebetaling. Betales restancerne ikke på baggrund af rykning, eller overholdes betalingsaftaler ikke, overgiver kommunerne kravene til SKAT, som med de muligheder lovgivningen har stillet til rådighed forsøger at inddrive de skyldige beløb. Det er således SKAT, der har rettighederne til tvangsinddrivelse i form af f.eks. udlæg, lønindeholdelse og modregning i børnefamilieydelse, overskydende skatter og moms. Den 8. september 2015 besluttede SKAT at stoppe al automatisk inddrivelse og modregning, herunder modregning i børne- og ungeydelsen, på grund af fejl og mangler i det statslige inddrivelsessystem, EFI. For kommunerne betyder det, at der mangler indbetalinger i form af beløb inddrevet f.eks. ved lønindeholdelse, udlæg, modregninger i moms, skat og børnefamilieydelser samt betalingsaftaler ved SKAT. Inddrivelsesstoppet rammer i særlig grad de 2 store betalingstyper ejendomsskat og pasning/fritid, ligesom der generelt opstår problemer ved, at borgeres og virksomheders indbetalinger til SKAT kun i begrænset omfang er blevet videreafregnet til kommunen. I kølvandet på disse problemstillinger er der opstået spørgsmål om forældelse af kravene. I efteråret 2015 er vedtaget en ny lov, som suspenderer forældelsesfrister for restancer, der er oversendt til inddrivelse hos SKAT. Suspenderingen af fristerne gælder til november Desuden opstår en række praktiske forhold vedr. restanceforespørgsler fra borgere og virksomheder, skattemæssige fradrag for indbetalinger af eksempelvis kontanthjælp og underholdsbidrag m.v. Der foreligger for tiden ikke oplysninger om, hvornår SKATs inddrivelsessystem vil blive bragt til at fungere. Der arbejdes på flere løsninger og modeller, men resultaterne af disse overvejelser er ikke iværksat endnu, og skatteministeriet oplyser, at det forventes, at et midlertidigt nyt og begrænset inddrivelsessystem tidligst vil kunne sættes i drift omkring årsskiftet

3 Generelt Den 8. september 2015 besluttede SKAT at stoppe al automatisk inddrivelse og modregning, herunder modregning i børne- og ungeydelsen. Med baggrund i dette, beholder vi restancerne længere tid i kommunen, inden de oversendes til SKAT. Frem til november 2015 blev der blev automatisk fremsendt rykker og rykkergebyr på kr. 250, når betalingsfristen var overskredet med 14 dage. Hvis rykkeren ikke blev betalt inden 14 dage, blev kravet automatisk oversendt til SKAT. Efter individuelle vurderinger blev der indgået frivillige betalingsaftaler på op til 12 måneder på kravet bortset fra ejendomsskat og løbende daginstitutionsbetaling, som blev oversendt til SKAT med det samme. Fra november 2015 bliver automatisk fremsendt rykker og rykkergebyr på kr. 250, når betalingsfristen er overskredet med 14 dage. Hvis rykkeren ikke bliver betalt, beholdes kravene i kommunen i et år med henblik på at indgå frivillige betalinger/betalingsaftaler. Restanter kontaktes telefonisk hver måned vedrørende nye forfaldne krav, og der indgås frivillige betalingsaftaler på op til 18 måneder. SKAT kan trække 100 % i børne- og ungeydelsen til restancer på daginstitution og skolefritidsordning. Det er imidlertid ikke sket siden juli kvartal 2015 p.g.a. SKATS stop af inddrivelse. Hidtil blev afregnet 1 mio. pr. kvartal fra SKAT på dette område. Fra juli kvartal 2016 og frem til SKAT s inddrivelse kommer i drift igen, sætter Opkrævning selv manuelt træk ind hos Udbetaling Danmark for at få nedbragt restancerne. Endelig er indsatsen og dialogen med direktørområderne skærpet i forhold til restanceforebyggelse. 2

4 Udvikling i Horsens kommunes restancer: Hele Samlet restance ultimo 2014 Heraf til modregning og inddrivelse hos SKAT Samlet restance ultimo 2015 Heraf til modregning og inddrivelse hos SKAT Udviklingen i samlet restancer Udvikling i restancer hos SKAT Udvikling i samlet restancer i procent Udvikling i restancer hos skat i procent Bibliotekskrav ,2-6,7 Billån ,0 Boliglån ,5 25,3 Boligstøtte ,1-9,0 Civilretslige krav ,6 41,5 Ejendom ,6 24,4 Fleksydelsesbidrag ,0-100,0 Forretningspartneraftale ,5 33,9 Bet.adm. Aftaler ,6 Kontanthjælp ,3-3,3 Leje og Forpagtning ,5 8,6 Omkostninger ,3-11,2 Parkeringsafgifter ,9 15,2 Pasning og Fritid ,3 17,5 Regningskrav ,0 15,5 Tilbagebetalingskrav ,7 0,2 I alt ,2 8,1 Kort beskrivelse af de forskellige restancer kategorier: 1. Bibliotekskrav: Erstatning af ikke afleverede/ødelagte materiale samt gebyrer til biblioteket. 2. Billån: Lån til invalidekøretøj, hvor borgeren afdrager sin afdragspligtige del over 72 måneder. 3. Boliglån: Boliglån, boligindskudslån, boligydelseslån samt kautionslån. 4. Boligstøtte: Skyldig restance vedrørende tidligere ydet boligstøtte/ydelse opgaven med udbetaling af boligstøtte/ydelse varetages nu af Udbetaling Danmark. 5. Civilretlige krav: Civilretlige krav er en gruppe af forskellige kravstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende. De kan inddrives på samme måde som privates krav kan. Der kan ikke foretages lønindeholdelse eller udlæg for kravet. Eksempler på civilretlige krav er fx et fakturakrav for leje af en stadeplads, et krav om erstatning som fx en regning for hærværk på skoler, ødelagt vejskilt, kommunal oprydning og lignende. 6. Ejendom: Ejendomsskatter, renovation, pantebreve vedr. boligforbedring, husleje. 7. Forretningspartneraftale: De igangværende ubetalte fordringer, som der er betalingsaftale med borgeren om. 8. Kontanthjælp: Kontanthjælp mod tilbagebetaling, tilbagebetalingskrav på uretmæssigt modtaget kontanthjælp, terminshjælp og ledighedsydelse. 9. Leje og forpagtning: Beboerbetalinger på plejehjem, ældreboliger, bådpladsleje, forældrebetaling v/anbringelse. 10. Omkostninger: Gebyr for rykkerskrivelser mv. 11. Parkeringsafgifter: Pålagt parkeringsafgift. 12. Pasning og Fritid: Daginstitution, skolefritidsordning, musikskole, reguleringer vedr. private institutioner. 3

5 13. Regningskrav: Opholdskommunerefusion, virksomhedsgebyr, mellemkommunale betalinger og beboerbetalinger m.m. Der er udpantnings- og lønindeholdelsesret for krav der ligger til inddrivelse hos SKAT. 14. Tilbagebetalingskrav: For meget udbetalt pension samt efterreguleringskrav vedrørende daginstitution og skolefritidsordning. Bemærkninger til udvalgte restancetyper: Boliglån omfatter boliglån, boligindskudslån, boligydelseslån samt kautionslån. Der har i 2015 været en stigning i restancen med 25,5 %. Stigningen er især boligindskudslån, og skyldes dels et større antal lån, og dels at de enkelte lån er blevet væsentlig større. Beboerindskudslånene er rente- og afdragsfrie i 5 år, hvorefter de skal tilbagebetales over 10 år. Ved bevilling af beboerindskudslån forsøges indgået en frivillig afdragsordning fra starten, så udviklingen i disse restancer begrænses. Afskrivningerne har i 2015 udgjort ca. kr Civilretlige krav: Der har i 2015 været en stigning i restancen på 18,6 %. Civilretlige krav er en gruppe af forskellige kravstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende. De kan inddrives på samme måde, som privates krav kan. Der kan ikke foretages lønindeholdelse eller udlæg for kravet. Eksempler på civilretlige krav er fx leje af stadepladser, et krav om erstatning for hærværk på skoler, ødelagte vejskilte og kommunal oprydning. Inddrivelse på dette område forventes hjemgivet til kommunen i forbindelse med lovforslag, som fremsættes af regeringen i efteråret Ejendom: Der har i 2015 været en stigning i restancen på 24,6 %. Stigningen er alene vedrørende ejendomsskatter, som er steget med 1,8 mio. kr. svarende til 43,7 %. Stigningen skyldes bl.a. manglende afregninger fra SKAT, og at nogle borgere og virksomheder ikke har været opmærksomme på, at opkrævningen er sendt til deres digitale postkasse. Efter lukningen af EFI-systemet har Opkrævning ikke oversendt sager til SKAT i samme omfang som normalt. Årsagen er dels usikkerhed om, hvad der sker med sagerne, men også at proceduren har voldt problemer på grund af systemmæssige forhold, da alle medhæftere skal være rykket inden overdragelse til SKAT. Samtidig er der eksempler på, at krav er betalt til SKAT, men SKAT mangler at afregne indbetalinger til kommunen. Kommunen har fortrinsret for ejendomsskatter i ejendommen. Det betyder, at der altid bør være 100 % dækning for kravet. Ejendomsskatter m.v. hviler på de enkelte ejendomme med fortrinsret i indtil 2 år og 3 mdr., og restancen er normalt sikre penge, når sagerne fremmes inden udløbet af denne periode. SKAT har opgaven med at inddrive ejendomsskatterne og kan foretage udlæg og om nødvendigt sælge ejendommen på auktion for at få dækning. 4

6 I Opkrævning bliver der nu indgået aftaler om afviklingen af restancer vedr. ejendomsskatter, men en manglende betaling medfører som nævnt i yderste konsekvens, at sagen overdrages til SKAT, der foretager udlæg med henblik på salg af ejendommen på tvangsauktion. I efteråret 2016 forventes regeringen at fremsætte lovforslag om, at kommunerne får ret til igen at inddrive disse krav. Parkeringsafgifter: Der har i 2015 været en stigning i restancen på 13,9 %. SKAT har et særligt inddrivelsesmiddel til bl.a. disse krav, idet der uden økonomisk vurdering kan trækkes kr. 400 pr. måned i indtægten til dækning af disse krav. Der er intet sket med disse krav, siden SKAT stoppede den automatiske inddrivelse i efteråret Pasning og fritid: Der har i 2015 været en stigning i restancen på 18,3 %. SKAT har ret til at trække af restancerne på daginstitutioner og skolefritidsordninger fuldt ud i børne- og ungeydelsen. Dette træk er ikke sket siden juli kvartal 2015 p.g.a. SKATS stop af inddrivelse. Hidtil blev afregnet ca. 1 mio. pr. kvartal fra SKAT. Fra juli kvartal 2016 og frem til SKAT kommer i drift igen, sender Opkrævning et manuelt træk ind til Udbetaling Danmark for at få nedbragt restancerne. Daginstitution og SFO er steget med 0,6 mio. kr. i 2015, svarende til 17 %. Stigningen skyldes hovedsagelig den manglende modregning i børnefamilieydelser. Regningskrav: Der har i 2015 været en stigning i restancen på 26 %. Stigningen vedrører især de 2 hovedområder - mellemkommunale betalinger og virksomhedsgebyrer. Disse krav er også meget forskellige i kravets opståen og størrelse. Lovgivningen har blot tilladt at der er lønindeholdelses- og udlægsret for disse krav. SKAT har opgaven med at foretage lønindeholdelser og udlæg for kravene. Eksempler er betalinger mellem kommuner, egenbetaling for anbragte børn og fast affaldsgebyr for virksomheder. 5

7 Afskrivninger Hele Samlet restance ultimo 2015 Heraf til inddrivelse hos SKAT Afskrivninger Bibliotekskrav Billån Boliglån Boligstøtte Civilretslige krav Ejendom Fleksydelsesbidrag Forretningspartneraftale Kontanthjælp Leje og Forpagtning Omkostninger Parkeringsafgifter Pasning og Fritid Regningskrav Tilbagebetalingskrav I alt Afskrivningerne i 2015 inkl. afskrivninger foretaget af SKAT - udgør i alt kr. 7,6 mio. kr. Af dette beløb udgør bortfald af kontanthjælp halvdelen med kr. 3,8 mio. kr. På kontanthjælpsområdet findes en særlig lovgivning, som bestemmer, at krav om tilbagebetaling skal frafaldes, hvis det ikke efter 3 år er muligt for restanten at tilbagebetale beløbet. Aktuelle udfordringer Områderne ejendomsskat og pasning/fritid er i 2015 steget med i alt ca. kr. 2,4 mio., fordi der mangler indbetalinger i form af beløb inddrevet f.eks. ved lønindeholdelse, udlæg, modregninger i moms, skat og børnefamilieydelser samt betalingsaftaler ved SKAT. Inddrivelsesstoppet rammer især disse 2 store betalingstyper. 6

8 Hvad betyder det for restanceudviklingen I 2015 har de månedlige indbetalinger fra SKAT været følgende: EFI afregning 2015 fra SKAT EFI afregning Figuren viser udviklingen i afregningen fra SKATS EFI system gennem Afregningen i oktober kvartal burde være på gennemsnitsniveau for januar og juli kvartaler, og det betyder, at den manglende inddrivelse kan opgøres til ca. 2 mio. kr. vedrørende I 2016 vil SKATs beslutning have en markant negativ betydning for restanceudviklingen. Der er ikke foretaget modregning i børnefamilieydelser i 2016 endnu, og for tiden er det usikkert, hvornår modregning i børnefamilieydelser igen forventes at kunne ske digitalt Vurderet på baggrund af indbetalingerne i 2015 vil en fortsat udskydelse af inddrivelsen og afregningen af indbetalinger kunne beløbe sig til en restanceforøgelse på 7 mio. kr. 7