Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING i DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Vol. 1 au AARHUS UNIVERSITET

2 Selvfølgelige forventninger Fontænehusene som psykosocial rehabiliteringsmodel er den afsluttende rapport fra et forskningsprojekt omkring Fontænehusene eller klub-husene som de oftest kaldes. I Danmark er der i dag ni klubhuse geografisk fordelt i Jylland, på Sjælland og Bornholm. De udgør dagligt eller jævnligt et aktivitetstilbud for samlet op mod tre hundrede voksne psykiatribrugere og unge med psykosociale vanskeligheder. Medlemmer med et aldersspænd fra først i 20 erne til op i 60 erne og med psykiske vanskeligheder varierende fra yngre med behov for et midlertidigt sted at finde sig selv på den fortsatte vej mod uddannelse eller ordinært lønarbejde, til ældre med en lang psykiatrisk karriere bag sig og med deltagelse i klubhusets aktiviteter som en meningsfuld dagligdag, så langt øjet rækker frem. Fontænehusene i Danmark kan ses et af de mere utraditionelle bud på en psyko-social rehabiliteringsmodel, der gør sig bemærket i kraft af fokus på at skabe stabile og strukturerede rammer og sociale fællesskaber, hvor borgere med diagnosticerede sindslidelser eller massive psykiske vanskeligheder har muligheder for at komme sig ud fra empowerment inspirerede livsmestringsstrategier frem for individuelt tilrettelagte terapeutiske behandlingsforløb.

3 Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING i DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV

4

5 Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne Hansen, Dorte Østergren Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov Vol. 1 Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, 2014

6 Titel Undervisningsdifferentiering i dansk og matematik i 5. klasse med fokus på elever med særlige behov Vol. 1 Forfattere Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne Hansen, Dorte Østergren Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard Udgiver Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet, , forfatterne 1. udgave Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Knud Holt Nielsen Forsidefoto: Colourbox ISBN:

7 Indhold FORORD... 5 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING OG ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV... 7 BAGGRUND... 7 PROJEKTETS FORMÅL OG MÅL... 8 PROJEKTETS TEORETISKE RAMME EN DIDAKTISK MODEL TIL ANALYSE OG UDVIKLING AF DIFFERENTIERET UNDERVISNING PROJEKTGRUPPENS BUD PÅ EN MODEL MÅLSÆTNINGSFASE UDFORSKNINGSFASE EVALUERINGSFASE SAMARBEJDE LÆRERSTILLADSERING OG ELEVDELTAGELSE PROJEKTETS ORGANISATION OG FORLØBSFASER PROJEKTETS ORGANISATION PROJEKTETS FIRE FASER DE SEKS GENNEMFØRTE UNDERVISNINGSFORLØB DE TRE UNDERVISNINGSFORLØB I DANSK PÅ 5. KLASSETRIN DE TRE UNDERVISNINGSFORLØB I MATEMATIK PÅ 5. KLASSETRIN PROJEKTETS EMPIRI OG METODE VALG AF INFORMANTER FØLGEFORSKNINGSDESIGN INTERVIEWS MED LÆRERE LÆRERPERSPEKTIVET OBSERVATIONER AF ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV: ELEVPERSPEKTIVET Observationsskemaets tilblivelse Observationsskemaet i brug Analyse af observationerne LÆRERNES BEREDSKAB LÆRERPERSPEKTIVET FØR LÆRERNES FORSTÅELSE AF UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING SOM BEGREB UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I PRAKSIS ELEVER I KOMPLICEREDE LÆRINGSSITUATIONER/MED SÆRLIGE BEHOV AFSLUTTENDE KOMMENTARER LÆRERNES ERFARINGER LÆRERPERSPEKTIVET EFTER... 49

8 UVD MODELLEN (MÅLSÆTNING, UDFORSKNING OG EVALUERING) TIDSFAKTOREN ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV OG DERES LÆRINGSUDBYTTE GENEREL FEEDBACK PÅ PROJEKTDELTAGELSEN ELEVERNES PERSPEKTIV TYPER AF VANSKELIGHEDER SET I ET UNDERVISNINGSDIFFERENTIERINGSPERSPEKTIV Tema A: Mål og indhold for undervisning og læring Tema B: Faser og skift i undervisningsprocessen Tema C: Stilladsering omkring læring i lærer/elev perspektiv og elev/elev perspektiv AFSLUTTENDE KOMMENTARER KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING PRINCIPPET OM UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING OMSAT TIL PRAKSIS DANSK OG MATEMATIKFAGLIGE FOKUSPUNKTER/POINTER ELEVER I BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE OG OPMÆRKSOMHED PERSPEKTIVERENDE REFLEKSIONER REFERENCER... 71

9 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 5 Forord Projektet Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov er gennemført i håbet om at kunne inspirere lærere og lærerstuderende til at udvikle skolens praksis i en mere undervisningsdifferentieret retning. Derfor er der lagt vægt på en webbaseret formidling af resultater og erfaringer fra projektet, som skolens aktører og andre interesserede let kan få adgang til via en temahjemmeside på Projektet er finansieret af Undervisningsministeriet med i alt 1.7 million kr. og medfinansieret 25 % af Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og de tre professionshøjskoler UCC, UC Syddanmark og VIA UC. I medfinansieringen indgår afholdelse af national konference ved projektets afslutning, følgeforskning fra ph.d. studerende, artikler om undervisningsdifferentiering, cases til undervisningsbrug ved læreruddannelsen, herunder udvikling og afprøvning af undervisningsmateriale for lærerstuderende i linjefagene dansk og matematik samt oplæg ved internationale forskningskonferencer. Projektgruppen består af Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Søren Langager og Hilde Ulvseth fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne Hansen og Dorte Østergren Olsen fra UCC, Christian Quvang, Charlotte Christensen og Kaj Nedergaard Jepsen fra UC Syddanmark samt Else Skibsted, Helle Bundgaard Svendsen og Kaj Østergaard fra VIA UC. Desuden indgår Søren Kjær Jensen fra Center for Rummelighed. Projektet ville ikke kunne have været gennemført, hvis ikke seks lærere beredvilligt åbnede deres døre for os og indvilligede i et samarbejde om undervisningsforløb i deres respektive 5. klasser. Så stor tak til Trine Munk Christensen og Niels Kristen Kirk fra Christinelystskolen i Lemvig, Conni Lorensen og Andy Warncke fra Toftlund Skole i Tønder og Berit Marie Hantho og Pernille Dalmose fra Katrinedals Skole i København.

10 6 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. På projektgruppens vegne Susan Tetler, projektleder

11 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 7 Undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov Baggrund En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser, er en øget mangfoldighed i elevgruppen, hvad angår måder at lære på. Det stiller lærerne over for store udfordringer i forhold til at differentiere undervisningen, hvad angår skolens og klasserummets fysiske rammer, sociale organiseringer, fagligt indhold, undervisningsmaterialernes art og sværhedsgrader, arbejdsformer, tempo etc. Lærerne kan således differentiere i forhold til, hvad eleven skal lære, dvs. indholdet, hvordan eleven skal lære, dvs. processen, eller resultatet, dvs. hvad eleven giver udtryk for at have lært. Undervisningsdifferentiering kræver planlægning af, hvordan undervisningsforløb kan ændres eller justeres, så den enkelte elev kan nå målet for den pågældende undervisningsaktivitet. For at kunne træffe beslutning om, hvorvidt indholdet, processen og/eller resultatet skal differentieres, må lærere tage hensyn til elevers aktuelle evner, interesser og måder, hvorpå stoffet bedst tilegnes, fx læringsstile, intelligensformer, og hvordan hjernen fungerer. At udvikle undervisningsaktiviteter med undervisningsdifferentiering som bærende princip giver endvidere lærere mulighed for at tilrettelægge en undervisning for elever med en mere kompleks læringstilgang, fx elever med specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. En stor del af denne elevgruppe er ifølge den nye specialundervisningslovgivning blevet almenundervisningens ansvar ud fra en antagelse om, at deres læringsbehov kan imødekommes via bl.a. undervisningsdifferentiering. Set i det perspektiv har Praksis og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning udpeget undervisningsdifferentiering som et område, hvor der i særlig grad er behov for ny viden, hvis omstilling til øget inklusion skal lykkes, jf. Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning (Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013).

12 8 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Selvom princippet om undervisningsdifferentiering har været gældende for folkeskolens pædagogiske virksomhed siden 1993 ( 18, stk. 1, 2 og 4), viser en undersøgelse fra Evalueringsinstituttet (EVA, 2011), at nok mener 74 % af lærerne, at det er vigtigt at differentiere undervisningen, men samtidig pointerer de (64 %), at de har behov for redskaber for at kunne gøre det. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at både skoleledere og lærere udtrykker en relativt smal forståelse af begrebet: De taler primært om undervisningsdifferentiering som individualiseret undervisning og som en organisationsform de kan gribe til når det er muligt. Lærerne formulerer sig i mange tilfælde inden for en diskurs om holddannelse og niveaudeling; de synes, det er vanskeligt at udfordre deres elever i tilstrækkelig grad, medmindre de grupperer dem i nogle mere homogene hold, og i den sammenhæng ser de den største hindring i forsøget på at differentiere undervisningen, at de har for få hænder. Ifølge undersøgelsen uddelegerer skoleledelsen ansvaret for undervisningsdifferentiering til de enkelte lærere. Princippet om undervisningsdifferentiering bliver således ikke behandlet på skoleniveau, men snarere i de enkelte lærerteam, der udvikler hver deres måde at tilrettelægge undervisningen på. Differentiering bliver på den måde noget, man gør, når det er muligt, eller når der er ekstra tid i stedet for at blive en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være i klasserummet på. EVA s evaluering peger på, at lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, herunder didaktisk ledelse i klasserummet, er nøglen til omsætning af princippet om undervisningsdifferentiering til praksis. Ligeledes skal skoler organiseres, så faglige ressourcepersoner udnyttes, eksterne støtteapparater inddrages, og skoleledelse er aktiv i understøttelsen af lærernes arbejde med læringsmål (se også OECD rapporten ʺImproving School Leadership Policy and Practiceʺ fra 2008). Der synes at være bred konsensus blandt skolens lærere om nødvendigheden af undervisningsdifferentiering, samtidig med at der hersker stor usikkerhed om, hvordan de bedst muligt kan omsætte princippet til en konstruktiv hverdagspraksis. Projektets formål og mål Det er i konsekvens af dette misforhold mellem undervisningsdifferentiering som princip og undervisningsdifferentiering som praksis, at dette projekt tager sit udgangspunkt med sit formål om at udvikle og afprøve eksemplariske undervis

13 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 9 ningsforløb i dansk og matematik i 5. klasse, hvor undervisningsdifferentiering er det bærende princip, og hvor der er en særlig opmærksomhed i forhold til elever, der befinder sig i mere komplicerede læringssituationer, bl.a. begrundet i specifikke læsevanskeligheder, opmærksomheds og koncentrationsproblemer eller mere generelle problemer med at indfri skolens faglige læringskrav. Projektet har endvidere til formål at sætte fokus på, hvorvidt undervisningsdifferentiering kommer til kort i forhold til elever med særlige behov, og hvilke forhold der i givet fald spiller ind. Endelig handler et tredje formål om at udvikle et inspirationsmateriale til lærere i arbejdet med at skabe rum for inkluderende læreprocesser i al almindelighed. Målet for projektet er begrebsligt at afklare forskellige former for undervisningsdifferentiering samt at udvikle didaktiske designs, som kan afprøves, beskrives, analyseres og evalueres som eksempler på god praksis i forhold til undervisningsdifferentiering rettet mod elever i komplicerede læringssituationer.

14 10 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Projektets teoretiske ramme En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning Undervisningsdifferentiering forstås i projektet som et bærende pædagogisk princip, som må ses i tæt sammenhæng med inklusionsbegrebet og som en del af lærerens samlede didaktiske kompetence. Inklusion i skolen handler om at skabe differentierede muligheder for deltagelse i de faglige og sociale fællesskaber, som udgør rammen om den enkelte elevs læring og trivsel i skolen. 1 Fokus i projektet er lærerens arbejde med at skabe gode læringsmiljøer, dvs. at der arbejdes bevidst med at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever gennem en tydelig og gennemskuelig sammenhæng mellem undervisningens aktiviteter og elevernes læreprocesser. Med princippet om undervisningsdifferentiering pointeres elevernes forskellighed inden for rammerne af klassens fællesskab. Derfor bliver det vigtigt for læreren at tage udgangspunkt i den enkelte elev for i et samarbejde at fokusere på læringsmulighederne. Samarbejde med eleverne om mål og faglige fokuspunkter i undervisningen står centralt i dette projekts forståelse af differentieret undervisning. Målsætning er i udgangspunktet et fælles anliggende for klassen, og det tilstræbes at skabe tydelige forbindelser mellem fælles og individuelle mål i undervisningen. Sigtet er at kunne inddrage og skabe rum for videreudvikling af elevernes ens og indbyrdes forskellige ressourcer i undervisningen. Undervisningsdifferentiering indgår i lærerens samlede didaktiske kompetence og er et grundlæggende princip, som indgår i lærerens planlægning af undervisning, og som har konsekvenser for de didaktiske valg, som læreren træffer i sin undervisning. I dette projekt har vi bl.a. med afsæt i EVA s rapport om Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip (2011) og EVA s rapport om Fælles mål i folkeskolen (2012) valgt at operationalisere differentieringsopgaven ved hjælp af nogle udvalgte didaktiske kriterier, der handler om at læreren: 1 Dyson (1999), Tetler (2000) Alenkær (2008)

15 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 11 forholder sig proaktivt til en heterogen elevgruppe og identificerer forskellige forudsætninger og potentialer for at lære; sætter mål for sin undervisning og samarbejder med elever om læringsmål; vælger indhold og arbejdsformer under hensyn til elevernes forskellige læringsforudsætninger, herunder at læreren klargør sig indholdets centrale faglige pointer/fokuspunkter; praktiserer tydelig ledelse, dvs. arbejder med forudsigelige, genkendelige og fleksible strukturer i rammesætningen, der også kan give eleverne mulighed for at støtte hinanden og samarbejde om læringsaktiviteterne; evaluerer løbende på elevernes læringsudbytte og arbejder systematisk med feedback og feedforward i læringsprocessen. Som det fremgår, arbejdes der med et pædagogisk princip om undervisningsdifferentiering, som tager afsæt i en komplementær forståelse af forholdet mellem undervisning og læring. Undervisning er en særlig social relation, hvor der målrettet ydes støtte til elevers læring, og hvor udvikling af læremotivation gennem samarbejde om læringsmål og fagligt indhold indgår som en central del af undervisningen 2. Nøgleord er samarbejde, forudsætninger og potentialer, mål og faglige fokuspunkter og opfølgning/ evaluering af læreprocessen. Projektgruppens bud på en model Modellen (fig. 1) er udarbejdet på baggrund af og afspejler en sådan grundforståelse. Modellen har som formål at stilladsere lærernes konkrete arbejde med at forstå og omsætte undervisningsdifferentiering i praksis og kan anvendes både i planlægning af en enkelt lektion/dobbeltlektion og i et samlet undervisningsforløb og består af tre dimensioner: 1. En horisontal dimension, der beskriver de grundlæggende faser, som undervisningen forløber i, nemlig en indlednings og målformuleringsfase, en arbejds og udforskningsfase og en evalueringsfase. 2 Rabøl Hansen, Robenhagen & Wahl Andersen (1998)

16 12 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 2. En vertikal dimension, der sætter fokus på lærerens samarbejde med elever om mål i undervisningen, og som beskriver forskellige niveauer og en progression for elevernes arbejde med det faglige indhold i undervisningen. 3. En dynamisk samarbejdsdimension, som beskriver det samarbejde og de lærerelev og elev elevinteraktioner, der kan stilladsere elevernes motivation og deltagelse i undervisningen. Fig. 1. UVD modellen Indlede Arbejde Afslutte Nøgleord: (målsætningsfase) (udforskningsfase) (evalueringsfase) Fælles, men ikke identiske mål Rammesætning Mål hvor kom vi fra, hvor skal vi hen? Fagligt fokuspunkt/ faglig pointe Forudsætninger og forforståelser Elevaktiviteter med afsæt i læringsmål på tre niveauer: Refleksion Kompetence Færdigheder Fællesgørelse Opsamling af mål og fagligt fokuspunkt/ pointe (feedback) Perspektiver til det videre arbejde (feedforward) Fællesskab og samarbejde Deltagelsesstrukturer og deltagelsesmåder Tid Samarbejde om læring Lærerstilladsering og elevdeltagelsesmuligheder i undervisningen Undervisningsdifferentiering er ikke en bestemt metode eller en bestemt organisering af undervisning, men må snarere forstås som en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være på i klasserummet. 3 Vores model for undervisningsdifferen 3 Tomlinson 2001

17 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 13 tiering anviser derfor ikke konkrete metoder til en differentieret praksis, men udpeger i stedet en række centrale faktorer, som læreren må indtænke i sine pædagogiske og didaktiske overvejelser og valg omkring undervisning. Hvordan kan man mere præcist forstå modellen, og hvordan kan den anvendes i lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af en differentieret undervisning i et inkluderende perspektiv? Vi vil med afsæt i de tre faser, som indgår i modellen, uddybe en række af de faktorer, som vi i projektet har anset for særligt vigtige i forhold til differentieret undervisning. Til sidst vil vi med udgangspunkt i stilladsbegrebet beskrive det dynamiske samarbejde, som finder sted mellem lærer og elever og elever imellem, og som åbner op for forskellige deltagelsesmuligheder i undervisningen. Målsætningsfase Hvis eleverne skal deltage aktivt i undervisningen og have udbytte af den, skal den opleves meningsfuld. I den indledende fase bliver det således en vigtig opgave for læreren, at undervisningens hensigt, herunder målene og indholdet af undervisningen, fremstår klart for eleverne. En forudsætning herfor er, at læreren selv har gjort sig mål og indhold for lektionen/forløbet klart, dvs. at læreren i sin planlægning af undervisningen har reflekteret over og truffet valg om følgende forhold: Mål hvor kom vi fra, hvor skal vi hen? Tydeliggørelse af mål er en central faktor i god undervisning. Elever lærer generelt mere, hvis de ved og har samarbejdet med læreren om hvilke mål, der er for det, de skal lære.4 At fastlægge mål for undervisning i et fag er en flerleddet størrelse. Første trin er, at læreren i sin planlægning af et konkret undervisningsforløb forholder og sammenholder målene med Fælles Mål og årsplanen for faget for at kunne præcisere, hvad der er det nye, eleverne nu skal lære. Dernæst må læreren indholdsmæssigt gøre sig de faglige fokuspunkter klar og på den baggrund formulere klassens fælles mål og de forskellige og differentierede mål for eleverne i undervisningen. Herefter tilrettelægger læreren un 4 Hattie (2013)

18 14 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV dervisningen, og gennem anvendelse af forskellige arbejdsformer og differentieret materiale åbnes der mulighed for, at eleverne kan deltage og lære på forskellige måder. Tydelige læringsmål er desuden en forudsætning for lærerens og elevernes evaluering af undervisning, og viden herfra må indgå i lærerens planlægning af det næste forløb. I den indledende fase er det altså lærerens opgave at vise eleverne hvilke mål, der er for, hvad de skal lære. I samarbejdet med eleverne om opstilling af nye læringsmål, er det vigtigt, at læreren både sikrer forbindelse til det, eleverne tidligere har lært, men også er præcis omkring det nye, eleverne skal lære. Det kan bl.a. foregå ved, at læreren opsummerer og gentager tidligere lært stof, tydeliggør sammenhænge mellem det, klassen allerede ved noget om og det, klassen er på vej til at lære om, repeterer klassens fælles mål, og hvordan der er blevet arbejdet med dem indtil nu osv. Hvordan man som lærer synliggør de nye måls sammenhæng til elevernes aktuelle viden og forforståelser, fremgår fx af lærervejledningen for Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier (bilag 3). Et fagligt fokuspunkt eller en faglig pointe forstår vi som et klart afgrænset fagligt indhold, resultat eller sammenhæng mellem centrale begreber indenfor et emne. 5 Læreren må allerede i sin planlægning gøre sig det faglige fokuspunkt eller den faglige pointe klar: Hvad er det vigtigste i det indhold, som eleverne skal arbejde med og lære om og kunne? En sådan vurdering bygger på sikker faglig viden og en analyse af de(t) faglige område(r), der skal formidles i undervisningen, så læreren klart og præcist kan formulere de centrale begreber og den vigtige viden inden for emnet. En sådan indholdsmæssig klarhed gør det eksplicit for eleverne, hvad der specifikt skal arbejdes med, og understøtter elevernes muligheder for at afkode og se sammenhænge mellem undervisningens mål, indhold og metoder. Det øger både det faglige udbytte og fremmer mere alment elevernes motivation og deltagelse i undervisningen. Et velafgrænset indhold i form af ét eller flere faglige fokusområder eller pointer understreger desuden, at undervisningsaktiviteter altid må være specifikt knyttede til dét, der skal læres; læring er altid i forhold til en sag eller et 5 Mogensen (2011)

19 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 15 indhold. Det kan være en vigtig pointe i en tid, hvor uddannelser læringsgøres, at vi fastholder diskussionen om hvilket vidensindhold, der er vigtigt at lære! Eksempler på fagligt fokuspunkt/faglig pointe ses i lærervejledning: 5. klasse laver gysere (bilag 1) og Forskellig eller ens? Geometriforløb i 5. klasse (bilag 6). Forudsætninger og forforståelser Elever har forskellige læreforudsætninger, som både refererer til deres generelle liv uden for skolen og til deres viden og erfaringer fra undervisningen i skolen. Det er altså forskelligt, hvad eleverne allerede ved og kan gøre i undervisningen, dvs. hvilke forforståelser, de bringer med ind i undervisningen. I projektet har vi forholdt os proaktivt til elevernes mangfoldighed, dels ved eksplicit at arbejde med mål som omdrejningspunkt for tilegnelsen af det faglige indhold i undervisningen og lærerens stilladsering heraf og dels ved aktivt i tilrettelæggelsen af undervisning at tage højde for nogle af de særlige udfordringer, som elever med særlige behov møder i undervisningen. Både elever i læsevanskeligheder, opmærksomhedsproblemer og generelle læringsvanskeligheder kan have svært ved at organisere og fastholde de aktiviteter og opgaver, der arbejdes med undervejs uden at lade sig aflede. Fx kan denne elevgruppe have gavn af tilpasninger i form af tydelig stilladsering af mål og indhold i undervisningen, opbrydning af opgaver og aktiviteter i enkelte og overskuelige dele, reduktion af materialet eller adgang til kompenserende materialer, medier og IT m.m. (se lærervejledningen for 5. klasse laver gysere (bilag 1). Udforskningsfase I en differentieret undervisning arbejdes der med udgangspunkt i fælles, men ikke identiske mål for klassens elever. Det betyder, at elevernes arbejde med og udforskning af indholdet retter sig mod klassens fælles mål, men må tilpasses den enkeltes forudsætninger, så alle får mulighed for at lære mere og komme et stykke videre i arbejdet med klassens mål. Når der arbejdes i spændingsfeltet mellem fælles mål og individuelle mål, er det vigtigt, at læreren er omhyggelig med at klargøre sammenhængen mellem klassens overordnede mål og elevernes delmål, så sammenhængen faktisk forstås

20 16 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV af eleverne. Hver enkelt aktivitet skal forstås i den større sammenhæng, og eleverne skal lære at udforme mål, som er centrale for det faglige område, der arbejdes med. Det er vigtigt, at eleverne undervejs deltager i formulering af mål og spørgsmål, så de hele tiden kan forstå meningen med aktiviteterne og ved, hvad han eller hun skal arbejde med for at nå målene. 6 Elevaktiviteter læringsmål på tre niveauer. Med inspiration fra Jens Rasmussen har vi arbejdet med en systematik, der differentierer mål på tre niveauer 7 : Færdigheder refererer til minimummål, som er det grundlæggende, alle helst skal lære noget om. På dette niveau arbejder eleverne ofte med at gengive og beskrive centrale dele af det faglige indhold eller øve specifikke faglige færdigheder. Kompetence refererer til regelmål, som er det, de fleste kan lære noget om. På dette niveau arbejder eleverne både med forståelse, dvs. at de kan forklare og redegøre for sammenhænge i det, de har læst eller hørt om og anvendelse, dvs. at eleverne kan vise, at de kan bruge den viden, de har tilegnet sig. Refleksion refererer til maksimummål, som kun nogle få kan lære og bygge deres viden ud med. På dette niveau er eleverne i stand til at forholde sig til det lærte indhold på et metaniveau og kan analysere og sammensætte dele af indholdet på nye måder og evt. i forhold til andre fag. Det er en vigtig pointe, at man som lærer ikke på forhånd har besluttet sig for, hvem der kan opnå hvilket niveau, men at man gennem elevaktiviteterne giver alle elever mulighed for at udvikle sig så meget som muligt, og at man har et positivt syn på elevernes læringspotentiale. Lærerne i projektet har arbejdet med differentiering af mål på forskellige måder i undervisningen. Alle har på systematisk vis opstillet mål på alle tre niveauer i forbindelse med planlægning af undervisning. Nogle har både ved opstart af selve undervisningsforløbet og i forbindelse med enkeltlektioner eksplicit vist målene og talt med eleverne om en fælles forståelse af dem. Andre har ladet målene være udgangspunkt for deres tilpassede vejledning og støtte til elevernes arbejde med opgaver og aktiviteter undervejs i un 6 Hedegaard (2006) 7 Rasmussen (2010)

21 UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I DANSK OG MATEMATIK I 5. KLASSE MED FOKUS PÅ ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 17 dervisningen. Og endeligt har flere lærere konkret benyttet sig af ovennævnte målsystematik i forbindelse med udarbejdelse af opgaveark, læringsstationer, gruppearbejder og andre elevaktiviteter. I lærervejledningerne ses forskellige eksempler på, hvordan lærerne konkret har arbejdet med mål systematikken (fx bilag 1, bilag 3 og bilag 4). Evalueringsfase Evaluering handler grundlæggende om at orientere sig mod noget nyt samtidig med, at man ser tilbage på det foregående. Lærerens løbende evaluering er en vigtig faktor i lærerens differentiering af undervisning og kan derfor ikke begrænses til en afsluttende evalueringsfase, men må løbende finde sted og integreres i undervisningen. På den måde bliver feedback og feedforward et vigtigt element i lærerens stilladsering af elevernes læreprocesser allerede undervejs i undervisningen. Fællesgørelse En naturlig følge af projektets fokus på mål og indholdskategorierne som vigtige faktorer i den differentierede undervisning er derfor også lærerens fokuserede arbejde med opsamling og fællesgørelse af den viden, som er blevet tilegnet undervejs i undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne deltager aktivt i evalueringen, konkret ved at bidrage med den viden, som arbejdet med differentierede mål har bragt med sig. På den måde bliver elevernes arbejde med individuelle mål bragt i forbindelse med klassens fælles mål, og det kan synliggøres, hvordan eleverne på forskellige måder og niveauer kan bidrage til opfyldelse af det fælles mål. Inddragelsen af elevernes viden kan forekomme på mange måder, fx gennem forskellige former for elevproduktioner, elevoplæg, en lærerstyret klassesamtale med tydelig reference til klassens mål og faglige fokuspunkter osv. (se fx lærervejledning til Litteraturlæsning med fokus på sprogforståelse og læseforståelsesstrategier, bilag 3). Feedback og feedforwardprocesser i undervisningen Tilbagemeldinger har til hensigt at understøtte elevernes læringsprocesser og bliver først en virksom faktor, når den knytter an til det, eleven forsø

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 1 AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.

Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu. Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion

Læs mere

Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov

Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov Projekt Eksemplariske undervisningsforløb med fokus på undervisningsdifferentiering og elever med særlige behov 1. Baggrund En af de mest markante udfordringer, som lærere møder i deres respektive klasser,

Læs mere

Forord. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse.

Forord. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. 1 Forord Projektet Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov er gennemført i håbet om at kunne inspirere lærere og lærerstuderende til at udvikle skolens praksis i en mere undervisningsdifferentieret

Læs mere

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen)

En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) En didaktisk model til analyse og udvikling af differentieret undervisning (UVD-modellen) Modellens udgangspunkt Undervisningsdifferentiering forstås og defineres som et bærende pædagogisk princip, der

Læs mere

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse.

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. FORORD Denne samling af tekster er ikke produceret med henblik på at indgå i en samlet lineær rapport om projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Tværtimod er de produceret

Læs mere

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 2 - BIlag AARHUS UNIVERSITET

Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Helle Bundgaard Svendsen, Kaj Østergaard. Vol. 2 - BIlag AARHUS UNIVERSITET Susan Tetler, Kirsten Baltzer, Hilde Ulvseth, Søren Lang-ager, Michael Wahl Andersen, Susanne Arne-Hansen, Dorte Østergren-Olsen, Christian Quvang, Charlotte Christiansen, Kaj Nedergaard Jepsen, Else Skibsted,

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / www.nvie.dk / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE Om dagens tema: Billedligt talt Om dette oplæg: Sprogligt talt Citat: Undervisningsdifferentiering, når fokus er på elever i komplicerede læringssituationer Eller undervisningsdifferentiering i et inkluderende

Læs mere

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse.

FORORD. Endelig en tak til Jacob Ørskov Busk og Line Knudsen fra Undervisningsministeriet for et konstruktivt samarbejde under projektets tilblivelse. 1 FORORD Denne samling af tekster er ikke produceret med henblik på at indgå i en samlet lineær rapport om projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Tværtimod er de produceret

Læs mere

Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet

Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet Guide til Pædagogiske Refleksioner GPR konceptet Introduktion Projekt Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov har tilvejebragt grundlag for at designe et materiale til pædagogiske

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb

8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb 8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole

praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1

Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen. Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Læringsmål Inspiration til arbejdet med læringsmål i undervisningen Arbejdet med læringsmål i folkeskolen 1 Arbejdet med læringsmål i folkeskolen Vejledning ISBN: 978-87-603-3063-6 Elektronisk ISBN: 978-87-603-3064-3

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det?

Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? Undervisningsdifferentiering - Et princip møder praksis Faglige pointer og struktur i statistikundervisningen hvordan virker det? DPU Torsdag den 9. januar 2014 VIA UC, Århus 13. januar 2014 v/ Kaj Nedergaard

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Skift farve i baggrund:

Skift farve i baggrund: Dagens program 10.15-11.00 Erfaringer på tværs (EVA) 11.00 11.15 Pause 11.15 11.50 Workshop 1 + 2 11.55 12.30 Workshop 3 + 4 12.30 13.15 Frokost 13.15 13.30 Intro til eftermiddagen 13.30 14.30 Arbejde

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen

Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen Brøker i 5. klasse Pernille Dalmose Michael Wahl Andersen Workshop Oplæg,40 min: Spørgsmål og svar, 15 min: Michael Wahl Andersen Pernille Dalmose Uvd. et princip møder praksis 2 Begrundelse Hvorfor arbejde

Læs mere

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014

Bilag 3: Praktik. Studieordning 2013-2014 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 10-03-2014 Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU II... 5 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Den læringsmålstyrede undervisning

Den læringsmålstyrede undervisning Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø Workshopvært: Kirsten Baggesgaard Seeberg, Cubion Oplæg: Berit Estornel, Ditte Christensen,

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR

BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 2: MODEL FOR EVALUERINGSKULTUR EVALUERINGSKULTUR

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Alle skolens 50 medarbejdere på kursus

Alle skolens 50 medarbejdere på kursus Alle skolens 50 medarbejdere på kursus Udeskole Konference - Udeskole/åben skole en del af folkeskolen Skovskolen 3.november 2016, Maiken R. Thyssen, Astra center for læring i natur, teknik og sundhed

Læs mere

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål: It som et vilkår for læring nyt fra forskningen Bent B. Andresen Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) Indhold: Baggrund Hvorfor? Vejledningsbehov? Hvordan? Matematik og it Hvorfor? Tilløb til nytænkning

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere