Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser"

Transkript

1 Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1

2 Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr. inkl. moms ISBN Foto: POLFOTO

4 Indhold Forord 7 1 Resume Relevans og målgruppe Hvad betyder undersøgelsen for optagesystemet Anvendelse af karakterer fra gymnasiet har positive konsekvenser Optagesystemet skal tilgodese flere hensyn Studerende med lave karakterer er særligt udfordret Hovedresultater Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed Om datagrundlaget 12 2 Indledning Hvorfor se på frafald, dimittendledighed og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse? Design og metode Datagrundlag Analysedesign Fremstilling af analyserne Undersøgelsens organisering Rapportens opbygning 17 3 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige frafald? Frafald som indikator for succes Betydelig forskel i frafaldet mellem universiteterne Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald 20

5 3.2.1 Dobbelt så stor risiko for frafald med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til et gennemsnit på For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for frafald Markante frafaldsforskelle også når karaktergennemsnittet er over Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald på alle hovedområder Frafaldet er størst på humaniora og mindst på sundhedsvidenskab Sammenhængen er svagest for sundhedsvidenskab Betydelige forskelle i karaktergennemsnit på tværs af hovedområder Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald på alle undtagen ét universitet Omvendt tendens på RUC: Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for frafald Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald på udvalgte uddannelser Variation i frafaldet på de udvalgte uddannelser Der er forskelle i sammenhængens styrke på udvalgte uddannelser 37 4 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige ph.d.-optag? Hvorfor ser vi på påbegyndelse af ph.d.-uddannelse? Jo højere karaktergennemsnit, desto jo større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse Markante og signifikante forskelle ved højt karaktergennemsnit Ph.d.-optag varierer imellem hovedområderne Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på hovedområder Stor forskel på hovedområder i sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse Sammenhængen er stærkest på teknisk videnskab og naturvidenskab Betydelige forskelle universiteterne imellem Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på universiteterne Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse på alle universiteter Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.- uddannelse på udvalgte uddannelser Stor variation i andelen, der påbegynder en ph.d.-uddannelse på de udvalgte uddannelser 61 5 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige dimittendledighed? Hvorfor ser vi på dimittendledighed? Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed 64

6 5.2.1 Dobbelt så stor risiko for ledighed med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til et gennemsnit på For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for ledighed Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed for dimittendledighed på alle hovedområder Ledigheden er højest på humaniora Sammenhængen er stærkest på humaniora Stor variation i dimittendledighed universiteterne imellem Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og dimittendledighed er markant stærkere på RUC I år med høj dimittendledighed forstærkes sammenhængen mellem karaktergennemsnit og risiko for ledighed Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed for dimittendledighed på udvalgte uddannelser 80 6 Hvad betyder analysen for optagesystemet? Optag efter karakterer giver studerende som klarer sig bedre Karakterer udgør et stærkt værktøj i indretningen af optagelsessystemet på sektorniveau Studerende med lave karakterer oplever forholdsmæssigt større udfordringer Gode erfaringer med bedre match af studerende med lave karakterer på SDU Optagesystemet skal tilgodese mange hensyn Fordeling af talent Social mobilitet Second chance fx gennem egnethedstest Et fair og gennemsigtigt optagelsessystem Tilrettelæggelse af optag på de enkelte universitetsuddannelser 90 Appendiks Appendiks A: Undersøgelsens dokumentation og metode 91 Appendiks B: Veje til optagelse på en videregående uddannelse 97 Appendiks C: English summary 103

7

8 Forord Med denne rapport kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over, i hvilken grad karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes succes på de danske universitetsuddannelser. Rapporten viser, at karaktergennemsnittet er et effektivt instrument til at udvælge studerende til optagelse på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Rapporten sætter samtidig fokus på behovet for at kigge nærmere på, hvordan universiteterne kan skabe et bedre uddannelsesmatch for studerende med lave karaktergennemsnit fra deres gymnasiale uddannelse. Det er mit håb, at rapporten kan kvalificere debatten om fremtidens optagesystem, hvor metoderne bør overvejes grundigt for hver enkelt uddannelse, med udgangspunkt i solide analyser som denne. Der findes en bred vifte af forskellige optagelsesmetoder. Her har karaktergennemsnit en naturlig plads, ligesom fx optagelsessamtaler og optagelsesprøver. Rapportens undersøgelser er foretaget af EVA s nyetablerede Center for Kvantitative Studier, der er skabt for at levere solide kvantitative analyser til glæde for hele uddannelsesverdenen. Rapporten indgår i en række af udgivelser, som EVA publicerer om optagesystemet til de videregående uddannelser i løbet af Mikkel Haarder Direktør Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 7

9

10 1 Resume Denne rapport er et bidrag til den aktuelle debat om optagesystemet. I rapporten kaster EVA lys over, i hvilken grad karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes succes på de danske universitetsuddannelser set ud fra tre faktorer: førsteårsfrafald på bacheloruddannelserne, påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. 1.1 Relevans og målgruppe Optagesystemet til de videregående uddannelser indebærer, at en stor mængde ansøgere hvert år skal fordeles på uddannelser og institutioner i løbet af kort tid og helst efter forholdsvis gennemskuelige kriterier. En gymnasial eksamen er almindeligvis en forudsætning for optagelse på en bacheloruddannelse på universitetet, og karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium for optagelse gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Der er dog fra flere sider blevet rejst tvivl om, hvorvidt karakterer fra de gymnasiale uddannelser er det bedste kriterium for at skabe et godt match mellem uddannelse og de tusindvis af ansøgere, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse. I den sammenhæng har Kvalitetsudvalget med sine anbefalinger peget på en række udfordringer i det aktuelle optagesystem til de videregående uddannelser, og udvalget har bl.a. anbefalet at ændre optagesystemet, så der kommer mindre vægt på karakterer og mere vægt på optagesamtaler og -test. I 2014 var der i alt ansøgere til de videregående uddannelser tilknyttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Rapporten henvender sig især til universiteterne, der kan anvende resultaterne i deres planlægning af optaget på bacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet er også målgruppe for rapporten, da det arbejder med regelgrundlaget for adgangen til de videregående uddannelser, ligesom rapportens resultater kan danne grundlag for en bredere politisk debat om optagesystemet. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 9

11 1.2 Hvad betyder undersøgelsen for optagesystemet I rapporten viser vi på baggrund af en totalundersøgelse af optaget på danske universiteter i perioden , at karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige markante forskelle med hensyn til førsteårsfrafald, ph.d.-optag og dimittendledighed Anvendelse af karakterer fra gymnasiet har positive konsekvenser Når universiteterne anvender karaktergennemsnittet som adgangsbegrænsning bidrager det til, at mindske frafaldet og dimittendledigheden og øge det faglige niveau, sammenlignet med hvis universiteterne så bort fra karaktergennemsnittet. Analysen viser dermed, at anvendelse af karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse har en række positive konsekvenser i forhold til de studerendes succes på universitetet. Det betyder samtidig, at der er risiko for at gå glip af disse positive konsekvenser, hvis man ved en ændring af optagesystemet begynder, at se bort fra karaktergennemsnit Optagesystemet skal tilgodese flere hensyn Selv om vi i undersøgelsen viser, at anvendelse af karaktergennemsnit har en række positive konsekvenser, betyder det ikke, at optagesystemet kun bør basere sig på karakterer. Der kan være en række andre hensyn end dem som karaktergennemsnittet har betydning for, som man ønsker at tilgodese med optagesystemet. Det kan fx være en mere lige fordeling af talent, som Kvalitetsudvalget peger på i deres seneste rapport Høje mål. Det er et legitimt hensyn, som muligvis kan fremmes ved at ændre anvendelsen af karaktergennemsnittet i optagesystemet. Et andet hensyn er social mobilitet. Sandsynligheden for at få en videregående uddannelse er markant mindre, hvis man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem. Det kan dermed være et legitimt hensyn, at man gennem optagesystemet ønsker at fremme den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Et tredje hensyn kan være, at give ansøgere, der ikke kom ud af gymnasiet med et højt karaktergennemsnit en second chance. Hvis karaktergennemsnittet fra gymnasiet er det afgørende optagelseskriterium, kan det udgøre en stor udfordring for en stærkt motiveret studerende, der ønsker at komme ind på drømmestudiet. Det kan være et legitimt hensyn at fremme, at optagesystemet i højere grad rummer muligheder for, at ansøgere kan blive optaget på baggrund af andre kriterier end karakterer. Et fjerde hensyn man kan ønske at tilgodese er, at optagesystemet er fair og gennemsigtigt. I den forbindelse udgør karaktergennemsnittet fra gymnasiet et forholdsvis gennemsigtigt optagelseskriterium, som gør det muligt for elever på gymnasiale uddannelser at skabe muligheder for sig selv ved at dygtiggøre sig. Disse problemstillinger beskæftiger nærværende rapport sig ikke med. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

12 1.2.3 Studerende med lave karakterer er særligt udfordret Undersøgelsens resultater peger på, at studerende med lave karakterer er særligt udfordret: De har større sandsynlighed for at falde fra efter første år, de har større sandsynlighed for at blive ledige efter endt uddannelse og de har mindre sandsynlighed for at blive optaget på en ph.d.- uddannelse efter endt uddannelse. Derfor kan man med fordel overveje hvordan optagesystemet kan bidrage til at skabe et bedre match for denne gruppe af studerende. 1.3 Hovedresultater Helt overordnet peger undersøgelsen på, at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige substantielle forskelle i sandsynligheden for førsteårsfrafald, påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. Undersøgelsen viser, at studerende med høje adgangsgivende karakterer gennemsnitligt set (a) har mindre sandsynlighed for at falde fra inden for det første år på studiet, (b) har større sandsynlighed for at klare sig godt nok til at blive optaget på en ph.d.-uddannelse, og (c) har mindre sandsynlighed for at ende i ledighed, når de er færdige med deres uddannelse Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald Knap hver femte af de studerende, der optages på en bacheloruddannelse på et dansk universitet, falder fra eller skifter studie inden for det første år. Undersøgelsens første hovedresultat er, at studerende med højere karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har mindre sandsynlighed for frafald inden for det første år sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, på tværs af alle hovedområder og på tværs af alle universiteter undtagen RUC. Kigger vi på studerende med karaktergennemsnit på 4 og 10, viser resultaterne, at den forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald gennemsnitligt set er 25,7 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4, mens den er 12,8 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10. Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har således gennemsnitligt set dobbelt så stor risiko for at falde fra inden for det første år som studerende med et karaktergennemsnit på Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse Hver tiende studerende, der gennemfører en kandidatuddannelse på et dansk universitet, påbegynder en ph.d.-uddannelse. Undersøgelsen viser, at studerende med et højt karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har en større sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Undersø- Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 11

13 gelsen peger desuden på, at sammenhængen mellem karaktergennemsnit og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse styrkes, når karaktergennemsnittet øges. Denne tendens gælder både overordnet, på tværs af alle universiteter og på tværs af alle hovedområder, undtagen sundhedsvidenskab. Kigger vi på udvalgte niveauer af karaktergennemsnit, er den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse 3,4 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4, mens den er 15,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10. Det svarer til, at studerende med et karaktergennemsnit på 10 fra en gymnasial eksamen har over fire gange så stor sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse som en studerende med et karaktergennemsnit på Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed Undersøgelsen viser endvidere, at studerende med et højere karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har en mindre sandsynlighed for at være ledige et år efter dimission sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, på tværs af alle hovedområder og på tværs af alle universiteter. Kigger vi på studerende med karaktergennemsnit på 4 og 10, viser resultaterne, at den forudsagte sandsynlighed for dimittendledighed gennemsnitligt set er på 11,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4, mens den er på 4,2 for studerende med et karaktergennemsnit på 10. Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har således over dobbelt så stor sandsynlighed for at være ledige året efter dimission sammenlignet med studerende med et karaktergennemsnit på Om datagrundlaget Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, som omfatter data for alle studerende, der i perioden er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse på et af de otte danske universiteter. I alt indgår ca studerende med ca studieforløb. Det er dermed en af de mest omfattende analyser, der er lavet af adgangsgivende karakterers betydning for succes på et universitetsstudium. Formålet med analysen er at undersøge, hvor godt karakterer på en gymnasial uddannelse kan forudsige succes på universitetsuddannelser. Det er dermed ikke tale om et kausalstudie, hvor man fx forsøger at isolere effekten af, hvilke karakterer man får, i forhold til andre bagvedliggende variable. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

14 2 Indledning Optagesystemet til de videregående uddannelser indebærer, at en stor mængde ansøgere hvert år skal fordeles på uddannelser og institutioner i løbet af kort tid og helst efter forholdsvis gennemskuelige kriterier. En gymnasial eksamen er almindeligvis en forudsætning for optagelse på en bacheloruddannelse på universitetet, og karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium for optagelse gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. 1 Der er dog fra flere sider blevet rejst tvivl om, hvorvidt karakterer fra de gymnasiale uddannelser er det bedste kriterium for at skabe et godt match mellem uddannelse og de tusindvis af ansøgere, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse. 2 Senest har Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) peget på en række udfordringer forbundet med optagesystemet. Herunder blandt andet, at mange studerende med høje karaktergennemsnit koncentreres på relativt få uddannelser, samt at der er store problemer med frafald på mange videregående uddannelser. Udvalget har i denne forbindelse anbefalet en omfattende omlægning af den måde, karakterer fra gymnasiet anvendes på i optagesystemet. Udover en øget brug af optagelsesprøver, optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger anbefaler udvalget, at uddannelserne maksimalt bør sætte karakterkrav på 7 som adgangskrav. 3 Inden man igangsætter en omfattende ændring af optagesystemet, er det dog relevant at få afdækket, i hvilken grad det, at man i det nuværende optagelsessystem først og fremmest tildeler studiepladser efter karaktergennemsnit på universitetsuddannelser, bidrager til at mindske frafaldet og de studerendes succes på universitetet i bredere forstand. Mens flere universiteter har gennemført analyser af dette med hensyn til egne studerende, mangler der overblik over, i hvilken grad dette gør sig gældende på tværs af universiteter, hovedområder med videre i en dansk kontekst. 1 For en gennemgang af optagereglerne til bacheloruddannelserne, se appendiks B. 2 I 2014 var der ansøgere til de videregående uddannelser (KOT Hovedtal 2014). 3 Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014): Høje mål fremragende undervisning i videregående uddannelse, p Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 13

15 Der foreligger med andre ord ikke dækkende analyser af, hvor gode karakterer er til at forudsige succes på universitetsuddannelser, og hvad det eksempelvis vil betyde for frafald, hvis man ser bort fra karaktergennemsnittet for studerende med karaktergennemsnit, der er højere end 7. I denne rapport undersøger vi, i hvilken grad karaktergennemsnit 4 fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes succes på de danske universiteter set ud fra tre faktorer: førsteårsfrafald på bacheloruddannelser, påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. 5 I 2014 blev studerende optaget på en universitetsbacheloruddannelse, svarende til 45 pct. af det samlede optag på de videregående uddannelser i Hvorfor se på frafald, dimittendledighed og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse? Undersøgelsen præsenterer ikke udførlige teoretiske forventninger til sammenhængen mellem karakterer og de forskellige outcomevariable, men vi vil her sandsynliggøre, at karakterer kan bruges som prædiktor med hensyn til succes på universitetsuddannelser. I forskningslitteraturen fremhæver nogle forskere, at forhold som IQ, social baggrund, motivation, personlig disciplin og vedholdenhed kan forventes at være faktorer, der påvirker, hvordan man klarer sig både på gymnasiale uddannelser og på universitetsuddannelser. Derudover kan karaktererne i gymnasiet også afspejle, at man i gymnasiet har opnået konkret viden eller færdigheder inden for enkelte fag, som ligeledes kan have betydning for, hvordan man klarer sig på en universitetsuddannelse. 7 Karaktergennemsnittet afspejler dermed både faktorer, der vedrører de færdigheder, man har tillært sig i gymnasiet, og andre, bagvedliggende faktorer, som forventes at have betydning for, hvordan man klarer sig på en universitetsuddannelse. Det leder frem til en forventning om, at der vil være en positiv sammenhæng mellem karakterer fra gymnasiet og efterfølgende succes på videregående uddannelser. Den overordnede forventning er derfor, at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige succes på universitetsuddannelser. 4 I undersøgelsen ser vi udelukkende på karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse. Det er eksklusive evt. bonus for hurtig studiestart og inklusive evt. bonus for ekstra højniveaufag Bonus A. 5 Succes på universitetsuddannelser kan naturligvis forstås bredere end disse tre faktorer. Vi kigger fx ikke på karakterer på universiteterne, da det ikke har været muligt at få dækkende data om disse. I opgaven benævner studerendes succes på videregående uddannelser de tre faktorer, vi kigger på, ud fra en betragtning om, at de kan fungere som indikatorer for, hvor godt de studerende klarer sig deres succes på uddannelsen i bredere forstand. 6 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet: Optag 2014, det samlede optag pr. 1. oktober For uddybning, se: S. Geiser & M.V. Santelices (2007). Validity in high-school grades in predicting student success beyond the freshman year. Record vs. Standardized Tests as indicators of Four-Year College Outcomes. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 2.2 Design og metode Datagrundlag Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, som omfatter data for alle studerende, der er optaget på en bacheloruddannelse, eller kandidatstuderende på de otte danske universiteter i perioden I alt indgår ca studerende. Undersøgelsens analyseenhed vil være både personer og uddannelsesforløb, hvor den enkelte studerende kan optræde flere gange i datasættet, når vi kigger på sidstnævnte. Dette kan skyldes flere forhold, fx at den pågældende gennemfører først en bacheloruddannelse og senere en kandidatuddannelse. Det kan også være en studerende, som optages på en bacheloruddannelse men dropper ud for senere at påbegynde en ny bacheloruddannelse. I begge tilfælde vil den samme person tælle med som to forløb. Samlet set indgår der i datasættet ca forløb. Antallet af personer eller forløb i hvert enkelt kapitel afhænger af, hvor mange studerende som opfylder de kriterier, der afgrænser analysens genstandsfelt. I kapitel 3 omhandlende frafald på første år af bacheloruddannelsen vil kandidatforløb selvfølgelig ikke indgå. Omvendt vil bachelorforløb ikke indgå i analyserne om dimittendledighed, da vi her udelukkende ser på personer, der har færdiggjort en kandidatuddannelse Analysedesign Da formålet med analysen er at undersøge, hvor godt karakterer på en gymnasial uddannelse kan forudsige succes på universitetsuddannelser, er der ikke tale om et kausalstudie. Det er altså ikke et forsøg på at isolere effekten af, hvilke karakterer man får, i forhold til andre bagvedliggende variable. Det er oplagt, at flere af ovennævnte faktorer, som IQ og motivation, påvirker, både hvilke karakterer studerende opnår i gymnasiet, og hvordan de klarer sig på en universitetsuddannelse. I et kausalstudie ville man i denne situation benytte sig af statistisk kontrol eller lignende for at undgå, at en eventuel observeret sammenhæng mellem karakterer og fx frafald skyldes en tredje bagvedliggende variabel (spuriøsitet). I nærværende undersøgelse er formålet dog et andet: nemlig at klarlægge, hvor gode karakterer er til at forudsige, hvordan man klarer sig på universitetsuddannelser. Da man heller ikke kontrollerer for bagvedliggende faktorer, når man anvender karakterer som kriterie for optagelse, ville det miste relevansen i forbindelse med denne diskussion, hvis man kontrollerede for disse bagvedliggende faktorer, og det ville være misvisende med hensyn til at afgøre, hvor god en prædiktor karakterer udgør i denne sammenhæng. Da der kan identificeres flere niveauer i data, vil der blive anvendt modeller, der kan tage højde for dette. Det konkrete modelvalg er truffet på baggrund af en række metodiske overvejelser og test. Den nærmere fremgangsmåde for dette er beskrevet i appendiks A. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 15

17 Et centralt spørgsmål med hensyn til indretningen af optagesystemet er ligeledes, hvor gode karakterer er til at forudsige succes på videregående uddannelser sammenlignet med andre mulige adgangskriterier som fx optagelsesprøver (evt. standardiserede test), optagelsessamtaler eller motiverede ansøgninger. Vi har ikke mulighed for at undersøge dette her, da vi ikke har en systematisk brug af optagelsessamtaler eller prøver i Danmark, sådan som man fx har det i Sverige. 8 Nedenfor præsenteres kort nogle overvejeler over den fremstilling, der anvendes, som har til formål at hjælpe læseren på vej i fortolkningen af de til tider tekniske modeller, der anvendes i kapitlet Fremstilling af analyserne 9 I rapporten kigger vi udelukkende på dikotome afhængige variable, hvor det, vi ønsker at forklare, har to mulige udfald frafald/ikke frafald, påbegyndelse/ikke påbegyndelse af ph.d.- uddannelse og endelig ledig/ikke ledig. Derfor anvendes logistisk regression til at gennemføre analyserne. Ved fortolkning af koefficienterne i logistisk regression kan man fortolke fortegn og p-værdier således, at fortegnet angiver retningen på sammenhængen, og p-værdien belyser, om sammenhængen er statistisk signifikant. Derfor afrapporteres disse gennemgående i tabeller. Det kan dog være vanskeligt at give selve koefficienterne en intuitiv fortolkning. Derfor omregnes koefficienterne også, så de udtrykker sandsynligheder. Udfordringen ved det kan være, at ændringer i sandsynligheder ikke er konstante i logit-modeller. Derfor vil ændringerne i sandsynligheden for fx frafald ved ændringer i karakterer blive fremstillet på to måder: 1) gennemsnitlige marginale effekter (average marginal effects/ame) 10, der, som navnet antyder, er den gennemsnitlige ændring i sandsynligheden for frafald hen over alle observationer, og 2) grafisk fremstilling af de forudsagte sandsynligheder for frafald for forskellige niveauer af karakterer. Den grafiske fremstilling har den fordel, at man opnår information om niveauet af sandsynligheden for fx frafald. Den indeholder dermed meget af den information, vi efterspørger, på en formidlingsvenlig måde og vil derfor i vid udstrækning blive anvendt i fremstillingen. 2.3 Undersøgelsens organisering Bag undersøgelsen står en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Frederik Mühldorff Sigurd (projektleder), evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, evalueringskonsulent Martin Sørensen, specialkonsulent Anne-Sophie Madsen, metodekonsulent Søren Haselmann og evalueringsmedarbejder Sebastian Bartholdy Spanggaard. 8 For en oversigt over det svenske optagesystem, se: EVA (2013). Optagesystemer i Sverige og Norge. 9 Følgende er baseret på Sønderskov, K.M. (2014). Stata En praktisk introduktion. København: Hans Reitzel. 10 På trods af betegnelsen average marginal effects skal det endnu en gang understreges, at vi ikke i denne analyse kigger på effekten af karaktergennemsnit. AME fungerer dog alligevel fint som et sammenhængsmål. Pga. denne mulige misforståelse anvendes forkortelsen AME konsekvent i rapporten. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

18 Herudover har lektor Kim Mannemar Sønderskov fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet fungeret som ekstern kvalitetssikrer i forbindelse med analysedesign og valg af metode. 2.4 Rapportens opbygning Rapporten består af tre analysekapitler. I kapitel 3 retter vi fokus mod førsteårsfrafaldet og undersøger, om der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse og frafald. I kapitel 4 undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse. I kapitel 5 undersøger vi sammenhængen mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse og arbejdsmarkedsstatus året efter dimission. Endeligt sammenfatter vi i kapitel 6 rapportens pointer og beskriver, hvad analysen betyder for optagesystemet. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 17

19

20 3 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige frafald? Undersøgelsen peger på, at studerende med et højt karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse har mindre sandsynlighed for frafald inden for det første år sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, indenfor alle hovedområder og på alle universiteter undtagen ét. Resultaterne viser endvidere, at karaktergennemsnittet fra de gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige substantielle forskelle i førsteårsfrafaldet. 3.1 Frafald som indikator for succes Frafald 11 kan betragtes som en indikator for, at studerende ikke lykkes med det studie, de er startet på. Det tiltrækker sig stor opmærksomhed i kraft af de konsekvenser, det har for 1) samfundet, der finansierer uddannelser til studerende, der ikke får bragt de uafsluttede uddannelser i spil i samfundet, 2) institutionerne, der ligeledes påvirkes økonomisk af, at de studerende ikke gennemfører uddannelserne, og 3) de studerende, der kan opleve både personlige og økonomiske konsekvenser af ikke at gennemføre den uddannelse, de er startet på. Næsten hver femte studerende, der starter på universitetet, falder fra inden for det første år. Der er derfor gode grunde til at overveje, om man kan indrette optagesystemet på en sådan måde, at frafaldet på universiteterne bliver så lille som muligt. Teoretisk er forventningen, at jo højere karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser studerende har, jo mindre er sandsynligheden for frafald på universitetet. Dette ligger i forlængelse af de indledende overvejelser om sammenhængen mellem karaktergennemsnit og succes på universitetet, hvor studerende med høje karaktergennemsnit på flere måder forventes at have bedre 11 I undersøgelsen dækker frafald over alle studieafbrud, dvs. både frafaldne, der forlader uddannelsessystemet, og studieskiftere. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 19

Den sociale profil i optagesystemet

Den sociale profil i optagesystemet Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne 6 Den sociale

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Kan vi optage studerende smartere?

Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Kan vi optage studerende smartere? Uddannelses- og Forskningsudvalgets høring om optagelse og uddannelsesmatch Jakob

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de ni erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE Fordelingen af det stigende optag på erhvervsakademierne

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne

Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social (u)lighed i optaget til universiteterne In Kli og i d Sk Kli sle ek pro af Nå og Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 53 Offentligt www.eva.dk Den sociale profil i optagesystemet Perspektiver på karakteroptag og social

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne

Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne Fordelingen af det stigende optag på professionshøjskolerne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de syv professionshøjskoler PROFESSIONS- HØJSKOLERNE Fordelingen af det stigende optag

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet Hvad kan karakterer? Danmarks Evalueringsinstitut bedømmer gymnasiale karakterer. Eksamensår: 2016 Karakterer i gymnasiet Hvad kan gymnasiekarakterer måle?

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne 1 UDDANNELSE ARBEJDSMARKED Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Det bedste match. Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet. v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild. Kontakt:

Det bedste match. Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet. v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild. Kontakt: Det bedste match Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild Kontakt: mcv@sdu.dk Projekt: SDU Modellen for Testbaseret Bacheloroptag Januar 2015 Oktober

Læs mere

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

De to grupper har dog omtrent samme chance (63- oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54a 02.09.2016 BILAG: HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I dette bilagsnotat beskrives metoden, populationen og de viste tabeller er en udvidelse af de anvendte

Læs mere

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april 2016. Af Nicolai Kaarsen Analyse 5. april 2016 Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende Af Nicolai Kaarsen Regeringen har forslået at indføre adgangskrav på gymnasierne, så unge skal have mindst 4

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi INDHOLD Formålet har været at undersøge, hvor dygtige de enkelte gymnasier er til at løfte elevernes faglige niveau. Dette kan man ikke undersøge blot ved

Læs mere

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre

7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre 7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede

Læs mere

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER

Læs mere

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Evaluering af optagelsesprocedurer ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet 1. Nuværende optagelsesprocedure I 2002 startede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet efter forudgående aftale

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer

Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv analyse af forskelle i årskarakterer og prøvekarakterer Årskarakterer og prøvekarakterer i det almene gymnasium (stx) En deskriptiv

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 204 - Januar 2002. Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk. (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2))

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 204 - Januar 2002. Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk. (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2)) BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 204 - Januar 2002 Hvem består på politstudiet? Karsten Albæk (særtryk af Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2001(2)) Økonomisk Institut Københavns Universitet Studiestræde 6, 1455 København

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Optag til videregående uddannelser i Sverige og Norge. En oversigt over optagesystemer til videregående uddannelser i Sverige og Norge

Optag til videregående uddannelser i Sverige og Norge. En oversigt over optagesystemer til videregående uddannelser i Sverige og Norge Optag til videregående uddannelser i Sverige og Norge En oversigt over optagesystemer til videregående uddannelser i Sverige og Norge 3 Optag til videregående uddannelser i Sverige og Norge En oversigt

Læs mere

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser

Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser www.eva.dk Frafald og fastholdelse på videregående uddannelser Mikkel Haarder Uddannelsesdebatten 2016 9. september 2016 Frafald og fastholdelse: 7 EVA-temaer 1.Studiekompetence Forberedelse af de kommende

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse. Efterskoleforeningen. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Efterskoleforeningen Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion September 2008 Indhold 1. Indledning 2 2. Resume 4 3. Målgruppeprofil 6 3.1 Hvad karakteriserer unge, som

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet

Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens?

Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 2: Om hvad de studerende laver inden de begynder universitetsuddannelse Hvor længe venter de studerende inden de begynder uddannelse? Og hvad laver de imens? Det er

Læs mere

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne

har ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode

NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF. Metode NOTAT 48 02.10.2015 EFFEKTEN AF HF er tiltænkt rollen som social og faglig løftestang for de personer, der ikke følger den direkte vej gennem ungdomsuddannelsessystemet. I dette notat viser DEA, at hf

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 9

Læs mere

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND

Ansøgning og optagelse 2014 STUDIEVALG SJÆLLAND Ansøgning og optagelse 2014 Er du klar til at vælge? Ved Ved du, du, hvilke(n) hvilken uddannelse(r) du du vil vil søge søge ind ind på? på? Ja Nej Kender du uddannelsens: Indhold? Opbygning? Arbejdsformer?

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL

NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Karaktergivning i gymnasiet

Karaktergivning i gymnasiet Karaktergivning i gymnasiet En undersøgelse af, hvordan lærere giver karakterer, og hvordan karakterer påvirker elevers tilgang til læring Denne rapport belyser den interne karaktergivning på de treårige

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2

Indledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2 Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere