Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0
|
|
- Anna Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0
2 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Rie Neuchs Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk
3 Indhold Forord Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde?... 6 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten... 7 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?... 8 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata? Processer og sammenhænge for arbejdet med kvalitetsrapport Hvordan kan organisationen arbejde med opfølgning på kvalitetsrapporten? Hvordan hænger kvalitetsrapporten sammen med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn? Hvilke mål, dokumentationsværktøjer og datakilder for folkeskolen findes?... 30
4 2 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Forord Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes væk fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapport 2.0 understøtter denne intention ved at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i kvalitetsrapport 1.0. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Erfaringerne fra blandt andet Ontairo i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at opmuntre til at gå nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Formålet med nærværende materiale er at inspirere kommunerne til arbejdet med kvalitetsrapporten som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan bruges i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole. Materialet er primært skrevet til den kommunale forvaltning. Men det politiske niveau og skolerne vil også kunne finde inspiration til arbejdet med kvalitetsrapporten. Materialet er udviklet i samarbejde med KL s kommunale arbejdsgruppe for styring- og dokumentation af folkeskolen, som består af 14 kommunale direktører/chefer. KL København, september 2014
5 Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Den politiske interesse for resultaterne og effekterne af den kommunale opgaveløsning er stigende i disse år. Det er en udvikling, som er sket parallelt med, at kommunerne er blevet større og har fået flere opgaver. Undersøgelser viser da også, at politisk målstyring kombineret med råderum for de lokale ledelser og systematisk opfølgning giver gode resultater. Med skolereformen lægges vægt på, at alle kommuner følger tæt op elevernes læring og trivsel. Dette har betydning for såvel kommunalbestyrelsens styringsmåde som forvaltningens opfølgning i forhold til skoleledelserne. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. kl., som de kan i 9. kl. i dag. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015
6 4 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Kommunalbestyrelsens og fagudvalgets rolle For kommunalbestyrelsen og fagudvalget bliver det centrale skolernes elevresultater, og hvordan det går eleverne på længere sigt. Der skal være mindre fokus på undervisning og mere opmærksomhed på læring, altså på resultater og effekter. Derfor kan følgende forhold adresseres: Er der behov for at omsætte/tilpasse de nationale mål til lokale forudsætninger? Vil kommunen udover de nationale mål opstille egne mål for skolevæsenets drift og udvikling? Hvordan kan skolernes resultater og effekten af deres indsats belyses, både i forhold til målene og i forhold til ressourceforbruget? I forbindelse med omstillingsprocessen til en ny skole vil det også være helt centralt, at der er politisk fokus på, hvordan de centrale elementer såsom den åbne skole, den understøttende undervisning og motion og bevægelse udmøntes på skolerne. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelse For forvaltningen vil samspillet med skoleledelserne fremover være præget af, at der løbende etableres et datagrundlag, der belyser, om de politiske mål indfris, og om indsatsområder på den enkelte skole skaber resultater. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelser systematiseres, og forvaltningen un-
7 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Undersøgelser af effekten af målstyring på skoleområdet Målbaseret styring giver bedre resultater, når den kombineres med øget råderum for skoleledelsen, så der er fleksibilitet til at gennemføre relevante ændringer på skolen. Råderummet bør især omfatte personaleforhold, hvorimod der opnås bedre resultater, hvis målene er fastsat af andre end skolen selv. Kilde: Poul Aaes Nielsen, Performance Management, Managerial Authority and Public Service Performance, 2014 En anden undersøgelse viser, at hvis kommunen har specificeret faglige målsætninger for skolerne og følger op på dem, så er der en positiv sammenhæng mellem skoleledernes autonomi på den ene side og elevernes læring på den anden side. Der er også en positiv sammenhæng mellem en høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Kilde: Simon Calmar Andersen og Søren Winter (ed): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne, derstøtter skoleledelserne i arbejdet med at fastholde fokus på, hvilke resultater og effekter skolen opnår. Det er vigtigt, at skoleledelserne får grundlag for at tydeliggøre for medarbejderne, at deres arbejde gør en positiv forskel, og at målene og opfølgningen understøtter, at de har råderum til at anvende deres kompetencer i samspil med kolleger. Målstyringen skal anvendes som et motiverende og understøttende redskab i arbejdet. Kvalitetsrapporten som målstyringsredskab De ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i langt højere grad vil fungere som en afrapportering af de resultater, skolerne har nået i forhold til målsætningerne. Beskrivelsen af rammebetingelserne er nedtonet voldsomt. På den baggrund er det tydeligere, hvad der er grundlaget for vurderingen af skolevæsenets kvalitet, nemlig belysning af om de ønskede resultater nås. Mål sætter fokus Målene er med til at øge kvaliteten på skolerne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er med til at sætte fokus på nogle ting. Det gør, at man bliver holdt op på nogle ting. Så vi ikke fortaber os i andet. Der sker sindssygt meget i vores verden. Det er fint, at der bliver et samlet fokus på nogle ting. Selvom vi skal have lov at være forskellige, så skal vi i samme retning. Børnene skal have mulighed for at ende det samme sted. Skoleleder, Odense Kommune
8 6 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde? I kvalitetsrapport 2.0 er hovedfokus på resultater frem for på input og aktiviteter. Fokus er rettet mod, hvilke resultater kommunen og kommunens skoler opnår med hensyn til elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Den nye kvalitetsrapport understøtter som følge af skiftet i fokus og de forenklede krav i højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges i kommunen som et fremadrettet Tidsfrister for kvalitetsrapporten Fremover skal kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Dermed bliver der mere tid til at arbejde med de opfølgende initiativer, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de senest tilgængelige data for hver indikator, der bliver tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem i oktober året før. Der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 med vedtagelse senest 31. marts mål- og resultatstyringsværktøj. Et værktøj, der på en enkel og overskuelig måde kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning i kommunen. Kvalitetsrapport 2.0 skal indeholde følgende, som er uddybet i de følgende afsnit: 1. Nationale mål og fælles indikatorer (se afsnittet: Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?) 2. Samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne i forhold til de nationale og lokale mål (se afsnittet: Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde?) 3. Evt. handlingsplan og evt. redegørelse for virkning af tiltag til forbedring af niveauet (se afsnittet: Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde?) Frivillige elementer i kvalitetsrapporten 4. Evt. supplerende kommunale mål og indikatorer (se afsnit nedenfor Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? og Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata?) Læs mere om bestemmelserne om kvalitetsrapport 2.0 på Nationale-maal-og-enklere-regler/Den-nyekvalitetsrapport Generelle bestemmelser om kvalitetsrapporten (folkeskolelovens 40a) Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten
9 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten
10 8 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0? De nationale mål og fælles indikatorer i Kvalitetsrapport 2.0 er primært rettet mod elevernes faglige resultater og trivsel frem for mod input og aktiviteter. De nationale mål og fælles indikatorer fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen og er opsummeret i tekstboksen på følgende side. Data for de nationale mål og fælles indikatorer kan trækkes i Undervisningsministeriets kommende ledelsesinformationssystem. Systemet vil i løbet af efteråret blive tilgængeligt via UVM s hjemmeside, og kommuner vil af Undervisningsministeriet blive informeret særskilt om adgang til og brug af systemet. Data vil være tilgængelig i oktober året før for den kvalitetsrapport, der skal udarbejdes senest 31. marts. Dog oplyser UVM, at data for måltal i dansk i 2014 ikke bliver klar i oktober.
11 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0: Nationale måltal: Andel af elever, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Fælles indikatorer: Karaktergivning Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Midlertidige oplysninger Kompetencedækning (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22) I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence Inklusion (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2019/20) Andel af folkeskoleelever i kommunen der modtager undervisning i den almene undervisning Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor.
12 10 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Kvalitetsrapporten skal indeholde en række indikatorer, der hver især siger noget om elevernes læring og trivsel, sådan som det er fremgået af de foregående afsnit. Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsrapporten også komme med en opsamlende vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne på tværs af indikatorerne. Vurderingen skal bygge på resultatoplysningerne i indikatorerne. Der skal være en vurdering både af skolevæsenet og af de enkelte skoler. Dog kan kommunen vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler. Der er altså ikke et krav om, at hver enkelt skole skal beskrives i den sammenfattende vurdering. Denne mulighed tager navnlig sigte på kommuner med mange skoler. Det kan være en udfordring at lave en samlet vurdering, som er overskuelig og giver et godt overblik, og som samtidig siger noget væsentligt om skolernes kvalitet. En gennemgang af kommunernes kvalitetsrapporter for 11/12 og 12/13 viser forskellige eksempler på, hvordan den sammenfattende vurdering kan gribes an, herunder: Figur, hvor alle kommunens skoler er plottet ind på nogle forskellige dimensioner En vurderingsmodel, hvor forskellige parametre summerer op til en samlet score for hver skole Skolelederens subjektive vurdering af det samlede faglige niveau, evt. kombineret med mere objektive resultatoplysninger En beskrivende sammenfatning af hovedresultater På de følgende sider fremgår nogle eksempler på sammenfattende vurderinger af det faglige niveau fra forskellige kommuners kvalitetsrapporter. Fortrolighed i testresultater De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Det forhold, at testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed, kan give nogle Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af de obligatoriske indikatorer i rapporten. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå. Af loven fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler. (Folkeskoleloven, 40).
13 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udkommer i løbet af efteråret 2014 med et nyt vejledningsmateriale om bestemmelserne om fortrolighed. Her vil det fremgå, at to typer oplysninger om testresultater kan offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater. Vedrørende udveksling af testresultater gælder, at resultaterne kan videregives, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultaterne er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. En yderligere fortolkning af og eksempel på, hvad dette betyder i praksis, vil indgå i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens vejledningsmateriale, der som nævnt udkommer i efteråret.
14 12 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempler på sammenfattende vurdering fra kommuners kvalitetsrapporter Rebild Kommune har udviklet en vurderingsmodel med nogle udvalgte parametre, hvor skolerne bedømmes i forhold til fire kategorier: meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, nogenlunde tilfredsstillende, ikke tilfredsstillende. Skoler, der får vurderingen ikke tilfredsstillende skal i samarbejde med forvaltningen udarbejde en handlingsplan. Samlet vurdering 0.-6.klasse Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 2009/ /11 Bavnebakkeskolen Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Blenstrup Skole Hellum Skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Terndrup Skole Bælum-Solbjerg Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Hellum Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Bavnebakkeskolen Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Suldrup Skole Terndrup Skole Blenstrup Skole Bælum-Solbjerg Skole I Brønderslev vurderer skolelederne det faglige niveau på hvert klassetrin. Det giver følgende samlede oversigt for kommunen: Klassetrin Meget højt Højt Middel højt Mindre højt Slet ikke højt Børnehaveklasse 59% 41% 1. klasse 9% 41% 45% 5% 2. klasse 52% 43% 5% 3. klasse 5% 71% 14% 10% 4. klasse 5% 32% 58% 5% 5. klasse 5% 32% 58% 5% 6. klasse 75% 25% 7. klasse 43% 50% 7% 8. klasse 44% 44% 12% 9. klasse 36% 50% 14% 10. klasse 14% 86% Diagram, hvor alle kommunens skoler er plottet ind, som sammenholder to indikatorer, fx fagligt niveau og faglig udvikling fagligt niveau og trivsel fagligt niveau og inklusionsgrad testresultater og afgangskarakterer mv.
15 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport I en række kommuner vælges en beskrivende opsummering af hovedresultater, fx Haderslev Kommune: Om det faglige niveau kan det konkluderes At de faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. At vi har oplevet en svag tilbagegang i elevernes resultater i faget dansk i Haderslev Kommune i skoleåret At niveauet matematik i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet. Skoler, der sidste år klarede sig dårligt i nationale test, har via en målrettet faglig indsats med større ledelsesmæssig fokus, opnået betydelig bedre resultater. At der i fagene engelsk, geografi og biologi er sket et fald i resultatet i forhold til skoleår Vi kan konstatere at målingerne af de nationale test er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Vi kan konstatere at ungeuniverserne ligger under resultaterne på landsgennemsnittet i forskellig grad i stort set samtlige målinger i nationale test. Kolding Kommunes opfølgning på kommunale mål og tiltag. Samme tilgang vil kunne anvendes med opfølgning på nationale mål eller fx sammenligning af skoler Hvad inddrages i vurderingen? Samlet vurdering af det bornholmske skolevæsen Folkeskolen på Bornholm både som helhed og den enkelte folkeskole har et på alle områder tilfredsstillende fagligt niveau. Dette er vurderingen, selv om eleverne i nogle tilfælde præsterer under gennemsnit. Denne vurdering er foretaget på baggrund af en omfattende analyse af skolernes rammebetingelser de kommunale indsatsområder, herunder tværgående målsætninger og inkluderende læringsmiljøer skolebestyrelsernes egne vurderinger og elevernes resultater ved afgangsprøver, nationale tests og andre evalueringer
16 14 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af den samlede vurdering, jf. foregående afsnit, konstaterer, at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillede, skal der udarbejdes en handlingsplan. Det kan fx være, når man er udtaget til kvalitetstilsyn, eller hvis én eller flere skoler ikke lever op til målene. Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt. Eksempler på initiativer i en handlingsplan kan være: At kommunens fagkonsulenter eller Undervisningsministeriets læringskonsulenter tilknyttes en skole At arbejdet med opfølgning på elevernes læring intensiveres, fx i form af hyppige lærer-elev og skole-hjem-samtaler samt brug af elev-elev-feedback At der faciliteters en proces, hvor skoler kan lære af hinanden At der sker en hyppigere monitorering af elevernes progression gennem supplerende nationale test eller egne test. Handlingsplanen vil typisk blive udarbejdet i dialog mellem forvaltning og skoleledelse. Dermed sikres, at initiativerne udspringer af en fælles viden om skolens resultater, så fornemmelser og fejllæring spiller en mindre rolle. På den baggrund kan der også formuleres nogle realistiske resultatmål for de aftalte initiativer. Dialogen øger alt andet lige mulighederne for, at handlingsplanen bliver passende i om- Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge folkeskolelovens 40a, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen Ifølge bekendtgørelsen skal den eventuelle handlingsplan indeholde: En redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen De tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet Hvem der er ansvarlig for tiltagene En tidsplan for tiltagene Den forventede effekt Kvalitetsrapporten skal, i det omfang, det er relevant, desuden omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne
17 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport fang, bygger på fælles viden, og at initiativerne er understøttende for skoleledelsen og medarbejderne og relevante i forhold til den ønskede udvikling på skolen. Resultatmålene sikrer, at der kan følges op på virkningen af de iværksatte initiativer. I udarbejdelsen af handlingsplanen må man være opmærksom på reglerne om fortrolighed om testresultater, hvis der ønskes at henvises til disse i fx begrundelsen for at udarbejde handlingsplanen (se afsnittet om sammenfattende vurdering). Eksempel på handlingsplan (anbefalinger til kommunalbestyrelsen) (Bornholm) Anbefalinger Efteruddannelsesindsats Det anbefales, at der i dialog med skolerne og i forbindelse med udarbejdelse af skolevæsenets kompetenceudviklingsplan besluttes målsætninger for lærernes linjefagskompetencer. Et hovedmål vil være at reducere kategorien ufuldstændig linjefagskompetence. Der bør indgå en analyse af, hvad der kan håndteres i skolernes planlægning og hvad der fordres af efteruddannelse. Inklusion Det anbefales, at skolerne arbejder målrettet med inklusion, og at indsatsen sigter mod at øge inklusionsprocenten, således at Bornholm kan opfylde den nationale målsætning om en inklusionsprocent på 96 inden udgangen af For at understøtte arbejdet anbefales det, at der udarbejdes en analyse af hvordan udviklingen i inklusionen har været set over en periode på 10 år. Elevernes tilstedeværelse Det anbefales, at nedbringelse af det ulovlige fravær gøres til et tema på forårets dialogmøder i 2014 med skolebestyrelse og ledelser. Endvidere kan det anbefales, at inddrage skolebestyrelserne ved at bede om redegørelse for hvilke konkrete tiltag man på skolen har besluttet for at nedbringe fraværet. Elevernes resultater Det anbefales, at kommunalbestyrelsen beslutter få, enkle og fokuserede målsætninger for de Bornholmske elevers læringsresultater i forbindelse med arbejdet med implementering af en ny lov for folkeskolen. Både karakterresultater og testresultater angiver, at der er behov for en fokuseret indsats, med henblik på at forbedre resultaterne.
18 16 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempel på handlingsplan til behandling i kommunalbestyrelsen Med afsæt i kvalitetsrapporteringen indstilles det at: 1. udviklingen i børnenes og de unges læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældreinddragelsen fortsat anvendes som mål for kvaliteten af kommunens indsatser i hele 0-18 års perspektivet. 2. den fortsatte kvalitetsudvikling som udgangspunkt tilrettelægges decentralt via de indsatsområder, der er fastlagt i forbindelse med den lokale dialog om kvalitetsrapporterne. 3. forvaltningen via øget netværksdannelse styrker videndeling og tværfagligt samarbejde på tværs af hele organisationen med henblik på at fremme lokal innovation og kvalitetsudvikling. 4. forvaltningen som supplement til de lokalt aftalte udviklingspunkter, igangsætter et fokuseret udviklingsarbejde i forhold til følgende generelle udfordringer: Stærkere inddragelse af forældre som ressource i hele 0-18 års perspektivet Metoder til tidlig identifikation af børn med dansk som modersmål, der har sproglige vanskeligheder Bredere anvendelse af indsatser der virker i forhold til at give børn med dansk som andetsprog et tidligt dansksprogligt løft En tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse, herunder med særligt fokus på to skoler, jf. henvendelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 5. forvaltningen fortsat arbejder på at forbedre og forenkle kvalitetsrapporteringen. Målet er, at styrke grundlaget for videreudvikling af dag-, undervisnings- og fritidstilbuddenes pædagogiske praksis med afsæt i bedre viden om, hvad der virker.
19 Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten
20 18 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? De nationale mål er overordnede mål for den ønskede udvikling på landsplan, og kommunalbestyrelsen kan have et ønske om at forholde sig til, hvad målene betyder for egen kommune, og om der er supplerende indikatorer, kommunalbestyrelsen vil følge, udover de fire nationale resultatindikatorer. Nedenfor er eksempler på kommunale resultatmål eller indikatorer, der relaterer sig til de tre nationale mål. Omsætning af nationalt mål om faglighed Nationalt mål 1: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationalt resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nationalt resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik uanset social baggrund skal stige år for år Elevsammensætningen er forskellig i kommunerne. Kommunernes udgangspunkter og forudsætninger for at nå de nationale resultatmål vil derfor være forskellige. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte et succeskriterium for kommunen eller for kommunens skoler, som forholder sig til, hvilket niveau kommunen/skolen bør opnå, givet det nationale succeskriterium om, at 80 pct. skal være gode til at læse og regne. Eksempel på mål, der omsætter de nationale mål om faglighed (Frederikssund) Mindst 80% af alle skolelever skal være gode til matematik og dansk/læsning. I 2016 skal alle skoler have nået målet for dansk/læsning. I 2018 skal alle skoler have nået det for matematik. Forskellen skyldes at der har været arbejdet fokuseret med læsning i flere år bl.a. med læsevejledere. Først fra er der etableret matematikvejledere på alle skoler Omsætning af nationalt mål om betydning af social baggrund Nationalt mål 2: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Nationalt resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Eksempel på indikatorer, der relaterer sig til målet om at mindske betydningen af social baggrund (Københavns Kommune) Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes Karaktergennemsnit alle elever / karaktergennemsnit tosprogede elever Forskel mellem skolernes karaktergennemsnit og de 20 pct. svageste elever Andel elever med under 2 i dansk og matematik Andel elever, der er udeblevet fra afgangsprøve
Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0
Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Rie Neuchs Sats: Kommuneforlaget
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereKvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,
1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereFra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen
Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,
Læs mereVarde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39
Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereEmne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet
Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens
Læs mereNOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2
NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereNye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015
Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering
Læs mereStatus / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune
Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte
Læs mereKvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14
Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereKVALITETSRAPPORT
KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereINDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN
KVALITETSRAPPORT FOR LILLEÅSKOLEN 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige niveau,
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes fire folkeskoler Skoleåret 2017/2018 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivet: April 2019 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole www.horsholm.dk Indhold 1.
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereDistriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018
Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetsrapport 2013-14
Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU
Læs mereog praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale
Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADBJERG SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereKvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk
Læs mereMålstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen
Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Gødvadskolen Silkeborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gødvadskolen Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereRESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT
SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret
Læs mereVejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE
KVALITETSRAPPORT FOR HADSTEN SKOLE 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 3.2 Elevernes faglige
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereSystematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
Læs mereUndervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereEvalueringsdesign for realisering af skolereformen
GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSkolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKVALITETSRAPPORT for. Balleskolen 2016/17
KVALITETSRAPPORT for Balleskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune
KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner
Læs mereMålopfølgning på skolerne efter den ny skolereform
Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad
Læs mereKoncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet
Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereresultater... 6 og praksis Mindst Digitale
Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning
Læs mereStatusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen
Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereKvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen
Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit
Læs mere