Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser"

Transkript

1 Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 1

2 Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser En undersøgelse af gymnasiekarakterers relevans som udvælgelseskriterie til de videregående uddannelser 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles hos: Alle boghandlere 40,- kr. inkl. moms ISBN Foto: POLFOTO

4 Indhold Forord 7 1 Resume Relevans og målgruppe Hvad betyder undersøgelsen for optagesystemet Anvendelse af karakterer fra gymnasiet har positive konsekvenser Optagesystemet skal tilgodese flere hensyn Studerende med lave karakterer er særligt udfordret Hovedresultater Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed Om datagrundlaget 12 2 Indledning Hvorfor se på frafald, dimittendledighed og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse? Design og metode Datagrundlag Analysedesign Fremstilling af analyserne Undersøgelsens organisering Rapportens opbygning 17 3 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige frafald? Frafald som indikator for succes Betydelig forskel i frafaldet mellem universiteterne Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald 20

5 3.2.1 Dobbelt så stor risiko for frafald med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til et gennemsnit på For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for frafald Markante frafaldsforskelle også når karaktergennemsnittet er over Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald på alle hovedområder Frafaldet er størst på humaniora og mindst på sundhedsvidenskab Sammenhængen er svagest for sundhedsvidenskab Betydelige forskelle i karaktergennemsnit på tværs af hovedområder Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald på alle undtagen ét universitet Omvendt tendens på RUC: Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for frafald Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald på udvalgte uddannelser Variation i frafaldet på de udvalgte uddannelser Der er forskelle i sammenhængens styrke på udvalgte uddannelser 37 4 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige ph.d.-optag? Hvorfor ser vi på påbegyndelse af ph.d.-uddannelse? Jo højere karaktergennemsnit, desto jo større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse Markante og signifikante forskelle ved højt karaktergennemsnit Ph.d.-optag varierer imellem hovedområderne Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på hovedområder Stor forskel på hovedområder i sandsynligheden for at påbegynde en ph.d.-uddannelse Sammenhængen er stærkest på teknisk videnskab og naturvidenskab Betydelige forskelle universiteterne imellem Stor forskel i andel, der påbegynder en ph.d.-uddannelse, på universiteterne Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse på alle universiteter Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.- uddannelse på udvalgte uddannelser Stor variation i andelen, der påbegynder en ph.d.-uddannelse på de udvalgte uddannelser 61 5 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige dimittendledighed? Hvorfor ser vi på dimittendledighed? Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed 64

6 5.2.1 Dobbelt så stor risiko for ledighed med et karaktergennemsnit på 4 i forhold til et gennemsnit på For hvert ekstra karakterpoint falder sandsynligheden for ledighed Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed for dimittendledighed på alle hovedområder Ledigheden er højest på humaniora Sammenhængen er stærkest på humaniora Stor variation i dimittendledighed universiteterne imellem Sammenhæng mellem karaktergennemsnit og dimittendledighed er markant stærkere på RUC I år med høj dimittendledighed forstærkes sammenhængen mellem karaktergennemsnit og risiko for ledighed Jo højere karaktergennemsnit, jo mindre sandsynlighed for dimittendledighed på udvalgte uddannelser 80 6 Hvad betyder analysen for optagesystemet? Optag efter karakterer giver studerende som klarer sig bedre Karakterer udgør et stærkt værktøj i indretningen af optagelsessystemet på sektorniveau Studerende med lave karakterer oplever forholdsmæssigt større udfordringer Gode erfaringer med bedre match af studerende med lave karakterer på SDU Optagesystemet skal tilgodese mange hensyn Fordeling af talent Social mobilitet Second chance fx gennem egnethedstest Et fair og gennemsigtigt optagelsessystem Tilrettelæggelse af optag på de enkelte universitetsuddannelser 90 Appendiks Appendiks A: Undersøgelsens dokumentation og metode 91 Appendiks B: Veje til optagelse på en videregående uddannelse 97 Appendiks C: English summary 103

7

8 Forord Med denne rapport kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over, i hvilken grad karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes succes på de danske universitetsuddannelser. Rapporten viser, at karaktergennemsnittet er et effektivt instrument til at udvælge studerende til optagelse på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Rapporten sætter samtidig fokus på behovet for at kigge nærmere på, hvordan universiteterne kan skabe et bedre uddannelsesmatch for studerende med lave karaktergennemsnit fra deres gymnasiale uddannelse. Det er mit håb, at rapporten kan kvalificere debatten om fremtidens optagesystem, hvor metoderne bør overvejes grundigt for hver enkelt uddannelse, med udgangspunkt i solide analyser som denne. Der findes en bred vifte af forskellige optagelsesmetoder. Her har karaktergennemsnit en naturlig plads, ligesom fx optagelsessamtaler og optagelsesprøver. Rapportens undersøgelser er foretaget af EVA s nyetablerede Center for Kvantitative Studier, der er skabt for at levere solide kvantitative analyser til glæde for hele uddannelsesverdenen. Rapporten indgår i en række af udgivelser, som EVA publicerer om optagesystemet til de videregående uddannelser i løbet af Mikkel Haarder Direktør Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 7

9

10 1 Resume Denne rapport er et bidrag til den aktuelle debat om optagesystemet. I rapporten kaster EVA lys over, i hvilken grad karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes succes på de danske universitetsuddannelser set ud fra tre faktorer: førsteårsfrafald på bacheloruddannelserne, påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. 1.1 Relevans og målgruppe Optagesystemet til de videregående uddannelser indebærer, at en stor mængde ansøgere hvert år skal fordeles på uddannelser og institutioner i løbet af kort tid og helst efter forholdsvis gennemskuelige kriterier. En gymnasial eksamen er almindeligvis en forudsætning for optagelse på en bacheloruddannelse på universitetet, og karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium for optagelse gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. Der er dog fra flere sider blevet rejst tvivl om, hvorvidt karakterer fra de gymnasiale uddannelser er det bedste kriterium for at skabe et godt match mellem uddannelse og de tusindvis af ansøgere, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse. I den sammenhæng har Kvalitetsudvalget med sine anbefalinger peget på en række udfordringer i det aktuelle optagesystem til de videregående uddannelser, og udvalget har bl.a. anbefalet at ændre optagesystemet, så der kommer mindre vægt på karakterer og mere vægt på optagesamtaler og -test. I 2014 var der i alt ansøgere til de videregående uddannelser tilknyttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Rapporten henvender sig især til universiteterne, der kan anvende resultaterne i deres planlægning af optaget på bacheloruddannelserne. Uddannelses- og Forskningsministeriet er også målgruppe for rapporten, da det arbejder med regelgrundlaget for adgangen til de videregående uddannelser, ligesom rapportens resultater kan danne grundlag for en bredere politisk debat om optagesystemet. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 9

11 1.2 Hvad betyder undersøgelsen for optagesystemet I rapporten viser vi på baggrund af en totalundersøgelse af optaget på danske universiteter i perioden , at karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige markante forskelle med hensyn til førsteårsfrafald, ph.d.-optag og dimittendledighed Anvendelse af karakterer fra gymnasiet har positive konsekvenser Når universiteterne anvender karaktergennemsnittet som adgangsbegrænsning bidrager det til, at mindske frafaldet og dimittendledigheden og øge det faglige niveau, sammenlignet med hvis universiteterne så bort fra karaktergennemsnittet. Analysen viser dermed, at anvendelse af karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse har en række positive konsekvenser i forhold til de studerendes succes på universitetet. Det betyder samtidig, at der er risiko for at gå glip af disse positive konsekvenser, hvis man ved en ændring af optagesystemet begynder, at se bort fra karaktergennemsnit Optagesystemet skal tilgodese flere hensyn Selv om vi i undersøgelsen viser, at anvendelse af karaktergennemsnit har en række positive konsekvenser, betyder det ikke, at optagesystemet kun bør basere sig på karakterer. Der kan være en række andre hensyn end dem som karaktergennemsnittet har betydning for, som man ønsker at tilgodese med optagesystemet. Det kan fx være en mere lige fordeling af talent, som Kvalitetsudvalget peger på i deres seneste rapport Høje mål. Det er et legitimt hensyn, som muligvis kan fremmes ved at ændre anvendelsen af karaktergennemsnittet i optagesystemet. Et andet hensyn er social mobilitet. Sandsynligheden for at få en videregående uddannelse er markant mindre, hvis man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem. Det kan dermed være et legitimt hensyn, at man gennem optagesystemet ønsker at fremme den sociale mobilitet i uddannelsessystemet. Et tredje hensyn kan være, at give ansøgere, der ikke kom ud af gymnasiet med et højt karaktergennemsnit en second chance. Hvis karaktergennemsnittet fra gymnasiet er det afgørende optagelseskriterium, kan det udgøre en stor udfordring for en stærkt motiveret studerende, der ønsker at komme ind på drømmestudiet. Det kan være et legitimt hensyn at fremme, at optagesystemet i højere grad rummer muligheder for, at ansøgere kan blive optaget på baggrund af andre kriterier end karakterer. Et fjerde hensyn man kan ønske at tilgodese er, at optagesystemet er fair og gennemsigtigt. I den forbindelse udgør karaktergennemsnittet fra gymnasiet et forholdsvis gennemsigtigt optagelseskriterium, som gør det muligt for elever på gymnasiale uddannelser at skabe muligheder for sig selv ved at dygtiggøre sig. Disse problemstillinger beskæftiger nærværende rapport sig ikke med. 10 Danmarks Evalueringsinstitut

12 1.2.3 Studerende med lave karakterer er særligt udfordret Undersøgelsens resultater peger på, at studerende med lave karakterer er særligt udfordret: De har større sandsynlighed for at falde fra efter første år, de har større sandsynlighed for at blive ledige efter endt uddannelse og de har mindre sandsynlighed for at blive optaget på en ph.d.- uddannelse efter endt uddannelse. Derfor kan man med fordel overveje hvordan optagesystemet kan bidrage til at skabe et bedre match for denne gruppe af studerende. 1.3 Hovedresultater Helt overordnet peger undersøgelsen på, at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige substantielle forskelle i sandsynligheden for førsteårsfrafald, påbegyndelse af ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. Undersøgelsen viser, at studerende med høje adgangsgivende karakterer gennemsnitligt set (a) har mindre sandsynlighed for at falde fra inden for det første år på studiet, (b) har større sandsynlighed for at klare sig godt nok til at blive optaget på en ph.d.-uddannelse, og (c) har mindre sandsynlighed for at ende i ledighed, når de er færdige med deres uddannelse Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for frafald Knap hver femte af de studerende, der optages på en bacheloruddannelse på et dansk universitet, falder fra eller skifter studie inden for det første år. Undersøgelsens første hovedresultat er, at studerende med højere karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har mindre sandsynlighed for frafald inden for det første år sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, på tværs af alle hovedområder og på tværs af alle universiteter undtagen RUC. Kigger vi på studerende med karaktergennemsnit på 4 og 10, viser resultaterne, at den forudsagte sandsynlighed for førsteårsfrafald gennemsnitligt set er 25,7 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4, mens den er 12,8 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10. Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har således gennemsnitligt set dobbelt så stor risiko for at falde fra inden for det første år som studerende med et karaktergennemsnit på Jo højere karaktergennemsnit, desto større sandsynlighed for påbegyndelse af ph.d.-uddannelse Hver tiende studerende, der gennemfører en kandidatuddannelse på et dansk universitet, påbegynder en ph.d.-uddannelse. Undersøgelsen viser, at studerende med et højt karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har en større sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Undersø- Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 11

13 gelsen peger desuden på, at sammenhængen mellem karaktergennemsnit og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse styrkes, når karaktergennemsnittet øges. Denne tendens gælder både overordnet, på tværs af alle universiteter og på tværs af alle hovedområder, undtagen sundhedsvidenskab. Kigger vi på udvalgte niveauer af karaktergennemsnit, er den gennemsnitlige forudsagte sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse 3,4 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4, mens den er 15,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 10. Det svarer til, at studerende med et karaktergennemsnit på 10 fra en gymnasial eksamen har over fire gange så stor sandsynlighed for at påbegynde en ph.d.-uddannelse som en studerende med et karaktergennemsnit på Jo højere karaktergennemsnit, desto mindre sandsynlighed for dimittendledighed Undersøgelsen viser endvidere, at studerende med et højere karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse, gennemsnitligt set, har en mindre sandsynlighed for at være ledige et år efter dimission sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, på tværs af alle hovedområder og på tværs af alle universiteter. Kigger vi på studerende med karaktergennemsnit på 4 og 10, viser resultaterne, at den forudsagte sandsynlighed for dimittendledighed gennemsnitligt set er på 11,2 pct. for studerende med et karaktergennemsnit på 4, mens den er på 4,2 for studerende med et karaktergennemsnit på 10. Studerende med et karaktergennemsnit på 4 fra en gymnasial uddannelse har således over dobbelt så stor sandsynlighed for at være ledige året efter dimission sammenlignet med studerende med et karaktergennemsnit på Om datagrundlaget Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, som omfatter data for alle studerende, der i perioden er optaget på en bachelor- eller kandidatuddannelse på et af de otte danske universiteter. I alt indgår ca studerende med ca studieforløb. Det er dermed en af de mest omfattende analyser, der er lavet af adgangsgivende karakterers betydning for succes på et universitetsstudium. Formålet med analysen er at undersøge, hvor godt karakterer på en gymnasial uddannelse kan forudsige succes på universitetsuddannelser. Det er dermed ikke tale om et kausalstudie, hvor man fx forsøger at isolere effekten af, hvilke karakterer man får, i forhold til andre bagvedliggende variable. 12 Danmarks Evalueringsinstitut

14 2 Indledning Optagesystemet til de videregående uddannelser indebærer, at en stor mængde ansøgere hvert år skal fordeles på uddannelser og institutioner i løbet af kort tid og helst efter forholdsvis gennemskuelige kriterier. En gymnasial eksamen er almindeligvis en forudsætning for optagelse på en bacheloruddannelse på universitetet, og karaktergennemsnittet udgør det afgørende kriterium for optagelse gennem kvote 1 på de uddannelser, hvor der er flere ansøgere end studiepladser. 1 Der er dog fra flere sider blevet rejst tvivl om, hvorvidt karakterer fra de gymnasiale uddannelser er det bedste kriterium for at skabe et godt match mellem uddannelse og de tusindvis af ansøgere, der hvert år søger ind på en videregående uddannelse. 2 Senest har Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (Kvalitetsudvalget) peget på en række udfordringer forbundet med optagesystemet. Herunder blandt andet, at mange studerende med høje karaktergennemsnit koncentreres på relativt få uddannelser, samt at der er store problemer med frafald på mange videregående uddannelser. Udvalget har i denne forbindelse anbefalet en omfattende omlægning af den måde, karakterer fra gymnasiet anvendes på i optagesystemet. Udover en øget brug af optagelsesprøver, optagelsessamtaler og motiverede ansøgninger anbefaler udvalget, at uddannelserne maksimalt bør sætte karakterkrav på 7 som adgangskrav. 3 Inden man igangsætter en omfattende ændring af optagesystemet, er det dog relevant at få afdækket, i hvilken grad det, at man i det nuværende optagelsessystem først og fremmest tildeler studiepladser efter karaktergennemsnit på universitetsuddannelser, bidrager til at mindske frafaldet og de studerendes succes på universitetet i bredere forstand. Mens flere universiteter har gennemført analyser af dette med hensyn til egne studerende, mangler der overblik over, i hvilken grad dette gør sig gældende på tværs af universiteter, hovedområder med videre i en dansk kontekst. 1 For en gennemgang af optagereglerne til bacheloruddannelserne, se appendiks B. 2 I 2014 var der ansøgere til de videregående uddannelser (KOT Hovedtal 2014). 3 Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser (2014): Høje mål fremragende undervisning i videregående uddannelse, p Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 13

15 Der foreligger med andre ord ikke dækkende analyser af, hvor gode karakterer er til at forudsige succes på universitetsuddannelser, og hvad det eksempelvis vil betyde for frafald, hvis man ser bort fra karaktergennemsnittet for studerende med karaktergennemsnit, der er højere end 7. I denne rapport undersøger vi, i hvilken grad karaktergennemsnit 4 fra gymnasiale uddannelser kan forudsige studerendes succes på de danske universiteter set ud fra tre faktorer: førsteårsfrafald på bacheloruddannelser, påbegyndelse af en ph.d.-uddannelse og dimittendledighed. 5 I 2014 blev studerende optaget på en universitetsbacheloruddannelse, svarende til 45 pct. af det samlede optag på de videregående uddannelser i Hvorfor se på frafald, dimittendledighed og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse? Undersøgelsen præsenterer ikke udførlige teoretiske forventninger til sammenhængen mellem karakterer og de forskellige outcomevariable, men vi vil her sandsynliggøre, at karakterer kan bruges som prædiktor med hensyn til succes på universitetsuddannelser. I forskningslitteraturen fremhæver nogle forskere, at forhold som IQ, social baggrund, motivation, personlig disciplin og vedholdenhed kan forventes at være faktorer, der påvirker, hvordan man klarer sig både på gymnasiale uddannelser og på universitetsuddannelser. Derudover kan karaktererne i gymnasiet også afspejle, at man i gymnasiet har opnået konkret viden eller færdigheder inden for enkelte fag, som ligeledes kan have betydning for, hvordan man klarer sig på en universitetsuddannelse. 7 Karaktergennemsnittet afspejler dermed både faktorer, der vedrører de færdigheder, man har tillært sig i gymnasiet, og andre, bagvedliggende faktorer, som forventes at have betydning for, hvordan man klarer sig på en universitetsuddannelse. Det leder frem til en forventning om, at der vil være en positiv sammenhæng mellem karakterer fra gymnasiet og efterfølgende succes på videregående uddannelser. Den overordnede forventning er derfor, at karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige succes på universitetsuddannelser. 4 I undersøgelsen ser vi udelukkende på karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse. Det er eksklusive evt. bonus for hurtig studiestart og inklusive evt. bonus for ekstra højniveaufag Bonus A. 5 Succes på universitetsuddannelser kan naturligvis forstås bredere end disse tre faktorer. Vi kigger fx ikke på karakterer på universiteterne, da det ikke har været muligt at få dækkende data om disse. I opgaven benævner studerendes succes på videregående uddannelser de tre faktorer, vi kigger på, ud fra en betragtning om, at de kan fungere som indikatorer for, hvor godt de studerende klarer sig deres succes på uddannelsen i bredere forstand. 6 Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet: Optag 2014, det samlede optag pr. 1. oktober For uddybning, se: S. Geiser & M.V. Santelices (2007). Validity in high-school grades in predicting student success beyond the freshman year. Record vs. Standardized Tests as indicators of Four-Year College Outcomes. 14 Danmarks Evalueringsinstitut

16 2.2 Design og metode Datagrundlag Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik, som omfatter data for alle studerende, der er optaget på en bacheloruddannelse, eller kandidatstuderende på de otte danske universiteter i perioden I alt indgår ca studerende. Undersøgelsens analyseenhed vil være både personer og uddannelsesforløb, hvor den enkelte studerende kan optræde flere gange i datasættet, når vi kigger på sidstnævnte. Dette kan skyldes flere forhold, fx at den pågældende gennemfører først en bacheloruddannelse og senere en kandidatuddannelse. Det kan også være en studerende, som optages på en bacheloruddannelse men dropper ud for senere at påbegynde en ny bacheloruddannelse. I begge tilfælde vil den samme person tælle med som to forløb. Samlet set indgår der i datasættet ca forløb. Antallet af personer eller forløb i hvert enkelt kapitel afhænger af, hvor mange studerende som opfylder de kriterier, der afgrænser analysens genstandsfelt. I kapitel 3 omhandlende frafald på første år af bacheloruddannelsen vil kandidatforløb selvfølgelig ikke indgå. Omvendt vil bachelorforløb ikke indgå i analyserne om dimittendledighed, da vi her udelukkende ser på personer, der har færdiggjort en kandidatuddannelse Analysedesign Da formålet med analysen er at undersøge, hvor godt karakterer på en gymnasial uddannelse kan forudsige succes på universitetsuddannelser, er der ikke tale om et kausalstudie. Det er altså ikke et forsøg på at isolere effekten af, hvilke karakterer man får, i forhold til andre bagvedliggende variable. Det er oplagt, at flere af ovennævnte faktorer, som IQ og motivation, påvirker, både hvilke karakterer studerende opnår i gymnasiet, og hvordan de klarer sig på en universitetsuddannelse. I et kausalstudie ville man i denne situation benytte sig af statistisk kontrol eller lignende for at undgå, at en eventuel observeret sammenhæng mellem karakterer og fx frafald skyldes en tredje bagvedliggende variabel (spuriøsitet). I nærværende undersøgelse er formålet dog et andet: nemlig at klarlægge, hvor gode karakterer er til at forudsige, hvordan man klarer sig på universitetsuddannelser. Da man heller ikke kontrollerer for bagvedliggende faktorer, når man anvender karakterer som kriterie for optagelse, ville det miste relevansen i forbindelse med denne diskussion, hvis man kontrollerede for disse bagvedliggende faktorer, og det ville være misvisende med hensyn til at afgøre, hvor god en prædiktor karakterer udgør i denne sammenhæng. Da der kan identificeres flere niveauer i data, vil der blive anvendt modeller, der kan tage højde for dette. Det konkrete modelvalg er truffet på baggrund af en række metodiske overvejelser og test. Den nærmere fremgangsmåde for dette er beskrevet i appendiks A. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 15

17 Et centralt spørgsmål med hensyn til indretningen af optagesystemet er ligeledes, hvor gode karakterer er til at forudsige succes på videregående uddannelser sammenlignet med andre mulige adgangskriterier som fx optagelsesprøver (evt. standardiserede test), optagelsessamtaler eller motiverede ansøgninger. Vi har ikke mulighed for at undersøge dette her, da vi ikke har en systematisk brug af optagelsessamtaler eller prøver i Danmark, sådan som man fx har det i Sverige. 8 Nedenfor præsenteres kort nogle overvejeler over den fremstilling, der anvendes, som har til formål at hjælpe læseren på vej i fortolkningen af de til tider tekniske modeller, der anvendes i kapitlet Fremstilling af analyserne 9 I rapporten kigger vi udelukkende på dikotome afhængige variable, hvor det, vi ønsker at forklare, har to mulige udfald frafald/ikke frafald, påbegyndelse/ikke påbegyndelse af ph.d.- uddannelse og endelig ledig/ikke ledig. Derfor anvendes logistisk regression til at gennemføre analyserne. Ved fortolkning af koefficienterne i logistisk regression kan man fortolke fortegn og p-værdier således, at fortegnet angiver retningen på sammenhængen, og p-værdien belyser, om sammenhængen er statistisk signifikant. Derfor afrapporteres disse gennemgående i tabeller. Det kan dog være vanskeligt at give selve koefficienterne en intuitiv fortolkning. Derfor omregnes koefficienterne også, så de udtrykker sandsynligheder. Udfordringen ved det kan være, at ændringer i sandsynligheder ikke er konstante i logit-modeller. Derfor vil ændringerne i sandsynligheden for fx frafald ved ændringer i karakterer blive fremstillet på to måder: 1) gennemsnitlige marginale effekter (average marginal effects/ame) 10, der, som navnet antyder, er den gennemsnitlige ændring i sandsynligheden for frafald hen over alle observationer, og 2) grafisk fremstilling af de forudsagte sandsynligheder for frafald for forskellige niveauer af karakterer. Den grafiske fremstilling har den fordel, at man opnår information om niveauet af sandsynligheden for fx frafald. Den indeholder dermed meget af den information, vi efterspørger, på en formidlingsvenlig måde og vil derfor i vid udstrækning blive anvendt i fremstillingen. 2.3 Undersøgelsens organisering Bag undersøgelsen står en projektgruppe på EVA bestående af evalueringskonsulent Frederik Mühldorff Sigurd (projektleder), evalueringskonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf, evalueringskonsulent Martin Sørensen, specialkonsulent Anne-Sophie Madsen, metodekonsulent Søren Haselmann og evalueringsmedarbejder Sebastian Bartholdy Spanggaard. 8 For en oversigt over det svenske optagesystem, se: EVA (2013). Optagesystemer i Sverige og Norge. 9 Følgende er baseret på Sønderskov, K.M. (2014). Stata En praktisk introduktion. København: Hans Reitzel. 10 På trods af betegnelsen average marginal effects skal det endnu en gang understreges, at vi ikke i denne analyse kigger på effekten af karaktergennemsnit. AME fungerer dog alligevel fint som et sammenhængsmål. Pga. denne mulige misforståelse anvendes forkortelsen AME konsekvent i rapporten. 16 Danmarks Evalueringsinstitut

18 Herudover har lektor Kim Mannemar Sønderskov fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet fungeret som ekstern kvalitetssikrer i forbindelse med analysedesign og valg af metode. 2.4 Rapportens opbygning Rapporten består af tre analysekapitler. I kapitel 3 retter vi fokus mod førsteårsfrafaldet og undersøger, om der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse og frafald. I kapitel 4 undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse og påbegyndelse af ph.d.-uddannelse. I kapitel 5 undersøger vi sammenhængen mellem karaktergennemsnittet fra en gymnasial uddannelse og arbejdsmarkedsstatus året efter dimission. Endeligt sammenfatter vi i kapitel 6 rapportens pointer og beskriver, hvad analysen betyder for optagesystemet. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 17

19

20 3 Kan karakterer fra gymnasiet forudsige frafald? Undersøgelsen peger på, at studerende med et højt karaktergennemsnit fra en gymnasial uddannelse har mindre sandsynlighed for frafald inden for det første år sammenlignet med studerende med lavere karaktergennemsnit. Denne tendens gælder både overordnet, indenfor alle hovedområder og på alle universiteter undtagen ét. Resultaterne viser endvidere, at karaktergennemsnittet fra de gymnasiale uddannelser kan bruges til at forudsige substantielle forskelle i førsteårsfrafaldet. 3.1 Frafald som indikator for succes Frafald 11 kan betragtes som en indikator for, at studerende ikke lykkes med det studie, de er startet på. Det tiltrækker sig stor opmærksomhed i kraft af de konsekvenser, det har for 1) samfundet, der finansierer uddannelser til studerende, der ikke får bragt de uafsluttede uddannelser i spil i samfundet, 2) institutionerne, der ligeledes påvirkes økonomisk af, at de studerende ikke gennemfører uddannelserne, og 3) de studerende, der kan opleve både personlige og økonomiske konsekvenser af ikke at gennemføre den uddannelse, de er startet på. Næsten hver femte studerende, der starter på universitetet, falder fra inden for det første år. Der er derfor gode grunde til at overveje, om man kan indrette optagesystemet på en sådan måde, at frafaldet på universiteterne bliver så lille som muligt. Teoretisk er forventningen, at jo højere karaktergennemsnit fra gymnasiale uddannelser studerende har, jo mindre er sandsynligheden for frafald på universitetet. Dette ligger i forlængelse af de indledende overvejelser om sammenhængen mellem karaktergennemsnit og succes på universitetet, hvor studerende med høje karaktergennemsnit på flere måder forventes at have bedre 11 I undersøgelsen dækker frafald over alle studieafbrud, dvs. både frafaldne, der forlader uddannelsessystemet, og studieskiftere. Gymnasiekarakterers betydning for succes på videregående uddannelser 19

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

www.eva.dk Karakterer og optagelse.

www.eva.dk Karakterer og optagelse. www.eva.dk Karakterer og optagelse. Mikkel Haarder, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. marts 2015 Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig statslig organisation. EVA s formål

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde

Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi

Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi Dansk Erhvervs gymnasieeffekt - sådan gjorde vi AF ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, BA.POLIT. Formål Formålet har været

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier

Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Miniguide. - optagelse på videregående uddannelser 2012

Miniguide. - optagelse på videregående uddannelser 2012 Miniguide - optagelse på videregående uddannelser 2012 Adgangskvotient: Hvis en uddannelse får flere ansøgere, end der er pladser til, vil den få en adgangskvotient. Adgangskvotienten er det karaktergennemsnit,

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser

notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser notat Geografisk spredning i søgningen til de videregående uddannelser Det seneste årti er der foregået en omfattende centralisering i det danske uddannelseslandskab for videregående uddannelser. Over

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA 2015 1. Ansøgning om optagelse på Menighedsfakultetets bacheloruddannelse i teologi med studiestart 31. august 2015 skal ske enten ved digital ansøgning via Menighedsfakultetets

Læs mere

ANSØGNING OG OPTAGELSE

ANSØGNING OG OPTAGELSE 1 ANSØGNING OG OPTAGELSE Program www.optagelse.dk Kvote 1 og kvote 2 Adgangskvotienter Tidslinje Suppleringskurser Økonomi og bolig FAQ Åbent hus 2 www.optagelse.dk søg online med NemID søg uden NemID

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1

Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Incitamentsstrukturen i gymnasiet i relation til de videregående uddannelser 1 Karsten Albæk, lektor Økonomisk Institut, Københavns Universitet Paperversion af artikel i Samfundsøkonomen, juni 2002, p.

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser

Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser Generel information om optagelse ved de videregående uddannelser 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forord... 2 Særligt om krav til ansøgernes kundskaber i dansk og i engelsk... 2 Regler

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden

bliv sygeplejerske Et naturligt valg University College Nordjylland Sygeplejerske i virkeligheden PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Bistrupvej 3 9800 Hjørring Tlf. 9633 1500 www.ucn.dk Selma Lagerløfs Vej 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9633 1400 Et naturligt valg Jeg har orlov fra min stilling

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG

RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG Til Ministeriet for Børn og Undervisning Dokumenttype Rapport Dato December, 2011 RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK- ANSØGERNES VALG RAMBØLL UNDERSØGELSE AF GSK-ANSØGERNES VALG INDHOLD 1. Resumé 1 2. Sammenfatning

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 61 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Notat: Internationale studerende i Danmark

Notat: Internationale studerende i Danmark Notat: Internationale studerende i Danmark! Længe har der fra forskellige sider været et stigende fokus på internationale studerende i Danmark. Fra politisk hold har der været fokus på, at internationale

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne

Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 29 Folkeskolekarakterer og succes på erhvervsuddannelserne Camilla Hvidtfeldt og Torben Tranæs Syddansk Universitetsforlag Odense 2013 Folkeskolekarakterer

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet

Studenter i erhvervsuddannelserne. En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og veje gennem uddannelsessystemet Studenter i erhvervsuddannelserne En undersøgelse af gymnasiale dimittenders valg og

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere

Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere Ledighedsrisiko blandt nyuddannede akademikere AE har undersøgt, hvad der har betydning for at gå direkte ud i længerevarende dimittendledighed for nyuddannede akademikere. Analysens resultater viser,

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune

Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk. Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Søren Teglgaard Jakobsen og Thomas Astrup Bæk Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet i Svendborg Kommune Socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel for specialundervisningsområdet

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1

Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Generel information Optagelse på de videregående uddannelser 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Regler for optagelse på de videregående uddannelser... 3 3. Nye uddannelser... 4 4. Særlige karakterkrav

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse

Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående uddannelse

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

CBS Evaluering og Akkreditering. Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS

CBS Evaluering og Akkreditering. Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS CBS Evaluering og Akkreditering Michael Møller Nielsen Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve Baseret på 1. års

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00

Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Skriftlig Eksamen ST501: Science Statistik Mandag den 11. juni 2007 kl. 15.00 18.00 Forskningsenheden for Statistik IMADA Syddansk Universitet Alle skriftlige hjælpemidler samt brug af lommeregner er tilladt.

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Lovgivning som forskriften vedrører. Senere ændringer til forskriften. Oversigt (indholdsfortegnelse) Bekendtgørelse om adgang ved Det Kgl. Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen Aarhus BEK nr 159 af 21/02/2007 (Gældende) LOV Nr. 319 af 16/05/1990 LBK Nr. 889 af 21/09/2000 Lovgivning som

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur

Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Søg videregående uddannelse på Optagelse.dk - KOT ansøgning med digital signatur Denne vejledning omhandler ansøgning til videregående uddannelser og beskriver, hvordan du skal udfylde felterne i din uddannelsesansøgning

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere