Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING i DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Vol. 1 au AARHUS UNIVERSITET

2 Selvfølgelige forventninger Fontænehusene som psykosocial rehabiliteringsmodel er den afsluttende rapport fra et forskningsprojekt omkring Fontænehusene eller klub-husene som de oftest kaldes. I Danmark er der i dag ni klubhuse geografisk fordelt i Jylland, på Sjælland og Bornholm. De udgør dagligt eller jævnligt et aktivitetstilbud for samlet op mod tre hundrede voksne psykiatribrugere og unge med psykosociale vanskeligheder. Medlemmer med et aldersspænd fra først i 20 erne til op i 60 erne og med psykiske vanskeligheder varierende fra yngre med behov for et midlertidigt sted at finde sig selv på den fortsatte vej mod uddannelse eller ordinært lønarbejde, til ældre med en lang psykiatrisk karriere bag sig og med deltagelse i klubhusets aktiviteter som en meningsfuld dagligdag, så langt øjet rækker frem. Fontænehusene i Danmark kan ses et af de mere utraditionelle bud på en psyko-social rehabiliteringsmodel, der gør sig bemærket i kraft af fokus på at skabe stabile og strukturerede rammer og sociale fællesskaber, hvor borgere med diagnosticerede sindslidelser eller massive psykiske vanskeligheder har muligheder for at komme sig ud fra empowerment inspirerede livsmestringsstrategier frem for individuelt tilrettelagte terapeutiske behandlingsforløb.

3 Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING i DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

4

5 Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne Hansen, Dorte Østergren Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov Vol. 1 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2014

6 Titel Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov Vol. 1 Forfattere Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne Hansen, Dorte Østergren Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard Udgiver Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet, , forfatterne 1. udgave Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen Forsidefoto: Colourbox ISBN:

7 Indhold FORORD... 5 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING OG ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV... 7 BAGGRUND... 7 PROJEKTETS FORMÅL OG MÅL... 8 PROJEKTETS TEORETISKE RAMME EN DIDAKTISK MODEL TIL ANALYSE OG UDVIKLING AF DIFFERENTIERET UNDERVISNING PROJEKTGRUPPENS BUD PÅ EN MODEL MÅLSÆTNINGSFASE UDFORSKNINGSFASE EVALUERINGSFASE SAMARBEJDE LÆRERSTILLADSERING OG ELEVDELTAGELSE PROJEKTETS ORGANISATION OG FORLØBSFASER PROJEKTETS ORGANISATION PROJEKTETS FIRE FASER DE SEKS GENNEMFØRTE UNDERVISNINGSFORLØB DE TRE UNDERVISNINGSFORLØB I DANSK PÅ 5. KLASSETRIN DE TRE UNDERVISNINGSFORLØB I MATEMATIK PÅ 5. KLASSETRIN PROJEKTETS EMPIRI OG METODE VALG AF INFORMANTER FØLGEFORSKNINGSDESIGN INTERVIEWS MED LÆRERE LÆRERPERSPEKTIVET OBSERVATIONER AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV: ELEVPERSPEKTIVET Observationsskemaets tilblivelse Observationsskemaet i brug Analyse af observationerne LÆRERNES BEREDSKAB LÆRERPERSPEKTIVET FØR LÆRERNES FORSTÅELSE AF UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING SOM BEGREB UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I PRAKSIS ELEVER I KOMPLICEREDE LÆRINGSSITUATIONER/MED SÆRLIGE BEHOV AFSLUTTENDE KOMMENTARER LÆRERNES ERFARINGER LÆRERPERSPEKTIVET EFTER... 49

8 UVD MODELLEN (MÅLSÆTNING, UDFORSKNING OG EVALUERING) TIDSFAKTOREN ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV OG DERES LÆRINGSUDBYTTE GENEREL FEEDBACK PÅ PROJEKTDELTAGELSEN ELEVERNES PERSPEKTIV TYPER AF VANSKELIGHEDER SET I ET UNDERVISNINGSDIFFERENTIERINGSPERSPEKTIV Tema A: Mål og indhold for undervisning og læring Tema B: Faser og skift i undervisningsprocessen Tema C: Stilladsering omkring læring i lærer/elev perspektiv og elev/elev perspektiv AFSLUTTENDE KOMMENTARER KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING PRINCIPPET OM UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING OMSAT TIL PRAKSIS DANSK OG MATEMATIKFAGLIGE FOKUSPUNKTER/POINTER ELEVER I BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE OG OPMÆRKSOMHED PERSPEKTIVERENDE REFLEKSIONER REFERENCER... 71

9 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 5 Forord Projektet Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov er gennemført i håbet om at kunne inspirere lærere og lærerstuderende til at udvikle skolens praksis i en mere undervisningsdifferentieret retning. Derfor er der lagt vægt på en webbaseret formidling af resultater og erfaringer fra projektet, som skolens aktører og andre interesserede let kan få adgang til via en temahjemmeside på Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet med i alt 1.7 million kr. og medfinansieret 25 % af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og de tre professionshøjskoler UCC, UC Syddanmark og VIA UC. I medfinansieringen indgår afholdelse af national konference ved projektets afslutning, følgeforskning fra ph.d. studerende, artikler om undervisningsdifferentiering, cases til undervisningsbrug ved læreruddannelsen, herunder udvikling og afprøvning af undervisningsmateriale for lærerstuderende i linjefagene dansk og matematik samt oplæg ved internationale forskningskonferencer. Projektgruppen består af Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Søren Langager og Hilde Ulvseth fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne Hansen og Dorte Østergren Olsen fra UCC, Christian Quvang, Charlotte Christensen og Kaj Nedergaard Jepsen fra UC Syddanmark samt Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen og Kaj Østergaard fra VIA UC. Desuden indgår Søren Kjær Jensen fra Center for Rummelighed. Projektet ville ikke kunne have været gennemført, hvis ikke seks lærere beredvilligt åbnede deres døre for os og indvilligede i et samarbejde om undervisningsforløb i deres respektive 5. klasser. Så stor tak til Trine Munk Christensen og Niels Kristen Kirk fra Christinelystskolen i Lemvig, Conni Lorensen og Andy Warncke fra Toftlund Skole i Tønder og Berit Marie Hantho og Pernille Dalmose fra Katrinedals Skole i København.

10 6 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. På projektgruppens vegne Susan Tetler, projektleder

11 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 7 Undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov Baggrund En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser, er en øget mangfoldighed i elevgruppen, hvad angår måder at lære på. Det stiller lærerne over for store udfordringer i forhold til at differentiere undervisningen, hvad angår skolens og klasserummets fysiske rammer, sociale organiseringer, fagligt indhold, undervisningsmaterialernes art og sværhedsgrader, arbejdsformer, tempo etc. Lærerne kan således differentiere i forhold til, hvad eleven skal lære, dvs. indholdet, hvordan eleven skal lære, dvs. processen, eller resultatet, dvs. hvad eleven giver udtryk for at have lært. Undervisningsdifferentiering kræver planlægning af, hvordan undervisningsforløb kan ændres eller justeres, så den enkelte elev kan nå målet for den pågældende undervisningsaktivitet. For at kunne træffe beslutning om, hvorvidt indholdet, processen og/eller resultatet skal differentieres, må lærere tage hensyn til elevers aktuelle evner, interesser og måder, hvorpå stoffet bedst tilegnes, fx læringsstile, intelligensformer, og hvordan hjernen fungerer. At udvikle undervisningsaktiviteter med undervisningsdifferentiering som bærende princip giver endvidere lærere mulighed for at tilrettelægge en undervisning for elever med en mere kompleks læringstilgang, fx elever med specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. En stor del af denne elevgruppe er ifølge den nye specialundervisningslovgivning blevet almenundervisningens ansvar ud fra en antagelse om, at deres læringsbehov kan imødekommes via bl.a. undervisningsdifferentiering. Set i det perspektiv har Praksis og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning udpeget undervisningsdifferentiering som et område, hvor der i særlig grad er behov for ny viden, hvis omstilling til øget inklusion skal lykkes, jf. Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013).

12 8 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Selvom princippet om undervisningsdifferentiering har været gældende for folkeskolens pædagogiske virksomhed siden 1993 ( 18, stk. 1, 2 og 4), viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (EVA, 2011), at nok mener 74 % af lærerne, at det er vigtigt at differentiere undervisningen, men samtidig pointerer de (64 %), at de har behov for redskaber for at kunne gøre det. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at både skoleledere og lærere udtrykker en relativt smal forståelse af begrebet: De taler primært om undervisningsdifferentiering som individualiseret undervisning og som en organisationsform de kan gribe til når det er muligt. Lærerne formulerer sig i mange tilfælde inden for en diskurs om holddannelse og niveaudeling; de synes, det er vanskeligt at udfordre deres elever i tilstrækkelig grad, medmindre de grupperer dem i nogle mere homogene hold, og i den sammenhæng ser de den største hindring i forsøget på at differentiere undervisningen, at de har for få hænder. Ifølge undersøgelsen uddelegerer skoleledelsen ansvaret for undervisningsdifferentiering til de enkelte lærere. Princippet om undervisningsdifferentiering bliver således ikke behandlet på skoleniveau, men snarere i de enkelte lærerteam, der udvikler hver deres måde at tilrettelægge undervisningen på. Differentiering bliver på den måde noget, man gør, når det er muligt, eller når der er ekstra tid i stedet for at blive en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være i klasserummet på. EVA s evaluering peger på, at lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, herunder didaktisk ledelse i klasserummet, er nøglen til omsætning af princippet om undervisningsdifferentiering til praksis. Ligeledes skal skoler organiseres, så faglige ressourcepersoner udnyttes, eksterne støtteapparater inddrages, og skoleledelse er aktiv i understøttelsen af lærernes arbejde med læringsmål (se også OECD rapporten ʺImproving School Leadership Policy and Practiceʺ fra 2008). Der synes at være bred konsensus blandt skolens lærere om nødvendigheden af undervisningsdifferentiering, samtidig med at der hersker stor usikkerhed om, hvordan de bedst muligt kan omsætte princippet til en konstruktiv hverdagspraksis. Projektets formål og mål Det er i konsekvens af dette misforhold mellem undervisningsdifferentiering som princip og undervisningsdifferentiering som praksis, at dette projekt tager sit udgangspunkt med sit formål om at udvikle og afprøve eksemplariske undervis

13 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 9 ningsforløb i dansk og matematik i 5. klasse, hvor undervisningsdifferentiering er det bærende princip, og hvor der er en særlig opmærksomhed i forhold til elever, der befinder sig i mere komplicerede læringssituationer, bl.a. begrundet i specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. Projektet har endvidere til formål at sætte fokus på, hvorvidt undervisningsdifferentiering kommer til kort i forhold til elever med særlige behov, og hvilke forhold der i givet fald spiller ind. Endelig handler et tredje formål om at udvikle et inspirationsmateriale til lærere i arbejdet med at skabe rum for inkluderende læreprocesser i al almindelighed. Målet for projektet er begrebsligt at afklare forskellige former for undervisningsdifferentiering samt at udvikle didaktiske designs, som kan afprøves, beskrives, analyseres og evalueres som eksempler på god praksis i forhold til undervisningsdifferentiering rettet mod elever i komplicerede læringssituationer.

14 10 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Projektets teoretiske ramme En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen. 1 Fokus i projektet er lærerens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer, dvs. at der arbejdes bevidst med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem en tydelig og gennemskuelig sammenhæng mellem undervisningens aktiviteter og elevernes læreprocesser. Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab. Derfor bliver det vigtigt for læreren at tage udgangspunkt i den enkelte elev for i et samarbejde at fokusere på læringsmulighederne. Samarbejde med eleverne om mål og faglige fokuspunkter i undervisningen står centralt i dette projekts forståelse af differentieret undervisning. Målsætning er i udgangspunktet et fælles anliggende for klassen, og det tilstræbes at skabe tydelige forbindelser mellem fælles og individuelle mål i undervisningen. Sigtet er at kunne inddrage og skabe rum for videreudvikling af elevernes ens og indbyrdes forskellige ressourcer i undervisningen. Undervisningsdifferentiering indgår i lærerens samlede didaktiske kompetence og er et grundlæggende princip, som indgår i lærerens planlægning af undervisning, og som har konsekvenser for de didaktiske valg, som læreren træffer i sin undervisning. I dette projekt har vi bl.a. med afsæt i EVA s rapport om Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip (2011) og EVA s rapport om Fælles mål i folkeskolen (2012) valgt at operationalisere differentieringsopgaven ved hjælp af nogle udvalgte didaktiske kriterier, der handler om at læreren: 1 Dyson (1999), Tetler (2000) Alenkær (2008)

15 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 11 forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe og identificerer forskellige forudsætninger og potentialer for at lære; sætter mål for sin undervisning og samarbejder med elever om læringsmål; vælger indhold og arbejdsformer under hensyn til elevernes forskellige læringsforudsætninger, herunder at læreren klargør sig indholdets centrale faglige pointer/fokuspunkter; praktiserer tydelig ledelse, dvs. arbejder med forudsigelige, genkendelige og fleksible strukturer i rammesætningen, der også kan give eleverne mulighed for at støtte hinanden og samarbejde om læringsaktiviteterne; evaluerer løbende på elevernes læringsudbytte og arbejder systematisk med feedback og feedforward i læringsprocessen. Som det fremgår, arbejdes der med et pædagogisk princip om undervisningsdifferentiering, som tager afsæt i en komplementær forståelse af forholdet mellem undervisning og læring. Undervisning er en særlig social relation, hvor der målrettet ydes støtte til elevers læring, og hvor udvikling af læremotivation gennem samarbejde om læringsmål og fagligt indhold indgår som en central del af undervisningen 2. Nøgleord er samarbejde, forudsætninger og potentialer, mål og faglige fokuspunkter og opfølgning/ evaluering af læreprocessen. Projektgruppens bud på en model Modellen (fig. 1) er udarbejdet på baggrund af og afspejler en sådan grundforståelse. Modellen har som formål at stilladsere lærernes konkrete arbejde med at forstå og omsætte undervisningsdifferentiering i praksis og kan anvendes både i planlægning af en enkelt lektion/dobbeltlektion og i et samlet undervisningsforløb og består af tre dimensioner: 1. En horisontal dimension, der beskriver de grundlæggende faser, som undervisningen forløber i, nemlig en indlednings og målformuleringsfase, en arbejds og udforskningsfase og en evalueringsfase. 2 Rabøl Hansen, Robenhagen & Wahl Andersen (1998)

16 12 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 2. En vertikal dimension, der sætter fokus på lærerens samarbejde med elever om mål i undervisningen, og som beskriver forskellige niveauer og en progression for elevernes arbejde med det faglige indhold i undervisningen. 3. En dynamisk samarbejdsdimension, som beskriver det samarbejde og de lærerelev og elev elevinteraktioner, der kan stilladsere elevernes motivation og deltagelse i undervisningen. Fig. 1. UVD modellen Indlede Arbejde Afslutte Nøgleord: (målsætningsfase) (udforskningsfase) (evalueringsfase) Fælles, men ikke identiske mål Rammesætning Mål hvor kom vi fra, hvor skal vi hen? Fagligt fokuspunkt/ faglig pointe Forudsætninger og forforståelser Elevaktiviteter med afsæt i læringsmål på tre niveauer: Refleksion Kompetence Færdigheder Fællesgørelse Opsamling af mål og fagligt fokuspunkt/ pointe (feedback) Perspektiver til det videre arbejde (feedforward) Fællesskab og samarbejde Deltagelsesstrukturer og deltagelsesmåder Tid Samarbejde om læring Lærerstilladsering og elevdeltagelsesmuligheder i undervisningen Undervisningsdifferentiering er ikke en bestemt metode eller en bestemt organisering af undervisning, men må snarere forstås som en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være på i klasserummet. 3 Vores model for undervisningsdifferen 3 Tomlinson 2001

17 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 13 tiering anviser derfor ikke konkrete metoder til en differentieret praksis, men udpeger i stedet en række centrale faktorer, som læreren må indtænke i sine pædagogiske og didaktiske overvejelser og valg omkring undervisning. Hvordan kan man mere præcist forstå modellen, og hvordan kan den anvendes i lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af en differentieret undervisning i et inkluderende perspektiv? Vi vil med afsæt i de tre faser, som indgår i modellen, uddybe en række af de faktorer, som vi i projektet har anset for særligt vigtige i forhold til differentieret undervisning. Til sidst vil vi med udgangspunkt i stilladsbegrebet beskrive det dynamiske samarbejde, som finder sted mellem lærer og elever og elever imellem, og som åbner op for forskellige deltagelsesmuligheder i undervisningen. Målsætningsfase Hvis eleverne skal deltage aktivt i undervisningen og have udbytte af den, skal den opleves meningsfuld. I den indledende fase bliver det således en vigtig opgave for læreren, at undervisningens hensigt, herunder målene og indholdet af undervisningen, fremstår klart for eleverne. En forudsætning herfor er, at læreren selv har gjort sig mål og indhold for lektionen/forløbet klart, dvs. at læreren i sin planlægning af undervisningen har reflekteret over og truffet valg om følgende forhold: Mål hvor kom vi fra, hvor skal vi hen? Tydeliggørelse af mål er en central faktor i god undervisning. Elever lærer generelt mere, hvis de ved og har samarbejdet med læreren om hvilke mål, der er for det, de skal lære.4 At fastlægge mål for undervisning i et fag er en flerleddet størrelse. Første trin er, at læreren i sin planlægning af et konkret undervisningsforløb forholder og sammenholder målene med Fælles Mål og årsplanen for faget for at kunne præcisere, hvad der er det nye, eleverne nu skal lære. Dernæst må læreren indholdsmæssigt gøre sig de faglige fokuspunkter klar og på den baggrund formulere klassens fælles mål og de forskellige og differentierede mål for eleverne i undervisningen. Herefter tilrettelægger læreren un 4 Hattie (2013)

18 14 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV dervisningen, og gennem anvendelse af forskellige arbejdsformer og differentieret materiale åbnes der mulighed for, at eleverne kan deltage og lære på forskellige måder. Tydelige læringsmål er desuden en forudsætning for lærerens og elevernes evaluering af undervisning, og viden herfra må indgå i lærerens planlægning af det næste forløb. I den indledende fase er det altså lærerens opgave at vise eleverne hvilke mål, der er for, hvad de skal lære. I samarbejdet med eleverne om opstilling af nye læringsmål, er det vigtigt, at læreren både sikrer forbindelse til det, eleverne tidligere har lært, men også er præcis omkring det nye, eleverne skal lære. Det kan bl.a. foregå ved, at læreren opsummerer og gentager tidligere lært stof, tydeliggør sammenhænge mellem det, klassen allerede ved noget om og det, klassen er på vej til at lære om, repeterer klassens fælles mål, og hvordan der er blevet arbejdet med dem indtil nu osv. Hvordan man som lærer synliggør de nye måls sammenhæng til elevernes aktuelle viden og forforståelser, fremgår fx af lærervejledningen for Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier (bilag 3). Et fagligt fokuspunkt eller en faglig pointe forstår vi som et klart afgrænset fagligt indhold, resultat eller sammenhæng mellem centrale begreber indenfor et emne. 5 Læreren må allerede i sin planlægning gøre sig det faglige fokuspunkt eller den faglige pointe klar: Hvad er det vigtigste i det indhold, som eleverne skal arbejde med og lære om og kunne? En sådan vurdering bygger på sikker faglig viden og en analyse af de(t) faglige område(r), der skal formidles i undervisningen, så læreren klart og præcist kan formulere de centrale begreber og den vigtige viden inden for emnet. En sådan indholdsmæssig klarhed gør det eksplicit for eleverne, hvad der specifikt skal arbejdes med, og understøtter elevernes muligheder for at afkode og se sammenhænge mellem undervisningens mål, indhold og metoder. Det øger både det faglige udbytte og fremmer mere alment elevernes motivation og deltagelse i undervisningen. Et velafgrænset indhold i form af ét eller flere faglige fokusområder eller pointer understreger desuden, at undervisningsaktiviteter altid må være specifikt knyttede til dét, der skal læres; læring er altid i forhold til en sag eller et 5 Mogensen (2011)

19 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 15 indhold. Det kan være en vigtig pointe i en tid, hvor uddannelser læringsgøres, at vi fastholder diskussionen om hvilket vidensindhold, der er vigtigt at lære! Eksempler på fagligt fokuspunkt/faglig pointe ses i lærervejledning: 5. klasse laver gysere (bilag 1) og Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5. klasse (bilag 6). Forudsætninger og forforståelser Elever har forskellige læreforudsætninger, som både refererer til deres generelle liv uden for skolen og til deres viden og erfaringer fra undervisningen i skolen. Det er altså forskelligt, hvad eleverne allerede ved og kan gøre i undervisningen, dvs. hvilke forforståelser, de bringer med ind i undervisningen. I projektet har vi forholdt os proaktivt til elevernes mangfoldighed, dels ved eksplicit at arbejde med mål som omdrejningspunkt for tilegnelsen af det faglige indhold i undervisningen og lærerens stilladsering heraf og dels ved aktivt i tilrettelæggelsen af undervisning at tage højde for nogle af de særlige udfordringer, som elever med særlige behov møder i undervisningen. Både elever i læsevanskeligheder, opmærksomhedsproblemer og generelle læringsvanskeligheder kan have svært ved at organisere og fastholde de aktiviteter og opgaver, der arbejdes med undervejs uden at lade sig aflede. Fx kan denne elevgruppe have gavn af tilpasninger i form af tydelig stilladsering af mål og indhold i undervisningen, opbrydning af opgaver og aktiviteter i enkelte og overskuelige dele, reduktion af materialet eller adgang til kompenserende materialer, medier og IT m.m. (se lærervejledningen for 5. klasse laver gysere (bilag 1). Udforskningsfase I en differentieret undervisning arbejdes der med udgangspunkt i fælles, men ikke identiske mål for klassens elever. Det betyder, at elevernes arbejde med og udforskning af indholdet retter sig mod klassens fælles mål, men må tilpasses den enkeltes forudsætninger, så alle får mulighed for at lære mere og komme et stykke videre i arbejdet med klassens mål. Når der arbejdes i spændingsfeltet mellem fælles mål og individuelle mål, er det vigtigt, at læreren er omhyggelig med at klargøre sammenhængen mellem klassens overordnede mål og elevernes delmål, så sammenhængen faktisk forstås

20 16 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV af eleverne. Hver enkelt aktivitet skal forstås i den større sammenhæng, og eleverne skal lære at udforme mål, som er centrale for det faglige område, der arbejdes med. Det er vigtigt, at eleverne undervejs deltager i formulering af mål og spørgsmål, så de hele tiden kan forstå meningen med aktiviteterne og ved, hvad han eller hun skal arbejde med for at nå målene. 6 Elevaktiviteter læringsmål på tre niveauer. Med inspiration fra Jens Rasmussen har vi arbejdet med en systematik, der differentierer mål på tre niveauer 7 : Færdigheder refererer til minimummål, som er det grundlæggende, alle helst skal lære noget om. På dette niveau arbejder eleverne ofte med at gengive og beskrive centrale dele af det faglige indhold eller øve specifikke faglige færdigheder. Kompetence refererer til regelmål, som er det, de fleste kan lære noget om. På dette niveau arbejder eleverne både med forståelse, dvs. at de kan forklare og redegøre for sammenhænge i det, de har læst eller hørt om og anvendelse, dvs. at eleverne kan vise, at de kan bruge den viden, de har tilegnet sig. Refleksion refererer til maksimummål, som kun nogle få kan lære og bygge deres viden ud med. På dette niveau er eleverne i stand til at forholde sig til det lærte indhold på et metaniveau og kan analysere og sammensætte dele af indholdet på nye måder og evt. i forhold til andre fag. Det er en vigtig pointe, at man som lærer ikke på forhånd har besluttet sig for, hvem der kan opnå hvilket niveau, men at man gennem elevaktiviteterne giver alle elever mulighed for at udvikle sig så meget som muligt, og at man har et positivt syn på elevernes læringspotentiale. Lærerne i projektet har arbejdet med differentiering af mål på forskellige måder i undervisningen. Alle har på systematisk vis opstillet mål på alle tre niveauer i forbindelse med planlægning af undervisning. Nogle har både ved opstart af selve undervisningsforløbet og i forbindelse med enkeltlektioner eksplicit vist målene og talt med eleverne om en fælles forståelse af dem. Andre har ladet målene være udgangspunkt for deres tilpassede vejledning og støtte til elevernes arbejde med opgaver og aktiviteter undervejs i un 6 Hedegaard (2006) 7 Rasmussen (2010)

21 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 17 dervisningen. Og endeligt har flere lærere konkret benyttet sig af ovennævnte målsystematik i forbindelse med udarbejdelse af opgaveark, læringsstationer, gruppearbejder og andre elevaktiviteter. I lærervejledningerne ses forskellige eksempler på, hvordan lærerne konkret har arbejdet med mål systematikken (fx bilag 1, bilag 3 og bilag 4). Evalueringsfase Evaluering handler grundlæggende om at orientere sig mod noget nyt samtidig med, at man ser tilbage på det foregående. Lærerens løbende evaluering er en vigtig faktor i lærerens differentiering af undervisning og kan derfor ikke begrænses til en afsluttende evalueringsfase, men må løbende finde sted og integreres i undervisningen. På den måde bliver feedback og feedforward et vigtigt element i lærerens stilladsering af elevernes læreprocesser allerede undervejs i undervisningen. Fællesgørelse En naturlig følge af projektets fokus på mål og indholdskategorierne som vigtige faktorer i den differentierede undervisning er derfor også lærerens fokuserede arbejde med opsamling og fællesgørelse af den viden, som er blevet tilegnet undervejs i undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne deltager aktivt i evalueringen, konkret ved at bidrage med den viden, som arbejdet med differentierede mål har bragt med sig. På den måde bliver elevernes arbejde med individuelle mål bragt i forbindelse med klassens fælles mål, og det kan synliggøres, hvordan eleverne på forskellige måder og niveauer kan bidrage til opfyldelse af det fælles mål. Inddragelsen af elevernes viden kan forekomme på mange måder, fx gennem forskellige former for elevproduktioner, elevoplæg, en lærerstyret klassesamtale med tydelig reference til klassens mål og faglige fokuspunkter osv. (se fx lærervejledning til Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier, bilag 3). Feedback og feedforwardprocesser i undervisningen Tilbagemeldinger har til hensigt at understøtte elevernes læringsprocesser og bliver først en virksom faktor, når den knytter an til det, eleven forsø

Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov

Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov 1. Baggrund En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser,

Læs mere

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen)

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) Modellens udgangspunkt Undervisningsdifferentiering forstås og defineres som et bærende pædagogisk princip, der

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning tolærerordning Inklusion viden til praksis Kollaborativ undervisning - tolærerordning 3 Forfattere: Rune

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE

VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE VEJLEDNING TIL LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FRITIDSHJEM OG KKFO - 0. TIL 3. KLASSE Vejledningens indhold Denne vejledning er en samlende ramme for faglig fordybelse og lektiehjælp på fritidshjem

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere