Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen...
|
|
- Ida Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre Balance: Afskaf hovedstadsudligningen... Side 1 af 10 Eller sagt på en anden måde: Bedre Balance vil udbrede hovedstadsudligningen, så det høje udligningsniveau gælder for alle landets kommuner. Vi ønsker et énstrenget udligningssystem! A. Det kommunale udligningssystem Formålet med det kommunale udligningssystem er at sikre, at kommunerne kan levere nogenlunde den samme service ved nogenlunde samme beskatningsniveau på tværs af landet. Det formål opfyldes ikke i dag. Hovedstadsudligningen giver et højt udligningsniveau i hovedstadsområdet og et væsentligt lavere niveau i provinsen. Hovedstadsudligningen er med til at dele landets kommuner i et A-hold i hovedstaden og et B-hold i provinsen. Og beskæftigelsesreformen forværrer billedet yderligere. Med beskæftigelsesreformen og refusionsomlægningen flyttes der endnu engang mange penge fra de 64 provinskommuner til hovedstadens 34 kommuner. Med stigningen i kommunernes udgifter til overførsler er det mere naturligt end nogensinde at afskaffe hovedstadsudligningen og den iboende forskel i rammevilkårene mellem hovedstadskommuner og provinskommuner. Det er på tide at tage et grundlæggende opgør med strukturen i udligningssystemet og ikke bare at skrue på nogle enkelte knapper. Bedre Balances forslag At hæve landsudligningen fra 61 % til 88 % At fjerne hovedstadsudligningen, der i dag er på 27 % At reducere udligningsgraden i ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud uden for hovedstaden fra 32 % til 5 % At udbrede denne ordning til også at omfatte kommunerne i hovedstaden At fastholde den nuværende grænse for at være omfattet af ordningen vedrørende højt strukturelt underskud på 95 % af det landsgennemsnitlige underskud Hvorfor afskaffe hovedstadsudligningen? At fastholde det nuværende niveau for overudligning på 93 % Hovedstadsudligningen Der findes fire større udligningsordninger: Landsudligning, hovedstadsudligningen, udligning for kommuner med højt strukturelt underskud (udenfor hovedstadsområdet) og endelig udligning vedrørende indvandrere og efterkommere. Ved siden af dette system findes bl.a. beskæftigelsestilskuddet, der vedrører dagpengeområdet. Hovedstadsudligningen blev indført i 1930 erne og er en mellemkommunal udligning mellem 34 kommuner i hovedstadsområdet. Baggrunden for dens
2 oprettelse var dels stor ulighed mellem kommunerne i hovedstadsområdet, dels større pendling over kommunegrænserne end i resten af landet. På den baggrund var der bekymring for en potentiel stor fraflytning fra Københavns Kommune, fordi lav service og høje skatter stillede København (og Frederiksberg) dårligt i konkurrencen om de mest velstillede borgere. Side 2 af 10 Disse argumenter har ikke samme relevans i dag. De nævnte forskelle mellem hovedstadsområdet og provinsen er langt mindre i dag, hvor pendlingen også er stor i resten af landet, og hvor de sociale problemer i lige så høj grad findes i provinsen. B. Et énstrenget udligningssystem Bedre Balance mener, at forskelle i udligningsniveau på tværs af landet ikke længere giver mening: Fordi arbejdsmarkedet er i hastig udvikling og befolkningens mobilitet er langt større i dag end for 40 år siden. I dag flytter unge mennesker gerne fra den ene ende af landet (provinsen) til den anden (hovedstaden) for at få en uddannelse og et job. Fordi kommunernes opgaver har ændret sig meget, og nye store opgaver på overførselsområdet, det specialiserede socialområde og sundhedsområdet fylder i dag op mod 1/3 af den kommunale økonomi. Fælles for disse områder er, at der traditionelt har været et relativt ens serviceniveau på tværs af landet. Det taler samtidigt for et ensartet og generelt højere udligningsniveau. Fordi der i dag er de samme forventninger til service fra befolkningen uanset bopæl. En kommune kan ikke undlade at anbringe børn eller tage sig af handicappede, selv om der er langt færre midler at gøre det for. Fordi politikere og interesseorganisationer ofte taler om nationale strategier eller handleplaner. Når indsatser er nationale, harmonerer det ikke med, at der er to forskellige grader af kommunale rammevilkår - ét for hovedstadsområdet og ét for provinsen. Fordi de to forskellige niveauer for kommunale rammebetingelser giver uens konkurrencevilkår. Skatterne er højere i provinsen, og servicen lavere. Det flytter aktivitet til hovedstadsområdet (flere kommunale arbejdspladser pr. indbygger), og gør det sværere at konkurrere (høj kommuneskat presser lønnen op fx i fødevarebranchen). Bedre Balance mener derfor, at det samme udligningsniveau skal være gældende i hele Danmark. Udligningssystemet skal være énstrenget, fordi vi
3 ønsker, at kommunerne grundlæggende skal arbejde under de samme vilkår. Der må naturligvis gerne være forskelle mellem kommuner, men det skal være som følge af lokale politiske prioriteringer, der afspejler lokale behov. Der skal derfor være en naturlig sammenhæng mellem serviceniveau og skatteprocent, og det er ikke tilfældet i dag. Side 3 af 10 Med situationen i dag, ville de fleste provinskommuner have stor glæde af at melde sig ind som hovedstadskommune - hvis det ellers var muligt. Hvis provinskommunerne flyttede til hovedstaden.. Hvis Odsherred Kommune kunne flytte over Isefjorden og dermed blive en del af hovedstadsudligningen ville det give kommunen en merindtægt på 61 mio. kr. årligt (2016-tal). Dette ville kunne omsættes til 400 typiske kommunale fuldtidsstillinger eller en skattenedsættelse på 1 %-point. For Herning Kommune ville merindtægten være 196 mio. kr. eller en skattenedsættelse på 1,36 %-point. For Odense Kommune ville merindtægterne være 258 mio. kr. eller en skattenedsættelse på 0,8 %-point. C. Bedre Balances argumenter Hovedstadsudligningen bør afskaffes, fordi: 1) Udgiftsbehovet pr. indbygger er højere i provinsen end i hovedstadsområdet. Derfor er det skævt, når udgifterne i hovedstadsområdet er højere, og skatten er lavere end i provinsen. Kort sagt: Systemet virker ikke! 2) De fleste fattige kommuner ligger ikke i hovedstadsområdet, men udenfor. Det er derfor i højere grad udenfor hovedstaden, at der er brug for høj udligning. 3) Skatten er lavere i hovedstadsområdet - og forskellene mellem provins og hovedstadsområde bliver større og større. 4) Serviceniveauet er højere i hovedstaden end i provinsen - både generelt, men også på de enkelte store kommunale serviceområder som dagpasning, skoler og ældrepleje. 5) Forskellene i pendling er slet ikke så store i dag som tidligere. I dag har mange provinskommuner udpendling på niveau med mange hovedstadskommuners udpendling. Argumenterne er nærmere beskrevet i de efterfølgende afsnit C1-5. C1. Det kommunale udgiftsbehov Det kommunale udligningssystem virker på den måde, at der for hver kommune beregnes et aldersbetinget udgiftsbehov og et socialt betinget udgifts-
4 behov 1. Det samlede udgiftsbehov sammenlignes med skatteindtægterne, hvis kommunen havde en gennemsnitlig skatteprocent, og derved fremkommer kommunens beregnede over- eller underskud (i udligningssystemet kaldet strukturelt over-/underskud ). Side 4 af 10 Næsten alle landets kommuner har underskud. Det gennemsnitlige underskud i 2016 er kr. pr. indbygger. Underskud betyder, at næsten alle kommuner modtager penge fra udligningssystemet. Dette tilskud finansieres via bloktilskuddet. Hovedstadsudligningen er dog en ren mellemkommunal udligningsordning (et nulsumsspil), hvor de midler, som nogle hovedstadskommuner modtager, svarer til det bidrag, som andre hovedstadskommuner betaler. Tabel 1 præsenterer de centrale data om udgiftsbehovet fordelt på hovedstadskommuner og provinskommuner. Tabel 1. Kommunale udgiftsbehov kr./indbygger Hovedstadskommunekommuner Provins- Vægtede gennemsnit Landsplan Aldersbetingede udgiftsbehov 39,9 41,4 40,8 Socialt udgiftsbehov 19,7 19,3 19,4 Samlet udgiftsbehov 59,6 60,6 60,3 Kilde: Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2016 samt egne beregninger Som det fremgår af tabel 1, er det samlede gennemsnitlige udgiftsbehov i provinskommunerne kr. højere per indbygger end i hovedstadskommunerne. Dette tilsiger, at provinskommunerne alt andet lige har en demografi m.v., som samlet set berettiger lidt højere udgifter pr. indbygger end hovedstadskommunerne. Provinskommunerne har et væsentligt større aldersbetinget udgiftsbehov end hovedstadskommunerne, som dog omvendt har et marginalt højere socialt udgiftsbehov. C2. De rige og de fattige kommuner Det gennemsnitlige underskud i provinskommunerne er 2,5 gange større end i hovedstadskommunerne. Kommuner, der modtager store millionbeløb i hovedstadsudligning, er således i et landsdækkende perspektiv slet ikke fattige, men derimod gennemsnitlige. 1 Beregningen af det sociale udgiftsbehov er meget omdiskuteret. Landkommuner mener generelt, at det sociale udgiftsbehov favoriserer by-problemer frem for landdistriktsproblemer. I beregningerne anvendes tallene og beregningerne fra udligningssystemet - uden derved at tage stilling til den verserende debat. Herved får hovedstadskommunerne en favorabel behandling i beregningerne, da der anvendes tal, som beregner relativt store udgiftsbehov for hovedstadskommunerne.
5 I tabel 2 nedenfor er de 34 hovedstadskommuner og de 64 provinskommuner inddelt efter størrelsen på deres underskud. Side 5 af 10 Tabel 2. Fordeling af kommunerne efter underskud Hovedstadskommuner Provinskommuner 10 fattigste fattigste fattigste 3 16 Den rigeste halvdel I alt Kilde: Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2016 samt egne beregninger Det er kun 3 af de 34 hovedstadskommuner, som er blandt de 30 kommuner i landet med størst beregnet strukturelt underskud. Kun 6 hovedstadskommuner hører til i den fattigste halvdel af landets 98 kommuner. De tre kommuner med det største strukturelle underskud i hovedstadsområdet er Ishøj (rang 2 efter Lolland), Brøndby (rang 3) og Albertslund (rang 5). Ovenstående viser, at det er i provinsen, at kommunerne med de største udfordringer findes (før udligning). Når der hertil lægges, at der udlignes kraftigere i hovedstadsområdet end i provinsen som følge af hovedstadsudligningen på 27 %, bliver forskellene mellem hovedstadskommunerne og provinskommunerne endnu større. C3. Den kommunale skatteprocent I nedenstående tabel ses indkomstskatteprocenten og beskatningsniveauet som er det vægtede gennemsnit af indkomstskat og grundskyld for hovedstadskommuner hhv. resten af landets kommuner. Tabel 3. Kommunale skatteprocenter Skattesatser 2015 Indkomstskat (pct.) Beskatningsniveau (pct.) Hovedstadskommuner 24,56 24,47 Provinskommuner 25,63 25,66 Forskel 1,07 1,19 Kilde: Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2016 NB: Beskatningsniveau er en sammenvejning af indkomstskat, grundskyld vedr. øvrige ejendomme og grundskyld vedr. produktionsjord ud fra disses relative størrelse på landsplan. Simpelt gennemsnit af kommunerne i hovedstaden og i provinsen. Det ses, at det samlede gennemsnitlige beskatningsniveau er 1,2 %-point lavere i hovedstadskommunerne end i provinskommunerne. Ses der alene på indkomstskatteprocenten er forskellen 1,1 %-point. I nedenstående figur 1 ses sammenhængen mellem det vægtede beskatningsniveau og indkomstgrundlaget i kommunerne.
6 Beskatningspct. Figur 1. Sammenhæng mellem skatteprocent og indkomstniveau Udskrivningsgrundlag pr. indbygger (1.000 kr.) Side 6 af 10 Kilde: Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbog 2016 Det ses tydeligt, at der er en negativ sammenhæng - jo rigere en kommune er, desto mindre betaler borgerne i skat. Statistisk set er sammenhængen også signifikant. Det kan på mange måder italesættes som en ekstra bundskat: Er man borger i en fattig kommune med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag pr. indbygger på fx kr., betaler man 1 pct.-point mere i skat, end hvis man bor i en kommune med et gennemsnitligt beskatningsgrundlag på kr. pr. indbygger. Det er svært at argumentere for, at rige borgere i rige kommuner på denne måde skal have en lavere marginalskat end fattige borgere i fattige kommuner. Forskellene er desuden voksende: Data fra Social- og Indenrigsministeriets tilskudsbøger for 2007 til 2016 viser, at forskellen i den kommunale skatteprocent mellem hovedstadskommunerne og provinskommunerne er vokset fra 0,64 pct.-point i 2007 til 1,07 pct.-point i Også forskellen i grundskyldspromillerne mellem hovedstadskommunerne og provinskommunerne er vokset i perioden. I 2007 var grundskyldspromillerne ens i hovedstaden og i provinsen, men i 2016 betales der 1,6 promillepoint mere i provinsen end i hovedstaden. Det vægtede beskatningsniveau, som er en sammenvejning af de to skattekilder, viser, at forskellen mellem hovedstadskommuner og provinskommuner er vokset fra 0,36 pct.-point i 2007 til førnævnte 1,19 pct.-point i I figur 2 ses denne udvikling grafisk.
7 Merbeskatningspct. i provinsen Figur 2. Udvikling i forskellen i beskatningsniveau Side 7 af 10 1,40% 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% Figuren viser, at borgerne i provinsen betaler mere i kommuneskat og grundskyld end borgerne i hovedstaden, og at forskellen er stigende. C4. Det kommunale serviceniveau Det er ovenfor beskrevet, at udgiftsbehovene er større i provinskommunerne end i hovedstadskommunerne (også selvom det sociale udgiftsbehov er en smule højere i hovedstadskommunerne), og at skatteprocenterne samtidig er markant højere i provinskommunerne end i hovedstadskommunerne. Derfor må forventningen alt andet lige være, at de gennemsnitlige serviceudgifter pr. indbygger i provinskommunerne må være højere end i hovedstadskommunerne, hvis de kommunaløkonomiske rammebetingelser er ens. De gennemsnitlige serviceudgifter pr. indbygger i 2015 var imidlertid knap kr. højere i hovedstadskommunerne end i provinskommunerne, jf. nedenstående tabel 4. Tabel 4. Gennemsnitlige serviceudgifter (nettodriftsudgifter) Kr. pr. indbygger Hovedstadskommuner Provinskommuner Hele landet - gnsn Kilde: NIS, EG Kommuneinformation, Budgetvejledning 2016
8 Forskelle i udgifterne i denne størrelsesorden må nødvendigvis påvirke kvaliteten af den service kommunerne leverer. De højere serviceudgifter i hovedstadsområdet er med andre ord udtryk for, at borgerne i hovedstadsområdet får en højere service end borgerne udenfor hovedstadsområdet. Side 8 af 10 Det er ikke kun på det overordnede niveau, at der er store forskelle i serviceniveauet. Det gælder også på hvert af de store kommunale serviceområder som dagpasning, skole og ældreområdet 2, jf. tabel 5. Tabel 5. Gennemsnitlige udgifter på udvalgte serviceområder Hovedstadskommunekommuner Provins- Forskel Dagpasning pr. 0-5-årig % Folkeskoleudgifter pr. elev % Ældreområdet pr. ældre % Kilde: NIS, EG Kommuneinformation, Kommunalstatistiske meddelelser 2016 Note 1: Nettodriftsudgifter til dagtilbudsområdet, ekskl. SFO i budget Udgifterne er beregnet og vægtet i forhold til antallet af 0-5 årige pr. 1. januar Note 2: Nettodriftsudgifter pr. elev i folkeskolen i skoleåret 2013/14 (regnskabstal, 2014-priser). Udgifterne er vægtet i forhold til elevtallet i skoleåret 2013/14. Bemærk: Halsnæs Kommune er ikke medtaget i opgørelsen på grund af manglende data. Note 3: Nettodriftsudgifter til pleje og omsorg pr. 65+ årige i budget Vægtet i forhold til antallet af 65+ årige pr. 1. januar Serviceniveauet er markant højere i hovedstadskommunerne på både ældreområdet, skoleområdet og på dagtilbudsområdet. På skoleområdet er forskellene mindst, men udgifterne er stadigt væsentligt højere i hovedstaden end udenfor. Serviceniveauet er altså højere i hovedstadskommunerne, selvom borgerne her betaler mindre i skat end borgere i provinskommuner. Med så markante serviceforskelle, kan det konkluderes, at kommunerne i Danmark ikke spiller på en jævn bane. Nogle kommuner (hovedstadskommunerne) har langt flere midler at levere service til borgerne for. Det bruger de til både at give en højere service og at holde en lavere skatteprocent. Som nævnt vil man altid kunne angribe ovenstående tal for ikke at justere for denne eller hin faktor. Fra Bedre Balance mener vi dog, at man ikke med rimelige antagelser, vil kunne få de viste forskelle til at forsvinde. Der vil alene kunne være tale om en diskussion af disses størrelsesorden. 2 Det er generelt vanskeligt at måle serviceniveauerne på tværs af kommuner. Der er derfor valgt nogle simple mål for udgifterne til dagpasning, skoler og ældreområdet. Grundlæggende er tankegangen, at en eventuel forskel på to grupper af kommuner - 34 hovedstadskommuner overfor 64 provinskommuner - skyldes forskelle i rammevilkår og ikke individuelle forskelle i prioriteringer eller måder at strukturere servicen på. Med brede grupper af kommuner bliver de individuelle forskelle af mindre betydning.
9 C5. Sammenhængende byområde og megen pendling i hovedstaden Det primære argument for at etablere og fastholde en særlig hovedstadsudligning har hidtil været, at hovedstaden er et sammenhængende byområde, og at der er stor pendling mellem hovedstadskommunerne. Side 9 af 10 Der er sket meget i Danmark over de sidste år. I dag pendler borgerne udenfor hovedstaden langt mere end tidligere. Det skyldes ikke mindst den stigende specialisering af arbejdsmarkedet, der har fundet sted både i og uden for hovedstaden. Pendling er således et landsdækkende fænomen og ikke noget, der er specifikt afgrænset til hovedstaden. Der er mange kommuner i provinsen, der oplever lige så stor pendling som nogle af de kommuner, som indgår i hovedstadsudligningen. Pendling er måske stadig mere iøjnefaldende mellem hovedstadskommunerne end i resten af landet, men det skyldes ikke mindst, at der netop i denne del af landet fortsat er mange geografisk relativt små kommuner Bedre Balances beregninger viser desuden, at de økonomiske forskelle mellem kommunerne i hovedstaden ikke vokser ved Bedre Balances forslag. Megen pendling i hovedstaden er således ikke et argument for at have en særlig hovedstadsudligning. Det er alene et argument for at have en høj udligningsgrad - og den bør være høj i hele Danmark. Da Bedre Balance fastholder samme udligningsprocent i hovedstaden som hidtil - nu bare i landsudligningen alene fremfor i lands- og hovedstadsudligningen tilsammen - vokser forskellene mellem kommunerne i hovedstaden ikke (se også afsnittet Kritik 2 nedenfor) D. Kritikpunkter Bedre Balance har fået kritik fra især hovedstadens borgmestre. Kritik, som vi fagligt kan imødegå og afvise: Kritik 1: Hovedstadsudligningen er et internt anliggende for kommunerne i hovedstaden. Provinskommunerne kan være ligeglade, for de bidrager ikke til den. Det er rigtigt, at provinskommunerne ikke direkte bidrager til hovedstadsudligningen. Men hovedstadsudligningens tilstedeværelse spænder ben for et højere udligningsniveau på landsplan, da hovedstadskommunerne allerede har et udligningsniveau på 88 %. Og et højere udligningsniveau på landsplan er bl.a. nødvendigt, fordi den kommunale opgaveportefølje er ændret markant, og der grundlæggende er tale om landsdækkende serviceniveauer i forhold til både overførsler og sundhedsområdet.
10 Kritik 2: Bedre Balances forslag forøger forskellene mellem kommunerne i hovedstaden og skaber franske tilstande. Bedre Balances forslag bidrager ikke til øgede forskelle mellem hovedstadens kommuner, men bidrager alene til at mindske forskellene mellem alle landets kommuner. Der vil som i dag fortsat være forskel på de tre fattigste hovedstadskommuner og de resterende hovedstadskommuner, men disse tre kommuner (der samlet repræsenterer ca borgere) bør ikke umuliggøre en løsning for det resterende Danmark. Der kan eventuelt laves en særordning for de tre særlige hovedstadskommuner. Side 10 af 10 Kritik 3: Der er større sociale problemer i hovedstadens kommuner end i provinskommunerne. Der er flere hjemløse og stofmisbrugere i hovedstadens kommuner, men kommunerne bruger reelt under 1 % af deres serviceudgifter på disse områder. Det er med andre ord ikke noget, der fylder væsentligt i de kommunale budgetter. Alle øvrige sociale problemer findes i mindst lige så stor grad i provinskommunerne. Højere sociale udgifter i hovedstadsområdet er ikke et argument for at have to forskellige standarder for kommunal udligning, for der bør ikke være mere fokus på hjemløse i hovedstadskommunerne end på nomadefamilier i landdistrikterne. Kritik 4: Borgere i hovedstadskommuner har et lavere rådighedsbeløb end i provinskommuner som følge af høje boligpriser i hovedstadsområdet Borgere og familier i hovedstadskommunerne har et lavere rådighedsbeløb end tilsvarende borgere i provinsen. Men det betyder samtidig, at familier i hovedstadskommuner har større opsparing i deres hus og dermed behov for mindre opsparing til pension. Derudover er det som udgangspunkt ikke det kommunale udligningssystems opgave og formål at kompensere borgere for højere huspriser. Om Bedre Balance Bedre Balance består af Esbjerg, Herning, Hjørring, Holstebro, Odsherred, Randers. Vordingborg og Aarhus kommuner 62 ud af 64 borgmestre uden for hovedstaden støtter Bedre Balance Disse 62 borgmestre repræsenterer kommuner med 3,6 mio. indbyggere 37 ud af 48 V-borgmestre støtter Bedre Balance Alle S-borgmestre uden for hovedstaden - svarende til 20 borgmestre - støtter Bedre Balance-initiativet Læs mere på
BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...
BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2016 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR
Læs mereBEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN...
BEDRE BALANCE BAGGRUNDSNOTAT 2017 1 BEDRE BALANCE: AFSKAF HOVEDSTADSUDLIGNINGEN... ELLER SAGT PÅ EN ANDEN MÅDE: BEDRE BALANCE VIL UDBREDE HOVEDSTADS- UDLIGNINGEN, SÅ DET HØJE UDLIGNINGSNIVEAU GÆLDER FOR
Læs mereBaggrundsnotat om hovedstadsudligning. Senest revideret 21. december 2015.
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Senest revideret 21. december 2015. Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen.
Læs mereBaggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle
Læs mereBedre Balance. - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance
Bedre Balance - de centrale pointer - 62 ud af 64 borgmestre udenfor hovedstadsområdet bakker op om Bedre Balance Baggrund og anledning Anledning til initiativet var refusionsomlægningen i beskæftigelsesreformen,
Læs mereBedre Balance - de centrale pointer -
Bedre Balance - de centrale pointer - KORA-analyse Ressourcepres: Beregnet som forholdet mellem udgiftsbehov og ressourcegrundlag (inkl. udligning). Jo højere værdi kommunen har på dette indeks, desto
Læs mereHvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen?
Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle er mere politiske,
Læs mereKommunal udligning. - en kort præsentation
- en kort præsentation Indenrigsministeriet Juni 2001 - en kort præsentation Udgiver: Tryk: Indenrigsministeriet, Økonomisk afdeling Slotsholmsgade 6, 1216 København K. Juni 2001 Tlf.: 3392 3380 Fa: 3311
Læs mereBedre Balance. Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017:
Fokus i offentligheden på skæv fordeling af velfærd! Drøftelse om udligning på KL s topmøde 2017: KL s delegeretmøde opfordrer regeringen til hurtigst muligt at etablere et solidt fagligt grundlag til
Læs mereTO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET
BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSFORVALTNINGEN Refusionsreform TO ELEMENTER I REFORMEN OG EN TILKNYTTET REFORM AF UDLIGNINGSSYSTEMET 1) Kommunerne betaler en større del af overførselsudgifter (ca. 71 pct.
Læs mereNotatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.
Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.
Læs mere2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter
2013 mere bevægelse i de kommunale skatteprocenter Nyt kapitel Resumé I 2013 var der mere bevægelse i de kommunale skatter end i de foregående år. 13 kommuner valgte at sætte skatten op, mens 11 satte
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2015 budgetteret til 2.367,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereIndtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering?
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 1. september 2015 UNDERBILAG C TIL BUDGETBILAG V Indtægter 2016 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2014 budgetteret til 2.367,1 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereOversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning
Den 18. marts 2016 Oversigtsnotat med hovedbudskaber og argumenter i diskussionen om hovedstadsudligning Arbejdsgruppen bag nærværende notat består af Albertslund, Rødovre, Høje-Taastrup, Ballerup, Egedal,
Læs mereNOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer af den kommunale udligningsordning
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 209594 Brevid. 1441678 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Orientering om Økonomi- og Indenrigsministeriets betænkning om ændringer
Læs mereNOTAT. SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som Allerød kommune er underlagt:
NOTAT Allerød Kommune Direktionen/Økonomi Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk SF ønsker et notat, der beskriver følgende økonomiske, landspolitiske forhold, som
Læs mereUdligningsreform Et Danmark i reel balance. Michael Ziegler
Udligningsreform Et Danmark i reel balance Michael Ziegler Udligningssystemets formål Det overordnede formål med udligningssystemet er at tilvejebringe nogenlunde ligelige økonomiske vilkår i alle kommuner.
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereFlytninger i barndommen
Flytninger i barndommen Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 18 Formålet med dette analysenotat er at belyse, hvilke børn, der især flytter i barndommen. Dette gøres ved at se på
Læs mereNotat. Budget 2015 - indtægter. Indledning. 15. august 2014. Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018.
Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2015 - indtægter 15. august 2014 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2015-2018. Sagsid. Konsekvenserne af kommuneaftalen -
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereSpilleregler. Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark.
Spilleregler Betænkning nr. xx/2018 om spillet om mellemkommunal udligning i Danmark. Spillets formål: Tag på tur med udligningsbilen i det danske økonomiske landskab. Bilen trænger til et serviceeftersyn,
Læs mereInternt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]
Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011
Læs mereUdviklingen i byernes folketal
Udviklingen i byernes folketal Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i folketallet for byerne i Danmark. Herunder belyses udviklingen forskellige størrelsesgrupper
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune medio 2014 Centerstaben for Sundhed & Pleje Den udekørende hjemmepleje udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget samtidig med, at det er meget
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mere5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste
9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg 5.000 ekstra praktikpladser hvis erhvervsskoler gør som de bedste På nogle skoler er eleverne næsten garanteret en praktikplads i en virksomhed, mens sandsynligheden
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereKonto 7 Finansindtægter og udgifter
Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning
Læs mereNøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015
Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereOPGAVEOMRÅDER ØKONOMI KOMMUNAL INDKOMSTSKAT
OPGAVEOMRÅDER Indtægtssiden: Kommunal indkomstskat Kommunal grundskyld Anden skat på fast ejendom Selskabsskatter Dødsboskat ØKONOMI Finansiering: Budget BO1 BO2 BO3 Løbende priser 2013 2014 2015 2016
Læs mereFlest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen
Flest sjællændere får ingen uddannelse efter folkeskolen Hver femte afgangselev har ikke fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Zoomer man ind på de forskellige landsdele, er det især på Vest-
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereHvordan bedømmer du kvaliteten af din skoles undervisning?
Skole og Forældre Kvægtorvsgade 1 110 København V Tlf. 3326 121 Fax 3326 122 post@skole-foraeldre.dk www.skole-foraeldre.dk Skolebestyrelsernes bedømmelse af skolens kvalitet Skole og Forældre har stillet
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereBoligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere
11. november 2015 Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere De fleste danskere, der har været på boligjagt kender formentlig fornemmelsen af, at det til tider kan være svært at få alle boligønskerne
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereBørns baggrund har enorm betydning for uddannelse
Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser,
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereDe væsentligste årsager til, at den nye indtægtsprognose afviger fra den gamle, er:
Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 16. april 2015 NOTAT Underbilag A til Budgetbilag II Det tekniske budgetforslag Kommunens indtægter 2016-2019 Dette er en kort redegørelse for udsigterne
Læs mere2 Kommunal udligning
Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt
Læs mereFredericia på forkant
Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereDØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet
Læs mereSamletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Læs mere1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK
1. BUDGET 2015-18 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2015-2018 Det godkendte flerårsbudget for 2015-2018 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: BUDGETOVERSIGT
Læs mereAf Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717. 2. maj 2001 RESUMÈ
i:\maj-2001\regional-05-01.doc Af Lars Andersen, direkte tlf.: 33557717 RESUMÈ 2. maj 2001 PENDLINGSOMRÅDER GODT UDGANGSPUNKT FOR REGIONALPOLITIK Når man skal beskæftige sig med regional erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik,
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereHVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU?
PI XI BOG I NFORMATI ONOM UDLI GNI NGSI NDSATSEN HVAD ER FORMÅLET MED KAMPAGNEN STOP FORSKELSBEHANDLING NU? Kampagnen har til formål at sikre en mere retfærdig landsudligning. I hovedstaden vil vi gerne
Læs mereMerudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.
for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,
Læs mereLettelser i topskatten gør Danmark skævere
NOTAT MELA - - 03.03.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Lettelser i topskatten gør Danmark skævere Hvis regeringen nedsætter topskatten, vil skattelempelse især komme skatteydere
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs merekatter samt tilskud og udligning
S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereAlle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet
Alle borgere med sociale problemer bør tælle med i udligningen i hele landet I dag er der borgere med sociale udfordringer, som ikke tæller med i udligningen. Kriterierne bør passe til alle kommunetyper,
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereIndstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice
Læs mereSkævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Skævheder i udligningsordningen mellem kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger Skævheder i beregningen af tilskud og udligning til kommunerne har store konsekvenser for den enkelte borger
Læs mereKommunal udligning og rammevilkår
Kommunal udligning og rammevilkår 18-11-2015 1 Inspirationsspørgsmål Hvad genererer en førtidspensionist og øvrige udgiftsbehov på overførselsområdet? Hvordan bør udligningen tilpasses i lyset af, at refusionsvirkningerne
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereLolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte
Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte AE har analyseret til- og fraflytning i Lolland Kommune siden 199. Samtidig med, at en del af indbyggerne i Lolland Kommune er flyttet siden 199
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereKommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter
Læs mereDen 12. januar 2015. Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.
Den 12. januar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune. Ældrerådet har på sit møde i dag den 12. 01.2015 behandlet pkt. 134 Nattevagter på Plejecentrene, som
Læs mereRegeringens skattereform og boligmarkedet
29. maj 2012 Regeringens skattereform og boligmarkedet Vi har set nærmere på regeringens forslag til skattereform i forhold til boligmarkedet. Konklusionerne er som følger: Redaktion Christian Hilligsøe
Læs mereMedlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen. FOA Kampagne & Analyse November 2008
FOA Kampagne & Analyse November 2008 Medlemsundersøgelse om frynsegoder på arbejdspladsen FOA har i oktober måned 2008 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om blandt andet frynsegoder via forbundets elektroniske
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen
Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Samfundsmæssige udfordringer i implementeringen af Hjemløsestrategien Socialudvalget Aarhus Kommune Den 8. maj 2013 Demografisk udvikling i Aarhus, udvikling i antal borgere
Læs mereResultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
GLADSAXE KOMMUNE Budget- og Analyseafdelingen Aftale om justering af udligningssystemet NOTAT Dato: 22. maj 2012 Af: Inge Lene Møller Resultatet af den indgåede aftale om justering af udligningssystemet
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereNotat. Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget. a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration.
Notat Forslag og kommentarer til Finansieringsudvalget a) Betydningen af socioøkonomiske faktorer for kommunernes udgifter til administration. Dato: 25. februar 2010 Sags nr.: 09/24068 Sagsbehandler: MBM
Læs mereBørnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark
Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,
Læs mereØkonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for Arbejdsmarkedsudvalget.
Økonomirapport 1 pr. 31. marts 2015 for. Drift Økonomirapport 1 for perioden januar til marts 2015. Nedenstående oversigt viser den overordnede økonomiske situation pr. sektor og serviceområde, med udgangspunkt
Læs mereLBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE?
LBR NØGLETAL 4/2012 ESBJERG/FANØ HVORDAN GÅR DET SAMMENLIGNET MED ANDRE JOBCENTRE? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 Fax 33 12 29 76 da@da.dk www.da.dk HVORFOR
Læs mereBilag 4. Skøn for skatteindtægter 2015-18
Bilag 4 Skøn for skatteindtægter 2015-18 8. april 2014 Sagsbeh: JTP Sag: 2014/0012483 Dokument: 11 Økonomiafdelingen Notatet opgør det seneste skøn for skatteindtægter til brug for 1. finansielle orientering
Læs mereRedegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene
NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og
Læs mereKontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi
Kontanthjælpsloftet fælder enlige forældres økonomi Kontanthjælpsloftet vil sende knap 12. personer under fattigdomsgrænsen, viser et nyt svar fra Beskæftigelsesministeriet. Heraf er knap 7. børn. Hvordan
Læs mereLæsevejledning til resultater på regionsplan
Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...
Læs mereBrug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk
Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder
Læs mereIkke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet
31. oktober 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Ikke-vestlige indvandrere pendler kortere til jobbet Når ledige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere finder et job, så ligger det i gennemsnit 5 km
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereSjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde
Takst Sjælland Sjælland, Lolland og Falster samles i ét stort pendlingsområde Takst Sjælland 16 er navnet på en af de største reformer af priserne i den kollektive transport siden 1970 erne. I dag er der
Læs mere