Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for 2001-2004. Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen"

Transkript

1 Arbejdsmiljøinstituttets resultatkontrakt for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 1. december 2000

2 Indholdsfortegnelse 1.Indledning 3 2. Mission, vision og strategi Mission Vision Strategi 4 3. Resultatmål Produkter og effekter Kvalitet af forskning og formidling Synlige resultater Fagligt beredskab og ny viden Ressourceanvendelse Interne udviklingsforhold Økonomi Ikrafttræden, rapportering og revision 18 Bilag Oversigt over resultatmålene for Arbejdsmiljøinstituttet 20 2

3 1. Indledning Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) ledes overordnet af en bestyrelse med repræsentanter indstillet af Arbejdsmiljørådet og af Forskningsministeren, ligesom Arbejdstilsynet og medarbejderne har sæde heri. Den daglige ledelse varetages af en direktion bestående af direktøren, sekretariatschefen, der også er instituttets souschef, og forskningschefen. AMI beskæftiger i år årsværk inklusive PhD-studerende og flexjobs. Heraf er 87 årsværk aflønnet af den faste finanslovsbevilling instituttet råder over. Nærværende resultatkontrakt fastlægger institutpolitiske og -faglige målsætninger for AMI i perioden i form af bindende resultatmål for år markeret i rammer og sigtelinier for de følgende tre år. Målsætningerne er udvalgt strategisk med henblik på balanceret at dække alle væsentlige områder af AMI s virksomhed i kontraktperioden. Kontrakten, der udmøntes internt gennem étårige resultatkontrakter mellem direktionen og afdelingerne, er struktureret efter Økonomistyrelsens kommende koncept for virksomhedsregnskaber for store institutioner med henblik på at tydeliggøre sammenhængen mellem kontrakten og afrapporteringen heraf i virksomhedsregnskabet. I stedet for som tidligere at tage udgangspunkt i den formålsinddeling, der fremgår af Finansloven, er kontrakten derfor nu inddelt i tre temaer med hver deres fokus og hver deres målgruppe. Tilsammen dækker de tre temaer AMI s tre primære hovedformål, der fortsat er 1) forskningsbaseret videnproduktion, 2) kommunikation herom og 3) forskeruddannelse. Som en konsekvens af den høje konkretiseringsgrad af indsatsen i kontraktperiodens første år og de tilknyttede interne étårige kontrakter, erstatter den overordnede resultatkontrakt fremover en selvstændig årsplan. Resultatkontrakten indgås mellem Arbejdsministeriets departement og AMI s bestyrelse. Den afløser Resultatkontrakt for Arbejdsmiljøinstituttet , idet midtvejsevalueringen af denne anvendes som anledning til indførelse af ministerområdets nye koncept baseret på årlig rulning af 4-årige resultatkontrakter. Resultatkontrakten er baseret på Arbejdsmiljøinstituttets strategi godkendt af AMI s bestyrelse 1. december Resultatkontrakten suppleres af en direktørkontrakt. 2. Mission, vision og strategi Resultatkontrakten er det udmøntende led i instituttets planlægnings- og opfølgningscyklus. Den konkretiserer og operationaliserer mission, vision og strategi. Ved årsafslutningen vurderes i virksomhedsregnskabet, om de konkrete mål er opfyldt, og om der er en lige linie mellem missionen og det konkrete resultat. 3

4 2.1. Mission AMI s mission følger af Lov om arbejdsmiljø og Lov om sektorforskningsinstitutioner med tilhørende bekendtgørelser samt disse loves udmøntning i Vedtægt for Arbejdsmiljøinstituttet. Jævnfør vedtægten skal instituttet medvirke til at skabe et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet. Dette sker ved, at AMI klarlægger og udforsker forhold i arbejdsmiljøet af betydning for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, herunder disse forholds betydning for arbejdstagernes trivsel, udvikling og velfærd (det udvidede sundhedsbegreb). Instituttet undersøger og forsker også i forebyggelses- og sundhedsfremmeforanstaltninger. AMI har til opgave at bidrage til, at Arbejdsministeriets forvaltnings- og lovgivningsarbejde baseres på den nyeste danske og internationale viden og bidrage til grundlaget for de politiske beslutninger på arbejdsmiljøområdet. AMI fungerer som et nationalt forskningsfagligt samlingspunkt og videnscenter på arbejdsmiljøområdet, medvirker til koordinering af arbejdsmiljøforskning og udfører opgaver for og formidler viden til offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og private, herunder rådgivning af Arbejdsministeriet og Arbejdstilsynet. Endelig fastslås i vedtægten, at AMI skal medvirke til forskeruddannelse på arbejdsmiljøområdet Vision AMI ønsker at være Danmarks førende institut det nationale center for Forskning for forebyggelse og fremme af sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Strategi Strategien er det direkte udgangspunkt for resultatkontrakten, idet den konkretiserer de politiske og forskningsfaglige rammer og kriterier for valget af fokus. Den aktuelle overordnede politiske ramme for Arbejdsmiljøinstituttets strategi -2004, der er tiltrådt af instituttets bestyrelse d. 1. december 2000, er regeringens handlingsprogram Rent arbejdsmiljø år 2005, arbejdsministerens handlingsplan fra 1999 vedrørende de 10 særligt farlige job og fra 2000 vedrørende 10 nye særligt farlige job, den politiske prioritering af et rummeligt arbejdsmarked og reduktion i social ulighed i sundhed, planarbejdet i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene samt udmeldinger i øvrigt på bl.a. de tilbagevendende dialogmøder med brugerne. Desuden følger instituttet i resultatkontrakten op på den tilbagemelding fra omverdenen, der fremgår af den internationale forskningsevaluering og brugerundersøgelsen fra år AMI tilstræber i perioden at gennemføre en systematisk forsknings-, udviklings- og kommunikationsindsats inden for ovennævnte politisk prioriterede områder, inden for overvågning og på andre udvalgte arbejdsmiljøområder med identificeret eller potentielt forskningsbehov. Virksomheden vil blive koordineret med de øvrige forskningsmiljøer i Danmark og koncentreret på områder, hvor instituttet har en forskningsfaglig styrkeposition og en bemanding over kritisk masse, dvs. tilstrækkelig faglig tyngde til forskning, forskeruddannelse og kommunikation på internationalt niveau. Der vil være fokus på tværfaglig strategisk forskning med en flerårig tidshorisont, typisk organiseret som centre uden mure i samarbejde med andre forskningsinstitutioner. Den høje videnskabelige kvalitet af forskningen sikres fortsat gennem internationalt 4

5 samarbejde med anerkendte forskningsmiljøer i udlandet og ved publicering af resultaterne i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review. På kommunikationsområdet vil AMI fortsat styrke sin indsats med henblik på samtidig kommunikation af ny viden til professionelle brugere og til den brede offentlighed. Slutbrugerne er virksomheder og deres ansatte som primært informeres gennem de direkte brugere, der er politikere, departementer og styrelser (herunder Arbejdstilsynet), Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljøråd (BAR), faglige organisationer, bedriftssundhedstjenester (BST), arbejdsmedicinske klinikker, uddannelsesinstitutioner, forsknings- og serviceinstitutter. En anden vej til slutbrugerne er gennem pressen og faglige tidsskrifter. Der vil i overensstemmelse med tidligere gennemførte brugerundersøgelser blive satset på udbygning af den Internetbaserede formidling med henblik på at styrke hjemmesidens (www.ami.dk) funktion som portal på arbejdsmiljøforskningsområdet. Desuden vil den direkte face-to-face dialog med brugerne blive styrket. Forskeruddannelsesområdet vil blive styrket ved aktiv deltagelse i oprettelsen af et nationalt forskerakademi en såkaldt forskerskole i arbejdsmiljø i samarbejde med relevante universitetsinstitutter og ved ansættelse af professorer i hver afdeling, således at instituttet har viden på det højeste faglige niveau og samtidigt er en attraktiv vært for et stort antal PhD-studerende. AMI fortsætter i perioden sin interne resultatstyring med udmøntning af den overordnede resultatkontrakt i étårige afdelingsresultatkontrakter. Der tilstræbes en fleksibel organisation med oprettelse af midlertidige enheder i forbindelse med opnåelse af programmidler. Samtidigt vil instituttet arbejde for at konvertere en del af den midlertidige eksterne finansiering til basisbevillinger. Herved frigøres ressourcer til forskningsvirksomhed og ansættelsessikkerheden øges. Der vil fortsat være regelmæssig gennemførelse af bruger- og forskningsevalueringer samt klimaundersøgelser blandt medarbejderne. 3. Resultatmål Resultatkontrakten er som tidligere beskrevet struktureret efter Økonomistyrelsens kommende koncept for virksomhedsregnskaber for store institutioner. Nærværende afsnit er således opdelt efter følgende tre temaer med hver deres fokus og målgruppe: 1) produkter og effekter, 2) ressourceanvendelse, og 3) interne udviklingsforhold. De enkelte målepunkter er udvalgt strategisk, således at alle væsentlige områder og aspekter af AMI s virksomhed er dækket balanceret, herunder i forhold til hovedformålene på Finansloven Produkter og effekter AMI s hovedprodukter i forhold til sine målgrupper er forskningsbaseret viden, kommunikation herom og forskeruddannelse. Produkterne kan operationaliseres som publicering af forskningsresultater, formidlingsinitiativer samt igangværende og afsluttede uddannelsesforløb. Produkterne er karakteriseret ved, at instituttet selv inden for de givne politiske og økonomiske rammer kan styre antal og kvalitet heraf. Produkternes effekt på omverdenen vil blive forstærket gennem en stærk brugerinvolvering, idet effekt defineres som brugernes aktive efterspørgsel efter eller anvendelse af et produkt fra AMI. Instituttet har i sagens natur ingen kompetence til at beordre produkterne anvendt. 5

6 Nedenfor præsenteres en række resultatmål med tilhørende deadlines. Resultatmålene er i videst mulig udstrækning gjort direkte målbare og kvantificérbare. I nogle tilfælde er der udover produktion og effekt konstrueret indikatorer for produktivitet og effektivitet. Produkter og effekter er underinddelt i resultatmål for 1) kvalitet af forskning og formidling, 2) synlige resultater, og 3) fagligt beredskab og ny viden Kvalitet af forskning og formidling Kvaliteten af AMI s videnproduktion skal til stadighed være uantastelig og instituttets troværdighed uomtvistelig. Derfor har det fortsat højeste prioritet, at den genererede viden er på internationalt videnskabeligt niveau. Kvaliteten sikres på medarbejdersiden ved rekruttering af de bedst kvalificerede forskere på de respektive områder samt ved løbende kompetenceudvikling af forskerne. Som nationalt center for arbejdsmiljøforskning vil AMI søge at tiltrække tilstrækkeligt med speciale- og PhD-studerende til i at kunne opretholde en bestand på mindst 20 specialestuderende og mindst 12 PhDstuderende. Dette skal ses i lyset af ressourceknaphed i forskeruddannelsen. Ved udgangen af 1999 havde AMI 18 specialestuderende og 24 PhD-studerende. Det samlede behov for PhD-studerende i arbejdsmiljøsektoren er væsentligt højere, såfremt det nuværende antal arbejdsmiljøforskere skal opretholdes på sigt. Gennemsnitsalderen for erfarne arbejdsmiljøforskere er høj og voksende, og karrierestrukturen på området er ikke attraktiv blandt unge forskere, især pga. de mange midlertidige bevillinger. Attraktiviteten for speciale- og PhD-studerende samt forskningskvaliteten i øvrigt vil desuden søges styrket ved at skabe grundlag for ansættelse af yderligere 4 forskningsprofessorer inden udløbet af kontraktperioden. Kvaliteten i forskningsprocessen sikres ved aktiv netværksdannelse og samarbejde med det internationale forskersamfund. AMI vil i kontraktperioden aktivt styrke sit nationale og internationale netværk bl.a. gennem organisering af det 15. symposium om epidemiologi og arbejdsmiljø i samarbejde med Scientific Committee on Epidemiology in Occupational Health under International Commission of Occupational Health (ICOH), Dansk Selskab for Arbejdsmedicin og Arbejdsmiljørådet med sponsorering af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Symposiet afholdes august. En anden international aktivitet er AMI s værtskab for North European Working Environment Conference on New Developments in Working Environment and Health i København september 2002, hvilket er under Danmarks EU-formandskab. De øvrige nordiske institutter og Nordisk Institut for Videregående Arbejdsmiljøuddannelse (NIVA) deltager aktivt i planlægningen. Desuden vil AMI igennem kontraktperioden deltage som partner i den informationsindsamling om arbejdsmiljøviden, der gennemføres af det europæiske arbejdsmiljøagenturs Topic Centre Research. Videre vil netværket af europæiske arbejdsmiljøinstitutdirektører i blive yderligere formaliseret med henblik på erfaringsudveksling, koordinering og samarbejde om indsatsen på europæisk plan. Endelig deltager AMI i netværket af internationale arbejdsmiljøinstitutdirektører. Kvaliteten sikres også ved afprøvning af forskningsresultaterne dels ved præsentation på konferencer, dels ved publicering i tidsskrifter. AMI ønsker at styrke publiceringen af sine forskningsresultater i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review. Det er målsætningen i kontraktperioden at øge antallet af citationer pr. international publikation med 0,1 pr. år med et mål for på 3,1, idet beregningen foretages som et gennemsnit for publikationer og tilhørende citationer i 5-årsperioder sluttende med det angivne år. Citationer pr. artikel i internationalt 6

7 anerkendte tidsskrifter er et effektmål, da det er en indikator for forskningsverdenens aktive anvendelse af resultaterne. Citationerne pr. publikation faldt fra 3,3 i 1998 til 3,0 i 1999, fordi meget citerede artikler om forskning på kræftområdet nu var ældre end 5 år. Det ventes, at de nye forskningsområder på sigt vil lede til den ønskede vækst fremover * Indskrevne specialestuderende pr. 31. december > Indskrevne PhD-studerende pr. 31. december > Citationer pr. publikation** 3,3 3,0 3,0 3,1 3,2 3,3 3,4 * Baseret på skøn. ** Opgørelsen fra Institute for Scientific Information (ISI), USA, medtager udelukkende AMI-publikationer og tilhørende citerende publikationer fra de ca tidsskrifter, der overvåges af ISI. Tabellen viser antal citationer pr. artikel i sammenlignelige 5-års perioder løbende til og med det sidste årstal i søjlen. Internt på instituttet udvikles desuden kvalitetsprocedurer for anvendelsen af videnskabelige metoder, ligesom det sikres at de enkelte forskningsprojekter passer ind i den overordnede strategi og i øvrigt lever op til krav om videnskabelig kvalitet og arbejdsmiljømæssig relevans. Det vil fortsat være AMI s målsætning at være dansk referencelaboratorium for arbejdsmiljømålinger og således medvirke til at sikre den løbende kvalitet af prøvetagning og måling på arbejdsmiljøområdet. Endelig foretager et panel af internationalt anerkendte forskere ca. hver femte år en overordnet evaluering af forskningens videnskabelige niveau og relevans for den overordnede strategi. Den seneste forskningsevaluering blev foretaget i år Resultatmål for kvalitet af forskning og formidling Nr. Fokusområde Resultatmål Deadline 1. Attraktivt værtskab for Mindst 20 studerende indskrevet pr. 31. specialestuderende december 2. Attraktivt værtskab for PhDstuderende Mindst 12 studerende indskrevet pr. 31. december 3. Styrkelse af det internationale netværk på overordnet niveau Gennemførelse af internationalt symposium om epidemiologi og arbejdsmiljø i København 4. Vækst i den internationale citationsrate Synlige resultater Gennemførelse af mindst et møde i netværket af europæiske arbejdsmiljøinstitutdirektører og i det tilsvarende verdensomspændende netværk Vækst på 0,1 citation pr. international publikation pr. år med et udgangspunkt på 3,1 for opgjort af Institute for Scientific Information, USA, baseret på gennemsnit for de 5 seneste år sluttende med det angivne år AMI s videnproduktion har en række synlige resultater i form af politiske initiativer og myndighedsinitiativer baseret på resultater af instituttets forskning. På virksomheds- og brancheniveau vil AMI med sin interventionsforskning kunne afgøre, om der er effekt af et eller flere givne tiltag og 7

8 dernæst publicere den generalisérbare del af den nye viden. AMI har ikke kompetence til at kræve den nye viden anvendt og må derfor satse på, at produkterne har kvalitet og gennemslagskraft. Videnproduktionen tilfører kun samfundet værdi, såfremt forskningsresultaterne kommunikeres effektivt til brugerne, herunder politiske beslutningstagere og arbejdsmiljøprofessionelle, og til offentligheden generelt. I 1999 blev der med ekstern konsulentbistand udviklet en egentlig kommunikationsstrategi med tilhørende handlingsplan. I konsekvens heraf råder instituttet som eneste arbejdsmiljøforskningsinstitution i Danmark over en betydelig kommunikationsinfrastruktur til indsamling, kvalitetsvurdering, redigering og spredning af forskningsbaseret arbejdsmiljøviden. Infrastrukturen udvikles løbende bl.a. ved formaliseret, regelmæssig tilbagemelding fra brugerne via brugerundersøgelser, kontaktgrupper med brugerne og kursusdeltageres skriftlige evalueringer af kursusvirksomheden. I perioden gives højeste prioritet til den Internetbaserede kommunikation og til koordineringen af pressekontakt, kursusudvikling, mødeafholdelse og publicering samtidigt med, at de mest efterspurgte elementer af den brugerrettede skriftlige og mundtlige formidling videreudvikles, og AMI s bibliotek søges udviklet til et nationalt arbejdsmiljøforskningsbibliotek. I år 2000 har der været positive erfaringer i form af øget samlet gennemslagskraft med koordinering af publicering, formidlingsmødeafholdelse og pressekontakt. Denne koordinering vil blive videreudviklet, således at åbne formidlingsmøder i København og Århus finder sted samtidigt med udgivelse af bøger, rapporter eller pjecer om samme emne. Forud for arrangementerne foretages pressekontakt og efter arrangementerne kan såvel referater fra møderne som omtaler heraf i pressen læses på hjemmesiden. Målelige indikatorer for successen med denne indsats er det samlede antal formidlingsmødedeltagere og antallet af faglige interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. AMI ønsker således, at 1999-niveauet for mødedeltagere på 837 skal vokse til 900 i, og at niveauet for faglige interviews på 102 skal fastholdes i. Formidlingsindsatser som undervisning og udgivelse af dansksprogede artikler, pjecer, bøger og rapporter er efterspurgte af brugerne og vil fortsat blive givet høj prioritet. Indikatorer herfor er bl.a. det samlede antal dansksprogede udgivelser og antallet af undervisningslektioner. Antallet af dansksprogede udgivelser ønskes fastholdt på 60 i (59 i 1999). Antallet af undervisningslektioner for arbejdsmiljøprofessionelle, studerende, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter etc. skal være 130 i (128 i 1999). I lyset af brugerevalueringens resultater fra 2000 vil AMI øge formidlingens pædagogiske kvalitet både i udgivelser og ved undervisningslektioner. Produktiviteten ønskes styrket for den tidligere nævnte publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter med peer review, der ligger til grund for den øvrige kommunikationsindsats. Den internationale publiceringsproduktivitet skal således øges med 0,1 artikel pr. forskerårsværk pr. år i kontraktperioden, idet målet for sættes til 1,2. AMI vil i løbet af kontraktperioden konsolidere webstedet som portal på arbejdsmiljøforskningsområdet. Der skal til stadighed være nem, hurtig og direkte on-line adgang for alle til viden og resultater. Instituttet vil også med hyppig opdatering gøre flest mulige af AMI s egne materialer, fra opsummering af eksisterende viden og artikler i full text til forskningsdata fra fx lønmodtagerundersøgelsen, frit tilgængelige i elektronisk form. Desuden vil AMI bidrage til øget gennemsigtighed i dansk arbejdsmiljøforskning ved i samarbejde med de øvrige forskningsinstitutioner at give adgang til disses egne hjemmesider gennem AMI s portal. Endvidere vil instituttet iværksætte udvikling af Internet-baseret undervisning. Endelig videreudvikles faciliteterne i den avancerede søgemaskine, der dagligt indekserer indholdet på ca. 200 arbejdsmiljø- 8

9 forskningsinstitutioners hjemmesider i ind- og udland. AMI har vurderet og godkendt den generelle forskningskvalitet på disse institutioner, men kvaliteten af hvert enkelt arbejde er ikke vurderet. Initiativerne iværksættes for at øge omverdenens brug af hjemmesiden yderligere. Det er således målsætningen, at væksten på besøgende på fra kan fortsættes. Med et niveau for 1999 på ca bliver målet ca besøgende i løbet af. Det må antages, at den nuværende årlige vækst vil aftage efterhånden som mætningspunktet nås i den begrænsede gruppe af danske arbejdsmiljøprofessionelle * Interviews til massemedierne Dansksprogede artikler, pjecer, rapporter og bøger Dansksprogede artikler, pjecer, rapporter og 1,2 1,2 1,1 1, bøger pr. forskerårsværk Artikler i internationale peer-reviewede 1,0 1,2 1,2 1,2 1,3 1,4 1,5 tidsskrifter pr. forskerårsværk Brugersessions på webstedet Deltagere i formidlingsmøderne Undervisningslektioner for arbejdsmiljøprofessionelle, studerende, arbejdsmarkedets parter etc. * Baseret på skøn. Resultatmål for synlige resultater Nr. Fokusområde Resultatmål Deadline 5. Styrkelse af kommunikationen Det samlede antal interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. skal fastholdes på niveauet på 102 i Dansksprogede artikler, pjecer, rapporter, bøger etc. skal fastholdes på 1999-niveauet og i mindst være på 60 Vækst med 0,1 artikel pr. forskerårsværk pr. år i internationale peer-reviewede tidsskrifter med et udgangspunkt på 1,2 for Indikatoren for succes er, at antallet af brugersessions på webstedet i når et niveau på mod i Styrkelse af undervisningen Det samlede antal deltagere i formidlingsmøderne skal vokse fra 837 i 1999 til 900 i Antallet af lektioner overfor arbejdsmiljøprofessionelle, studerende, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter etc. skal være 130, hvilket svarer til de 128 i

10 Arbejdstilsynet er som arbejdsmiljømyndigheden under Arbejdsministeriet fortsat en stor aftager af AMI s viden. Ligesom tidligere vil det derfor også i indeværende kontraktperiode være et selvstændigt mål at styrke samarbejdet med Arbejdstilsynet og bidrage til at opfylde tilsynets behov for forskningsbaseret viden. Udover de regelmæssige direktør- og dialogmøder vil det af hensyn til det kommende års finanslov og optimering af de samlede arbejdsmiljøressourcer fortsat blive tilstræbt at afklare Arbejdstilsynets behov for viden og rådgivning senest 1. oktober i det forudgående år og dernæst aftale hvilke dele, som AMI kan opfylde. I kontraktperioden vil AMI fortsætte den aktive dialog med de arbejdsmiljøprofessionelle brugergrupper ved årlige møder med Arbejdsmiljørådet og branchearbejdsmiljørådene, Arbejdstilsynets ledergruppe, bedriftssundhedstjenesterne og de arbejdsmedicinske klinikker. På disse møder diskuteres brugernes behov og forskernes muligheder med henblik på at styrke den gensidige forståelse og udnytte de samlede ressourcer bedst muligt. Dialogmøderne suppleres med hyppigere kontaktmøder med Arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjenesterne Fagligt beredskab og ny viden AMI genererer ny viden om arbejdsmiljøforhold inden for de områder, hvor uafhængig forskningsbaseret viden efterspørges af brugerne, herunder det politiske system og de arbejdsmiljøprofessionelle. Det sker dels ved hjemtagning og bearbejdning af udenlandske forskningsresultater, dels ved egen original forskning. Samtidigt søger instituttet at afsætte ressourcer til proaktiv forskning og arbejdsmiljøovervågning for at muliggøre forebyggelse af øvrige identificerede og potentielle arbejdsmiljøproblemer. Endelig er det målsætningen til stadighed at vedligeholde et betydeligt fagligt beredskab på fagområder, der ikke dækkes af forskningsvirksomhed på AMI. Problemidentifikationen og gennemførelsen af undersøgelser i konkrete virksomheder bliver til i nært samarbejde med brugerne. Når det endelige produkt, i form af et forskningsresultat, foreligger og er kommunikeret på tryk, mundtligt og on-line til de relevante brugere og til offentligheden er AMI s rolle principielt udspillet. Anvendelsen af den nye viden afhænger nu af omverdenen, dvs. bl.a. det politiske system og de arbejdsmiljøprofessionelle. Der er ikke i Danmark en systematisk og dækkende overvågning af udviklingen i arbejdsmiljøet eller af arbejdsmiljøindsatsen. På det overordnede forskningsfaglige niveau vil AMI i kontraktperioden vedligeholde et betydeligt fagligt beredskab på strategisk vigtige fagområder, der aktuelt ikke dækkes af egentlig forskningsvirksomhed på AMI. Beredskabet er et væsentligt element i rådgivningsfunktionen og skal sikre, at AMI altid vil kunne henvise myndigheder og andre brugere til andre forskningsmiljøer i ind- eller udland, såfremt instituttet ikke selv dækker det konkrete emne med forskning. Beredskabet etableres ved litteratursøgning, løbende informationsudveksling inden for de videnskabelige netværk og overvågning af en række videnskabelige tidsskrifter. Ligeledes på det overordnede forskningsfaglige niveau vil AMI igennem aftaleperioden i begrænset omfang stille ekspertise til rådighed for internationale råd, komitéer, udvalg og arbejdsgrupper med henblik på at bidrage til varetagelsen af Danmarks internationale forpligtelser på arbejdsmiljøområdet. I kontraktperioden vil AMI generere ny forskningsbaseret viden inden for alle forskningsområder, der er prioriteret i instituttets strategi Nedenfor skitseres konkrete resultatmål og pejlemærker for et balanceret udsnit af de forskningsaktiviteter, der har særlig bevågenhed i omverdenen og som umiddelbart kan omsættes i arbejdsmiljøforbedrende aktiviteter. De bindende 10

11 resultatmål for, der er angivet i rammer, vedrører primært nye og udviklingsorienterede forskningsområder. Forskning inden for visionerne Vision 1 Ulykker Forskningen på AMI er iværksat i 1999 på basis af en 4-årig bevilling. I vil fokus være på hjemtagning af forskningsbaseret viden især fra Sverige på udarbejdelse af ulykkesstatistik ud fra skadestuedata samt på forskning i bagvedliggende årsager til og metoder til forebyggelse af ulykker inden for bygge og anlæg. Som resultatmål i har AMI, at der udarbejdes en dansk oversigtspublikation, der gør status over arbejdsulykker i Danmark. AMI fortsætter formandskabet i det nationale arbejdsulykkesforskningscenter Vision 2 Kræft og hjerneskader AMI har implementeret modeller til at screene stoffer og produkter for deres evne til at inducere skader på arvematerialet, såkaldte DNA-skader, der fungere som et proximål for kræftfremkaldende effekt. I vil AMI fortsætte arbejdet med at teste bitumen, forskellige azo-farvestoffer, der anvendes i den grafiske branche, og reaktive stoffer fra indeklimaet i disse modeller. I forbindelse hermed vil AMI også øge sin praktiske indsats på arbejdspladserne. Desuden fortsætter AMI sine undersøgelser af betydningen af genetisk variation i DNAreparationsevnen for kræftrisiko med særlig fokus på variationen i almenbefolkningen. I det omfang ekstern finansiering kan opnås vil AMI endvidere undersøge eksponering og DNAskader blandt svejsere for at undersøge om kræftfremkaldende påvirkninger er blevet reduceret i denne gruppen siden I initieres et større studie af risikofaktorer for lunge- og brystkræft. Risikofaktorer i arbejdsmiljø, livsstil, kost og reproduktion kortlægges for et udsnit af en kohorte på personer fra Kræftens Bekæmpelse. Desuden undersøges markører for individuel følsomhed. Nye forskningsresultater på AMI har vist, at blødgøreres nedbrydningsprodukter (mono-phthalater) har en markant allergiforstærkende effekt. Som egentligt resultatmål i vil AMI gennemføre undersøgelser på i alt 5 plastblødgørere (phthalater) for allergiforstærkende (adjuvant) effekt. Efterfølgende undersøges blødgørernes betydning for den kraftigt stigende forekomst af allergi og astma i Danmark. En undersøgelse af hudallergi i mejeri- og slagterisektoren skal være planlagt og gennemført. Endelig vil AMI fortsætte igangværende aktiviteter vedr. hjerneskader, men i øvrigt afvikle denne forskning i perioden. Vision 3 Børn og unge AMI har ingen selvstændig indsats på dette område, men i tilknytning til NAK 2000 vil AMI gennemføre analyser af eksponerings- og helbredsforhold for gruppen af årige. Vision 4 - Tunge løft og EGA På området tunge løft vil AMI i fortsat fokusere på årsager til og metoder til forebyggelse af lænderygsbesvær knyttet til personhåndtering inden for social- og sundhedsområdet. Dette vil fortsætte gennem flere år, ligesom der også i løbet af strategiperioden vil blive gennemført forskning inden for træk og skub. 11

12 Som konkret resultatmål på området vil AMI i gennemføre første del af en undersøgelse af risikofaktorer for akutte lænderygsmerter blandt ansatte inden for voksenhandicapområdet i Århus Amt. Projektet består af en kortlægning af arbejdsmiljø og helbred blandt 2000 ansatte fra 25 institutioner. Udover risikofaktorer i arbejdet belyser det 3-årige projekt betydende faktorer for restitution af ryggens funktion inden for det første år efter et rygtilfælde. I afvikles en baseline spørgeskemaundersøgelse og en række enkle tests på kohorten. Inden for det industrielle EGA vil AMI især have fokus på forskning i integreret forebyggelse af bevægeapparatsbesvær og psykosociale problemer blandt rengøringsassistenter. AMI vil desuden i perioden søge at skaffe midler til at udbygge EGA-forskningen til andre brancher. AMI forskning i arbejdsmiljøforhold knyttet til arbejde med computer gennemføres for en midlertidig bevilling, der udløber sommeren. Knyttet til afslutningen af forskningsindsatsen vil AMI i tæt samarbejde med brugerne lægge særlig vægt på at formidle viden om, hvordan praktisk forebyggelse kan opnås. AMI vil søge at skaffe midler til en fortsat indsats vedr. arbejde med computer. Som konkret resultatmål i vil AMI afslutte undersøgelsen "Brug af informationsteknologi", der er en opfølgningsundersøgelse hos computerbrugere. De første resultater om udviklingen og årsagen til museskader skal være færdigbearbejdede. Vision 5 Psykosociale risikofaktorer Den psykosociale arbejdsmiljøforskning på AMI er nyetableret, og AMI vil i perioden konsolidere dette område mht. at opnå konsensus om centrale begreber og metoder. Dette omfatter såvel teoriudvikling i forhold til fx selvvurderet helbred, udbrændthed og motivation samt udvikling af praktiske strategier for forebyggelse og værktøjer i forbindelse hermed. I vil AMI styrke indsatsen inden for den igangsatte forskning: Arbejde med mennesker, hvor der fokuseres på udbrændthed samt effekter af vold og trusler Fravær, udstødning og arbejdsfastholdelse Kønsforskelle i arbejdsmiljø og helbred, herunder interaktion mellem arbejdsliv og familieliv Samspil mellem arbejde og livsstil Som konkret resultatmål vil AMI i bemande en ny enhed for forskning i fravær, ligesom der opstilles og påbegyndes et videnskabeligt program for en flerårig indsats om reduktion af fravær i arbejde. Aktiviteterne vil ligge i forlængelse af de igangværende aktiviteter om fravær og trivsel og om motivation og udbrændthed. Såfremt der opnås bevilling hertil, vil AMI igangsætte en flerårig indsats om nye organisationsformer. Vision 6- Indeklima AMI har stor styrke inden for udvikling af målemetoder for indeklimapåvirkninger (fx støv, irritanter, mikroorganismer mv.) samt på undersøgelser af effekter af disse påvirkninger. AMI vil fortsætte denne forskning med fokus på, hvilke indeklimapåvirkninger, der er særligt alvorlige, samt på udvikling af screenings- og udredningsværktøjer til brug for det praktiske forebyggende arbejde på virksomhederne. Som konkret resultatmål i vil AMI udvikle en målemetode for biologisk aktive stoffer i indeklimaet. Der bliver tale om en målemetode til undersøgelse af, hvordan støv fra indeklimaet 12

13 påvirker slimhinder og dermed giver indeklimagener. Værktøjet bliver direkte anvendeligt for arbejdsmiljøprofessionelle. Endvidere vil AMI indlede forskning i at afklare den psykologiske dimension i indeklimaklager. Vision 7 Høreskader Under forudsætning af ekstern finansiering vil AMI udvikle metoder til at måle begyndende høreskader i form af funktionsændringer som tinnitus, støjfølsomhed, nedsat skelneevne og nedsat evne til at fokusere hørelsen i baggrundsstøj. Forskning på tværs af visionerne I perioden vil AMI generelt øge sin overvågningsindsats dels ved at forbedre registerdækningen og ved at gennemføre flere spørgeskema- og interviewrunder i den nationale arbejdsmiljørunde, ligesom der gennemføres interview på en række virksomheder. Referencelaboratorievirksomheden vil fortsætte, men vil ikke blive udvidet. Her lægges vægt på nye udviklingstendenser i samfundet, hvor der kan identificeres en række arbejdsmiljøproblemerne, men også en række potentialer for positiv udvikling af virksomheder og medarbejdere. AMI vil prioritere forskning inden for de følgende 9 tværgående områder, der er nærmere beskrevet i AMI s strategi Af disse vil AMI have en vis indsats finansieret af sin basisbevilling på finansloven inden for national overvågning af arbejdsmiljøet. På de øvrige områder vil indsatsen være afhængig af mulighederne for at tiltrække midler bl.a. fra de programmidler, som udbydes i de nærmeste år. 1. Skærpet national overvågning af arbejdsmiljøet og dets effekter på arbejdstagernes sundhed og velbefindende 2. Økonomiske konsekvenser af ændringer i arbejdsmiljøet. 3. Arbejdsmiljøets betydning for den sociale ulighed i sundhed 4. Arbejdsmiljø og bæredygtig produktion i jordbrug og industri 5. Forebyggelse af hud- og luftvejsallergi 6. Arbejdsmiljø ved arbejde med mennesker 7. Arbejdsmiljø ved nye organisationsformer og job 8. Arbejdsmiljøet i et arbejdsmarked for alle 9. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Som konkret resultatmål vil AMI i gennemføre interviews af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK-), og vil ultimo året kunne levere data herfra til Arbejdstilsynet. Desuden er det et resultatmål for, at satspuljebevillingen fra 2000 til forskning i familieliv og arbejdsliv udmøntes i analyser af eksisterende data om kvinders arbejdsmiljø og helbred, ligesom interventionsundersøgelser på udprægede kvindearbejdspladser påbegyndes. Denne 4-årige forskningsindsats vil senere afdække sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv, kvinders nedslidning ved fysisk tungt eller ensidigt, gentaget arbejde og kvinders udsættelse for og håndtering af stress. 13

14 Resultatmål for fagligt beredskab og ny viden Nr. Fokusområde Resultatmål Deadline 7. Ulykker Der udarbejdes en dansk oversigtspublikation, der gør status over arbejdsulykker i Danmark 8. Arbejdsmiljøbetinget allergi 5 plastblødgørere (phthalater) undersøges for allergiforstærkende (adjuvant) effekt 9. Risikofaktorer for akutte lænderygsmerter Planlægning og gennemførelse af undersøgelse af hudallergi i mejeri- og slagterisektoren Afvikling af baseline spørgeskemaundersøgelse og en række simple tests på kohorte af 2000 ansatte indenfor voksenhandicapområdet 10. Computerarbejde Undersøgelsen "Brug af informationsteknologi" afsluttes med færdigbearbejdning af resultater om udviklingen og årsagen til museskader 11. Fravær i arbejdet Bemanding af samt opstilling og påbegyndelse af et videnskabeligt program for ny forskningsenhed 12. Måleværktøj i indeklimaet Udvikling af en målemetode til undersøgelse af, hvordan støv fra indeklimaet påvirker slimhinder og dermed giver indeklimagener 13. Arbejdsmiljøovervågning Gennemførelse af interviews af den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK-) og levering af data herfra til Arbejdstilsynet 14. Kvinder i arbejde Der gennemføres analyser af eksisterende data om kvinders arbejdsmiljø og helbred, og interventionsundersøgelser på udprægede kvindearbejdspladser påbegyndes 3.2. Ressourceanvendelse For til stadighed at kunne drive en effektiv forsknings-, kommunikations- og uddannelsesvirksomhed igangsættes løbende initiativer med henblik på at optimere instituttets økonomiske, materielle og menneskelige ressourcer. I kontraktperioden vil der overordnet være fokus på rationalisering af planlægning og opfølgning samt den tilhørende økonomistyring. Med afsæt i udstrakt decentralisering til afdelingerne baseret på resultatstyring vil der blive arbejdet på yderligere at styrke klarheden mellem afdelingsaktiviteterne og AMI s overordnede mission, dvs. den interne oplevelse af instituttet som en enhed. Sammenhængen mellem den enkelte forskers indsats og AMI s overordnede mål vil bl.a. blive understøttet gennem fastsættelse af mål for fx den internationale og dansksprogede publicering i resultatlønsaftaler med forskerne samtidigt med, at målsætninger for de faglige afdelingers publiceringsprofiler indgår i afdelingsresultatkontrakterne. 14

15 I perioden vil AMI i samarbejde med Økonomistyrelsen og en række andre sektorforskningsinstitutioner implementere økonomistyringssystemet Navision Stat og udbygge dette med særlige moduler for forskningsinstitutioner. Det ventes, at systemet på sigt vil rationalisere en række administrative funktioner, herunder planlægning og opfølgning, idet det integrerer økonomiske budgetter og regnskaber med faglige budgetter og regnskaber. Samtidigt er det anvendelsesfleksibelt og kan løbende udbygges til bl.a. controlling og projektstyring ved samkøring med eksisterende projekt- og resultatformidlingsdatabaser. I perioden indføres det nye lønsystem og AMI s udgifter til generel ledelse og administration søges nedbragt til 10% af instituttets samlede udgifter ved udgangen af og yderligere til 9,5% ved udgangen af AMI ønsker en balance mellem midlertidige og faste bevillinger, der frigører flest mulige ressourcer til større, langsigtede og tværfaglige programmer. Da AMI udover forskningsaktiviteterne, i modsætning til flere andre sektorforskningsinstitutioner, har betydelige forpligtelser inden for kommunikation til brugerne, overvågning og forskeruddannelse, men ikke har nogen egentlig produktion svarer knapt 30% ekstern finansiering af de samlede udgifter til ca. 60% ekstern finansiering af forskningen. AMI ønsker at optimere balancen mellem fordele og ulemper ved betydelig ekstern finansiering. Fordelen er primært, at der tilføres ekstra ressourcer til forskningen og dermed mulighed for at imødekomme flere brugerbehov. Desuden er evnen til at tiltrække ekstern finansiering en indikator for kvalitet af forskningen. Ulemperne er, at ekstern finansiering forudsætter medfinansiering, der således binder interne midler. Ligeledes beslaglægger fundraising en stor andel af forskningstiden. Desuden er den eksterne finansierings midlertidige karakter en betydelig udfordring for indlejringen af den opnåede ekspertise og for fastholdelsen af de konkrete forskere. Endelig er finansieringen af arbejdsmiljøforskningen karakteriseret ved få og små øremærkede fonde og programmer, hvilket gør den årlige eksterne finansiering svært forudsigelig. Målsætningen for er 30% ekstern finansiering. Endelig er det AMI s målsætning til stadighed at have et samlet sygefravær pr. medarbejder pr. år, der ligger under gennemsnittet for de statslige institutioner. Instituttet ønsker således at fastholde den positive udvikling, der har været i gang siden midten af 1990 erne, hvor sygefraværet toppede med et niveau omkring 8,5 dag pr. medarbejder pr. år, hvorefter det er faldet til 5,5 i Sygefraværet i 2000 vil være præget af enkelte medarbejderes langtidssygemelding. Indsatsen omfatter samtale med nærmeste leder og vedligeholdelse af et effektivt krisenetværk af medarbejdere og samarbejde med Dansk Mentalhygiejnisk Center (DMC), der yder personlig rådgivning på de psykologiske, økonomiske og juridiske områder * Generel ledelse og administration i % af 10,4 10,8 10,0 10,0 9,5 - - bruttoudgifter Sygedage pr. medarbejder på AMI 7,0 5,5 9,5 <y Sygedage pr. medarbejder i de statslige institutioner 7,0 7,4 x y * AMI s sygefravær er baseret på fremskrivning af niveauet i efteråret 2000, mens de statslige tal endnu ikke foreligger. 15

16 Resultatmål for ressourceanvendelse Nr. Fokusområde Resultatmål Deadline 15. Link mellem forskernes publicering og instituttets målsætning gennem resultatløn Forskerne skal være omfattet af resultatlønsaftale, der knytter en andel af lønnen til indfrielse af instituttets overordnede mål for 16. Implementering af Navision Stat 17. Nedbringelse af de administrative udgifter 18. Optimering af den eksterne finansiering 19. Sygefravær under statens gennemsnit 3.3. Interne udviklingsforhold dansksproget og international publicering Implementeringen af Navision Stat påbegyndes i en version, der på sigt kan erstatte det eksisterende planlægnings- og økonomistyringssystem (PLØK) De samlede udgifter til generel ledelse og administration nedbringes til 10% Den eksterne finansiering skal i være på 30% af de totale udgifter AMI vil have et sygefravær, der ligger under gennemsnittet for de statslige institutioner Som forskningsinstitut er AMI vant til at tænke i lange tidshorisonter. Opbygningen af en ny forskningskompetence og omsætningen af forskning til arbejdsmiljøforbedrende handling tager typisk 3-5 år. Det samme gør ofte udviklingen af et nyt arbejdsmiljøproblem. Derfor er det naturligt, at instituttet også har en tradition for at arbejde aktivt med det lange sigt i de interne udviklingsforhold. Dette gælder såvel i AMI s forhold til omverdenens brugere og forskere som i forholdet til egne ledere og medarbejdere. Arbejdet med de interne udviklingsforhold indgår som et vigtigt led i instituttets arbejde med at sammentænke elementerne i dets samlede virksomhed inden for rammerne af den offentlige kvalitetspris. Som omtalt i afsnit vurderes den videnskabelige kvalitet af AMI s forskning regelmæssigt og fremover ca. hvert femte år. Et internationalt panel af anerkendte forskere vurderede første gang instituttets virksomhed i 1992, mens den anden og seneste forskningsevaluering gennemførtes ultimo Sidstnævnte fastslog, at AMI i sin nye rolle som fritstående institut ledet af en bestyrelse har udviklet sig til et godt forskningsinstitut på niveau med tilsvarende institutioner i udlandet, at instituttet har fået en klar placering i det danske forskningslandskab med betydelige fremtidssikrende netværk til myndigheder, arbejdsmarkedsaktører og universiteter samt at forskningen er rettet mod vigtige arbejdsmiljøproblemer. Samtidigt konkluderes det, at mange forskningsenheder på instituttet ligger under den kritiske masse, der er nødvendig for at opbygge og vedligeholde ekspertise på højeste niveau, herunder med betydelig international publicering. AMI har reageret herpå ved at nedlægge referencelaboratoriet som selvstændig enhed og overføre personalet til andre afdelinger. Videre vil AMI satse på færre og større afdelinger. Evalueringen peger også på, at der nu er opnået en god brugerkontakt, således at der nu er plads til større videnskabelig produktivitet. Nærværende kontrakt har derfor bl.a. som mål, at den internationale publicering og citationsraten gradvist øges. Næste evaluering planlægges i 2004 og vil finde sted i Med henblik på hurtig tilpasning til brugernes ønsker og behov anvender AMI, under ledelse af en ekstern uafhængig konsulent, et selvudviklet koncept for minibrugerundersøgelser hvert andet år. Ultimo 2000 gennemførtes således den tredje brugerundersøgelse, mens fjerde og femte gennemføres i 2002 og undersøgelsen konkluderer bl.a., at AMI blevet mere kendt blandt de arbejdsmiljøprofessionelle og blevet bedre som videncenter, ligesom forskningsprofilen og kurserne 16

17 opfattes som bedre end tidligere. Den videnskabelige kvalitet af AMI s forskning vurderes fortsat som meget høj. Samtidigt værdsætter brugerne i meget høj grad de nye initiativer til fx service, hjemmeside og nyhedsbreve, der er mere populære end de tidligere formidlingsblade. Undersøgelsen viser desuden, at brugerne ønsker flere formidlingsmøder vest for Storebælt, og at der fortsat er behov for at arbejde med formidlingspædagogikken og samarbejdet med praktikerne. Det sidste er baggrunden for, at AMI i kontraktperioden bl.a. vil lave forsøg med at transmittere formidlingsmøder til storskærme i andre byer og vil styrke forskernes pædagogiske kompetence samt at der i nærværende kontrakt er målsætninger om flere deltagere til formidlingsmøderne, flere brugersessions på hjemmesiden og fastholdelse af niveauet af undervisningslektioner. I forhold til egne medarbejdere vil der fremover hvert andet år blive gennemført en klimaundersøgelse af de ansattes holdninger til AMI som arbejdsplads. Første klimaundersøgelse gennemførtes i 1999 og to andre følger således i og undersøgelsen viste bl.a., at instituttet er en familievenlig arbejdsplads med høj frihedsgrad for den enkelte til at tilrettelægge eget arbejde. Samtidigt påvistes et behov for at styrke den interne kommunikation og konflikthåndtering, hvilket bearbejdes i øjeblikket. For yderligere at styrke helhedstænkningen omkring instituttets virksomhed vil der i virksomhedsregnskabet søges indarbejdet elementer fra videnregnskaber og arbejdsmiljøregnskaber. AMI s eksisterende kompetenceudviklingskoncept med tilbud til alle om treårige samlede kompetenceudviklingsforløb i forbindelse med de årlige medarbejderudviklingssamtaler vil blive fastholdt og løbende udviklet igennem kontraktperioden. Specielt for lederne vil der i i lyset af forskningsevalueringen 2000 og klimaundersøgelsen 1999 blive gennemført et seminar om strategisk planlægning og et kursus i formidling. Resultatmål for interne udviklingsforhold Nr. Fokusområde Resultatmål Deadline 20. Regelmæssig evaluering af medarbejdertilfredsheden Gennemførelse af medarbejdertilfredshedsundersøgelse med ekstern uafhængig 21. Langsigtet kompetenceudvikling for medarbejderne konsulentbistand Alle medarbejdere tilbydes i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdelse af en treårig kompetenceudviklingsplan 22. Lederuddannelse Der gennemføres seminar om strategisk planlægning og kursus i formidling 4. Økonomi Aktiviteterne til indfrielse af resultatmålene i nærværende kontrakt finansieres, med mindre andet er angivet, af såvel basismidler på Finansloven som en række midlertidige eksterne kilder, herunder satspuljer, fonde og programmer. Det bemærkes, at en række betydelige midlertidige satspuljebevillinger aftrappes i løbet af kontraktperioden, og at den eneste større fond med øremærkede midler til dansk forskning i arbejdsmiljø er Arbejdsmiljørådets 10 mio. kr. pr. år. Omfang og betingelser for anvendelsen af de samlede midler kendes ikke ved kontraktens indgåelse. Såfremt der sker væsentlige ændringer i de finansieringsmæssige forudsætninger for kontrakten, vil disse ændringer kunne begrunde en tilsvarende ændring af resultatmålene. 17

18 AMI s basisbevilling på Finansloven kan alene fastlægges af Folketinget for et år ad gangen. På baggrund af Finanslov for udgør AMI s finanslovsbevilling (nettotal) følgende: Finanslovsbevilling (mio. kr.) Indtægter 35,6 33,6 23,0 19,6 Udgifter 99,2 93,3 82,7 78,6 Nettotal 63,6 59,7 59,7 59,0 Omregnet til personaleforbrug i årsværk svarer dette til følgende med finanslovens inddeling i poster: Personaleforbrug (årsværk) Almindelig virksomhed Forskning i skærmarbejde Reduktion af fravær i arbejde Forskningsprojekt om træk og skub Indtægtsdækket virksomhed Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed I alt Ikrafttræden, rapportering og revision Nærværende resultatkontrakt er ikke en aftale i almindelig aftaleretlig betydning, men en tilkendegivelse af Arbejdsministeriets ønsker til udviklingen af AMI s virksomhed i den kommende 4- årsperiode. Med kontrakten er der ikke foretaget eller tilsigtet nogen ændring af den kompetence og det ansvar, som efter lovgivningen er henlagt til henholdsvis arbejdsministeren, AMI s bestyrelse eller direktøren. Arbejdsministeren har det sædvanlige parlamentariske ansvar. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der på sædvanlig måde er skaffet hjemmel til afvigelser. Dette indebærer, at der til enhver tid kan gøres sædvanlig politisk eller juridisk ansvar gældende for ministerens og/eller embedsmændenes/ami s forretningsførelse. Hertil kommer, at arbejdsministeren med respekt for AMI s status som sektorforskningsinstitut fortsat kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af et almindeligt over-/underordnelsesforhold. I så fald ændres kravene til AMI tilsvarende. Ministeriet og AMI s bestyrelse bør dog i beslutninger, der træffes som led i over- og underordnelsesforholdet og deres virksomhed i øvrigt, respektere de vilkår, der er nedfældet i kontrakten og resultatstyringsmodellens idégrundlag. Den foreliggende kontrakt træder i kraft d. 1. januar og løber til d. 31. december

19 Kontrakten gælder for den fireårige periode til 2004, således at resultatkravene for år er bindende, mens resultatkravene for de efterfølgende år er sigtepunkter for indsatsen. Resultatkontrakten fornys hvert år i fjerde kvartal, hvor kontraktperioden rulles til en ny fireårsperiode, samtidig med at resultatkravene justeres under hensyn til opnåede resultater og ændringer i prioriteringer og ressourcerammer. Parterne er enige om, at kontraktfornyelsen i efteråret 2002 skal omfatte alle elementer og indebærer en grundig revurdering af mål, strategier og effektiviteten i ressourceanvendelsen. AMI s rapportering om målopfyldelsen i henhold til kontraktperioden sker i de årlige virksomhedsregnskaber. Som grundlag for bestyrelsen og Arbejdsministeriets vurdering af behovet for justeringer i forbindelse med den årlige rulning udarbejdes notater og afholdes møder i fornødent omfang. Desuden vil instituttets regelmæssige bruger- og forskningsevalueringer samt klimaundersøgelser indgå i baggrundsmaterialet for justeringerne. Resultatkontrakten suppleres med en direktørkontrakt i henhold til gældende regler. Direktørkontrakten fastlægger én gang om året resultatkravene for direktøren og dermed for driften og administrationen af AMI som helhed. AMI, den 1. december 2000 Bo Smith Departementschef Arbejdsministeriet Lone Dybkjær Bestyrelsesformand Arbejdsmiljøinstituttet 19

20 Bilag Oversigt over resultatmålene for Arbejdsmiljøinstituttet Nr. Fokusområde Resultatmål Deadline Produkter og effekter - Kvalitet af forskning og formidling 1. Attraktivt værtskab for specialestuderende Mindst 20 studerende indskrevet pr. 31. december 2. Attraktivt værtskab for PhDstuderende Mindst 12 studerende indskrevet pr. 31. december 3. Styrkelse af det internationale Gennemførelse af internationalt symposium netværk på overordnet niveau om epidemiologi og arbejdsmiljø i København 4. Vækst i den internationale citationsrate Gennemførelse af mindst et møde i netværket af europæiske arbejdsmiljøinstitutdirektører og i det tilsvarende verdensomspændende netværk Vækst på 0,1 citation pr. international publikation pr. år med et udgangspunkt på 3,1 for opgjort af Institute for Scientific Information, USA, baseret på gennemsnit for de 5 seneste år sluttende med det angivne år Produkter og effekter - Synlige resultater 5. Styrkelse af kommunikationen Det samlede antal interviews til radio, TV, aviser, fagblade etc. skal fastholdes på niveauet på 102 i Dansksprogede artikler, pjecer, rapporter, bøger etc. skal fastholdes på 1999-niveauet og i mindst være på 60 Vækst med 0,1 artikel pr. forskerårsværk pr. år i internationale peer-reviewede tidsskrifter med et udgangspunkt på 1,2 for Indikatoren for succes er, at antallet af brugersessions på webstedet i når et niveau på mod i Styrkelse af undervisningen Det samlede antal deltagere i formidlingsmøderne skal vokse fra 837 i 1999 til 900 i Antallet af lektioner overfor arbejdsmiljøprofessionelle, studerende, repræsentanter for arbejdsmarkedets parter etc. skal være 130, hvilket svarer til de 128 i

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011

Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015. Marts 2011 Forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2011-2015 Marts 2011 NFA s strategiske målsætninger Strategiske målsætninger Som nationalt forsknings- og videncenter

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed

Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed Resultatkontrakt for Statens Institut for Folkesundhed 2003 Forskning og udredningsarbejde for forandring og bedre folkesundhed 27. februar 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Generelt om Instituttet

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2003

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2003 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2003 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver og mission... 3 3. Vision... 4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2001 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2001 København, 3. april 2002 Indhold 1. Beretning 3 1.1. Mission og vision 3 1.1.1. Mission 3 1.1.2. Vision 3 1.2. Mål og væsentligste resultater 2001 4 1.3.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017)

UDKAST. Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) UDKAST Samarbejdsaftale mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2013-2016 (2014-2017) 1 Mellem Tønder Kommune Kongevej 57 6270 Tønder og Tønder Erhvervsråd Vestergade 9 6270 Tønder indgås nærværende

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø

F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I. Psykisk APV. Fysisk. arbejdsmiljø F O R S V A R S M I N I S T E R I E T S A R B E J D S M I L J Ø S T R AT E G I Psykisk APV Fysisk 1 Indholdsfortegnelse: Indhold 1. Formål... 3 2. Arbejdsmiljøstrategiens treårige cyklus frem til 2020...

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015

BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015 BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan 2015 Indledning BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forsknings Aktivitetsplan for 2015 indsatser og aktiviteter, er en del af rådets

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Masterplan - UCC 2020 Campus København

Masterplan - UCC 2020 Campus København NOTAT Masterplan - UCC 2020 Campus København UCC har i 2011 iværksat tre selvstændige, men sammenhængende programmer eller planer, der skal realisere UCC's strategiske mål og samtidig sikre, at UCC kan

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002

Arbejdsmiljøinstituttet. Virksomhedsregnskab 2002 Arbejdsmiljøinstituttet Virksomhedsregnskab 2002 København, april 2003 Indhold 1. Beretning 3 1.1. Mission og vision 3 1.1.1. Mission 3 1.1.2. Vision 3 1.2. Mål og væsentligste resultater 2002 4 1.3. Årets

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Administrerende direktør SFI

Administrerende direktør SFI Stillings- og personprofil Administrerende direktør SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2013 Opdragsgiver Bestyrelsen for SFI Adresse SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere