Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0"

Transkript

1 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0

2 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Rie Neuchs Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold Forord Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde?... 6 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten... 7 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?... 8 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata? Processer og sammenhænge for arbejdet med kvalitetsrapport Hvordan kan organisationen arbejde med opfølgning på kvalitetsrapporten? Hvordan hænger kvalitetsrapporten sammen med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn? Hvilke mål, dokumentationsværktøjer og datakilder for folkeskolen findes?... 30

4 2 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Forord Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes væk fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapport 2.0 understøtter denne intention ved at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i kvalitetsrapport 1.0. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Erfaringerne fra blandt andet Ontairo i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at opmuntre til at gå nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Formålet med nærværende materiale er at inspirere kommunerne til arbejdet med kvalitetsrapporten som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan bruges i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole. Materialet er primært skrevet til den kommunale forvaltning. Men det politiske niveau og skolerne vil også kunne finde inspiration til arbejdet med kvalitetsrapporten. Materialet er udviklet i samarbejde med KL s kommunale arbejdsgruppe for styring- og dokumentation af folkeskolen, som består af 14 kommunale direktører/chefer. KL København, september 2014

5 Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Den politiske interesse for resultaterne og effekterne af den kommunale opgaveløsning er stigende i disse år. Det er en udvikling, som er sket parallelt med, at kommunerne er blevet større og har fået flere opgaver. Undersøgelser viser da også, at politisk målstyring kombineret med råderum for de lokale ledelser og systematisk opfølgning giver gode resultater. Med skolereformen lægges vægt på, at alle kommuner følger tæt op elevernes læring og trivsel. Dette har betydning for såvel kommunalbestyrelsens styringsmåde som forvaltningens opfølgning i forhold til skoleledelserne. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. kl., som de kan i 9. kl. i dag. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015

6 4 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Kommunalbestyrelsens og fagudvalgets rolle For kommunalbestyrelsen og fagudvalget bliver det centrale skolernes elevresultater, og hvordan det går eleverne på længere sigt. Der skal være mindre fokus på undervisning og mere opmærksomhed på læring, altså på resultater og effekter. Derfor kan følgende forhold adresseres: Er der behov for at omsætte/tilpasse de nationale mål til lokale forudsætninger? Vil kommunen udover de nationale mål opstille egne mål for skolevæsenets drift og udvikling? Hvordan kan skolernes resultater og effekten af deres indsats belyses, både i forhold til målene og i forhold til ressourceforbruget? I forbindelse med omstillingsprocessen til en ny skole vil det også være helt centralt, at der er politisk fokus på, hvordan de centrale elementer såsom den åbne skole, den understøttende undervisning og motion og bevægelse udmøntes på skolerne. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelse For forvaltningen vil samspillet med skoleledelserne fremover være præget af, at der løbende etableres et datagrundlag, der belyser, om de politiske mål indfris, og om indsatsområder på den enkelte skole skaber resultater. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelser systematiseres, og forvaltningen un-

7 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Undersøgelser af effekten af målstyring på skoleområdet Målbaseret styring giver bedre resultater, når den kombineres med øget råderum for skoleledelsen, så der er fleksibilitet til at gennemføre relevante ændringer på skolen. Råderummet bør især omfatte personaleforhold, hvorimod der opnås bedre resultater, hvis målene er fastsat af andre end skolen selv. Kilde: Poul Aaes Nielsen, Performance Management, Managerial Authority and Public Service Performance, 2014 En anden undersøgelse viser, at hvis kommunen har specificeret faglige målsætninger for skolerne og følger op på dem, så er der en positiv sammenhæng mellem skoleledernes autonomi på den ene side og elevernes læring på den anden side. Der er også en positiv sammenhæng mellem en høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Kilde: Simon Calmar Andersen og Søren Winter (ed): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne, derstøtter skoleledelserne i arbejdet med at fastholde fokus på, hvilke resultater og effekter skolen opnår. Det er vigtigt, at skoleledelserne får grundlag for at tydeliggøre for medarbejderne, at deres arbejde gør en positiv forskel, og at målene og opfølgningen understøtter, at de har råderum til at anvende deres kompetencer i samspil med kolleger. Målstyringen skal anvendes som et motiverende og understøttende redskab i arbejdet. Kvalitetsrapporten som målstyringsredskab De ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i langt højere grad vil fungere som en afrapportering af de resultater, skolerne har nået i forhold til målsætningerne. Beskrivelsen af rammebetingelserne er nedtonet voldsomt. På den baggrund er det tydeligere, hvad der er grundlaget for vurderingen af skolevæsenets kvalitet, nemlig belysning af om de ønskede resultater nås. Mål sætter fokus Målene er med til at øge kvaliteten på skolerne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er med til at sætte fokus på nogle ting. Det gør, at man bliver holdt op på nogle ting. Så vi ikke fortaber os i andet. Der sker sindssygt meget i vores verden. Det er fint, at der bliver et samlet fokus på nogle ting. Selvom vi skal have lov at være forskellige, så skal vi i samme retning. Børnene skal have mulighed for at ende det samme sted. Skoleleder, Odense Kommune

8 6 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde? I kvalitetsrapport 2.0 er hovedfokus på resultater frem for på input og aktiviteter. Fokus er rettet mod, hvilke resultater kommunen og kommunens skoler opnår med hensyn til elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Den nye kvalitetsrapport understøtter som følge af skiftet i fokus og de forenklede krav i højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges i kommunen som et fremadrettet Tidsfrister for kvalitetsrapporten Fremover skal kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Dermed bliver der mere tid til at arbejde med de opfølgende initiativer, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de senest tilgængelige data for hver indikator, der bliver tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem i oktober året før. Der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 med vedtagelse senest 31. marts mål- og resultatstyringsværktøj. Et værktøj, der på en enkel og overskuelig måde kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning i kommunen. Kvalitetsrapport 2.0 skal indeholde følgende, som er uddybet i de følgende afsnit: 1. Nationale mål og fælles indikatorer (se afsnittet: Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?) 2. Samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne i forhold til de nationale og lokale mål (se afsnittet: Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde?) 3. Evt. handlingsplan og evt. redegørelse for virkning af tiltag til forbedring af niveauet (se afsnittet: Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde?) Frivillige elementer i kvalitetsrapporten 4. Evt. supplerende kommunale mål og indikatorer (se afsnit nedenfor Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? og Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata?) Læs mere om bestemmelserne om kvalitetsrapport 2.0 på Nationale-maal-og-enklere-regler/Den-nyekvalitetsrapport Generelle bestemmelser om kvalitetsrapporten (folkeskolelovens 40a) Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten

9 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten

10 8 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0? De nationale mål og fælles indikatorer i Kvalitetsrapport 2.0 er primært rettet mod elevernes faglige resultater og trivsel frem for mod input og aktiviteter. De nationale mål og fælles indikatorer fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen og er opsummeret i tekstboksen på følgende side. Data for de nationale mål og fælles indikatorer kan trækkes i Undervisningsministeriets kommende ledelsesinformationssystem. Systemet vil i løbet af efteråret blive tilgængeligt via UVM s hjemmeside, og kommuner vil af Undervisningsministeriet blive informeret særskilt om adgang til og brug af systemet. Data vil være tilgængelig i oktober året før for den kvalitetsrapport, der skal udarbejdes senest 31. marts. Dog oplyser UVM, at data for måltal i dansk i 2014 ikke bliver klar i oktober.

11 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0: Nationale måltal: Andel af elever, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Fælles indikatorer: Karaktergivning Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Midlertidige oplysninger Kompetencedækning (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22) I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence Inklusion (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2019/20) Andel af folkeskoleelever i kommunen der modtager undervisning i den almene undervisning Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor.

12 10 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Kvalitetsrapporten skal indeholde en række indikatorer, der hver især siger noget om elevernes læring og trivsel, sådan som det er fremgået af de foregående afsnit. Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsrapporten også komme med en opsamlende vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne på tværs af indikatorerne. Vurderingen skal bygge på resultatoplysningerne i indikatorerne. Der skal være en vurdering både af skolevæsenet og af de enkelte skoler. Dog kan kommunen vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler. Der er altså ikke et krav om, at hver enkelt skole skal beskrives i den sammenfattende vurdering. Denne mulighed tager navnlig sigte på kommuner med mange skoler. Det kan være en udfordring at lave en samlet vurdering, som er overskuelig og giver et godt overblik, og som samtidig siger noget væsentligt om skolernes kvalitet. En gennemgang af kommunernes kvalitetsrapporter for 11/12 og 12/13 viser forskellige eksempler på, hvordan den sammenfattende vurdering kan gribes an, herunder: Figur, hvor alle kommunens skoler er plottet ind på nogle forskellige dimensioner En vurderingsmodel, hvor forskellige parametre summerer op til en samlet score for hver skole Skolelederens subjektive vurdering af det samlede faglige niveau, evt. kombineret med mere objektive resultatoplysninger En beskrivende sammenfatning af hovedresultater På de følgende sider fremgår nogle eksempler på sammenfattende vurderinger af det faglige niveau fra forskellige kommuners kvalitetsrapporter. Fortrolighed i testresultater De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Det forhold, at testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed, kan give nogle Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af de obligatoriske indikatorer i rapporten. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå. Af loven fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler. (Folkeskoleloven, 40).

13 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udkommer i løbet af efteråret 2014 med et nyt vejledningsmateriale om bestemmelserne om fortrolighed. Her vil det fremgå, at to typer oplysninger om testresultater kan offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater. Vedrørende udveksling af testresultater gælder, at resultaterne kan videregives, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultaterne er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. En yderligere fortolkning af og eksempel på, hvad dette betyder i praksis, vil indgå i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens vejledningsmateriale, der som nævnt udkommer i efteråret.

14 12 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempler på sammenfattende vurdering fra kommuners kvalitetsrapporter Rebild Kommune har udviklet en vurderingsmodel med nogle udvalgte parametre, hvor skolerne bedømmes i forhold til fire kategorier: meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, nogenlunde tilfredsstillende, ikke tilfredsstillende. Skoler, der får vurderingen ikke tilfredsstillende skal i samarbejde med forvaltningen udarbejde en handlingsplan. Samlet vurdering 0.-6.klasse Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 2009/ /11 Bavnebakkeskolen Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Blenstrup Skole Hellum Skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Terndrup Skole Bælum-Solbjerg Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Hellum Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Bavnebakkeskolen Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Suldrup Skole Terndrup Skole Blenstrup Skole Bælum-Solbjerg Skole I Brønderslev vurderer skolelederne det faglige niveau på hvert klassetrin. Det giver følgende samlede oversigt for kommunen: Klassetrin Meget højt Højt Middel højt Mindre højt Slet ikke højt Børnehaveklasse 59% 41% 1. klasse 9% 41% 45% 5% 2. klasse 52% 43% 5% 3. klasse 5% 71% 14% 10% 4. klasse 5% 32% 58% 5% 5. klasse 5% 32% 58% 5% 6. klasse 75% 25% 7. klasse 43% 50% 7% 8. klasse 44% 44% 12% 9. klasse 36% 50% 14% 10. klasse 14% 86% Diagram, hvor alle kommunens skoler er plottet ind, som sammenholder to indikatorer, fx fagligt niveau og faglig udvikling fagligt niveau og trivsel fagligt niveau og inklusionsgrad testresultater og afgangskarakterer mv.

15 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport I en række kommuner vælges en beskrivende opsummering af hovedresultater, fx Haderslev Kommune: Om det faglige niveau kan det konkluderes At de faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. At vi har oplevet en svag tilbagegang i elevernes resultater i faget dansk i Haderslev Kommune i skoleåret At niveauet matematik i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet. Skoler, der sidste år klarede sig dårligt i nationale test, har via en målrettet faglig indsats med større ledelsesmæssig fokus, opnået betydelig bedre resultater. At der i fagene engelsk, geografi og biologi er sket et fald i resultatet i forhold til skoleår Vi kan konstatere at målingerne af de nationale test er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Vi kan konstatere at ungeuniverserne ligger under resultaterne på landsgennemsnittet i forskellig grad i stort set samtlige målinger i nationale test. Kolding Kommunes opfølgning på kommunale mål og tiltag. Samme tilgang vil kunne anvendes med opfølgning på nationale mål eller fx sammenligning af skoler Hvad inddrages i vurderingen? Samlet vurdering af det bornholmske skolevæsen Folkeskolen på Bornholm både som helhed og den enkelte folkeskole har et på alle områder tilfredsstillende fagligt niveau. Dette er vurderingen, selv om eleverne i nogle tilfælde præsterer under gennemsnit. Denne vurdering er foretaget på baggrund af en omfattende analyse af skolernes rammebetingelser de kommunale indsatsområder, herunder tværgående målsætninger og inkluderende læringsmiljøer skolebestyrelsernes egne vurderinger og elevernes resultater ved afgangsprøver, nationale tests og andre evalueringer

16 14 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af den samlede vurdering, jf. foregående afsnit, konstaterer, at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillede, skal der udarbejdes en handlingsplan. Det kan fx være, når man er udtaget til kvalitetstilsyn, eller hvis én eller flere skoler ikke lever op til målene. Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt. Eksempler på initiativer i en handlingsplan kan være: At kommunens fagkonsulenter eller Undervisningsministeriets læringskonsulenter tilknyttes en skole At arbejdet med opfølgning på elevernes læring intensiveres, fx i form af hyppige lærer-elev og skole-hjem-samtaler samt brug af elev-elev-feedback At der faciliteters en proces, hvor skoler kan lære af hinanden At der sker en hyppigere monitorering af elevernes progression gennem supplerende nationale test eller egne test. Handlingsplanen vil typisk blive udarbejdet i dialog mellem forvaltning og skoleledelse. Dermed sikres, at initiativerne udspringer af en fælles viden om skolens resultater, så fornemmelser og fejllæring spiller en mindre rolle. På den baggrund kan der også formuleres nogle realistiske resultatmål for de aftalte initiativer. Dialogen øger alt andet lige mulighederne for, at handlingsplanen bliver passende i om- Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge folkeskolelovens 40a, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen Ifølge bekendtgørelsen skal den eventuelle handlingsplan indeholde: En redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen De tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet Hvem der er ansvarlig for tiltagene En tidsplan for tiltagene Den forventede effekt Kvalitetsrapporten skal, i det omfang, det er relevant, desuden omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne

17 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport fang, bygger på fælles viden, og at initiativerne er understøttende for skoleledelsen og medarbejderne og relevante i forhold til den ønskede udvikling på skolen. Resultatmålene sikrer, at der kan følges op på virkningen af de iværksatte initiativer. I udarbejdelsen af handlingsplanen må man være opmærksom på reglerne om fortrolighed om testresultater, hvis der ønskes at henvises til disse i fx begrundelsen for at udarbejde handlingsplanen (se afsnittet om sammenfattende vurdering). Eksempel på handlingsplan (anbefalinger til kommunalbestyrelsen) (Bornholm) Anbefalinger Efteruddannelsesindsats Det anbefales, at der i dialog med skolerne og i forbindelse med udarbejdelse af skolevæsenets kompetenceudviklingsplan besluttes målsætninger for lærernes linjefagskompetencer. Et hovedmål vil være at reducere kategorien ufuldstændig linjefagskompetence. Der bør indgå en analyse af, hvad der kan håndteres i skolernes planlægning og hvad der fordres af efteruddannelse. Inklusion Det anbefales, at skolerne arbejder målrettet med inklusion, og at indsatsen sigter mod at øge inklusionsprocenten, således at Bornholm kan opfylde den nationale målsætning om en inklusionsprocent på 96 inden udgangen af For at understøtte arbejdet anbefales det, at der udarbejdes en analyse af hvordan udviklingen i inklusionen har været set over en periode på 10 år. Elevernes tilstedeværelse Det anbefales, at nedbringelse af det ulovlige fravær gøres til et tema på forårets dialogmøder i 2014 med skolebestyrelse og ledelser. Endvidere kan det anbefales, at inddrage skolebestyrelserne ved at bede om redegørelse for hvilke konkrete tiltag man på skolen har besluttet for at nedbringe fraværet. Elevernes resultater Det anbefales, at kommunalbestyrelsen beslutter få, enkle og fokuserede målsætninger for de Bornholmske elevers læringsresultater i forbindelse med arbejdet med implementering af en ny lov for folkeskolen. Både karakterresultater og testresultater angiver, at der er behov for en fokuseret indsats, med henblik på at forbedre resultaterne.

18 16 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempel på handlingsplan til behandling i kommunalbestyrelsen Med afsæt i kvalitetsrapporteringen indstilles det at: 1. udviklingen i børnenes og de unges læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældreinddragelsen fortsat anvendes som mål for kvaliteten af kommunens indsatser i hele 0-18 års perspektivet. 2. den fortsatte kvalitetsudvikling som udgangspunkt tilrettelægges decentralt via de indsatsområder, der er fastlagt i forbindelse med den lokale dialog om kvalitetsrapporterne. 3. forvaltningen via øget netværksdannelse styrker videndeling og tværfagligt samarbejde på tværs af hele organisationen med henblik på at fremme lokal innovation og kvalitetsudvikling. 4. forvaltningen som supplement til de lokalt aftalte udviklingspunkter, igangsætter et fokuseret udviklingsarbejde i forhold til følgende generelle udfordringer: Stærkere inddragelse af forældre som ressource i hele 0-18 års perspektivet Metoder til tidlig identifikation af børn med dansk som modersmål, der har sproglige vanskeligheder Bredere anvendelse af indsatser der virker i forhold til at give børn med dansk som andetsprog et tidligt dansksprogligt løft En tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse, herunder med særligt fokus på to skoler, jf. henvendelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 5. forvaltningen fortsat arbejder på at forbedre og forenkle kvalitetsrapporteringen. Målet er, at styrke grundlaget for videreudvikling af dag-, undervisnings- og fritidstilbuddenes pædagogiske praksis med afsæt i bedre viden om, hvad der virker.

19 Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten

20 18 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? De nationale mål er overordnede mål for den ønskede udvikling på landsplan, og kommunalbestyrelsen kan have et ønske om at forholde sig til, hvad målene betyder for egen kommune, og om der er supplerende indikatorer, kommunalbestyrelsen vil følge, udover de fire nationale resultatindikatorer. Nedenfor er eksempler på kommunale resultatmål eller indikatorer, der relaterer sig til de tre nationale mål. Omsætning af nationalt mål om faglighed Nationalt mål 1: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationalt resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nationalt resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik uanset social baggrund skal stige år for år Elevsammensætningen er forskellig i kommunerne. Kommunernes udgangspunkter og forudsætninger for at nå de nationale resultatmål vil derfor være forskellige. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte et succeskriterium for kommunen eller for kommunens skoler, som forholder sig til, hvilket niveau kommunen/skolen bør opnå, givet det nationale succeskriterium om, at 80 pct. skal være gode til at læse og regne. Eksempel på mål, der omsætter de nationale mål om faglighed (Frederikssund) Mindst 80% af alle skolelever skal være gode til matematik og dansk/læsning. I 2016 skal alle skoler have nået målet for dansk/læsning. I 2018 skal alle skoler have nået det for matematik. Forskellen skyldes at der har været arbejdet fokuseret med læsning i flere år bl.a. med læsevejledere. Først fra er der etableret matematikvejledere på alle skoler Omsætning af nationalt mål om betydning af social baggrund Nationalt mål 2: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Nationalt resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Eksempel på indikatorer, der relaterer sig til målet om at mindske betydningen af social baggrund (Københavns Kommune) Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes Karaktergennemsnit alle elever / karaktergennemsnit tosprogede elever Forskel mellem skolernes karaktergennemsnit og de 20 pct. svageste elever Andel elever med under 2 i dansk og matematik Andel elever, der er udeblevet fra afgangsprøve

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2013-2014 GULDBORGSUND KOMMUNE Januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Bilag 5.1 Kvalitetsrapport 2014 for Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2014 Indhold Indledning... 3 De københavnske pejlemærker og udvikling af kvalitetsrapporten...

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune

Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune Kvalitetsrapport 2013-2014 for skolevæsenet i Frederikssund Kommune 1/64 Kvalitetsrapporten er udarbejdet af Skoleafdelingen ved Frederikssund Kommune. Revisionen er afsluttet [ ]. Foto: Kenneth Jensen

Læs mere

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14

Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadelen af folkeskolernes kvalitetsrapport 2013-14 Datadel kvalitetsrapport for skolerne i Furesø Kommune 2013-14 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/14 er den første " Kvalitetsrapport 2.0" - dvs.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau

GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT. for Gentofte Kommunes Skolevæsen. Kommuneniveau GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID RESULTATRAPPORT for Gentofte Kommunes Skolevæsen Kommuneniveau 2011/2012 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse...1 2 Forord...4 3 Sammenfattende helhedsvurdering...5

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Omstilling til en ny skole

Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En ny folkeskole 2 Omstilling til en ny skole Omstilling til en ny skole En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov.

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet?

Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Hvordan sikres effektiv styring af digitaliseringsprojekter som led i udrulningen af reformer på uddannelsesområdet? Seminar om effektiv styring af statslige it- og digitaliseringsprojekter Thomas Fredenslund,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED Kvalitetsrapport 2014 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet... Kvalitetsrapport 0-18 år Lyngby-Taarbæk Kommune 2013-2014 1. Indledning... 2 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Kvalitetsrapportering på skoleområdet... 6 3.1. Rammebetingelser på skoleområdet...

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Rosenlundskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater

Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Testresultater Version 1-1-1-1-1 (januar 2015) Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning

Læs mere

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle

Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann. Lokal udviklingsplan for. Dagtilbud Hasle Tegning venligst udlånt af Morten Ingemann Lokal udviklingsplan for Dagtilbud Hasle 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge...

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Fremsat af undervisningsminister Christine Antorini Udkast 17.12.2013 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere