Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0"

Transkript

1 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0

2 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Rie Neuchs Sats: Kommuneforlaget A/S Produktion: Kommuneforlaget A/S Produktionsnr pdf KL Weidekampsgade København S Tlf

3 Indhold Forord Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde?... 6 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten... 7 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?... 8 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata? Processer og sammenhænge for arbejdet med kvalitetsrapport Hvordan kan organisationen arbejde med opfølgning på kvalitetsrapporten? Hvordan hænger kvalitetsrapporten sammen med Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn? Hvilke mål, dokumentationsværktøjer og datakilder for folkeskolen findes?... 30

4 2 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Forord Det er en intention med folkeskolereformen, at fokus skal flyttes væk fra processer og timetælleri og hen mod elevernes læring. Formålet med reformen er, at alle elever skal lære mere, end de gør i dag, og at alle elever skal trives. Kvalitetsrapport 2.0 understøtter denne intention ved at fokus er rettet mod de centrale resultater for elevernes læring og trivsel. Der er ryddet ud i alle de mange input- og aktivitetsindikatorer, som indgik i kvalitetsrapport 1.0. Den nye kvalitetsrapport understøtter i langt højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj i kommunen. Erfaringerne fra blandt andet Ontairo i Canada viser, at det er essentielt for at skabe forbedringer, at mål- og resultatopfølgning anvendes til at opmuntre til at gå nye veje, lære af andre og dele erfaringer. Formålet med nærværende materiale er at inspirere kommunerne til arbejdet med kvalitetsrapporten som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan bruges i dialogen mellem politikere, forvaltning og skole. Materialet er primært skrevet til den kommunale forvaltning. Men det politiske niveau og skolerne vil også kunne finde inspiration til arbejdet med kvalitetsrapporten. Materialet er udviklet i samarbejde med KL s kommunale arbejdsgruppe for styring- og dokumentation af folkeskolen, som består af 14 kommunale direktører/chefer. KL København, september 2014

5 Hvordan kan målstyring styrke folkeskolen? Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Den politiske interesse for resultaterne og effekterne af den kommunale opgaveløsning er stigende i disse år. Det er en udvikling, som er sket parallelt med, at kommunerne er blevet større og har fået flere opgaver. Undersøgelser viser da også, at politisk målstyring kombineret med råderum for de lokale ledelser og systematisk opfølgning giver gode resultater. Med skolereformen lægges vægt på, at alle kommuner følger tæt op elevernes læring og trivsel. Dette har betydning for såvel kommunalbestyrelsens styringsmåde som forvaltningens opfølgning i forhold til skoleledelserne. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. kl., som de kan i 9. kl. i dag. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, øges fra 94,4 pct. til 96,0 pct. i 2015 Andelen af elever, som får under 2 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasse prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod 2018 Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 procent i 2016 stigende til 90 procent i I 2018 drøftes det resterende løft til 95 procent under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader Mål for EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015

6 4 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Kommunalbestyrelsens og fagudvalgets rolle For kommunalbestyrelsen og fagudvalget bliver det centrale skolernes elevresultater, og hvordan det går eleverne på længere sigt. Der skal være mindre fokus på undervisning og mere opmærksomhed på læring, altså på resultater og effekter. Derfor kan følgende forhold adresseres: Er der behov for at omsætte/tilpasse de nationale mål til lokale forudsætninger? Vil kommunen udover de nationale mål opstille egne mål for skolevæsenets drift og udvikling? Hvordan kan skolernes resultater og effekten af deres indsats belyses, både i forhold til målene og i forhold til ressourceforbruget? I forbindelse med omstillingsprocessen til en ny skole vil det også være helt centralt, at der er politisk fokus på, hvordan de centrale elementer såsom den åbne skole, den understøttende undervisning og motion og bevægelse udmøntes på skolerne. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelse For forvaltningen vil samspillet med skoleledelserne fremover være præget af, at der løbende etableres et datagrundlag, der belyser, om de politiske mål indfris, og om indsatsområder på den enkelte skole skaber resultater. Samspillet mellem forvaltning og skoleledelser systematiseres, og forvaltningen un-

7 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Undersøgelser af effekten af målstyring på skoleområdet Målbaseret styring giver bedre resultater, når den kombineres med øget råderum for skoleledelsen, så der er fleksibilitet til at gennemføre relevante ændringer på skolen. Råderummet bør især omfatte personaleforhold, hvorimod der opnås bedre resultater, hvis målene er fastsat af andre end skolen selv. Kilde: Poul Aaes Nielsen, Performance Management, Managerial Authority and Public Service Performance, 2014 En anden undersøgelse viser, at hvis kommunen har specificeret faglige målsætninger for skolerne og følger op på dem, så er der en positiv sammenhæng mellem skoleledernes autonomi på den ene side og elevernes læring på den anden side. Der er også en positiv sammenhæng mellem en høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og elevernes læring. Kilde: Simon Calmar Andersen og Søren Winter (ed): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne, derstøtter skoleledelserne i arbejdet med at fastholde fokus på, hvilke resultater og effekter skolen opnår. Det er vigtigt, at skoleledelserne får grundlag for at tydeliggøre for medarbejderne, at deres arbejde gør en positiv forskel, og at målene og opfølgningen understøtter, at de har råderum til at anvende deres kompetencer i samspil med kolleger. Målstyringen skal anvendes som et motiverende og understøttende redskab i arbejdet. Kvalitetsrapporten som målstyringsredskab De ændrede krav til kvalitetsrapporten betyder, at den i langt højere grad vil fungere som en afrapportering af de resultater, skolerne har nået i forhold til målsætningerne. Beskrivelsen af rammebetingelserne er nedtonet voldsomt. På den baggrund er det tydeligere, hvad der er grundlaget for vurderingen af skolevæsenets kvalitet, nemlig belysning af om de ønskede resultater nås. Mål sætter fokus Målene er med til at øge kvaliteten på skolerne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er med til at sætte fokus på nogle ting. Det gør, at man bliver holdt op på nogle ting. Så vi ikke fortaber os i andet. Der sker sindssygt meget i vores verden. Det er fint, at der bliver et samlet fokus på nogle ting. Selvom vi skal have lov at være forskellige, så skal vi i samme retning. Børnene skal have mulighed for at ende det samme sted. Skoleleder, Odense Kommune

8 6 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan kvalitetsrapport 2.0 indeholde? I kvalitetsrapport 2.0 er hovedfokus på resultater frem for på input og aktiviteter. Fokus er rettet mod, hvilke resultater kommunen og kommunens skoler opnår med hensyn til elevernes læring, trivsel og overgang til ungdomsuddannelse samt inklusion og kompetencedækning. Den nye kvalitetsrapport understøtter som følge af skiftet i fokus og de forenklede krav i højere grad end tidligere, at rapporten kan bruges i kommunen som et fremadrettet Tidsfrister for kvalitetsrapporten Fremover skal kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år. Dermed bliver der mere tid til at arbejde med de opfølgende initiativer, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de senest tilgængelige data for hver indikator, der bliver tilgængelige i Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem i oktober året før. Der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 med vedtagelse senest 31. marts mål- og resultatstyringsværktøj. Et værktøj, der på en enkel og overskuelig måde kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning i kommunen. Kvalitetsrapport 2.0 skal indeholde følgende, som er uddybet i de følgende afsnit: 1. Nationale mål og fælles indikatorer (se afsnittet: Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0?) 2. Samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne i forhold til de nationale og lokale mål (se afsnittet: Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde?) 3. Evt. handlingsplan og evt. redegørelse for virkning af tiltag til forbedring af niveauet (se afsnittet: Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde?) Frivillige elementer i kvalitetsrapporten 4. Evt. supplerende kommunale mål og indikatorer (se afsnit nedenfor Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? og Hvordan kan elevernes progression måles med nationale testdata?) Læs mere om bestemmelserne om kvalitetsrapport 2.0 på Nationale-maal-og-enklere-regler/Den-nyekvalitetsrapport Generelle bestemmelser om kvalitetsrapporten (folkeskolelovens 40a) Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten

9 Inspiration til obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten

10 8 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvilke indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapport 2.0? De nationale mål og fælles indikatorer i Kvalitetsrapport 2.0 er primært rettet mod elevernes faglige resultater og trivsel frem for mod input og aktiviteter. De nationale mål og fælles indikatorer fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen og er opsummeret i tekstboksen på følgende side. Data for de nationale mål og fælles indikatorer kan trækkes i Undervisningsministeriets kommende ledelsesinformationssystem. Systemet vil i løbet af efteråret blive tilgængeligt via UVM s hjemmeside, og kommuner vil af Undervisningsministeriet blive informeret særskilt om adgang til og brug af systemet. Data vil være tilgængelig i oktober året før for den kvalitetsrapport, der skal udarbejdes senest 31. marts. Dog oplyser UVM, at data for måltal i dansk i 2014 ikke bliver klar i oktober.

11 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0: Nationale måltal: Andel af elever, som er gode i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Fælles indikatorer: Karaktergivning Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Klager Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Midlertidige oplysninger Kompetencedækning (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2021/22) I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller på anden vis har opnået en tilsvarende faglig kompetence Inklusion (skal indgå i kvalitetsrapporten til og med rapporten for skoleåret 2019/20) Andel af folkeskoleelever i kommunen der modtager undervisning i den almene undervisning Resultatoplysningerne skal fremgå af kvalitetsrapporten for en treårig periode, i det omfang data er tilgængelige herfor.

12 10 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan den samlede vurdering af skolernes kvalitet indeholde? Kvalitetsrapporten skal indeholde en række indikatorer, der hver især siger noget om elevernes læring og trivsel, sådan som det er fremgået af de foregående afsnit. Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsrapporten også komme med en opsamlende vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne på tværs af indikatorerne. Vurderingen skal bygge på resultatoplysningerne i indikatorerne. Der skal være en vurdering både af skolevæsenet og af de enkelte skoler. Dog kan kommunen vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler. Der er altså ikke et krav om, at hver enkelt skole skal beskrives i den sammenfattende vurdering. Denne mulighed tager navnlig sigte på kommuner med mange skoler. Det kan være en udfordring at lave en samlet vurdering, som er overskuelig og giver et godt overblik, og som samtidig siger noget væsentligt om skolernes kvalitet. En gennemgang af kommunernes kvalitetsrapporter for 11/12 og 12/13 viser forskellige eksempler på, hvordan den sammenfattende vurdering kan gribes an, herunder: Figur, hvor alle kommunens skoler er plottet ind på nogle forskellige dimensioner En vurderingsmodel, hvor forskellige parametre summerer op til en samlet score for hver skole Skolelederens subjektive vurdering af det samlede faglige niveau, evt. kombineret med mere objektive resultatoplysninger En beskrivende sammenfatning af hovedresultater På de følgende sider fremgår nogle eksempler på sammenfattende vurderinger af det faglige niveau fra forskellige kommuners kvalitetsrapporter. Fortrolighed i testresultater De nationale testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvordan de nationale måltal for elevernes faglighed må omtales i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten og i den sammenfattende vurdering. Det forhold, at testresultater er underlagt bestemmelser om fortrolighed, kan give nogle Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter skal kommunalbestyrelsens vurdering af skolevæsenet og de enkelte skolers niveau som minimum foretages på baggrund af de obligatoriske indikatorer i rapporten. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvilke yderligere oplysninger der skal indgå. Af loven fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler. (Folkeskoleloven, 40).

13 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport udfordringer i forhold til en meningsfuld sammenfatning af resultater. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udkommer i løbet af efteråret 2014 med et nyt vejledningsmateriale om bestemmelserne om fortrolighed. Her vil det fremgå, at to typer oplysninger om testresultater kan offentliggøres i kvalitetsrapporten: 1. Kommunen kan offentliggøre oplysninger om skolers eller kommunens udvikling set i forhold til samme skole eller kommunes resultater tidligere år 2. Kommunen kan offentliggøre, hvorvidt resultatmålene for kommunen eller skolen er indfriet eller ej. Dog ikke, hvor langt man er fra målet. Det centrale er i den forbindelse, at det ikke må være muligt at rangordne skoler eller kommuner på baggrund af testresultater. Vedrørende udveksling af testresultater gælder, at resultaterne kan videregives, når det er sagligt begrundet, og når adgangen til testresultaterne er nødvendig for at kunne udføre en arbejdsopgave. En yderligere fortolkning af og eksempel på, hvad dette betyder i praksis, vil indgå i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens vejledningsmateriale, der som nævnt udkommer i efteråret.

14 12 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempler på sammenfattende vurdering fra kommuners kvalitetsrapporter Rebild Kommune har udviklet en vurderingsmodel med nogle udvalgte parametre, hvor skolerne bedømmes i forhold til fire kategorier: meget tilfredsstillende, tilfredsstillende, nogenlunde tilfredsstillende, ikke tilfredsstillende. Skoler, der får vurderingen ikke tilfredsstillende skal i samarbejde med forvaltningen udarbejde en handlingsplan. Samlet vurdering 0.-6.klasse Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Nogenlunde tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 2009/ /11 Bavnebakkeskolen Haverslev Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Blenstrup Skole Hellum Skole Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Terndrup Skole Bælum-Solbjerg Skole Suldrup Skole Haverslev Skole Hellum Skole Ravnkilde Skole Skørping Skole Øster Hornum Skole Bavnebakkeskolen Karensmindeskolen Sortebakkeskolen Suldrup Skole Terndrup Skole Blenstrup Skole Bælum-Solbjerg Skole I Brønderslev vurderer skolelederne det faglige niveau på hvert klassetrin. Det giver følgende samlede oversigt for kommunen: Klassetrin Meget højt Højt Middel højt Mindre højt Slet ikke højt Børnehaveklasse 59% 41% 1. klasse 9% 41% 45% 5% 2. klasse 52% 43% 5% 3. klasse 5% 71% 14% 10% 4. klasse 5% 32% 58% 5% 5. klasse 5% 32% 58% 5% 6. klasse 75% 25% 7. klasse 43% 50% 7% 8. klasse 44% 44% 12% 9. klasse 36% 50% 14% 10. klasse 14% 86% Diagram, hvor alle kommunens skoler er plottet ind, som sammenholder to indikatorer, fx fagligt niveau og faglig udvikling fagligt niveau og trivsel fagligt niveau og inklusionsgrad testresultater og afgangskarakterer mv.

15 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport I en række kommuner vælges en beskrivende opsummering af hovedresultater, fx Haderslev Kommune: Om det faglige niveau kan det konkluderes At de faglige resultater dækker over store individuelle forskelle mellem skolerne. At vi har oplevet en svag tilbagegang i elevernes resultater i faget dansk i Haderslev Kommune i skoleåret At niveauet matematik i Haderslev Kommune ligger under landsgennemsnittet. Skoler, der sidste år klarede sig dårligt i nationale test, har via en målrettet faglig indsats med større ledelsesmæssig fokus, opnået betydelig bedre resultater. At der i fagene engelsk, geografi og biologi er sket et fald i resultatet i forhold til skoleår Vi kan konstatere at målingerne af de nationale test er fra første år med ungeuniverser, hvilket er kendetegnet ved et skoleår med mange lærer- og elevflytninger grundet etableringen af ungeuniverserne. Vi kan konstatere at flere elever inkluderes i almenklasser også i ungeuniverserne. Vi kan konstatere at ungeuniverserne ligger under resultaterne på landsgennemsnittet i forskellig grad i stort set samtlige målinger i nationale test. Kolding Kommunes opfølgning på kommunale mål og tiltag. Samme tilgang vil kunne anvendes med opfølgning på nationale mål eller fx sammenligning af skoler Hvad inddrages i vurderingen? Samlet vurdering af det bornholmske skolevæsen Folkeskolen på Bornholm både som helhed og den enkelte folkeskole har et på alle områder tilfredsstillende fagligt niveau. Dette er vurderingen, selv om eleverne i nogle tilfælde præsterer under gennemsnit. Denne vurdering er foretaget på baggrund af en omfattende analyse af skolernes rammebetingelser de kommunale indsatsområder, herunder tværgående målsætninger og inkluderende læringsmiljøer skolebestyrelsernes egne vurderinger og elevernes resultater ved afgangsprøver, nationale tests og andre evalueringer

16 14 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvad skal og kan handlingsplanen og opfølgning på iværksatte tiltag indeholde? Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af den samlede vurdering, jf. foregående afsnit, konstaterer, at niveauet i skolevæsnet eller på skolerne ikke er tilfredsstillede, skal der udarbejdes en handlingsplan. Det kan fx være, når man er udtaget til kvalitetstilsyn, eller hvis én eller flere skoler ikke lever op til målene. Handlingsplanen skal beskrive, hvorfor det har været nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, hvilke initiativer man vil iværksætte for at forbedre niveauet, hvem der har ansvaret for initiativerne, en tidsplan samt den forventede effekt. Eksempler på initiativer i en handlingsplan kan være: At kommunens fagkonsulenter eller Undervisningsministeriets læringskonsulenter tilknyttes en skole At arbejdet med opfølgning på elevernes læring intensiveres, fx i form af hyppige lærer-elev og skole-hjem-samtaler samt brug af elev-elev-feedback At der faciliteters en proces, hvor skoler kan lære af hinanden At der sker en hyppigere monitorering af elevernes progression gennem supplerende nationale test eller egne test. Handlingsplanen vil typisk blive udarbejdet i dialog mellem forvaltning og skoleledelse. Dermed sikres, at initiativerne udspringer af en fælles viden om skolens resultater, så fornemmelser og fejllæring spiller en mindre rolle. På den baggrund kan der også formuleres nogle realistiske resultatmål for de aftalte initiativer. Dialogen øger alt andet lige mulighederne for, at handlingsplanen bliver passende i om- Hvad siger lov og bekendtgørelse? Ifølge folkeskolelovens 40a, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen, hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen Ifølge bekendtgørelsen skal den eventuelle handlingsplan indeholde: En redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af handlingsplanen De tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet Hvem der er ansvarlig for tiltagene En tidsplan for tiltagene Den forventede effekt Kvalitetsrapporten skal, i det omfang, det er relevant, desuden omfatte en redegørelse for virkningen af iværksatte initiativer til forbedring af niveauet, herunder handlingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på tidligere kvalitetsrapporter, en vurdering af deres virkning og en stillingtagen til eventuelle justeringer af initiativerne

17 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport fang, bygger på fælles viden, og at initiativerne er understøttende for skoleledelsen og medarbejderne og relevante i forhold til den ønskede udvikling på skolen. Resultatmålene sikrer, at der kan følges op på virkningen af de iværksatte initiativer. I udarbejdelsen af handlingsplanen må man være opmærksom på reglerne om fortrolighed om testresultater, hvis der ønskes at henvises til disse i fx begrundelsen for at udarbejde handlingsplanen (se afsnittet om sammenfattende vurdering). Eksempel på handlingsplan (anbefalinger til kommunalbestyrelsen) (Bornholm) Anbefalinger Efteruddannelsesindsats Det anbefales, at der i dialog med skolerne og i forbindelse med udarbejdelse af skolevæsenets kompetenceudviklingsplan besluttes målsætninger for lærernes linjefagskompetencer. Et hovedmål vil være at reducere kategorien ufuldstændig linjefagskompetence. Der bør indgå en analyse af, hvad der kan håndteres i skolernes planlægning og hvad der fordres af efteruddannelse. Inklusion Det anbefales, at skolerne arbejder målrettet med inklusion, og at indsatsen sigter mod at øge inklusionsprocenten, således at Bornholm kan opfylde den nationale målsætning om en inklusionsprocent på 96 inden udgangen af For at understøtte arbejdet anbefales det, at der udarbejdes en analyse af hvordan udviklingen i inklusionen har været set over en periode på 10 år. Elevernes tilstedeværelse Det anbefales, at nedbringelse af det ulovlige fravær gøres til et tema på forårets dialogmøder i 2014 med skolebestyrelse og ledelser. Endvidere kan det anbefales, at inddrage skolebestyrelserne ved at bede om redegørelse for hvilke konkrete tiltag man på skolen har besluttet for at nedbringe fraværet. Elevernes resultater Det anbefales, at kommunalbestyrelsen beslutter få, enkle og fokuserede målsætninger for de Bornholmske elevers læringsresultater i forbindelse med arbejdet med implementering af en ny lov for folkeskolen. Både karakterresultater og testresultater angiver, at der er behov for en fokuseret indsats, med henblik på at forbedre resultaterne.

18 16 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Eksempel på handlingsplan til behandling i kommunalbestyrelsen Med afsæt i kvalitetsrapporteringen indstilles det at: 1. udviklingen i børnenes og de unges læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældreinddragelsen fortsat anvendes som mål for kvaliteten af kommunens indsatser i hele 0-18 års perspektivet. 2. den fortsatte kvalitetsudvikling som udgangspunkt tilrettelægges decentralt via de indsatsområder, der er fastlagt i forbindelse med den lokale dialog om kvalitetsrapporterne. 3. forvaltningen via øget netværksdannelse styrker videndeling og tværfagligt samarbejde på tværs af hele organisationen med henblik på at fremme lokal innovation og kvalitetsudvikling. 4. forvaltningen som supplement til de lokalt aftalte udviklingspunkter, igangsætter et fokuseret udviklingsarbejde i forhold til følgende generelle udfordringer: Stærkere inddragelse af forældre som ressource i hele 0-18 års perspektivet Metoder til tidlig identifikation af børn med dansk som modersmål, der har sproglige vanskeligheder Bredere anvendelse af indsatser der virker i forhold til at give børn med dansk som andetsprog et tidligt dansksprogligt løft En tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse, herunder med særligt fokus på to skoler, jf. henvendelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 5. forvaltningen fortsat arbejder på at forbedre og forenkle kvalitetsrapporteringen. Målet er, at styrke grundlaget for videreudvikling af dag-, undervisnings- og fritidstilbuddenes pædagogiske praksis med afsæt i bedre viden om, hvad der virker.

19 Inspiration til frivillige elementer i kvalitetsrapporten

20 18 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Hvordan kan vi lokalt omsætte og supplere de nationale mål? De nationale mål er overordnede mål for den ønskede udvikling på landsplan, og kommunalbestyrelsen kan have et ønske om at forholde sig til, hvad målene betyder for egen kommune, og om der er supplerende indikatorer, kommunalbestyrelsen vil følge, udover de fire nationale resultatindikatorer. Nedenfor er eksempler på kommunale resultatmål eller indikatorer, der relaterer sig til de tre nationale mål. Omsætning af nationalt mål om faglighed Nationalt mål 1: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Nationalt resultatmål 1: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Nationalt resultatmål 2: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik uanset social baggrund skal stige år for år Elevsammensætningen er forskellig i kommunerne. Kommunernes udgangspunkter og forudsætninger for at nå de nationale resultatmål vil derfor være forskellige. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte et succeskriterium for kommunen eller for kommunens skoler, som forholder sig til, hvilket niveau kommunen/skolen bør opnå, givet det nationale succeskriterium om, at 80 pct. skal være gode til at læse og regne. Eksempel på mål, der omsætter de nationale mål om faglighed (Frederikssund) Mindst 80% af alle skolelever skal være gode til matematik og dansk/læsning. I 2016 skal alle skoler have nået målet for dansk/læsning. I 2018 skal alle skoler have nået det for matematik. Forskellen skyldes at der har været arbejdet fokuseret med læsning i flere år bl.a. med læsevejledere. Først fra er der etableret matematikvejledere på alle skoler Omsætning af nationalt mål om betydning af social baggrund Nationalt mål 2: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Nationalt resultatmål 3: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Eksempel på indikatorer, der relaterer sig til målet om at mindske betydningen af social baggrund (Københavns Kommune) Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes Karaktergennemsnit alle elever / karaktergennemsnit tosprogede elever Forskel mellem skolernes karaktergennemsnit og de 20 pct. svageste elever Andel elever med under 2 i dansk og matematik Andel elever, der er udeblevet fra afgangsprøve

Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0

Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 Fokus på folkeskolens resultater med kvalitetsrapport 2.0 KL 2014 Pjecen er udarbejdet af KL Design: Kontrapunkt Foto: Rie Neuchs Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen

Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel. for Vejle kommunes skolevæsen Målstyrings- og kvalitetssikringsmodel for Vejle kommunes skolevæsen Den Nationale baggrund Med folkeskolereformen følger ændringer i hele skolens målstyringsmodel og tilhørende kvalitetssikring. Folkeskolen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.

Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om udviklingen af de nationale test April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om beretning om udviklingen af de nationale test (beretning

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Undervisningsministeriet Februar 2015. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale

resultater... 6 og praksis Mindst Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Forslag fra arbejdsgruppe 7: Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsredegørelse 2014

Kvalitetsredegørelse 2014 Kvalitetsredegørelse 2014 Det har jeg aldrig prøvet før,, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangsskolen Rudersdal Kommune 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet Bilag 1 Økonomi og Administration Louise Nordestgaard Stabskonsulent Sagsnr.: 00.01.10-P20-87-13 Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet I Horsens Kommunes styringsmodel for dagtilbud

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2014/2015 Godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 31. marts 2016. Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-10670 Sags nr. 480-2013-56959

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Styring og Koordinering Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Efteruddannelsesindsats...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune KVALITETSRAPPORT 2014-2015 Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen

Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Kommunaløkonomisk Forum Torsdag den 9. januar 2014 Kend din kommune - og styr den Debatmøde 3: Dokumentation af folkeskolen Oplægsholdere Frank Andersen, direktør,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Lejre Kommune 2014 Center for Skoletilbud Marts 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 Den nye kvalitetsrapport...3 Nationale måltal...3

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT 2.0. Skoleområdet 2013/14. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT 2.0 Skoleområdet 2013/14 Hjernen&Hjertet INDHOLD 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Kvalitetsrapportens datagrundlag... 4 2.2 Rapportens opbygning... 4 3 POLITISKE VISIONER FOR KOMMUNENS

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013

Budget Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014 Udvalgsmøde d. 27/2 2013 Budget 2014: Program Kort om budgetprocessen Forslag til fokus i Budget 2014 Med indlagte drøftelser af hhv. Fælles sprog 0-18 Tegn på kvalitet 0-6 Tegn på succesfuld

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2015/16 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2015/16 Børn, Unge og Læring november 2016 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet.

Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K 12/6 2014 Høringssvar - 11 udkast til bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Skole og Forældre takker for det tilsendte

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere