BEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER. Marts Beskæftigelsesregion Nordjylland

Transkript

1 BEGREBSFORKLARING TIL OPFØLGNINGSRAPPORTERNE OG ANDRE ANALYSER Marts 2008 Beskæftigelsesregion Nordjylland

2 INDHOLDSFORTEGNELSE ARBEJDSKRAFTRESERVEN 1 Beskæftigelsesministerens mål 1 EN NY CHANCE TIL ALLE 2 Beskæftigelsesministerens mål 2 Delmål 1: Flere skal i job eller ordinær uddannelse Delmål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Delmål 3: Flere skal være i gang UNGEINDSATSEN 4 Beskæftigelsesministerens mål 3 AKTIVERINGSGRAD 5 Aktiveringsomfanget PASSIVANDELE 5 Andel og Antal personer uden aktivering JOBSAMTALER 6 Hvor mange jobsamtaler er afholdt til tiden? FØRSTE AKTIVERINGSTILBUD TIL TIDEN 7 Hvor mange får aktiveringstilbud til tiden? GENTAGNE AKTIVERINGSTILBUD 8 Hvor mange får aktiveringstilbud til tiden? Udgiver: Beskæftigelsesregion Nordjylland

3 SYGEDAGPENGE 8 Hvordan ser det ud på sygedagpengeområdet?

4

5 MARTS 2008 BEGREBSFORKLARING I dette notat gives en forklaring af de begreber og målinger, der anvendes i Beskæftigelsesregion Nordjyllands opfølgningsrapporter samt i nogle af beskæftigelsesregionens analyser. Forord Hensigten med notater er at give jobcentrene og andre interesserede en mulighed for at få en dybere forståelse for de anvendte mål. Redegørelsen er bl.a. baseret på varedeklarationerne fra metodepapirer fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, oplysninger fra notater og vejledninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskrivelse af DREAM databasen mv. ARBEJDSKRAFTRESERVEN Beskæftigelsesministerens mål 1 I arbejdskraftreserven indgår både arbejdsmarkedsparate dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere. Opfølgningen på arbejdskraftreserven sker på baggrund af et mål indeholdende arbejdsmarkedsparate (match 1-3) bruttoledige (dvs. ledige og aktiverede), der har været ledige i mindst 13 sammenhængende uger (3 måneder). De 3 måneder/13 uger er valgt for at sikre, at der er tale om personer, der udgør en reel arbejdskraftreserve 1. Målingen opdateres månedsvis på Alle ledige og aktiverede, der opfylder følgende kriterier indgår i arbejdskraftreserven: 1. Alle ledige dvs. både passive og ledige i aktivering, der 2. modtager a-dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp, og som 3. er i matchkategori 1-3 (arbejdsmarkedsparate), og som 4. er fuldtidsledige den sidste uge i den valgte måned, og som har været fuldtidsledige de sidste 12 uger forud herfor. Der er således tale om aktuelle ledige, som har været fuldtidsledige i 13 uger uden afbrydelser. Det betyder også, at deltidsledige ikke indgår i målingen. 1 Arbejdskraftreserven omtales til tider som 3 måneders ledige. Det regionale Beskæftigelsesråd Nordjylland besluttede i efteråret 2006, at arbejdskraftreserven skulle gå under betegnelsen 3 måneders ledige. Begrundelsen herfor var bl.a., at begrebet arbejdskraftreserve tidligere er blevet anvendt om personer, der var på orlov o.l. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Begrebsforklaring 1

6 Dage med sygdom, ferie med løn fra tidligere arbejdsgiver eller midlertidigt arbejde afbryder ledighedsforløbet, og den ledige udgår dermed af arbejdskraftreserven. Personer uden matchkategori indgår i arbejdskraftreserven som arbejdsmarkedsparate, hvis de er tilmeldt som ledige i (den statslige del af) jobcenteret. Ikke-arbejdsmarkedsparate start- og kontanthjælpsmodtagere, der har tilmeldt sig den statslige del af jobcenteret på eget initiativ indgår ikke i arbejdskraftreserven. Ledige, der er fritaget for rådighed, indgår ikke i arbejdskraftreserven. Hvis en ledig flytter kommune i den valgte periode, vil det geografiske tilhørsforhold være vedkommendes bopæl den sidste søndag i den valgte måned. Beskæftigelsesregion Nordjylland er opmærksom på nogle fejlkilder i forhold til opgørelsen af arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere. På kontant- og starthjælpsområdet kan kravet om sygdom ikke medtages, da kontant- og starthjælpsmodtagere ikke skifter ydelse ved sygdom. Derudover kan der ikke statistisk skelnes mellem helt og delvist ledige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere. Fejlkilderne opstår, da der ikke findes statistiske koder for syge eller delvist ledige kontant- og starthjælpsmodtagere i noget centralt register. Fejlkilderne betyder, at andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere i arbejdskraftreserven altid vil være højere end for dagpengemodtagere. Syge eller delvist ledige dagpengemodtagere indgår, jf. ovenstående, ikke i arbejdskraftreserven. Målingen indeholder til tider også en angivelse af antal ledighedsberørte. Ledighedsberørte dækker her over alle arbejdsmarkedsparate ledige (både ledige og aktiverede), der har modtaget dagpenge, kontanthjælp eller starthjælp i mindst 1 time i den sidste hele uge af den valgte måned. Ledige, der både modtager dagpenge og kontant-/starthjælp i den valgte måned, er i målingen registreret under dagpenge. Dataene til målingen stammer fra CRAM/RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA. EN NY CHANCE TIL ALLE Beskæftigelsesministerens mål 2 Målgruppen for En ny chance til alle er kontant- og starthjælpsmodtagere, der har gået passive i mindst et år. Passivitet er her defineret som passivitet i 65 uger ud af de seneste 69 uger. De passive ydelser, der indgår i opgørelsen af de 65 uger er: kontant- og starthjælp, dagpenge, introduktionsydelse, ledighedsydelse samt sygedagpenge. Målgruppen omfatter såvel personer, der opfyldte kriterierne pr. 1. juli 2006 som personer, der i perioden frem til 1. juli 2008 kommer til at opfylde kriterierne. De personer, der får førtidspension eller anden varig offentlig ydelse eller som udvandrer eller dør, udgår helt af målgruppen, dvs. de indgår heller ikke i den bruttomålgruppe, der er grundlag for opgørelsen af hvor langt, jobcenteret er nået i forhold til de tre mål. Målingerne opdateres kvartalsvis og er tilgængelige fra eller Data på området er aldrig 100 pct. opdaterede. Her er der to fejlkilder. For det første er data nogle uger undervejs, hvilket betyder, at nogle borgere kan være flyttet, have fået arbejde el.lign. Den anden fejlkilde skal findes i Arbejdsmarkedsportalen. Por- 2 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

7 talen kan kun registrere aktivitet, der er indberettet og registreret korrekt. Borgere, der fx er blevet aktiveret uden korrekt indberetning, vil optræde i målingerne som passive, selvom de har været i aktivering. De fleste fejlagtige indberetninger stammer fra AMFORA. Det er her de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter registreres. Dette register ejes af Danmarks Statistik. Der er her ikke mulighed for at foretage rettelser af forkerte indberetninger tilbage i tid. Uanset dette, er det Arbejdsmarkedsportalens opgørelse, der er målgruppen for indsatsen. Antallet af personer i opgørelserne på og kan afvige fra opgørelsen i Arbejdsmarkedsportalen, da nogle data overskrives ved opgørelse af resultaterne. Det skal bemærkes, at passive som defineret i forbindelse med En ny chance til alle er forskellig fra definitionen af passivandele som opgjort på jobindsats.dk. Indsatsen for målgruppen under En ny chance til Alle er opdelt i tre delmål. Delmål 1: Flere skal i job eller ordinær uddannelse Der måles på hvor mange procent af målgruppen, der i den sidste uge af det valgte kvartal er selvforsørget. For at være selvforsørget skal personen: Være i ordinær beskæftigelse eller fleksjob Være i SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik Ikke modtage offentlige forsørgelsesydelser Delmål 2: Flere skal kunne forsørge sig selv Målingen er beregnet som den procentvise andel af tiden opgjort i uger, hvor personer i målgruppen for En ny chance til Alle forsørger sig selv. Det enkelte CPR-nummer medregnes fra tidspunktet, hvor CPR-nummeret indgår i målgruppen til opgørelsestidspunktet. For at opfylde kravet om at være selvforsørget skal personen: Være i ordinær beskæftigelse eller fleksjob Være i SU-godkendt uddannelse uden samtidig at modtage kontanthjælp, starthjælp eller revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik Ikke modtage offentlige forsørgelsesydelser Den enkelte person medregnes fra det tidspunkt, hvor personen indgår i målgruppen til det tidspunkt, hvor opgørelsen foretages. Hvis personen går helt ud af målgruppen før opgørelsestidspunktet, medregnes personen i stedet fra det tidspunkt, hvor personen indgår i målgruppen til det tidspunkt, hvor personen forlader målgruppen. Man forlader målgruppen, hvis man f.eks. får førtidspension, udvandrer eller dør. Der foretages nye opgørelser af selvforsørgelsesgraden hvert kvartal. Opgørelsen i det enkelte kvartal viser selvforsørgelsesgraden målt over perioden fra indsatsperiodens start (1. juli 2006) til og med den valgte periode. F.eks. vil selvforsørgelsesgraden for 4. kvartal 2007 vise andelen af tiden med selvforsørgelse målt over hele perioden fra 3. kvartal 2006 hvor indsatsen for En ny chance til Alle startede til og med 4. kvartal Dvs. at målingen BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Begrebsforklaring 3

8 viser selvforsørgelsesgraden målt over de kvartaler, der er gået siden indsatsperiodens start. Delmål 3: Flere skal være i gang Tallene viser den andel af tiden på offentlig forsørgelse, hvor personerne i målgruppen for En Ny Chance til Alle er i aktivering. Den enkelte person kan indgå i beregningen af aktiveringsgraden fra tidspunktet, hvor personen indgår i målgruppen for Ny Chance, og indtil opgørelsestidspunktet. Dog medregnes kun perioder, hvor personen modtager kontant- eller starthjælp. Eksempel: Hvis en person i målgruppen for Ny Chance modtager kontanthjælp og er i aktivering på fuld tid i den ene halvdel af et kvartal og er i fuld beskæftigelse i resten af kvartalet, vil aktiveringsgraden for personen være 100 pct. Hvis personen i stedet for fuld beskæftigelse er på passiv kontanthjælp i anden halvdel af kvartalet, vil aktiveringsgraden i kvartalet være 50 pct. Som aktivering tæller vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelser, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud samt forrevalidering og revalidering. Det vil sige, at det er tilbud efter LAB-loven, der tæller med i opgørelsen. Andre aktiviteter, herunder socialpædagogiske tilbud og aktiviteter tæller ikke med som aktivering. Personer, der udgår af målgruppen før udgangen af den valgte periode, indgår i beregningen af aktiveringsgraden fra det tidspunkt, hvor personen indgår i målgruppen til det tidspunkt, hvor personen har forladt målgruppen (med fradrag af perioder, hvor personen ikke modtager offentlig forsørgelse). Man forlader målgruppen for Ny Chance, hvis man f.eks. får førtidspension, udvandrer eller dør. Der foretages nye opgørelser af aktiveringsgraden hvert kvartal. Opgørelsen i det enkelte kvartal viser aktiveringsgraden målt over perioden fra indsatsperiodens start (1.juli 2006) til og med den valgte periode. F.eks. vil aktiveringsgraden for 4. kvartal 2007 vise andelen af tiden med aktivering målt over hele perioden fra 3. kvartal 2006 til og med 4. kvartal UNGEINDSATSEN Beskæftigelsesministerens mål 3 Ministerens mål 3 har fokus på indsatsen for unge ledige under 30 år. Jobcentrene skal her sørge for, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Målingen omfatter både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. Ved nedbringelse af ungdomsledigheden ses, der på udviklingen i antal bruttoledige (dvs. ledige og aktiverede) unge i alderen år omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed af ydelsesforløbet inden for den valgte periode. Bruttoledighed defineres her som alle ledige og aktiverede dagpenge-, kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere samt personer på introduktionsydelse i alderen år. Målingen opdateres månedligt og er opgjort den sidste dag i den valgte periode. 4 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

9 Data er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte modtog ydelsen inden for den valgte periode. Data til målingen stammer fra CRAM/RAM, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA. AKTIVERINGSGRAD Aktiveringsomfanget Målingen viser, hvor stor en andel af tiden den ledige i gennemsnit har deltaget i aktivering inden for den valgte periode. Målingen er beregnet som det samlede antal af aktiveringstimer for de ledige indenfor den valgte periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som antallet af timer, alle periodens ledige kunne være aktiveret, hvis de var konstant aktiveret i det antal timer, de modtog dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Aktivering i 37 timer ugentligt regnes her som fuld tid. Det vil sige, at kravet til fuldtidsaktivering er højere end lovgivningskravene for opnåelse af refusion. Aktiveringsgraden er opgjort ekskl. voksenlærlingeforløb fra ledighed. Opgørelsen af aktiveringsgraden for dagpengemodtagere følger opgørelsesperioderne i ledighedsstatistikken. De følger ikke kalendermånederne, men går typisk fra den 20. i en måned til den 20. i måneden efter. Data til målingen for dagpengemodtagere kommer fra CRAM/RAM og AMANDA. Data til målingen for modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse stammer fra de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA. Det skal bemærkes, at nogle kommuner formentlig vil opleve, at aktiveringsgraden adskiller sig fra den aktiveringsprocent, de beregner på baggrund af deres egne systemer. Fx udregner nogle kommuner aktiveringsgraden i forhold til antallet af sager med aktivering, divideret med det samlede antal sager. Dette vil give et væsentligt andet resultat end aktiveringsgraden som opgjort på Det skyldes, at aktiveringsgraden på jobindsats udregnes i forhold til det konkrete antal timer som de ledige aktiveres. PASSIVANDELE Andel og Antal personer uden aktivering Målingen viser, hvor mange langvarigt ledige, der ikke aktiveres. Målingen for dagpengemodtagere opgør antallet af personer, der har modtaget dagpenge i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger og som ikke samtidig har modtaget aktivering inden for perioden på 65 uger. I opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget dagpenge inden for den valgte perioden. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget dagpenge i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget dagpenge i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering inden for perioden på 65 uger, indgår i målingen som personer uden aktivering. Dagpengemodtagere der er fritaget for aktivering pga. deltidsbeskæftigelse el.lign. frasorteres ikke, når aktiveringsgraden beregnes. Det vil sige, at dagpengemodtagere der fritages for aktivering vil have en negativ indvirkning på aktiveringsgraden. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Begrebsforklaring 5

10 Dagpengemodtagerne placeres geografisk efter den kommune, de boede i ultimo den valgte periode. I opgørelsen tages ikke højde for dagpengemodtageres bopælsskifte mellem kommuner inden for målingsperioden (65 uger). Data til målingerne vedr. dagpengemodtagere kommer fra AMANDA og CRAM/RAM. Målingen for personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse opgør antallet af personer, der har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger og som ikke samtidig har modtaget aktiveringen inden for perioden på 65 uger. I opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget ydelsen inden for den valgte perioden. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse i minimum 52 uger inden for perioden, men som ikke har modtaget aktivering inden for perioden på 65 uger, indgår i målingerne som personer uden aktivering. Modtagere af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, der er fritaget for aktivering pga. barsel, længerevarende sygdom el.lign. frasorteres ikke, når aktiveringsgraden beregnes. Det vil sige at kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer på introduktionsydelse, der fritages for aktivering vil have en negativ indvirkning på aktiveringsgraden. Kontant- og starthjælpsmodtagere samt modtagere af introduktionsydelse placeres geografisk efter den senest udbetalende kommune inden for den valgte periode. I opgørelsen af passivandele tages der ikke højde for eventuelle bopælsskift mellem kommuner inden for målingsperioden (65 uger). Data til målingerne vedr. kontant-, starthjælp og introduktionsydelse kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt AMFORA. Andel personer uden aktivering er opgjort som antallet af personer uden aktivering (jf. ovenstående) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Der skal bemærkes at passivandele ikke er det sammen som passive opgjort i forbindelse med En Ny Chance til Alle (se evt. definition tidligere i begrebsforklaringen). JOBSAMTALER Hvor mange jobsamtaler er afholdt til tiden? Målingen viser hvor stor en andel af jobsamtalerne, der er afholdt til tiden. Målingerne for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (match 1-5) opgøres på samme måde. Målingerne opgør det samlede antal gange personerne har fået en jobsamtale til tiden inden for den valgte periode, dvs. senest hver gang personen har modtaget offentlig forsørgelse eller har deltaget i et aktivt tilbud i sammenlagt 3 måneder. Målingen tager udgangspunkt i tidspunktet for 1. ledighedsdag eller tidspunktet for afholdelse af sidste jobsamtale. Herfra optælles antallet af uger med offentlige ydelser. Det antal gange personerne herefter sammenlagt opnår tre måneder med offentlige ydelser inden for den valgte periode, og hvor der afholdes en jobsamtale inden de tre måneder, indgår i målingen. 6 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

11 Målingen viser den procentandel, hvor der afholdes en jobsamtale til tiden. Procentandelen beregnes ved at dividere det samlede antal gange personerne har fået afholdt en jobsamtale til tiden inden for den valgte periode med det samlede antal gange personerne opnår tre måneder med offentlig forsørgelse uansat om der afholdes en jobsamtale eller ej. Fra 1. marts 2007 har kontanthjælpsmodtagere kunne fritages for det individuelle kontaktforløb, som følge af for eksempel barsel og sygdom. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data vedr. kontanthjælpsmodtagere, der er fritaget for det individuelle kontantforløb, er rettidighedsopgørelsen ikke korrigeret for disse personer. Det betyder, at nogle kommuner formentlig vil opleve, at rettidigheden i forhold til afholdelse af jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere vil være lavere end forventet. Data til målinger for dagpengemodtagerne kommer fra CRAM/RAM og AMANDA. For kontanthjælp kommer data fra de kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer samt Arbejdsmarkedsportalen. FØRSTE AKTIVERINGSTILBUD TIL TIDEN Hvor mange får aktiveringstilbud til tiden? Målingen viser, hvor mange procent af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne, der har fået første aktiveringstilbud til tiden. Målingen for dagpengemodtagere opgør antallet af dagpengemodtagere, som inden for den valgte periode får 1. aktiveringstilbud til tiden. Lovgivningen fastlægger, at nyledige dagpengemodtagere og personer, der genoptjener retten til dagpenge og bliver ledige igen, skal modtage første aktiveringstilbud senest, når de opnår sammenlagt 26 ugers ledighed (for personer under 30 år og personer, der er fyldt 60 år) hhv. 52 ugers ledighed (for ledige mellem 30 og 60 år). Målingen tager udgangspunkt i dagpengemodtagernes første ledighedsdag og optæller herefter antallet af uger med ledighed. De personer, der opnår sammenlagt hhv. 26 og 52 ugers ledighed inden for den valgte periode, og som aktiveres inden de 26 hhv. 52 uger indgår i målingen. Fra 1/ er lovgivningen ændret således at ledige mellem år skal modtage første aktiveringstilbud efter senest 9 måneders (39 ugers) sammenlagt ledighed. For at beregne den procentandel, der får tilbud til tiden, divideres antallet af personer, der modtager aktiveringstilbud til tiden med det samlede antal dagpengemodtagere, der opnår en ledighedsperiode på sammenlagt 26, 39 hhv. 52 uger indenfor den valgte periode uanset om de aktiveres eller ej. Målingen for kontanthjælpsmodtagere (match 1-5) opgør antallet af personer, som inden for den valgte periode får første aktiveringstilbud til tiden. Lovgivningen fastlægger, at nyledige kontanthjælpsmodtagere skal modtage første aktiveringstilbud senest, når de opnår sammenlagt 13 ugers ledighed (for personer under 30 år samt personer over 59 år) hhv. 52 ugers ledighed (for personer mellem år). Fra 1/ er lovgivningen ændret således at ledige mellem år skal modtage første aktiveringstilbud efter senest 9 måneders (39 ugers) sammenlagt ledighed. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Begrebsforklaring 7

12 Målingen tager udgangspunkt i personernes første ledighedsdag og optæller herefter antallet af uger med ledighed. De personer, der opnår sammenlagt hhv. 13, 39 og 52 ugers ledighed inden for den valgte periode, og som aktiveres inden de 13, 39 hhv. 52 uger, indgår i målingen. For at beregne den procentandel, der får tilbud til tiden, divideres antallet af personer, der modtager aktiveringstilbud til tiden med det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, der opnår en ledighedsperiode på sammenlagt 13, 39 hhv. 52 uger indenfor den valgte periode uanset om de aktiveres eller ej. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data vedr. kontanthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for aktivering som følge af barsel, sygdom mv., er rettidighedsopgørelsen ikke korrigeret for disse personer. Det betyder, at nogle kommuner formentlig vil opleve, at rettidigheden i forhold til afgivelse af 1. aktiveringstilbud for kontanthjælpsmodtagere vil være lavere end forventet. GENTAGNE AKTIVERINGSTILBUD Hvor mange får aktiveringstilbud til tiden? Målingen opgør antallet af gentagne aktiveringstilbud til dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, som er afgivet rettidigt. Lovgivningen fastlægger, at personer, der har deltaget i første aktiveringstilbud efterfølgende skal deltage i et aktiveringstilbud hver gang de efterfølgende opnår 26 ugers sammenlagt ledighed. Målingen viser antallet af gentagne aktiveringstilbud til dagpengemodtagere henholdsvis kontanthjælpsmodtagere, som er givet inden 26 uger efter, at det foregående tilbud er afsluttet. For at beregne sig frem til den procentandel af gentagne aktiveringstilbud, der gives til tiden divideres antallet af tilbud, der gives til tiden, med det samlede antal tilbud, der skulle være givet, det vil sige antallet af gange dagpengemodtagere henholdsvis kontanthjælpsmodtagere opnår sammenlagt 26 ugers ledighed efter afslutningen af det foregående aktiveringstilbud uanset om de aktiveres til tiden eller ej. Da Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har adgang til data vedr. kontanthjælpsmodtagere, der måtte være fritaget for aktivering som følge af sygdom, barsel mv., er rettidighedsopgørelserne ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering. Personer, der er fritaget for aktivering vil trække rettidigheden i nedadgående retning. SYGEDAGPENGE Hvordan ser det ud på sygedagpengeområdet? Målingen viser antallet af sygedagpengeforløb fordelt efter, hvor længe personerne i sygedagpengeforløbene har modtaget sygedagpenge. For at tælle med i opgørelsen skal forløbene være i gang den sidste dag i den valgte periode. Varigheden af perioden på sygedagpenge beregnes ud fra antal sammenhængende dage på sygedagpenge, indtil der forekommer minimum én dag uden ydelsen. Varigheden opgøres kun for samme kommune, dvs. hvis en person flytter mellem to kommuner opgøres forløbet i fraflytter kommunen som ét forløb, mens forløbet i tilflytter kommunen opgøres som et andet forløb. 8 BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Opfølgning

13 Den procentvise fordeling af sygedagpengeforløbene i opfølgningsrapporterne viser, hvor stor en andel sygedagpengeforløb med en varighed på henholdsvis 0-4 uger, 5-52 uger og over 52 uger udgør af den samlede beholdning af sygedagpengeforløb i kommunen. Udviklingen i sygedagpengeforløb viser den procentvise udvikling i antal sygedagpengeforløb med en varighed på henholdsvis 0-4 uger, 5-52 uger og over 52 uger i kommunen i forhold til samme måned/periode året før. Data til målingerne stammer fra KMDs sygedagpengeregister. Dataene er for alle personer opgjort den sidste dag, den enkelte modtog sygedagpenge inden for den valgte periode. BESKÆFTIGELSESREGION Nordjylland / Begrebsforklaring 9

14 BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND NÆRMERE OPLYSNINGER OM BEGREBSFORKLARINGEN: Fuldmægtig Anne Birk, tlf.: OPFØLGNINGSRAPPORTER ÅR 2007: Jobcenter Brønderslev Jobcenter Frederikshavn/Læsø Jobcenter Hjørring Jobcenter Jammerbugt Jobcenter Mariagerfjord Jobcenter Mors Jobcenter Rebild Jobcenter Thisted Jobcenter Vesthimmerland Jobcenter Aalborg Region Nordjylland