2.4.4 BESKRIVELSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN THE MAN YOUR MAN COULD SMELL LIKE 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.4.4 BESKRIVELSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN THE MAN YOUR MAN COULD SMELL LIKE 33"

Transkript

1 SUMMARY This study attempts to discuss in which way humour and gender stereotypes are presented in modern advertising. Our field of research is a Danish and an American TVcommercial. Through an analysis of the two commercials we will seek to explain how the presented gender stereotypes can influence the modern receivers mental images in a postmodern society. By using theories by Lillian Munk Rösing, Laurie A. Rudman and Peter Glick we will highlight the concept of gender. To clarify the effects of humor used in the two commercials, we will include theory of Jørgen Stigel, and Charles S. Gulas and Marc G. Weinbergers account of three main categories of humour theory. On the basis of these theories we will discuss the two commercials in relation to each other. Finally we will try to determine the possible effects the TV-commercials can have on the modern receivers gender images. ABSTRACT Hovedfokus for projektet er tv-reklamers fremstilling af køn gennem brug af humor, samt hvilken effekt denne fremstilling har på modtagers kønsforestillinger. Ved hjælp af Lilian Munk Rösings kønsteori og Laurie A. Rudman og Peter Glicks teori om kønsstereotyper gives indledningsvist en beskrivelse af kønsbegrebet. Herefter følger Jørgen Stigels humorteori samt Charles S. Gulas og Marc G. Weinbergers referering af hovedkategorier inden for humorteori. Disse teorier indgår i en analyse af henholdsvis en dansk tv-reklame for Oddset og en amerikansk tv-reklame for Old Spice. Analysen leder til en diskussion, hvor tv-reklamerne sættes i relation til hinanden på baggrund af de valgte teorier. Afslutningsvis konkluderes, hvorvidt de humoristiske kønsfremstillinger i tv-reklamerne har en effekt på modtagers forestillingsbilleder om køn i det senmoderne samfund. 1 2

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING DIMENSIONSFORANKRING OG FAGLIGT OMRÅDE VIDENSKABSTEORI OG METODE VALG AF TEORI VIDENSKABSTEORETISKE TILGANGE METODISK FREMGANGSMÅDE REDEGØRENDE TEORI REKLAMENS UDVIKLING I HISTORISK PERSPEKTIV DET SENMODERNE SAMFUND HVAD ER KØN? KØNSSTEREOTYPER KØNSTEORI AF LILIAN MUNK RÖSING HVAD ER HUMOR? HUMORTEORI AF JØRGEN STIGEL HOVEDKATEGORIER INDEN FOR HUMORTEORI MALETZKES SOCIALPSYKOLOGISKE KOMMUNIKATION MODEL BESKRIVELSE AF TV-REKLAMERNE BESKRIVELSE AF ODDSET REKLAMESERIEN BESKRIVELSE AF ODDSET TV-REKLAMEN SJUSKET OPDÆKNING BESKRIVELSE AF OLD SPICE REKLAMESERIEN ANALYSE ANALYSE AF ODDSET TV-REKLAMEN ANALYSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BESKRIVELSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN THE MAN YOUR MAN COULD SMELL LIKE

3 1. INDLEDNING 1.1 MOTIVATION Projektet udspringer af en interesse for at undersøge, hvordan reklameproducenterne bag tv-reklamer benytter sig af kønsstereotyper, samt hvordan de lader disse komme til udtryk gennem brug af humor i det senmoderne samfund. Vi finder det interessant, hvordan tv-reklamerne kan ses som et produkt af samfundet, men samtidig som en del af samfundet, der medvirker til at producere og påvirke nogle forestillingsbilleder hos modtager af tv-reklamerne.når kønsstereotyper og humor benyttes, skyldes det muligvis, at dette kan have en effekt på modtager, der gavner salget. Intentionen bag tv-reklamer er altid at sælge et produkt. Dog er det ikke konsumeffekten, vi finder mest interessant, men derimod hvilke mulige effekter tv-reklamer kan have på modtagers forestillinger om køn. Det er vores opfattelse, at humor i tv-reklamer både forstærker noget kønsstereotypt, men samtidig også er et element, der gør modtageren mere modtagelig over for tv-reklamens budskab. Vi ønsker at beskæftige os med samtidige tv-reklamer, da vi oplever, at disse har en brug af humor, der spiller på, at modtager i dag er bevidst om hvilke intentioner, der ligger bag tv-reklamer. Dette i form af at tv-reklamer sommetider gør grin med sig selv og indeholder en ironisering af tv-reklamens argumentation, form og indhold. Således refererer tv-reklamen til sig selv som reklame på et metakontekstuelt plan. På den anden side kan humoren måske gøre, at modtager stiller sig kritisk over for fremstillingen af kønnene. siden år 1900, hvilket bidrog til en positiv stemning omkring mangfoldigheden af varer. Denne positive stemning omkring varerne blev udfoldet gennem humor (ibid.). I forhold til vores interessefelt, som er tv-reklamen, vil vi undersøge, hvilken betydning brugen af humor i forbindelse med kønsstereotyper har for modtagers forestillinger om køn. Dette undersøges med udgangspunkt i en udvalgt dansk tv-reklame i Oddset-serien fra Danske Spil 1 samt en udvalgt amerikansk tv-reklame fra Old Spice shampooserien 2. For at tydeliggøre brugen af humor og fremstillingen af køn i de udvalgte tv-reklamer, vil vi sætte disse i perspektiv til hinanden og undersøge eventuelle forskelle og ligheder. I forlængelse heraf også mellem de to kulturer, som disse er produceret i, om end disse tv-reklamers kulturelle afsæt ikke kan være repræsentative for henholdsvis dansk og amerikansk kultur. De udvalgte tv-reklamer er valgt på baggrund af, at de begge gør brug af humor og henvender sig til begge køn. Samtidig benytter de sig af kønsstereotype fremstillinger og indeholder elementer, som appellerer til både mænd og kvinder. 1.3 PROBLEMFORMULERING Hvilken effekt har mediernes fremstilling af køn samt brug af humor på kønsstereotype forestillinger i det senmoderne samfund, og hvordan kommer denne brug og fremstilling til udtryk i den danske Oddset tv-reklame og den amerikanske Old Spice tv-reklame? 1.2 PROBLEMFELT Reklamer blev automatisk en del af de trykte medier i forbindelse med avisernes øgede udbredelse i 1800-tallet (Web: 1). Tv-reklamen er først og fremmest til for at sælge et givent produkt. En salgsstrategi kan være at få produktet forbundet med et humoristisk udtryk gennem tv-reklamen med en genkendelig, overdreven, positiv eller lettere provokerende fremstilling af køn. I dag er reklamesprogets mest udbredte virkemiddel humoren (Liebst, 2009: 13). Humoren har været en stor del af reklamen 1.4 AFGRÆNSNING På baggrund af valget af tv-reklamer er projektets kulturelle afsæt afgrænset til vestlige kulturer. Vi har valgt at lægge fokus på det kulturelle, psykologiske og sociologiske perspektiv, hvor vi vil beskæftige os med tv-reklamerne i forhold til den omgivne kultur. Vi ønsker ikke at gå i dybden med en decideret samfunds- og kulturanalyse af

4 henholdsvis dansk og amerikansk samfund og kultur. Selvom vi som en naturlig følge af vores reklameanalyser kommer til at berøre sådanne forskelle, ønsker vi blot at se på disse, som de kommer til udtryk gennem vores arbejde med analyserne af de to udvalgte tv-reklamer. Vi ønsker at se på, hvilken effekt de udvalgte virkemidler i form af humor og ironi kan have på modtager, men afgrænser os fra at inddrage et etisk perspektiv, herunder en vurdering af hvorvidt afsenders intenderede påvirkning af modtager er etisk forsvarlig. Dette skyldes, at vi ikke ønsker at beskæftige os med salgsaspektet i forbindelse med tv-reklamerne. I forlængelse heraf skal den omtalte effekt ikke forstås som overtalelse til køb af et produkt. I stedet skal den forstås som en effekt i form af påvirkning af kønsstereotype forestillinger. Her afgrænser vi os fra beskæftigelse med eventuelle seksuelle undertoner i tv-reklamerne. Endvidere afgrænser vi os fra at se på de forskellige medieplatforme, hvor reklamer optræder. I stedet vil vi kun beskæftige os med tv-reklamer. I forhold til virkemidler er vi interesserede i virkemidler i form af humor og ironi, samt hvordan disse belyser de kønsstereotype forestillinger i det senmoderne samfund. 1.5 DIMENSIONSFORANKRING OG FAGLIGT OMRÅDE Projektet er forankret i Tekst og Tegndimensionen, idet vi arbejder med metode til beskrivelse og analyse af reklamer som tekst i det udvidede tekstbegrebs forstand, hvor gestus, lyd og billeder også ses som tegn. Med problemformuleringen ønsker vi at lægge op til en diskussion af tegnene i tv-reklamerne som interaktion mellem mennesker, der er med til at danne samfund og kultur. I analysen kommer vi ind på reklamernes funktion og betydningen af social kontekst, samt modtagers bevidsthed om intentionen bag reklamer. Vi arbejder dermed med en funktionel analyse og fortolkning af virkemidlerne i tv-reklamerne i relation til humor og kønsteori (RUC, 2005/2006). Projektet er endvidere forankret i Historie og Kulturdimensionen, idet vi analyserer reklamer fra to forskellige kulturer, henholdsvis dansk og amerikansk. Tv-reklamerne er samtidige, da de er fra henholdsvis 2011 og 2012, og både reklamerne samt modtagerne ses i projektet som formet af historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser, men disse betingelser ses også som noget, der formes af reklamer og modtagere. Reklamerne er således deltagere i samfundet og er med til at påvirke vores forestillingsbilleder. Teorier om køn inddrages i analysen af tv-reklamerne med henblik på at beskrive og kunne diskutere de rammer, som bestemmer social praksis f.eks. i forholdet mellem struktur og aktør, kultur og natur samt tradition og forandring. Vi ønsker at diskutere, om fremstillingen af køn i tv-reklamer er med til at give orden og mening kulturelt. Med den amerikanske Old Spice tv-reklame, og analysen af dennes brug af humor i relation til køn, beskæftiger vi os i projektet med ikke-nordisk kulturområde, da denne tv-reklame er situeret i en ikke-nordisk kulturel kontekst (RUC, 2005/2006). Projektet ligger inden for et af de centrale faglige områder i Danskfaget, da vi beskæftiger os med tv-reklamer, som tilhører elektroniske medier. Her beskæftiger vi os med, hvordan tv-reklamer hænger sammen med afsender, modtager, situation og tekstnormer. I projektet er det normer i forhold til humor og køn, der er i fokus (Web: 2). Projektet ligger ydermere inden for et af de centrale faglige områder i Kommunikationsfaget, da reklamen er planlagt kommunikation. Vi analyserer tv-reklamernes strategiske elementer i vores fokus på virkemidler som humor og genkendelse i form af kønsstereotyper. Via teori om kommunikation samt køn og humor i en kulturel kontekst, er projektet et forsøg på at forstå, hvordan kønsstereotype forestillingsbilleder påvirkes af tv-reklamer (Web 3). 7 8

5 1.6 VIDENSKABSTEORI OG METODE Valg af teori I projektet arbejder vi inden for det humanvidenskabelige forskningsfelt. Vores valgte teoretikere arbejder inden for dette område, da de opererer med teorier om individet og samfundet samt behandler områder som psykologi, sociologi, kultur og kommunikation. Vi benytter os af den polske sociolog Zygmunt Baumans teori om senmodernitet for at betragte tv-reklamerne i social og kulturel kontekst. Bauman beskæftiger sig netop med samspillet mellem individ og samfund. Derudover forholder han sig til den højteknologiske udvikling, der har medført en eksplosion af massemedier, hvor forbrugerisme og reklame er i høj fokus, hvilket er en afgørende faktor for projektets genstandsfelt (Bauman, 2006: 34). Vi bruger ham ikke som en hovedteoretiker, men som en teoretiker hvis ideer og teorier har dannet baggrund for måden, vi tænker og omtaler det senmoderne samfund på i dag. Samfundsudviklingen er samtidig en betingelse for tv-reklamen og den kontekst, tv-reklamer i dag indgår i. belyse de kønsstereotype fremstillinger i tv-reklamerne. Herimod vil Rösings kønsteori i højere grad blive inddraget i diskussionsafsnittet. For at forstå humor har vi valgt at beskæftige os med Jørgen Stigel, lektor ved Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet og Charles S. Gulas og Marc G. Weinberger, som begge er professorer i marketing ved Amherst Universitet i Massachusetts. Ligesom Rösing, benytter Stigel i sin behandling af humor og ironi også en psykoanalytisk tilgang. Derudover tager han udgangspunkt i danske tv-reklamer (Stigel, 2008: 4). Gulas og Weinberger er valgt, fordi de medtager flere forskellige teorier om humor. De medtager både kognitive teorier, overlegenheds teorier, samt psykodynamiske teorier (Gulas og Weinberger, 2006: 23-31) Videnskabsteoretiske tilgange Projektet vil være præget af de valgte teoretikeres videnskabsteoretiske udgangspunkter. I det følgende vil disse blive nærmere præsenteret. Ifølge Dorthe Marie Søndergård, professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet i Aarhus, har hverdagstænkningen længe været præget af de psykoanalytiske kønskonstruktioner (Søndergård, 1996: 23). Vi har derfor valgt teori af Lilian Munk Rösing, ph.d. og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, fordi hun med udgangspunkt i psykoanalysen når frem til en anden måde at forhandle og forstå køn på. Ved at have et teoretisk grundlag der tager udgangspunkt i psykoanalysen, men samtidig inspireres af andre videnskabsteoretiske traditioner, åbnes der op for at kunne arbejde med køn i et bredere perspektiv i projektet. Psykoanalysen skal således ikke tolkes som projektets eneste videnskabsteoretiske tilgang, da vi ønsker at forholde os kritiske og reflekterende til kønsbegrebet. I analyseafsnittet vil forfatterne og professorerne i psykologi, Laurie A. Rudman og Peter Glicks præsentation af kønsstereotyper i vestlige kulturer blive anvendt til at Psykoanalyse Rösings videnskabsteoretiske udgangspunkt for hendes beskæftigelse med og beskrivelse af kønsbegrebet er psykoanalysen. Psykoanalysen er grundlagt af den østrigske nervelæge, Sigmund Freud, og stammer fra slutningen af det 19. århundrede. Det Freud primært opdagede i sine psykoanalytiske studier var det ubevidste og begæret som menneskets fundamentale drivkræfter (Fibiger, Lütken og Mølgaard, 2008: 275). En del af psykoanalysen er teorien om kastration. Dette kommer til udtryk hos Rösing ved hendes syn på kønnet som eksistentielt vilkår i og med, at det er en del af barnets udvikling at opdage, at det kun har ét af de to køn (Rösing, 2005: 28). På den ene side er dette skabende for subjektet, men samtidig også en begrænsning der kan resultere i misundelse og jalousi. Dermed bliver kønnet en etisk udfordring (ibid.: 32-33). I denne forbindelse ønsker Rösing en nytænkning af kønnet, hvor 9 10

6 hun eksperimenterer med, hvad der sker, hvis vi i stedet lader kvindekroppen levere materialet til den sansning og erkendelse, der hidtil har været hentet fra mandekroppen (ibid.: 9): Den store ulempe ved kastrationsbegrebet er imidlertid at det så utvetydigt er formet i den mandlige krops billede (ibid.: 34). Stigel har ligesom Rösing sit videnskabsteoretiske udgangspunkt i psykoanalysen og er inspireret af Freuds teori om humor (Stigel, 2008: 17). I projektet anvendes den del af Freuds humorteori, der handler om ophobning af spændinger. Ophobningen skyldes de ubevidste drifter, der er medfødte psykiske impulser med en fysiologisk energikilde. De to grundlæggende drifter er seksualitet og aggression. Den fysiologiske energikilde centreret omkring kroppens orale, anale og genitale zoner bygger hele tiden en ulystbetonet spænding op, hvilket sætter driften eller den psykiske impuls i operation, hvorpå driftens tilfredsstillelse udlader energien og dermed sænker spændingen, hvilket er lystbetonet (Web: 4). Driftstilfredsstillelsen kan opnås via humor, hvor udeblivende driftstilfredsstillelse kan medføre frustrerende ubehag. Humoren er ifølge Freud samtidig med til, at man føler sig ovenpå som menneske. Distancen til dét, vi ler ad og er fortrolige med, danner en overlegenhedsfølelse. Herved rummer og administrerer man det modstridende: I mødet mellem modsætninger forløses erkendelsen af, at de er modsætninger, dvs. deres sammenføjning virker både (an)spændende og spændingsudløsende og vækker dermed både lyst og behag (Stigel, 2008: 18). Opbygningen af spændinger samt forløsningen af disse er også grundlaget for den psykodynamiske hovedkategori inden for humorteori refereret af Gulas og Weinberger (Gulas og Weinberger, 2006: 28). Kognitiv teori Kognitive teorier studerer skabelse, tilegnelse samt anvendelse af viden og blev anerkendt i 1960 erne. Kognitive teorier inden for humor interesserer sig for den sansemæssige erkendelse, der optages og omsættes ved humor. Når noget optages fra sanserne, medvirker tidligere indtryk til at drage slutninger og skabe forventninger om fremtidige indtryk (Web: 5). Dette kommer til udtryk i teoriens fokus på den tankemæssige proces ved inkongruens i sanseindtryk. Inden for disse teorier ses inkongruens og den kognitive opløsning af inkongruens som årsag til latter. Overlegenhedsteorier Mange filosoffer, herunder Platon, Aristoteles og Hobbes, har bidraget til overlegenhedsteorierne gennem tiden. Teorierne omhandler humorens sociale funktion. Latter og humor forbindes her med bl.a. latterliggørelse, fornærmelser, triumf, aggression og degradering. Trods en lang række af bidrag til teorien har det været fremført 3, at nedværdigelse ikke er en tilstrækkelig fyldestgørende forklaring af humor, da ikke al latter skyldes følelse af overlegenhed (Gulas og Weinberger, 2006: 26) Metodisk fremgangsmåde I forbindelse med begrebet kønsstereotyper er det relevant at nævne, at vi ser på disse både som noget eksisterende, men samtidig som noget der hele tiden påvirkes bl.a. af medierne. Således anskuer vi kønsstereotyper som en del af en cirkelbevægelse, som figurerer mellem noget eksisterende, og noget der til stadighed påvirkes. Med udgangspunkt i kønsteori og humorteori vil vi udforme en reklameanalyse af den danske Oddset tv-reklame og den amerikanske Old Spice tv-reklame. Med henblik på at tydeliggøre tv-reklamernes karakteristika i forhold til brug af humor og fremstilling af køn, vil vi sammenligne disse. Denne sammenligning vil indgå som en 3 Fremført af bl.a. Dolf Zillmann, Lawrence La Fave og Joanne Cantor

7 del af diskussionsafsnittet. I dette projekt vil reklameanalysernes fokus være humor som virkemiddel, samt hvordan køn bliver fremstillet. Samtidig vil vi inddrage kommunikationsteori i form af en kommunikationsmodel, som er udformet af den tyske kommunikationsforsker Gerhard Maletzke. Maletzkes interessefelt er psykologisk, hvilket vi finder relevant, idet vores problemformulerings fokus er tv-reklamens effekt (Henriksen, 2001: 42-43). Vi antager dermed, at effekt afhænger af psykologiske såvel som sociale processer. Idet vores analysegenstande befinder sig inden for tv-mediet, ser vi det som en fordel, at kommunikationsmodellen også tager højde for tekniske forhold (ibid.). Modellen anvendes som et redskab til at kunne organisere delene i den kommunikative proces (ibid.). Klassiske kommunikationsmodeller, som Maletzkes, tegner ofte et stationært billede og en lineær proces i forhold til afsender, budskab og målgruppetænkning. Vi forholder os kritisk til dette og har medtaget modellen, da pilen øverst åbner op for, at modtager også kan påvirke kommunikationsprocessen (se Maletzkes socialpsykologiske kommunikationsmodel). Modellen er således valgt, fordi den giver mulighed for en mere dynamisk tolkning af kommunikationsprocessen og målgrupper. 2. REDEGØRENDE TEORI 2.1 REKLAMENS UDVIKLING I HISTORISK PERSPEKTIV For at forstå tv-reklamens forudsætninger vil det følgende afsnit omhandle reklamens udvikling i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Afsnittet redegør ydermere for det senmoderne samfund og den samfundsudvikling som har skabt forudsætninger for tv-reklamens udbredelse. Der fandtes reklamer før det 20. århundrede, men det er først efter år 1900 at reklamen bliver til en betydelig og professionel kommunikationsform i samfundet (Liebst, 2009: 9). De vigtigste massemedier omkring år 1900 er dagspressen samt plakaten, og omkring slutningen af 1920 erne kommer fotografiet ind i reklamens verden. Reklamens vigtigste medier frem til år 1950 er skilte og vinduesudstilling på butiksfacader og trykte annoncer, og derefter bliver 1950 erne især kendt for biografreklamerne. Omkring slutningen af 1980 erne begynder beslægtede levende billeder, tv-reklamen, at være en del af folks hverdag, og derved kommer den også tættere på forbrugerne, da den nu dukker op i deres eget hjem. Først ved slutningen af det 20. århundrede begynder netreklamen at dukke op (ibid.) Det senmoderne samfund En væsentlig konsekvens af globaliseringen 4 er udbredelsen af informationsteknologiske midler som eksempelvis computeren, internettet, radioen og telefonen. Kommunikation er ikke længere begrænset af fysisk tilstedeværelse, og information er ikke længere afhængig af lokalitet. I stedet får informationer en global relevans og bliver udbredt eksempelvis i tv og på internettet. Samtidig bliver kultur i højere grad fælles (Jacobsen, 2005: ). I forlængelse af globaliseringen opstår begreber som det moderne samfund og senmodernitet. Det senmoderne samfund kendetegnes ved en høj grad af viden, et flow af bred information og mange visuelle indtryk, der hersker i den stadig stigende udbredelse af medier. Bauman er en af de sociologer, der opererer med senmodernitet (Web: 6). Han beskriver det senmoderne samfund som den flydende modernitets samfund (Bauman, 2006: 34). Dette vil sige, at der er sket en ændring af det stabile ordensdominerede samfund til et samfund, der ifølge Bauman er flydende. Samfundet og individet eksisterer i samspil med hinanden: Det moderne samfund eksisterer i kraft af sin uophørlige individualiserings - aktivitet, lige så vel som individers handlinger består i en daglig omformning 4 En udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationalt bestemte og i stedet spreder sig over landegrænserne

8 og justering af det netværk af gensidige forbindelser, der kaldes samfundet (ibid.: 44). Bauman mener, at individualiseringen består i, at identitet går fra at være en given størrelse til at være en opgave, som det enkelte individ er ansvarlig for. Det senmoderne samfund står altså i tæt samspil med individerne. Derfor er den højteknologiske udvikling med en eksplosion af massemedier især afgørende for individernes måde at agere på. Dette både individuelt men også i et større samfundsmæssigt perspektiv, hvor forbrugerisme, reklame og salg er i høj fokus (Bauman, 1999: 79). 2.2 HVAD ER KØN? I følgende afsnit redegøres for en traditionel måde at anskue kønsroller på i vestlige kulturer, og denne vil, som nævnt, blive inddraget i den senere reklameanalyse. Dernæst redegøres for Rösings kønsteori, og denne teori vil primært være en del af den senere diskussion af kønsfremstillingen i tv-reklamerne og køn i det senmoderne samfund. Ordet køn stammer fra det latinske genus og betyder slægt eller slags (Web: 7). Køn har i alle samfund været en grundlæggende faktor for, hvordan individet blev set af det omgivne samfund, og i samspil med andre faktorer, som familie og alder, har kønnet spillet en rolle i henhold til, hvilke opgaver og privilegier individet er blevet tildelt. Kønnet har derfor været bestemmende for, hvilke sociale roller individet har indtaget i samfundet, både i familie -og arbejdslivet. Hvad, der betragtes som feminint og maskulint, er forskelligt fra kultur til kultur. Disse betragtninger er samtidig også forskellige, afhængig af social og historisk kontekst (ibid.) Kønsstereotyper I det følgende vil begreberne kønsroller og kønsstereotyper blive præsenteret ud fra forfatterne, Michelle R. Nelson og Alexandra M. Vilelas tekst Is the Selectivity Hypothesis Still Relevant? A Review of Gendered Persuasion and Processing of Advertising Messages i bogen Gender, culture and consumer behavior. I teksten har de sammenfattet forskningsresultater inden for temaet reklamer og køn. Dernæst redegøres for Rudman og Glicks definition af kønsstereotyper, og hvad disse indeholder i vestlige kulturer (Rudman og Glick, 2008: 6). Ovenstående forfattere definerer ikke nærmere, hvordan køn produceres, men fokuserer på hvordan kønsroller og kønsstereotyper bliver til og fungerer. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af den kendte stereotype den dumme blondine, som ikke er udtryk for de brugte teoretikeres synspunkt på eller tanker om denne, men som er relevant for projektet, da den kvindelige aktør i Oddset-reklameserien altid er en blond kvinde (Stigel, 2008: 45). Michelle R. Nelson og Alexandra M. Vilela For Nelson og Vilela refererer kønsroller til kulturelt afledt adfærd og aktiviteter, der associeres med maskulinitet eller femininitet. De refererer en definition, hvor kønsroller er noget, individer selv vælger at tilegne sig (Nelson og Vilela: 2012, 114). Forskning peger på, at socialisationen i familier, sociale institutioner, som børnehave og skole, og medier tenderer til at polarisere børn i traditionelle kønsrollemønstre, og disse mønstre har dermed ikke karakter af et frit valg. Når voksenalderen nås, er rollerne allerede etableret hos individet (ibid.). Mænd og kvinder tilegner sig de evner og karaktertræk ved rollerne, som de varetager i samfundet. Dette gøres imidlertid også grundet et socialt pres. Kønsforskelle på arbejdsmarkedet fører ydermere til forskelle i social adfærd og personlighed. I nogle kulturer har kvinder tendens til at varetage mere omsorgsfulde roller end mænd. Derimod bliver mænd presset til at være mere individualistiske og aggressive end kvin

9 der. En hypotese har været, at oplevede kønsforskelle kan synes biologisk fæstnet og således forstærke kulturelle stereotyper i forhold til, hvilke evner mænd og kvinder besidder (ibid.). Laurie A. Rudman og Peter Glick Rudman og Glick ser kønsstereotyper som vidensstrukturer og socialt delte opfattelser af kvinder og mænd, der skaber kønsrelaterede forventninger og idealer. Disse presser folk til at leve op til normer i forhold til køn. Dette betyder ikke nødvendigvis, at individerne i et samfund er enige eller ser disse stereotyper som korrekte. Den høje grad af social konsensus gør dem dog troværdige (Rudman og Glick, 2008: 82-83). Fordi det tidligt tillæres at kategorisere som mænd og kvinder, fungerer kategoriseringen hurtigt og automatisk og hjælper til at gøre antagelser, der simplificerer en ellers kompleks social verden (ibid.: 84-85). Når folk støtter op om en bestemt stereotyp, er de dog bevidste om, at stereotyper repræsenterer problematiske associationer, da et træk ikke definerer karakteristikken af en hel kategori. Folk bruger dermed stereotyper med en vis fleksibilitet, hvilket gør stereotyper mere modstandsdygtige over for afkræftelse. Med andre ord regnes der med undtagelser fra reglen, hvilket gør reglen svær at opgive (ibid.: 83). I traditionelle kønsroller i vestlige kulturer opfattes kvinden venlig, empatisk, forstående og fokuserer på hensyntagen til andre (ibid.: 81-82). Fysisk forbindes hun med at være delikat. Kvinden interesserer sig for at shoppe og er i familien omsorgsgiveren (ibid.: 84-85). Af mere negativt ladede træk er kvinden svag, overdrevet emotionel og afhængig af andre (ibid.: 81). Desuden er hun konfliktsky og frygtsom (ibid.: 90). Mænd forbindes fysisk med at være stærke (ibid.: 85). I forlængelse af dette ses de også som aktive og eventyrlystne (ibid.: 90). Mænd interesserer sig for sport og er familiemæssigt beskyttere og forsørgere (ibid.: 84-85). Personligt er de kompetente, ambitiøse, men samtidig også arrogante, overdrevent konkurrenceorienterede, og intensive i samværet med andre (ibid.: 81). Kort sagt stereotypes mænd som slemme, men modige og kvinder som vidunderlige, men svage. Mens stereotyperne synes at iklæde kvinderne mere sympatiske træk, indgydes mænd mere respekt, hvilket forstærker kønsforskelle i magt (ibid. 82). Hvis kvinden er for ivrig efter at gøre andre tilpas, risikerer hun at undertrykke egne holdninger, mål og behov (ibid.: 92). Ifølge Rudman og Glick har forskning vist, at indholdet i kønsstereotyperne er tværkulturelt konsistente. Dette, mener de, taler imod, at stereotyperne er et produkt af tilfældige historiske omstændigheder og kulturspecifikke overbevisninger. Lighederne på tværs af kultur skyldes lighed i social struktur herunder rollefordeling, f.eks. som forsørger og omsorgsgiver samt magtfordeling. Uanset ophavet skaber stereotyper til stadighed uretfærdig diskrimination, når de anvendes til at dømme individer (ibid.: 94-95). Stereotyper kan således siges at fungere som en forestilling, en norm, men også en levet praksis. Dumme blondiner I Frankrig i 1700 erne opstod en forestilling om, at lyshårede kvinder var dummere end andre kvinder. Det var den franske kurtisane 5 Cathrine-Rosalie Gerard Duthé, der blev set som værende smuk, men ualmindeligt ubegavet. Blondinens ry begyndte at blive udbredt andre steder end Europa omkring 1900-tallet og kom til den amerikanske kultur i år 1925, da bestselleren Gentlemen Prefer Blondes af Anita Loos udkom. Marilyn Monroe spillede i år 1953 hovedrollen i filmatiseringen af denne bog, og dette fik for alvor sat den dumme blondine i bås (Web: 8). 5 en hofdame/kvinde, de bedste kredses prostituerede (Web: 9) 17 18

10 2.2.2 Kønsteori af Lilian Munk Rösing Fra en generel introduktion til køn og beskrivelse af kønsstereotyper i vestlige kulturer introduceres i det følgende Rösings kønsbegreb. Rösing ønsker med Kønnets katekismus at tænke køn på en anden måde, end det hidtil er blevet tænkt. Dette indebærer en tænkning af kønnet som en form for kærlighedsutopi frem for noget, der er defineret af magt, samt at tænke kønnet som noget eksistentielt forankret hos individet frem for noget, der er biologisk determinerende. Rösing, ønsker at betragte køn som noget der opstår i udveksling mellem krop og kultur, mellem anatomi og fantasi, mellem biologiske og sociale bestemmelser (Rösing, 2005: 8). Denne kønsbetragtning indebærer tre elementer: At køn er noget eksistentielt for individet, at kroppen ses som situation og anatomisk metafor, og at kønsforskellen betragtes som strukturel frem for substantiel (ibid.). Frem for at se kroppen som noget der er biologisk determinerende for individet, ønsker Rösing at se denne som en situation, som individet sanser sig selv og verden fra, og som derfor er medformer af individets bevidsthed (ibid.: 7-8). Rösing benægter således ikke, at anatomien er bestemmende for, hvordan vi ser os selv, oplever verden og hvordan andre ser os, men hun ønsker at tænke kønnet som noget eksistentielt frem for noget, der har biologisk essens (ibid.: 7). Som alternativ til de to forskellige kønsopfattelser: Køn som noget der sidder i kroppen (essentialisme), og køn som noget der sidder i kulturen (konstruktivisme), fremlægger Rösing kønnet, som noget der sidder i eksistensen (ibid.: 20, 8). Dette indebærer, at kønnet er et uomgængeligt vilkår for individets eksistens. Der findes to køn, og hvert individ er ét af de to køn (ibid.: 8). Hvor nogen 6 vil mene, at individet først og fremmest er menneske og derefter kategoriseret i køn, hævder Rösing, at man uden noget køn ikke kan være menneske. Dét at være menneske er ensbetydende med at være enten mand eller kvinde (ibid.: 23). Hvilken social praksis, individet vælger at udfolde omkring denne kønsmæssige uomgængelighed, er op til individet selv. Det uomgængelige ligger ikke så meget i kønnets biologiske bestemmelse i sig selv, men skal snarere forstås på den måde, at den biologiske bestemmelse har indvirkning på, hvordan vi ser verden, og hvordan vores omgivelser ser os (ibid.: 8). Det tredje element, der indgår i Rösings måde at betragte køn på, er, at se kønsforskellen som strukturel frem for substantiel. Her menes, at de to køn ikke har nogen substans i sig selv, men at det derimod er selve forskellen mellem dem, der skaber betydningen: der er ikke nogen særlig kvindelig kønskarakter på den ene side, og en særlig mandlig på den anden, men der er en forskel, og det er selve forskellen der skaber betydning (ibid.: 9). Dette element af Rösings kønsdefinition fokuserer derfor på forskellen mellem de to køn frem for på kønnene hver for sig. det uomgængelige faktum er selve det at der findes to køn, men ikke at hvert af disse køn skulle have en særlig substans (ibid.: 10). Forskellen mellem de to køn består hermed i selve dét, at der findes to køn, og det er dét, der menes med at betragte kønsforskellen strukturelt (ibid.: 9). Psykoanalysens kastrationsbegreb er særligt vigtigt i forbindelse med Rösings nytænkning af kønsbegrebet. Psykoanalysens begreb om kastration indebærer, at barnet finder ud af, at det ikke har to køn, men kun har ét. Den amerikanske psykoanalytiker, Jessica Benjamin, beskriver barnets overinklusive kønsfase, hvor barnet ikke forbinder dét at være dreng som en udelukkelse af dét at være pige, og derfor kan barnet opfatte sig selv, som værende begge køn på samme tid. Kastrationen indtræder, som nævnt, når barnet opdager, at det kun har ét af de to køn (ibid.: 28) og er således en skabende begrænsning; den grænse den [læs: kastrationen] sætter, er subjektets kontur. Kastrationen giver subjektet dets form (ibid.: 29). 6 Dette er bl.a. den svenske feminist, Nina Björks, synspunkt

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten

Faktion: kapitel om reklameanalyse. Overblik over teksten Faktion: kapitel om reklameanalyse Det skal bare sælge om at analysere reklamer Verden er fuld af reklamer. Der er reklamer i blade og aviser, på internettet og i fjernsynet. Når vi venter på en bus, er

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College.

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Institution. F14 Vejen Business College. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold F14 Vejen Business College HHX Dansk A Kasper Thomsen Danskhh1113-F14

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites

RESUMÉ. NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites RESUMÉ NETREKLAMENS ÆSTETIK En typologisering og medieæstetisk analyse af reklame på annoncewebsites Iben Bredahl Jessen Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Med udgangspunkt i et medieæstetisk

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Den nye bollemodel (2002)

Den nye bollemodel (2002) 1 Roskilde Universitetscenter, Institut for Kommunikation, journalistik og datalogi, PO.Box 260. 4000 Roskilde. (2002) Bruno Ingemann in Tekster skal ses! Nøgleord: Kommunikation, planlægning, målgruppe,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere