Energirenoveringer af eksisterende bygninger - hvordan?

Transkript

1 Energirenoveringer af eksisterende bygninger - hvordan? Barrierer, udfordringer og eventuelle manglende teknologier Søren Dyck-Madsen

2 Udfordringen Dagens privatøkonomisk rentable investeringer i energirenoveringer peger mod kun at plukke de lavthængende frugter Den mest omkostningseffektive vej mod et fossilfrit eller 100 % VE forsynet Danmark i 2050 peger mod massive energibesparelser Klimakommissionen illustrerede det sådan:

3 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste apparater Anlæg og vedligehold Transport Kbh. Transport Vejle Energiforbrug for en voksen person

4 Potentialer

5 Energiforbrug i eks. bygninger Indsatser BR 2008 krav (55 kwh/m²/år, excl varmt vand)

6 Potentialer

7 Sunde sparepotentialer 1. De gamle 2. De mange 3. De nye Kilde: SBi Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport

8 Incitamenter og barrierer

9 Barrierer Kilde: Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport 1. Vi aner ikke, hvor godt huset kan blive at bo i 2. Vi gider ikke bøvlet 3. Vi stoler ikke på rådgiverne og håndværkerne 4. Vi vil hellere bruge pengene på noget sjovere 5. Vi har stort set løsningerne

10 Forandringens barrierer Vi er ved at skifte fokus i det danske energisystem Gamle sandheder kan ikke altid genbruges Vi mangler en fælles forståelse og de økonomiske retningslinjer for vejen fremad Vi mangler i særdeleshed en plan, så vi når gennem skiftet på en både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk holdbar måde Vi mangler en klar udmelding af fremtidige forhold for bygningerne Og så er det nok bedre at undlade at renovere her og nu

11 Økonomiske barrierer Det langsigtede samfundsøkonomisk optimale renoveringsniveau for samfundet matcher nok ikke med den privatøkonomiske her-og-nu rentabilitet Viden om sammenhænge mellem kvalitetsfordele og energifordele er mangelfuld Der er god samfundsøkonomi i at gøre det rigtigt, men også store privatog samfundsøkonomiske tab, hvis vi får gjort det forkert og ugennemtænkt Investeringssikkerheden kan være svær at få Rentabilitetskrav kan være meget høje og for høje til renoveringer

12 Motivation

13 Incitamenter Kilde: Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport

14 Bedre indeklima som begrundelse Langt fra alle tænder på energibesparelser At kunne holde varmen i en gavllejlighed kræver energibesparelser At reducere mug og skimmel kræver udvendig efterisolering til fjernelse af kuldebroer At kunne regulere sin temperatur individuelt med varmegenvinding kræver et varmebesparende individuelt anlæg som også reducerer støj fra gamle fælles ventilationsanlæg At have mindre støj udefra kræver energibesparende vinduer At have et bedre indeklima og komfort i almene boliger tiltrækker en bredere kreds af beboere og kan dermed sikre bedre blanding af stærke og svage beboere m.v.

15 Absolutte krav kan trække innovation Markedstræk fra langsigtede ambitiøse krav giver den største tilskyndelse til innovation Markedstræk kan skabes via krav f.eks. at alle eks. bygninger skal have reduceret energiforbruget til gennemsnitligt kwh/m 2 i 2035/2050 Det kan skabes via skærpede komponentkrav i Bygningsreglementet Vi har en række eksempler på at skabelse af dansk markedstræk har skabt produkter med efterfølgende eksportsucces Markedstræk og markedsskub (= tilskudsordninger) kan samtænkes

16 Renovering og indsatsmuligheder

17 Energibesparelser i etageboliger Fra Pixi-bogen til EnergiByggeri

18 Simple, billige løsninger Adfærd har betydning At bo eller arbejde i en bygning må ikke blive for kompliceret og ulogisk, så dropper vi ud og undlader styring eller gør det helt forkert Tekniske systemer skal passe til intuitive handlinger Man kan bedst informere om noget, som virker logisk og simpelt Man bør primært informere om fordelene for bo- og arbejdskvalitet og evt. om omkostningerne til energikøb ved at agere forkert

19 Efterisolering Energirenovering med isolering, lufttæthed, ventilation med genanvendelse og lavt tab fra varmt vand er fortsat udgangspunktet Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima og mere dagslys m.v. Der skal isoleres optimalt, når man alligevel er i gang der går mindst 20 år før næste gang er relevant og det er dyrere at gøre det af to omgange Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele Pakkeløsninger og industrielle løsninger skal klare forskelligheder

20 Udvendig / indvendig efterisolering Udvendig isolering er at foretrække, men ikke alle bygninger kan omfattes derfor også behov for at se på indvendig isolering

21 Ventilation En effektiv isoleringsevne kræver lufttætte bygninger og at de forliver lufttætte Fælles mekanisk udsugning i etageejendomme er på vej væk Mekanisk ventilation med varmegenvinding bliver standard Individuelle anlæg til hver lejlighed kommer nærmere også til renovering Men også f.eks. Ventilationsvinduet kan være en løsning Hjælp til styring af individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding skal etableres (filterskift, funktion, service) Simple, intuitive og robuste løsninger er nødvendige

22 Det varme vand Der er store tab ved cirkulation af varmt vand i store bygninger Målere på varmt vand reducerer forbruget Udskiftning til moderne vandrør, kortere rørføring og tyndere rør reducerer varmetab behov for uddannelse af De blå mænd En god teknisk isolering af kedler og varme (og kolde) vandrør er vigtig Dynamisk styring af varmt vand er en mulighed Varmtvandsbaserede vaskemaskiner og opvaskemaskiner flytter forbrug fra el til fjernvarme og sparer mange kwh el Varmevekslere kan sættes på afløb og optage varme fra spildevand

23 Vinduer og solafskærmning Balancen mellem tilført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og forår/efterår vinduer mod nord bliver fremmet Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning Vinter: Solen leverer en smule varme løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen og varme fra lager Forår og efterår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner løsningen er fleksibilitet og styring Rudeudskiftninger og forsatsløsninger skal medtænkes

24 Nedrive og bygge nyt Vi ser en stigende tendens til flytning fra land til by Vi ser en del bygninger på landet, som ikke er værd at renovere Nedrivning på landet og energirigtigt nybyggeri i byen vil være en tendens Byfortætning som både socialt forbedrende og energisparende drivkraft Men også nedrivning af bygninger i byen for at give plads til nyt Parcelhus-områderne skal nytænkes, så de samtidig får kvalitetsløft Almene boligområder skal nytænkes mht. integration af omgivelser

25 Behov for fleksibilitet og Smart Grid Behov for udjævning af kogespids Svingende produktion fra vind Kapacitets problemer i el-nettet Optimering af fjernvarme efter maks. effekt

26 Fleksibilitet Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere de fremtidige energiomkostninger og gøre energisystemet billigere Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling f.eks. med faseskiftende materialer Styring med dims i køleskabe og frysere kan bruges til at standse køling eller frys i forbrugsspids og på sigt til at levere en smule overkøling eller overfrysning til at tære på Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et moderat højere energiforbrug være OK

27 Smart Energy og betydning for boliger Fjernvarme Jordvarmepumper Vask, opvask, frys og køl Gaslagre El-biler Dynamiske prissignaler Kilde: Dansk Energi + egne tilføjelser

28 Nye betalingsformer for el og varme Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer Dynamiske tariffer = højere netbetaling for at få leveret el og fjernvarme når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for Prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt og betydeligt højere el-priser, hvis man er nødt til at aftage i kogespidsen og/eller når vinden ikke blæser Prisen for fjernvarme kan afspejle værdien på tidspunktet og behovet for kapacitet i ledningerne Virksomheder eller andre aktører, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed

29 Markedsgørelse Almindelige mennesker vasker eller opvasker ikke om natten Man tænder og slukker ikke for fryseren efter el-prisen Man skifter ikke til energibesparende fleksible varmtvands opvaske- og vaskemaskiner, hvis ikke hanerne sidder rigtigt i køkken og bad, og maskinerne ikke er for dyre og kan ses i forretninger eller på nettet Man styrer ikke selv sin varmepumpe efter elprissignalet Home Automatization skal være simpelt og give ekstra fordele Der skal stilles krav og dannes markeder og aktører for de små fleksibiliteter

30 Fjernvarmens rolle De fleste danske bygninger opvarmes i dag og i 2050 med fjernvarme Fjernvarme skaber fleksibilitet Fjernvarmen kan opsamle lavtemperatur VE og bruge rigelig vind-el Fjernvarmetemperaturerne skal sænkes for at øge effektiviteten ved at bruge VE og rigelig vind-el Fjernvarmeprisen kan blive differentieret, så det er dyrere pr kwh om vinteren end om sommeren = incitament til energirenovering og en fordel for fjernkøling Behov for massive energibesparelser også i fjernvarmeområder

31 Jordvarme og VE-produktion Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de nok betale sig i det lange løb Energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt

32 Økonomien

33 Økonomien Der er altid et element af usikkerhed jo mere det kan elimineres jo bedre er motivationen til at gå igang Energirenovering betaler sig ikke altid her og nu, men der er store fordele ved at energirenovere optimalt, når indgreb alligevel foretages Prisen for varme og el vil komme til at svinge (og stige?) mere Bygninger skal energieffektiviseres for at bevare værdi og kvalitet Et bedre indeklima, bedre dagslys og større komfort m.v. har også en værdi det er bare ikke alle, som vil have råd til at betale

34 Begrundelser for tilskud Målrettede tilskud kan medvirke til at lukke gabet mellem krav fra langsigtet samfundsøkonomisk optimalitet og kortsigtede private rentabilitetskrav Problemer med betalingsvillighed og især betalingsmulighed for ikkeprivatøkonomisk rentable renoveringer (+ paradoksproblemet) Indregning af NEB fordele kræver betalingsmulighed og -villighed Forsøgsprojekter skal indtænke økonomien fra start for at forbedre muligheden for efterfølgende markedsintroduktion Samtænkning af finansiering med f.eks. Realdania og GI (og EU?)

35 Uddannelse og videnspredning Fokus på energirenoveringsopgaven og sammenhængen med energisystemet i løsningen skal ind i alle uddannelser Efteruddannelserne kan allerede levere viden til udførende Øget efterspørgsel efter efteruddannede håndværkere skal levere motivation til efteruddannelse Forpligtende partnerskaber blandt håndværkere m.fl. kan øge vidensniveau og troværdighed Behov for at troværdige aktører formidler viden også opnået gennem forsknings- og udviklingsprojekter

36 Tak for opmærksomheden Søren Dyck-Madsen Oplægget vil blive lagt på vores hjemmeside

37 Forslag til krav til projekter Beskrivelse af indvirkning på det samlede energisystem og effekt for bokvalitet Skrappe krav til økonomien i demonstration, da vejen til anvendelse kan afhænge heraf Tænk kommende krav og standarder ind som markedstræk Foretræk simple intuitive løsninger Vurder indsatsen i forhold til de ændrede perspektiver for energisystemet i Danmark fremover Åbn for både produkt- og systemprojekter

38 Renovering er udfordringen Der er kun rimelig økonomi i forbedringer af klimaskærm, når det sker samtidig med andre foranstaltninger Mulige øvrige fordele for indeklima, komfort, udseende m.v. kan være udløsende for en energiforbedring Uden tilskud eller markedsskabende krav ser det ud til at blive svært En evt. bygningsrenoveringspuljen bør fokusere på de større og dybe renoveringer, som energiselskaberne ikke kan få gennemført Tekniske renoveringer har bedst økonomi og kan ske ved inddragelse af installatører m.v. Der er nok behov for mere uddannelse af aktører