Udskolingsundersøgelse - skoleåret 2012/2013

Transkript

1 Udskolingsundersøgelse - skoleåret 212/213 Baggrund I 25 blev der udarbejdet en sundhedsprofil af de 25-årige i Frederiksberg Kommune 1, men bortset fra de såkaldte ind- og udskolingsundersøgelser er der ikke siden systematisk indsamlet data vedrørende de yngste borgeres sundhedstilstand til brug i det forebyggende arbejde. Denne rapport om sundhedstilstanden blandt elever i folkeskolens 9. klasser er udarbejdet af Frederiksberg kommunes Sundhedscenter i samarbejde med børneungelægen i Frederiksberg Kommune. Data stammer fra udskolingsundersøgelsen, som er et tilbud om individuel sundhedssamtale hos børneungelægen til alle børn i 9. klasse. Børnene udfylder ved udskolingsundersøgelsen et spørgeskema med en række spørgsmål om sundhed, trivsel, livsstil mv. Spørgeskemaet er efterfølgende gennemgået med børneungelægen og børnene får desuden målt syn, hørelse, højde og vægt. Yderligere information om helbredsundersøgelserne kan fås hos børneungelæge Birgitte Brinck (bibr1@frederiksberg.dk). Tidligere har børneungelægen undersøgt børnene i 8. klasse, og det er derfor ikke muligt at sammenligne tal fra den tidligere rapport om skolebørns sundhed (Udskolingsundersøgelse 29/21 2 ), da undersøgelser viser, at der sker meget fra 8. til 9. klasse på en række områder som f.eks. på livsstilsområdet. Formålet med denne rapport er dels at beskrive den aktuelle sundhedstilstand blandt eleverne i udskolingen og dels at se på selvvurderet helbred og trivsel samt i hvilken udstrækning, de unge har erfaring med tobak og rusmidler. Data er behandlet på en måde, så de i meget stor udstrækning er sammenlignelige med data fra Den fælleskommunale sundhedsprofil for udskolingselever 3. Sidst i rapporten er der foretaget en diskussion i forhold til de områder, hvor resultaterne fra Frederiksberg adskiller sig fra nævnte undersøgelse. Datamateriale Der er i alt 53 elever indskrevet i 9. klasserne i august 212, men i løbet af skoleåret er der enkelte elever, som forlader klassen. Børneungelægen ser alle børn i 9. klasse på folkeskoler og privatskoler, men denne rapport omfatter kun folkeskolerne. Ifølge klasselisterne, på tidspunkt undersøgelserne er foretaget, er der 478 børn, hvoraf 431 har været til udskolingsundersøgelse. Dette giver en svarprocent på 9,3. Svarprocenten er meget højere end ved de fleste andre spørgeskemaundersøgelser via f.eks. brev eller via internettet. Årsagen til at svarprocenten ikke er 1 er hovedsageligt at børnene er fraværende, idet der kun er ganske få, der ikke ønsker at deltage i undersøgelsen (måske højst 5-1 børn). Fravær skyldes sygdom, praktikophold, projektarbejde udenfor skolen, skolefodbold osv. I alt er der selvrapporterede helbredsoplysninger fra 431 elever i udskolingen i skoleåret 212/213. Det er 21 piger (47%) og 23 drenge (53%). Ser vi alene på oplysninger om højde og vægt, er der data fra 43 elever i udskolingen (9. klasse). Variationsbredden er 3 år for drengene (14 år til 17 år) og 3 år for pigerne (13 år til 16 år). Gennemsnitsalderen er på 15 år for både drenge og piger. 34 elever (79%) taler udelukkende dansk. Det drejer sig om 185 drenge (81% af drengene) og 155 piger (78% af pigerne). 23 piger (11%) og 26 drenge (11%) oplyser, at de også taler 1 Frederiksberg Kommune 25 2 Frederiksberg Kommune Et samarbejde mellem 9 kommuner skoleåret , og

2 et ikke vestligt sprog hjemme. Endelig er der 19 drenge (8%) og 23 piger (11%), som taler et andet vestligt sprog end dansk (jf. metodeafsnit). Overvægtsproblematikken Overvægt har i en årrække været et tiltagende sundhedsproblem. Der er flere forskellige definitioner af overvægt hos børn i Danmark, hvilket er meget vigtigt at være opmærksom på, når der fremlægges data vedr. børns vægtudvikling. Man kan ikke sammenligne data fra undersøgelser med forskellige definitioner af overvægt. I denne undersøgelse har vi valgt at anvende den metode, som Sundhedsstyrelsen anbefaler og som bl.a. bruges i mange internationale undersøgelser. Det bedste mål for børns overvægt er det såkaldte BMI (Body Mass Index). BMI beregnes som vægt/(højde x højde) og er et udtryk for, om højde og vægt passer sammen. For voksne angiver et BMI<18,5 undervægt og et BMI 25 overvægt. Hos børn og unge (under 18 år) varierer BMI med alder og pubertetens indtræden. Derfor kan man ikke, som hos voksne, anvende faste grænseværdier for de forskellige vægtklasser hos børn. Til vurdering af børn og unge anvendes derfor kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver, og vi bruger i vores rapport de internationale grænseværdier vedr. overvægt (ISO-BMI/IOTF; jf. metodeafsnit). BMI kan bl.a. give et fingerpeg om, hvorvidt barnets vægt ligger over det anbefalede, og om barnet dermed har risiko for senere hen at (for)blive overvægtig. I afsnittet om overvægt findes også data for børn i indskolingen i skoleårene 211/212 og 212/213. BMI værdierne (kategoriseringen) er beregnet i forhold til BMI-kurverne fra Dansk Pædiatrisk Selskab ( hvilket betyder, at vi ikke direkte kan sammenligne tallene fra indskolingen med tallene fra udskolingen. Værdierne for de ro årgange i indskolingen er dog direkte sammenlignelige. I denne undersøgelse har vi valgt ikke at beskrive problemer vedrørende undervægt, da data viser, at meget få børn er decideret undervægtige. Anoreksiproblematikken er i højere grad et spørgsmål om trivsel, end et spørgsmål om kostvaner og motion. Resultater Som nævnt kan vi ikke sammenligne data fra tidligere undersøgelser med den aktuelle, da der nu er tale om børn fra 9. klasse, og ikke som tidligere fra 8. klasse. Desuden anvender vi denne gang en anden definition af overvægt end ved seneste undersøgelse i 21. Resume Eleverne på 9. årgang trives godt i skolen. Der er ingen forskel på piger og drenge eller i forhold til sprog hjemme. 86% vurderer deres helbred som godt lidt flere med kun dansk sprog (87%) end tosprogede (78%). Tre fjerdedele af eleverne har haft en eller anden form for smerte inden for de seneste 14 dage (flere piger end drenge), men det har ikke indflydelse på selvvurderet helbred. 29% af eleverne - hver fjerde dreng og hver tredje pige - spiser ikke morgenmad dagligt på skoledage. Det gælder især piger fra hjem, hvor der tales et ikke vestligt sprog, hvor 39% ikke får morgenmad dagligt. 1% af pigerne spiser aldrig morgenmad. Der er færrest elever fra ikke vestlige to-sprogede familier, der spiser morgenmad og frokost dagligt på skoledage (47%) og flest fra dansktalende hjem (74%). Der er en klar sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og skoletrivsel. Blandt elever, der spiser morgenmad og frokost dagligt, har langt færre oplevet smerter. 3 ud af 4 elever dyrker motion mindst 2 gange om ugen 2

3 Langt flere drenge end piger dyrker motion dagligt 15% af drengene og 23% af pigerne ryger - 7% af eleverne ryger dagligt Der er en klar sammenhæng mellem forældrenes rygevaner og børnenes. 16% af både piger og drenge har prøvet hash, og 48% har røget vandpibe. Der er en meget stærk sammenhæng mellem rygning og andre sundhedsskadelige vaner (alkohol, hash og vandpibe). 64% af drengene og 58% af pigerne i 9. klasse har været fulde flest blandt dansktalende unge og færrest blandt unge med ikke vestligt sprog. 14% af både piger og drenge i udskolingen er overvægtige 12% af eleverne som kun taler dansk er overvægtige mod 22% af eleverne med ikke vestligt sprog størst forskel på pigerne. Hyppigheden af motion er den eneste faktor, der tydeligt adskiller de normalvægtige fra de overvægtige. Målsætning i Sundhedspolitikken Resultaterne fra ind- og udskolingsundersøgelserne er gode indikatorer for, hvordan det går med udvalgte sundhedsparametre set i forhold til målsætningen i Sundhedspolitikken. Tabel 1 viser udviklingen, men det skal bemærkes, at målsætningen gælder for elever i 8. klasse, mens udskolingsundersøgelsen er foretaget i 9. klasse: Tabel 1: Målsætninger i Sundhedspolitikken versus resultater fra ind- og udskolingsundersøgelser 213. Baseline i Sundhedspolitikken Mål (for 8. klassetrin) Ind- og udskolingsundersøgelse 212/13 ( klassetrin) 16 % af børnene i indskolingen er overvægtige Omkring hvert 4. skolebarn (23 %) i udskolingen på Frederiksberg er overvægtigt 1,5 % af eleverne i 8. klasse på Frederiksberg ryger de er enten daglige rygere eller festrygere. 45 % af eleverne i 8. klasse har prøvet at være fulde. Over halvdelen af eleverne i 9. klasse på Frederiksberg har drukket sig fulde inden for den seneste måned. På Frederiksberg dyrker 32 % af drengene i 8. klasse motion dagligt. For pigernes vedkommende er det 9 %. Andelen af overvægtige børn i indskolingen nedbringes fra 16 % til højst 13 % i 215 Andelen af overvægtige elever i udskolingen nedbringes fra 23 % til højst 2 % i 215 Andelen af rygere blandt elever i 8. klasse reduceres fra 1,5% i 21 til højst 8% i 215. Alkoholforbruget blandt unge falder, så andelen af unge, der har prøvet at være fulde i 8. klasse, reduceres fra 45% til højst 4% i 215 Andelen af drenge i 8. klasse, der er fysisk aktive mindst en time om dagen, øges fra 32% til mindst 4% i 215, og for pigernes vedkommende fra 9% til mindst 14% 1% af eleverne i indskolingen er overvægtige 14% af eleverne i udskolingen er overvægtige 19% (15% af drengene og 23% af pigerne) i 9. klasse ryger de er enten daglige rygere eller festrygere. 61% (64% af drengene og 58% af pigerne) i 9. klasse har prøvet at være fulde. 35% af drengene og 16% af pigerne dyrker motion dagligt Efterfølgende findes en detaljeret beskrivelse af sundhedstilstanden blandt eleverne i udskolingen

4 Generel sundhed og livsstil blandt eleverne i udskolingen 213 Denne del af rapporten indeholder en beskrivelse af livsstilen og sundhedstilstanden blandt eleverne i udskolingen. Analyse og kommentarer bygger på elevernes egne oplysninger og ikke på en egentlig helbredsundersøgelse. Godt forhold til skolen Figur 1: Hvad synes du om at gå i skole? Hvad synes du om at gå i skole? 9. årgang Frederiksberg Vældig godt Ganske godt Nogenlunde Ikke særlig godt 4 1 Synes slet ikke om det Et stort flertal af eleverne i udskolingen har det rigtig fint med at gå i skole. 69% svarer, at de synes vældig godt eller ganske godt om at gå i skole. 26% siger, at det er nogenlunde, og resten bryder sig ikke om det. Der er ingen forskel på pigers og drenges syn på skolegangen, og der er heller ikke forskel på et- og tosprogede unge. Selvvurderet helbred Børneungelægen bemærker, at mange ikke forstår ordet helbred, hvilket så bliver forklaret for dem. Derfor vil andelen, der har godt helbred, nok ligger højere i Frederiksberg Kommune end i andre kommuner, hvor de tror at helbred også betyder sund livsstil, fordi de sidder alene med spørgeskemaet (se senere vedr. den fælles kommunale sundhedsprofil). Figur 2: Hvordan synes du, dit helbred er? 4

5 Hvordan synes du dit helbred er? 9. årgang Frederiksberg Virkelig godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Når eleverne skal vurdere deres eget helbred, siger de fleste (85%), at deres helbred er godt eller virkelig godt, lidt flere drenge (89%) end piger (82%). Der er flere blandt de elever, som kun taler dansk (87%) i forhold til to-sprogede elever (78%), som giver denne vurdering. 15% oplyser, at de lider af astma og 2% af høfeber. Der er ingen forskel på drenge og piger. Til trods for, at langt de fleste føler, at de generelt har et godt helbred, er der alligevel mange (75%), som har oplevet enten hovedpine, mavesmerter, rygsmerter eller andre former for smerter inden for de seneste 14 dage. Figur 3: Så mange har oplevet smerter de seneste 14 dage. Oplevet smerter inden for de seneste 14 dage 9. årgang Frederiksberg Hovedpine Mavesmerter Rygsmerter Andre smerter Piger Drenge Figur 3 viser, at selv om man har haft smerter, er det for de fleste ikke noget, der influerer på den overordnede vurdering af eget helbred. Det er værd at bemærke, at der er markant flere piger end drenge, som oplever de forskellige smerter (signifikante forskelle med hensyn til hovedpine og mavesmerter). Mavesmerterne kan til dels forklares med pigernes menstruationssmerter. 12 piger og fem drenge oplyser, at de har oplevet alle de nævnte lidelser inden for de seneste 14 dage. 5

6 Måltider At spise morgenmad og frokost hver dag, er vigtigt for både det fysiske og det psykiske velbefindende. Figur 4: Hvor ofte får du morgenmad på skoledage? Så ofte spises der morgenmad på skoledage 9. årgang Frederiksberg Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Aldrig Alle Drenge Piger Omkring hver fjerde dreng og hver tredje pige spiser ikke morgenmad hver dag. Hver tiende pige spiser aldrig morgenmad på skoledage. Figur 5: Selvvurderet helbred og holdning til skolen set på baggrund af indtagelse af morgenmad og frokost Trivsel i forhold til måltider på skoledage 9. årgang Frederiksberg Godt eller virkeligt Dårligt eller meget godt helbred dårligt helbred 1 Synes godt eller vældig godt om skolen Synes ikke om skolen Morgenmad dagligt Aldrig morgenmad Aldrig morgenmad eller frokost Sådan læses figur 5: Blandt dem, som spiser morgenmad dagligt, er der 87%, som har et godt helbred, og 1% som ikke har. I samme gruppe er der 73%, som synes godt om skolen, mens 5% ikke gør. Resultaterne i figur 5 kunne pege i retning af, at der er en sammenhæng mellem trivsel i skolen og hvor ofte eleverne spiser morgenmad eller frokost. Det får vi et mere tydeligt billede af, når vi undersøger de to yderpunkter, nemlig gruppen af elever, som altid spiser morgenmad og frokost og gruppen, som sjældent eller aldrig spiser morgenmad/frokost. 6

7 Altid morgenmad og frokost på skoledage 265 elever (61%) spiser altid morgenmad og frokost på skoledage. Det er 64% af de elever, som kun taler dansk, 43% af eleverne med ikke vestlig baggrund og 62% af de elever, som taler et andet vestligt sprog end dansk. 33 elever (8%) spiser sjældent / aldrig morgenmad eller frokost. Det er 26 elever, som kun taler dansk (1 drenge og 16 piger), 2 drenge og 3 piger med et ikke vestligt sprog og 2 piger med andet vestligt sprog end dansk. 1 dreng oplyser, at han aldrig får hverken morgenmad eller frokost. Vi bemærker, at det drejer sig om meget få elever i enkelte grupper Figur 6: Selvvurderet helbred og syn på skolen set i forhold til indtagelse af morgenmad og frokost Trivsel i forhold til måltider på skoledage 9. årgang Frederiksberg Godt eller virkeligt Dårligt eller meget godt helbred dårligt helbred Altid morgenmad og frokost 1 Synes godt eller vældig godt om skolen 3 9 Synes ikke om skolen Aldrig morgenmad eller frokost Som det fremgår af figur 6, er der en tydelig sammenhæng mellem det at spise morgenmad/frokost og trivsel. Især opfattelsen af skolen er markant. Det skal dog bemærkes, at gruppen, som sjældent/aldrig spiser frokost eller morgenmad kun består af 33 elever. Betydning af morgenmad og frokost hver dag. Vi fandt tidligere, at langt de fleste elever (85%) vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt til trods for, at mange har oplevet forskellige smerter. Ser vi på, hvem der især oplever fysisk og psykisk ubehag, finder vi nogle interessante sammenhænge med spisevanerne. Figur 7: Generelt velbefindende set i forhold til indtagelse af morgenmad og frokost. 7

8 Generelt velbefindende i forhold til måltider 9. årgang Frederiksberg Aldrig morgenmad eller frokost Altid morgenmad og frokost Det er ikke kun trivsel i skolen og selvvurderet helbred, der hænger sammen med indtagelse af morgenmad og frokost. Som det fremgår af figur 7, er der en meget tydelig sammenhæng mellem indtagelse af morgenmad og frokost og oplevelse af smerter og velbefindende. Bortset fra andre smerter er alle de viste sammenhænge signifikante. Morgenmad og frokost i forhold til sprog hjemme Figur 8: Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? Spiser morgenmad på skoledage 9. årgang Frederiksberg Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Aldrig Vi kan se en sammenhæng mellem hvilket sprog, der tales hjemme og hvor ofte de unge spiser morgenmad. Således er der 26% af eleverne med ikke vestlig baggrund, der højst spiser morgenmad 1 2 gange om ugen. Det samme gælder for 13% af de dansktalende elever og 7% af dem, som taler et andet vestligt sprog end dansk. 1% af eleverne fra ikke vestligt to-sprogede familier spiser aldrig morgenmad, og under halvdelen (47%) gør det hver dag. 74% af eleverne fra dansktalende familier spiser altid morgenmad mod 47% af eleverne med ikke vestlig baggrund. 8

9 Går vi i detaljer, er der store kønsforskelle, hvilket fremgår ved at sammenligne figur 9 og 1. Figur 9: Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? - drenge Spiser morgenmad på skoledage - drenge 9. årgang Frederiksberg Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Aldrig I løbet af en skoleuge er der 91% af drengene, som spiser morgenmad mindst 3 4 dage ud af de fem. 5% af drengene spiser stort set aldrig morgenmad. 8% af eleverne med dansk sprog spiser morgenmad hver dag mod 53% af drengene med ikke vestligt sprog. Figur 1: Hvor ofte spiser du morgenmad på skoledage? - piger Spiser morgenmad på skoledage - piger 9. årgang Frederiksberg Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Aldrig 81% af pigerne spiser morgenmad mindst 3 dage af skoleugen, mens 1% aldrig gør. Det specielt piger med ikke vestligt sprog, som forsømmer morgenmaden. Blandt disse piger spiser 39% morgenmad på alle skoledage mod 7% af dem med andet vestligt sprog end dansk. Frokost Med hensyn til frokost ser vi ikke samme sammenhæng med sprog hjemme som ved morgenmaden. Figur 11: Hvor ofte spiser du frokost på skoledage? 9

10 Spiser frokost på skoledage 9. årgang Frederiksberg Dagligt 3-4 dage 1-2 dage Aldrig Et meget stort flertal af både piger (96%) og drenge (95%) spiser noget næsten hver dag. Går vi i detaljer, viser det sig, at 9% af drengene med andet vestlig sprog end dansk spiser frokost dagligt, mens det kun er 78% af pigerne fra de dansktalende familier. Umiddelbart ser spisevanerne meget fornuftige ud med hensyn til frokost, men undersøgelsen kan ikke fortælle noget om, hvad de unge spiser (madpakke, fastfood og lign.). Motionsvaner En stor del af de unge bruger fritiden til at dyrke sport og motion, så de bliver forpustede eller svedige, men der er store kønsforskelle (jf. efterfølgende figur 12). 73% af eleverne i 9. klasse oplyser, at de dyrker motion mindst 2 gange om ugen. Figur 12: Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig forpustet eller svedig? 5 Motion i fritiden 9. årgang Frederiksberg Dagligt / næsten 2-4 dagligt gange om ugen 1 gang ugentligt Ca. 1 gang om månedenaldrig alle Drenge Piger Signifikant flere drenge (35%) end piger (16%) oplyser, at de dyrker motion dagligt, og 82% af drengene dyrker motion mindst 2 4 gange om ugen, mens det samme er tilfældet for 63% af pigerne. Henholdsvis 4% af drengene og 11% af pigerne dyrker stort set aldrig motion. 1

11 Ud over kønsforskelle er der også store forskelle, når vi deler op på baggrund af sprog hjemme. Når man læser figur 13 og figur 14 er det vigtigt at huske på, at der kun er få elever i de enkelte grupper (jf. metodeafsnit). Figur 13: Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig forpustet eller svedig? - drenge Motion i fritiden - drenge 9. årgang Frederiksberg Dagligt / næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang ugentligt Ca. 1 gang om måneden Aldrig Dansk Ikke vestligt sprog Vestligt sprog En meget stor andel af drenge med ikke vestligt sprog (92%) og dansk sprog (83%) dyrker motion mindst 2 gange ugentligt. Det samme gør sig gældende for 69% af drengene med andet vestligt sprog end dansk. For pigernes vedkommende ser motionsvanerne ud som vist i figur 14. Figur 14: Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig forpustet eller svedig? - piger Motion i fritiden - piger 9. årgang Frederiksberg Dagligt / næsten dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang ugentligt Ca. 1 gang om måneden Aldrig Dansk Ikke vestligt sprog Vestligt sprog Overraskende nok angiver 7% af pigerne med ikke vestligt sprog, at de dyrker motion mindst 2 gange om ugen. Spørgsmålet er, om de har opfattet spørgsmålet rigtigt, eller om de bare føler, at de er bliver forpustede, når de anstrenger sig. Blandt piger med andet vestligt sprog end dansk og blandt pigerne, som kun taler dansk er det henholdsvis 64% og 63% som siger, de dyrker motion mindst 2 gange om ugen. 11

12 De 17% piger med ikke vestligt sprog, som oplyser, at de aldrig dyrker motion svarer kun til 4 piger. Transport til skole Det er børneungelægens erfaring, at en del børn af anden etnisk herkomst bor på Nørrebro, men går i skole i Frederiksberg Kommune, og de har selvfølgelig længere transport. Der er også nogen af dem af anden etnisk herkomst end dansk, der ikke har en cykel. Figur 15: Hvordan kom du til skole i dag? Transport til skole i forhold til sprog hjemme 9. årgang Frederiksberg Gik Cyklede Bus/tog/Bil De fleste elever (88%) går eller cykler til skole, mens 12% kører i bus, tog eller bil. Elever fra hjem, hvor der tales et ikke vestligt sprog cykler mindre end de andre og flere fra denne gruppe kører. Ser vi nærmere på transportvanerne, er der nogle markante forskelle både hvad angår køn og etnicitet. På baggrund af sprog hjemme viser figur 16 og figur 17, hvordan henholdsvis drenge og piger er kommet til skole. Figur 16: Hvordan kom du til skole i dag? - drenge Transport til skole i forhold til sprog hjemme - drenge 9. årgang Frederiksberg Gik Cyklede Bus/tog/Bil

13 Figur 17: Hvordan kom du til skole i dag? - piger Transport til skole i forhold til sprog hjemme - piger 9. årgang Frederiksberg Gik Cyklede Bus/tog/Bil Lidt under halvdelen af både drenge og piger gik til skole, bortset fra gruppen af drenge med andet vestligt sprog end dansk. I denne gruppe var der 26%, som gik, mens 68% af drengene cyklede til skole, mens det samme gjorde sig gældende for 22% af pigerne. Blandt pigerne med ikke vestligt sprog var der 13%, som cyklede, mens 35% tog bus, tog eller bil (små grupper). Fritidsjob 38% af eleverne har et fritidsjob, og de fleste arbejder under 5 timer ugentligt. Børn af anden etnisk herkomst end dansk har tilsyneladende i højere grad et arbejde, og de arbejder flere timer ugentligt end de danske børn. Figur 18: Har du et job uden for skoletiden, og hvor lang tid bruger du i givet fald pr. uge? Fritidsjob i forhold til sprog hjemme 9. årgang Frederiksberg Arbejder - 5 timer 5-12 timer > 12 timer Sådan læses figur 18: 13

14 Blandt de elever, som kun taler dansk og har et fritidsjob, er der 64%, der arbejder op til 5 timer om ugen, mens 5% af eleverne med andet vestligt sprog end dansk arbejder op til 12 timer om ugen. 38% af samtlige elever har et fritidsjob, men der er forskel, når vi ser på den hjemlige baggrund. Flest elever (45%) med job finder vi blandt dem med ikke vestligt sprog (jf. figur 19 og figur 2), men bemærk at vi også her taler om få elever. 5% af elever med dansk sprog og fritidsjob arbejder over 12 timer pr. uge. Det samme gør 15% af de ikke vestligt to-sprogede (Arbejdstilsynets regler siger max 12 timer/uge for unge i den skolepligtige alder). Figur 19: Har du et job uden for skoletiden, og hvor lang tid bruger du i givet fald pr. uge? drenge Fritidsjob i forhold til sprog hjemme - drenge 9. årgang Frederiksberg Arbejder - 5 timer 5-12 timer > 12 timer Der er flest drenge med ikke vestligt sprog, som har et fritidsjob, og de arbejder også flest timer. Figur 2: Har du et job uden for skoletiden, og hvor lang tid bruger du i givet fald pr. uge? piger Fritidsjob i forhold til sprog hjemme - piger 9. årgang Frederiksberg Arbejder - 5 timer 5-12 timer > 12 timer

15 Når vi ser på den hjemlige baggrund, er der ikke forskel på, hvor stor en andel af pigerne, der arbejder, men som hos drengene er der forskel på arbejdstiden. Rygning Rygning er den enkeltfaktor, der har den største indflydelse på helbredet. Figur 21: Har du prøvet at ryge? Prøvet at ryge så ofte 9. årgang Frederiksberg Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange mere end 1 Alle Drenge Piger gange Figur 21 viser 9. klassernes erfaring med rygning. 44% har prøvet at ryge. Over halvdelen af både drenge (58%) og piger (54%) har aldrig prøvet at ryge. Alligevel oplyser 25 drenge og 16 piger, at de har prøvet vandpibe, så nogle forbinder åbenbart ikke brug af vandpibe med rygning. Dette tal kan dog være behæftet med en vis usikkerhed, da en del elever har spurgt, om vandpibe også var rygning og har fået oplyst, at der specifikt bliver spurgt til rygning senere. 11% har kun røget en enkelt gang, mens 2% har røget mere end 1 gange. Figur 22 og figur 23 viser, hvor mange af henholdsvis drengene og pigerne, der har prøvet at ryge set i forhold til hjemlig baggrund. Figur 22: Har du prøvet at ryge? drenge Prøvet at ryge så ofte - drenge 9. årgang Frederiksberg Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange mere end 1 gange Dansk Ikke vestligt sprog Vestligt sprog 15

16 Flest rygere er der blandt de drenge, som kun taler dansk. 45% har prøvet at ryge, og 2% mere end 1 gange. Færrest rygere finder vi blandt drenge med andet vestligt sprog end dansk. I denne gruppe har 26% prøvet at ryge og 16% mere end 1 gange. Figur 23: Har du prøvet at ryge? - piger Prøvet at ryge så ofte - piger 9. årgang Frederiksberg Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange mere end 1 gange Dansk Ikke vestligt sprog Vestligt sprog Blandt pigerne med andet vestligt sprog end dansk er der 52%, som har prøvet at ryge, og 26% mere end 1 gange. Altså meget anderledes ryge mønster end drengene. 44% (N = 189) af eleverne i 9. klasse har prøvet at ryge. Det drejer sig om 96 drenge (42% af drengene) og 93 piger (46% af pigerne). Langt de fleste (82%) prøvede at ryge før de fyldte 15 år. Figur 24 viser, hvem og hvor mange, der fortsat ryger. Figur 24: Ryger du stadig? Ryger du stadig? 9. årgang Frederiksberg Er holdt op Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Ja, mindre end en gang om ugen alle Drenge Piger Sådan læses figur 24: 16

17 I gruppen, som har prøvet at ryge, er 56% (63% af drengene og 5% af pigerne) holdt op med at ryge. 7% af samtlige elever i undersøgelsen er daglig rygere (6% af drengene og 8% af pigerne), mens 3% ryger mindst 1 gang ugentlig og 9% ryger mindre end en gang om ugen. Blandt dem, som har prøvet at ryge, er der flere piger end drenge, som er fortsat. Det drejer sig om 15% af drengene (N = 36) og 23% af pigerne (N = 47). Ser vi på rygernes vaner, er det sådan, at 36% af drengene og 38% af pigerne daglig rygere, mens henholdsvis 53% af drengene og 43% af pigerne ryger mindre end en gang om ugen. Der er så få i grupperne af rygere, at det ikke giver mening at undersøge rygevaner blandt drenge og piger på baggrund af sprog hjemme. Rygning hjemme I alt 39% af eleverne i udskolingen kommer fra hjem, hvor der bliver røget. Passiv rygning er ikke kun sundhedsskadelig, men forældres rygning kan, også påvirke børnenes rygevaner, idet 32% af børn fra ikke-ryger hjem er rygere, mens det gælder for 43% af børn fra ryger-hjem. Figur 25: Bor du sammen med en ryger? 1 Ryges der hjemme? 9. årgang Frederiksberg Ja Nej Der er flest (67%) med andet vestligt sprog end dansk, som kommer fra røgfrie hjem. Rygerhjem og ikke rygerhjem 39% af eleverne i udskolingen kommer fra hjem, hvor der bliver røget. Spørgsmålet er så, om det kan have en afsmittende adfærd på de unges vaner. Figur 26: Bor du sammen med en ryger? 17

18 6 5 4 Bor sammen med ryger 9. årgang Frederiksberg Drenge - ryger Piger - ryger Drenge - ikke ryger Piger - ikke ryger Ser vi på de unge, som ryger, kommer 51% af både drenge og piger fra hjem, hvor der ryges mens det gælder for 36% af de unge, som ikke ryger. Sagt på en anden måde er det sådan, at blandt unge fra røgfrie hjem er der 27% af drengene og 38% af pigerne, som ryger, mens det fra rygerhjemmene er 35% af drengene og 51% af pigerne som også ryger. Der er altså en klar sammenhæng mellem forældrenes rygevaner og børnenes. Undersøger vi den hjemlige baggrund, er der en lille overvægt af rygere i dansk talende hjem, og der er en tendens til, at der er flere af disse hjem, hvor begge forældre ryger, mens det i de tosprogede hjem overvejende er faderen, som ryger. Vandpibe Vandpiben er blevet meget populær, men hvad mange ikke ved også lige så vanedannende og skadelig som almindelig tobak. Risikoen for at gå over til at ryge cigaretter er stor, når man først har vænnet sig røgen fra vandpiben. Figur 27: Har du prøvet at ryge vandpibe? Har prøvet vandpibe 9. årgang Frederiksberg Alle Drenge Piger

19 48% af både drenge og piger har prøvet at ryge vandpibe. Ser vi alene på rygerne, har stort set alle fra denne gruppe prøvet vandpibe, og vi bemærkede også tidligere, at nogen åbenbart ikke sætter lighedstegn mellem vandpibe og rygning, idet de siger, de aldrig har røget, men alligevel siger Ja til at have prøvet vandpibe. Vi kan ikke ud fra spørgeskemaet se, hvor ofte eleverne ryger vandpibe, men da vi ved, at vandpibe er vanedannende i forhold til nikotinafhængighed, er det et vigtigt opmærksomhedspunkt i den forebyggende indsats. Der er ikke den store forskel på andelen af unge, som har prøvet vandpibe set i forhold til, om der tales et eller to sprog hjemme. Hash 15% af drengene og 16% af pigerne prøvet at ryge hash, og af disse har over halvdelen (58% ) kun prøvet det enkelt gang. Figur 28: Har du prøvet at ryge hash? Ja Prøvet hash 9. årgang Frederiksberg Ryger mindst en gang om ugen 2 Mindst en gang om måneden Prøvet højst 5 gange i alt Alle Drenge Piger Prøvet 1 gang 2% (N = 1) af eleverne ryger mindst en gang om måneden, heraf 4 elever en eller flere gange om ugen. Der er ingen klar sammenhæng med hensyn til brug af hash og sprog hjemme. De fleste (88%) mener, at deres forældre ville bede dem stoppe med at ryge hash, hvis de vidste det. Lidt over halvdelen (52%) prøvede hash første gang, da de var 14 år. Hash er det eneste rusmiddel ud over alkohol, der er spurgt til i denne undersøgelse. Alkohol 39% af eleverne har aldrig været fulde, 13% har været fulde 1 gang og 18% mellem 2-4 gange. Figur 29: Har du prøvet at være fuld? 19

20 Været fuld 9. årgang Frederiksberg Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange > 1 gange % af de dansksprogede elever har været fulde mindst 1 gang, mens det kun gælder for 36% af de unge med ikke vestligt sprog. Figur 3: Har du prøvet at være fuld? - drenge Været fuld - drenge 9. årgang Frederiksberg Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange > 1 gange % af drengene oplyser, at de aldrig har været fulde. Færrest blandt drenge, der kun taler dansk (33%) og flest blandt drenge med et ikke vestligt sprog (58%). 21% af drengene har været fulde mere end 1 gange. Figur 31: Har du prøvet at være fuld? - piger 2

21 Været fuld - piger 9. årgang Frederiksberg Aldrig 1 gang 2-4 gange 5-1 gange > 1 gange % af pigerne oplyser, at de aldrig har været fulde. Færrest blandt piger, der kun taler dansk (37%) og flest blandt piger med et ikke vestligt sprog (69%). 25% af pigerne har været fulde mere end 1 gange. Blandt dem, som har prøvet at være fulde, siger 52% af drengene og 48% af pigerne, at de er fulde mindre end en gang om måneden. Seks drenge og fire piger oplyser, at de er fulde mere end fire gange om måneden Eleverne var i gennemsnit 14 år, da de var fulde første gang. Der er ikke spurgt til hvor mange genstande eleverne drikker, når de drikker. Samvariation Begrebet dækker over det faktum, at en usund eller skadelig vane ofte fører flere med sig eksempelvis alkoholforbrug og rygning. I efterfølgende figur 32 og figur 33 vil vi se nærmere på samvariation mellem alkohol, tobak og hash. Figur 32:Sammenhæng mellem alkohol, tobak og hash Været fuld i forhold til tobak og hash 9. årgang Frederiksberg 17 Aldrig været fuld Været fuld 26 Ryger Prøvet vandpibe prøvet hash 21

22 Sådan læses figur 32: Blandt dem, som aldrig har været fulde, er der 1%, der ryger, mens der er 31% rygere blandt dem, som har været fulde. Figur 32 viser med al tydelighed, at der er en sammenhæng mellem det at drikke sig fuld og have andre sundhedsskadelige vaner. Tager vi udgangspunkt i sammenhæng mellem rygevaner og erfaring med alkohol, hash og vandpibe, ser det sådan ud: Figur 33:Sammenhæng mellem rygning, alkohol, vandpibe og hash 1 Ryger i forhold til alkohol, vandpibe og hash 9. årgang Frederiksberg Ryger Ryger ikke Været fuld Prøvet vandpibe prøvet hash Sådan læses figur 33: Blandt rygerne er der 98% som har prøvet at være fulde, mens der blandt ikke rygerne er 52%, som har denne erfaring. Der er altså en meget stærk sammenhæng mellem rygning og andre skadelige vaner. Der er ingen signifikante forskelle mellem piger og drenge. Overvægt hvem er de overvægtige Gennem de seneste år har der været fokus på overvægtsproblematikken blandt børn og unge, og vi ved, at overvægtige børn har stor risiko for at forblive overvægtige som voksne. Indskolingen Børnene i indskolingen bliver målt og vejet. Efterfølgende tabel 2 og 3 viser andelen af overvægtige elever i indskolingen i henholdsvis 212 og 213. Jf. tidligere bemærkninger om sammenlignelighed tidligere i denne rapport. Tabel 2: Overvægtige piger og drenge i indskolingen i 211/212 (BMI > 9% percentilen) Antal målte i skoleåret 211/212 Antal overvægtige Andel overvægtige Alle (N = 877) 12 11,6% Piger (N = 49) 5 12,2% Drenge (N = 468) 52 11,1% Tabel 3: Overvægtige piger og drenge i indskolingen i 212/213 (BMI > 9% percentilen) Antal målte i skoleåret 212/213 Antal overvægtige Andel overvægtige Alle (N = 968) 94 9,7% Piger (N = 458) 4 8,7% Drenge (N = 51) 54 1,5% 22

23 Som det fremgår af tabel 2 og tabel 3, er der sket et fald i andelen af overvægtige elever i indskolingen fra 11,6% i 212 til 9,7% i 213. Udskolingen Andelen af overvægtige udgør 14% af samtlige elever i udskolingen. Figur 34: Andel af overvægtige elever i udskolingen Overvægt i forhold til sprog hjemme 9. årgang Frederiksberg Overvægt Svær overvægt 14% af samtlige elever er overvægtige - 12% af eleverne fra hjem, hvor der tales dansk, og 22% af eleverne fra hjem med et ikke vestligt sprog. Figur 35: Andel af overvægtige elever i udskolingen - drenge. 2 Overvægt i forhold til sprog hjemme - drenge 9. årgang Frederiksberg Overvægt Svær overvægt I alt 14% af drengene i 9. klasse er overvægtige eller svært overvægtige. Der er ikke den store forskel, når vi ser på den hjemlige baggrund. Når man læser figur 35 skal man være opmærksom på, at mange drenge styrketræner og er muskuløse. De kan blive klassificeret som overvægtige af den grund, uden at være det. Figur 36: Andel af overvægtige elever i udskolingen - piger. 23

24 Overvægt i forhold til sprog hjemme - piger 9. årgang Frederiksberg Overvægt Svær overvægt 14% af pigerne er overvægtige eller svært overvægtige, men der er stor forskel, når vi sammenligner den hjemlige baggrund. I gruppen af piger, som kun taler dansk, drejer det sig om 11%, mens der i gruppen af piger, som har et ikke vestligt sprog er 3% overvægtige. Overvægt og motionsvaner Sammenligner vi oplysningerne om motionsvaner med elevernes BMI værdier, finder vi store forskelle på drenge og piger, hvad hyppigheden af daglig motion angår. Figur 37: Så ofte dyrker eleverne i udskolingen motion Overvægt i forhold til motion 9. årgang Frederiksberg Normal vægt Overvægt Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen < 1 gang om ugen Hyppigheden af, hvor ofte der dyrkes motion, er den væsentlige forskel på eleverne med normal vægt og de overvægtige. Blandt eleverne med normal vægt er der 75%, som dyrker motion mindst 2 gange om ugen, mens det blandt de overvægtige er 62%. Figur 38: Så ofte dyrker eleverne i udskolingen motion drenge 24

25 5 4 3 Overvægt i forhold til motion - drenge 9. årgang Frederiksberg Normal vægt 4 3 Overvægt Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen < 1 gang om ugen Blandt drengene er hyppigheden af, hvor ofte der dyrkes motion, den væsentlige forskel på eleverne med normal vægt og de overvægtige. 31% af de overvægtige dyrker kun motion 1 x ugtl. eller sjældnere, mens det samme gælder for 16 % af de normalvægtige Figur 39: Så ofte dyrker eleverne i udskolingen motion piger 5 Overvægt i forhold til motion - piger 9. årgang Frederiksberg Normal vægt Overvægt Dagligt 2-4 gange om ugen 1 gang om ugen < 1 gang om ugen Blandt pigerne er den væsentlige forskel på eleverne med normal vægt og de overvægtige hyppigheden af, hvor mange der dyrkes motion dagligt. Interessant at så mange overvægtige siger, de dyrker motion en gang om ugen. 64% af de normalvægtige dyrker motion minimum 2 gange ugentlig, mens det kun gælder for 55% af de overvægtige eller sagt på en anden måde: 36% af de normalvægtige dyrker motion 1 gang ugentligt eller mindre, mens tallet for de overvægtige er oppe på 44%,- så derfor er det vigtigt at gøre en indsats Måske medregner nogen af de overvægtige den ugentlige gymnastiktime, fordi de godt ved, at motion er godt når man er overvægtig. Ser vi på andelen af elever, som dyrker motion dagligt, er der meget stor forskel på normalvægtige drenge og normalvægtige piger og tilsvarende på overvægtige drenge og piger. 25

26 Der er altså tilsyneladende ingen entydig sammenhæng mellem det at have normal vægt og hyppigheden af at dyrke motion, når vi sammenligner drenge og piger. Der må åbenbart være andre faktorer, som holder pigerne på normal vægt, da det jo ikke nødvendigvis er sådan, at man holdes slank af motion.. Foretager vi en sammenligning af forskellige sundhedsfaktorer for grupperne normal- og overvægtige drenge og piger er det lidt interessant, at den eneste væsentlige forskel er hyppigheden af motion, herunder andelen, der cykler til skole. Resultatet er vist i tabel 4. Tabel 4: Så stor en andel af elevgrupperne har disse vaner. Normal vægt - drenge (N=198) Overvægt - drenge (N=32) Normal vægt - piger (N=172) Overvægt - piger (N=28) Motion mindst 2 gange om ugen 85% 69% 64% 56% Prøvet at ryge 42% 42% 46% 46% Prøvet hash 15% 18% 17% 11% Prøvet vandpibe 48% 49% 48% 48% Har været fuld 64% 61% 59% 5% Har det godt 99% 1% 95% 96% Synes om skolen 68% 76% 71% 64% Gik/cyklede til skole 91% 85% 87% 71% Morgenmad mindst 4 dage om ugen 9% 94% 8% 82% Frokost mindst 4 dage om ugen 96% 94% 94% 96% Man kan med fordel hente information i Sundhedsstyrelsens temarapport om børn og overvægt 4 Frederiksberg og de andre kommuner På langt de fleste spørgsmål i udskolingsundersøgelsen er der ikke den store forskel på resultaterne fra Frederiksberg og den Fælleskommunale sundhedsprofil (Frederiksberg data er inkluderet heri). Efterfølgende er vist de resultater, hvor der er tydelig forskel. Rygning Figur 4: Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge? Og hvis ja, ryger du stadig? 4 Temarapport om børn og overvægt, Sundhedsstyrelsen 21 26

27 Ryger du? Frederiksberg og Fælles 34 2 Aldrig Er holdt op Ja, dagligt Ja, mindst en gang om ugen Frederiksberg Fælles Som det fremgår af figur 4, er der flere elever på Frederiksberg, som har prøvet at ryge (44% mod 33%). Til gengæld er flere holdt op igen, så vi ender på næsten samme andel daglig rygere. Vandpibe og hash Figur 41: Har du prøvet at ryge vandpibe / hash? Hash og vandpibe Frederiksberg og fælles 37 Prøvet vandpibe Prøvet hash Frederiksberg Fælles Der er flere elever i udskolingen på Frederiksberg, som har erfaring med vandpibe / hash. Overvægt Figur 42: Andel af overvægtige i udskolingen Frederiksberg og Fælles 27

28 Overvægt Frederiksberg og Fælles Frederiksberg Fælles Normalvægt Overvægt Svær overvægt Der er lidt flere overvægtige i de 6 kommuners sundhedsprofil (2%) set i forhold til Frederiksberg (14%). Metode Denne rapport vedrørende udskolingsundersøgelse i skoleåret 212/213 omfatter selvrapporterede data fra 431 elever i alderen 13 til 17 år. Undersøgelsen er foretaget af børneungelægen i Frederiksberg Kommune. Sammenligninger vedr. BMI: BMI beregnes som vægt/(højde x højde) og er et udtryk for, om højde og vægt passer sammen. For voksne angiver et BMI<18,5 undervægt og et BMI 25 overvægt. Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt: 18,5 BMI < 25 Overvægt: BMI 25 Moderat overvægt: 25 BMI < 3 Svær overvægt: BMI 3 I denne rapport er der brugt følgende grænseværdier (Cole), idet vi har sat alderen til 15 år for alle: Overvægt Drenge: BMI >23,29 Piger: BMI > 23,94 Svær overvægt Drenge: BMI >28,3 Piger: BMI > 29,11 BMI værdierne er udregnet på baggrund af de internationale BMI Cut-off værdier for børn i alderen 2 18 år. Disse værdier baserer sig på målinger af børn fra mange forskellige lande, og de er angivet i forhold til barnets alder målt i halvårs intervaller (Cole). Man finder således cutoff værdierne i en tabel. Dette bliver også Sundhedsstyrelsens anbefaling fremover. Yderligere information: 28

29 Ved udskoling 213 forstås de elever, som går i 9. klasse i skoleåret Sprog (børneungelægens bemærkninger) Mht. gruppen vestlig baggrund, så kan jeg blive lidt i tvivl om, hvordan vi skal tolke tallene. Spørgsmålet hedder jo Sprog i hjemmet foruden dansk. Jeg kan have en mistanke om, at en del af de 16 der (ifølge randfordelingen) taler engelsk i virkeligheden har opfattet spørgsmålet sådan, at der spørges til om de kan tale andet end dansk, hjemme,- for jeg kan ikke helt genkende, at der skulle være så mange, der har engelske/amerikanske/australske forældre.. Der er også jævnligt nogle børn der spørger mig, om de skal sætte kryds, hvis de nogen gange for sjov taler engelsk derhjemme for at øve sproget. Måske er der i gruppen andet vestligt sprog tale om en gruppe af børn, der kommer fra særlig ressourcestærke familier?) Signifikans Ikke alle datakryds er undersøgt for signifikansniveau, da grupperne ofte er meget små. De steder i rapporten, hvor der omtales signifikante forskelle, er p<,5 (95% confidensniveau), mens andre procentvise forskelle skal betragtes som tendenser. Alle procenter er beregnet ud fra de valide data, hvilket betyder, at ubesvarede ikke indgår. Grafer og tabeller Når grafer og tabeller læses, skal man være opmærksom på, at visse grupper udgøres af ganske få personer. Det betyder, at selv små ændringer i antal giver store procentvise udsving, hvilket specielt kommer til udtryk i figurer, der er dannet på baggrund af sprog hjemme. Den fælleskommunale sundhedsprofil: Metode og materiale: Besvarede skemaer Indskrevne elever Frederiksberg Herlev Herning Hørsholm Ishøj Rudersdal Samlet I forbindelse med 9. klasses udskolingsundersøgelse udfyldte eleverne et spørgeskema. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de tilbagevendende landsdækkende undersøgelser HBSC (Health Behavior in School-age Children) og MULD (Monitorering af Unges Livsstil og Daglig). 6 danske kommuner har deltaget i undersøgelsen i skoleåret : Frederiksberg, Herlev, Herning, Hørsholm, Ishøj, og Rudersdal Kommune. Data er indsamlet på to forskellige måder. I Herlev, Frederiksberg og Ishøj Kommune dannede spørgsmålene udgangspunkt for en forebyggende lægesamtale og besvarelserne er således ikke anonyme. Oplysningerne fra spørgeskemaet er suppleret med aktuelle data for højde og vægt. I Herning, Hørsholm og Rudersdal Kommune blev besvarelserne indhentet anonymt uden forbindelse til lægesamtalen. Spørgsmålene kan således være besvaret forskelligt eftersom der ikke altid er mulighed for anonym besvarelse i forbindelse med lægeundersøgelserne. Data fra spørgeskemaerne er for to af kommunerne registreret i databasen Skolesundhed.dk. De øvrige kommuner registrerer besvarelserne i et andet system. Nogle af kommunerne deltager kun med dele af spørgeskemaet i den fælles profil. Elevens navn og personnummer er ikke registreret og i databearbejdelsen er den enkelte elev ikke identificerbar. 9 kommuner (Albertslund, Fåborg-Midtfyn, Herlev, Herning, Hørsholm, Gladsaxe, Ishøj, Lyngby-Tårbæk og Rudersdal) deltog i den fælleskommunale udskolingsprofil i skoleårene

30 og I skoleåret er Albertslund, Fåborg-Midtfyn, Gladsaxe og Lyngby-Tårbæk Kommune udgået af undersøgelsen, mens Frederiksberg Kommune deltager for første gang. Birgitte Brinck Bjarne Rasmussen 3