2.4.4 BESKRIVELSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN THE MAN YOUR MAN COULD SMELL LIKE 33

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "2.4.4 BESKRIVELSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN THE MAN YOUR MAN COULD SMELL LIKE 33"

Transkript

1 SUMMARY This study attempts to discuss in which way humour and gender stereotypes are presented in modern advertising. Our field of research is a Danish and an American TVcommercial. Through an analysis of the two commercials we will seek to explain how the presented gender stereotypes can influence the modern receivers mental images in a postmodern society. By using theories by Lillian Munk Rösing, Laurie A. Rudman and Peter Glick we will highlight the concept of gender. To clarify the effects of humor used in the two commercials, we will include theory of Jørgen Stigel, and Charles S. Gulas and Marc G. Weinbergers account of three main categories of humour theory. On the basis of these theories we will discuss the two commercials in relation to each other. Finally we will try to determine the possible effects the TV-commercials can have on the modern receivers gender images. ABSTRACT Hovedfokus for projektet er tv-reklamers fremstilling af køn gennem brug af humor, samt hvilken effekt denne fremstilling har på modtagers kønsforestillinger. Ved hjælp af Lilian Munk Rösings kønsteori og Laurie A. Rudman og Peter Glicks teori om kønsstereotyper gives indledningsvist en beskrivelse af kønsbegrebet. Herefter følger Jørgen Stigels humorteori samt Charles S. Gulas og Marc G. Weinbergers referering af hovedkategorier inden for humorteori. Disse teorier indgår i en analyse af henholdsvis en dansk tv-reklame for Oddset og en amerikansk tv-reklame for Old Spice. Analysen leder til en diskussion, hvor tv-reklamerne sættes i relation til hinanden på baggrund af de valgte teorier. Afslutningsvis konkluderes, hvorvidt de humoristiske kønsfremstillinger i tv-reklamerne har en effekt på modtagers forestillingsbilleder om køn i det senmoderne samfund. 1 2

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING MOTIVATION PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNING DIMENSIONSFORANKRING OG FAGLIGT OMRÅDE VIDENSKABSTEORI OG METODE VALG AF TEORI VIDENSKABSTEORETISKE TILGANGE METODISK FREMGANGSMÅDE REDEGØRENDE TEORI REKLAMENS UDVIKLING I HISTORISK PERSPEKTIV DET SENMODERNE SAMFUND HVAD ER KØN? KØNSSTEREOTYPER KØNSTEORI AF LILIAN MUNK RÖSING HVAD ER HUMOR? HUMORTEORI AF JØRGEN STIGEL HOVEDKATEGORIER INDEN FOR HUMORTEORI MALETZKES SOCIALPSYKOLOGISKE KOMMUNIKATION MODEL BESKRIVELSE AF TV-REKLAMERNE BESKRIVELSE AF ODDSET REKLAMESERIEN BESKRIVELSE AF ODDSET TV-REKLAMEN SJUSKET OPDÆKNING BESKRIVELSE AF OLD SPICE REKLAMESERIEN ANALYSE ANALYSE AF ODDSET TV-REKLAMEN ANALYSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BESKRIVELSE AF OLD SPICE TV-REKLAMEN THE MAN YOUR MAN COULD SMELL LIKE

3 1. INDLEDNING 1.1 MOTIVATION Projektet udspringer af en interesse for at undersøge, hvordan reklameproducenterne bag tv-reklamer benytter sig af kønsstereotyper, samt hvordan de lader disse komme til udtryk gennem brug af humor i det senmoderne samfund. Vi finder det interessant, hvordan tv-reklamerne kan ses som et produkt af samfundet, men samtidig som en del af samfundet, der medvirker til at producere og påvirke nogle forestillingsbilleder hos modtager af tv-reklamerne.når kønsstereotyper og humor benyttes, skyldes det muligvis, at dette kan have en effekt på modtager, der gavner salget. Intentionen bag tv-reklamer er altid at sælge et produkt. Dog er det ikke konsumeffekten, vi finder mest interessant, men derimod hvilke mulige effekter tv-reklamer kan have på modtagers forestillinger om køn. Det er vores opfattelse, at humor i tv-reklamer både forstærker noget kønsstereotypt, men samtidig også er et element, der gør modtageren mere modtagelig over for tv-reklamens budskab. Vi ønsker at beskæftige os med samtidige tv-reklamer, da vi oplever, at disse har en brug af humor, der spiller på, at modtager i dag er bevidst om hvilke intentioner, der ligger bag tv-reklamer. Dette i form af at tv-reklamer sommetider gør grin med sig selv og indeholder en ironisering af tv-reklamens argumentation, form og indhold. Således refererer tv-reklamen til sig selv som reklame på et metakontekstuelt plan. På den anden side kan humoren måske gøre, at modtager stiller sig kritisk over for fremstillingen af kønnene. siden år 1900, hvilket bidrog til en positiv stemning omkring mangfoldigheden af varer. Denne positive stemning omkring varerne blev udfoldet gennem humor (ibid.). I forhold til vores interessefelt, som er tv-reklamen, vil vi undersøge, hvilken betydning brugen af humor i forbindelse med kønsstereotyper har for modtagers forestillinger om køn. Dette undersøges med udgangspunkt i en udvalgt dansk tv-reklame i Oddset-serien fra Danske Spil 1 samt en udvalgt amerikansk tv-reklame fra Old Spice shampooserien 2. For at tydeliggøre brugen af humor og fremstillingen af køn i de udvalgte tv-reklamer, vil vi sætte disse i perspektiv til hinanden og undersøge eventuelle forskelle og ligheder. I forlængelse heraf også mellem de to kulturer, som disse er produceret i, om end disse tv-reklamers kulturelle afsæt ikke kan være repræsentative for henholdsvis dansk og amerikansk kultur. De udvalgte tv-reklamer er valgt på baggrund af, at de begge gør brug af humor og henvender sig til begge køn. Samtidig benytter de sig af kønsstereotype fremstillinger og indeholder elementer, som appellerer til både mænd og kvinder. 1.3 PROBLEMFORMULERING Hvilken effekt har mediernes fremstilling af køn samt brug af humor på kønsstereotype forestillinger i det senmoderne samfund, og hvordan kommer denne brug og fremstilling til udtryk i den danske Oddset tv-reklame og den amerikanske Old Spice tv-reklame? 1.2 PROBLEMFELT Reklamer blev automatisk en del af de trykte medier i forbindelse med avisernes øgede udbredelse i 1800-tallet (Web: 1). Tv-reklamen er først og fremmest til for at sælge et givent produkt. En salgsstrategi kan være at få produktet forbundet med et humoristisk udtryk gennem tv-reklamen med en genkendelig, overdreven, positiv eller lettere provokerende fremstilling af køn. I dag er reklamesprogets mest udbredte virkemiddel humoren (Liebst, 2009: 13). Humoren har været en stor del af reklamen 1.4 AFGRÆNSNING På baggrund af valget af tv-reklamer er projektets kulturelle afsæt afgrænset til vestlige kulturer. Vi har valgt at lægge fokus på det kulturelle, psykologiske og sociologiske perspektiv, hvor vi vil beskæftige os med tv-reklamerne i forhold til den omgivne kultur. Vi ønsker ikke at gå i dybden med en decideret samfunds- og kulturanalyse af

4 henholdsvis dansk og amerikansk samfund og kultur. Selvom vi som en naturlig følge af vores reklameanalyser kommer til at berøre sådanne forskelle, ønsker vi blot at se på disse, som de kommer til udtryk gennem vores arbejde med analyserne af de to udvalgte tv-reklamer. Vi ønsker at se på, hvilken effekt de udvalgte virkemidler i form af humor og ironi kan have på modtager, men afgrænser os fra at inddrage et etisk perspektiv, herunder en vurdering af hvorvidt afsenders intenderede påvirkning af modtager er etisk forsvarlig. Dette skyldes, at vi ikke ønsker at beskæftige os med salgsaspektet i forbindelse med tv-reklamerne. I forlængelse heraf skal den omtalte effekt ikke forstås som overtalelse til køb af et produkt. I stedet skal den forstås som en effekt i form af påvirkning af kønsstereotype forestillinger. Her afgrænser vi os fra beskæftigelse med eventuelle seksuelle undertoner i tv-reklamerne. Endvidere afgrænser vi os fra at se på de forskellige medieplatforme, hvor reklamer optræder. I stedet vil vi kun beskæftige os med tv-reklamer. I forhold til virkemidler er vi interesserede i virkemidler i form af humor og ironi, samt hvordan disse belyser de kønsstereotype forestillinger i det senmoderne samfund. 1.5 DIMENSIONSFORANKRING OG FAGLIGT OMRÅDE Projektet er forankret i Tekst og Tegndimensionen, idet vi arbejder med metode til beskrivelse og analyse af reklamer som tekst i det udvidede tekstbegrebs forstand, hvor gestus, lyd og billeder også ses som tegn. Med problemformuleringen ønsker vi at lægge op til en diskussion af tegnene i tv-reklamerne som interaktion mellem mennesker, der er med til at danne samfund og kultur. I analysen kommer vi ind på reklamernes funktion og betydningen af social kontekst, samt modtagers bevidsthed om intentionen bag reklamer. Vi arbejder dermed med en funktionel analyse og fortolkning af virkemidlerne i tv-reklamerne i relation til humor og kønsteori (RUC, 2005/2006). Projektet er endvidere forankret i Historie og Kulturdimensionen, idet vi analyserer reklamer fra to forskellige kulturer, henholdsvis dansk og amerikansk. Tv-reklamerne er samtidige, da de er fra henholdsvis 2011 og 2012, og både reklamerne samt modtagerne ses i projektet som formet af historiske, kulturelle, sociale og materielle betingelser, men disse betingelser ses også som noget, der formes af reklamer og modtagere. Reklamerne er således deltagere i samfundet og er med til at påvirke vores forestillingsbilleder. Teorier om køn inddrages i analysen af tv-reklamerne med henblik på at beskrive og kunne diskutere de rammer, som bestemmer social praksis f.eks. i forholdet mellem struktur og aktør, kultur og natur samt tradition og forandring. Vi ønsker at diskutere, om fremstillingen af køn i tv-reklamer er med til at give orden og mening kulturelt. Med den amerikanske Old Spice tv-reklame, og analysen af dennes brug af humor i relation til køn, beskæftiger vi os i projektet med ikke-nordisk kulturområde, da denne tv-reklame er situeret i en ikke-nordisk kulturel kontekst (RUC, 2005/2006). Projektet ligger inden for et af de centrale faglige områder i Danskfaget, da vi beskæftiger os med tv-reklamer, som tilhører elektroniske medier. Her beskæftiger vi os med, hvordan tv-reklamer hænger sammen med afsender, modtager, situation og tekstnormer. I projektet er det normer i forhold til humor og køn, der er i fokus (Web: 2). Projektet ligger ydermere inden for et af de centrale faglige områder i Kommunikationsfaget, da reklamen er planlagt kommunikation. Vi analyserer tv-reklamernes strategiske elementer i vores fokus på virkemidler som humor og genkendelse i form af kønsstereotyper. Via teori om kommunikation samt køn og humor i en kulturel kontekst, er projektet et forsøg på at forstå, hvordan kønsstereotype forestillingsbilleder påvirkes af tv-reklamer (Web 3). 7 8

5 1.6 VIDENSKABSTEORI OG METODE Valg af teori I projektet arbejder vi inden for det humanvidenskabelige forskningsfelt. Vores valgte teoretikere arbejder inden for dette område, da de opererer med teorier om individet og samfundet samt behandler områder som psykologi, sociologi, kultur og kommunikation. Vi benytter os af den polske sociolog Zygmunt Baumans teori om senmodernitet for at betragte tv-reklamerne i social og kulturel kontekst. Bauman beskæftiger sig netop med samspillet mellem individ og samfund. Derudover forholder han sig til den højteknologiske udvikling, der har medført en eksplosion af massemedier, hvor forbrugerisme og reklame er i høj fokus, hvilket er en afgørende faktor for projektets genstandsfelt (Bauman, 2006: 34). Vi bruger ham ikke som en hovedteoretiker, men som en teoretiker hvis ideer og teorier har dannet baggrund for måden, vi tænker og omtaler det senmoderne samfund på i dag. Samfundsudviklingen er samtidig en betingelse for tv-reklamen og den kontekst, tv-reklamer i dag indgår i. belyse de kønsstereotype fremstillinger i tv-reklamerne. Herimod vil Rösings kønsteori i højere grad blive inddraget i diskussionsafsnittet. For at forstå humor har vi valgt at beskæftige os med Jørgen Stigel, lektor ved Institut for Kommunikation på Ålborg Universitet og Charles S. Gulas og Marc G. Weinberger, som begge er professorer i marketing ved Amherst Universitet i Massachusetts. Ligesom Rösing, benytter Stigel i sin behandling af humor og ironi også en psykoanalytisk tilgang. Derudover tager han udgangspunkt i danske tv-reklamer (Stigel, 2008: 4). Gulas og Weinberger er valgt, fordi de medtager flere forskellige teorier om humor. De medtager både kognitive teorier, overlegenheds teorier, samt psykodynamiske teorier (Gulas og Weinberger, 2006: 23-31) Videnskabsteoretiske tilgange Projektet vil være præget af de valgte teoretikeres videnskabsteoretiske udgangspunkter. I det følgende vil disse blive nærmere præsenteret. Ifølge Dorthe Marie Søndergård, professor i socialpsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet i Aarhus, har hverdagstænkningen længe været præget af de psykoanalytiske kønskonstruktioner (Søndergård, 1996: 23). Vi har derfor valgt teori af Lilian Munk Rösing, ph.d. og lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, fordi hun med udgangspunkt i psykoanalysen når frem til en anden måde at forhandle og forstå køn på. Ved at have et teoretisk grundlag der tager udgangspunkt i psykoanalysen, men samtidig inspireres af andre videnskabsteoretiske traditioner, åbnes der op for at kunne arbejde med køn i et bredere perspektiv i projektet. Psykoanalysen skal således ikke tolkes som projektets eneste videnskabsteoretiske tilgang, da vi ønsker at forholde os kritiske og reflekterende til kønsbegrebet. I analyseafsnittet vil forfatterne og professorerne i psykologi, Laurie A. Rudman og Peter Glicks præsentation af kønsstereotyper i vestlige kulturer blive anvendt til at Psykoanalyse Rösings videnskabsteoretiske udgangspunkt for hendes beskæftigelse med og beskrivelse af kønsbegrebet er psykoanalysen. Psykoanalysen er grundlagt af den østrigske nervelæge, Sigmund Freud, og stammer fra slutningen af det 19. århundrede. Det Freud primært opdagede i sine psykoanalytiske studier var det ubevidste og begæret som menneskets fundamentale drivkræfter (Fibiger, Lütken og Mølgaard, 2008: 275). En del af psykoanalysen er teorien om kastration. Dette kommer til udtryk hos Rösing ved hendes syn på kønnet som eksistentielt vilkår i og med, at det er en del af barnets udvikling at opdage, at det kun har ét af de to køn (Rösing, 2005: 28). På den ene side er dette skabende for subjektet, men samtidig også en begrænsning der kan resultere i misundelse og jalousi. Dermed bliver kønnet en etisk udfordring (ibid.: 32-33). I denne forbindelse ønsker Rösing en nytænkning af kønnet, hvor 9 10

6 hun eksperimenterer med, hvad der sker, hvis vi i stedet lader kvindekroppen levere materialet til den sansning og erkendelse, der hidtil har været hentet fra mandekroppen (ibid.: 9): Den store ulempe ved kastrationsbegrebet er imidlertid at det så utvetydigt er formet i den mandlige krops billede (ibid.: 34). Stigel har ligesom Rösing sit videnskabsteoretiske udgangspunkt i psykoanalysen og er inspireret af Freuds teori om humor (Stigel, 2008: 17). I projektet anvendes den del af Freuds humorteori, der handler om ophobning af spændinger. Ophobningen skyldes de ubevidste drifter, der er medfødte psykiske impulser med en fysiologisk energikilde. De to grundlæggende drifter er seksualitet og aggression. Den fysiologiske energikilde centreret omkring kroppens orale, anale og genitale zoner bygger hele tiden en ulystbetonet spænding op, hvilket sætter driften eller den psykiske impuls i operation, hvorpå driftens tilfredsstillelse udlader energien og dermed sænker spændingen, hvilket er lystbetonet (Web: 4). Driftstilfredsstillelsen kan opnås via humor, hvor udeblivende driftstilfredsstillelse kan medføre frustrerende ubehag. Humoren er ifølge Freud samtidig med til, at man føler sig ovenpå som menneske. Distancen til dét, vi ler ad og er fortrolige med, danner en overlegenhedsfølelse. Herved rummer og administrerer man det modstridende: I mødet mellem modsætninger forløses erkendelsen af, at de er modsætninger, dvs. deres sammenføjning virker både (an)spændende og spændingsudløsende og vækker dermed både lyst og behag (Stigel, 2008: 18). Opbygningen af spændinger samt forløsningen af disse er også grundlaget for den psykodynamiske hovedkategori inden for humorteori refereret af Gulas og Weinberger (Gulas og Weinberger, 2006: 28). Kognitiv teori Kognitive teorier studerer skabelse, tilegnelse samt anvendelse af viden og blev anerkendt i 1960 erne. Kognitive teorier inden for humor interesserer sig for den sansemæssige erkendelse, der optages og omsættes ved humor. Når noget optages fra sanserne, medvirker tidligere indtryk til at drage slutninger og skabe forventninger om fremtidige indtryk (Web: 5). Dette kommer til udtryk i teoriens fokus på den tankemæssige proces ved inkongruens i sanseindtryk. Inden for disse teorier ses inkongruens og den kognitive opløsning af inkongruens som årsag til latter. Overlegenhedsteorier Mange filosoffer, herunder Platon, Aristoteles og Hobbes, har bidraget til overlegenhedsteorierne gennem tiden. Teorierne omhandler humorens sociale funktion. Latter og humor forbindes her med bl.a. latterliggørelse, fornærmelser, triumf, aggression og degradering. Trods en lang række af bidrag til teorien har det været fremført 3, at nedværdigelse ikke er en tilstrækkelig fyldestgørende forklaring af humor, da ikke al latter skyldes følelse af overlegenhed (Gulas og Weinberger, 2006: 26) Metodisk fremgangsmåde I forbindelse med begrebet kønsstereotyper er det relevant at nævne, at vi ser på disse både som noget eksisterende, men samtidig som noget der hele tiden påvirkes bl.a. af medierne. Således anskuer vi kønsstereotyper som en del af en cirkelbevægelse, som figurerer mellem noget eksisterende, og noget der til stadighed påvirkes. Med udgangspunkt i kønsteori og humorteori vil vi udforme en reklameanalyse af den danske Oddset tv-reklame og den amerikanske Old Spice tv-reklame. Med henblik på at tydeliggøre tv-reklamernes karakteristika i forhold til brug af humor og fremstilling af køn, vil vi sammenligne disse. Denne sammenligning vil indgå som en 3 Fremført af bl.a. Dolf Zillmann, Lawrence La Fave og Joanne Cantor

7 del af diskussionsafsnittet. I dette projekt vil reklameanalysernes fokus være humor som virkemiddel, samt hvordan køn bliver fremstillet. Samtidig vil vi inddrage kommunikationsteori i form af en kommunikationsmodel, som er udformet af den tyske kommunikationsforsker Gerhard Maletzke. Maletzkes interessefelt er psykologisk, hvilket vi finder relevant, idet vores problemformulerings fokus er tv-reklamens effekt (Henriksen, 2001: 42-43). Vi antager dermed, at effekt afhænger af psykologiske såvel som sociale processer. Idet vores analysegenstande befinder sig inden for tv-mediet, ser vi det som en fordel, at kommunikationsmodellen også tager højde for tekniske forhold (ibid.). Modellen anvendes som et redskab til at kunne organisere delene i den kommunikative proces (ibid.). Klassiske kommunikationsmodeller, som Maletzkes, tegner ofte et stationært billede og en lineær proces i forhold til afsender, budskab og målgruppetænkning. Vi forholder os kritisk til dette og har medtaget modellen, da pilen øverst åbner op for, at modtager også kan påvirke kommunikationsprocessen (se Maletzkes socialpsykologiske kommunikationsmodel). Modellen er således valgt, fordi den giver mulighed for en mere dynamisk tolkning af kommunikationsprocessen og målgrupper. 2. REDEGØRENDE TEORI 2.1 REKLAMENS UDVIKLING I HISTORISK PERSPEKTIV For at forstå tv-reklamens forudsætninger vil det følgende afsnit omhandle reklamens udvikling i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Afsnittet redegør ydermere for det senmoderne samfund og den samfundsudvikling som har skabt forudsætninger for tv-reklamens udbredelse. Der fandtes reklamer før det 20. århundrede, men det er først efter år 1900 at reklamen bliver til en betydelig og professionel kommunikationsform i samfundet (Liebst, 2009: 9). De vigtigste massemedier omkring år 1900 er dagspressen samt plakaten, og omkring slutningen af 1920 erne kommer fotografiet ind i reklamens verden. Reklamens vigtigste medier frem til år 1950 er skilte og vinduesudstilling på butiksfacader og trykte annoncer, og derefter bliver 1950 erne især kendt for biografreklamerne. Omkring slutningen af 1980 erne begynder beslægtede levende billeder, tv-reklamen, at være en del af folks hverdag, og derved kommer den også tættere på forbrugerne, da den nu dukker op i deres eget hjem. Først ved slutningen af det 20. århundrede begynder netreklamen at dukke op (ibid.) Det senmoderne samfund En væsentlig konsekvens af globaliseringen 4 er udbredelsen af informationsteknologiske midler som eksempelvis computeren, internettet, radioen og telefonen. Kommunikation er ikke længere begrænset af fysisk tilstedeværelse, og information er ikke længere afhængig af lokalitet. I stedet får informationer en global relevans og bliver udbredt eksempelvis i tv og på internettet. Samtidig bliver kultur i højere grad fælles (Jacobsen, 2005: ). I forlængelse af globaliseringen opstår begreber som det moderne samfund og senmodernitet. Det senmoderne samfund kendetegnes ved en høj grad af viden, et flow af bred information og mange visuelle indtryk, der hersker i den stadig stigende udbredelse af medier. Bauman er en af de sociologer, der opererer med senmodernitet (Web: 6). Han beskriver det senmoderne samfund som den flydende modernitets samfund (Bauman, 2006: 34). Dette vil sige, at der er sket en ændring af det stabile ordensdominerede samfund til et samfund, der ifølge Bauman er flydende. Samfundet og individet eksisterer i samspil med hinanden: Det moderne samfund eksisterer i kraft af sin uophørlige individualiserings - aktivitet, lige så vel som individers handlinger består i en daglig omformning 4 En udvikling, hvor kulturelle, politiske og økonomiske forhold bliver mindre nationalt bestemte og i stedet spreder sig over landegrænserne

8 og justering af det netværk af gensidige forbindelser, der kaldes samfundet (ibid.: 44). Bauman mener, at individualiseringen består i, at identitet går fra at være en given størrelse til at være en opgave, som det enkelte individ er ansvarlig for. Det senmoderne samfund står altså i tæt samspil med individerne. Derfor er den højteknologiske udvikling med en eksplosion af massemedier især afgørende for individernes måde at agere på. Dette både individuelt men også i et større samfundsmæssigt perspektiv, hvor forbrugerisme, reklame og salg er i høj fokus (Bauman, 1999: 79). 2.2 HVAD ER KØN? I følgende afsnit redegøres for en traditionel måde at anskue kønsroller på i vestlige kulturer, og denne vil, som nævnt, blive inddraget i den senere reklameanalyse. Dernæst redegøres for Rösings kønsteori, og denne teori vil primært være en del af den senere diskussion af kønsfremstillingen i tv-reklamerne og køn i det senmoderne samfund. Ordet køn stammer fra det latinske genus og betyder slægt eller slags (Web: 7). Køn har i alle samfund været en grundlæggende faktor for, hvordan individet blev set af det omgivne samfund, og i samspil med andre faktorer, som familie og alder, har kønnet spillet en rolle i henhold til, hvilke opgaver og privilegier individet er blevet tildelt. Kønnet har derfor været bestemmende for, hvilke sociale roller individet har indtaget i samfundet, både i familie -og arbejdslivet. Hvad, der betragtes som feminint og maskulint, er forskelligt fra kultur til kultur. Disse betragtninger er samtidig også forskellige, afhængig af social og historisk kontekst (ibid.) Kønsstereotyper I det følgende vil begreberne kønsroller og kønsstereotyper blive præsenteret ud fra forfatterne, Michelle R. Nelson og Alexandra M. Vilelas tekst Is the Selectivity Hypothesis Still Relevant? A Review of Gendered Persuasion and Processing of Advertising Messages i bogen Gender, culture and consumer behavior. I teksten har de sammenfattet forskningsresultater inden for temaet reklamer og køn. Dernæst redegøres for Rudman og Glicks definition af kønsstereotyper, og hvad disse indeholder i vestlige kulturer (Rudman og Glick, 2008: 6). Ovenstående forfattere definerer ikke nærmere, hvordan køn produceres, men fokuserer på hvordan kønsroller og kønsstereotyper bliver til og fungerer. Afsnittet afsluttes med en beskrivelse af den kendte stereotype den dumme blondine, som ikke er udtryk for de brugte teoretikeres synspunkt på eller tanker om denne, men som er relevant for projektet, da den kvindelige aktør i Oddset-reklameserien altid er en blond kvinde (Stigel, 2008: 45). Michelle R. Nelson og Alexandra M. Vilela For Nelson og Vilela refererer kønsroller til kulturelt afledt adfærd og aktiviteter, der associeres med maskulinitet eller femininitet. De refererer en definition, hvor kønsroller er noget, individer selv vælger at tilegne sig (Nelson og Vilela: 2012, 114). Forskning peger på, at socialisationen i familier, sociale institutioner, som børnehave og skole, og medier tenderer til at polarisere børn i traditionelle kønsrollemønstre, og disse mønstre har dermed ikke karakter af et frit valg. Når voksenalderen nås, er rollerne allerede etableret hos individet (ibid.). Mænd og kvinder tilegner sig de evner og karaktertræk ved rollerne, som de varetager i samfundet. Dette gøres imidlertid også grundet et socialt pres. Kønsforskelle på arbejdsmarkedet fører ydermere til forskelle i social adfærd og personlighed. I nogle kulturer har kvinder tendens til at varetage mere omsorgsfulde roller end mænd. Derimod bliver mænd presset til at være mere individualistiske og aggressive end kvin

9 der. En hypotese har været, at oplevede kønsforskelle kan synes biologisk fæstnet og således forstærke kulturelle stereotyper i forhold til, hvilke evner mænd og kvinder besidder (ibid.). Laurie A. Rudman og Peter Glick Rudman og Glick ser kønsstereotyper som vidensstrukturer og socialt delte opfattelser af kvinder og mænd, der skaber kønsrelaterede forventninger og idealer. Disse presser folk til at leve op til normer i forhold til køn. Dette betyder ikke nødvendigvis, at individerne i et samfund er enige eller ser disse stereotyper som korrekte. Den høje grad af social konsensus gør dem dog troværdige (Rudman og Glick, 2008: 82-83). Fordi det tidligt tillæres at kategorisere som mænd og kvinder, fungerer kategoriseringen hurtigt og automatisk og hjælper til at gøre antagelser, der simplificerer en ellers kompleks social verden (ibid.: 84-85). Når folk støtter op om en bestemt stereotyp, er de dog bevidste om, at stereotyper repræsenterer problematiske associationer, da et træk ikke definerer karakteristikken af en hel kategori. Folk bruger dermed stereotyper med en vis fleksibilitet, hvilket gør stereotyper mere modstandsdygtige over for afkræftelse. Med andre ord regnes der med undtagelser fra reglen, hvilket gør reglen svær at opgive (ibid.: 83). I traditionelle kønsroller i vestlige kulturer opfattes kvinden venlig, empatisk, forstående og fokuserer på hensyntagen til andre (ibid.: 81-82). Fysisk forbindes hun med at være delikat. Kvinden interesserer sig for at shoppe og er i familien omsorgsgiveren (ibid.: 84-85). Af mere negativt ladede træk er kvinden svag, overdrevet emotionel og afhængig af andre (ibid.: 81). Desuden er hun konfliktsky og frygtsom (ibid.: 90). Mænd forbindes fysisk med at være stærke (ibid.: 85). I forlængelse af dette ses de også som aktive og eventyrlystne (ibid.: 90). Mænd interesserer sig for sport og er familiemæssigt beskyttere og forsørgere (ibid.: 84-85). Personligt er de kompetente, ambitiøse, men samtidig også arrogante, overdrevent konkurrenceorienterede, og intensive i samværet med andre (ibid.: 81). Kort sagt stereotypes mænd som slemme, men modige og kvinder som vidunderlige, men svage. Mens stereotyperne synes at iklæde kvinderne mere sympatiske træk, indgydes mænd mere respekt, hvilket forstærker kønsforskelle i magt (ibid. 82). Hvis kvinden er for ivrig efter at gøre andre tilpas, risikerer hun at undertrykke egne holdninger, mål og behov (ibid.: 92). Ifølge Rudman og Glick har forskning vist, at indholdet i kønsstereotyperne er tværkulturelt konsistente. Dette, mener de, taler imod, at stereotyperne er et produkt af tilfældige historiske omstændigheder og kulturspecifikke overbevisninger. Lighederne på tværs af kultur skyldes lighed i social struktur herunder rollefordeling, f.eks. som forsørger og omsorgsgiver samt magtfordeling. Uanset ophavet skaber stereotyper til stadighed uretfærdig diskrimination, når de anvendes til at dømme individer (ibid.: 94-95). Stereotyper kan således siges at fungere som en forestilling, en norm, men også en levet praksis. Dumme blondiner I Frankrig i 1700 erne opstod en forestilling om, at lyshårede kvinder var dummere end andre kvinder. Det var den franske kurtisane 5 Cathrine-Rosalie Gerard Duthé, der blev set som værende smuk, men ualmindeligt ubegavet. Blondinens ry begyndte at blive udbredt andre steder end Europa omkring 1900-tallet og kom til den amerikanske kultur i år 1925, da bestselleren Gentlemen Prefer Blondes af Anita Loos udkom. Marilyn Monroe spillede i år 1953 hovedrollen i filmatiseringen af denne bog, og dette fik for alvor sat den dumme blondine i bås (Web: 8). 5 en hofdame/kvinde, de bedste kredses prostituerede (Web: 9) 17 18

10 2.2.2 Kønsteori af Lilian Munk Rösing Fra en generel introduktion til køn og beskrivelse af kønsstereotyper i vestlige kulturer introduceres i det følgende Rösings kønsbegreb. Rösing ønsker med Kønnets katekismus at tænke køn på en anden måde, end det hidtil er blevet tænkt. Dette indebærer en tænkning af kønnet som en form for kærlighedsutopi frem for noget, der er defineret af magt, samt at tænke kønnet som noget eksistentielt forankret hos individet frem for noget, der er biologisk determinerende. Rösing, ønsker at betragte køn som noget der opstår i udveksling mellem krop og kultur, mellem anatomi og fantasi, mellem biologiske og sociale bestemmelser (Rösing, 2005: 8). Denne kønsbetragtning indebærer tre elementer: At køn er noget eksistentielt for individet, at kroppen ses som situation og anatomisk metafor, og at kønsforskellen betragtes som strukturel frem for substantiel (ibid.). Frem for at se kroppen som noget der er biologisk determinerende for individet, ønsker Rösing at se denne som en situation, som individet sanser sig selv og verden fra, og som derfor er medformer af individets bevidsthed (ibid.: 7-8). Rösing benægter således ikke, at anatomien er bestemmende for, hvordan vi ser os selv, oplever verden og hvordan andre ser os, men hun ønsker at tænke kønnet som noget eksistentielt frem for noget, der har biologisk essens (ibid.: 7). Som alternativ til de to forskellige kønsopfattelser: Køn som noget der sidder i kroppen (essentialisme), og køn som noget der sidder i kulturen (konstruktivisme), fremlægger Rösing kønnet, som noget der sidder i eksistensen (ibid.: 20, 8). Dette indebærer, at kønnet er et uomgængeligt vilkår for individets eksistens. Der findes to køn, og hvert individ er ét af de to køn (ibid.: 8). Hvor nogen 6 vil mene, at individet først og fremmest er menneske og derefter kategoriseret i køn, hævder Rösing, at man uden noget køn ikke kan være menneske. Dét at være menneske er ensbetydende med at være enten mand eller kvinde (ibid.: 23). Hvilken social praksis, individet vælger at udfolde omkring denne kønsmæssige uomgængelighed, er op til individet selv. Det uomgængelige ligger ikke så meget i kønnets biologiske bestemmelse i sig selv, men skal snarere forstås på den måde, at den biologiske bestemmelse har indvirkning på, hvordan vi ser verden, og hvordan vores omgivelser ser os (ibid.: 8). Det tredje element, der indgår i Rösings måde at betragte køn på, er, at se kønsforskellen som strukturel frem for substantiel. Her menes, at de to køn ikke har nogen substans i sig selv, men at det derimod er selve forskellen mellem dem, der skaber betydningen: der er ikke nogen særlig kvindelig kønskarakter på den ene side, og en særlig mandlig på den anden, men der er en forskel, og det er selve forskellen der skaber betydning (ibid.: 9). Dette element af Rösings kønsdefinition fokuserer derfor på forskellen mellem de to køn frem for på kønnene hver for sig. det uomgængelige faktum er selve det at der findes to køn, men ikke at hvert af disse køn skulle have en særlig substans (ibid.: 10). Forskellen mellem de to køn består hermed i selve dét, at der findes to køn, og det er dét, der menes med at betragte kønsforskellen strukturelt (ibid.: 9). Psykoanalysens kastrationsbegreb er særligt vigtigt i forbindelse med Rösings nytænkning af kønsbegrebet. Psykoanalysens begreb om kastration indebærer, at barnet finder ud af, at det ikke har to køn, men kun har ét. Den amerikanske psykoanalytiker, Jessica Benjamin, beskriver barnets overinklusive kønsfase, hvor barnet ikke forbinder dét at være dreng som en udelukkelse af dét at være pige, og derfor kan barnet opfatte sig selv, som værende begge køn på samme tid. Kastrationen indtræder, som nævnt, når barnet opdager, at det kun har ét af de to køn (ibid.: 28) og er således en skabende begrænsning; den grænse den [læs: kastrationen] sætter, er subjektets kontur. Kastrationen giver subjektet dets form (ibid.: 29). 6 Dette er bl.a. den svenske feminist, Nina Björks, synspunkt

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006

TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 23. november 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Danmark A/S Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 23. november 2006 Klage over tv-reklamen Fresh for Tuborg sendt på TV 2/Danmark Pastor Hartvig Wagner

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Ledelse og kommunikation

Ledelse og kommunikation Ledelse og kommunikation Anders Moestrup Uddannet officer i Livgarden & Forsvarets HR-uddannelse, pt. master i organisationspsykologi på RUC Leder gennem mere end 10 år ved Livgarden Kompagnichef, Chef

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Trans kønnet vestit person mand kvinde

Trans kønnet vestit person mand kvinde Trans kønnet vestit person mand kvinde A side 1 Amnesty_Trans_Ordbog_2016_VS2.indd 1 09/02/16 09.47 A Ordbog En introduktion til korrekt brug af betegnelser og tiltaler i forbindelse med transkønnethed.

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder.

John Hansen har i mail af 30. juni 2004 klaget over, at tv-reklamerne for Oddset, som sendes på TV 2, er kønsdiskriminerende og nedgør kvinder. RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame John Hansen Baunegårdsvej 73 Bredegrund 7, 3. tv 2900 Hellerup 2300 Sundby København den 9. september 2004 Klage over tv-reklame for Dansk Tipstjeneste sendt på TV 2 John

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG.

01-1. Det har derfor være været et af vores mål, med dette speciale, at illustrerer muligheder for benyttelse af satire i SG. 01-1 Det er klart at de elementer, som Sune lige har beskrevet ikke er nogen, der er grebet ud af den blå luft. Efter at have besluttet, at vi ønskede at skabe et SG med en humoristisk formidlingsmetode,

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. oktober 2006. Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. oktober 2006 Klage over tv-reklame for Fair Forsikring sendt på TV 2/Danmark Lise Broe har ved mail af 21. august 2006 indgivet

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere