Børns sociale relationer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns sociale relationer"

Transkript

1 Lunds Universitet Sociologiska Institutionen Børns sociale relationer - En kvantitativ undersøgelse af konsekvenser af forældrenes arbejdsløshed. Författare: Pia Elena Henriksen Uppsats. Soc 441, p Höstterminen 2004 Handledare: Anna-Lisa Lindén

2 Indholdsfortegnelse. ABSTRACT... 4 KAPITEL 1 - INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING... 5 INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERINGER... 6 KAPITEL 2 - METODE... 8 MATERIALE OG BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN... 8 Undersøgelsen... 8 Sampling... 8 Bortfald... 9 Population... 9 METODE FOR OPGAVEN... 9 Variabler... 9 Confoundere Familietype...10 Forskel på om mor eller far der er arbejdsløs?...11 Køn og alder ANALYSEMETODE Dikotomisering Analyse Odds Ratio Sikkerhedsintervaller Fortolkning af resultaterne KAPITEL 3 - TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ BØRNS SOCIALE RELATIONER KONSEKVENSER AF ARBEJDSLØSHED Forældrene Børnene TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ BØRNS SOCIALE RELATIONER Socialt netværk Struktur og funktion...18 Social støtte Faktisk modtaget støtte vs. oplevet støtte...20 BELASTNING I DET SOCIALE STØTTE VIRKNINGSMEKANISMEN I DEN SOCIALE STØTTE? KAPITEL 4 - BØRNS SOCIALE RELATIONER DET SOCIALE NETVÆRK

3 Det strukturelle netværk Børns funktionelle netværk Primære relationer...25 Sekundære relationer...28 RELATIONER I SKOLEN Lærer Kammerater Forældrenes engagement i skolen BELASTNINGER I DET SOCIALE NETVÆRK Mobning og afvisning SELVOPLEVEDE FØLELSER KAPITEL 5 - SAMMENFATNING OG KONKLUSION SOCIALT NETVÆRK SKOLERELATIONER BELASTNINGER I DET SOCIALE NETVÆRK SELVOPLEVEDE FØLELSER FAMILIEFORM LITTERATURLISTE APPENDIKS 1 VARIABLER OG SPØRGESKEMA APPENDIKS 2 FREKVENS OG ODDS RATIO TABELLER BØRN I ENEFORSØRGER FAMILIER SOCIALE RELATIONER I PROCENT BØRN I ENE FORSØRGER FAMILIER SOCIALE RELATIONER I ODDS RATIO BØRN I PAR FORSØGER FAMILIER SOCIALE RELATIONER I PROCENT BØRN I PARFORSØRGENDE FAMILIER SOCIALE RELATIONER I ODDS RATIO

4 ABSTRACT Forfatter: Titel: Pia Elena Henriksen Børns Sociale Relationer. En kvantitativ undersøgelse af konsekvenser af forældrenes arbejdsløshed. Uppsats: Soc p Handledare: Anna-Lisa Lindén Sociologiska Institutionen, Lunds universitet, Höstterminen 2004 Undersøgelsens baggrund er at undersøge, hvilke konsekvenser forældres arbejdsløshed har for børn og unges sociale relationer, samt om der er forskel på hvordan børn i eneforsørgerfamilier eller parforsørger familier reagere på forældrenes arbejdsløshed. Syftet är at undersøge: 1. Hvilke konsekvenser har det for børn og unges sociale relationer, at enten mor, far eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet? 2. Hvilke konsekvenser har det for børn og unges sociale relationer i skolen, at enten mor, far eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet? 3. Hvilke konsekvenser har det for børn og unges selvoplevede følelser at enten mor, far eller begge forældre er ude for arbejdsmarkedet? 4. Er der forskel på hvordan børn fra parforsørgende familier og eneforsørgende familier oplever deres sociale relationer, skolerelationer og selvoplevede følelser? Undersøgelsen bygger på en stor dansk landsdækkende skoleundersøgelse fra 1998 af børn og unges sundhed og trivsel, hvor 5205 børn og unge deltog. Med henblik på at medtage samtlige målinger af børn og unges sociale relationer i de forskellige sociale kontekster, som de indgår i, har jeg udvalgt en række variabler. Materialet er blevet bearbejdet med SAS og der er både blevet lavet frekvens tabeller samt regressionsanalyser. Derudover har jeg lavet et omfattende teoretisk afsnit, der ser på, hvordan arbejdsløshed kan påvirke forældre og børn, samt undersøgt det teoretiske grundlag for begreberne social relationer, socialt netværk, social støtte og social belastning. Resultatet viser at børn og unge, hvis ene eller begge forældre er arbejdsløse, har svagere sociale relationer end de børn, hvor forældrene er i arbejde. Det gælder både det strukturelle netværk, dvs. hvor mange børnene ser, men også de mere nære relationer til familie og venner. Det ser dog ud til at i de tilfælde, hvor forældrene er arbejdsløse, der kan søstre samt bedsteforældre træde til som social støtte. Ligeledes ser det ud til, at de sekundære relationer i højere grad bruges som støtte. I skole relationer ser det ud til at relationer til både klasselære/pædagog/træner og elever bliver svagere. Endeligt er der en signifikant forskel på forældrenes engagement i skolen, afhængigt af om de er i arbejde eller er ledige. Børnene blive ligeledes mere mobbet og føler sig i højere grad ensomme, udenfor og hjælpeløse. Nyckelord: Børn og unge, Sociale relationer, Socialt netværk, Forældre, arbejdsløshed, Kvantitativ metode. 4

5 KAPITEL 1 - INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Indledning Arbejdsløsheden i Danmark er høj og stiger, og for bare september 2003 kom der 6400 ekstra ledige til, hvilket fører det totale arbejdsløshedstal op på Ifølge Danmarks Statistik er det det højeste i fem år. Som situationen ser ud nu er det er det gået hårdest ud over mændene, hvis ledighed i perioden er steget med 21,4 procent, samt de årige, der er steget med 22.7 procent. De grupper der er hårdest ramt er akademikere og bygningsarbejdere 1. Debatten i medierne kører hele tiden, hvor man for oppositionen kører på at regeringsmagten ikke gør nok for at bringe flere i arbejde. Således lød en debat i et førende dansk dagblad. På spørgsmålet om Er vi ikke ved at have et samfundsøkonomisk problem med [red. den stigende] arbejdsløsheden? svarer finansordfører Kristian Jensen, Venstre, Nej, af to grunde: For det første, fordi arbejdsløsheden er lavere end da man i 1998 indførte pinsepakken for netop at undgå flaskehalse på arbejdsmarkedet. For det andet ligger vi stadig på præcis den forudsigelse, vi lagde frem sammen med finansforslaget i august. Vi havde forudset at stigningen i arbejdsløsheden ville fortsætte til udgangen af året. 2 Måske har finansordføreren ret i, at der ikke umiddelbart er et alarmerende samfundsøkonomisk problem, forstået i snæver forstand, at den situation som vi står i nu måske vil vende snart. Men set i et bredere perspektiv kunne man måske se den stigende arbejdsløshed som et alvorligt problem, uanset om det på det nuværende niveau er lavere en det var i For hvilke konsekvenser har denne arbejdsløshed for samfundet som helhed. Hvad sker der med disse mennesker, som er uden arbejde og mere specifikt for dette projekt, hvad sker der for deres børn? Det som specielt vækker min bekymring er, at det pt. er de årige der rammes af arbejdsløshed. Denne gruppe af mennesker er også dem, der har familier som de er ansvarlige for og som direkte bliver berørt af forældrenes ledighed? Kan dette problem have andre og mere langsigtede konsekvenser end bare en midlertidig ledighed? Tidligere undersøgelser har vist, at familier hvor en eller begge forældre er arbejdsledige, har en højere risiko for familieopløsning, kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, oplever flere hospitalsindlæggelser, er mere på kant med loven, har højere risiko for selvmord og 1 Politikken den 30.oktober Arbejdsløsheden stiger fortsat 2 Politikken den 30. oktober Venstre: Der er styr på ledighedssituationen 5

6 selvmordsforsøg 3, 4. Alt dette har selvfølgelig en konsekvens for de børn der vokser op i de berørte familier, både på kort og langt sigt. Børns sociale relationer er alle de kontakter som børnene har til deres omverden. Det være sig de uformelle kontakter til familie og venner, også kaldet barnets primære relationer, men også de mere formelle kontakter, også kaldet sekundære relationer. Hvad sker der med de sociale kontakter, når forældrene gennemgår en arbejdskrise eller måske livskrise affødt af at blive arbejdsløs? For børnene kan det være katastrofalt at miste fortroligheden eller kontakten til andre. Det er associeret med øget sygdom 5, kriminalitet og lavt selvværd. Fokus for denne opgave er således at belyse børns, hvis forældre er uden for erhverv, sociale relationer. Både de nære relationer derhjemme men også den kontakt som børnene har i de forskellige skiftende kontekster som de indgår i. Børnene er i alderen 11, 13-og 15 år, dvs. på og 9 klassetrin. Problemformuleringer Denne opgaven undersøger således, hvad der sker med børnenes sociale relationer, i hjemmet og i skolen, samt med deres selvoplevede følelser, hvis én eller begge forældre bliver arbejdsløse. En hypotese har været, at børnenes familieform har betydning for, hvordan børnene oplever deres sociale relationer. Med familieform menes om børnene bor i eneforsørger familier eller parforsørger familier. Hypotesen har været, at både forældre og børn i eneforsørger familier vil opleve det hårdere, at blive arbejdsløse end børn og forældre, der lever i et par forhold. Reaktionen på arbejdsløsheden vil virke hårdere på de sociale relationer og på deres selvoplevede følelser, hvilket jeg vil redegøre mere for i metodeafsnittet. Dermed er jeg nået til mine problemformuleringer der vil søge at undersøge: 1. Hvilke konsekvenser har det for børn og unges sociale relationer, at enten mor, far eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet? 2. Hvilke konsekvenser har det for børn og unges sociale relationer i skolen, at enten mor, far eller begge forældre er uden for arbejdsmarkedet? 3 Nygaard Christoffersen, M, (1996): s Garfinkel, B.D. et al.(1982), p Due, P et al (2004)

7 3. Hvilke konsekvenser har det for børn og unges selvoplevede følelser at enten mor, far eller begge forældre er ude for arbejdsmarkedet? 4. Er der forskel på hvordan børn fra parforsørgende familier og eneforsørgende familier oplever deres sociale relationer, skolerelationer og selvoplevede følelser? 7

8 KAPITEL 2 - METODE Materiale og baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen Health Behavior in Shoolaged Children (HBSC) er en landsdækkende dansk spørgeskemaundersøgelse af 11-, 13-, og 15-årige skoleelever på henholdsvis femte, syvende og niende klassetrin. Undersøgelsen har fire formål a) undersøge børn og unges sundhedsvaners, b) beskrive den kontekst der skaber de unges sundhedsvaner, c) udvide kendskabet til hvordan unge selv oplever deres helbred og deres trivsel og d) udvikle nye redskaber til sundhedsfremme bland børn og unge. Undersøgelse er en del af en stor WHO-koordineret international undersøgelse, der i 1998, som jeg benytter, blev udført i 28 lande, deriblandt Sverige, Canada, Israel og USA 6. Undersøgelsens design er en tværsnitsundersøgelse, der gennemføres hvert 3-4 år. I 1998 var det femte gang undersøgelsen udførtes. Første gang var i , hvor ni lande deltog. Eleverne udvælges via skolen, hvor læren oplyser eleverne om undersøgelsens formål, om at deltagelse er frivillig, at undersøgelsen er anonym, og hvordan de udfylder spørgeskemaet. Hvis eleven ikke er tilstede i den time hvor undersøgelsen gennemføres, deltager vedkommende ikke i undersøgelsen. Svarprocenten kan opgøres som procent af tilstedeværende og den har for den danske del af undersøgelsen ligget mellem 98-99%. 7 Sampling Samplingen bygger på Dansk skolefortegnelse 1997/98 og er foregået ved hjælp af stratificeret klyngesampling efter 1) geografi og 2) skolestørrelse. Danmark er geografisk opdelt i fem strata: 1) København og Frederiksberg kommune, 2) Københavns amt, 3) Odense, Ålborg og Århus kommuner, 4) byer med over 5000 indbyggere, og 5) øvrige land. Inden for hvert stratum udtrækkes tilfældigt skoler dog ikke special- og efterskoler. Skoler, der før har deltaget i undersøgelsen eller ikke har elever på de relevante klassetrin, udgår. Alle skoler med flere spor og hver anden skole med et spor er inkluderet i undersøgelsen. I 1998 blev 64 skoler (12-13 skoler fra hvert stratum) udvalgt til at deltage i undersøgelsen. 6 Rasmussen M et al. (2000) S.9 7 Ibid 8

9 Bortfald Ni skoler af de 64 tilfældigt udtrukne skoler ønskede ikke at deltage. I 1998 var svar-procenten 99% af de elever, der var tilstede på den dag, spørgeskemaet blev besvaret i klassen. Svarprocenten kan også opgøres som 87% af eleverne i de deltagende skoler. Population I 1998 deltog således i alt skoleelever i 302 klasser fra 55 tilfældigt udtrukne skoler. På disse skoler har alle elever i 5.-, 7.- og 9.-klasse( 11-, 13-og 15 år) fået udleveret et standardiseret spørgeskema, de har besvaret anonymt. Tabel 1 viser, hvordan eleverne fordeler sig på køn og klassetrin Tabel 1. Antal elever i undersøgelsen efter køn og alder Piger Drenge Total N % N % N % Alder 11 år år år , , Tabellen viser således at børnene er nogenlunde ligeligt fordelt på drenge og piger samt klassetrin. Metode for opgaven Variabler Kriterierne for udvælgelse af de variabler medtaget i denne undersøgelse var, at de skulle måle børnenes sociale relationer inden for de forskellige kontekster, som de indgår dagligt i: Familien, skolen, fritidsinstitutioner (sport/fritidshjem) og venner. Derudover har jeg inkluderet spørgsmål, der kunne afspejle belastninger i det sociale netværk, så som mobning og afvisning. Sidst men ikke mindst fandt jeg det interessant, at se om børnene blev påvirket psykiske af forældrenes arbejdsstatus. Se appendiks 1 for spørgeskema og valgte variabler. Til måling af forældrenes sociale status bruger man børnenes angivelser af forældrenes erhverv. Arbejdsløse forældre er de forældre der lever af overførelsesindkomst, her kodet som socialgruppe VI. 9

10 Confoundere Når man som jeg ønsker at undersøge og beskrive børn og unges sociale relationer, er der mange forskellige faktorer, der kan have betydning for udfaldet. Disse kaldes confounderer og skal forstås som konkurrerende faktorer, der er skævt fordelt mellem eksponerede (her: børn hvis forældre er arbejdsløse)og ikke eksponerede (her: alle andre børn) 8. Familietypen er en sådan confounder, som jeg har valgt at undersøge. Familietype I det moderne samfund sker det i højere grad end før, at familie mønstret er et andet end den gængse kernefamilie med mor, far og søskende. Dencik og Lauterbach har konkluderet ud fra Børnedatabasen, at mere end 90% af alle børn; der er blevet født i Danmark i slutningen af det 20. århundrede levede med begge forældre 9. Deraf er det tæt på to tredjedele ( børn) af alle børn der når at blive voksne med to samlevende forældre 10. Den sidste tredjedel ( børn ) oplever enten et brudt familie forløb, hvor typisk moderen bliver enlig, flytter sammen med ny partner eller bliver separeret med faren, men finder sammen igen, eller har et andet turbulent forløb, hvor fx mange forskellige skift kan være involveret 11. Der er således relativt mange børn der oplever at vokse op i en familietype der ikke er stabil. Ud fra hypotesen om, at belastningen ved at miste sit arbejde er større, hvis man er enlig forsørger og at det derfor måske også er en større belastning for børnene har jeg valgt at dele børnene i to familietyper: Parforsørgende familier og eneforsørgendefamilier. I tabel 2, kan man se, hvordan undersøgelsens børn fordeler sig på familieform. Børnene svarer på, hvem de bor sammen med. Eneforsørgerfamilierne er således mor eller far samt evt. søskende og parforsøgerfamilierne mor og far samt børn. I denne kategori er stedmor og stedfar også medtaget. 8 Olsen.J, Overvad K, Juul S.(1998): s Dencik, L og J. Lauterbach:.S Dencik, L og J. Lauterbach: S.8 11 Dencik, L og J. Lauterbach: S.12 10

11 Tabel 2. Undersøgelsens materiale efter familie form. Piger Drenge Total N N N Familieform Parfamilier Eneforsørgerfamilier Uoplyst 616 Total Som man kan se er der væsentlig færre eneforsøgerfamilier, end parforsørgerfamilier, hvilket kan forøge usikkerheden i de statistiske udregninger. Ca. 80% af eneforsørgerfamilierne består af mor med børn og kun lidt over 15% bor sammen med deres far. I parforsørgerfamilierne er det overvejende far der er i arbejde Forskel på om mor eller far der er arbejdsløs? Derudover undrede jeg mig over om det var af betydning for børnene om det var far eller mor der blev arbejdsløs. I de indledende analyser havde jeg således fire kolonner, der viste om det var mor eller far der blev arbejdsløs. Det viste sig dog at dette ikke havde nogen væsentlig betydning for det sociale netværk og jeg valgte derfor at slå tallene sammen til én fælles kolonne. Ligeledes har jeg ikke gjort noget ud af at specificere for eneforsørger familierne, hvem det er barnet bor sammen med, da jeg ikke fandt nogle signifikante forskelle. Køn og alder. En ligeledes nærliggende tanke har været enten at barnets køn, alder eller både køn og alder har en betydning for, hvordan de har det med deres sociale relationer. Disse kan opfattes som potentielle confounderer også kaldet proxy (stedfortrædende) variabler, idet hyppigheden i de sociale relationer kan variere med fx alder og køn. I mange tilfælde afspejler sådanne variabler ikke egentlige årsager, men mere risikoindikatorer, der i mange tilfælde er bagvedliggende eller ukendte årsager. Disse bagvedliggende ukendte årsager kontrolleres ved undersøge om de er tæt korrelerende proxy variabler 12. Jeg har derfor kontrolleret for køn og alder, men jeg fandt ingen signifikante forskelle mellem kønnene eller mellem aldersgrupperne, med hensyn til sammenhængen mellem 12 Olsen.J, Overvad K, Juul S.(1998): s

12 arbejdsløshed og sociale relationer. Derfor har jeg valgt ikke at differentiere mellem børnene på de forskellige skole trin eller mellem drenge og piger. Analysemetode Denne opgaves problemstilling løses ved hjælp af kvantitativ metode ved brug af SASstatistikpakken version 6.0. Første trin var at danne en ny variable for henholdsvis parfamilier og eneforsørger familier. Derefter dikotomiserede jeg de forskellige målinger af sociale relationer i henholdsvis svage og stærke. Dikotomisering. Dikotomisering af svarkategorierne, betyder at man samler de mulige svarkategorier sådan at tallene enten viser det negative eller svage netværk eller positive netværk. Jeg var interesseret i om arbejdsløsheden hos forældrene forværrede børnenes sociale relationer, derfor viser mine tal den negative sammenhæng. Eksempelvis i spørgsmålet Hvor mange nære venner har du? er svarkategorierne 1)ingen, 2) én 3) to eller 4) tre eller flere. Jeg har valgt kategori 1) +2) til at afspejle det svage strukturelle netværk og så fremdeles i de forskellige spørgsmål. Analyse Indledningsvis har jeg lavet frekvenstabeller om sociale relationer for både par- og eneforsørger familierne. Frekvens hyppigheder er den enkleste måde at sammenligne effekthyppigheder på, idet man kan sammenligne forskelle i frekvenser 13. De kan sige noget om hvor mange af de børn og unge som er medtaget i undersøgelsen, der har et svagere socialt netværk og om der er en sammenhæng mellem et svagt socialt netværk og deres forældres arbejdsstatus. Tallene er direkte til at sammenligne med hinanden. Odds Ratio En måde sige noget om den statistiske sammenhæng mellem forældres arbejdsløshed og børns sociale relationer er beregning af odds ratio (OR), som udtrykker risikoen for svage sociale relationer blandt børn med arbejdsløse forældre. Til dette kan man lave en logistisk regressions analyse og udregne den relative risiko eller odds ratio for at vise en sammenhæng. Den relative risiko siger noget om den relative forskel mellem grupperne 14 : fx mellem gruppen af 13 Kreiner, S (1999) S Odd O Aalen (1998)S

13 parforsørgerfamilierne hvor begge forældre er i arbejde og den gruppe hvor én eller begge forældre er arbejdsløse. Odds sætter man ofte i forbindelse med spil og er ligeledes en måde at angive sandsynligheder på. Odds ratioen angiver forholdet mellem oddsene for de to grupper. Den relative risiko er nok det enkleste og mest naturlige mål, hvorimod odds ratio har matematiske egenskaber som gør, at den bruges i videregående statistiske analyser 15. I SAS udfører man regressions analyser ved en makro, der hentes med programkommandoen %logr. Sikkerhedsintervaller Der forekommer altid en vis usikkerhed når vi generalisere fra et udvalg til en population. Hvor stor usikkerheden er, kan vi afgøre gennem de krav man stiller som grund for generalisering. 16 For at sikre sig, at forskellen mellem grupperne er reelle kan man udregne sikkerhedsintervaller. En del af mine analyser baserer sig på relativ få børn (eneforsørgerfamilierne). Ved at udregne sikkerhedsintervallerne sikre jeg mig at værdien med 95% sandsynlighed ligger inden for det beregnede sikkerhedsinterval. I en del tilfælde har de beregnede sikkerhedsinterval OR-værdier sikkerhedsintervaller der inderholder værdien1,0 (fx OR=1,20 konfidensinterval 0,90-1,12), og i disse tilfælde er forskellene mellem de sammenlignede grupper ikke statistisk sikre. Jeg medtager til tider disse resultater for at vise en tendens. Sikkerhedsintervaller fremgår af tabellerne i bilag 2. Fortolkning af resultaterne For en del af mine resultater ser jeg det der kaldes dosis respons sammenhæng. Dvs. man ser en stigning i hyppighed med stigende eksponering 17 Det betyder, at man kan se en effekt af én forældres arbejdsløshed og at effekten yderligere stiger ved begge forældres arbejdsløshed. For andre af mine resultater finder jeg ingen signifikans. Det vil sige, at mine resultater ikke holder statistisk. Kravet om at alle resultaterne skal ligge inden for et 95% konfidensinterval (CI) har jeg ikke kunne overholde. For en del af resultaterne har jeg medtage dem alligevel. Nogle fordi at p- værdien ligger inden for en 10% margen, andre fordi estimatet bygger på et stort materiale og at signifikansen derfor bliver mindre vigtig, da det tydeligt viser en tendens (se diskussion i Gardner MJ. And Altman DG (1989). Statistics with confidence confidense intervals and statistical guidelines s. 6-19). 15 Ibid. S Holme, I. M. ogg Solvang, B.K (1996).s Olsen, J, Overvad K, Juul S (1998). S.59 13

14 KAPITEL 3 - TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ BØRNS SOCIALE RELATIONER Konsekvenser af arbejdsløshed Fokus for denne opgave er at undersøge, hvilke konsekvenser forældres arbejdsløshed har på børns sociale relationer til deres primære og sekundære relationer, hjemme og i skolen, samt den belastning som forældrenes arbejdsløshed disse evt. kan medføre. Forinden finder jeg det dog vigtigt at uddybe med nogle teoretiske vinkler på hvad arbejdsløshed betyder for den arbejdsløse. Ikke for at forklare hvorfor og hvordan, men mere at belyse hvilke vilkår muligvis kan forårsage til et svagere socialt netværk og en dårligere skoletrivsel. Forældrene Vi lever i et samfund hvor arbejdet hovedsageligt er det samme som løn arbejde. Det betyder at man i udbyttet for en arbejdsindsats får penge, som kan anvendes til at tilfredsstille grundlæggende menneskelige behov som mad, tøj, bolig og fornøjelser. For nogen er lønnen det eneste udbytte af arbejdet, hvor det for andre er kammeratskabet med arbejdskollegaer. Andre igen finder en øget status og prestige gennem deres arbejde, samt en mulighed for at udvikle deres kompetencer. Arbejdet kan således både være berigende og stimulerende samt hårdt og opslidende. Generelt synes de fleste at have en positiv indstilling til arbejdet. Det synes at give identitet og give social placering. Hvis man er i arbejde, så tilhører man i hvert tilfælde ikke den kategori af mennesker der er arbejdsløse 18. Konsekvenserne af at miste sit job kan således både have social, psykologisk og økonomisk karakter og ved et aktuelt tab kan der typisk ske flere ting: 1. Fald i status og omdømme; 2. Opleves af omgivelserne og af personen selv, som en fiasko 3. Ændrede sociale roller i forhold til tidl. kollegaer/venner og familie 4. Økonomisk usikkerhed 19 For de fleste mennesker betyder arbejdsløshed en sænket levestandart i og med man får mindre udbetalt hver måned, men arbejdsløshed har også en social side. Tabet af sociale kontakter via 18 Härenstam, A.et al. s Nygaard Christoffersen, M, (1996):. S.53 14

15 arbejdspladsen og kollegaer, der generelt kan mindske den enkeltes muligheder og indflydelse i samfundet. Man kan således dele konsekvenserne af tab af arbejdet op i to dele: Den økonomiske tab og det sociale tab. Det økonomiske tab er ikke kun de faktiske penge som lønarbejderen får for sit arbejde, det er muligvis også den eneste belønning han får for det han laver. Lønnen bevirker derudover også, at man har mulighed for at deltage i andre vigtige sociale og kulturelle aktiviteter, samt opretholde den livsstil som man allerede har. Desuden kan penge give følelsen af kontrol og magt, som for nogen er uvurderlig. Undersøgelser viser, at jo svære den økonomiske situation er, jo større er risikoen for at individet rammes af en eller form for usundhed. Og denne tendens er ikke kun begrænset til den der bliver arbejdsløs, men også til børnene og til ægtefællen. Den økonomiske aspekt ved arbejdsløshed i familien ser også ud til, at ligge til grund for flere familiestridigheder. Fx er følelser af vrede og fjendtlighed mere forekommende hos forældre der er arbejdsløse 20. På den sociale side er det at være i arbejde forbundet med, at det er socialt værdifuldt og accepteret at være i arbejde. Man skal selv kunne forsørge familien. Fra 1800-tallet voksede en borgerklasse frem og med den kapitalismen, hvor der frem for alt knyttes mandens evne til at styre og styrke den økonomiske fremgang. Selvkontrol, selvdisciplin og viljestyrke blev idealer for borgerklassen. Betoningen på det menneskelige karakter og egenskaber som målbevidsthed og præstationsevne blev vigtige ideologiske ingredienser, som også lagde grunden for den frem voksende individualisme. Det ikke at lykkes i arbejdsverden ses som skamfuldt og hele familiens hæder stod på spil. Arbejdet knyttes altså til selvfølelsen. 21 I de seneste år, hvor det individualistiske livssyn har fået større fodfæste, har dette fået en ny aktualitet. Der er en tendens til at vi i højere grad anser arbejdsløshed som selvforskyldt og som noget individet selv er herre over. En plausibel teoretisk tilgang er den man kalder økonomi-skam modellen. Den postulerer: Ju högre den ekonomiska påfrestningen är under arbejdslöshed och ju mer skamgörande erfarenheter man har som arbetslös desto allvarligare bliv de hälsomässiga och sociala konsekvenserna. Härenstam, A.et al. I vanmaktens spår s.34 Stolthed og skam er følelser af social natur. De er grundlæggende følelser, men kulturelt betinget. Skam er en mindreværdsfølelse, som afslører det indre, selvet og udstiller det for andre. Ingen andet følelse forekommer så central for identiteten som netop skamfølelsen. Den opleves som en indre plage. Skam kan ses som en belastning i de sociale bånd mellem mennesker og skamfølelsen opstår 20 Härenstam, A.et al. s Härenstam, A.et al. s.28 15

16 ud af et behov for at føle sammenhørighed med andre mennesker. Forskning i relationen mellem skam og helbred tyder på, at oplevelse af skam kan have en kraftfuld virkning og indtil nu uopmærksom betydning for udvikling af flere forskellige helbredsmæssige og psykiske lidelser som fx hjertesygdom og depressioner. 22 Således er det ikke overraskende, at der blandt arbejdsløse er en større risiko for misbrug af enten alkohol eller narkotika, samt at der findes en øget andel af mennesker med psykiske lidelser Børnene Skam og mindreværdsfølelse har i det hele taget stor betydning for hvordan den arbejdsløse omgås familien og vennerne. For børnene kan det opleves som forælderen bliver mindre aktiv, mere tilbagetrukket og eller direkte aggressiv. Mogens Nyggaard Christoffersens finder ligeledes i sin forløbsundersøgelse af børns opvækst med arbejdsløshed, at der er en forøget risiko for arbejdsløse forældre at være depressive og selvdestruktive. Forældrenes depressive og destruktive adfærd er med til at svække forældrenes forældreevne. Konstant manglende værdsættelse, ignorering af barnets ytringer og fravær af engagement fra de voksne, som barnet identificerer sig med, kan være destruktivt for barnets selvtillid og vitalitet. 25 Forældrenes skam kan ligeledes resultere i en reducering af deres sociale kontakter uden for familien og har en tendens til at isolere sig socialt. Dette kan have betydning for børnene liv, hvis forældrene ikke engagerer sig i deres skole eller fritidsliv. 26 Harris (1994) finder fx i sit studie af børns forståelse af følelser, at børn fra en tidlig alder er i stand til at føle emotionelle forandringer hos de omgivelser de omgås og at dette kan være med til at forme deres måde at opleve følelser på. 27 For børnene kan forældrenes arbejdsløshed betyde lavere selvværd. Undersøgelser viser at børn af forældre der er længerevarende arbejdsløse klare sig dårligere i skolen. De ser også ud til at være mere pessimistiske i forhold til deres egne fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet. Den økonomiske nedgang i familien kan også gøre børnene mere følsomme overfor kammeraternes bedømmelse og resulterer i lavere selvagtelse og at dette kan medføre en tilbagetrækning og isolation fra kammerater Härenstam, A.et al. s Nygaard Christoffersen, M. (1996) S Matgolis L and Farran D (1984) s Nygaard Christoffersen, M. (2000) s.2 26 Nygaard Christoffersen, M. (1996) s Harris, PL(1994) S Nygaard Christoffersen, M. (1996) s

17 Fra at have behandlet hvordan arbejdsløsheden kan have effekt på familien og børn, vil jeg fortsætte med forståelsen af begrebet sociale relationer. Teoretiske perspektiver på børns sociale relationer Sociale relationer, det sociale netværk og den sociale støtte har siden 1980 erne været en af social medicinens store interesseområder. Interessen for de sociale relationers betydning for den enkeltes velfærd kan dog ikke siges at være et nyt forskningsområde, men måske mere et genopdaget og revitaliseret forskningsemne i socialmedicinen. Én af sociologiens forfædre, den franske sociolog Emile Durkheim fandt eksempelvis allerede i 1897 frem til, at der er en sammenhæng mellem selvmord og graden af, hvor integreret et individ er i samfundet. Han viste med sit værk Le Suicide, at selvmord kan forstås som en konsekvens af individets tilknytning til samfundet. Individet kan både være for integreret eller desintegreret, hvilket er et resultat af, hvilke grad af fællesskabsfølelse individet har, og hvilke grad af kontrol samfundet har over individet 29. Ligeledes har den sociale integration været et centralt emne i psykologien. Baldwin fastslog i 1902, at individer er bundet sammen i grupper eller netværksrelationer af usynlige bånd, hvilket siden har været én af de dominerende tanker i fx. udviklingspsykologien. Men på trods af mange års forskning i emnet mangler der stadig konsensus i begrebsliggørelsen 30. Der er stor forskel på, hvorledes begreberne er blevet fortolket, og hvad de er blevet anvendt til i forskellige undersøgelser. I flere tidlige undersøgelser skelnede forfatterne overhovedet ikke mellem begreberne og derved kommer mange af undersøgelserne, som Antonucci pointerer, til at lide både af et metode- og definitionsproblem 31. De sociale relationer er ofte blevet sat i forbindelse med - og som forklaring på - mange forskellige forhold indenfor psykisk og fysisk helbred. Eksempelvis har Syme og Cohen påvist, at et svækket socialt netværk hos voksne kan have alvorlige konsekvenser for sundhed, livskvalitet og livslængde 32. På den måde har det været kendt i årtier, at der er en sammenhæng mellem vores sociale relationer og vores helbred. Det samme gør sig gældende for vores børn. Forskere som Belle et al.(1989) og Cairns et al. (1995) har vist, at det at være desintegreret i et socialt netværk kan have konsekvenser for børns sundhed og trivsel. På denne måde forsøger forskerne i sundhedsvidenskaben at forudse, hvad de sociale relationer har af konsekvenser eller effekt for 29 Durkheim, Emile (1897) 30 Due, P et al. (1999) p Antonucci et al. (1994) s Syme and Cohen (1985)p.4. 17

18 forskellige udfald, det være sig trivsel, sygdom eller død. Jeg vil senere beskrive nogle af disse virkningsmekanismer. Socialt netværk Begrebet sociale relationer skal ses som et overbegreb der inderholder alle en persons sociale kontakter. Det kan så yderligere underinddeles i begreberne socialt netværk og social støtte, der begge er aspekter af de mangfoldige former for sociale relationer som vi har som mennesker. Oprindelsen til tanken om det sociale netværk tilskrives antropologen John Barnes, der studerede den uformelle organisation af det lille nordnorske by Bremnes. Han havde fået ideen ved at betragte et fiskenet, der hang til tørre i solen, hvor knuderne var personerne og trådene forbindelserne mellem menneskene 33. Siden er det sociale netværk blevet vurderet som en meget central mekanisme mellem individet og samfundet, der forhindrer desintegration og andre opløsningstendenser. Det sociale netværk har været defineret på mange forskellige måder. Et socialt netværk kan helt simpelt forstås som et menneskes samlede sæt af relationer til andre mennesker 34. Jeg har valgt at lægge mig op af Due et al.(1999) der definerer det sociale netværk som de personer med hvem personen har et interpersonelt relation og forbindelse med 35. Hvad det er for karakteristika ved netværket, der præcis giver det den støttende effekt, giver denne definition ikke svar på. For at blive mere specifik i sin definition, må man derfor skelne mellem strukturen og funktionen af netværket. Struktur og funktion Der er to aspekter, der er vigtigt at skelne mellem ved det sociale netværk: det strukturelle - og det funktionelle aspekt. Det strukturelle aspekt betegner personens formelle og uformelle forbindelser. Sidst nævnt er det sociale netværk. Det er også omtalt som de kvantitative aspekter ved det sociale relationer. Det funktionelle aspekt betegner personens sociale støtte fra netværket og kan ses som de kvalitative aspekter ved netværket. Man kan sige, at det strukturelle aspekt siger noget om, hvordan netværket ser ud i antal af mennesker, hvem de er, hvor ofte de ses, hvor tæt er nettet, hvor homogent og hvilke omfang har netværket. Derfor er dette oftest nævnt som det sociale netværk, 33 Kamper-Jørgensen Finn og Gert Almind: Forebyggende s Holstein et al. (1994) s Due et al.(1999) s

19 hvorimod det funktionelle beskriver indholdet af de forskellige relationer indenfor netværket eller kvaliteten af relationerne og bliver oftest nævnt som den sociale støtte. 36 En persons sociale relationer kan ifølge Holstein et al.(1994) deles op i tre kategorier. Én primær, der er de relationer som personen har til den nærmeste familie og venner, og som er kendetegnet ved at være nære følelsesmæssige bånd, der både er gensidige og ansvarsfulde. Samt to sekundære, der for det første er de relationer individet har til personer som han/hun direkte kender og har kontakt med eksempelvis kollegaer, naboer og professionelle hjælpere og andre uformelle relationer. For det andet er der de formelle relationer, der er imellem individet og organisationer, foreninger og andre institutioner. Relationerne kan også forstås som den integration individet har i de større sociale strukturer. Overgangen mellem de forskellige typer af sociale relationer er selvfølgelig glidende. 37 Social støtte Gennem tiden har der været mange bud på definitioner og begrebsliggørelser af, hvad der skal forstås med social støtte. De fleste forskere er enige om, at det kan deles op i to aspekter, der er interessant at se på a) indholdet af netværket og b) effekten af netværket. Den følgende gennemgang af forskellige begrebsdefinitioner af det samme begreb skal vise, hvilken mangfoldighed af forståelser, der i tidens løb er blevet tilskrevet den sociale støtte i netværket. Som en af de første definerede Caplan i 1974 sociale støtte som: "Continuing social aggregates that provide individuals with oppotunities for feedback about themselves and for validations of their expectations of others" og noterer yderligere, at det er "in times of need" at støtten bør ydes. 38 Der ligger implicit i denne definition, at når individet har behov eller brug for netværket til føle sig støttet, står dette til rådighed. Han foreslår, at de ydelser, der skal være til rådighed for individet er: Informationel - og kognitiv vejledning, mulige og håndgribelige ressourcer og emotionelt indhold. Nogle år senere vender Cobb begrebet om med påstanden om, at det er informationen - eller viden om at de specifikke støttede forhold er tilstede, der giver udslaget. Eksempelvis kan det være viden om, at der er en der bekymrer sig om og elsker en, viden om at man er vellidt og påskønnet, eller viden om at man tilhører et netværk af kommunikation og gensidige forpligtigelse. Barrera et al. foreslår i 1981, at støtten i det sociale netværk indebærer, at individet er aktivt, dvs. for at individet kan føle sig tryg og støttet, har den enkelte behov for, at have nogen eller et netværk, at give støtten. 36 House and Kahn (1985) s Holstein et al. (1994) s Wolchik et al. (1989) s

20 Det kunne fx være aktiviteter, der er rettet imod at hjælpe andre til at klare emotionel sorg, nogle at dele forhindringer med, nogle at give råd, at kunne lære fra sig eller at give materiel støtte. 39 Disse definitioner, som jeg ovenfor har skitseret som måder til at forstå det sociale støtte på: til rådighed, viden om, det at give eller at modtage støtte fra/til andre kan kaldes "globale" koncepter eller begreber. De beskriver alle samme den retning som støtten kommer fra. Det der er vigtigt at understrege, at støtte ikke kun er et spørgsmål om at modtage støtten men at man også kan give støtte. Med global koncept mener jeg, at indholdet af begreberne ikke bliver konkretiseret i definitionerne. Faktisk modtaget støtte vs. oplevet støtte I 1986 forsøger Barrera, at uddybe det globale koncept eller begreb ved at konstruere en model, der kunne beskrive indholdet/kvaliteten af støtten i det sociale netværk. Han deler i sin måling af social netværk og social støtte modellen op i tre kategorier: social embeddedness, perceived quality of support og enacted support 40. Den første social embeddedness kan bedst oversættes med social indlejrethed eller kontakt til signifikante andre. Denne kategori beskriver forbindelsen mellem det enkelte menneske og de mennesker der er i deres omgivelser, den kontakt der er til andre fra det enkelte menneske og de mennesker der er i deres omgivelser. Begrebet siger ikke noget om tilstrækkeligheden af kontakten eller frekvensen af kontakten. Wolshik et al. videreudvikler senere modellen og de skelner mellem to former for målinger af social embeddedness : Dem der ligger vægt på karakteristika ved det sociale netværk uanset om der sker - eller ikke sker - en aktuel transaktion mellem relationerne, og dem der lægger vægt på tilstedeværelsen af støtte fra netværks medlemmer 41. Begge er mål på det strukturelle aspekt af det sociale netværk. Den anden kalder Barrera percieved support og Wolshik et al kalder det percieved quality of support. Der ligger i ordet perceived, at der er tale om en subjektiv dimension af den sociale støtte. Det kan fx være tale om individets tilfredshed med støtten, der bliver givet eller modtaget, eller hvorledes individet opfatter tiltrækkeligheden af støtten, samt om støtten fra netværket vil være til rådighed, hvis individet får behov for det. Dvs. at denne del forsøger at indfange den kvalitative del af det sociale netværk, idet det beskriver individets egne subjektive meninger om støtten i netværket og på den måde forsøger, at få nogle oplysninger om 39 Ibid. 40 Barrera (1986) s Wolshik (1989) s

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende

DANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Undervisning af sårbare unge

Undervisning af sårbare unge Undervisning af sårbare unge Vagn Mørch Sørensen Mit forhold til mit eget selvværd, troen på om jeg er god nok, troen på om jeg kan klare gymnasiet og om der egentlig er nogen der elsker mig? det Ensom,

Læs mere

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, tbredahl@health.sdu.dk Hvem er jeg? Thomas Gjelstrup Bredahl - Lektor i Fysisk aktivitet

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet

STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

BØRN. cerebral parese

BØRN. cerebral parese BØRN Selvaccept og anerkendelse Børn med CP er vant til at adskille sig fra andre børn med hensyn til fysisk formåen. I det umiddelbare møde med barnet med CP vil det ofte være denne del af barnets personligmed

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen Hvordan har de store skolebørn og unge det? De fleste store skolebørn

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Hvad siger statistikken?

Hvad siger statistikken? Eleverne har tidligere (fx i Kolorit 7, matematik grundbog) arbejdet med især beskrivende statistik (deskriptiv statistik). I dette kapitel fokuseres i højere grad på, hvordan datamateriale kan tolkes

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere